MEDLEMSBLAD FOR RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 NR ÅRGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDLEMSBLAD FOR RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 NR. 3 2012 95. ÅRGANG"

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 NR ÅRGANG 1

2 Fødselsdage AUGUST 20. august år. Hans Chr. Vestergaard Jensen Degnevænget 8, Kr. Stillinge 4200 Slagelse 27. august år. Leif Steenberg Paris Boulevard Hvidovre 28. august år. Erik Fl. Sanimvinaq Pedersen Initsaaip Aqqulaa B Ittoqqortoormiit OKTOBER 17. oktober år. Børge Møller Christensen Bogfinkevej Skagen 10. oktober år. John P. Schiøtt Grådybet 27, st Esbjerg 25. oktober år. Arne Borum Blegdammen Kalundborg SEPTEMBER 9. september år. Reijo Antti Andersen Østergågade Nykøbing F 12. september år. Anette Rønne Ibsen Lauritz Sørensens Vej 75, Frederiksberg 13. september år. Poul-Erik Hansen Rønnevej Næstved 16. september år. Teddy Henning Nielsen Englandsvej 86, 1.tv København S. NOVEMBER 1. november år. Carl Hauge Søndergaard Skolevej Fanø 10. november år. Hans Jørgen Christiansen Egernets Kvarter 24, Ejby 4623 Lille Skensved 27. november år. Hanne Bagge Stenløsevej Brønshøj 30. november år. Knud Mouritz Isager Strandvejen Vejle Øst 27. september år. Ervin Olsen Kalvens Kvarter Ballerup Foreningen ønsker tillykke! 2

3 radio telegrafen Medlemsblad for Radiotelegrafistforeningen af 1917 Nr. 3 August årgang ISSN: Redaktion: Jan Preisler (Ansvarshavende) Udgiver: Radiotelegrafistforeningen af 1917 Gl. Køge Landevej 55, 5.sal Telefon Girokonto: Netbank: Oplag: 650 eksemplarer Telefontid: Mandag, onsdag og fredag Kontoret i Grønland: Telefax Formand: Carol Ann Thrane Tlf Forretningsfører: Vagn Klovborg Tlf Layout: Bodil Laursen og Jan Preisler Deadline for nr november 2012 Produktion: Special-Trykkeriet Viborg a/s Livøvej 1, 8800 Viborg Telefon Forside: Ækvatordåb. m.s. Mombasa/OWOT Telegrafist Bodil Laursen ryger i baljen. Rigtige venner.. Her i denne dejlige varme (nogle vil nok sige for varme) sommertid er der somme blandt andre undertegnede der kan holde ferie fra jobbet. Heldigvis er der da stadig en del af os, der har et job. Så er det herligt, at kunne tage en tur ud i det danske land med DSB, som ganske vist lige præcis i denne sommer har en ekstra alternativ køreplan at byde på i hvert tilfælde med hensyn til S-togskøreplanen. Nå men tilbage på sporet. En tur til Køge ikke så ringe endda. En og anden vil sikkert sige: skulle der nu være noget eksotisk og spændende ved det. Nej måske ikke ligefrem men dog alligevel, for her handler det slet ikke kun om en dejlig frokost på restaurant Guldfisken på havnen i Køge men snarere om at være i gode, gamle venners lag. Venner man har kendt siden de dejlige dage på Københavns Navigationsskole helt tilbage i slutningen af 60 erne. Der er nu noget trygt i at kunne sige kan I huske den gang, hvor. Det burde være alle forundt, at have venskaber, der går helt tilbage til den mørke middelalder. Det held har jeg og i morgen mødes jeg med tre af de andre gamle gnister i Køge og så skal der snakkes igennem. En eller anden vil måske nok sige kagles igennem, for vi er fire høns. En anden ting, jeg også glæder mig til, er foreningens 95-års fødselsdag. Her bliver det helt sikkert også et møde mellem en masse gamle venner, og der vil uden tvivl blive snakket igennem og udvekslet minder. Det er jeg helt overbevist om. Jeg husker 90-årsfødselsdagen med de hyggelige taler, sange, anekdoter og så en enkelt utidig eller snarere uterlig person, som sneg sig ind i det gode selskab..bare vi får en gentagelse af det. En helt anden ting: Er der nogen, der ved, hvad der skete i foreningens regi den 8. maj 1949? Jeg har fra et loppemarked og via anden gammel gnist fået en lille glas-asiet som i midten har en rund påtegning med lyseblå skrift: 8. maj , Radiotelegrafistforeningen af 1917, inderst inde det gamle logo med skibet og det store R. Under påtegningen står bogstaverne C G. Yderst er der en krans af måger også i lyseblåt. Hvad kan denne asiet monstro være lavet til minde om? En eller anden 25-års periode, men hvilken? Carol Ann Thrane 3

4 Nyt fra FU Medlemstilbud Carol Ann Thrane Formand Henning Poulsen Næstformand Jørgen Lund-Ertel Karl Erik Birkholm Jørgen Andresen Jensen Der har ikke været afholdt noget fysisk Forretningsudvalgsmøde siden Repræsentantskabsmødet i april. Til gengæld er forretningsudvalget mødtes næsten dagligt på mailen. Nyt fra FU indeholder nu også Nyt fra OKLA, idet det blev besluttet på repræsentantskabsmødet indtil videre at lade OKLA være en del af FU. Igangværende sager/co10: Nogle af de igangværende sager, som er blevet drøftet i FU, har været af en sådan karakter, at vi har været nødt til at bede CO10 om at overtage sagsbehandlingen. Nærmere detaljer kan ikke gives, så længe sagerne er under behandling i CO10. Feriehusene: Vi drøfter løbende sommerhusene, deres vedligeholdelse og brugernes kommentarer. Vi har desværre været tvunget til at udskifte varmepumpen i sommerhuset i Løkken, fordi den var brudt sammen. Uheldigvis er firmaet bag pumpen gået konkurs og er blevet overtaget af et andet firma. Vi ved endnu ikke, om den oprindelige garanti på pumpen kan opretholdes. Jan Preisler har skrevet en artikel om husene, som bliver bragt side 4 i denne udgave af Radiotelegrafen. Tuxens Radioskole: Vi har drøftet, om vi skulle medvirke ved fejring af 100 året for oprettelsen af Tuxens Radioskole i Svendborg. Jan Preisler er gået med i en arbejdsgruppe om dette. Foreningens fremtid: Foreningens fremtid, herunder økonomien, drøftes naturligvis løbende i FU, og vi vil meget gerne have input fra medlemmerne om emnet. Foreningens kontor: Et af foreningens medlemmer, Birger Riis-Hansen, har trofast passet telefonen i forbindelse med forretningsførerens sommerferie, ligesom han har gjort det ved andre lejligheder, når der har været brug for det. Fødselsdagsfesten: Vi glæder os til 95-års festen på Munkebjerg Hotel. Se lidt facts om hotellet og festen side 11. DVD indeholdende indscannede numre af Radiotelegrafen samt foreningens jubilæumsskrifter m.v. kan købes ved henvendelse til foreningens kontor. Pris kr incl. forsendelse. Jubilæumsskriftet 75 år på bølgelængde udleveres gratis eller fremsendes mod dækning af porto og ekspedition på kr Wendelboetræf Man mødes ved Lyngbyradio, Bagsværd Møllevej 3, 2800 Kgs. Lyngby, torsdag d. 13. sept. klokken ca og starter med morgenkaffe. Vi kan forvente en spændende og kyndig rundvisning med mulighed for spørgsmål og drøftelser. Efter rundvisningen er der mulighed for frokost (for egen regning) på den nærliggende Nybro Kro. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i frokosten, er man velkommen til blot at deltage i besøget på OXZ. Tilmelding til Knud-Helge Andreasen, tlf , mobil mail: 4

