Hans Schmidt: To gæs. Ca Randers Kunstmuseum. Historien om gåsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans Schmidt: To gæs. Ca. 1890. Randers Kunstmuseum. Historien om gåsen"

Transkript

1 Hans Schmidt: To gæs. Ca Randers Kunstmuseum. Historien om gåsen Undervisningsmateriale fra Greve Museum 2006

2 Tekst: Bitten Larsen Redaktion: Kirsten Egholk Layout: Anja Hvidberg Kopiering med kildeangivelse. Indhold 3 Introduktion til historien om gåsen 4 Gåsehold i gamle dage 6 Gæslinger 6 Gæs på Nældebjerggård gæslinger i stuen 10 Opfedning og slagtning 10 Gåsen bliver nakket 11 Om slagtning af gæs 12 Kråsesuppe til 12 personer 13 Et plukkegilde 14 Et plukkegilde på Nældebjerggård 14 Da 24 gæs blev til 1 dyne 15 Dyneluftning 16 Gåsen er guld værd, men hvad med gåsevogteren? 19 Gåsen som brudens ledsager 19 Brudeudstyr anno Peters Jul - borgerskabets jul 22 Jul på Grevegård 23 Gåsehold helt op i 1950 erne 23 Gåsen i moderne tid - industri, men stadig kvindearbejde 26 Går gæs i gåsegang - gåsen i naturen 28 Forskellige gåseracer 32 Litteratur og kilder En flok gæs på Ventrupgårds gårdsplads i 1930 erne. Greve Museum.

3 Introduktion til historien om gåsen Helt op til midten af det 20. århundrede var det normalt med gåsehold på landet også i Greve. Men hjemmegæssene forsvandt i takt med industrialiseringen og ankomsten af fjerkræ på frost. Dette undervisningsmateriale handler om gåsen i husholdningen og dens betydning for mennesket i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Det er historien om springgåsen, gåsepigen og julegåsen men også om den selvforsynende landbohusholdning og den gradvise overgang til moderne tid med industriel storproduktion. Kvinde holder gås frem. Udateret. Ringsted Museum og Arkiv.

4 Gåsehold i gamle dage Gåsepigen, xylografi, Dansk Bondeliv. Både i Greve og resten af landet var det langt op i 1900-tallet normalt, at hver gård havde et par gæs til at give en ekstra indtægt. I skifter, som er optegnelser over, hvad de enkelte gårde ejede, kan man se, at hver gård og husmandssted havde mindst én og gerne to eller tre gæs helt tilbage fra 1600-tallet. I løbet af de næste 300 år skete der ikke store ændringer i gåseholdet. Enten havde bonden livgæs, som han beholdt år efter år, til de ikke kunne lægge æg mere, eller også havde han stubgæs, som var halvvoksne gæs, han opkøbte i august, og som blev fedet op på stubmarkerne efter høsten. Gåsen var et vigtigt husdyr, og man forstod at udnytte alle dele af den. Intet fik lov at gå til spilde. Man kunne selvfølgelig spise kødet, fedtet og indmaden eller sælge det, som mange gjorde, fordi borgerskabet i byerne gerne ville give en god pris for kødet. Dun og fjer blev stoppet i dyner og puder. Vingerne blev brugt som små koste. De afribbede fjer blev lavet til skrubber. Udover at fedtet blev spist, kunne det bruges som smørelse til hjulet på spinderokken og hestevognen. Folk troede også, at de kunne forudsige vejret ud fra gåsens skrog, og det kunne også bruges til at lave legetøj af som dukkestole og springgæs. I H.C. Andersens eventyr om springfyrene springer en loppe, en græshoppe og en springgås om kap, og da det er springgåsen, der vinder, får han lov at gifte sig med prinsessen. Luftrøret blev tørret og brugt til både rangler og garnvindsler, og faktisk var man så glad for gåsen, at man lavede sange om alle de gode ting, den kunne bruges til. Sangen her er fra slutningen af tallet: Til gås vi gasen slipper, Når hun skal lægge æg, at æggen os ej glipper, Når gåsen under væg sin æg udligget har og unger ventes skøn, af hvilke lækre gaver kan haves uden bøn, til dynen fjeren duer, til bordet gåsens kød, til kål vi ister bruger og fedt deraf til brød. Gæs på Læsø. Udsnit af xylografi Dansk Bondeliv.

5 Gåsens anvendelsesmuligheder er nærmest uendelige, men historien om gåsen er også historien om livet på landet. Et liv med hårdt arbejde næsten hele livet. Det var normalt, at alle hænder indgik i driften af gården, og det første arbejde, børnene blev sat til, var ofte at passe gæssene. Selvom gården måske kun havde 2-3 livgæs, var der jo gæslinger hele sommeren, og dem skulle der passes godt på indtil slagtningen. Flere mennesker født i 1800-tallet har fortalt, hvordan det at passe gæssene var det første arbejde, man blev sat til. Derefter kunne man så gå videre til at passe større dyr som får eller køer. Gåsens luftrør blev brugt som rangle. Luftrøret blev fyldt med ærter, tørret og lukket sammen. Greve Museum. Intet fra gåsen gik til spilde. Gåsens vinger blev skåret af ved slagtning og brugt som små fejekoste til brændekomfuret og kakkelovnen, Greve Museum. Af skroget kunne man lave en springgås. En pind sættes på en sammendrejet snor. En klat vognsmørelse kan holde pinden fast et øjeblik, men derefter hopper skroget i vejret. Holbæk museum.

6 FAKTA På Grevegård brugte man en gåsebænk under udrugningen, og derefter kom gæssene ud i specielle gåsehuse på gårdspladsen. I 1930 erne og 1940 erne var udrugningen blevet flyttet fra stuehuset ud i roehuset, men når gæslingerne var udruget, kom de ud i en gåseindhegning med gåsehuse. Gæslinger Gæslingerne var meget værdifulde, og der blev passet godt på dem. Ud over at give dem føde og ly gjorde man alt muligt for at beskytte dem, for de var udsat for mange farer. Overtro og magi var en helt naturlig del af hverdagen på landet i 1800-tallet. Både gasen, katte og rovfugle kunne være efter de små gæslinger. Især glenten var en stor gæslingetyv. Derfor lod man gæslingerne løbe igennem et bukseben, for så mente man, at rovdyret i stedet ville se en mand. Eller man kunne putte de nyklækkede gæslinger gennem et hestekranium eller hoftebenet af en hest, for at de skulle se ud som en hest. Der var også overtro forbundet med overhovedet at få gæslingerne. Til jul blev de voksne gæs fodret med byg, fordi det skulle hjælpe på dyrenes frugtbarhed og så ville der ikke mangle gæslinger til foråret. Normalt gik gæssene udenfor, men til jul kom de ind i huset, og så blev der passet ekstra godt på dem. Man satte for eksempel en synål i deres vinge julenat, for at de onde kræfter, der var på spil, ikke skulle skade gåsen. Man mente nemlig, at stålet, nålen var lavet af, var ondtafværgende. De voksne gæs kom også ind i perioden omkring æglægningen, for så var det lettere at holde øje med, om alt gik, som det skulle. Gæssene fik ikke lov til bare at løbe rundt inde i huset. I stedet lå de i en gåsebænk. Bænken var til at sidde på, men indeni var der plads til, at der kunne ligge gæs og udruge deres æg. Gæssene lå i de små rum, bænkens sæde var opdelt i, og her kunne de få foder ind gennem et lille hul forrest, eller de kunne stikke hovedet ud, når der var føde til dem. De kunne godt finde på at nappe dem, der sad på bænken, i benene, så det var med at holde øje med dem, hvis man ikke ville have blå mærker. Når gæslingerne var udrugede, kom gæssene ud igen. Man kunne for eksempel have en puthave, en indhegnet afdeling af haven, og her kunne de få lov at gå lidt rundt sammen med hønsene. Det var dog nødvendigt, at pigen i huset holdt sig i nærheden for at holde ræven og andre rovdyr væk. Hvis ikke man havde en puthave, måtte man lave en anden slags indhegning eller have en person til hele tiden at holde øje med gæssene og deres unger. Gåsebænken havde en dobbelt funktion som siddeplads og rugeplads for gæssene. Greve Museum. 6

7 Grevegård ca Grundplan over Grevegård. FAKTA Grevegårds besætning bestod i begyndelsen af 1900-tallet af: 12 heste malkekøer 25 ungkreaturer får 50 grise 200 høns gæs ænder 2 hunde 7

8 FAKTA I Dragør er man stadig stolt af byens gæs. En flok frivillige har dannet Gåserepublikken for at bevare gæssene i Dragør. Især gråbrogede gæs går i gåsehusene og holder traditionen i hævd. Gæs på Nældebjerggård Gudrun, som blev født i 1911 på Nældebjerggård i Greve, har i en erindring fortalt om deres gæs. Hvert år fik de mellem gæs, som familien slagtede og solgte i Flæskehallen i Kødbyen i København. Vi havde livgæs, det vil sige 2-3 gæs og 1 gase, og når de begyndte at lægge æg, skulle de jo ruges ud. Det blev de med høns. En rugehøne kunne ligge på 4 gåseæg. Det var et meget stort arbejde at passe alle de rugehøns. 4 uger skulle de ligge og ruge. ( ) Det var altid spændende hvor mange æg, der var befrugtet, men det blev da gerne til mellem 50 80; en ordentlig flok at holde styr på. Når vi så havde høstet skulle de jo ud på marken og pille alt det korn op, som var spildt, og så skulle de vogtes, og det synes jeg altid var mig, der skulle. Det kunne være et dejligt arbejde, men de kunne også drille. Jeg havde gerne en god bog med under forklædet, og når jeg var godt optaget af den, og gæssene gik og åd roligt, kunne en stor gase pludselig begynde at skræppe op, og vips var alle gæssene på vingerne og fløj hjem. Inden jeg så fik mig samlet sammen og kom hjem, stod de alle hjemme i sædstakken og trak ud af dem. Det var jo ikke så godt. Man kunne også nøjes med at have stubgæs, så man slap for at passe de små gæslinger. I Greve købte man mest stubgæs fra Dragør. Det var et fattigt fiskeleje, og de fleste havde gæs for at få det hele til at løbe rundt. Da Dragør ikke var et landbrugssamfund, kunne det ind imellem knibe med at skaffe føde til gæssene. De havde Gæs til salg i Kødbyen i København. Udateret. Københavns Stadsarkiv. simpelthen ikke en mark at få korn fra. Derfor blev børnene sendt til Magleby, hvor de fik lov til at gå og samle aks fra stubmarkerne, så de havde føde til gæssene om vinteren. De rige bønder fra Magleby tog ikke betaling for, at børnene samlede korn, og på den måde kunne de hjælpe de fattige fiskere lidt. 100 gæslinger i stuen Gæssene var så vigtig en indtægtskilde i Dragør, at en mand derfra husker fra sin barndom i 1940 erne, hvordan hans far sad oppe hele natten, når gæslingerne blev klækket. Han ville sikre sig, at de kom ordentligt ud. Familien havde ikke en gåsebænk, men satte i stedet et sejl og et lille stakit op inde i køkkenet, så de voksne gæs ikke rendte rundt og kunne have lidt ro. På den måde kunne familien få helt op til 100 gæslinger i løbet af foråret. 8

9 I Dragør passede man gæslingerne hjemme om foråret, men når de var store nok til, at rovfugle ikke kunne tage dem, blev de sejlet til Saltholm. De blev sejlet derover, når de var gamle nok. Her kunne de gå og spise sig fede indtil august, hvor de skulle sælges. Nogle af Dragør-gæssene blev solgt direkte til Greve-bønder, der selv havde taget turen til Dragør, mens andre blev solgt til en handlende fra Køge han blev kaldt Køje-manden. Han kom, når gæssene var tilbage fra Saltholm, og solgte dem videre til bønderne på Greve- og Køgeegnen. Ved at sælge gæssene i august slap Dragørs borgere for den dyre opfedning, som de ikke selv havde råd til. På de rige bondegårde udenfor Dragør opdrættede man dog selv gæs på samme måde som i Greve. Viggo Johansen: Før sol går ned. Dragør. Koner, en lille pige og gæs ved stranden Statens Museum for Kunst.

10 Opfedning og slagtning 10 Noget af det vigtigste i gåsens pleje var opfedningen op til jul. Uden opfedning ingen julegås! Fra midten af november, altså 5-6 uger før jul, blev gæssene lukket inde for ikke at rende fedtet af sig og for ikke at blive så beskidte. På Grevegård blev de lukket inde i hønsehuset. Gæssene fik nu havre og eventuelt lidt byg eller gulerødder. Man sagde, at skindet ville sprække under plukningen, hvis de fik for meget byg, fordi de blev for fede af det. Et sprukkent skind ville ikke se pænt ud på torvet, når gåsen skulle sælges, så det ville man helst ikke have. En uges tid før jul var opfedningen færdig. Så blev gæssene lukket ud og fik lov at vaske sig i gadekæret, eller hvad man nu havde adgang til af vand. Derefter var de klar til slagtning. Det skete hjemme på gården og foregik ved, at man først holdt vingerne udbredt. Så pressede man gåsens næb hårdt ind mod brystet, så den ikke kunne nappe de omkringstående og på den måde blev dens nakke blottet, så man kunne aflive den ved et stik i nakken. Man måtte være omhyggelig med aflivningen, så fjerene og dunene ikke blev ødelagt af blodet, der nu løb ud. Det ville ske, hvis man bare hakkede hovedet af den. Gåsen bliver nakket En dreng fra Roskilde fortæller: Nærmere imod Jul kom den store Dag, hvor de to Husholdningsgrise måtte lade Liv, og samtidigt 12 à 14 Gæs, som var indkøbt i August til at gå på stubbene i Efterårsmånederne. Allerede ved Tretiden om Morgenen vågnede gårdens Folk igen til Dåd, Mor og Storpigen med deres»tællepråse«i Hånden. Pigen fyrede op under den store Grubekedel, og Mor var her og var der, og Mor var alle vegne, og Far med sin Lygte med det sparsomme Lys var i Stalden sammen med Karlen og Drengen ved Kreaturernes Røgt. Præcis Klokken fire mødte gamle Per Nilen, der var kendt for sin Fingernemhed i at pille Gæs. Min Skole- og Legekammerat Jakob fulgte med, når Slagtningen skulle foregå hos os, til stor Glæde for mig, der også var tidligt på Stikkerne for ikke at spilde et Minut ved Dagens Begivenheder. Når Morgenmaden med Spegesilden og Fedtebrødet var indtaget, begyndte man Juleslagtningen. Mor stod ude i Bryggerset med opsmøgede Ærmer og det store grove Lærredsforklæde om sig, og Far hvæssede sin bedste Slagtekniv, som han rakte Mor stilfærdigt. Det store Vaskekar blev trillet hen midt på Gulvet, hvori»lyskællingen«blev anbragt. Omkring Karret blev anbragt fem gamle Træstole til de voksne, der skulle plukke Fjerene af Gæssene. Vi to Drenge hentede Gæssene fra Gåsestien og bar disse skrigende, smukke Fugle til Retterstedet. Som Mor stod der med Slagterkniven og sin alvorlige Mine, lignede hun slet ikke sig selv. Det var hende åbenbart en Sorg nu at skulle dræbe sine kære Dyr, som hun havde været med til at fodre. Gåsen blev nu holdt over Karret, og som det hed»nakket«, hvorefter Mor med sin skarpe Kniv skar Nakken over på det Sted, hvor Fjerene var plukket af, og lod det varme Blod flyde ned over Pølsepanden med Byggrynene til herlig Gåsepølse.

11 Også i Greve var det normalt selv at slagte sine gæs. De blev slagtet og plukket ved juletid, og gæssene fra Grevegård blev kørt til Kødbyen for at blive solgt. Efter slagtningen sad man i kostalden og plukkede dem, fordi der her var dejlig varmt, se grundplanen på side 7 over Grevegård. Sådan foregik slagtningen helt op i 1940 erne. Om slagtning af gæs Når Gåsen er slagtet, brændes den i Hovedet med et gloende Jern for at stoppe Blodets Løb, for at Fjerene ikke skulle blive smurte; derpå plukkes først Fjerene af over et Kar, og man passer nøje at lægge Ripfjerene for sig selv. Når man således har gennemgået alle Gæssene, da tager man et andet Kar, hvorover man piller Dunene; man samler da omhyggeligt Dunene, Fjerene og Ripfjerene hver for sig i Poser og ophænger dem på et luftigt og tørt Sted. Fjervingen skæres nu af, og Gåsen skoldes, men dette må ske med stor Forsigtighed. Man gnider den i et Klæde, og når den er tør, da pilles og renses den; derpå svides den, hvilket skeer ved, at man lægger en Visk Halm på Storstenen ved Ilden og holder Gåsen over, men det må ske både forsigtigt og hurtigt, at Gåsen ikke bliver mørk. Nu vaskes den rigtig godt ud, tørres og gnides med et rent linned Klæde, hvorpå Gæssene lægges på rene, tørre Hylder, hvor der er koldt, thi man kan ikke skære dem op den Dag, de er slagtede, thi da vilde Fedtet løbe ned over Indvoldene. Vejledning i at slagte gæs fra Kogebog for By- og Landhuusholdninger, af Sørine Thaarup,

12 Kråsesuppe til 12 personer Kogebog for By- og Landhuusholdninger, af Sørine Thaarup, Hjertet, Kråserne, Vingerne, Fødderne, Hovedet, Tungen, Halsen, Leveren, Svesker, Æbler, Eddike, Sukker, Hviderødder, Gulerødder. Al Kråsemaden skæres i passende Stykker, derpå udvaskes den godt. Man tager en Suppekedel og beregner ½ Pot Vand til hver Portion; når Vandet er kommet i Kedlen, kommes den ituskårne Kråsemad i tilligemed lidt Salt og en del vel skrabede Gulerødder og Hviderødder, det sættes over Ilden og passes godt under Skumningen. Når Alt er mørt, sættes et Dørslag over en Jydepande, derover hældes Suppen, man piller forsigtigt Kødet op med en Gaffel, lægger det i et varmt Fad og dækker det til, at det kan holdes varmt, ligeledes Rødderne, som også må holdes varme. Nu sies Suppen igennem en Hårsigte tilbage over i Suppekedlen, efter at den er godt afvasket. Skulle Suppen være for meget henkogt, da spædes den med kogt Vand. I Suppen kommer man Svesker og skrællede Æbler, der skæres i 8 stykker. Til denne Suppe bruger man bagte Boller med Korender i. Når Bollerne er kogte, så er Æblerne og Sveskerne også nok. Man kommer da Bollerne over i den varme Terrin, hvorimod man tillaver Suppen i Kedlen med lidt Eddike og Sukker efter Smag. Nu hældes Suppen op i Terrinen, hvori Rødderne også kommes, når de er afpudsede og skårne i små Stykker som Kødet. Efter denne Suppe gives enten tynde Pandekager, Æbleskiver eller Klatkager. Kogebog for By- og Landhuusholdninger af Sørine Thaarup, Intet gik til spilde fra gåsen. Selv fødderne og tungen kommes i suppen. Læg mærke til at selve kroppen ikke bruges. Den blev i stedet solgt. 12

13 Et plukkegilde Gåsens fjer er guld værd! Tænk på Brødrene Grimms eventyr om Fjollehans, hvor han hjælper en nisse og som tak får en guldgås. På grund af gåsen ender han med at blive gift med prinsessen, får det halve kongerige og lever lykkeligt til sine dages ende. At tage fjerene af en gås kalder man at plukke den. Langt op i 1900-tallet holdt man et plukkegilde, når gæssene skulle slagtes og plukkes. Det var en arbejdsfest, hvor familie og naboer kom over og hjalp med plukningen. Det skulle gå hurtigt, for fjerene og dunene er lettest at få af, mens gåsens krop stadig er varm. Efter arbejdet kunne man for eksempel servere kråsesuppe som tak for hjælpen. De fleste steder var det mest kvinderne, der plukkede gæssene, men en gang i mellem fik mændene også lov til at deltage. Hvis de havde fuldskæg, kom de næsten til at ligne julenisser, fordi skægget fangede de flyvende dun. Selvom gildet mest var for kvinder, fik karlene på gårdene også sjov ud af det. De kunne for eksempel finde på at sværte sig sorte i hovederne og så snige sig ind og forskrække pigerne, der sad og plukkede. Anna Ancher: Et plukkegilde Statens Museum for Kunst. Maleriet viser, hvordan en flok kvinder og en enkelt mand er ved at plukke årets julegæs. 13

14 Fjerene og dunene var værdifulde, og for at få mest muligt ud af gåsen, brugte man helt op i starten af tallet at plukke gåsen, mens den var levende. På den måde kunne den samme gås blive plukket helt op til 5 gange og dermed give flere fjer og dun. De fire plukninger foregik, mens gåsen levede og den femte, når den var død. Man mente ikke, at der kunne ske nogen skade ved at plukke den levende gås, for man hjalp den jo bare med det, der var dens natur. Nogen mente, at fjerene fra de levende gæs havde bedre elasticitet end dem fra døde gæs, og at det derfor var i orden at plukke levende gæs, selvom dyrene led. Man argumenterede ud fra, at hvad der var nyttigt for mennesker godt kunne ske på bekostning af dyrene. Det er i dag forbudt at plukke levende gæs i Danmark, og det betragtes som dyrplageri. Det bliver dog stadig praktiseret i enkelte lande både i og udenfor Europa. Et plukkegilde på Nældebjerggård På Nældebjerggård var det mændene der plukkede, og kvinderne der skoldede. Gudrun beskriver et plukkegilde på sin fødegård omkring 1920 erne: Nogle naboer og min farbror og tante kom og skulde være med. Alle mændene sad i stalden om et stort kar og pillede fjer og dun af. Det kunde være svært. Nogle var nemme og blev fine, andre var pindede og gik i stykker. Men når så mændene havde taget det, de kunde få af, kom de ind i vaskehuset, hvor så konerne stod og skoldede i gruekedlen. Det var også et stort arbejde, for de skulle jo helst være meget fine, for at kunne give en ordentlig pris i Flæskehallen. Da 24 gæs blev til 1 dyne Det var nødvendigt at gemme dun fra flere års plukninger for at have nok til bare en enkelt dyne, og en enkelt dyne var ikke nok til en komplet sengeopredning. Faktisk var sengeudstyret dengang ret omfattende sammenlignet med i dag. Før madrasser blev almindelige brugte man halm at ligge på. Først lagde man et lag halm, så en eller to underdyner, et underlagen, et overlagen og så Omhængsseng redt op med olmerdugsdyner, Greve Museum. 14

15 Olmerdugsdyner i omhængsseng, Greve Museum. langpuden og overdynen også kaldet olmerdugsdynen. Overlagenet blev foldet rundt om olmerdugsdynen, på samme måde, som man stadig gør i Sydeuropa. Underdynen og lagenerne var som regel af hør, mens overdynen var af uld. Både hør og uld var hjemmespundet, men vævningen kunne godt være foretaget af andre, hvis ikke man selv havde en væv. Det kunne både være lavet af en omrejsende væver eller en, der havde et væveri. Hvad enten det var en fastboende eller en omrejsende væver var det en hel fest, når de kom med det vævede stof: Væveren eller væversken var kærkomne Gæster den Dag, de bragte de store ruller af vævet Tøj tilbage til Hjemmene. Ulden til olmerdugen kom ofte fra gårdens egne får, og det blev spundet af kvinderne på gården. Før man kunne spinde ulden, var det nødvendigt at karte den. Det betyder, at man tog en tot uld og børstede den godt og grundigt med to store, flade børster for at få fibrene i ulden til at ligge samme vej og gøre det mere luftigt. Ofte holdt man kartegilde, ligesom man holdt plukkegilde, hvor kvinderne fra de omkringliggende gårde kom og hjalp med kartningen. Det kartede uld blev opbevaret i store kar eller kurve, indtil man havde tid til at spinde det i løbet af de lange vinteraftener. Når ulden var blevet spundet til garn, farvede man det og enten vævede eller strikkede af det. En dyne af uld kradser! Halmstrå, der måtte have listet sig frem af sengetøjet, kradser, og udover det har der været lopper og edderkopper i sengen. Det har kriblet og krablet af ekstra liv i sengene! For at slå utøjet ihjel lagde man dynerne ind i den store bageovn, når man havde bagt brød. Så døde utøjet af varmen, og dunene blev igen renset for sved, der ellers havde gjort dem tunge. Dyneluftning På Grevegård blev dynerne luftet hver sommer. Så brusede de helt op igen. De blev tunge pga. sved. Man brugte også at sprætte de gamle dyner op, tage fjerene ud og komme dem i gruekedlen. Så rensede varmen dunene, og når de var blevet tørret og fyldt i dynerne igen, var dynerne næsten som nye. 15

16 FAKTA I 2006 koster en dyne med gåsedun mellem kr. Dynerne skulle helst stoppes med gåsedun eller andedun. I mangel af bedre kunne der bruges hønsedun. Hønsedun havde godt nok ry for at være ulykkesbringende, og det fortælles, at mange hellere ville stoppe dynerne med halm end med hønsefjer. Der sad på hønen særlige urofjer, som man troede kunne give en dårlig søvn og måske endda en urolig død. I Præstø lå en kvinde for døden i starten af 1900-tallet. Det fortælles, at hun havde svært ved at slippe det sidste liv, og derfor byttede man hendes hovedpude ud. Da dette var sket, gav den syge et suk og var død med det samme. Den bortfjernede Pude blev straks undersøgt, og det vidste sig, at den var stoppet med Hønsefjer, så det var ikke underligt, at hun ikke kunne dø med den under Hovedet. Unge piger ville heller ikke have hønsefjer i deres brudeudstyr, og man ville hellere smide hønsefjerene på møddingen end at bruge dem i dyner og puder. Der går 24 gæs til en olmerdugsdyne, og gåsen repræsenterede en fantastisk stor værdi sammenlignet med i dag. Da madrasser blev udbredt i stedet for sengehalm i løbet af den første halvdel af 1900-tallet, hjalp det på liggekomforten, men både dengang og nu var en gåsedunsdune et af de fineste indslag i sengen. Gåsen er guld værd, men hvad med gåsevogteren? Gåsen var nok værdifuld i det gamle landbosamfund, men de, der passede dem, regnedes ikke for meget. De blev kaldt gåsepiger, gåsedrenge og gåseenker og udover gæssene havde de det tilfælles, at de var nederst i hierarkiet tænk bare på Brødrene Anskuelsestavle med gåsepige. Anskuelsestavlen har hængt på en byskole omkring år Så kunne børnene lære noget om, hvordan det var at være barn på landet. Det er en meget idylliseret udgave af landlivet, der vises på tavlen. Dansk Skolemuseum. 16

17 Grimms eventyr om gåsepigen. Her må prinsessen arbejde som gåsepige, indtil kongen afslører hendes troløse kammerpige. Det var normalt, at børn kom ud at tjene, og det kunne ske allerede fra 5-årsalderen. I 1908 lavede man en undersøgelse af, hvor mange børn, der havde erhvervsarbejde. Blandt de by- og landbobørn, der deltog i undersøgelsen var kun 6 børn ude at tjene som 6-årige. Det vil sige, at de boede og arbejde et andet sted end deres forældre. Som 7-årig var 61 børn ude at tjene og som 8-årig var 344 børn ude at tjene. Springene op til de næste alderstrin er endnu større. Næsten af de 12-årige var ude at tjene. I alt var mere end børn mellem 6 og 14 år ude at tjene ud af de landbobørn, der deltog i undersøgelsen. Det svarer til 1/8 af børnene. Resten hjalp til hjemme på deres forældres gård, så faktisk arbejdede 1/3 af børnene på landet, og de kunne passende hjælpe med arbejdet med gåsen. Det var ikke alle slags børn, der måtte ud at tjene. Som regel var det kun daglejere og husmænd, der ikke havde råd til at brødføde deres børn, og som havde behov for den ekstra indtægt, børnenes arbejde kunne give. Børn fra de store gårde hjalp til hjemme på gården. Mange af dem, der var ude at tjene, fortæller om, hvordan de savnede deres forældre under tjenesteopholdet og løb hele vejen hjem på deres fridag. Skolen anses i dag for at være barnets arbejdsplads, men sådan var L.A. Ring: Gåsevogtere ved gadekæret i landsbyen Ring, Randers Kunstmuseum. Gæssene søger roligt efter føde, så drengene kan tage et hvil. 17

18 Spørgsmål til eleverne: Hvor mange i din klasse ville arbejde, hvis 1/3 passede gæs? Hvilken type arbejde laver børn i dag? Hvor gammel skal man være ifølge loven, for at have et fritidsarbejde i Danmark? Hvordan er det for eksempel i Indien? Hvad sker der hvis et barn ikke kommer i skole i dag? 18 det ikke tidligere. Man var heldigt, hvis ens husbond tillod, at man gik i skole. Mange børn arbejdede nemlig på gårde, hvor husbonden syntes, at skolen var unødvendig, og i øvrigt skulle man arbejde for den kost, man fik. Børn på landet var ikke beskyttet af nogen lov om arbejdstider og skolegang, som bybørn var. Godt nok var der en skolekommission, som kunne idømme bøder, hvis man holdt sine tjenestebørn fra skolen, men tit var det bare andre bønder, der sad i skolekommissionen, og de kunne godt forstå, hvorfor man hellere ville have, at børnene skulle arbejde end i skole. Ens egne forældre kunne nu også være imod, at man gik i skole. Børnene, der kom ud at tjene, blev tit sat til at vogte gæs. Man mente nemlig ikke, at der skulle så mange kræfter til det, men gåsen er stor og ofte aggressiv, så det har ikke været sjovt. Først vogtede jeg gæs, siden svin og til sidst kreaturer, men gæssene var de værste, for de fløj fra mig, fortæller en mand født i Voksne kunne også vogte gæs. Kvinden på billedet er Leise Ols. Ca Dragør Arkiv. Det blev nu ikke kun brugt gåsepiger og drenge til at vogte gæssene. Man kunne også være gåseenke. Det var ældre kvinder, oftest enker, der levede af at have et lille gåsehold. Måske boede de på aftægt hos deres søn eller datter og havde gæssene for at kunne bidrage til husholdningen, eller de boede alene og levede simpelthen af pengene fra gæssene. I Dragør var der mange enker efter sømænd, der var omkommet på havet, og de levede netop ofte af at have gæs. Gåsevogtere på torv i Dragør. Dragør Arkiv.

19 Gåsen som brudens ledsager Selvfølgelig kom gåsen ikke helt bogstaveligt med til bryllup, men den spillede alligevel en rolle i forbindelse med brylluppet. En gåsedunsdyne var det absolut fineste og mest kostbare, en brud kunne få med fra sit barndomshjem. Der blev samlet ind i flere år for at have nok dun til dyner og puder til en brud. Ud fra de gamle eventyr kan man ofte se, hvilke emner der tidligere var betydningsfulde. I eventyret om Prinsessen på ærten stabler dronningen en bunke af 20 edderdunsdyner ovenpå ærten for at teste, om det nu er en rigtig prinsesse., der er kommet forbi. Dronningen bruger godt nok edderdunsdyner, men de er endnu finere end gåsedunsdyner. Det, at kongen har så mange dyner, viser, at han er meget rig. Almindelige mennesker stablede ikke dyner op for at sove på dem, men at have en hel bunke dyner betød rigdom helt op i 1900-tallet. Jo flere dyner man havde, jo rigere var man, og derfor viste man gerne alle sine dyner frem. Dynerne kunne for eksempel ligge stablet på gæstesengen i øverstuen, det var en slags praleseng, hvor gårdmandskonen kunne prale med alle sine dyner. I dag får de fleste brudepar en masse ting til hjemmet af gæsterne ved festen, men sådan var det ikke tidligere. Op til 1940 erne og 1950 erne var det normalt, at pigen igennem sit liv samlede brudeudstyr. På den måde var brudeudstyret parat, når hun blev gift, og hun og hendes mand skulle ikke starte helt på bar bund. Udstyret bestod af dyner, puder, linned, duge og potter og pander, som kunne holde hele livet. Nogle af tingene kunne bruden selv have lavet. For eksempel kunne hun selv have været med til at plukke dunene til dyner og puder og selv have broderet på linned og duge. Hun kunne også have syet brudgommens skjorte. Fordi alt skulle fremstilles i hånden, var det nødvendigt at være i god tid, så man ingenting manglede, når brylluppet blev aktuelt. Efterhånden som man fik råd til at købe færdigproducerede varer, erstattede de det hjemmelavede udstyr, men langt op i tiden fik piger stadig udstyr med sig, når de blev gift. Brudeudstyr anno 1953 Bente, der er født i 1933 på Grevegård, fortæller, at da hun blev gift i 1953 fik hun lavet 2 dyner, 2 puder og en langpude hos Schmeltz i Roskilde. Familien brugte normalt Herman Jensens fjerrenseri i Tåstrup, men Schmeltz var finere. De havde selv gæs og kunne derfor komme med egne dun til at stoppe sengetøjet med. Spørgsmål til eleverne: Hvor mange gæs skulle bruges, hvis det var 20 gåsedunsdyner prinsessen skulle have ligget på? Bryllupsfoto af Bente fra Grevegård, som i 1963 blev gift med Gunnar. Greve Museum. Schmeltz Væveriudsalg i Roskilde, hvor Bente fra Grevegård og Else Hedebo købte udstyr til deres bryllupper. Roskilde Arkiv 19

20 20 Regning på bryllupsudstyr købt ved Schmeltz Væveri udsalg i Roskilde, Greve Museum. Der blev bl.a. købt 2 kanaldyner og 5 kg dun, 2 hovedpuder og 1,4 kg. dun, 2 underdyner og 5 kg andefjer.

21 Peters jul borgerskabets jul Jeg glæder mig i denne tid; Nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer. Peters Jul udkom første gang i Den blev hurtigt et idealbillede på, hvordan en rigtig dansk jul skulle holdes og er det stadigvæk. Men ikke alle holdt jul som i Peters Jul. Peters Jul er et eksempel på, hvordan borgerskabet ville holde jul. Det vil sige julen, som den blev holdt af velstillede byboere i for eksempel København eller Køge. Det er deres jul, der efterhånden bredte sig til resten af samfundet. Med risengrød begynder vi husk på, der er en mandel i! Og så gås vi skal have. I gåsens ryg et flag skal stå, og den har små manchetter på og grankrans om sin mave. Når Far skær hul på gåsen så han løfter mig, jeg kigge må til sveskerne derinde. Vi trækker gåsekrog for spøg, og tænk, en stor klat syltetøj jeg får, hvis jeg kan vinde. Så får vi vin i vore glas, og Mor hun henter juleknas og godter til at spise. Og gåsens skål vi drikke vil og Far han synger nok dertil en morsom julevise. I Peters Jul får de gåsesteg. I dag spiser de fleste andesteg eller flæskesteg juleaften, men højtider og traditioner hører sammen, og at servere noget uregelmenteret juleaften går ikke. De enkelte familier kan diskutere, om det skal være gås, kalkun, and eller flæskesteg, men at servere strudsebøf eller oksesteg juleaften går bare ikke. Forklaringen på, at vi spiser fjerkræ eller svinekød til jul, er, at oksen helt op i det 20. århundrede var for kostbar at spise. Dels var den nødvendig som trækdyr, og dels skal en ko spise enormt meget for at vokse sig stor. En gris eller en gås kan leve af græs om sommeren og gå og rode efter foder på møddingen om vinteren, mens en ko er nødt til at have masser af hø og halm. Man havde simpelthen ikke foderressourcer til at opdrætte nok kvæg til også at spise dem. I 1800-tallet var det mest i byerne, man spiste gåsesteg, og så måske hos præsten og godsejeren på landet. Almindelige bønder spiste i stedet flæsk eller andet svinekød, ost, rødbeder og sennep, risengrød, suppe, sylte, sigtebrød, rugkringler, julekage og pebernødder. Fiskerne fra Karlslunde Strand fortæller, at de til jul spiste klipfisk og grød omkring år Hvis man endeligt selv spiste gåsekød på landet, var det blevet nedsaltet eller røget og brugt som fint pålæg. I dag kan alle genkende julen i Peters Jul, men Peters Jul er meget anderledes fra hvordan man på landet holdt jul i 1866, hvor bogen blev skrevet. Gåsesteg fra Peters Jul, udgaven fra Den gamle By i Århus. 21

22 Spørgsmål til eleverne: Holder du jul? Fejrer din familie jul ligesom i Peters Jul? Hvilke højtider fejrer du, hvis du ikke holder jul? Hvilke ændringer i landbruget har gjort, at vi nu har råd til at opdrætte kødkvæg? Jul på Grevegaard Bente fra Grevegaard fik i sin barndom i 1930 erne og 1940 erne andesteg til jul, mens gåsestegen blev spist nytårsaften. Begge dage fik de kartofler, sovs og syltetøj. Bentes far kunne ikke lide ris à la mande, så i stedet fik de citronfromage juleaften. Familien på Grevegaard holder jul, Landet. Landboliv hjemme og ude. Gåsehold helt op i 1950 erne En kvinde fra Greve fortæller om sin barndom i 1930 erne og 1940 erne, at de altid havde ænder og gæs på gården på Greve Main, hvor hun voksede op. På den måde kunne familien få lidt ekstra penge og især under 2. verdenskrig manglede der noget festligt, så 22

23 gåse- og andesteg til jul var kærkomment. Familien fik som regel gæslinger, og til jul blev de solgt fra Grønttorvet på Israels Plads i København. Familien beholdt kun et par stykker til næste års æggeforsyning og så selvfølgelig en til egen julesteg. Det var helt normalt, at man på denne måde supplerede sin indkomst langt op i tiden. Især gartnerne og husmandsstederne på Greve Main havde mange gæs. Gartnerne solgte ofte den førnævnte families gæs på Grønttorvet. De skulle alligevel ind og sælge deres egne varer. Gæssene ankommer til Ringsted Fjerkræslagteri. Udateret. Ringsted Museum og Arkiv. Gåsen i moderne tid industri, men stadig kvindearbejde I løbet af 1900-tallet ændrede det danske samfund sig kraftigt. Danmark blev rigere, og der blev overskud til at udvikle landbruget. Man gik fra håndkraft til maskinkraft, og de produktionsmåder, der ellers havde været brugt i de sidste hundreder af år, ændrede sig. I takt med industrialiseringen ændredes også gåseholdet. Med tidens krav om effektivisering kunne det ikke længere betale sig at hjemmeslagte fjerkræet og med andelsbevægelsen så også andelsfjerkræslagterier dagens lys. De sjællandske bønder havde længe ønsket sig at starte et fjerkræslagteri på Sjælland, og i 1932 blev Ringsted Fjerkræslagteri en realitet. Ikke kun lokale Ringsted-bønder var med til at oprette slagteriet. Der var bønder fra hele Sjælland og også fra Greve. Mellem 10 og 15 bønder fra egnen omkring Greve var med, og de fleste kom fra Karlslunde. Beboerne på Greve-egnen var altså ikke kun lokalt orienterede, men forstod at udnytte de muligheder, de fik. I 1933 åbnede Ringsted Fjerkræslagteri, og det blev hurtigt en kvindearbejdsplads. Ringsted og omegn blev støvsuget for ledige kvindehænder. På den måde blev arbejdet, med gåsen ved at være kvindens domæne, selvom arbejdet rykkede ud af hjemmet. 23

24 24 Ringsted Andelsfjerkræslagteri 1935 og ca Her kan man se forskellen mellem den første industrialisering af gåsehold og den senere. På billedet fra 1935 sidder plukkekonerne på rad og række og plukker. De sidder næsten som de ville have gjort, hvis de plukkede hjemme i stalden. På det andet hænger gåsen i et transportbånd, så man hurtigt kan komme videre til den næste. Ringsted Museum og Arkiv.

25 Ikke nok med at industrialiseringen betød nye arbejdsformer. Den medførte også nye spisevaner. Tidligere havde næsten alt mad været sæsonbetonet, men i løbet af 1950 erne begyndte der at komme dybfrysere ud til købmændene på landet og i byerne. En dybfryser i hjemmet var stadig for dyr, men hos købmanden kunne man købe frossent, grydeklart fjerkræ fra for eksempel Ringsted Fjerkræslagteri. Det betød, at ænder og gæs ikke længere behøvede at være julemad men kunne spises hele året. Også kylling gik fra at være sommermad til at kunne fås hele året. Med til fjerkræindustrien hører også dun- og dyneproducenter. Med dem behøvede man nemlig ikke længere selv at holde gæs for at få de eftertragtede dun. Overgangen fra hjemmelavede olmerdugsdyner til nutidens kanaldyner var dog lang. Mellem egenproduktion og storindustri kom dunrenserier frem. Det var renserier med speciale i dun og fjer, hvor man kunne man få renset egne dun og få dem fyldt i dyner eller tage dem med hjem og selv lave dynerne. Man kunne købe færdiglavede dyner og man kunne endda få renset dunene i sine gamle dyner og eventuelt få lavet et nyt vår. På den måde genbrugte man dunene og slap for at købe en ny dyne. Dunene blev renset ved hjælp af varme, men nu havde man en stor maskine til arbejdet i stedet for at skulle bruge gruekedlen eller ovnen som tidligere. I Greve kunne man for eksempel bruge fjerrenseriet i Køge, der eksisterede fra 1920 erne og frem til 1986, hvor den sidste ejer lukkede det. I Greve lå der et almindeligt renseri på Strandvejen, men ejeren tog dyner ind og sendte dem til Køge, så en del Greve-dyner er nok blevet renset i Køge. Ellers kunne man bruge fjerrenserierne i Tåstrup, Ringsted eller København. Spørgsmål til eleverne: Arbejder din mor ude eller hjemme? Og hvad med din bedstemor og oldemor? Bagsiden af regning på bryllupsudstyr købt ved Schmeltz Væveri udsalg i Roskilde, Greve Museum. Se forsiden på side

26 Går gæs i gåsegang? gåsen i naturen Den danske gås nedstammer fra grågåsen. Egentligt findes der ikke en særlig dansk gåserace, da f.eks. både den tyske og svenske tamgås er magen til danske. De nedstammer også alle sammen fra grågåsen. Grågåsen er ikke den eneste vildgås. Faktisk findes der i Nordeuropa mindst 8 forskellige racer udover grågåsen. Nogle er selv kommet hertil, men andre, som f.eks. canadagåsen, er blevet sat ud i naturen. Gæssene er lette at kende fra hinanden. F.eks. har knortegåsen en tydelig hvid ring om halsen, og bramgåsen har sorthvide tegninger over hele kroppen. Der er stor størrelsesforskel på de forskellige gåseracer. Knortegåsen og den rødhalsede gås vejer ikke ret meget mere end 1 kg og canadagåsen når let op på 4 kg. Grågåsen hører til en af de store med sine 3,5 kg, og samtidig er det den mest udbredte i Danmark og resten af Nordeuropa. I september 2004 talte man mere end rastende grågæs i Danmark. Det vil sige, at mere end holdt pause i Danmark under trækket fra deres sommerhjem i Nordeuropa til deres vinterhjem i Sydeuropa. Man regner dog med, at kun ca par yngler her i Danmark. Gåsepar holder sammen hele livet, og de er fælles om yngelplejen. Mens hunnen ruger de ca. 5 æg ud, bliver hannen i nærheden og jager eventuelle fjender væk ved at hvæse, baske med vingerne og måske endda bide, hvis den føler sig meget truet. Det er Gæssene bliver drevet gennem Algade i Roskilde på vej til slagteriet. Udateret. Roskilde Arkiv. 26

27 i øvrigt samme adfærd, man ser hos tamgåsen, hvis man kommer for tæt på. Som nævnt er der hvert år rigtig mange gæs, der er i Danmark i en periode. De har bestemte steder, de vender tilbage til, hvor de kan være i fred, mens de fælder. Grågåsen skifter nemlig svingfjer hvert efterår, og mens de venter på, at de nye vokser ud, kan de ikke flyve. Deres eneste flugtmulighed er at løbe væk, hvis der kommer et rovdyr. Man kan faktisk se, at musklerne på gåsens krop ændrer sig under fældningen. Brystmusklerne, som gåsen bruger, når den flyver, bliver mindre, mens lårmusklerne bliver større som følge af løberiet på marken. Om efteråret kan gæssene være heldige, at der ligger spildkorn, hvis de holder rest på en mark. Ellers spiser de græs og kløver ligesom resten af året. Gåsen er et flokdyr, der helst vil holde sig i nærheden af andre gæs. På den måde er der flere til at holde øje med farerne, og så er den mest tryg. Men selvom den er et flokdyr, går gåsen altså ikke i gåsegang i hvert fald ikke bevidst. Som flere af billederne i materialet viser, går de for det meste i en stor klump Som nævnt nedstammer tamgåsen fra grågåsen, men den tamme er større og har mere fedt på kroppen. Det er ikke til at sige, hvornår gåsen blev tam, men det har været en lang proces. N.P. Mols: Efterårstræk, Den Hirschsprungske Samling. Maleriet viser vildgæssene, der flyver sydpå. Imens står tamgæssene bundet på jorden og ville gerne flyve med. Hvilken symbolik er der i maleriet? 27

28 FAKTA Nordeuropæiske gåseracer: Forskellige gåseracer Grågås Blisgås Bramgås Dværggås Canadagås Knortegås Kortnæbbet gås Rødhalset gås Snegås Sædgås 28 Forskellige gåseracer tegnet i 1850 erne af Niels Kjærbølling. Øverst: Snegås og blisgås. Midt: Bramgås. Nederst: Sædgås og blisgås. Det kongelige Bibliotek.

29 FAKTA Ved vikingeborgen Trelleborg er der fundet knogler fra tamgæs, så der har i hvert fald været domesticerede gæs de sidste 1000 år. Domesticering er en meget lang proces og betyder, at dyret går fra at være et vildt dyr i naturen til at blive husdyr. For eksempel er ulven blevet domesticeret til en hund og vildhesten er blevet domesticeret til en hest. Husdyr er blevet gjort tamme for, at mennesket har kunnet drage nytte af dem, og gåsens vigtighed i det gamle landbosamfund kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Dens anvendelsesmuligheder er nærmest ubegrænsede som dette materiale viser. Forskellige gåseracer tegnet i 1850 erne af Niels Kjærbølling. Øverst: Speilgås (rødhalset gås), Midt: Knortegås. Nederst: Blisgås og dværggås. Det kongelige Bibliotek. 29

30 30 Tegning med bramgåsen. En sjov historie er, at man ikke altid har regnet bramgåsen for en fugl. I det 13. og 14. århundrede mente man, at den var et skaldyr. Som katolik måtte man nemlig ikke spise andet end fisk og skaldyr i fasten, men hvis nu bramgåsen var et skaldyr, kunne man få lidt afveksling.

31 Litteratur og kilder Kilder, erindringer og interview fra Greve Museum, Dansk Folkemindesamling, Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser og Dragør Lokalarkiv. Andersen, H.C.: Eventyr og historier. Sesam Brødrene Grimms samlede eventyr. Brøndegaard, V.J.: Folk og fæ 2. Rosenkilde og Bagger Bøtter-Jensen, Anette m.fl.: Opvæksterindringer antologi om ændringer i børn og unges vilkår på landet Christophersen, Marie: Fra Hedeboegnen. Flensteds Boghandel Dehn, Erik: Født til grød eller gås. Gyldendal Uddannelse Hansen, Anette Eklund (red.): Børnearbejde en antologi om 1900-tallets børn og arbejde. Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Knudsen, Anne: Kyllinger, kyllinger, gæs og høns. I Weekendavisen 29. december Krohn: Johan: Peters Jul. Gyldendal Olsen, Søren: Gæs. I Kaskelot ps, nr Rasmussen, Holger: Hvad gåsen kan bruges til. I: Arv og Eje, Skovgaard, Mette: Som man reder. Nationalmuseet Thaarup, Sørine: Kogebog for Land- og Byhuusholdninger FAKTA Udtrykket dum som en gås bruges nogen gange om en uintelligent person, men faktisk er gåsen ikke så dum endda. I Utterslev Mose ved København er vildgæssene så menneskevante, at man kan komme helt tæt på dem. Gæssene ved, at der ikke sker dem noget her, fordi jagt er forbudt i mosen og når jagten går ind 1. september, vender mange gæs tilbage til Utterslev Mose for at være i sikkerhed. 31

32 N.P. Mols: Efterårstræk, Den Hirschsprungske Samling. GREVE MUSEUM 32

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Produceret med støtte fra Direktoratet for Fødevareerhverv.

Produceret med støtte fra Direktoratet for Fødevareerhverv. Fødselsdag med økobanden er udgivet og produceret af Økologisk Landsforening. Læs mere om økologi og Økologisk Landsforening på www.okologi.dk Tekst & Idé: Agnete Friis & Morten Telling Illustrationer

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Opgaver til "Mit barndomshjem"

Opgaver til Mit barndomshjem Opgaver til "Mit barndomshjem" 1 Stuehuset fra en hedegård Se på grundplanen over stuehuset fra en hedegård. Sammenlign med en moderne bolig. Hvilken type rum mangler? (Tegning: Eva Wulff) Hvad gjorde

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Dyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel

Dyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel Dyner og puder Vælg med Varefakta fordi der er forskel Udvalget af dyner og puder i butikkerne er meget stort og kan virke uoverskueligt. Denne pjece er ment som en hjælp til at finde ud af, hvilken type

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere