MEDLEMSBLAD FOR RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 NR ÅRGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDLEMSBLAD FOR RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 NR. 3 2012 95. ÅRGANG"

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 NR ÅRGANG 1

2 Fødselsdage AUGUST 20. august år. Hans Chr. Vestergaard Jensen Degnevænget 8, Kr. Stillinge 4200 Slagelse 27. august år. Leif Steenberg Paris Boulevard Hvidovre 28. august år. Erik Fl. Sanimvinaq Pedersen Initsaaip Aqqulaa B Ittoqqortoormiit OKTOBER 17. oktober år. Børge Møller Christensen Bogfinkevej Skagen 10. oktober år. John P. Schiøtt Grådybet 27, st Esbjerg 25. oktober år. Arne Borum Blegdammen Kalundborg SEPTEMBER 9. september år. Reijo Antti Andersen Østergågade Nykøbing F 12. september år. Anette Rønne Ibsen Lauritz Sørensens Vej 75, Frederiksberg 13. september år. Poul-Erik Hansen Rønnevej Næstved 16. september år. Teddy Henning Nielsen Englandsvej 86, 1.tv København S. NOVEMBER 1. november år. Carl Hauge Søndergaard Skolevej Fanø 10. november år. Hans Jørgen Christiansen Egernets Kvarter 24, Ejby 4623 Lille Skensved 27. november år. Hanne Bagge Stenløsevej Brønshøj 30. november år. Knud Mouritz Isager Strandvejen Vejle Øst 27. september år. Ervin Olsen Kalvens Kvarter Ballerup Foreningen ønsker tillykke! 2

3 radio telegrafen Medlemsblad for Radiotelegrafistforeningen af 1917 Nr. 3 August årgang ISSN: Redaktion: Jan Preisler (Ansvarshavende) Udgiver: Radiotelegrafistforeningen af 1917 Gl. Køge Landevej 55, 5.sal Telefon Girokonto: Netbank: Oplag: 650 eksemplarer Telefontid: Mandag, onsdag og fredag Kontoret i Grønland: Telefax Formand: Carol Ann Thrane Tlf Forretningsfører: Vagn Klovborg Tlf Layout: Bodil Laursen og Jan Preisler Deadline for nr november 2012 Produktion: Special-Trykkeriet Viborg a/s Livøvej 1, 8800 Viborg Telefon Forside: Ækvatordåb. m.s. Mombasa/OWOT Telegrafist Bodil Laursen ryger i baljen. Rigtige venner.. Her i denne dejlige varme (nogle vil nok sige for varme) sommertid er der somme blandt andre undertegnede der kan holde ferie fra jobbet. Heldigvis er der da stadig en del af os, der har et job. Så er det herligt, at kunne tage en tur ud i det danske land med DSB, som ganske vist lige præcis i denne sommer har en ekstra alternativ køreplan at byde på i hvert tilfælde med hensyn til S-togskøreplanen. Nå men tilbage på sporet. En tur til Køge ikke så ringe endda. En og anden vil sikkert sige: skulle der nu være noget eksotisk og spændende ved det. Nej måske ikke ligefrem men dog alligevel, for her handler det slet ikke kun om en dejlig frokost på restaurant Guldfisken på havnen i Køge men snarere om at være i gode, gamle venners lag. Venner man har kendt siden de dejlige dage på Københavns Navigationsskole helt tilbage i slutningen af 60 erne. Der er nu noget trygt i at kunne sige kan I huske den gang, hvor. Det burde være alle forundt, at have venskaber, der går helt tilbage til den mørke middelalder. Det held har jeg og i morgen mødes jeg med tre af de andre gamle gnister i Køge og så skal der snakkes igennem. En eller anden vil måske nok sige kagles igennem, for vi er fire høns. En anden ting, jeg også glæder mig til, er foreningens 95-års fødselsdag. Her bliver det helt sikkert også et møde mellem en masse gamle venner, og der vil uden tvivl blive snakket igennem og udvekslet minder. Det er jeg helt overbevist om. Jeg husker 90-årsfødselsdagen med de hyggelige taler, sange, anekdoter og så en enkelt utidig eller snarere uterlig person, som sneg sig ind i det gode selskab..bare vi får en gentagelse af det. En helt anden ting: Er der nogen, der ved, hvad der skete i foreningens regi den 8. maj 1949? Jeg har fra et loppemarked og via anden gammel gnist fået en lille glas-asiet som i midten har en rund påtegning med lyseblå skrift: 8. maj , Radiotelegrafistforeningen af 1917, inderst inde det gamle logo med skibet og det store R. Under påtegningen står bogstaverne C G. Yderst er der en krans af måger også i lyseblåt. Hvad kan denne asiet monstro være lavet til minde om? En eller anden 25-års periode, men hvilken? Carol Ann Thrane 3

4 Nyt fra FU Medlemstilbud Carol Ann Thrane Formand Henning Poulsen Næstformand Jørgen Lund-Ertel Karl Erik Birkholm Jørgen Andresen Jensen Der har ikke været afholdt noget fysisk Forretningsudvalgsmøde siden Repræsentantskabsmødet i april. Til gengæld er forretningsudvalget mødtes næsten dagligt på mailen. Nyt fra FU indeholder nu også Nyt fra OKLA, idet det blev besluttet på repræsentantskabsmødet indtil videre at lade OKLA være en del af FU. Igangværende sager/co10: Nogle af de igangværende sager, som er blevet drøftet i FU, har været af en sådan karakter, at vi har været nødt til at bede CO10 om at overtage sagsbehandlingen. Nærmere detaljer kan ikke gives, så længe sagerne er under behandling i CO10. Feriehusene: Vi drøfter løbende sommerhusene, deres vedligeholdelse og brugernes kommentarer. Vi har desværre været tvunget til at udskifte varmepumpen i sommerhuset i Løkken, fordi den var brudt sammen. Uheldigvis er firmaet bag pumpen gået konkurs og er blevet overtaget af et andet firma. Vi ved endnu ikke, om den oprindelige garanti på pumpen kan opretholdes. Jan Preisler har skrevet en artikel om husene, som bliver bragt side 4 i denne udgave af Radiotelegrafen. Tuxens Radioskole: Vi har drøftet, om vi skulle medvirke ved fejring af 100 året for oprettelsen af Tuxens Radioskole i Svendborg. Jan Preisler er gået med i en arbejdsgruppe om dette. Foreningens fremtid: Foreningens fremtid, herunder økonomien, drøftes naturligvis løbende i FU, og vi vil meget gerne have input fra medlemmerne om emnet. Foreningens kontor: Et af foreningens medlemmer, Birger Riis-Hansen, har trofast passet telefonen i forbindelse med forretningsførerens sommerferie, ligesom han har gjort det ved andre lejligheder, når der har været brug for det. Fødselsdagsfesten: Vi glæder os til 95-års festen på Munkebjerg Hotel. Se lidt facts om hotellet og festen side 11. DVD indeholdende indscannede numre af Radiotelegrafen samt foreningens jubilæumsskrifter m.v. kan købes ved henvendelse til foreningens kontor. Pris kr incl. forsendelse. Jubilæumsskriftet 75 år på bølgelængde udleveres gratis eller fremsendes mod dækning af porto og ekspedition på kr Wendelboetræf Man mødes ved Lyngbyradio, Bagsværd Møllevej 3, 2800 Kgs. Lyngby, torsdag d. 13. sept. klokken ca og starter med morgenkaffe. Vi kan forvente en spændende og kyndig rundvisning med mulighed for spørgsmål og drøftelser. Efter rundvisningen er der mulighed for frokost (for egen regning) på den nærliggende Nybro Kro. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i frokosten, er man velkommen til blot at deltage i besøget på OXZ. Tilmelding til Knud-Helge Andreasen, tlf , mobil mail: 4

5 A-kasserne skal få ledige i job A-kasserne skal ikke bare udbetale dagpenge og efterløn. De skal aktivt hjælpe ledige med at finde arbejde, siger et stort flertal af danskerne i en Gallup-måling. A-kasserne skal spille en aktiv rolle i den danske beskæftigelsesindsats, hvis det står til danskerne. I en ny måling, som Gallup har lavet for a- kassen FTF-A, siger et markant flertal af danskerne, at det er en god idé, hvis a-kasserne aktivt hjælper ledige med at finde job. I alt 88 procent erklærer sig enige eller overvejende enige i, at a-kasserne aktivt skal hjælpe ledige med at finde job. Dermed gør danskerne op med traditionen for, at a-kassernes eneste opgaver er at udbetale dagpenge og efterløn. Målingen ligger godt i tråd med a-kassen FTF-A s opfattelse af, hvad medlemmerne ønsker. Vi kan se, at vores medlemmer mener, at deres a-kasse skal kunne andet end bare at være en passiv forsikring, som sikrer dem dagpenge, hvis de mister deres job. De ønsker klart, at vi bidrager til, at de kommer videre i arbejdslivet siger Michael Darmer, der er administrerende direktør i FTF- A. Derfor har FTF-A også oprustet sin indsats for jobrådgivning over de senere år. Den første jobrådgiver blev ansat i FTF-A for fire år siden, og nu er der 15 jobrådgivere fordelt over hele landet. Vores jobrådgivere bliver brugt flittigt både af vores ledige medlemmer og af medlemmer, der er i job, men ønsker et karriereskifte. Og vi oplever, at det virkelig er noget, der gør en forskel for vores medlemmer, siger Michael Darmer. FTF-A har et mål om at være til stede for medlemmerne igennem hele arbejdslivet, og jobrådgiverne spiller en vigtig rolle i den sammenhæng, fordi de netop både rådgiver om at komme tilbage i job og om at skifte job. Hanne Gaard Guldager, FTF-A Edvard Paludan in memoriam Kære kolleger. Edvard Bull Paludan er ikke mere blandt os. Paludan afgik ved døden den 21. juni Sorgen over dødsfaldet har naturligvis først og fremmest ramt Kirsten, Paludans hustru og deres børn, men også vi de mange kolleger, der har været begunstiget ved et livslangt kendskab, ja kollegialt venskab med Paludan også vi føler dyb vemod ved budskabet om Paludans død. Paludan var født 15. januar 1925 og erhvervede certifikat af 1. klasse 2. juli Han fik ansættelse i rederiet A.P. Møller og sejlede med Mærsk skibe fra 1950 til Ved opbygningen af FE fik Paludan ansættelse i 1953, hvor han gjorde tjeneste indtil sin pensionering i Paludan var under hele sit arbejdsliv medlem af Radiotelegrafistforeningen af 1917, og han tog tidligt aktiv del i foreningsarbejdet. Han havde som tillidsmand og medlem af samarbejdsudvalget ved FE en betydelig indflydelse på arbejdsmiljøet til gavn for kollegerne ved FE. Paludan var mangeårigt medlem af foreningens repræsentantskab og forretningsudvalget, og i sin egenskab af mellemmand mellem FE og foreningen havde han en særdeles heldig hånd, når der skulle løses problemer. Paludans stilfærdige, men argumenterende og insisterende holdning til retfærdighed, tvang mange til anerkendelse af den løsning, som Paludan var mester i at foreslå. Det var også en selvfølge, at Paludan blev valgt til foreningens socialudvalg. Han var i mange år formand for SOCUD. Paludan var også en omhyggelig kritisk revisor i foreningsregi. Han gennemgik meget nøje bilag for bilag for at sikre, at medlemmernes midler udelukkende blev anvendt til fremme af standens interesser. Han aflagde selv under pres bevis for sin loyalitet overfor foreningen, for eksempel da der var uro blandt medlemmerne ved FE. Foreningen fandt tidligt i Paludan den analyserende evne og kreativitet, der skal til, når regler og paragraffer skal udformes. Ikke mindst i de seneste år, da foreningen så sig nødsaget til at justere sit lovmæssige grundlag i form af ændringer af sine vedtægter, var Paludan den veltænkende mester i at tilbyde gennemarbejdede tekster, der kan holde for en juridisk vurdering. For sine mange års enestående arbejde for foreningen blev Paludan i 1994 udnævnt til æresmedlem af Radiotelegrafistforeningen af En sidste hilsen og tak sender vi til Paludan. Hans navn vil altid være indskrevet i foreningens mindetavle over de personer, der uselvisk tjente foreningens interesser. En hædersmand er gået bort æret være hans minde. S. Bøje Larsen 5

6 Foreningens feriehuse Ledige ferieuger i efteråret 2012 Løkken 32, 35, 39, 40, 42 og Gudmindrup Lyng 34-39, og (i september bliver nogle uger blokeret p.g.a. malerarbejde) 6 Det træværk trænger vist til noget maling... For snart 20 år siden anskaffede foreningen de 2 dejlige sommerhuse med en geografisk placering, som tilgodeser alle medlemmer i Danmark, og som tillige kan være til glæde for grønlandske medlemmer under ophold her i landet. Gennem alle årene har mange medlemmer og deres familier nydt at holde ferier i husene. Det er velindrettede og veludstyrede huse med god plads både til indkvartering og til ferieudfoldelse. Der er selvfølgelig en del slitage gennem årene, men fra foreningens side har man løbende vedligholdt husene, så de fortsat kan fremtræder velholdte og attraktive for de medlemmer, som ønsker at benytte dem. Forretningsudvalget tog i vinter beslutning om at indsætte nyt køkken i huset ved Løkken. Installationen fandt sted i dette forår, og resultatet er, som man kan se, overbevisende godt. Det er snart en del år siden huset i Gudmindrup Lyng er blevet udvendig vedligeholdt. Det vil derfor i dette efteråret blive malet, samtidig med at noget træværk bliver udskiftet. Og efter den kraftige rydning af bevoksning, som Thorbjørn og hans hjælpere foretog for et par år siden, er der nu behov for at få etableret ny beplantning. Det vil også finde sted i løbet af efteråret. Fotografer: Peter Pauch, Bodil Laursen og Laila Marcher Sat ud! Sat ind!

7 Munkebjerg ved Vejle Fjord Lørdag den 6. oktober mødes 174 medlemmer og pårørende for at fejre Radiotelegrafistforeningen af Vi fylder 95 år, og det er jo ingen ringe anledning til at ses! Vi skal være på Munkebjerg hotel, og hotellet og stedet, som mødested for feststemte folk, har en lang historie bag sig! Den spæde begyndelse var Schweitzerpavillonen i 1878, men det første badehotel kom allerede til i 1880 og først revet ned i 1964, hvor det nuværende blev bygget! Inden nedrivningen, var der sket adskillige fornyelser og tilbygninger af det første hotel. Badegæsterne til hotellet kunne få deres habengut bragt op med pakæslet Moses. I alt sled fire æsler sig møjsommeligt op af bjerget med sommergæsternes bagage. Hotellet lå højt hævet over fjorden, og fra kysten blev der i 1885 lavet en trappe med 218 trin derop. I 1933 kom den rullende trappe, den første af sin slags i Danmark, og den var lige til nedtagningen i 1964 et stort tilløbsstykke. I dag er der igen en ordinær trætrappe! Turismen var i sin vorden på de tider, men der var lokalpublikum nok til at Vejle Dampbåde i 1880 blev etableret, og tilbød ture ud til en række anløbssteder i den smukke Vejle Fjord. Successen var stor, og flåden blev udvidet med flere både, og ved Munkebjerg blev der bygget badepavillon ved anløbsbroen. Så stort var presset, at anløbsbroen hin mindeværdige pinsemorgen omkring 1930 brød sammen under vægten af hundredevis af festklædte vejlensere. En skandale uden lige. Den østjyske længdebane løber lang Vejle Fjord, og der blev etableret et lille trinbræt ved foden af hotellet, så også inkarnerede landkrabber fik en mulighed for at besøge det populære udflugtssted. Veje derud langs kysten var der ingen af i mange år. Munkebjergskovene som omkranser hotellet har ry for at være det sted i Danmark hvor bøgen først springer ud, og næsten lige neden for hotellet er der en tykning af takstræer, som er ret unikke her i landet. Man mener, at Munkebjerg Skov er det sidste oprindelige voksested for taks. Alle andre steder er taks udryddet. I 1933 blev taksen i Munkebjerg Skov fredet En vej langs sydkysten af fjorden kom til, og op mod hotellet blev den berømte serpentinevej med en stigning på 89 højdemeter og max 12,9 % anlagt. Den er stærkt yndet, når der er cykel- og billøb omkring Vejle - en strækning der giver kamp til stregen!! Højeste punkt på Munkebjerg er 93 meter o.h. I tidens løb har hotellet tiltrukket mange billedkunstnere, som i de flotte omgivelser har hentet inspiration til deres værker. En del af deres billeder hænger stadig på det moderniserede hotels vægge og vidner om den kunstnerkoloni, der i kunstnerisk henseende beskrives som Munkebjergs guldalder. Bodil Laursen 7

8 8 Ækvatordåb Af Kate Larsen Foto Bodil Laursen Der er en slags afventende stemning ombord på skibet i disse dage. Novicerne, dem der ikke tidligere har passeret Ækvator, samt dem, der ikke kan fremvise en bekræftelse i form af en dåbsattest på at de allerede har gennemgået Neptuns kongelige dåbsritual, og er blevet godkendt som fuldbefarne i hans rige, kan alle vente at skulle stå for skud, altså døbes, når vi senere på dagen passerer ækvator. Vi har alle fået en lille forsmag på, hvad vi har i vente ved denne lejlighed. Forleden dag aflagde en udsending fra Kong Neptuns hof besøg hos hver enkelt af os, og meddelte kort og godt på Rex Oceanis vegne, at vi hermed havde at indfinde os på dækket luge 5 i dag kl. 1400, hvor vi ifølge styrmanden og hofastronomens beregninger netop vil passere linjen, og derfor skal døbes i henhold til Neptuns love og regler. Vi er på vej fra Shanghai i Kina til Australien, hvor vi skal laste korn. Solen står højt på himmelen, det er varmt og skibet glider henover en blå havoverflade, hvorpå der ikke ses en eneste krusning. Vi er i Indonesisk farvand, længdegraden er 120 grader 29 minutter øst, og inden længe er vi altså på breddegrad 0. Skibsklubben ombord har taget initiativet til denne ækvatordåb, og en del af medlemmerne står nu opstillet på fordækket, klædt ud så de næsten er ukendelige. Kong Neptun himself, herskeren over de 7 have, sidder tyk og rund på en tønde, der skal gøre det ud for trone. Han er iført et bastskørt og både hans hår og skæg er langt og hvidt. Treforken holder han i højre hånd, medens den gyldne krone på hans hoved glimter og lyner, når solstrålerne rammer den. Ved siden af regenten rangerer hofpræsten, også kaldet Hr. Himmellods. Han bærer en lang hvid kappe, hvorpå der er påmalet et stort kors både på ryg og bryst. Den store bog som han bærer i hænderne skal illudere hofprotokollen, hvori navnene på de nydøbte skal indføres efter dåbshandlingerne. Lægen Hr. Medicus har medbragt sin medicinkasse, med et utal af flasker indeholdene forskellige fluida i skrappe farver. Ved siden ligger en injektionssprøjte samt et termometer i kæmpestørrelse. Astronomen holder med begge hænder fast i den hjemmelavede rødmalede træsekstant med det lange rør, som skal forestille en kikkert, medens han sætter en meget højtidelig mine op. Det er trods alt ham, der har check på, når vi passerer linjen. Henne ved lønningen står barberen vagt ved en stor pøs, hvori der ses et barberskumslignende hvidt stof, medens han i henholdsvis venstre og højre hånd holder en enorm rød træsaks samt en gigantisk barberkost. Et par ordenshåndhævere af den maritime slags står parate. De er klar til at gå i aktion, hvis vi ikke frivillig vil indordne os, og lade os døbe efter forskrifterne. Vi er fem der skal gennem ritualet dennegang. En af stewardesserne, 2 dæksdrenge samt en motormand, og så jeg selv. En høj tuden fra broen tilkendegiver, at festlighederne er i gang. Præsten træder frem, råber vores navne op, og beordrer os alle fem til højt og tydeligt at bekræfte, at vi er de usle personer som endnu ikke er døbt, og derfor nu endelig er rede til at lade os døbe efter Kong Neptuns traditionelle love og regler. Sådan som de svæklinge ser ud, kan de ikke klare at passere linjen uden noget styrkende medicin råber kong Neptun og støder sin trefork tre gange i dækket. Doktor det her er noget for dig, giv disse stakkels uindviede noget styrkende. Hr. Medicus kommer frem med sit termometer, holder det hen i nærheden af hver enkel, ryster opgivende på hovedet og siger med afsky i stemmen: De har alle 41 grader i feber, hvis de ikke selv er i stand til at drikke, må vi give medicinen med sprøjten her. Vi forsikrer hele hoffet om, at vi sagtens selv kan indtage medicinen, og får tildelt hver en flaske, medens lægen overvåger at det hele kommer ned. Det er en frygtelig sammensætning, farven er tomatrød og grøn, men smager af en blanding af soyasovs og stærk peber, som svier og brænder i halsen. De af vore skibskammerater som kun er tilskuere til dette optrin, er ved at more sig halvt ihjel over vore pinsler. Ja udtaler doktoren, så må vi håbe at dette har hjulpet jer til et sundt og bedre liv, og nu vil astronomen Hr. Sirius sikre sig, at I alle er istand til at se linien som vi passerer om lidt. Nå, I kan ikke sen den berømte linie 0 med egne øjne fnyser han foragteligt, så må vi benytte kikkerten. Han ryster sin sekstant temmelig godt før han lader os alle efter tur kigge gennem det lange kikkertrør, som de mest ihærdige fra festkomiteen har påfyldt med både saltvand og sæbevand. Nu er det ikke bare halsen der brænder, men også øjnene svier forfærdelig på os allesammen, og vi ønsker nu bare at se en ende på dette skuespil. Men så let slipper vi ikke. Vi mangler at blive konfronteret med barberen Hr. Radelius, som råber højt og rungende, så det næsten kan høres ind til øgruppen Molukkerne, at disse fem ugudelige, langhårede og urene individer overhovedet ikke kan blive døbt, før de er blevet kronragede samt renset for snavs og skidt. Derefter giver han besked til de

9 to politibetjente om at holde os fast og i ro, medens han ved hjælp af barberkosten indsmører os i det hvide skum. Træsaksen bliver brugt til at klippe en lok af håret på os allesammen, og vi får højtideligt at vide, at vi er blevet skånet, og burde være yderst taknemmelige over, at Neptun og hans hof er så humane, at vi ikke er blevet klippet skaldede, som vi retteligen burde ifølge det maritime gamle ritual. Vi ligner 5 hvide uformelige skikkelser, da vi bliver ført op ad lejderen til bådedækket, hvor svømmebassinet ligger, og bliver nu hårdt og brutalt kastet ud til den sidste renselsesproces. Solen skinner stadig, men vi er nok så matte i alle lemmer, og opfatter ikke klart ordene fra hofpræstens mund, da han giver os sin velsignelse tilsammen med vores dåbsnavne. Hele kong Neptuns hof er nu ved den sidste højtidelige handling, som indebærer overrækkelse af en flot udformet dåbsattest. På denne står blandt andet den længdegrad vi var på, da vi passerede ækvator, og den er desuden forsynet med det navn vi fik tildelt under dåben, og er bevidnet og underskrevet af Neptun og hans hof. Vi samamenligner navnene. De to dæksdrenge er døbt vandhunden og søhesten, og jeg selv har fået tildelt navnet La Paloma, med den begrundelse, at jeg som skibets telegrafist har taget arbejdet fra brevduerne. Dåbsattesten er altså et bevis på, at vi nu er blevet fuldbefarne, og dermed værdige til at sejle på de 7 have som Neptun hersker over. Vi bestemte os for, at det skulle være en mild form for ækvatordåb siger kokken der spillede Neptun, men når man tænker på, hvad de arme søfolk i gamle dage måtte gennemgå af genvordigheder i forbindelse med linjedåb, burde I være taknemmelige og skillinge sammen til en omgang til jeres skibskammerater, bare ligesom for at takke for pæn behandling, siger han overtalende. Vi kigger på hinanden og tænker alle det samme, at det faktisk var lige hårdt nok, men bestemmer os alligevel til, ved den efterfølgende festmiddag, at spendere en omgang. Traditionen tro, skal hver sømand, der ikke tidligere har sejlet over ækvator døbes ved en ceremoniel festlighed, når han første gang passerer linjen med et skib. Linjen eller ækvator er to betegnelser for det samme nemlig breddegrad 0, som strækker sig rundt om jorden i en længde af 40076,592 km, og deler denne i den nordlige og sydlige halvkugle. I dag bliver traditionen vel ikke holdt så meget i hævd som tidligere, men begrebet linjedåb eller ækvatordåb kendes af hver sømand, hvadenten han eller hun har passeret ækvator, deltaget eller ikke deltaget i de ritualer, der med variationer indgår i den gamle maritime skik. Jeg selv sejlede over ækvator tre fire gange før jeg kom ombord på et dansk skib, hvor man besluttede at ville holde linjedåb for de endnu ikke døbte, og da jeg ikke kunne fremvise en dåbsattest, blev jeg på behørig vis døbt sammen med de andre novicer ombord. Den første beretning om ækvatordåb, stammer helt tilbage fra 1629, og er skrevet af de to franske brødre, Parmentier, som oplevede linjedåben ombord på et fransk skib. Festligheden eller løjerne i forbindelse med dåben er jo i dag, hvis den afholdes, blot et fornøjeligt afbræk i rejsen, og opfattes vel også som sådan af ofrene. Selv om strabadserne i forbindelse med dåbshøjtideligheden kan være nok så barske, også i dag på nogle skibe, er det dog for ingenting at regne i sammenligning med i gamle dages prøvelser, og man kan godt forstå, hvorfor ækvatordåben og hvad dermed fulgte ikke var ret populær blandt de endnu ikke døbte søfolk og passagerer, hvilket de mange skriftlige beretninger fra dengang vidner om. Der var mange kaptajner der forbød linjedåben, måske af angst for at miste deres autoritet, og dermed spolere disciplinen ombord. Der var flere eksempler med passagerer, der følte sig forulempet på det groveste, når de med magt af skibets besætning blev tvunget til at deltage i de barske løjer, og som medførte at de senere vel ankommet i land, lagde sag an mod de ansvarlige, og i mange tilfælde fik tildelt erstatning. På grund af dette, har der været tilfælde hvor bestemte handelsselskaber, og også enkelte lande har forbudt afholdelse af ækvatordåb. Blandt andet forbød Holland omkring 1616 dåben, som for denne nations vedkommende dog ikke blev afholdt ved ækvator, men derimod blev udøvet ved Berlenga Island som ligger udfor Portugals kyst nordvest for Lissabon. Selv om en del andre lande også forsøgte at forbyde ækvatordåben, f.eks. England omkring 1840, lykkedes det langt fra altid at få søfolkene til at rette sig efter forbudet, og få bugt med denne tradition. 9

10 Det er måske ikke så almindeligt kendt, at man også i tidligere tider foretog dåb i europæiske farvande, når man f.eks. passerede øer, flodmundinge, bjerge eller andre specielle steder. De første optegnelser om denne skik stammer fra omkring 1600, og er altså senere end de skriftlige vidnesbyrd om selve ækvatordåben. Alligevel mener man, at skikken med dåb i europæiske farvande er langt ældre, og således danner forbillede og mønster for linjedåben. De steder hvor dåben fandt sted i Europa kaldes Hønsesteder, og dem var der mange af. I de nordlige farvande var Kullen nok det vigtigste, men også Bornholm, Skagen, Dragør samt Lindenæs var kendte hønsesteder. Længere sydpå finder vi desuden Gibraltar, som danner forbindelsesled mellem Middelhavet og Atlanterhavet, og af de hønsesteder uden for Europa kan bl.a. nævnes Kap Horn og Kap det gode Håb. I forbindelse med hønsestæderne var det skik, at en sømand eller passager der første gang passerede et sådan sted, blev pålagt at hønse, hvilket indebar, at han skulle give en omgang af et eller andet drikkeligt eller yde penge dertil. Hvis vedkommende nægtede, blev han idømt en straf, f.eks. dåb på dækket. Hønsingen, altså betalingen i drikkevarer, indgik i de fleste døåbsritualer som en del af disse, men kunne som nævnt, også ses som betaling alene, hvorved man kunne slippe for de mere grove indvielsesritualer. Foruden ækvatordåben, og tidligere tiders sødåb ved hønsestæderne, findes også eksempler på, at man før i tiden foretog dåb, når et skib passerede Krebsens vendekreds, også kaldet den nordlige vendekreds på 23,5 grader Nord. Polardåben som finder sted ved den nordlige polarkreds, nævnes første gang omkring Man må formode at denne stadig praktiseres af og til, hvad Grønlandsrejsende og nordkapsfarere sikkert kan bekræfte. Det er klart, at ceremonien i forbindelse med ækvatordåben har ændret sig gennem tiderne, men at den fortsat vil bestå, så længe der sejler skibe over ækvator, hersker der nok ingen tvivl om. 10 Foreningens fødselsdagsfest lørdag den 6. oktober 2012 Vi starter med middag kl. 18:30, herefter kaffe med kage og senere natmad. Nedenfor er anført et par praktiske oplysninger: Munkebjerg Hotel Munkebjergvej Vejle Check ind: kl Check ud: kl. 10:30 Her et udpluk af Til Vejle lørdag den 6. oktober 2012: F.eks.: Afgang Københavns Hovedbanegård, IC 129 mod Århus H, kl Ankomst Vejle Station kl Afgang Vejle station, Vejle Trafikcenter kl. 11:45 med bus 204 mod Fredericia Banegård Ankomst Andkjærvej ved Munkebjergvej kl. 11:59 Herefter må man gå til hotellet. Afstand fra stoppestedet ca. 1,8 km. Ankomst Munkebjerg Hotel ca. kl. 12:21. Man kan også rekvirere teletaxa, se Sydtrafiks hjemmeside, den kører helt til hotellet og skal bestilles en time før de faste afgangstider fra stationen Fra Vejle søndag den 7. oktober 2012: F.eks.: Afgang Vejle Station: 11:48 ankomst Københavns Hovedbanegård: 14:17 Afgang Vejle Station: 12:13 (Lyntog) ankomst Københavns Hovedbanegård: 14:22 Afgang Vejle Station: 12:48 ankomst Københavns Hovedbanegård: 15:17

11 Foreningen i fortid og fremtid I forbindelse med gennemgang af foreningens arkivalier dukkede et større manuskript op, som kaster lys over fagets og foreningens historiske udvikling fra 1913 til Det er foreningens tidligere sekretær Johannes Madsen, som har udarbejdet det, og en del af indholdet ligger blandt andet til grund for det jubilæumsskrift, der i 1967 markerede foreningens 50 års jubilæum. Her følger redegørelse for perioden inden foreningens etablering samt udviklingen frem til Perioden før 1917 De første radiotelegrafstationer på danske skibe blev monteret omkring århundredeskiftet i nogle af marinens fartøjer, og deres betjening blev pålagt underofficerer indenfor bådsmandskategorien. Uddannelsen til denne særlige tjeneste skete indenfor marinens egen domæne. Først i 1907 fandt radiotelegrafien indpas på danske handelsskibe, idet Det forenede Dampskibsselskab forsynede de fire amerikabåde, C.F.Tietgen, Hellig Olav, United States og Oscar II med radiotelegrafstationer. I begyndelsen blev disse stationer betjent af telegrafister, udlånt af statstelegrafen; men senere overtog Marconiselskabet driften af disse stationer, derunder også amsættelse af radiotelegrafister, hvilket også blev tilfældet i en række DFDS skibe, som efterhånden fik radiotelegrafstation ombord. Det kan måske interessere de yngre medlemmer af foreningen at høre lidt om, hvordan ansættelsesvilkårene var for de første danske civile radiotelegrafister, men først et par ord om uddannelsen. Før 1912 var der ingen egentlig radioskole i Danmark, uddannelsen foregik enten i marinen eller i Statstelegrafen og hovedsagelig kun for at dække et behov indenfor disse etater. Derudover fik et fåtal danske beskæftigelse i marconiselskabet, men måtte så rejse til udlandet som regel til Holland eller England for at blive uddannet af Marconieselskabets skoler i disse lande. Den 1. december 1912 åbnedes den første radiotelegrafistskole af forstander Aage V. Tuxen på navigationsskolen i Svendborg under navnet Centralundervisningsanstalten i radiotelegrafi. Skolen fik straks god tilgang af elever; da den der skriver disse linjer gjorde sin entré på skolen i forsommeren 1913, var der over 20 elever og 5 danske skibe med radiotelegrafstation, så det var ikke underligt, at den første bemærkning fra elevernes side var: Hvad vil du her, vi er altfår mange i forvejen. Skolen havde imidlertid fået et godt navn særlig hos marconieselskabet og et ret betydeligt antal af elever fra Svendborg fik ansættelse i dette selskab, både i danske, men navnlig i udenlandske skibe under hollandsk, belgisk, spansk, portugisisk, græsk, norsk og russisk flag. Aage V. Tuxen Ansættelsen skete på den måde, at der oprettedes en kontrakt mellem selskabet og radiotelegrafisten, efter hvilken den pågældende forpligtede sig til at gøre tjeneste i ethvert skib selskabet måtte bestemme imod at modtage løn i henhold til selskabets lønregulativ. Radiotelegrafisten var således ansat i marconieselskabet og havde som sådan ansvar for radiotelegrafstationen, der som regel var Marconieselskabets ejendom og udlejet til rederiet. Overfor rederiet og skibet var hans stilling ret uafhængig, idet han kunne skiftes fra skib til skib både indenfor samme rederi og til og fra rederier af Marconieselskabet alene. Han fik heller ikke sin løn udbetalt ombord, men gennem selskabets inspektører i de forskellige havne, og lønnen var en fast månedsløn uden hensyn til om den pågældende var ombord eller midlertidig i land. I 1922 overtog staten radioskolen og henlagde dens drift under navigationsskolen i Svendborg. I årene indtil foreningens oprettelse i 1917 var der fra Centralundervisningsanstalten udgået henved 100 radiotelegrafister, og heraf havde Marconiselskabet vel ansat omkring 40 medens et ikke uvæsentligt antal på grund af krigen blev indkaldt til tjeneste i marinen. Foruden DFDS var også Det Østasiatiske Kompagni i 1913 begyndt at forsyne sine skibe med radiotelegrafstationer, men her valgte man at købe stationerne og at ansætte radiotelegrafister på samme måde som andre søfarende ved forhyring i skibet. Den samme fremgangsmåde blev fulgt af nogle få andre danske rederier, der i krigsårene lod installere radiotelegrafstationer i deres skibe. Det kan også være af interesse at se lidt på lønforholdene for radiotelegrafisterne i årene umiddelbart før foreningens stiftelse i For Marconieselskabets vedkommende forelå der et fast lønningsregulativ, hvorefter begyndelseslønnen, prøvetid 3 måneder, var 50 francs, ca. kroner 30.- pr. måned. Derefter fulgte årlige anciennitetstillæg på 5 francs enten indtil slutlønnen 175 francs, ca. kroner 125.-, eller til man efter en prøve blev udnævnt til seniortelegrafist med en begyndelsesløn på 150 francs, ca. kroner stigende til 225 francs, ca. kroner Hertil kom visse tillæg til 1. telegrafister, fri uniform, kostpenge under ophold i land, m.v. Derimod indeholdt kontrakten intet om arbejdstid, ligesom der ikke var noget der hed ferie eller fridage, årets 365 dage kunne alle bruges til nyttigt arbejde. De danske rederier, der selv ansatte deres radiotelegrafister aflønnede efter aftale med de pågæl- 11

12 12 dende og hyren drejede kun under påmønstring. Hyren varierede fra ca. kroner 75.- til kroner pr. måned. En del af de til marinen indkaldte radiotelegrafister overgik efterhånden til kontraktansættelse ligesom nogle få fik ansættelse i Fyrvæsenet. Det vil af denne korte oversigt fremgå, at ansættelsesvilkårene i årene var yderst beskedne, og de bevirkede da også, at tanken om at danne en organisation, for derigennem at søge forholdene forbedrede, opstod hos adskillige radiotelegrafister, men det syntes vanskeligt at finde den rette mand til at samle de enkelte tanker og få foreningen startet. Et forsøg blev gjort i 1916 af to brødre Jens og Victor Sund, men deres forening fik ikke nogen lang levetid, skønt der fra stifternes side udfoldedes et meget stort agitationsarbejde ved udsendelse af cirkulærer og brochurer samt et medlemsblad gnisten. Der afholdtes også medlemsmøder, som havde god tilslutning, og foreningen nåede efterhånden op på over 60 medlemmer. I betragtning af antallet af radiotelegrafstationer i danske skibe, var dette et meget stort tal og foreningen tog da også fra starten fat på at propagandere imod radioskolernes hæmningsløse optagelse af nye elever; der var på det tidspunkt to radioskoler i Svendborg og København. Man forsøgte bl.a. at få afholdt et stort diskussionsmøde, hvortil de to skolers ledere var indbudt, men de nægtede begge at komme tilstede. Imidlertid syntes det som om interessen for foreningen sygnede hen, det var som om de enkelte radiotelegrafister endnu ikke havde fået øjnene op for nødvendigheden af sammenslutning og samarbejde. Det skyldtes måske, at hele organisationstanken indenfor store kredse af befolkningen ikke var trængt igennem og med et helt nyt fagområde, hvis udøvere for størstedelens vedkommende var ganske unge i begyndelsen af tyverne og uden erfaring fra andre foreninger, kan det ikke forbavse, at det tog nogen tid, inden foreningstanken rigtig slog rod. Da den første forening, som for øvrigt med storslået udsyn fra stifternes side, havde fået navnet Skandinavisk Radiotelegrafistforening, var ved at smuldre hen, tog nogle af de i marinen tjenestegørende radiotelegrafister tanken om at stifte en ny forening op, og i løbet af foråret og sommeren 1917 udfoldedes, under ledelse af Knud Aage Christensen, et stort og dygtigt agitationsarbejde, som førte til at man den 6. oktober 1917 kunne indkalde til stiftende generalforsamling i City s Selskabslokaler i København. Man vedtog at oprette Skandinavisk Radiotelegrafistforening af Der blev vedtaget love, valgt bestyrelse og udpeget en sekretær, som tillige skulle redigere et planlagt medlemsblad. Hertil valgtes underbådsmand Palle fra Marinen. Bestyrelsen kom til at bestå af Knud Aage Christensen, formand, Svend Strange, næstformand, A. Christensen, Aage J. Hansen og C. Holstein. Den stiftende generalforsamling blev ledet af underbådsmand C. Gerald. På generalforsamlingen indvalgtes 7 nye medlemmer, og da der i forvejen var indtegnet 73, kunne foreningen begynde sin virksomhed med et medlemstal på 80, et efter forholdene ganske imponerende tal. Allerede kort efter generalforsamlingen måtte underbådsmand Palle, på grund af anden stilling, nedlægge sit hverv som sekretær og fra 1. december 1917 traf bestyrelsen aftale med radiotelegrafist R. Rasmussen om at overtage stillingen som leder af foreningens daglige arbejde. Ved samme lejlighed fik foreningen en fast postadresse i Collinsgade 3, København Ø, men fra 1. marts 1918 flyttedes til Classensgade 9, København Ø. Foreningen havde ikke noget egentligt kontor, men arbejdet blev udført fra sekretærens privatbolig. De første måneder efter foreningens oprettelse måtte nødvendigvis særlig blive præget af agitationsarbejde, for at skaffe kontakt med alle radiotelegrafister i Danmark og indmeldelse i foreningen samt tilrettelæggelse af virksomheden med hensyn til planlægning af overenskomstkrav og forhandlinger. For at øge kontakten med medlemmerne og skaffe foreningen et officielt talerør, besluttedes det at påbegynde udgivelsen af medlemsblad Radiotelegrafen, der udkom første gang i januar Bladet er siden da udsendt regelmæssigt hver måned med ganske få undtagelser. Fremtidsvisioner Gennem 95 år har medlemmerne på demokratisk vis udstukket retningslinjer for foreningens virke. De første mange år holdtes årlige generalforsamlinger, hvor bestyrelserne blev valgt. Det blev afløst af det nuværende repræsentantskab, som vælger et forretningsudvalg og tillige nedsætter forskellige udvalg til varetagelse af særlige opgaver. Gennem alle årene har man haft et velfungerende sekretariat med fagligt kvalificeret personale til betjening af medlemmerne og foreningens ledelse. Den teknologiske udvikling på kommunikationsområdet medførte bortfald af hovedparten af de tidligere telegrafistjobs. Mange medlemmer blev omskolede og efteruddannede, og fandt arbejde i andet regi og overgik til andre fagforeninger. På det seneste er der sket yderligere indskrænkninger af arbejdspladser, hvor mange medlemmer tidligere var ansat. På repræsentantskabsmødet i april 2012 drøftede man indgående foreningens fremtidige virke og funktion. Det er åbenbart, at vi inden for overskuelig fremtid bliver nødt til at foretage ændringer i foreningsstrukturen. Repræsentantskabet vedtog at opfordre foreningens medlemmer til at fremkomme med ideer og forslag, således at man på repræsentantskabsmødet i 2014 har mulighed for træffe kvalificeret beslutning om den fremtidige foreningsvirksomhed. Radiotelegrafens spalter og foreningshjemmesiden er åbne for den kommende debat. Indlæg og forslag sendes til foreningens kontor eller på mail til Jan Preisler

13 Boganmeldelse Ca sejlende danskere blev afskåret fra at komme hjem, da Danmark blev besat den 9. april. Af dem satte omkring 2500 danske søfolk livet til under 2. verdenskrig. Sømændene repræsenterede det kæmpende Danmark og gjorde, at den fri verden fik ændret det noget flossede billede, man havde af Danmark efter den hurtige kapitulation i april Disse mænds indsats banede vejen for Det danske Råd i London, og mange deltog som soldater i de allierede styrker. På skibene kæmpede de enkeltvis eller som samlede besætninger, men de havde ingen fælles modstandsledelse. Efter krigen kom de drypvis hjem og påskønnelsen var i mange år yderst beskeden. Godt nok kom de hjem i live, men mange havde pådraget sig voldsomme ar på sjælen. Ofte blev de mødt af groteske krav om militærtjeneste og efterbetaling af skat, og først i 1969 kom de med i erstatningsloven, og de strandede sømænd bl.a. i Shanghai blev først tilgodeset i Sven Arvid Birkeland har talt med de overlevende, hvoraf mange jo er i 90 erne i dag, eller deres familier. Det er deres beretninger, deres historie bogen rummer, og det er grumme erindringer, der bliver præsenteret for læseren. I mange af deres udsagn går det igen og igen, at det værste var, når nogle af skibene i en konvoj var blevet torpederet, og man sejlede igennem de overlevende i vandet, som skreg om hjælp, og man ikke måtte standse op og bjærge de ulykkelige. En datter af de overlevende fortæller i bogen: Min far sad ude i et skur i haven og talte med sin fætter og jeg sneg mig til at lytte. Der hører jeg min far fortælle, at de sejlede i konvoj gennem Den engelske Kanal. Der gik et hospitalsskib foran dem, som blev torpederet. De her mennesker lå op langs skibssiden og råbte: help me, help me, men vi skulle bare holde vores fart og sejle igennem. Min far sagde: Det kommer jeg sgu aldrig over, Christian! Det er hvad jeg har hørt far nævne om krigen. Nogle strandede på steder, hvor der var vanskeligt at få en hyre, og især de strandede søfolk i Shanghai havde usle kår. At komme væk fra Shanghai var stort set umuligt, deres pas blev inddraget af konsulatet efter ordre fra det danske udenrigsministerium. For mange sluttede livet derude med en grav på kirkegården. Man rystes over den behandling, de fik på konsulatet. Det er til tider oprivende læsning, men stærkt anbefalelsesværdig!!! Godt at søfolkenes historier i tide er blevet samlet og skrevet ned. Bodil Laursen. Sænket af tyskerne - Danske krigssejlere i 2. verdenskrig Sven Arvid Birkeland ISBN sider 400,- kr Udgivet på Gyldendal Nyt om rendevouz for os, der gik på Svendborg Navigationssskole i 50 erne og 60 erne 23 old timers fra 50 og 60 erne har tilmeldt sig/vist interesse for træffet på Svendborg Navigationsskole. Det er nu aftalt med Svendborg Navigationsskole alias SIMAC, at vi mødes på skolen fredag, den 7. september 2012, kl I forbindelse med besøget på skolen vil der blive serveret en kop kaffe m/rundstykker. Efterfølgende tager vi på en nostalgisk samlet gåtur til Restaurant Børsen i Gjerritsgade, hvor vi får serveret en let anretning i den berømte Martha-stue, hvis deltagerantallet bliver under 20, ellers i et andet lokale i restauranten. Marthas radiostation er selvfølgelig åben for besigtigelse. Vi regner med, at arrangementet kan holdes omkring kr. 100,00 + drikkevarer. Skolens dengang altvidende og nu pensioneret sekretær Lykke Anthonsen har glædet os med deltagelse i arrangementet. Endelig tilmelding bedes venligst ske til undertegnede senest den 31. august, enten pr. eller på tlf Vi kigger ikke på certifikatdatoen, så skulle det være dateret lidt senere, er du velkommen til at deltage. 73 SU Finn Illum Jørgensen (2564) & Alice Sander 13

14 Bøjes klumme Sømandsskat I foråret 2012 var der en livlig aktivitet blandt landets politikere. Der skulle gennemføres en skattereform, og mange politiske partier bød sig til. Det fik mig til at tænke på forne tider, hvor danske søfarende på langfart kun betalte statsskat, hvis de holdt sig langt fra de danske strande i lang tid. Man betalte ikke kommuneskat, når man var på langfart. Det var den gang, sømandsloven foreskrev 2 års tjeneste i udenrigsfart, før man kunne gøre krav på fri hjemrejse. Man kunne som søfarende fratræde i udlandet efter 18 måneders uafbrudt tjeneste, men i så fald måtte man selv betale for sin egen hjemrejse og endog for sin afløsers udrejse, så det var de færreste, der benyttede sig af den mulighed. Holdt man ud, til man havde præsteret 21 måneders tjeneste, skulle man ikke betale for afløserens udrejse, men man måtte fortsat selv finansiere egen hjemrejse. Det fik de fleste danske søfarende i udenrigsfart til at forblive endnu 3 måneder om bord, før man tiltrådte hjemrejsen. Så det var egentlig ganske logisk, at man ikke skulle betale fuld skat, når man ikke havde gavn af samfundets goder i 2 år. Man indførte i sin tid som noget helt nyt Sømandsskat, det vil sige skat ved kilden, og det vakte naturligvis en vis røre, men i 1989 skete der noget ganske usædvanligt, for da ophævede Folketinget loven om sømandsskat i tilslutning til indførelse af Dansk International Skibsregister (DIS). Folketinget besluttede, at al den skat, de søfarende hidtil løbende havde betalt, og som rederne hidtil også løbende havde sendt videre til det danske skattevæsen, fra da af kunne forblive i redernes lommer. De søfarende mærkede ikke nogen større ændring i deres lønforhold, for vi fik en rimelig ordning via vore forhandlinger med Danmarks Rederiforening. Der var kommuner, som stillede sig kritisk an, for de savnede den skat, som de søfarende hidtil havde betalt. Det drejede sig især om kommuner som Fanø, 14 Svendborg og Marstal kommuner. De savnede skatteindtægter fra deres borgere til søs. Der blev aftalt en vis kompensation fra statens side, men hvor langt den kompensation rakte i tid, husker jeg ikke. Som jeg nævnte indledningsvis fik den livlige politiske aktivitet om en skattereform i foråret 2012 mig til at tænke på den gamle skatteordning for søfarende i udenrigsfart. En kollega aflagde i sin tid besøg på foreningens kontor. Han hed Svend Poulsen og var kommet hjem efter 2 års tjeneste i et rederiet Nordens skibe, der sejlede mellem havne på Fjernøsten. Han var i højt humør, for han havde været til torskegilde hos sognerådsformanden i Fuglbjerg kommune på Sjælland. Svend Poulsen fortalte på sit syngende sjællandske bondemål om sit møde med det lokale skattevæsen. Og han afbrød sig selv flere gange med en klukkende latter, for det var et omvendt torskegilde, han havde været hovedperson i. Svend Poulsen havde indsendt sin selvangivelse, som det sig hør og bør, og den blev han Medlemsstatistik præsenteret for, da han mødte op hos sognerådsformanden, der var utilfreds med Svend Poulsen selvangivne indtægt. Samtalen forløb nogenlunde som gengivet her: - Det kan itte passe, at du har tjent mere end den største gårdejer her i sognet. - Det har jeg da, du kan selv forhøre dig hos rederiet. - Næh, du kan tro nej, for nu skal jeg vise dig noget, sømand. Og så trak sognerådsformanden en bog frem, hvoraf det fremgik, hvad alle borgere tjente i kommunen, og ifølge den havde Svend Poulsen tjente flere tusinde kroner mere end den største gårdejer. - Det forstår jeg ikke, svarede Svend Poulsen undrende. - Næh, selvfølgelig, hvad har sådan en forfløjen sømand forstand på landbrugsdrift? Det forholder sig jo såre enkelt, skal jeg sige dig, for gårdejeren tager sin sparekassebog frem og ser, hvad der stod på kontoen den 1. januar og den 31. december, og forskellen er selvfølgelig, hvad manden har tjent det år. Fatter du det? - Han må da have tjent mere end det? - Tjent og tjent, næh du, for resten er gået til bedriften, så det er ikke indtægt. Det er udgifter, kan du nok forstå. Det forstod Svend Poulsen og lod villigt sin indtægt justere til det beløb, som sognerådsformanden anså for passende. S. Bøje Larsen Ændringer maj Ingobjorg Gisladottir ny aktiv Ændringer juni Jristian H. Linklett slettet pga restance 4231 Lise-Lotte Madsen slettet pga restance Ændringer juli Edvard Bull Paludan afgået ved døden 4303 Pia Johnsen passiv til udmeldt Medlemstal pr. 1. august 2012 Aktive 123 Passive 313

15 Det museale hjørne Springeren - Maritimt Oplevelsescenter Aalborg gemmer på mange forskellige oplevelser en af disse er Springeren Maritimt Oplevelsescenter, som efter en voldsom brand sidste år nu står på spring til et brag af en genåbning den 4. august og glæder sig til at byde sine gæster velkommen til alskens spændende fortællinger og oplevelser om det maritime liv. Branden både en fjende og ven Det var en trist dag i september 2011, da museets ansatte kun kunne se til, mens en voldsom brand tog en stor bid af museets bygning, hvor flere udstillingsgenstande gik tabt. Mens genopbygningen af museet foregik tog nye tanker form omkring stedets fremtidige virke, hvilket ledte til et kursskifte og navneændringen fra Aalborg Søfarts- og Marinemuseum til Springeren Maritimt Oplevelsescenter. Det nye navn er inspireret af ubåden SPRINGEREN, som var startskuddet til museet for 20 år siden. I den forbindelse har stedet også fået en ny direktør, Mads Sølver Pedersen, der står i spidsen for de nye oplevelser, som Springeren vil byde på i fremtiden. Museet åbnede dørene første gang den 24. maj 1992, hvor ubåden Springeren var første udstillingsgenstand og startskuddet til det museum, som findes i dag et museum, som indeholder både indenog udendørsudstillinger. Oplevelsescentret huser desuden også Aalborg Minibys genskabelse af aalborgensiske huse fra omkring 1870 i forholdet 1:10, hvor gæster bl.a. kan se miniature udgaver af Rådhuset, Hovedvagten Nytorv og Gammel Mølle m.fl. Særlig eftertragtet er oplevelsescentrets ubåd Springeren den sidste dansk konstruerede ubåd. Træd ind i ubådens trange rum, slip fantasien løs og tag tilbage i tiden som en del af besætningen, der levede på disse meget få kvadratmeter i lang tid ad gangen. Også torpedobåden Søbjørnen er åben for gæsterne og viser en verden præget af kamp, fart og action. Udstillingen rummer desuden mange flotte modelskibe og fortællinger herom. Fuld kraft frem mod nye oplevelser Som maritimt oplevelsescenter ønsker Springeren at involvere og overraske sine gæster, hvor der fremover fokuseres på en større grad af interaktion med centerets udstilling. Der fokuseres på den gode og involverende historie om den danske søfart, særligt omkring Aalborg som havneby, hvor bl.a. centrets sejlsimulator er et hit blandt store som små. I år huser udstillingen bl.a. centrets nye model af TITANIC, der har inspireret til flere film og TV produktioner siden det for 100 år siden forliste på sin jomfrurejse over Atlanten. En helt nyt aktivitet er Piratspillet et spil som skaber en ny form for interaktion mellem specielt børn og de forskellige udstillingsgenstande. Gennem legens og spillets retningslinjer lærer børnene om den danske søfart og de forskellige historier og fakta bag oplevelsescentrets mange udstillingsgenstande. Centret har desuden et dejligt grønt område med tæt kontakt til fjorden samt naboer som fx. Skudehavnen og Friluftsbadet. Man kan også være heldig at møde centerets harer springe rundt på det grønne område eller sole sig i sandet. Når sulten melder sig, kan den medbragte mad nydes i picnicområdet eller grilles på museets Webergrill, børnene kan prøve kræfter med legepladsen og få et minde med hjem fra vores butik. Springeren glæder sig til at genåbne for besøgende lørdag den 4. August 2012 kl og byde velkommen i maritime rammer. Kig forbi til en dejlig dag med spændende historier, opdagelser og hyggeligt samvær uanset det danske vejrs humør en garanteret saltvandsindsprøjtning for hele familien. Vestre Fjordvej 81, 9000 Aalborg Tlf.:

16 SDR, en ny type radio Det var en stort spring da man definitivt forlod radiomodtagere, og senere sendere, bygget med rør for i stedet at anvende transistorer. Og nu er det næste spring (kvantespring?) sket med introduktionen af softwaredefined radio. Det er et radiosystem hvor hardware i form af mixere, filtre, forstærkere, modulatorer og detektorer med tilhørende spoler, kondensatorer, modstande osv. i stedet erstattes af computerprogrammer eller indbygges i færdige, selvstændige enheder med det resultat at man har en black box indeholdende højtydende processorer, hvor så at sige al signalbehandling foregår. Så forbindes boxen til en PC, hvor vi hører lyden via lydkortet, og ser et vilkårligt bredt udsnit af frekvensbåndet på skærmen. Nogle SDR benytter PC ens lydkort til demodulation, andre har indbygget lydkort. En meget stor del af produktionsomkostningerne til hardware bortfalder altså, og enheden kan derfor fremstilles betydeligt mindre end hvad vi før var vant til. Men det vigtigste er at da så at sige alle processer foregår digitalt man kan ændre på alle kredsløb ved en simpel omprogrammering. Radioen bliver på den måde hele tiden nyeste model, når man opdaterer den via Nettet. Jaja, men en SDR kan da ikke være så fintfølende, og dens filtre kan da ikke være så skarpe som i en konventionel radio? Jo, følsomheden er fin og filtrene faktisk skarpere end både mekaniske og LC-filtre; frekvensstabiliteten er på højde med en krystalstyret radio. En simpel SDR-radio fås som byggesæt fra måske 700 kroner og opefter. De fabriksfremstillede er natur- 16 ligvis dyrere, og der er masser af dem til salg på Nettet. Lad os tage et nogle exempler: Funcube Dongle er en lillebitte modtager, ikke større end en USBstick. Den dækker VHF-UHF området (200kHz-30MHz). Den lille fyr sættes blot ind i PC ens USB-indgang og forbindes til en antenne. Pris: ca FDM-S1 får også sin strøm fra PC en og dækker kontinuerligt 20kHz 30MHz. Modtager også DRM (digital Radio Mondiale: fremragende lydkvalitet selv på KB-båndene). Ca Fifi er oprindeligt et radioklubprojekt med en modtager for 200kHz 30MHz. Nu sælges byggesættet via bladet Funk Amateur for ca De bittesmå SMD (overflademonterede komponenter) er allerede loddet på. QS1R er en amerikansk SDRmodtager i $800 klassen. Dens frekvensområde er 10kHz til 62MHz. Som de fleste andre SDR-modtagere er den klar til CW, SSB, (S)AM og FM. Da den har sit eget indbyggede lydkort, kan den køre sammen med selv en lidt ældre PC. Den sorte box er på størrelse med en håndflade. Jeg har nu haft min QS1R i et årstid og er meget imponeret over dens faciliteter. Betjeningspanelet er flot på min 19" monitorskærm, også på min laptop, og alt foregår jo på skærmen som med andre SDR-modtagere: Frekvensindstilling, filtervalg (fra 12kHz båndbredde ned til 50Hz) og mange andre narrestreger. En meget nyttig ting er at man hele tiden har et blik over en stor del af det bånd man arbejder på. Man kan altså se en sender der ligger lidt borte, klikke på den, og vupti stilles radioen ind på den. Har man lyst, er det muligt at optage lyden og afspille den senere. Jeg har ofte min QS1R stående på Kalundborg Radio (243kHz) når der er presse og farvandsefterretninger ved 18-tiden. Det skal også nævnes at man i dag kan få byggesæt eller færdige SDR-transceivere med op til 100W udgangseffekt i forskellige prisklasser. Og de bliver ikke sådan umoderne, blot man husker at opdatere det tilhørende program en gang imellem. Har du lyst til at se et par SDR demonstreret, så gå ind på watch?v=axxfprlcowi Der findes også simple SDRmodtagere som man selv kan betjene hjemmefra via Nettet, bare man har en PC. Der er for eksempel denne: men hav lidt tålmodighed! Rick,

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Referat træf Wendelboes Veteraner 2. september 2015 på Christianshavn ORLOGSMUSEET - RAVELINEN. første klasse. Vi mødtes kl. 1000 2115 Sanny Hansen 1

Referat træf Wendelboes Veteraner 2. september 2015 på Christianshavn ORLOGSMUSEET - RAVELINEN. første klasse. Vi mødtes kl. 1000 2115 Sanny Hansen 1 Referat træf Wendelboes Veteraner 2. september 2015 på Christianshavn ORLOGSMUSEET - RAVELINEN Kære alle Endnu en gang Medl. Navn Bet. 2015 var Vorherre med os, og 1780 Ib Olsen 1 leverede vejr af første

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August 2014 33. årgang. Faaborg Roklub, tlf. 62 61 07 71, www.faaborg-roklub.dk

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August 2014 33. årgang. Faaborg Roklub, tlf. 62 61 07 71, www.faaborg-roklub.dk ÅREBLADET Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August 2014 33. årgang Læs inde i bladet... Formandens hjørne Tur til Helnæs Statistik Madpakketur Efterårsturen til Silkeborg Aktivitetskalender Faaborg

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Nyhedsbrev Årgang 7 ~ Nr. 3 Maj 2009 Åbningstider og tlf. nr. Mandag: Viggo Jonasen kl. 9.00-12.00 Tirsdag: Lenette og Nanna kl. 9.00-12.00 Onsdag, torsdag: Socialrådgiver

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN Bus IMANTA Riga Letland Historien om tøjindsamling og Bus til Letland Et tilbageblik den 13. januar 1995. For 20 år siden sendte Århus Sporveje en Gammel bus fyldt med uniformer til Riga i Letland, modtageren

Læs mere

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 7 - juli 2013 Helenenyt Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email: mgr@ok-helenesminde.dk

Læs mere

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

Nu, nu er den der - hjemmesiden! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Nu, nu er den der - hjemmesiden! I denne måned får I Kildeskolenyt! på papir igen, så I kan få at vide, at hjemmesiden endelig er åbnet. Adressen er www.kildeskolen.dk

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ 2008. Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl. 13.45. Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ 2008. Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl. 13.45. Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13. DAMSØGAARD Alle hverdage Avislæsning kl. 11.45 i stuen Gymnastikken kl. 9.00-12.30 Fællesgymnastik i kælderen kl. 10.30 11.00 Terapien kl. 9.00-15.30 POSTEN NR. 5 MAJ 2008 (kig ind i terapien og få en

Læs mere

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender ÅREBLADET Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 5 Juli 2015 34. årgang Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender Faaborg Roklub, tlf. 62 61

Læs mere

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent. Referat af generalforsamling for Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afholdt torsdag d. 26. marts 2009 kl. 1700 hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen, Sankt Knudsvej 2, 3., 1903 Frederiksberg

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk. Nr. 4 Juni 2015. Formand: Næstformand:

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk. Nr. 4 Juni 2015. Formand: Næstformand: VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk Nr. 4 Juni 2015 Formand: Ernst B. Larsen, Eskebækparken 62, 2.tv, 8660 Skanderborg Tlf. 86 51 00

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Det var et vildt år Foto: Sanne Agatz - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Ansvarlighed, demokrati og godt bomiljø Siden 2012 har vi i boligforeningen arbejdet målrettet med vores

Læs mere

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE Fra 2. 5. juni 2017 afholdes der Autocamper træf på Bornholm Så grib chancen for at tilbringe en pinse i dejligt selskab og skøn natur med udsigt til vandet.

Læs mere

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Juleafslutningen var som sædvanlig hyggelig 2 OZ6HR nyt, Januar 2012 OZ6HR nyt Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016 Læs inde i bladet: REFERAT FRA ÅRETS GENERALFORSAMLING ÅRETS ARRANGEMENTER STUDIETUR 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg

Læs mere

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Sind Oplevelser i fællesskab med andre Ny adresse Sind klubben Nygade 2-4 7400 Herning T: 97223064 Vigtige meddelelser: Tilmeldinger/ Du er først tilmeldt et betaling: arrangement når du har betalt! Penge refunderes ikke! Åbent: Torsdag 18.45-22.00

Læs mere

Rolstrup Tidende. Marts udgave 9. årgang.

Rolstrup Tidende. Marts udgave 9. årgang. Rolstrup Tidende Marts 2016 81. udgave 9. årgang. Gerda s hjørne Hvor er det skønt, når man kører på arbejde om morgenen, at man kan se, det så småt bliver lyst i øst. Når jeg når frem til Rolstruplund

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 Sne, sjap, kulde og bilen vil ikke starte. eller sne, smukke landskaber, hygge indendøre, glögg. Begge dele er jo vinter, men mediernes fokus og måske vores eget?

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014 Læs inde i bladet: INVITATION TIL JULEBANKO FLERE FESTLIGHEDER AFHOLDT SEJLSÆSON AFSLUTTET 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Den Grønne Gruppe Nyhedsbrev juni 2006

Den Grønne Gruppe Nyhedsbrev juni 2006 Nyhedsbrev juni 2006 Kære medlem af Den Grønne Gruppe! Vi har herved fornøjelsen at invitere dig og din ægtefælle til Den Grønne Gruppes årlige stævne på Houens Odde Spejdercenter 29. 30 september Stævnet

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5 Nyhedsbladet MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5 Det sker i Tegnsprogshuset Onsdag den 11.05.2011 kl.19.00 Netcafe Onsdag den 18.05.2011 kl.19.00 Mini Banko Onsdag den 25.05.2011 kl.19.00 Netcafe Søndag den 29.05.2011

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984. SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984. Silkeborg, den 11. marts 2016. Kære venner! Vi vil starte med, lidt nyt fra vores generalforsamling i veteranklubben, den 11. februar.

Læs mere

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel.

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel. Beretning 2007 Ja så er endnu et år gået, og denne gang med ny formand for grundejerforeningen. Dette efter mange fine år med Leif som formand. Det har været både spændende og arbejdskrævende, at forsøge

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug. TALE TIL STANDERHEJSNING SØNDAG DEN 24. april kl. 14.00 På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug. Særlig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

H E L E E Nr 3 marts 2015

H E L E E Nr 3 marts 2015 H E L E E Nr 3 marts 2015 HELENENYT Nr. 3 (marts årgang 26) Plejehjemmet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Uddannelsesudvalgets beretning. 4. Fremlæggelse af regnskab. 5. Behandling af

Læs mere

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014 Januar 2014 Mandag den 6. januar kl. 19 - Besøg hos Hanne Design på Gestelev Gamle Mejeri. Hanne laver bl.a. smukke smykker og tasker i gummi, som vi får lejlighed til at se på. Hun lukker snart sin butik

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

SENIORKLUBBENS PROGRAM 2014

SENIORKLUBBENS PROGRAM 2014 SENIORKLUBBENS PROGRAM 2014 Så er FOA Senior Klub igen klar med et nyt program for 2014. Velkommen i klubben til alle jer, der trofast slutter op om vore arrangementer i seniorklubben og Velkommen til

Læs mere

FORÅRSTUR TIL HOLLAND 11.-16. APRIL 2016

FORÅRSTUR TIL HOLLAND 11.-16. APRIL 2016 FORÅRSTUR TIL HOLLAND 11.-16. APRIL 2016 Holland i forårstiden er blomsternes land og et af højdepunkterne på denne dejlige Holland-rejse er naturligvis et besøg i en af verdens mest berømte blomsterparker

Læs mere

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vallekilde-Hørve Friskole. Vallekilde-Hørve Friskole. 7. juni Fredagsbrev nr. 743 Næste uger: 8. juni 10+11. juni 12. juni 13.juni 13.+14. juni 14. juni Fælles arbejdsdag Mundt.prøve Historie Lærermøde + P-møde Helle L- kursus Lejrskole

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

FORÅRSPROGRAM. Seniorklubben

FORÅRSPROGRAM. Seniorklubben FORÅRSPROGRAM Seniorklubben Kære medlemmer Så er vi i gang med foråret, og der er mange dage, som vi skal udnytte. Det er nemlig tid til at modtage programmet for det første halve år af 2015. Vi håber

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Scleroseforeningen, Lokalafdeling Nordvestsjælland Nyhedsbrev III, 2016

Scleroseforeningen, Lokalafdeling Nordvestsjælland Nyhedsbrev III, 2016 Meld dig ind i den lukkede Facebook-gruppe Scleroseforeningen Nordvestsjælland - og del DINE idéer til kommende arrangementer! Scleroseforeningen, Lokalafdeling Nordvestsjælland Nyhedsbrev III, 2016 ----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Jubilæet er vel overstået, så nu er vi godt i gang med (som nogle af deltagerne bemærkede) de næste 50 år.

Jubilæet er vel overstået, så nu er vi godt i gang med (som nogle af deltagerne bemærkede) de næste 50 år. 50 års jubilæum Jubilæet er vel overstået, så nu er vi godt i gang med (som nogle af deltagerne bemærkede) de næste 50 år. 50 år er meget lang tid at skulle forholde sig til, og samfundet vil sandsynligvis

Læs mere

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk Nr. 4 Juni 2014 Formand: Ernst B. Larsen, Eskebækparken 62, 2.tv, 8660 Skanderborg Tlf. 86 51 00

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar I FORENINGEN - SPOR 0 Nr.17 Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar Den Københavnske S-bane har fra 1. oktober overtaget de 2 MJ rangerlokomotiver fra DSB.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Thomas POV: En bil kommer med voldsom fart imod ham.

Thomas POV: En bil kommer med voldsom fart imod ham. Manus: Anne-Marie Olesen Thinghuus Scener fra en episode af Vintervagten. EXT. SOMMERHUSOMRÅDE - DAG Thomas kommer kørende på sin scooter. Der er helt dødt og intet unormalt at rapportere. Han drejer ned

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Sct. Hans erne. Spar portoen og betal kontingent til formanden Windelsvej 82, eller til kassereren Bøgebjergvej 37.

Sct. Hans erne. Spar portoen og betal kontingent til formanden Windelsvej 82, eller til kassereren Bøgebjergvej 37. Maj 2000 2 Sct. Hans erne Opslags tavlen Hver mandag og onsdag kl. 17 30 er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad. 12. maj kl. 19.00 Klubfest, Skoletorvet

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

nyhedsbrev nr. 45

nyhedsbrev nr. 45 E-mail nyhedsbrev nr. 45 Da vi på årsmødet måtte sige farvel til Mette og Christian har vi brug for et par stykker, som kunne tænke sig at være med i bestyrelsen. Sune er indtrådt som bestyrelsesmedlem,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Søndag den 30. marts kl. 11:00 i selskabslokalerne Præstevangsvej 10A, 8210 Aarhus V 49 haver repræsenteret (60 personer) l. Valg af dirigent Anette, have

Læs mere