5 A-kasserne skal få ledige i job A-kasserne skal ikke bare udbetale dagpenge og efterløn. De skal aktivt hjælpe ledige med at finde arbejde, siger et stort flertal af danskerne i en Gallup-måling. A-kasserne skal spille en aktiv rolle i den danske beskæftigelsesindsats, hvis det står til danskerne. I en ny måling, som Gallup har lavet for a- kassen FTF-A, siger et markant flertal af danskerne, at det er en god idé, hvis a-kasserne aktivt hjælper ledige med at finde job. I alt 88 procent erklærer sig enige eller overvejende enige i, at a-kasserne aktivt skal hjælpe ledige med at finde job. Dermed gør danskerne op med traditionen for, at a-kassernes eneste opgaver er at udbetale dagpenge og efterløn. Målingen ligger godt i tråd med a-kassen FTF-A s opfattelse af, hvad medlemmerne ønsker. Vi kan se, at vores medlemmer mener, at deres a-kasse skal kunne andet end bare at være en passiv forsikring, som sikrer dem dagpenge, hvis de mister deres job. De ønsker klart, at vi bidrager til, at de kommer videre i arbejdslivet siger Michael Darmer, der er administrerende direktør i FTF- A. Derfor har FTF-A også oprustet sin indsats for jobrådgivning over de senere år. Den første jobrådgiver blev ansat i FTF-A for fire år siden, og nu er der 15 jobrådgivere fordelt over hele landet. Vores jobrådgivere bliver brugt flittigt både af vores ledige medlemmer og af medlemmer, der er i job, men ønsker et karriereskifte. Og vi oplever, at det virkelig er noget, der gør en forskel for vores medlemmer, siger Michael Darmer. FTF-A har et mål om at være til stede for medlemmerne igennem hele arbejdslivet, og jobrådgiverne spiller en vigtig rolle i den sammenhæng, fordi de netop både rådgiver om at komme tilbage i job og om at skifte job. Hanne Gaard Guldager, FTF-A Edvard Paludan in memoriam Kære kolleger. Edvard Bull Paludan er ikke mere blandt os. Paludan afgik ved døden den 21. juni Sorgen over dødsfaldet har naturligvis først og fremmest ramt Kirsten, Paludans hustru og deres børn, men også vi de mange kolleger, der har været begunstiget ved et livslangt kendskab, ja kollegialt venskab med Paludan også vi føler dyb vemod ved budskabet om Paludans død. Paludan var født 15. januar 1925 og erhvervede certifikat af 1. klasse 2. juli Han fik ansættelse i rederiet A.P. Møller og sejlede med Mærsk skibe fra 1950 til Ved opbygningen af FE fik Paludan ansættelse i 1953, hvor han gjorde tjeneste indtil sin pensionering i Paludan var under hele sit arbejdsliv medlem af Radiotelegrafistforeningen af 1917, og han tog tidligt aktiv del i foreningsarbejdet. Han havde som tillidsmand og medlem af samarbejdsudvalget ved FE en betydelig indflydelse på arbejdsmiljøet til gavn for kollegerne ved FE. Paludan var mangeårigt medlem af foreningens repræsentantskab og forretningsudvalget, og i sin egenskab af mellemmand mellem FE og foreningen havde han en særdeles heldig hånd, når der skulle løses problemer. Paludans stilfærdige, men argumenterende og insisterende holdning til retfærdighed, tvang mange til anerkendelse af den løsning, som Paludan var mester i at foreslå. Det var også en selvfølge, at Paludan blev valgt til foreningens socialudvalg. Han var i mange år formand for SOCUD. Paludan var også en omhyggelig kritisk revisor i foreningsregi. Han gennemgik meget nøje bilag for bilag for at sikre, at medlemmernes midler udelukkende blev anvendt til fremme af standens interesser. Han aflagde selv under pres bevis for sin loyalitet overfor foreningen, for eksempel da der var uro blandt medlemmerne ved FE. Foreningen fandt tidligt i Paludan den analyserende evne og kreativitet, der skal til, når regler og paragraffer skal udformes. Ikke mindst i de seneste år, da foreningen så sig nødsaget til at justere sit lovmæssige grundlag i form af ændringer af sine vedtægter, var Paludan den veltænkende mester i at tilbyde gennemarbejdede tekster, der kan holde for en juridisk vurdering. For sine mange års enestående arbejde for foreningen blev Paludan i 1994 udnævnt til æresmedlem af Radiotelegrafistforeningen af En sidste hilsen og tak sender vi til Paludan. Hans navn vil altid være indskrevet i foreningens mindetavle over de personer, der uselvisk tjente foreningens interesser. En hædersmand er gået bort æret være hans minde. S. Bøje Larsen 5

6 Foreningens feriehuse Ledige ferieuger i efteråret 2012 Løkken 32, 35, 39, 40, 42 og Gudmindrup Lyng 34-39, og (i september bliver nogle uger blokeret p.g.a. malerarbejde) 6 Det træværk trænger vist til noget maling... For snart 20 år siden anskaffede foreningen de 2 dejlige sommerhuse med en geografisk placering, som tilgodeser alle medlemmer i Danmark, og som tillige kan være til glæde for grønlandske medlemmer under ophold her i landet. Gennem alle årene har mange medlemmer og deres familier nydt at holde ferier i husene. Det er velindrettede og veludstyrede huse med god plads både til indkvartering og til ferieudfoldelse. Der er selvfølgelig en del slitage gennem årene, men fra foreningens side har man løbende vedligholdt husene, så de fortsat kan fremtræder velholdte og attraktive for de medlemmer, som ønsker at benytte dem. Forretningsudvalget tog i vinter beslutning om at indsætte nyt køkken i huset ved Løkken. Installationen fandt sted i dette forår, og resultatet er, som man kan se, overbevisende godt. Det er snart en del år siden huset i Gudmindrup Lyng er blevet udvendig vedligeholdt. Det vil derfor i dette efteråret blive malet, samtidig med at noget træværk bliver udskiftet. Og efter den kraftige rydning af bevoksning, som Thorbjørn og hans hjælpere foretog for et par år siden, er der nu behov for at få etableret ny beplantning. Det vil også finde sted i løbet af efteråret. Fotografer: Peter Pauch, Bodil Laursen og Laila Marcher Sat ud! Sat ind!

7 Munkebjerg ved Vejle Fjord Lørdag den 6. oktober mødes 174 medlemmer og pårørende for at fejre Radiotelegrafistforeningen af Vi fylder 95 år, og det er jo ingen ringe anledning til at ses! Vi skal være på Munkebjerg hotel, og hotellet og stedet, som mødested for feststemte folk, har en lang historie bag sig! Den spæde begyndelse var Schweitzerpavillonen i 1878, men det første badehotel kom allerede til i 1880 og først revet ned i 1964, hvor det nuværende blev bygget! Inden nedrivningen, var der sket adskillige fornyelser og tilbygninger af det første hotel. Badegæsterne til hotellet kunne få deres habengut bragt op med pakæslet Moses. I alt sled fire æsler sig møjsommeligt op af bjerget med sommergæsternes bagage. Hotellet lå højt hævet over fjorden, og fra kysten blev der i 1885 lavet en trappe med 218 trin derop. I 1933 kom den rullende trappe, den første af sin slags i Danmark, og den var lige til nedtagningen i 1964 et stort tilløbsstykke. I dag er der igen en ordinær trætrappe! Turismen var i sin vorden på de tider, men der var lokalpublikum nok til at Vejle Dampbåde i 1880 blev etableret, og tilbød ture ud til en række anløbssteder i den smukke Vejle Fjord. Successen var stor, og flåden blev udvidet med flere både, og ved Munkebjerg blev der bygget badepavillon ved anløbsbroen. Så stort var presset, at anløbsbroen hin mindeværdige pinsemorgen omkring 1930 brød sammen under vægten af hundredevis af festklædte vejlensere. En skandale uden lige. Den østjyske længdebane løber lang Vejle Fjord, og der blev etableret et lille trinbræt ved foden af hotellet, så også inkarnerede landkrabber fik en mulighed for at besøge det populære udflugtssted. Veje derud langs kysten var der ingen af i mange år. Munkebjergskovene som omkranser hotellet har ry for at være det sted i Danmark hvor bøgen først springer ud, og næsten lige neden for hotellet er der en tykning af takstræer, som er ret unikke her i landet. Man mener, at Munkebjerg Skov er det sidste oprindelige voksested for taks. Alle andre steder er taks udryddet. I 1933 blev taksen i Munkebjerg Skov fredet En vej langs sydkysten af fjorden kom til, og op mod hotellet blev den berømte serpentinevej med en stigning på 89 højdemeter og max 12,9 % anlagt. Den er stærkt yndet, når der er cykel- og billøb omkring Vejle - en strækning der giver kamp til stregen!! Højeste punkt på Munkebjerg er 93 meter o.h. I tidens løb har hotellet tiltrukket mange billedkunstnere, som i de flotte omgivelser har hentet inspiration til deres værker. En del af deres billeder hænger stadig på det moderniserede hotels vægge og vidner om den kunstnerkoloni, der i kunstnerisk henseende beskrives som Munkebjergs guldalder. Bodil Laursen 7

8 8 Ækvatordåb Af Kate Larsen Foto Bodil Laursen Der er en slags afventende stemning ombord på skibet i disse dage. Novicerne, dem der ikke tidligere har passeret Ækvator, samt dem, der ikke kan fremvise en bekræftelse i form af en dåbsattest på at de allerede har gennemgået Neptuns kongelige dåbsritual, og er blevet godkendt som fuldbefarne i hans rige, kan alle vente at skulle stå for skud, altså døbes, når vi senere på dagen passerer ækvator. Vi har alle fået en lille forsmag på, hvad vi har i vente ved denne lejlighed. Forleden dag aflagde en udsending fra Kong Neptuns hof besøg hos hver enkelt af os, og meddelte kort og godt på Rex Oceanis vegne, at vi hermed havde at indfinde os på dækket luge 5 i dag kl. 1400, hvor vi ifølge styrmanden og hofastronomens beregninger netop vil passere linjen, og derfor skal døbes i henhold til Neptuns love og regler. Vi er på vej fra Shanghai i Kina til Australien, hvor vi skal laste korn. Solen står højt på himmelen, det er varmt og skibet glider henover en blå havoverflade, hvorpå der ikke ses en eneste krusning. Vi er i Indonesisk farvand, længdegraden er 120 grader 29 minutter øst, og inden længe er vi altså på breddegrad 0. Skibsklubben ombord har taget initiativet til denne ækvatordåb, og en del af medlemmerne står nu opstillet på fordækket, klædt ud så de næsten er ukendelige. Kong Neptun himself, herskeren over de 7 have, sidder tyk og rund på en tønde, der skal gøre det ud for trone. Han er iført et bastskørt og både hans hår og skæg er langt og hvidt. Treforken holder han i højre hånd, medens den gyldne krone på hans hoved glimter og lyner, når solstrålerne rammer den. Ved siden af regenten rangerer hofpræsten, også kaldet Hr. Himmellods. Han bærer en lang hvid kappe, hvorpå der er påmalet et stort kors både på ryg og bryst. Den store bog som han bærer i hænderne skal illudere hofprotokollen, hvori navnene på de nydøbte skal indføres efter dåbshandlingerne. Lægen Hr. Medicus har medbragt sin medicinkasse, med et utal af flasker indeholdene forskellige fluida i skrappe farver. Ved siden ligger en injektionssprøjte samt et termometer i kæmpestørrelse. Astronomen holder med begge hænder fast i den hjemmelavede rødmalede træsekstant med det lange rør, som skal forestille en kikkert, medens han sætter en meget højtidelig mine op. Det er trods alt ham, der har check på, når vi passerer linjen. Henne ved lønningen står barberen vagt ved en stor pøs, hvori der ses et barberskumslignende hvidt stof, medens han i henholdsvis venstre og højre hånd holder en enorm rød træsaks samt en gigantisk barberkost. Et par ordenshåndhævere af den maritime slags står parate. De er klar til at gå i aktion, hvis vi ikke frivillig vil indordne os, og lade os døbe efter forskrifterne. Vi er fem der skal gennem ritualet dennegang. En af stewardesserne, 2 dæksdrenge samt en motormand, og så jeg selv. En høj tuden fra broen tilkendegiver, at festlighederne er i gang. Præsten træder frem, råber vores navne op, og beordrer os alle fem til højt og tydeligt at bekræfte, at vi er de usle personer som endnu ikke er døbt, og derfor nu endelig er rede til at lade os døbe efter Kong Neptuns traditionelle love og regler. Sådan som de svæklinge ser ud, kan de ikke klare at passere linjen uden noget styrkende medicin råber kong Neptun og støder sin trefork tre gange i dækket. Doktor det her er noget for dig, giv disse stakkels uindviede noget styrkende. Hr. Medicus kommer frem med sit termometer, holder det hen i nærheden af hver enkel, ryster opgivende på hovedet og siger med afsky i stemmen: De har alle 41 grader i feber, hvis de ikke selv er i stand til at drikke, må vi give medicinen med sprøjten her. Vi forsikrer hele hoffet om, at vi sagtens selv kan indtage medicinen, og får tildelt hver en flaske, medens lægen overvåger at det hele kommer ned. Det er en frygtelig sammensætning, farven er tomatrød og grøn, men smager af en blanding af soyasovs og stærk peber, som svier og brænder i halsen. De af vore skibskammerater som kun er tilskuere til dette optrin, er ved at more sig halvt ihjel over vore pinsler. Ja udtaler doktoren, så må vi håbe at dette har hjulpet jer til et sundt og bedre liv, og nu vil astronomen Hr. Sirius sikre sig, at I alle er istand til at se linien som vi passerer om lidt. Nå, I kan ikke sen den berømte linie 0 med egne øjne fnyser han foragteligt, så må vi benytte kikkerten. Han ryster sin sekstant temmelig godt før han lader os alle efter tur kigge gennem det lange kikkertrør, som de mest ihærdige fra festkomiteen har påfyldt med både saltvand og sæbevand. Nu er det ikke bare halsen der brænder, men også øjnene svier forfærdelig på os allesammen, og vi ønsker nu bare at se en ende på dette skuespil. Men så let slipper vi ikke. Vi mangler at blive konfronteret med barberen Hr. Radelius, som råber højt og rungende, så det næsten kan høres ind til øgruppen Molukkerne, at disse fem ugudelige, langhårede og urene individer overhovedet ikke kan blive døbt, før de er blevet kronragede samt renset for snavs og skidt. Derefter giver han besked til de

9 to politibetjente om at holde os fast og i ro, medens han ved hjælp af barberkosten indsmører os i det hvide skum. Træsaksen bliver brugt til at klippe en lok af håret på os allesammen, og vi får højtideligt at vide, at vi er blevet skånet, og burde være yderst taknemmelige over, at Neptun og hans hof er så humane, at vi ikke er blevet klippet skaldede, som vi retteligen burde ifølge det maritime gamle ritual. Vi ligner 5 hvide uformelige skikkelser, da vi bliver ført op ad lejderen til bådedækket, hvor svømmebassinet ligger, og bliver nu hårdt og brutalt kastet ud til den sidste renselsesproces. Solen skinner stadig, men vi er nok så matte i alle lemmer, og opfatter ikke klart ordene fra hofpræstens mund, da han giver os sin velsignelse tilsammen med vores dåbsnavne. Hele kong Neptuns hof er nu ved den sidste højtidelige handling, som indebærer overrækkelse af en flot udformet dåbsattest. På denne står blandt andet den længdegrad vi var på, da vi passerede ækvator, og den er desuden forsynet med det navn vi fik tildelt under dåben, og er bevidnet og underskrevet af Neptun og hans hof. Vi samamenligner navnene. De to dæksdrenge er døbt vandhunden og søhesten, og jeg selv har fået tildelt navnet La Paloma, med den begrundelse, at jeg som skibets telegrafist har taget arbejdet fra brevduerne. Dåbsattesten er altså et bevis på, at vi nu er blevet fuldbefarne, og dermed værdige til at sejle på de 7 have som Neptun hersker over. Vi bestemte os for, at det skulle være en mild form for ækvatordåb siger kokken der spillede Neptun, men når man tænker på, hvad de arme søfolk i gamle dage måtte gennemgå af genvordigheder i forbindelse med linjedåb, burde I være taknemmelige og skillinge sammen til en omgang til jeres skibskammerater, bare ligesom for at takke for pæn behandling, siger han overtalende. Vi kigger på hinanden og tænker alle det samme, at det faktisk var lige hårdt nok, men bestemmer os alligevel til, ved den efterfølgende festmiddag, at spendere en omgang. Traditionen tro, skal hver sømand, der ikke tidligere har sejlet over ækvator døbes ved en ceremoniel festlighed, når han første gang passerer linjen med et skib. Linjen eller ækvator er to betegnelser for det samme nemlig breddegrad 0, som strækker sig rundt om jorden i en længde af 40076,592 km, og deler denne i den nordlige og sydlige halvkugle. I dag bliver traditionen vel ikke holdt så meget i hævd som tidligere, men begrebet linjedåb eller ækvatordåb kendes af hver sømand, hvadenten han eller hun har passeret ækvator, deltaget eller ikke deltaget i de ritualer, der med variationer indgår i den gamle maritime skik. Jeg selv sejlede over ækvator tre fire gange før jeg kom ombord på et dansk skib, hvor man besluttede at ville holde linjedåb for de endnu ikke døbte, og da jeg ikke kunne fremvise en dåbsattest, blev jeg på behørig vis døbt sammen med de andre novicer ombord. Den første beretning om ækvatordåb, stammer helt tilbage fra 1629, og er skrevet af de to franske brødre, Parmentier, som oplevede linjedåben ombord på et fransk skib. Festligheden eller løjerne i forbindelse med dåben er jo i dag, hvis den afholdes, blot et fornøjeligt afbræk i rejsen, og opfattes vel også som sådan af ofrene. Selv om strabadserne i forbindelse med dåbshøjtideligheden kan være nok så barske, også i dag på nogle skibe, er det dog for ingenting at regne i sammenligning med i gamle dages prøvelser, og man kan godt forstå, hvorfor ækvatordåben og hvad dermed fulgte ikke var ret populær blandt de endnu ikke døbte søfolk og passagerer, hvilket de mange skriftlige beretninger fra dengang vidner om. Der var mange kaptajner der forbød linjedåben, måske af angst for at miste deres autoritet, og dermed spolere disciplinen ombord. Der var flere eksempler med passagerer, der følte sig forulempet på det groveste, når de med magt af skibets besætning blev tvunget til at deltage i de barske løjer, og som medførte at de senere vel ankommet i land, lagde sag an mod de ansvarlige, og i mange tilfælde fik tildelt erstatning. På grund af dette, har der været tilfælde hvor bestemte handelsselskaber, og også enkelte lande har forbudt afholdelse af ækvatordåb. Blandt andet forbød Holland omkring 1616 dåben, som for denne nations vedkommende dog ikke blev afholdt ved ækvator, men derimod blev udøvet ved Berlenga Island som ligger udfor Portugals kyst nordvest for Lissabon. Selv om en del andre lande også forsøgte at forbyde ækvatordåben, f.eks. England omkring 1840, lykkedes det langt fra altid at få søfolkene til at rette sig efter forbudet, og få bugt med denne tradition. 9

10 Det er måske ikke så almindeligt kendt, at man også i tidligere tider foretog dåb i europæiske farvande, når man f.eks. passerede øer, flodmundinge, bjerge eller andre specielle steder. De første optegnelser om denne skik stammer fra omkring 1600, og er altså senere end de skriftlige vidnesbyrd om selve ækvatordåben. Alligevel mener man, at skikken med dåb i europæiske farvande er langt ældre, og således danner forbillede og mønster for linjedåben. De steder hvor dåben fandt sted i Europa kaldes Hønsesteder, og dem var der mange af. I de nordlige farvande var Kullen nok det vigtigste, men også Bornholm, Skagen, Dragør samt Lindenæs var kendte hønsesteder. Længere sydpå finder vi desuden Gibraltar, som danner forbindelsesled mellem Middelhavet og Atlanterhavet, og af de hønsesteder uden for Europa kan bl.a. nævnes Kap Horn og Kap det gode Håb. I forbindelse med hønsestæderne var det skik, at en sømand eller passager der første gang passerede et sådan sted, blev pålagt at hønse, hvilket indebar, at han skulle give en omgang af et eller andet drikkeligt eller yde penge dertil. Hvis vedkommende nægtede, blev han idømt en straf, f.eks. dåb på dækket. Hønsingen, altså betalingen i drikkevarer, indgik i de fleste døåbsritualer som en del af disse, men kunne som nævnt, også ses som betaling alene, hvorved man kunne slippe for de mere grove indvielsesritualer. Foruden ækvatordåben, og tidligere tiders sødåb ved hønsestæderne, findes også eksempler på, at man før i tiden foretog dåb, når et skib passerede Krebsens vendekreds, også kaldet den nordlige vendekreds på 23,5 grader Nord. Polardåben som finder sted ved den nordlige polarkreds, nævnes første gang omkring Man må formode at denne stadig praktiseres af og til, hvad Grønlandsrejsende og nordkapsfarere sikkert kan bekræfte. Det er klart, at ceremonien i forbindelse med ækvatordåben har ændret sig gennem tiderne, men at den fortsat vil bestå, så længe der sejler skibe over ækvator, hersker der nok ingen tvivl om. 10 Foreningens fødselsdagsfest lørdag den 6. oktober 2012 Vi starter med middag kl. 18:30, herefter kaffe med kage og senere natmad. Nedenfor er anført et par praktiske oplysninger: Munkebjerg Hotel Munkebjergvej Vejle Check ind: kl Check ud: kl. 10:30 Her et udpluk af Til Vejle lørdag den 6. oktober 2012: F.eks.: Afgang Københavns Hovedbanegård, IC 129 mod Århus H, kl Ankomst Vejle Station kl Afgang Vejle station, Vejle Trafikcenter kl. 11:45 med bus 204 mod Fredericia Banegård Ankomst Andkjærvej ved Munkebjergvej kl. 11:59 Herefter må man gå til hotellet. Afstand fra stoppestedet ca. 1,8 km. Ankomst Munkebjerg Hotel ca. kl. 12:21. Man kan også rekvirere teletaxa, se Sydtrafiks hjemmeside, den kører helt til hotellet og skal bestilles en time før de faste afgangstider fra stationen Fra Vejle søndag den 7. oktober 2012: F.eks.: Afgang Vejle Station: 11:48 ankomst Københavns Hovedbanegård: 14:17 Afgang Vejle Station: 12:13 (Lyntog) ankomst Københavns Hovedbanegård: 14:22 Afgang Vejle Station: 12:48 ankomst Københavns Hovedbanegård: 15:17

11 Foreningen i fortid og fremtid I forbindelse med gennemgang af foreningens arkivalier dukkede et større manuskript op, som kaster lys over fagets og foreningens historiske udvikling fra 1913 til Det er foreningens tidligere sekretær Johannes Madsen, som har udarbejdet det, og en del af indholdet ligger blandt andet til grund for det jubilæumsskrift, der i 1967 markerede foreningens 50 års jubilæum. Her følger redegørelse for perioden inden foreningens etablering samt udviklingen frem til Perioden før 1917 De første radiotelegrafstationer på danske skibe blev monteret omkring århundredeskiftet i nogle af marinens fartøjer, og deres betjening blev pålagt underofficerer indenfor bådsmandskategorien. Uddannelsen til denne særlige tjeneste skete indenfor marinens egen domæne. Først i 1907 fandt radiotelegrafien indpas på danske handelsskibe, idet Det forenede Dampskibsselskab forsynede de fire amerikabåde, C.F.Tietgen, Hellig Olav, United States og Oscar II med radiotelegrafstationer. I begyndelsen blev disse stationer betjent af telegrafister, udlånt af statstelegrafen; men senere overtog Marconiselskabet driften af disse stationer, derunder også amsættelse af radiotelegrafister, hvilket også blev tilfældet i en række DFDS skibe, som efterhånden fik radiotelegrafstation ombord. Det kan måske interessere de yngre medlemmer af foreningen at høre lidt om, hvordan ansættelsesvilkårene var for de første danske civile radiotelegrafister, men først et par ord om uddannelsen. Før 1912 var der ingen egentlig radioskole i Danmark, uddannelsen foregik enten i marinen eller i Statstelegrafen og hovedsagelig kun for at dække et behov indenfor disse etater. Derudover fik et fåtal danske beskæftigelse i marconiselskabet, men måtte så rejse til udlandet som regel til Holland eller England for at blive uddannet af Marconieselskabets skoler i disse lande. Den 1. december 1912 åbnedes den første radiotelegrafistskole af forstander Aage V. Tuxen på navigationsskolen i Svendborg under navnet Centralundervisningsanstalten i radiotelegrafi. Skolen fik straks god tilgang af elever; da den der skriver disse linjer gjorde sin entré på skolen i forsommeren 1913, var der over 20 elever og 5 danske skibe med radiotelegrafstation, så det var ikke underligt, at den første bemærkning fra elevernes side var: Hvad vil du her, vi er altfår mange i forvejen. Skolen havde imidlertid fået et godt navn særlig hos marconieselskabet og et ret betydeligt antal af elever fra Svendborg fik ansættelse i dette selskab, både i danske, men navnlig i udenlandske skibe under hollandsk, belgisk, spansk, portugisisk, græsk, norsk og russisk flag. Aage V. Tuxen Ansættelsen skete på den måde, at der oprettedes en kontrakt mellem selskabet og radiotelegrafisten, efter hvilken den pågældende forpligtede sig til at gøre tjeneste i ethvert skib selskabet måtte bestemme imod at modtage løn i henhold til selskabets lønregulativ. Radiotelegrafisten var således ansat i marconieselskabet og havde som sådan ansvar for radiotelegrafstationen, der som regel var Marconieselskabets ejendom og udlejet til rederiet. Overfor rederiet og skibet var hans stilling ret uafhængig, idet han kunne skiftes fra skib til skib både indenfor samme rederi og til og fra rederier af Marconieselskabet alene. Han fik heller ikke sin løn udbetalt ombord, men gennem selskabets inspektører i de forskellige havne, og lønnen var en fast månedsløn uden hensyn til om den pågældende var ombord eller midlertidig i land. I 1922 overtog staten radioskolen og henlagde dens drift under navigationsskolen i Svendborg. I årene indtil foreningens oprettelse i 1917 var der fra Centralundervisningsanstalten udgået henved 100 radiotelegrafister, og heraf havde Marconiselskabet vel ansat omkring 40 medens et ikke uvæsentligt antal på grund af krigen blev indkaldt til tjeneste i marinen. Foruden DFDS var også Det Østasiatiske Kompagni i 1913 begyndt at forsyne sine skibe med radiotelegrafstationer, men her valgte man at købe stationerne og at ansætte radiotelegrafister på samme måde som andre søfarende ved forhyring i skibet. Den samme fremgangsmåde blev fulgt af nogle få andre danske rederier, der i krigsårene lod installere radiotelegrafstationer i deres skibe. Det kan også være af interesse at se lidt på lønforholdene for radiotelegrafisterne i årene umiddelbart før foreningens stiftelse i For Marconieselskabets vedkommende forelå der et fast lønningsregulativ, hvorefter begyndelseslønnen, prøvetid 3 måneder, var 50 francs, ca. kroner 30.- pr. måned. Derefter fulgte årlige anciennitetstillæg på 5 francs enten indtil slutlønnen 175 francs, ca. kroner 125.-, eller til man efter en prøve blev udnævnt til seniortelegrafist med en begyndelsesløn på 150 francs, ca. kroner stigende til 225 francs, ca. kroner Hertil kom visse tillæg til 1. telegrafister, fri uniform, kostpenge under ophold i land, m.v. Derimod indeholdt kontrakten intet om arbejdstid, ligesom der ikke var noget der hed ferie eller fridage, årets 365 dage kunne alle bruges til nyttigt arbejde. De danske rederier, der selv ansatte deres radiotelegrafister aflønnede efter aftale med de pågæl- 11

12 12 dende og hyren drejede kun under påmønstring. Hyren varierede fra ca. kroner 75.- til kroner pr. måned. En del af de til marinen indkaldte radiotelegrafister overgik efterhånden til kontraktansættelse ligesom nogle få fik ansættelse i Fyrvæsenet. Det vil af denne korte oversigt fremgå, at ansættelsesvilkårene i årene var yderst beskedne, og de bevirkede da også, at tanken om at danne en organisation, for derigennem at søge forholdene forbedrede, opstod hos adskillige radiotelegrafister, men det syntes vanskeligt at finde den rette mand til at samle de enkelte tanker og få foreningen startet. Et forsøg blev gjort i 1916 af to brødre Jens og Victor Sund, men deres forening fik ikke nogen lang levetid, skønt der fra stifternes side udfoldedes et meget stort agitationsarbejde ved udsendelse af cirkulærer og brochurer samt et medlemsblad gnisten. Der afholdtes også medlemsmøder, som havde god tilslutning, og foreningen nåede efterhånden op på over 60 medlemmer. I betragtning af antallet af radiotelegrafstationer i danske skibe, var dette et meget stort tal og foreningen tog da også fra starten fat på at propagandere imod radioskolernes hæmningsløse optagelse af nye elever; der var på det tidspunkt to radioskoler i Svendborg og København. Man forsøgte bl.a. at få afholdt et stort diskussionsmøde, hvortil de to skolers ledere var indbudt, men de nægtede begge at komme tilstede. Imidlertid syntes det som om interessen for foreningen sygnede hen, det var som om de enkelte radiotelegrafister endnu ikke havde fået øjnene op for nødvendigheden af sammenslutning og samarbejde. Det skyldtes måske, at hele organisationstanken indenfor store kredse af befolkningen ikke var trængt igennem og med et helt nyt fagområde, hvis udøvere for størstedelens vedkommende var ganske unge i begyndelsen af tyverne og uden erfaring fra andre foreninger, kan det ikke forbavse, at det tog nogen tid, inden foreningstanken rigtig slog rod. Da den første forening, som for øvrigt med storslået udsyn fra stifternes side, havde fået navnet Skandinavisk Radiotelegrafistforening, var ved at smuldre hen, tog nogle af de i marinen tjenestegørende radiotelegrafister tanken om at stifte en ny forening op, og i løbet af foråret og sommeren 1917 udfoldedes, under ledelse af Knud Aage Christensen, et stort og dygtigt agitationsarbejde, som førte til at man den 6. oktober 1917 kunne indkalde til stiftende generalforsamling i City s Selskabslokaler i København. Man vedtog at oprette Skandinavisk Radiotelegrafistforening af Der blev vedtaget love, valgt bestyrelse og udpeget en sekretær, som tillige skulle redigere et planlagt medlemsblad. Hertil valgtes underbådsmand Palle fra Marinen. Bestyrelsen kom til at bestå af Knud Aage Christensen, formand, Svend Strange, næstformand, A. Christensen, Aage J. Hansen og C. Holstein. Den stiftende generalforsamling blev ledet af underbådsmand C. Gerald. På generalforsamlingen indvalgtes 7 nye medlemmer, og da der i forvejen var indtegnet 73, kunne foreningen begynde sin virksomhed med et medlemstal på 80, et efter forholdene ganske imponerende tal. Allerede kort efter generalforsamlingen måtte underbådsmand Palle, på grund af anden stilling, nedlægge sit hverv som sekretær og fra 1. december 1917 traf bestyrelsen aftale med radiotelegrafist R. Rasmussen om at overtage stillingen som leder af foreningens daglige arbejde. Ved samme lejlighed fik foreningen en fast postadresse i Collinsgade 3, København Ø, men fra 1. marts 1918 flyttedes til Classensgade 9, København Ø. Foreningen havde ikke noget egentligt kontor, men arbejdet blev udført fra sekretærens privatbolig. De første måneder efter foreningens oprettelse måtte nødvendigvis særlig blive præget af agitationsarbejde, for at skaffe kontakt med alle radiotelegrafister i Danmark og indmeldelse i foreningen samt tilrettelæggelse af virksomheden med hensyn til planlægning af overenskomstkrav og forhandlinger. For at øge kontakten med medlemmerne og skaffe foreningen et officielt talerør, besluttedes det at påbegynde udgivelsen af medlemsblad Radiotelegrafen, der udkom første gang i januar Bladet er siden da udsendt regelmæssigt hver måned med ganske få undtagelser. Fremtidsvisioner Gennem 95 år har medlemmerne på demokratisk vis udstukket retningslinjer for foreningens virke. De første mange år holdtes årlige generalforsamlinger, hvor bestyrelserne blev valgt. Det blev afløst af det nuværende repræsentantskab, som vælger et forretningsudvalg og tillige nedsætter forskellige udvalg til varetagelse af særlige opgaver. Gennem alle årene har man haft et velfungerende sekretariat med fagligt kvalificeret personale til betjening af medlemmerne og foreningens ledelse. Den teknologiske udvikling på kommunikationsområdet medførte bortfald af hovedparten af de tidligere telegrafistjobs. Mange medlemmer blev omskolede og efteruddannede, og fandt arbejde i andet regi og overgik til andre fagforeninger. På det seneste er der sket yderligere indskrænkninger af arbejdspladser, hvor mange medlemmer tidligere var ansat. På repræsentantskabsmødet i april 2012 drøftede man indgående foreningens fremtidige virke og funktion. Det er åbenbart, at vi inden for overskuelig fremtid bliver nødt til at foretage ændringer i foreningsstrukturen. Repræsentantskabet vedtog at opfordre foreningens medlemmer til at fremkomme med ideer og forslag, således at man på repræsentantskabsmødet i 2014 har mulighed for træffe kvalificeret beslutning om den fremtidige foreningsvirksomhed. Radiotelegrafens spalter og foreningshjemmesiden er åbne for den kommende debat. Indlæg og forslag sendes til foreningens kontor eller på mail til Jan Preisler

13 Boganmeldelse Ca sejlende danskere blev afskåret fra at komme hjem, da Danmark blev besat den 9. april. Af dem satte omkring 2500 danske søfolk livet til under 2. verdenskrig. Sømændene repræsenterede det kæmpende Danmark og gjorde, at den fri verden fik ændret det noget flossede billede, man havde af Danmark efter den hurtige kapitulation i april Disse mænds indsats banede vejen for Det danske Råd i London, og mange deltog som soldater i de allierede styrker. På skibene kæmpede de enkeltvis eller som samlede besætninger, men de havde ingen fælles modstandsledelse. Efter krigen kom de drypvis hjem og påskønnelsen var i mange år yderst beskeden. Godt nok kom de hjem i live, men mange havde pådraget sig voldsomme ar på sjælen. Ofte blev de mødt af groteske krav om militærtjeneste og efterbetaling af skat, og først i 1969 kom de med i erstatningsloven, og de strandede sømænd bl.a. i Shanghai blev først tilgodeset i Sven Arvid Birkeland har talt med de overlevende, hvoraf mange jo er i 90 erne i dag, eller deres familier. Det er deres beretninger, deres historie bogen rummer, og det er grumme erindringer, der bliver præsenteret for læseren. I mange af deres udsagn går det igen og igen, at det værste var, når nogle af skibene i en konvoj var blevet torpederet, og man sejlede igennem de overlevende i vandet, som skreg om hjælp, og man ikke måtte standse op og bjærge de ulykkelige. En datter af de overlevende fortæller i bogen: Min far sad ude i et skur i haven og talte med sin fætter og jeg sneg mig til at lytte. Der hører jeg min far fortælle, at de sejlede i konvoj gennem Den engelske Kanal. Der gik et hospitalsskib foran dem, som blev torpederet. De her mennesker lå op langs skibssiden og råbte: help me, help me, men vi skulle bare holde vores fart og sejle igennem. Min far sagde: Det kommer jeg sgu aldrig over, Christian! Det er hvad jeg har hørt far nævne om krigen. Nogle strandede på steder, hvor der var vanskeligt at få en hyre, og især de strandede søfolk i Shanghai havde usle kår. At komme væk fra Shanghai var stort set umuligt, deres pas blev inddraget af konsulatet efter ordre fra det danske udenrigsministerium. For mange sluttede livet derude med en grav på kirkegården. Man rystes over den behandling, de fik på konsulatet. Det er til tider oprivende læsning, men stærkt anbefalelsesværdig!!! Godt at søfolkenes historier i tide er blevet samlet og skrevet ned. Bodil Laursen. Sænket af tyskerne - Danske krigssejlere i 2. verdenskrig Sven Arvid Birkeland ISBN sider 400,- kr Udgivet på Gyldendal Nyt om rendevouz for os, der gik på Svendborg Navigationssskole i 50 erne og 60 erne 23 old timers fra 50 og 60 erne har tilmeldt sig/vist interesse for træffet på Svendborg Navigationsskole. Det er nu aftalt med Svendborg Navigationsskole alias SIMAC, at vi mødes på skolen fredag, den 7. september 2012, kl I forbindelse med besøget på skolen vil der blive serveret en kop kaffe m/rundstykker. Efterfølgende tager vi på en nostalgisk samlet gåtur til Restaurant Børsen i Gjerritsgade, hvor vi får serveret en let anretning i den berømte Martha-stue, hvis deltagerantallet bliver under 20, ellers i et andet lokale i restauranten. Marthas radiostation er selvfølgelig åben for besigtigelse. Vi regner med, at arrangementet kan holdes omkring kr. 100,00 + drikkevarer. Skolens dengang altvidende og nu pensioneret sekretær Lykke Anthonsen har glædet os med deltagelse i arrangementet. Endelig tilmelding bedes venligst ske til undertegnede senest den 31. august, enten pr. eller på tlf Vi kigger ikke på certifikatdatoen, så skulle det være dateret lidt senere, er du velkommen til at deltage. 73 SU Finn Illum Jørgensen (2564) & Alice Sander 13

14 Bøjes klumme Sømandsskat I foråret 2012 var der en livlig aktivitet blandt landets politikere. Der skulle gennemføres en skattereform, og mange politiske partier bød sig til. Det fik mig til at tænke på forne tider, hvor danske søfarende på langfart kun betalte statsskat, hvis de holdt sig langt fra de danske strande i lang tid. Man betalte ikke kommuneskat, når man var på langfart. Det var den gang, sømandsloven foreskrev 2 års tjeneste i udenrigsfart, før man kunne gøre krav på fri hjemrejse. Man kunne som søfarende fratræde i udlandet efter 18 måneders uafbrudt tjeneste, men i så fald måtte man selv betale for sin egen hjemrejse og endog for sin afløsers udrejse, så det var de færreste, der benyttede sig af den mulighed. Holdt man ud, til man havde præsteret 21 måneders tjeneste, skulle man ikke betale for afløserens udrejse, men man måtte fortsat selv finansiere egen hjemrejse. Det fik de fleste danske søfarende i udenrigsfart til at forblive endnu 3 måneder om bord, før man tiltrådte hjemrejsen. Så det var egentlig ganske logisk, at man ikke skulle betale fuld skat, når man ikke havde gavn af samfundets goder i 2 år. Man indførte i sin tid som noget helt nyt Sømandsskat, det vil sige skat ved kilden, og det vakte naturligvis en vis røre, men i 1989 skete der noget ganske usædvanligt, for da ophævede Folketinget loven om sømandsskat i tilslutning til indførelse af Dansk International Skibsregister (DIS). Folketinget besluttede, at al den skat, de søfarende hidtil løbende havde betalt, og som rederne hidtil også løbende havde sendt videre til det danske skattevæsen, fra da af kunne forblive i redernes lommer. De søfarende mærkede ikke nogen større ændring i deres lønforhold, for vi fik en rimelig ordning via vore forhandlinger med Danmarks Rederiforening. Der var kommuner, som stillede sig kritisk an, for de savnede den skat, som de søfarende hidtil havde betalt. Det drejede sig især om kommuner som Fanø, 14 Svendborg og Marstal kommuner. De savnede skatteindtægter fra deres borgere til søs. Der blev aftalt en vis kompensation fra statens side, men hvor langt den kompensation rakte i tid, husker jeg ikke. Som jeg nævnte indledningsvis fik den livlige politiske aktivitet om en skattereform i foråret 2012 mig til at tænke på den gamle skatteordning for søfarende i udenrigsfart. En kollega aflagde i sin tid besøg på foreningens kontor. Han hed Svend Poulsen og var kommet hjem efter 2 års tjeneste i et rederiet Nordens skibe, der sejlede mellem havne på Fjernøsten. Han var i højt humør, for han havde været til torskegilde hos sognerådsformanden i Fuglbjerg kommune på Sjælland. Svend Poulsen fortalte på sit syngende sjællandske bondemål om sit møde med det lokale skattevæsen. Og han afbrød sig selv flere gange med en klukkende latter, for det var et omvendt torskegilde, han havde været hovedperson i. Svend Poulsen havde indsendt sin selvangivelse, som det sig hør og bør, og den blev han Medlemsstatistik præsenteret for, da han mødte op hos sognerådsformanden, der var utilfreds med Svend Poulsen selvangivne indtægt. Samtalen forløb nogenlunde som gengivet her: - Det kan itte passe, at du har tjent mere end den største gårdejer her i sognet. - Det har jeg da, du kan selv forhøre dig hos rederiet. - Næh, du kan tro nej, for nu skal jeg vise dig noget, sømand. Og så trak sognerådsformanden en bog frem, hvoraf det fremgik, hvad alle borgere tjente i kommunen, og ifølge den havde Svend Poulsen tjente flere tusinde kroner mere end den største gårdejer. - Det forstår jeg ikke, svarede Svend Poulsen undrende. - Næh, selvfølgelig, hvad har sådan en forfløjen sømand forstand på landbrugsdrift? Det forholder sig jo såre enkelt, skal jeg sige dig, for gårdejeren tager sin sparekassebog frem og ser, hvad der stod på kontoen den 1. januar og den 31. december, og forskellen er selvfølgelig, hvad manden har tjent det år. Fatter du det? - Han må da have tjent mere end det? - Tjent og tjent, næh du, for resten er gået til bedriften, så det er ikke indtægt. Det er udgifter, kan du nok forstå. Det forstod Svend Poulsen og lod villigt sin indtægt justere til det beløb, som sognerådsformanden anså for passende. S. Bøje Larsen Ændringer maj Ingobjorg Gisladottir ny aktiv Ændringer juni Jristian H. Linklett slettet pga restance 4231 Lise-Lotte Madsen slettet pga restance Ændringer juli Edvard Bull Paludan afgået ved døden 4303 Pia Johnsen passiv til udmeldt Medlemstal pr. 1. august 2012 Aktive 123 Passive 313

15 Det museale hjørne Springeren - Maritimt Oplevelsescenter Aalborg gemmer på mange forskellige oplevelser en af disse er Springeren Maritimt Oplevelsescenter, som efter en voldsom brand sidste år nu står på spring til et brag af en genåbning den 4. august og glæder sig til at byde sine gæster velkommen til alskens spændende fortællinger og oplevelser om det maritime liv. Branden både en fjende og ven Det var en trist dag i september 2011, da museets ansatte kun kunne se til, mens en voldsom brand tog en stor bid af museets bygning, hvor flere udstillingsgenstande gik tabt. Mens genopbygningen af museet foregik tog nye tanker form omkring stedets fremtidige virke, hvilket ledte til et kursskifte og navneændringen fra Aalborg Søfarts- og Marinemuseum til Springeren Maritimt Oplevelsescenter. Det nye navn er inspireret af ubåden SPRINGEREN, som var startskuddet til museet for 20 år siden. I den forbindelse har stedet også fået en ny direktør, Mads Sølver Pedersen, der står i spidsen for de nye oplevelser, som Springeren vil byde på i fremtiden. Museet åbnede dørene første gang den 24. maj 1992, hvor ubåden Springeren var første udstillingsgenstand og startskuddet til det museum, som findes i dag et museum, som indeholder både indenog udendørsudstillinger. Oplevelsescentret huser desuden også Aalborg Minibys genskabelse af aalborgensiske huse fra omkring 1870 i forholdet 1:10, hvor gæster bl.a. kan se miniature udgaver af Rådhuset, Hovedvagten Nytorv og Gammel Mølle m.fl. Særlig eftertragtet er oplevelsescentrets ubåd Springeren den sidste dansk konstruerede ubåd. Træd ind i ubådens trange rum, slip fantasien løs og tag tilbage i tiden som en del af besætningen, der levede på disse meget få kvadratmeter i lang tid ad gangen. Også torpedobåden Søbjørnen er åben for gæsterne og viser en verden præget af kamp, fart og action. Udstillingen rummer desuden mange flotte modelskibe og fortællinger herom. Fuld kraft frem mod nye oplevelser Som maritimt oplevelsescenter ønsker Springeren at involvere og overraske sine gæster, hvor der fremover fokuseres på en større grad af interaktion med centerets udstilling. Der fokuseres på den gode og involverende historie om den danske søfart, særligt omkring Aalborg som havneby, hvor bl.a. centrets sejlsimulator er et hit blandt store som små. I år huser udstillingen bl.a. centrets nye model af TITANIC, der har inspireret til flere film og TV produktioner siden det for 100 år siden forliste på sin jomfrurejse over Atlanten. En helt nyt aktivitet er Piratspillet et spil som skaber en ny form for interaktion mellem specielt børn og de forskellige udstillingsgenstande. Gennem legens og spillets retningslinjer lærer børnene om den danske søfart og de forskellige historier og fakta bag oplevelsescentrets mange udstillingsgenstande. Centret har desuden et dejligt grønt område med tæt kontakt til fjorden samt naboer som fx. Skudehavnen og Friluftsbadet. Man kan også være heldig at møde centerets harer springe rundt på det grønne område eller sole sig i sandet. Når sulten melder sig, kan den medbragte mad nydes i picnicområdet eller grilles på museets Webergrill, børnene kan prøve kræfter med legepladsen og få et minde med hjem fra vores butik. Springeren glæder sig til at genåbne for besøgende lørdag den 4. August 2012 kl og byde velkommen i maritime rammer. Kig forbi til en dejlig dag med spændende historier, opdagelser og hyggeligt samvær uanset det danske vejrs humør en garanteret saltvandsindsprøjtning for hele familien. Vestre Fjordvej 81, 9000 Aalborg Tlf.:

16 SDR, en ny type radio Det var en stort spring da man definitivt forlod radiomodtagere, og senere sendere, bygget med rør for i stedet at anvende transistorer. Og nu er det næste spring (kvantespring?) sket med introduktionen af softwaredefined radio. Det er et radiosystem hvor hardware i form af mixere, filtre, forstærkere, modulatorer og detektorer med tilhørende spoler, kondensatorer, modstande osv. i stedet erstattes af computerprogrammer eller indbygges i færdige, selvstændige enheder med det resultat at man har en black box indeholdende højtydende processorer, hvor så at sige al signalbehandling foregår. Så forbindes boxen til en PC, hvor vi hører lyden via lydkortet, og ser et vilkårligt bredt udsnit af frekvensbåndet på skærmen. Nogle SDR benytter PC ens lydkort til demodulation, andre har indbygget lydkort. En meget stor del af produktionsomkostningerne til hardware bortfalder altså, og enheden kan derfor fremstilles betydeligt mindre end hvad vi før var vant til. Men det vigtigste er at da så at sige alle processer foregår digitalt man kan ændre på alle kredsløb ved en simpel omprogrammering. Radioen bliver på den måde hele tiden nyeste model, når man opdaterer den via Nettet. Jaja, men en SDR kan da ikke være så fintfølende, og dens filtre kan da ikke være så skarpe som i en konventionel radio? Jo, følsomheden er fin og filtrene faktisk skarpere end både mekaniske og LC-filtre; frekvensstabiliteten er på højde med en krystalstyret radio. En simpel SDR-radio fås som byggesæt fra måske 700 kroner og opefter. De fabriksfremstillede er natur- 16 ligvis dyrere, og der er masser af dem til salg på Nettet. Lad os tage et nogle exempler: Funcube Dongle er en lillebitte modtager, ikke større end en USBstick. Den dækker VHF-UHF området (200kHz-30MHz). Den lille fyr sættes blot ind i PC ens USB-indgang og forbindes til en antenne. Pris: ca FDM-S1 får også sin strøm fra PC en og dækker kontinuerligt 20kHz 30MHz. Modtager også DRM (digital Radio Mondiale: fremragende lydkvalitet selv på KB-båndene). Ca Fifi er oprindeligt et radioklubprojekt med en modtager for 200kHz 30MHz. Nu sælges byggesættet via bladet Funk Amateur for ca De bittesmå SMD (overflademonterede komponenter) er allerede loddet på. QS1R er en amerikansk SDRmodtager i $800 klassen. Dens frekvensområde er 10kHz til 62MHz. Som de fleste andre SDR-modtagere er den klar til CW, SSB, (S)AM og FM. Da den har sit eget indbyggede lydkort, kan den køre sammen med selv en lidt ældre PC. Den sorte box er på størrelse med en håndflade. Jeg har nu haft min QS1R i et årstid og er meget imponeret over dens faciliteter. Betjeningspanelet er flot på min 19" monitorskærm, også på min laptop, og alt foregår jo på skærmen som med andre SDR-modtagere: Frekvensindstilling, filtervalg (fra 12kHz båndbredde ned til 50Hz) og mange andre narrestreger. En meget nyttig ting er at man hele tiden har et blik over en stor del af det bånd man arbejder på. Man kan altså se en sender der ligger lidt borte, klikke på den, og vupti stilles radioen ind på den. Har man lyst, er det muligt at optage lyden og afspille den senere. Jeg har ofte min QS1R stående på Kalundborg Radio (243kHz) når der er presse og farvandsefterretninger ved 18-tiden. Det skal også nævnes at man i dag kan få byggesæt eller færdige SDR-transceivere med op til 100W udgangseffekt i forskellige prisklasser. Og de bliver ikke sådan umoderne, blot man husker at opdatere det tilhørende program en gang imellem. Har du lyst til at se et par SDR demonstreret, så gå ind på watch?v=axxfprlcowi Der findes også simple SDRmodtagere som man selv kan betjene hjemmefra via Nettet, bare man har en PC. Der er for eksempel denne: men hav lidt tålmodighed! Rick,

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Bestyrelsens beretning om 2014 til BS Seniormotions generalforsamling tirsdag d. 17. marts 2015 i Strandens Forsamlingshus. Stavgang generelt:

Bestyrelsens beretning om 2014 til BS Seniormotions generalforsamling tirsdag d. 17. marts 2015 i Strandens Forsamlingshus. Stavgang generelt: Side 1 af 5 Bestyrelsens beretning om 2014 til BS Seniormotions generalforsamling tirsdag d. 17. marts 2015 i Strandens Forsamlingshus. Bestyrelsesmøder: Alle planlagte bestyrelsesmøder har været afholdt.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

OPSLAGSTAVLEN. www.scthanserne.dk

OPSLAGSTAVLEN. www.scthanserne.dk Marts 2006 2 OPSLAGSTAVLEN www.scthanserne.dk Generalforsamling torsdag 16. marts kl. 19.30 Sidste tilmelding til Eventyrløbet søndag 23. april Teater & Natmad Fredag 19. maj kl. 19.30 Eventyrløbet torsdag

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der.

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der. Ordinær generalforsamling i Modelsejlklubben den 10. marts 2012 Afholdt på Christianshavns brandstation Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Den Grønne Gruppe Nyhedsbrev juni 2006

Den Grønne Gruppe Nyhedsbrev juni 2006 Nyhedsbrev juni 2006 Kære medlem af Den Grønne Gruppe! Vi har herved fornøjelsen at invitere dig og din ægtefælle til Den Grønne Gruppes årlige stævne på Houens Odde Spejdercenter 29. 30 september Stævnet

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Januar 2006 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Det var et vildt år Foto: Sanne Agatz - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Ansvarlighed, demokrati og godt bomiljø Siden 2012 har vi i boligforeningen arbejdet målrettet med vores

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Borgmesterfrokost og generalforsamling den 23. marts 2015 på Gladsaxe Rådhus, Rådhuskælderen. Sidste års frokost med borgmesteren, og den efterfølgende generalforsamling

Læs mere

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør. INVITATION Kære sejler Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og invitere dig og din familie til det 2 Lotus møde, i rækken af de årlige møder der gerne skulle blive en hyggelig og udbytterig tradition

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Formandsberetning. 2012.

Formandsberetning. 2012. Formandsberetning. 2012. Det er nu 9. gang jeg aflægger beretning for bestyrelsesarbejdet i De Blå Baretter LIMFJORDEN. Beretningen udsendes ikke i år på mail inden generalforsamlingen, p.g.a. virus angreb

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning ved Anne Wolthers. 3. Fremlæggelse af regnskab ved Erik Grave. 4.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel.

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel. Beretning 2007 Ja så er endnu et år gået, og denne gang med ny formand for grundejerforeningen. Dette efter mange fine år med Leif som formand. Det har været både spændende og arbejdskrævende, at forsøge

Læs mere

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Juleafslutningen var som sædvanlig hyggelig 2 OZ6HR nyt, Januar 2012 OZ6HR nyt Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Nyhedsbrev Årgang 7 ~ Nr. 3 Maj 2009 Åbningstider og tlf. nr. Mandag: Viggo Jonasen kl. 9.00-12.00 Tirsdag: Lenette og Nanna kl. 9.00-12.00 Onsdag, torsdag: Socialrådgiver

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk. Nr. 4 Juni 2015. Formand: Næstformand:

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk. Nr. 4 Juni 2015. Formand: Næstformand: VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr. 9004 Kontonr. 0006818501 CVR-nr.: 29987343 www.postens-mf.dk Nr. 4 Juni 2015 Formand: Ernst B. Larsen, Eskebækparken 62, 2.tv, 8660 Skanderborg Tlf. 86 51 00

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

AIACE den danske sektion International Forening af Forhenværende EU-Medarbejdere

AIACE den danske sektion International Forening af Forhenværende EU-Medarbejdere AIACE den danske sektion International Forening af Forhenværende EU-Medarbejdere Den årlige ordinære Generalforsamling i 2013 afholdes tirsdag den 23. april 2013 kl. 15.00 på Munkebjerg Hotel ved Vejle

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl. 19.00 Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl. 19.00 Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj www. blistrup-graested-folkedansere.dk Marts 2015 Nr. 1 28. årgang Indhold: Formandens indlæg side 2 Referat fra generalforsamling side 2 Bestyrelse og udvalg side 3 Sæsonprogram forår/sommer 2015 side

Læs mere

ROYAL ARCTIC LINE A/S

ROYAL ARCTIC LINE A/S DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME AFDELING Skibsassistenter Gældende fra 1. marts 2012 DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Januar 2014. Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven. Side 1

Januar 2014. Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven. Side 1 Januar 2014 Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven Side 1 Nyt fra lederen Kære Alle Glædelig jul og godt nytår. Her ved juletid vil jeg gerne ønske alle

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved 1 TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved INFORMATION OM / RUNDVISNING PÅ SENIOR VÆRKSTEDET SAMT UNDERHOLDNING AF SENIORKORET Seniorværkstedet i Næstved

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

SKISMØREN HIB SKIKLUB

SKISMØREN HIB SKIKLUB BRANDESKIKLUB.dk SKISMØREN HIB SKIKLUB 2012 Nr. 19 10. årgang Formanden har ordet: Sommeren er begyndt - vi har allerede haft en rigtig varm pinse - og den kommende vintersæson ligger måneder ude i fremtiden.

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Dansk Metal Tele Afdeling 12

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Dansk Metal Tele Afdeling 12 Den 2. april 2008 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Dansk Metal Tele Afdeling 12 Onsdag den 23. april 2008 kl. 17:00 Lyngsiehus, Nyropsgade 25, kælderen, 1780 København V Dagsorden: 1.

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Referat af Generalforsamling

Referat af Generalforsamling Referat af Generalforsamling Dato: 20. april 2013 Tid: kl. 11.00 Sted: Vejle Center Hotel Årsmødet indledes med sang. Årets solfanger. Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Medlemsblad for Specialklubben for Udenlandske Tumlinger

Medlemsblad for Specialklubben for Udenlandske Tumlinger UDENLANDSKE Wiener Tumling: blå med bånd. Anders Pedersen Skælskørvej 101 4261 Dalmose. Tlf.: 58 18 80 94 tumlinger Tysk Nonne: sort, blå, sølv, rød og gul. Niels Hansen Helsingevej 98 a 3300 Frederiksværk

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt. Referat af generalforsamling mandag d. 9. marts 2015 kl. 1700 i Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afviklet hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen. Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S "Laura Dan"

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S Laura Dan Denne artikel, som er skrevet af Jørgen T.Madsen, bragtes i bladet Søfart nr. 40, 2011 Artiklens forfatter har givet tilladelse til at den nu også ligger på foreningens hjemmeside -Godt jeg ikke er til

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Invitation I SOLENS TEGN. Medlemsmøde. Dronninglund, 26. maj 2011. DBDH - part of the solution. www.dbdh.dk

Invitation I SOLENS TEGN. Medlemsmøde. Dronninglund, 26. maj 2011. DBDH - part of the solution. www.dbdh.dk Invitation Medlemsmøde I SOLENS TEGN Dronninglund, 26. maj 2011 DBDH inviterer hermed medlemmer, kommende nye medlemmer og samarbejdspartnere til sommermedlemsmøde den 26. maj 2011 kl. 12.00. Denne gang

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Årsberetning LFA 2012 Forord Der er nu gået endnu et år tiden løber som vi nok alle sammen har opdaget. Der er afholdt 4 Forretningsudvalgsmøder i år

Årsberetning LFA 2012 Forord Der er nu gået endnu et år tiden løber som vi nok alle sammen har opdaget. Der er afholdt 4 Forretningsudvalgsmøder i år Årsberetning LFA 2012 Forord Der er nu gået endnu et år tiden løber som vi nok alle sammen har opdaget. Der er afholdt 4 Forretningsudvalgsmøder i år 2012 inklusive det konstituerede møde den 26. marts

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

NR.6 JUNI 2008 21. ÅRGANG. Jeg en arbejder

NR.6 JUNI 2008 21. ÅRGANG. Jeg en arbejder ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR.6 JUNI 2008 21. ÅRGANG Jeg en arbejder Jeg en arbejder, er Lilian Nordana s betegnelse af sig selv. I en alder hvor de 80 år for længst er passeret, er Lilian og Ove Jørgensen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. No. 1½ 2009 Medlemsblad for Damptromleklubben Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. 12 00 Damptromleklubben Bent Delfs "Truelskærgård" Næsbygade 2, Næsby-Orø

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje...

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje... Bestyrelsens beretning. Bestyrelsens beretning omfatter de i årets løb behandlede væsentlige forhold vedrørende foreningen og dens medlemmer, samt andre forhold, der måtte have medlemmernes interesse Bestyrelsens

Læs mere

Grundejerforeningen Løvsangerparken

Grundejerforeningen Løvsangerparken Generalforsamling den 12. marts 2008 Til stede personligt: nr. 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 19, 21, 23, 25, 29, 30, 31, 32, 34, 36, 38, 46, 50, 52, 54, 56, 58, 60, 64, 66, 68, 70, 72, 74,

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen). Historisk materiale. Det følgende er klippet fra Julespareforeningens gamle hjemmeside, der indeholdt originale dokumenter fra foreningens generalforsamlinger fra 2001 til og med 2011. Indkaldelse til

Læs mere

LAD DIG FORFØRE Giv dig hen til idyllen lad dine sanser tage over

LAD DIG FORFØRE Giv dig hen til idyllen lad dine sanser tage over LAD DIG FORFØRE Giv dig hen til idyllen lad dine sanser tage over Panoramaudsigt over vandet uanset om du er på værelset, i restauranten eller i konferenceafdelingen. Himmel og vand så langt øjet rækker.

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere