Hans Schmidt: To gæs. Ca Randers Kunstmuseum. Historien om gåsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans Schmidt: To gæs. Ca. 1890. Randers Kunstmuseum. Historien om gåsen"

Transkript

1 Hans Schmidt: To gæs. Ca Randers Kunstmuseum. Historien om gåsen Undervisningsmateriale fra Greve Museum 2006

2 Tekst: Bitten Larsen Redaktion: Kirsten Egholk Layout: Anja Hvidberg Kopiering med kildeangivelse. Indhold 3 Introduktion til historien om gåsen 4 Gåsehold i gamle dage 6 Gæslinger 6 Gæs på Nældebjerggård gæslinger i stuen 10 Opfedning og slagtning 10 Gåsen bliver nakket 11 Om slagtning af gæs 12 Kråsesuppe til 12 personer 13 Et plukkegilde 14 Et plukkegilde på Nældebjerggård 14 Da 24 gæs blev til 1 dyne 15 Dyneluftning 16 Gåsen er guld værd, men hvad med gåsevogteren? 19 Gåsen som brudens ledsager 19 Brudeudstyr anno Peters Jul - borgerskabets jul 22 Jul på Grevegård 23 Gåsehold helt op i 1950 erne 23 Gåsen i moderne tid - industri, men stadig kvindearbejde 26 Går gæs i gåsegang - gåsen i naturen 28 Forskellige gåseracer 32 Litteratur og kilder En flok gæs på Ventrupgårds gårdsplads i 1930 erne. Greve Museum.

3 Introduktion til historien om gåsen Helt op til midten af det 20. århundrede var det normalt med gåsehold på landet også i Greve. Men hjemmegæssene forsvandt i takt med industrialiseringen og ankomsten af fjerkræ på frost. Dette undervisningsmateriale handler om gåsen i husholdningen og dens betydning for mennesket i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Det er historien om springgåsen, gåsepigen og julegåsen men også om den selvforsynende landbohusholdning og den gradvise overgang til moderne tid med industriel storproduktion. Kvinde holder gås frem. Udateret. Ringsted Museum og Arkiv.

4 Gåsehold i gamle dage Gåsepigen, xylografi, Dansk Bondeliv. Både i Greve og resten af landet var det langt op i 1900-tallet normalt, at hver gård havde et par gæs til at give en ekstra indtægt. I skifter, som er optegnelser over, hvad de enkelte gårde ejede, kan man se, at hver gård og husmandssted havde mindst én og gerne to eller tre gæs helt tilbage fra 1600-tallet. I løbet af de næste 300 år skete der ikke store ændringer i gåseholdet. Enten havde bonden livgæs, som han beholdt år efter år, til de ikke kunne lægge æg mere, eller også havde han stubgæs, som var halvvoksne gæs, han opkøbte i august, og som blev fedet op på stubmarkerne efter høsten. Gåsen var et vigtigt husdyr, og man forstod at udnytte alle dele af den. Intet fik lov at gå til spilde. Man kunne selvfølgelig spise kødet, fedtet og indmaden eller sælge det, som mange gjorde, fordi borgerskabet i byerne gerne ville give en god pris for kødet. Dun og fjer blev stoppet i dyner og puder. Vingerne blev brugt som små koste. De afribbede fjer blev lavet til skrubber. Udover at fedtet blev spist, kunne det bruges som smørelse til hjulet på spinderokken og hestevognen. Folk troede også, at de kunne forudsige vejret ud fra gåsens skrog, og det kunne også bruges til at lave legetøj af som dukkestole og springgæs. I H.C. Andersens eventyr om springfyrene springer en loppe, en græshoppe og en springgås om kap, og da det er springgåsen, der vinder, får han lov at gifte sig med prinsessen. Luftrøret blev tørret og brugt til både rangler og garnvindsler, og faktisk var man så glad for gåsen, at man lavede sange om alle de gode ting, den kunne bruges til. Sangen her er fra slutningen af tallet: Til gås vi gasen slipper, Når hun skal lægge æg, at æggen os ej glipper, Når gåsen under væg sin æg udligget har og unger ventes skøn, af hvilke lækre gaver kan haves uden bøn, til dynen fjeren duer, til bordet gåsens kød, til kål vi ister bruger og fedt deraf til brød. Gæs på Læsø. Udsnit af xylografi Dansk Bondeliv.

5 Gåsens anvendelsesmuligheder er nærmest uendelige, men historien om gåsen er også historien om livet på landet. Et liv med hårdt arbejde næsten hele livet. Det var normalt, at alle hænder indgik i driften af gården, og det første arbejde, børnene blev sat til, var ofte at passe gæssene. Selvom gården måske kun havde 2-3 livgæs, var der jo gæslinger hele sommeren, og dem skulle der passes godt på indtil slagtningen. Flere mennesker født i 1800-tallet har fortalt, hvordan det at passe gæssene var det første arbejde, man blev sat til. Derefter kunne man så gå videre til at passe større dyr som får eller køer. Gåsens luftrør blev brugt som rangle. Luftrøret blev fyldt med ærter, tørret og lukket sammen. Greve Museum. Intet fra gåsen gik til spilde. Gåsens vinger blev skåret af ved slagtning og brugt som små fejekoste til brændekomfuret og kakkelovnen, Greve Museum. Af skroget kunne man lave en springgås. En pind sættes på en sammendrejet snor. En klat vognsmørelse kan holde pinden fast et øjeblik, men derefter hopper skroget i vejret. Holbæk museum.

6 FAKTA På Grevegård brugte man en gåsebænk under udrugningen, og derefter kom gæssene ud i specielle gåsehuse på gårdspladsen. I 1930 erne og 1940 erne var udrugningen blevet flyttet fra stuehuset ud i roehuset, men når gæslingerne var udruget, kom de ud i en gåseindhegning med gåsehuse. Gæslinger Gæslingerne var meget værdifulde, og der blev passet godt på dem. Ud over at give dem føde og ly gjorde man alt muligt for at beskytte dem, for de var udsat for mange farer. Overtro og magi var en helt naturlig del af hverdagen på landet i 1800-tallet. Både gasen, katte og rovfugle kunne være efter de små gæslinger. Især glenten var en stor gæslingetyv. Derfor lod man gæslingerne løbe igennem et bukseben, for så mente man, at rovdyret i stedet ville se en mand. Eller man kunne putte de nyklækkede gæslinger gennem et hestekranium eller hoftebenet af en hest, for at de skulle se ud som en hest. Der var også overtro forbundet med overhovedet at få gæslingerne. Til jul blev de voksne gæs fodret med byg, fordi det skulle hjælpe på dyrenes frugtbarhed og så ville der ikke mangle gæslinger til foråret. Normalt gik gæssene udenfor, men til jul kom de ind i huset, og så blev der passet ekstra godt på dem. Man satte for eksempel en synål i deres vinge julenat, for at de onde kræfter, der var på spil, ikke skulle skade gåsen. Man mente nemlig, at stålet, nålen var lavet af, var ondtafværgende. De voksne gæs kom også ind i perioden omkring æglægningen, for så var det lettere at holde øje med, om alt gik, som det skulle. Gæssene fik ikke lov til bare at løbe rundt inde i huset. I stedet lå de i en gåsebænk. Bænken var til at sidde på, men indeni var der plads til, at der kunne ligge gæs og udruge deres æg. Gæssene lå i de små rum, bænkens sæde var opdelt i, og her kunne de få foder ind gennem et lille hul forrest, eller de kunne stikke hovedet ud, når der var føde til dem. De kunne godt finde på at nappe dem, der sad på bænken, i benene, så det var med at holde øje med dem, hvis man ikke ville have blå mærker. Når gæslingerne var udrugede, kom gæssene ud igen. Man kunne for eksempel have en puthave, en indhegnet afdeling af haven, og her kunne de få lov at gå lidt rundt sammen med hønsene. Det var dog nødvendigt, at pigen i huset holdt sig i nærheden for at holde ræven og andre rovdyr væk. Hvis ikke man havde en puthave, måtte man lave en anden slags indhegning eller have en person til hele tiden at holde øje med gæssene og deres unger. Gåsebænken havde en dobbelt funktion som siddeplads og rugeplads for gæssene. Greve Museum. 6

7 Grevegård ca Grundplan over Grevegård. FAKTA Grevegårds besætning bestod i begyndelsen af 1900-tallet af: 12 heste malkekøer 25 ungkreaturer får 50 grise 200 høns gæs ænder 2 hunde 7

8 FAKTA I Dragør er man stadig stolt af byens gæs. En flok frivillige har dannet Gåserepublikken for at bevare gæssene i Dragør. Især gråbrogede gæs går i gåsehusene og holder traditionen i hævd. Gæs på Nældebjerggård Gudrun, som blev født i 1911 på Nældebjerggård i Greve, har i en erindring fortalt om deres gæs. Hvert år fik de mellem gæs, som familien slagtede og solgte i Flæskehallen i Kødbyen i København. Vi havde livgæs, det vil sige 2-3 gæs og 1 gase, og når de begyndte at lægge æg, skulle de jo ruges ud. Det blev de med høns. En rugehøne kunne ligge på 4 gåseæg. Det var et meget stort arbejde at passe alle de rugehøns. 4 uger skulle de ligge og ruge. ( ) Det var altid spændende hvor mange æg, der var befrugtet, men det blev da gerne til mellem 50 80; en ordentlig flok at holde styr på. Når vi så havde høstet skulle de jo ud på marken og pille alt det korn op, som var spildt, og så skulle de vogtes, og det synes jeg altid var mig, der skulle. Det kunne være et dejligt arbejde, men de kunne også drille. Jeg havde gerne en god bog med under forklædet, og når jeg var godt optaget af den, og gæssene gik og åd roligt, kunne en stor gase pludselig begynde at skræppe op, og vips var alle gæssene på vingerne og fløj hjem. Inden jeg så fik mig samlet sammen og kom hjem, stod de alle hjemme i sædstakken og trak ud af dem. Det var jo ikke så godt. Man kunne også nøjes med at have stubgæs, så man slap for at passe de små gæslinger. I Greve købte man mest stubgæs fra Dragør. Det var et fattigt fiskeleje, og de fleste havde gæs for at få det hele til at løbe rundt. Da Dragør ikke var et landbrugssamfund, kunne det ind imellem knibe med at skaffe føde til gæssene. De havde Gæs til salg i Kødbyen i København. Udateret. Københavns Stadsarkiv. simpelthen ikke en mark at få korn fra. Derfor blev børnene sendt til Magleby, hvor de fik lov til at gå og samle aks fra stubmarkerne, så de havde føde til gæssene om vinteren. De rige bønder fra Magleby tog ikke betaling for, at børnene samlede korn, og på den måde kunne de hjælpe de fattige fiskere lidt. 100 gæslinger i stuen Gæssene var så vigtig en indtægtskilde i Dragør, at en mand derfra husker fra sin barndom i 1940 erne, hvordan hans far sad oppe hele natten, når gæslingerne blev klækket. Han ville sikre sig, at de kom ordentligt ud. Familien havde ikke en gåsebænk, men satte i stedet et sejl og et lille stakit op inde i køkkenet, så de voksne gæs ikke rendte rundt og kunne have lidt ro. På den måde kunne familien få helt op til 100 gæslinger i løbet af foråret. 8

9 I Dragør passede man gæslingerne hjemme om foråret, men når de var store nok til, at rovfugle ikke kunne tage dem, blev de sejlet til Saltholm. De blev sejlet derover, når de var gamle nok. Her kunne de gå og spise sig fede indtil august, hvor de skulle sælges. Nogle af Dragør-gæssene blev solgt direkte til Greve-bønder, der selv havde taget turen til Dragør, mens andre blev solgt til en handlende fra Køge han blev kaldt Køje-manden. Han kom, når gæssene var tilbage fra Saltholm, og solgte dem videre til bønderne på Greve- og Køgeegnen. Ved at sælge gæssene i august slap Dragørs borgere for den dyre opfedning, som de ikke selv havde råd til. På de rige bondegårde udenfor Dragør opdrættede man dog selv gæs på samme måde som i Greve. Viggo Johansen: Før sol går ned. Dragør. Koner, en lille pige og gæs ved stranden Statens Museum for Kunst.

10 Opfedning og slagtning 10 Noget af det vigtigste i gåsens pleje var opfedningen op til jul. Uden opfedning ingen julegås! Fra midten af november, altså 5-6 uger før jul, blev gæssene lukket inde for ikke at rende fedtet af sig og for ikke at blive så beskidte. På Grevegård blev de lukket inde i hønsehuset. Gæssene fik nu havre og eventuelt lidt byg eller gulerødder. Man sagde, at skindet ville sprække under plukningen, hvis de fik for meget byg, fordi de blev for fede af det. Et sprukkent skind ville ikke se pænt ud på torvet, når gåsen skulle sælges, så det ville man helst ikke have. En uges tid før jul var opfedningen færdig. Så blev gæssene lukket ud og fik lov at vaske sig i gadekæret, eller hvad man nu havde adgang til af vand. Derefter var de klar til slagtning. Det skete hjemme på gården og foregik ved, at man først holdt vingerne udbredt. Så pressede man gåsens næb hårdt ind mod brystet, så den ikke kunne nappe de omkringstående og på den måde blev dens nakke blottet, så man kunne aflive den ved et stik i nakken. Man måtte være omhyggelig med aflivningen, så fjerene og dunene ikke blev ødelagt af blodet, der nu løb ud. Det ville ske, hvis man bare hakkede hovedet af den. Gåsen bliver nakket En dreng fra Roskilde fortæller: Nærmere imod Jul kom den store Dag, hvor de to Husholdningsgrise måtte lade Liv, og samtidigt 12 à 14 Gæs, som var indkøbt i August til at gå på stubbene i Efterårsmånederne. Allerede ved Tretiden om Morgenen vågnede gårdens Folk igen til Dåd, Mor og Storpigen med deres»tællepråse«i Hånden. Pigen fyrede op under den store Grubekedel, og Mor var her og var der, og Mor var alle vegne, og Far med sin Lygte med det sparsomme Lys var i Stalden sammen med Karlen og Drengen ved Kreaturernes Røgt. Præcis Klokken fire mødte gamle Per Nilen, der var kendt for sin Fingernemhed i at pille Gæs. Min Skole- og Legekammerat Jakob fulgte med, når Slagtningen skulle foregå hos os, til stor Glæde for mig, der også var tidligt på Stikkerne for ikke at spilde et Minut ved Dagens Begivenheder. Når Morgenmaden med Spegesilden og Fedtebrødet var indtaget, begyndte man Juleslagtningen. Mor stod ude i Bryggerset med opsmøgede Ærmer og det store grove Lærredsforklæde om sig, og Far hvæssede sin bedste Slagtekniv, som han rakte Mor stilfærdigt. Det store Vaskekar blev trillet hen midt på Gulvet, hvori»lyskællingen«blev anbragt. Omkring Karret blev anbragt fem gamle Træstole til de voksne, der skulle plukke Fjerene af Gæssene. Vi to Drenge hentede Gæssene fra Gåsestien og bar disse skrigende, smukke Fugle til Retterstedet. Som Mor stod der med Slagterkniven og sin alvorlige Mine, lignede hun slet ikke sig selv. Det var hende åbenbart en Sorg nu at skulle dræbe sine kære Dyr, som hun havde været med til at fodre. Gåsen blev nu holdt over Karret, og som det hed»nakket«, hvorefter Mor med sin skarpe Kniv skar Nakken over på det Sted, hvor Fjerene var plukket af, og lod det varme Blod flyde ned over Pølsepanden med Byggrynene til herlig Gåsepølse.

11 Også i Greve var det normalt selv at slagte sine gæs. De blev slagtet og plukket ved juletid, og gæssene fra Grevegård blev kørt til Kødbyen for at blive solgt. Efter slagtningen sad man i kostalden og plukkede dem, fordi der her var dejlig varmt, se grundplanen på side 7 over Grevegård. Sådan foregik slagtningen helt op i 1940 erne. Om slagtning af gæs Når Gåsen er slagtet, brændes den i Hovedet med et gloende Jern for at stoppe Blodets Løb, for at Fjerene ikke skulle blive smurte; derpå plukkes først Fjerene af over et Kar, og man passer nøje at lægge Ripfjerene for sig selv. Når man således har gennemgået alle Gæssene, da tager man et andet Kar, hvorover man piller Dunene; man samler da omhyggeligt Dunene, Fjerene og Ripfjerene hver for sig i Poser og ophænger dem på et luftigt og tørt Sted. Fjervingen skæres nu af, og Gåsen skoldes, men dette må ske med stor Forsigtighed. Man gnider den i et Klæde, og når den er tør, da pilles og renses den; derpå svides den, hvilket skeer ved, at man lægger en Visk Halm på Storstenen ved Ilden og holder Gåsen over, men det må ske både forsigtigt og hurtigt, at Gåsen ikke bliver mørk. Nu vaskes den rigtig godt ud, tørres og gnides med et rent linned Klæde, hvorpå Gæssene lægges på rene, tørre Hylder, hvor der er koldt, thi man kan ikke skære dem op den Dag, de er slagtede, thi da vilde Fedtet løbe ned over Indvoldene. Vejledning i at slagte gæs fra Kogebog for By- og Landhuusholdninger, af Sørine Thaarup,

12 Kråsesuppe til 12 personer Kogebog for By- og Landhuusholdninger, af Sørine Thaarup, Hjertet, Kråserne, Vingerne, Fødderne, Hovedet, Tungen, Halsen, Leveren, Svesker, Æbler, Eddike, Sukker, Hviderødder, Gulerødder. Al Kråsemaden skæres i passende Stykker, derpå udvaskes den godt. Man tager en Suppekedel og beregner ½ Pot Vand til hver Portion; når Vandet er kommet i Kedlen, kommes den ituskårne Kråsemad i tilligemed lidt Salt og en del vel skrabede Gulerødder og Hviderødder, det sættes over Ilden og passes godt under Skumningen. Når Alt er mørt, sættes et Dørslag over en Jydepande, derover hældes Suppen, man piller forsigtigt Kødet op med en Gaffel, lægger det i et varmt Fad og dækker det til, at det kan holdes varmt, ligeledes Rødderne, som også må holdes varme. Nu sies Suppen igennem en Hårsigte tilbage over i Suppekedlen, efter at den er godt afvasket. Skulle Suppen være for meget henkogt, da spædes den med kogt Vand. I Suppen kommer man Svesker og skrællede Æbler, der skæres i 8 stykker. Til denne Suppe bruger man bagte Boller med Korender i. Når Bollerne er kogte, så er Æblerne og Sveskerne også nok. Man kommer da Bollerne over i den varme Terrin, hvorimod man tillaver Suppen i Kedlen med lidt Eddike og Sukker efter Smag. Nu hældes Suppen op i Terrinen, hvori Rødderne også kommes, når de er afpudsede og skårne i små Stykker som Kødet. Efter denne Suppe gives enten tynde Pandekager, Æbleskiver eller Klatkager. Kogebog for By- og Landhuusholdninger af Sørine Thaarup, Intet gik til spilde fra gåsen. Selv fødderne og tungen kommes i suppen. Læg mærke til at selve kroppen ikke bruges. Den blev i stedet solgt. 12

13 Et plukkegilde Gåsens fjer er guld værd! Tænk på Brødrene Grimms eventyr om Fjollehans, hvor han hjælper en nisse og som tak får en guldgås. På grund af gåsen ender han med at blive gift med prinsessen, får det halve kongerige og lever lykkeligt til sine dages ende. At tage fjerene af en gås kalder man at plukke den. Langt op i 1900-tallet holdt man et plukkegilde, når gæssene skulle slagtes og plukkes. Det var en arbejdsfest, hvor familie og naboer kom over og hjalp med plukningen. Det skulle gå hurtigt, for fjerene og dunene er lettest at få af, mens gåsens krop stadig er varm. Efter arbejdet kunne man for eksempel servere kråsesuppe som tak for hjælpen. De fleste steder var det mest kvinderne, der plukkede gæssene, men en gang i mellem fik mændene også lov til at deltage. Hvis de havde fuldskæg, kom de næsten til at ligne julenisser, fordi skægget fangede de flyvende dun. Selvom gildet mest var for kvinder, fik karlene på gårdene også sjov ud af det. De kunne for eksempel finde på at sværte sig sorte i hovederne og så snige sig ind og forskrække pigerne, der sad og plukkede. Anna Ancher: Et plukkegilde Statens Museum for Kunst. Maleriet viser, hvordan en flok kvinder og en enkelt mand er ved at plukke årets julegæs. 13

14 Fjerene og dunene var værdifulde, og for at få mest muligt ud af gåsen, brugte man helt op i starten af tallet at plukke gåsen, mens den var levende. På den måde kunne den samme gås blive plukket helt op til 5 gange og dermed give flere fjer og dun. De fire plukninger foregik, mens gåsen levede og den femte, når den var død. Man mente ikke, at der kunne ske nogen skade ved at plukke den levende gås, for man hjalp den jo bare med det, der var dens natur. Nogen mente, at fjerene fra de levende gæs havde bedre elasticitet end dem fra døde gæs, og at det derfor var i orden at plukke levende gæs, selvom dyrene led. Man argumenterede ud fra, at hvad der var nyttigt for mennesker godt kunne ske på bekostning af dyrene. Det er i dag forbudt at plukke levende gæs i Danmark, og det betragtes som dyrplageri. Det bliver dog stadig praktiseret i enkelte lande både i og udenfor Europa. Et plukkegilde på Nældebjerggård På Nældebjerggård var det mændene der plukkede, og kvinderne der skoldede. Gudrun beskriver et plukkegilde på sin fødegård omkring 1920 erne: Nogle naboer og min farbror og tante kom og skulde være med. Alle mændene sad i stalden om et stort kar og pillede fjer og dun af. Det kunde være svært. Nogle var nemme og blev fine, andre var pindede og gik i stykker. Men når så mændene havde taget det, de kunde få af, kom de ind i vaskehuset, hvor så konerne stod og skoldede i gruekedlen. Det var også et stort arbejde, for de skulle jo helst være meget fine, for at kunne give en ordentlig pris i Flæskehallen. Da 24 gæs blev til 1 dyne Det var nødvendigt at gemme dun fra flere års plukninger for at have nok til bare en enkelt dyne, og en enkelt dyne var ikke nok til en komplet sengeopredning. Faktisk var sengeudstyret dengang ret omfattende sammenlignet med i dag. Før madrasser blev almindelige brugte man halm at ligge på. Først lagde man et lag halm, så en eller to underdyner, et underlagen, et overlagen og så Omhængsseng redt op med olmerdugsdyner, Greve Museum. 14

15 Olmerdugsdyner i omhængsseng, Greve Museum. langpuden og overdynen også kaldet olmerdugsdynen. Overlagenet blev foldet rundt om olmerdugsdynen, på samme måde, som man stadig gør i Sydeuropa. Underdynen og lagenerne var som regel af hør, mens overdynen var af uld. Både hør og uld var hjemmespundet, men vævningen kunne godt være foretaget af andre, hvis ikke man selv havde en væv. Det kunne både være lavet af en omrejsende væver eller en, der havde et væveri. Hvad enten det var en fastboende eller en omrejsende væver var det en hel fest, når de kom med det vævede stof: Væveren eller væversken var kærkomne Gæster den Dag, de bragte de store ruller af vævet Tøj tilbage til Hjemmene. Ulden til olmerdugen kom ofte fra gårdens egne får, og det blev spundet af kvinderne på gården. Før man kunne spinde ulden, var det nødvendigt at karte den. Det betyder, at man tog en tot uld og børstede den godt og grundigt med to store, flade børster for at få fibrene i ulden til at ligge samme vej og gøre det mere luftigt. Ofte holdt man kartegilde, ligesom man holdt plukkegilde, hvor kvinderne fra de omkringliggende gårde kom og hjalp med kartningen. Det kartede uld blev opbevaret i store kar eller kurve, indtil man havde tid til at spinde det i løbet af de lange vinteraftener. Når ulden var blevet spundet til garn, farvede man det og enten vævede eller strikkede af det. En dyne af uld kradser! Halmstrå, der måtte have listet sig frem af sengetøjet, kradser, og udover det har der været lopper og edderkopper i sengen. Det har kriblet og krablet af ekstra liv i sengene! For at slå utøjet ihjel lagde man dynerne ind i den store bageovn, når man havde bagt brød. Så døde utøjet af varmen, og dunene blev igen renset for sved, der ellers havde gjort dem tunge. Dyneluftning På Grevegård blev dynerne luftet hver sommer. Så brusede de helt op igen. De blev tunge pga. sved. Man brugte også at sprætte de gamle dyner op, tage fjerene ud og komme dem i gruekedlen. Så rensede varmen dunene, og når de var blevet tørret og fyldt i dynerne igen, var dynerne næsten som nye. 15

16 FAKTA I 2006 koster en dyne med gåsedun mellem kr. Dynerne skulle helst stoppes med gåsedun eller andedun. I mangel af bedre kunne der bruges hønsedun. Hønsedun havde godt nok ry for at være ulykkesbringende, og det fortælles, at mange hellere ville stoppe dynerne med halm end med hønsefjer. Der sad på hønen særlige urofjer, som man troede kunne give en dårlig søvn og måske endda en urolig død. I Præstø lå en kvinde for døden i starten af 1900-tallet. Det fortælles, at hun havde svært ved at slippe det sidste liv, og derfor byttede man hendes hovedpude ud. Da dette var sket, gav den syge et suk og var død med det samme. Den bortfjernede Pude blev straks undersøgt, og det vidste sig, at den var stoppet med Hønsefjer, så det var ikke underligt, at hun ikke kunne dø med den under Hovedet. Unge piger ville heller ikke have hønsefjer i deres brudeudstyr, og man ville hellere smide hønsefjerene på møddingen end at bruge dem i dyner og puder. Der går 24 gæs til en olmerdugsdyne, og gåsen repræsenterede en fantastisk stor værdi sammenlignet med i dag. Da madrasser blev udbredt i stedet for sengehalm i løbet af den første halvdel af 1900-tallet, hjalp det på liggekomforten, men både dengang og nu var en gåsedunsdune et af de fineste indslag i sengen. Gåsen er guld værd, men hvad med gåsevogteren? Gåsen var nok værdifuld i det gamle landbosamfund, men de, der passede dem, regnedes ikke for meget. De blev kaldt gåsepiger, gåsedrenge og gåseenker og udover gæssene havde de det tilfælles, at de var nederst i hierarkiet tænk bare på Brødrene Anskuelsestavle med gåsepige. Anskuelsestavlen har hængt på en byskole omkring år Så kunne børnene lære noget om, hvordan det var at være barn på landet. Det er en meget idylliseret udgave af landlivet, der vises på tavlen. Dansk Skolemuseum. 16

17 Grimms eventyr om gåsepigen. Her må prinsessen arbejde som gåsepige, indtil kongen afslører hendes troløse kammerpige. Det var normalt, at børn kom ud at tjene, og det kunne ske allerede fra 5-årsalderen. I 1908 lavede man en undersøgelse af, hvor mange børn, der havde erhvervsarbejde. Blandt de by- og landbobørn, der deltog i undersøgelsen var kun 6 børn ude at tjene som 6-årige. Det vil sige, at de boede og arbejde et andet sted end deres forældre. Som 7-årig var 61 børn ude at tjene og som 8-årig var 344 børn ude at tjene. Springene op til de næste alderstrin er endnu større. Næsten af de 12-årige var ude at tjene. I alt var mere end børn mellem 6 og 14 år ude at tjene ud af de landbobørn, der deltog i undersøgelsen. Det svarer til 1/8 af børnene. Resten hjalp til hjemme på deres forældres gård, så faktisk arbejdede 1/3 af børnene på landet, og de kunne passende hjælpe med arbejdet med gåsen. Det var ikke alle slags børn, der måtte ud at tjene. Som regel var det kun daglejere og husmænd, der ikke havde råd til at brødføde deres børn, og som havde behov for den ekstra indtægt, børnenes arbejde kunne give. Børn fra de store gårde hjalp til hjemme på gården. Mange af dem, der var ude at tjene, fortæller om, hvordan de savnede deres forældre under tjenesteopholdet og løb hele vejen hjem på deres fridag. Skolen anses i dag for at være barnets arbejdsplads, men sådan var L.A. Ring: Gåsevogtere ved gadekæret i landsbyen Ring, Randers Kunstmuseum. Gæssene søger roligt efter føde, så drengene kan tage et hvil. 17

18 Spørgsmål til eleverne: Hvor mange i din klasse ville arbejde, hvis 1/3 passede gæs? Hvilken type arbejde laver børn i dag? Hvor gammel skal man være ifølge loven, for at have et fritidsarbejde i Danmark? Hvordan er det for eksempel i Indien? Hvad sker der hvis et barn ikke kommer i skole i dag? 18 det ikke tidligere. Man var heldigt, hvis ens husbond tillod, at man gik i skole. Mange børn arbejdede nemlig på gårde, hvor husbonden syntes, at skolen var unødvendig, og i øvrigt skulle man arbejde for den kost, man fik. Børn på landet var ikke beskyttet af nogen lov om arbejdstider og skolegang, som bybørn var. Godt nok var der en skolekommission, som kunne idømme bøder, hvis man holdt sine tjenestebørn fra skolen, men tit var det bare andre bønder, der sad i skolekommissionen, og de kunne godt forstå, hvorfor man hellere ville have, at børnene skulle arbejde end i skole. Ens egne forældre kunne nu også være imod, at man gik i skole. Børnene, der kom ud at tjene, blev tit sat til at vogte gæs. Man mente nemlig ikke, at der skulle så mange kræfter til det, men gåsen er stor og ofte aggressiv, så det har ikke været sjovt. Først vogtede jeg gæs, siden svin og til sidst kreaturer, men gæssene var de værste, for de fløj fra mig, fortæller en mand født i Voksne kunne også vogte gæs. Kvinden på billedet er Leise Ols. Ca Dragør Arkiv. Det blev nu ikke kun brugt gåsepiger og drenge til at vogte gæssene. Man kunne også være gåseenke. Det var ældre kvinder, oftest enker, der levede af at have et lille gåsehold. Måske boede de på aftægt hos deres søn eller datter og havde gæssene for at kunne bidrage til husholdningen, eller de boede alene og levede simpelthen af pengene fra gæssene. I Dragør var der mange enker efter sømænd, der var omkommet på havet, og de levede netop ofte af at have gæs. Gåsevogtere på torv i Dragør. Dragør Arkiv.

19 Gåsen som brudens ledsager Selvfølgelig kom gåsen ikke helt bogstaveligt med til bryllup, men den spillede alligevel en rolle i forbindelse med brylluppet. En gåsedunsdyne var det absolut fineste og mest kostbare, en brud kunne få med fra sit barndomshjem. Der blev samlet ind i flere år for at have nok dun til dyner og puder til en brud. Ud fra de gamle eventyr kan man ofte se, hvilke emner der tidligere var betydningsfulde. I eventyret om Prinsessen på ærten stabler dronningen en bunke af 20 edderdunsdyner ovenpå ærten for at teste, om det nu er en rigtig prinsesse., der er kommet forbi. Dronningen bruger godt nok edderdunsdyner, men de er endnu finere end gåsedunsdyner. Det, at kongen har så mange dyner, viser, at han er meget rig. Almindelige mennesker stablede ikke dyner op for at sove på dem, men at have en hel bunke dyner betød rigdom helt op i 1900-tallet. Jo flere dyner man havde, jo rigere var man, og derfor viste man gerne alle sine dyner frem. Dynerne kunne for eksempel ligge stablet på gæstesengen i øverstuen, det var en slags praleseng, hvor gårdmandskonen kunne prale med alle sine dyner. I dag får de fleste brudepar en masse ting til hjemmet af gæsterne ved festen, men sådan var det ikke tidligere. Op til 1940 erne og 1950 erne var det normalt, at pigen igennem sit liv samlede brudeudstyr. På den måde var brudeudstyret parat, når hun blev gift, og hun og hendes mand skulle ikke starte helt på bar bund. Udstyret bestod af dyner, puder, linned, duge og potter og pander, som kunne holde hele livet. Nogle af tingene kunne bruden selv have lavet. For eksempel kunne hun selv have været med til at plukke dunene til dyner og puder og selv have broderet på linned og duge. Hun kunne også have syet brudgommens skjorte. Fordi alt skulle fremstilles i hånden, var det nødvendigt at være i god tid, så man ingenting manglede, når brylluppet blev aktuelt. Efterhånden som man fik råd til at købe færdigproducerede varer, erstattede de det hjemmelavede udstyr, men langt op i tiden fik piger stadig udstyr med sig, når de blev gift. Brudeudstyr anno 1953 Bente, der er født i 1933 på Grevegård, fortæller, at da hun blev gift i 1953 fik hun lavet 2 dyner, 2 puder og en langpude hos Schmeltz i Roskilde. Familien brugte normalt Herman Jensens fjerrenseri i Tåstrup, men Schmeltz var finere. De havde selv gæs og kunne derfor komme med egne dun til at stoppe sengetøjet med. Spørgsmål til eleverne: Hvor mange gæs skulle bruges, hvis det var 20 gåsedunsdyner prinsessen skulle have ligget på? Bryllupsfoto af Bente fra Grevegård, som i 1963 blev gift med Gunnar. Greve Museum. Schmeltz Væveriudsalg i Roskilde, hvor Bente fra Grevegård og Else Hedebo købte udstyr til deres bryllupper. Roskilde Arkiv 19

20 20 Regning på bryllupsudstyr købt ved Schmeltz Væveri udsalg i Roskilde, Greve Museum. Der blev bl.a. købt 2 kanaldyner og 5 kg dun, 2 hovedpuder og 1,4 kg. dun, 2 underdyner og 5 kg andefjer.

21 Peters jul borgerskabets jul Jeg glæder mig i denne tid; Nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer. Peters Jul udkom første gang i Den blev hurtigt et idealbillede på, hvordan en rigtig dansk jul skulle holdes og er det stadigvæk. Men ikke alle holdt jul som i Peters Jul. Peters Jul er et eksempel på, hvordan borgerskabet ville holde jul. Det vil sige julen, som den blev holdt af velstillede byboere i for eksempel København eller Køge. Det er deres jul, der efterhånden bredte sig til resten af samfundet. Med risengrød begynder vi husk på, der er en mandel i! Og så gås vi skal have. I gåsens ryg et flag skal stå, og den har små manchetter på og grankrans om sin mave. Når Far skær hul på gåsen så han løfter mig, jeg kigge må til sveskerne derinde. Vi trækker gåsekrog for spøg, og tænk, en stor klat syltetøj jeg får, hvis jeg kan vinde. Så får vi vin i vore glas, og Mor hun henter juleknas og godter til at spise. Og gåsens skål vi drikke vil og Far han synger nok dertil en morsom julevise. I Peters Jul får de gåsesteg. I dag spiser de fleste andesteg eller flæskesteg juleaften, men højtider og traditioner hører sammen, og at servere noget uregelmenteret juleaften går ikke. De enkelte familier kan diskutere, om det skal være gås, kalkun, and eller flæskesteg, men at servere strudsebøf eller oksesteg juleaften går bare ikke. Forklaringen på, at vi spiser fjerkræ eller svinekød til jul, er, at oksen helt op i det 20. århundrede var for kostbar at spise. Dels var den nødvendig som trækdyr, og dels skal en ko spise enormt meget for at vokse sig stor. En gris eller en gås kan leve af græs om sommeren og gå og rode efter foder på møddingen om vinteren, mens en ko er nødt til at have masser af hø og halm. Man havde simpelthen ikke foderressourcer til at opdrætte nok kvæg til også at spise dem. I 1800-tallet var det mest i byerne, man spiste gåsesteg, og så måske hos præsten og godsejeren på landet. Almindelige bønder spiste i stedet flæsk eller andet svinekød, ost, rødbeder og sennep, risengrød, suppe, sylte, sigtebrød, rugkringler, julekage og pebernødder. Fiskerne fra Karlslunde Strand fortæller, at de til jul spiste klipfisk og grød omkring år Hvis man endeligt selv spiste gåsekød på landet, var det blevet nedsaltet eller røget og brugt som fint pålæg. I dag kan alle genkende julen i Peters Jul, men Peters Jul er meget anderledes fra hvordan man på landet holdt jul i 1866, hvor bogen blev skrevet. Gåsesteg fra Peters Jul, udgaven fra Den gamle By i Århus. 21

22 Spørgsmål til eleverne: Holder du jul? Fejrer din familie jul ligesom i Peters Jul? Hvilke højtider fejrer du, hvis du ikke holder jul? Hvilke ændringer i landbruget har gjort, at vi nu har råd til at opdrætte kødkvæg? Jul på Grevegaard Bente fra Grevegaard fik i sin barndom i 1930 erne og 1940 erne andesteg til jul, mens gåsestegen blev spist nytårsaften. Begge dage fik de kartofler, sovs og syltetøj. Bentes far kunne ikke lide ris à la mande, så i stedet fik de citronfromage juleaften. Familien på Grevegaard holder jul, Landet. Landboliv hjemme og ude. Gåsehold helt op i 1950 erne En kvinde fra Greve fortæller om sin barndom i 1930 erne og 1940 erne, at de altid havde ænder og gæs på gården på Greve Main, hvor hun voksede op. På den måde kunne familien få lidt ekstra penge og især under 2. verdenskrig manglede der noget festligt, så 22

23 gåse- og andesteg til jul var kærkomment. Familien fik som regel gæslinger, og til jul blev de solgt fra Grønttorvet på Israels Plads i København. Familien beholdt kun et par stykker til næste års æggeforsyning og så selvfølgelig en til egen julesteg. Det var helt normalt, at man på denne måde supplerede sin indkomst langt op i tiden. Især gartnerne og husmandsstederne på Greve Main havde mange gæs. Gartnerne solgte ofte den førnævnte families gæs på Grønttorvet. De skulle alligevel ind og sælge deres egne varer. Gæssene ankommer til Ringsted Fjerkræslagteri. Udateret. Ringsted Museum og Arkiv. Gåsen i moderne tid industri, men stadig kvindearbejde I løbet af 1900-tallet ændrede det danske samfund sig kraftigt. Danmark blev rigere, og der blev overskud til at udvikle landbruget. Man gik fra håndkraft til maskinkraft, og de produktionsmåder, der ellers havde været brugt i de sidste hundreder af år, ændrede sig. I takt med industrialiseringen ændredes også gåseholdet. Med tidens krav om effektivisering kunne det ikke længere betale sig at hjemmeslagte fjerkræet og med andelsbevægelsen så også andelsfjerkræslagterier dagens lys. De sjællandske bønder havde længe ønsket sig at starte et fjerkræslagteri på Sjælland, og i 1932 blev Ringsted Fjerkræslagteri en realitet. Ikke kun lokale Ringsted-bønder var med til at oprette slagteriet. Der var bønder fra hele Sjælland og også fra Greve. Mellem 10 og 15 bønder fra egnen omkring Greve var med, og de fleste kom fra Karlslunde. Beboerne på Greve-egnen var altså ikke kun lokalt orienterede, men forstod at udnytte de muligheder, de fik. I 1933 åbnede Ringsted Fjerkræslagteri, og det blev hurtigt en kvindearbejdsplads. Ringsted og omegn blev støvsuget for ledige kvindehænder. På den måde blev arbejdet, med gåsen ved at være kvindens domæne, selvom arbejdet rykkede ud af hjemmet. 23

24 24 Ringsted Andelsfjerkræslagteri 1935 og ca Her kan man se forskellen mellem den første industrialisering af gåsehold og den senere. På billedet fra 1935 sidder plukkekonerne på rad og række og plukker. De sidder næsten som de ville have gjort, hvis de plukkede hjemme i stalden. På det andet hænger gåsen i et transportbånd, så man hurtigt kan komme videre til den næste. Ringsted Museum og Arkiv.

25 Ikke nok med at industrialiseringen betød nye arbejdsformer. Den medførte også nye spisevaner. Tidligere havde næsten alt mad været sæsonbetonet, men i løbet af 1950 erne begyndte der at komme dybfrysere ud til købmændene på landet og i byerne. En dybfryser i hjemmet var stadig for dyr, men hos købmanden kunne man købe frossent, grydeklart fjerkræ fra for eksempel Ringsted Fjerkræslagteri. Det betød, at ænder og gæs ikke længere behøvede at være julemad men kunne spises hele året. Også kylling gik fra at være sommermad til at kunne fås hele året. Med til fjerkræindustrien hører også dun- og dyneproducenter. Med dem behøvede man nemlig ikke længere selv at holde gæs for at få de eftertragtede dun. Overgangen fra hjemmelavede olmerdugsdyner til nutidens kanaldyner var dog lang. Mellem egenproduktion og storindustri kom dunrenserier frem. Det var renserier med speciale i dun og fjer, hvor man kunne man få renset egne dun og få dem fyldt i dyner eller tage dem med hjem og selv lave dynerne. Man kunne købe færdiglavede dyner og man kunne endda få renset dunene i sine gamle dyner og eventuelt få lavet et nyt vår. På den måde genbrugte man dunene og slap for at købe en ny dyne. Dunene blev renset ved hjælp af varme, men nu havde man en stor maskine til arbejdet i stedet for at skulle bruge gruekedlen eller ovnen som tidligere. I Greve kunne man for eksempel bruge fjerrenseriet i Køge, der eksisterede fra 1920 erne og frem til 1986, hvor den sidste ejer lukkede det. I Greve lå der et almindeligt renseri på Strandvejen, men ejeren tog dyner ind og sendte dem til Køge, så en del Greve-dyner er nok blevet renset i Køge. Ellers kunne man bruge fjerrenserierne i Tåstrup, Ringsted eller København. Spørgsmål til eleverne: Arbejder din mor ude eller hjemme? Og hvad med din bedstemor og oldemor? Bagsiden af regning på bryllupsudstyr købt ved Schmeltz Væveri udsalg i Roskilde, Greve Museum. Se forsiden på side

26 Går gæs i gåsegang? gåsen i naturen Den danske gås nedstammer fra grågåsen. Egentligt findes der ikke en særlig dansk gåserace, da f.eks. både den tyske og svenske tamgås er magen til danske. De nedstammer også alle sammen fra grågåsen. Grågåsen er ikke den eneste vildgås. Faktisk findes der i Nordeuropa mindst 8 forskellige racer udover grågåsen. Nogle er selv kommet hertil, men andre, som f.eks. canadagåsen, er blevet sat ud i naturen. Gæssene er lette at kende fra hinanden. F.eks. har knortegåsen en tydelig hvid ring om halsen, og bramgåsen har sorthvide tegninger over hele kroppen. Der er stor størrelsesforskel på de forskellige gåseracer. Knortegåsen og den rødhalsede gås vejer ikke ret meget mere end 1 kg og canadagåsen når let op på 4 kg. Grågåsen hører til en af de store med sine 3,5 kg, og samtidig er det den mest udbredte i Danmark og resten af Nordeuropa. I september 2004 talte man mere end rastende grågæs i Danmark. Det vil sige, at mere end holdt pause i Danmark under trækket fra deres sommerhjem i Nordeuropa til deres vinterhjem i Sydeuropa. Man regner dog med, at kun ca par yngler her i Danmark. Gåsepar holder sammen hele livet, og de er fælles om yngelplejen. Mens hunnen ruger de ca. 5 æg ud, bliver hannen i nærheden og jager eventuelle fjender væk ved at hvæse, baske med vingerne og måske endda bide, hvis den føler sig meget truet. Det er Gæssene bliver drevet gennem Algade i Roskilde på vej til slagteriet. Udateret. Roskilde Arkiv. 26

27 i øvrigt samme adfærd, man ser hos tamgåsen, hvis man kommer for tæt på. Som nævnt er der hvert år rigtig mange gæs, der er i Danmark i en periode. De har bestemte steder, de vender tilbage til, hvor de kan være i fred, mens de fælder. Grågåsen skifter nemlig svingfjer hvert efterår, og mens de venter på, at de nye vokser ud, kan de ikke flyve. Deres eneste flugtmulighed er at løbe væk, hvis der kommer et rovdyr. Man kan faktisk se, at musklerne på gåsens krop ændrer sig under fældningen. Brystmusklerne, som gåsen bruger, når den flyver, bliver mindre, mens lårmusklerne bliver større som følge af løberiet på marken. Om efteråret kan gæssene være heldige, at der ligger spildkorn, hvis de holder rest på en mark. Ellers spiser de græs og kløver ligesom resten af året. Gåsen er et flokdyr, der helst vil holde sig i nærheden af andre gæs. På den måde er der flere til at holde øje med farerne, og så er den mest tryg. Men selvom den er et flokdyr, går gåsen altså ikke i gåsegang i hvert fald ikke bevidst. Som flere af billederne i materialet viser, går de for det meste i en stor klump Som nævnt nedstammer tamgåsen fra grågåsen, men den tamme er større og har mere fedt på kroppen. Det er ikke til at sige, hvornår gåsen blev tam, men det har været en lang proces. N.P. Mols: Efterårstræk, Den Hirschsprungske Samling. Maleriet viser vildgæssene, der flyver sydpå. Imens står tamgæssene bundet på jorden og ville gerne flyve med. Hvilken symbolik er der i maleriet? 27

28 FAKTA Nordeuropæiske gåseracer: Forskellige gåseracer Grågås Blisgås Bramgås Dværggås Canadagås Knortegås Kortnæbbet gås Rødhalset gås Snegås Sædgås 28 Forskellige gåseracer tegnet i 1850 erne af Niels Kjærbølling. Øverst: Snegås og blisgås. Midt: Bramgås. Nederst: Sædgås og blisgås. Det kongelige Bibliotek.

29 FAKTA Ved vikingeborgen Trelleborg er der fundet knogler fra tamgæs, så der har i hvert fald været domesticerede gæs de sidste 1000 år. Domesticering er en meget lang proces og betyder, at dyret går fra at være et vildt dyr i naturen til at blive husdyr. For eksempel er ulven blevet domesticeret til en hund og vildhesten er blevet domesticeret til en hest. Husdyr er blevet gjort tamme for, at mennesket har kunnet drage nytte af dem, og gåsens vigtighed i det gamle landbosamfund kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Dens anvendelsesmuligheder er nærmest ubegrænsede som dette materiale viser. Forskellige gåseracer tegnet i 1850 erne af Niels Kjærbølling. Øverst: Speilgås (rødhalset gås), Midt: Knortegås. Nederst: Blisgås og dværggås. Det kongelige Bibliotek. 29

30 30 Tegning med bramgåsen. En sjov historie er, at man ikke altid har regnet bramgåsen for en fugl. I det 13. og 14. århundrede mente man, at den var et skaldyr. Som katolik måtte man nemlig ikke spise andet end fisk og skaldyr i fasten, men hvis nu bramgåsen var et skaldyr, kunne man få lidt afveksling.

31 Litteratur og kilder Kilder, erindringer og interview fra Greve Museum, Dansk Folkemindesamling, Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser og Dragør Lokalarkiv. Andersen, H.C.: Eventyr og historier. Sesam Brødrene Grimms samlede eventyr. Brøndegaard, V.J.: Folk og fæ 2. Rosenkilde og Bagger Bøtter-Jensen, Anette m.fl.: Opvæksterindringer antologi om ændringer i børn og unges vilkår på landet Christophersen, Marie: Fra Hedeboegnen. Flensteds Boghandel Dehn, Erik: Født til grød eller gås. Gyldendal Uddannelse Hansen, Anette Eklund (red.): Børnearbejde en antologi om 1900-tallets børn og arbejde. Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Knudsen, Anne: Kyllinger, kyllinger, gæs og høns. I Weekendavisen 29. december Krohn: Johan: Peters Jul. Gyldendal Olsen, Søren: Gæs. I Kaskelot ps, nr Rasmussen, Holger: Hvad gåsen kan bruges til. I: Arv og Eje, Skovgaard, Mette: Som man reder. Nationalmuseet Thaarup, Sørine: Kogebog for Land- og Byhuusholdninger FAKTA Udtrykket dum som en gås bruges nogen gange om en uintelligent person, men faktisk er gåsen ikke så dum endda. I Utterslev Mose ved København er vildgæssene så menneskevante, at man kan komme helt tæt på dem. Gæssene ved, at der ikke sker dem noget her, fordi jagt er forbudt i mosen og når jagten går ind 1. september, vender mange gæs tilbage til Utterslev Mose for at være i sikkerhed. 31

32 N.P. Mols: Efterårstræk, Den Hirschsprungske Samling. GREVE MUSEUM 32

Historien om gåsen Vandreudstilling fra Greve Museum

Historien om gåsen Vandreudstilling fra Greve Museum Historien om gåsen Vandreudstilling fra Greve Museum Beskrivelse Greve Museums vandreudstilling Historien om gåsen handler om gåsen som husdyr og dens betydning for mennesket fra 1700-tallet og frem til

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun

Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun 1 Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun Der var engang en lille fattig pige. Hun boede hos sin mor og far i et ganske lille hus langt ude på landet. Moren og faren havde altid ønsket sig en dejlig

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med.

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014 lesifatan spurningar til tekstatilfarið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse En dag i Maries liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Morgen på sengestuen: Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD Vi glædede os vist begge rigtig meget til vores første temauge og var nok samtidig lidt spændte på hvordan det hele ville forløbe. Det var jo meget anderledes især for

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Prinsessen og den magiske hytteost

Prinsessen og den magiske hytteost Prinsessen og den magiske hytteost 2 For længe, længe siden var der et lille bitte kongerige, der hed Danmark. I kongeriget boede kong Kornelius og hans datter prinsesse Perle på et stort slot. 3 4 Kong

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere