Vand i tal DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik"

Transkript

1 Vand i tal 2014 DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

2 XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Benchmarking effektiviserer Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser og optimere arbejdsprocesser og metoder ved at lære af best practice. I alt har 137 drikke- og spildevandsselskaber deltaget i DANVAs benchmarking i 2014 med data fra De dækker ca. 55 % af Danmarks befolkning mht. rent drikkevand og renser spildevandet fra ca. 73 % af befolkningen. Nøgletal En liter vand koster i gennemsnit 6,3 øre. Vandforbruget i de danske husholdninger er i gennemsnit 107 liter per person per døgn. Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter var i gennemsnit 4,65 kr. per m 3. De gennemførte investeringer var 5,43 kr. per m 3. Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter var i gennemsnit 10,70 kr. per m 3. De gennemførte investeringer var 19,44 kr. per m 3. Elforbruget til liter vand tappet fra hanen og renset og afledt til recipienten er 1,90 kwh. Heraf går 0,44 kwh til produktion og levering af drikkevand og 1,46 kwh til transport og rensning af spildevand. Elforbruget svarer til ca. 0,9 kg. CO 2. (Data for 2013) i i Vandsektorens nye, effektive virkelighed De danske vandselskaber udvikler sig eksplosivt i deres nye virkelighed. Det kaster resultater af sig, viser DANVAs nye nøgletal for vandsektoren, Vand i tal For drikkevandsselskaberne er faldet i driftsudgifterne på 10,9 procent, mens investeringer i perioden er steget med 32 procent. Udviklingen i spildevandsselskabernes driftsudgifter viser et fald på 10,8 procent i perioden , mens investeringerne er steget 49 procent, som hovedsageligt skyldes investeringer i klimaløsninger. Vandselskabernes arbejde mod mere effektivitet er en fortsættelse af forsyningernes mission fra 00 erne om at drive virksomhederne med lavest mulige omkostninger, samtidig med at de formår at skabe fornyelse, investeringer og udvikling. Vand i tal 2014 har rettet fokus på den næste generation af engagerede medarbejdere, der er i fuld gang med at realisere denne nye virkelighed i vandsektoren. Vandsektoren bidrager med milliarder af kroner til samfundets samlede husholdning til gavn for blandt andet beskæftigelsen i vandbranchen herunder til rådgivere, entreprenører, leverandører med videre. Samtidig tager den ansvar for folkesundhed, miljø, klimatilpasning, forsyningssikkerhed og teknologiudvikling. I 2010 blev vandselskaberne udskilt fra kommunerne. Her i 2014 er de nye organisationer, strukturer og medarbejdere for alvor ved at være på plads. Det samme er de driftsmæssige og strategiske/politiske handleplaner i virksomhederne. De danske vandselskaber har i deres nye virkelighed efter 2010 vist deres værd. Det har givet dem mulighed for at drive deres virksomheder mere effektivt og excellent, hvilket tydeligt kan aflæses af vandsektorens nøgletal. Her ses blandt andet den årlige effektivisering af driften, der gennemsnitlig konstant ligger over kravene fra Forsyningssekretariatet. DANVAs medlemmer udvikler og optimerer år efter år opgaverne med at levere rent drikkevand og rense spildevand, ligesom de sikrer borgerne mod oversvømmelser som følge af de stadig stigende regnmængder og flere skybrud. De over 59 drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på 4,65 kr. pr. solgt m 3, hvilket svarer til et fald på 3,9 procent i forhold til året før. De 74 spildevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på 10,70 kr. pr. m 3, hvilket er et fald på 2,2 procent. De medvirkende i DANVAs benchmarking administrerer tilsammen vandindvindingsboringer, 239 vandværker, 533 renseanlæg og knap km forsynings- og kloakledninger. Det er mere end rigeligt til at nå to gange rundt om jorden. Procesbenchmarking er et af de værktøjer, som er med til at gøre vandselskaberne i stand til at holde orden i eget hus og levere den mest effektive service med fokus på forretningen. Vandselskaberne er et af de vigtigste grundlag for vores samfundsstruktur. Det ansvar er ikke blevet mindre siden udskillelsen i Vandselskaberne i DANVAs benchmarking beviser, at de med den målrettede effektive styring fuldt ud lever op til forventningerne fra borgere, myndigheder og lovgivere. DANVAs medlemmer tager ansvar for at udnytte mulighederne i deres nye virkelighed. God læselyst Carl-Emil Larsen, Direktør DANVA 2 Vand i tal 2014

3 Info om vandprisen Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for at se dine priser. I gennemsnit koster 1 liter vand 6,3 øre. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til drikkevand Kubikmeterpris på drikkevand Fast bidrag til spildevand Kubikmeterpris på spildevand Moms og afgifter Hvorfor varierer prisen på vandet? Der er et stort spænd mellem de laveste og de højeste udgifter blandt vandselskaberne. Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på vand af flere forhold. Strukturelle forskelle: Det kan være forholdsvist billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, eksempelvis sommerhuse. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre. Nogle steder kan forurening betyde, at der skal investeres i nye kildepladser til vandindvinding. Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det. Miljømæssige forhold. Politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer. En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. Forskel i serviceniveau. Forskellige grader af forsyningssikkerhed. Hvad koster vandet? Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark er 62,66 kr. per m 3. Det svarer til 6,3 øre per liter. Det gennemsnitlige vandforbrug i de danske husholdninger er 107 liter per person per døgn. Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels fordi der er strukturelle forskelle, og dels fordi prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Nogle selskaber har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og/ eller spildevand samt en pris per forbrugt kubikmeter, mens andre kun afregner efter vandforbruget. Prisen på drikkevand dækker udgifterne til grundvandsbeskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af vandet fra vandværkerne til forbrugerne. Prisen på spildevand dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloakker samt drift og kontrol af renseanlæg, således at vandet overholder de forskellige lovkrav, inden det udledes til recipienten. Gennemsnitlig vandpris baseret på forbrug, 2013, kr./m 3 70,40 kr./m 3 62,66 kr./m 3 Enlig (50 m 3 /år) Gns. familie (2,15 person) (83,6 m 3 /år) Simpelt gennemsnit baseret på 215 vandforsyninger og 97 spildevandsforsyninger Prisen er incl. moms og afgifter. 56,80 kr./m 3 Familie med 3 børn (170 m 3 /år) Den gennemsnitlige vandpris Vandprisen for en gennemsnitlig dansk familie på 2,15 personer er 62,66 kr. per m 3, når det beregnes som et simpelt gennemsnit baseret på 215 drikkevandsselskabers og 97 spildevandsselskabers takster. Udover at prisen varierer fra selskab til selskab, kan den forbrugeroplevede vandpris også variere indenfor samme forsyningsområde afhængigt af, om prisen beregnes for en enlig eller en stor familie, hvis selskabet benytter sig af et fast bidrag. Hvis selskabet kun afregner på baggrund af forbrug, vil prisen være ens for de tre eksempler. Sidste år var den gennemsnitlige vandpris for en gennemsnitsfamilie på 60,62 kr. per m 3. Det er en prisstigning på 3,4 %. Vand i tal

4 VAND I TAL Vandprisens sammensætning Vandprisens sammensætning, 2013 Afgifter (drikkevand) 9,8 % Drikkevandsselskabets andel 17,6 % Moms (drikkevand) 6,9 % Afgifter (spildevand) 0,7 % Spildevandsselskabets andel 51,9 % Moms (spildevand) 13,1 % Ud af den samlede vandpris går 17,6 % til drikkevandsselskabet, 51,9 % til spildevandsselskabet, mens 30,5 % går til staten i form af moms og afgifter. Vandprisen kan opsplittes i henholdsvis prisen for behandling og levering af rent drikkevand og opsamling, rensning og efterfølgende udledning af spildevand. Behandling og levering af rent drikkevand omfatter grundvandssikring, oppumpning, behandling og levering af det rene vand, hvilket tilsammen udgør 21,46 kr., svarende til 34,3 % af den samlede pris. Opsamling af spildevandet i kloak, rensning og udledning udgør 41,19 kr., svarende til 65,7 % af den samlede pris. Priserne er inkl. moms og afgifter. Indtægterne fra vandsalg for drikkevandsselskaberne er fordelt på 33 % fra det faste bidrag og 67 % fra det variable forbrug. For spildevandsselskaberne er fordelingen på 11 % fra det faste bidrag og 89 % fra det variable bidrag. regeringen har pr hævet spildevandsafgiften med 50 %, hvilket vil påvirke prisen lidt til næste år. Drikkevandselskabets andel Moms (Vand) Afgifter (drikkevand): Spildevandsselskabets andel Afgifter (Spildevand): Moms (Spildevand) Vandforbruget Udvikling falder i vandforbruget, fortsat Det samlede vandforbrug i 2013 målt over husholdninger, erhverv, institutioner og tab er i gennemsnit 63,10 m 3 per person per år. Det svarer til et fald i det samlede vandforbrug på 2 % i forhold til Husholdningerne tegner sig for 67% af den samlede solgte vandmængde. Én person bruger i gennemsnit 38,9 m 3 per år i husholdningen svarende til 107 liter per dag. De seneste 10 år er vandforbruget i husholdningerne faldet med 15 %. Udvikling i vandforbruget, m 3 /person/år Husholdning Erhverv Institutioner Tab 4 Vand i tal 2014

5 ! Navn: Lars Bolander Mortensen Alder: 33 år Titel: Tilsynsførende, Vand-Distribution, Nordvand i Gentofte. Uddannelse: Folkeskolen Ansat siden april Hvorfor har du valgt at arbejde i et vandselskab? Der sker noget hele tiden. Nogle gange går det rigtig stærkt. Min afdeling står for alle mindre projekter: Ledningsrenoveringer og daglige driftsopgaver så som brud og udskiftning af stik. Jeg er både ude i marken og på kontoret. Man ved ikke altid, hvad dagen bringer. Jeg kan godt lide at have travlt og at man kan få lov til rigtig meget.

6 ! Navn: Helle Hovmand-Rasmussen Alder: 30 år Titel: Formidler, Varde Forsyning. Uddannelse: Cand.mag. Indianske sprog og kulturer, Københavns Universitet. Ansat siden juni 2014 Hvorfor har du valgt at arbejde i et vandselskab? Jeg brænder for miljøet og bæredygtighed. Jeg har arbejdet med formidling i min studietid som omviser på Nationalmuseet og lige nu arbejder jeg for at få opbygget vores skoletjeneste, og der har jeg en ballast med fra mit studie, når det handler om at tænke udenfor boksen. Det bedste ved mit job er, at når man får ideer, så kan man faktisk føre dem ud i livet. Det giver rigtig stor tilfredsstillelse.

7 VAND I TAL 2014 Vandudgiften i husholdningsbudgettet For godt kr. om året kan en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer med et gennemsnitligt vandforbrug få leveret friskt, rent og kontrolleret drikkevand direkte fra hanen og samtidig komme af med sit spildevand, som efterfølgende renses og udledes forsvarligt til naturen. En del af udgifterne går også til klimatilpasning. En gennemsnitlig hustands vandudgift ( (2013 priser)): En gennemsnitlig husstands vandudgift, (2013 priser) kr./år * 2011* 2012* 2013* *Ny opgørelsesmetode for vandprisen Stat Spildevand Vand Vand i tal

8 VAND I TAL 2014 Vandprisen i Europa DANVA har sammenlignet vandprisen i en række lande i Europa. På kortet kan du se, hvordan prisen varierer. Metode: Europakortet er baseret på 2 forskellige datakilder: International Statistics for Water Services, IWA, 2014 Eurostats tabel ILC_LVPH01: Average household size Fra IWA får vi data vedrørende husstandsudgiften, vandforbrug og takstsammensætning for de enkelte lande, der er farvelagt i kortet. Fra Eurostat får vi oplysninger vedrørende landenes gennemsnitlige husholdningsstørrelse. Husstandsudgift, DKK Husstandsudgift til drikkevand og afledning af spildevand i DKK = Ingen data Kortet er farvelagt på baggrund af en beregning af, hvor meget vand en gennemsnitlig husstand forbruger på et år, og hvad de betaler for vandet. For de lande, der har et fast bidrag som en del af betalingen for afledning af spildevand, er det faste bidrag beregnet på baggrund af tallene oplyst af IWA, da det ikke fremgår eksplicit i materialet. Et givent lands husstandsudgift er beregnet som et gennemsnit af udgiften i landets største byer. Vil du vide mere? Gå på opdagelse i den elektroniske udgave af kortet på DANVAs hjemmeside og se alle data for de viste lande. Bulgarien Rumænien Ungarn Portugal Spanien Polen Italien Norge Belgien Sverige Frankrig Danmark Østrig Cypern Holland England & Wales Vand i tal 2014 Schweiz 4.206

9 Finland Norge Sverige Danmark Storbritannien Holland Polen Belgien Frankrig Schweiz Østrig Ungarn Italien Rumænien Bulgarien Portugal Spanien Cypern Vand i tal

10 BENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskaber i DANVA benchmarking Driftsudgifter, (2013 priser) Drift og vedligehold (28 selskaber - tidligere BM opgørelsesmetode) Faktiske driftsudgifter (57-61 selskaber) I 2014 har 59 drikkevandsselskaber gennemført DAN- VA benchmarking. De anførte tal er for Selskaberne administrerer tilsammen vandindvindingsboringer, 239 vandværker, ca km forsyningsledninger, ca stik. De deltagende selskaber indvandt ca. 204 mio. m 3 og forsynede godt 3,1 mio. mennesker. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde ca. 2,57 mia. kr. (Se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter falder fortsat En opgørelse for 2013 over 59 drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser, at driftsudgifterne ligger kr./m 3 solgt vand ,79 5,22 5,09 4,84 4,65 Investeringer, (2013 priser) på en udgift på 4,65 kr. pr. solgt m 3, hvilket svarer til et fald på 3,9 % i forhold til året før. De faktiske driftsudgifter er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet. De faktiske driftsudgifter er ekskl. moms, og afgifter, 1:1 omkostninger, miljø- og servicemål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen i driftsudgifterne viser et fald fra 2010 til 2013 på 10,9 %. Investeringerne stiger fortsat En opgørelse over 59 drikkevandsselskabers gennemførte investeringer i 2013 viser en investering på 5,43 kr. pr. m 3., hvilet er på niveau med sidste år. Udviklingen i investeringerne viser en stigning fra 2010 til 2013 på 32 % og forventes forsat at stige de kommende år. Fordelingen af udgifterne og investeringerne Drikkevandsselskaberne bruger 48 % af deres faktiske driftsudgifter på henholdsvis produktion af rent vand og 39 % til distribution ud til kunderne. De anvender i gennemsnit 13 % af deres faktiske driftsudgifter på kundehåndtering. Investeringerne er fordelt, så 77 % af investeringer og renoveringer anvendes på distributionsnettet og 19 % på boringer og produktionsanlæg. De sidste 4 % anvendes på øvrige investeringer. kr./m 3 solgt vand ,27 4,11 5,11 5,43 Re- og nyinvesteringer (28 selskaber - tidligere BM-opgørelsesmetode) Gennemførte investeringer og renoveringer (54-61 selskaber) Planlagte investeringer og renoveringer (59 selskaber) 5,43 7,26 6, Vand i tal 2014

11 Faktiske driftsomkostninger, 2013 Faktiske driftsomkostninger, 2013 % importeret vand Stor forskel på de faktiske udgifter Det vægtede gennemsnit for de faktiske udgifter for produktion og distribution af 1 m 3 vand er 4,65 kr. Der er dog et stort spænd imellem de laveste og højeste udgifter, hvilket hovedsageligt skyldes de meget forskellige vilkår, som selskaberne drives under. Det er blandt andet de geologiske forhold og adgangen til grundvandet, omfanget af grundvandsbeskyttelse og de nødvendige behandlingstrin, inden vandet pumpes ud på ledningsnettet, der har indflydelse på produktionsudgifterne. For distributionen er det faktorer som urbanitet, ledningsnettes omfang og kvalitet samt alder, der har indflydelse på udgifterne. Kalundborg Tårnby Thisted Ringsted Ringk.-Skj. Struer Grindsted Esbjerg HOFOR Kbh. Skive Horsens Herning Vejen Hjørring Vestfors. Varde Verdo Birkerød Silkeborg Aalborg TREFOR Gentofte Morsø Ikast Assens Rudersdal Viborg Mariagerfj. Gladsaxe Lyngby-Taarb Glostrup Skanderborg Nyborg Langeland Holbæk Fredensborg Vandcenter S Tønder Sønderborg Fr. Berg Fr. Havn Roskilde Arwos Slagelse-Kor Ballerup Provas Hørsholm Kerteminde Aarhus Sorø Helsingør Fr. Sund Lolland Svendborg Bornholm Halsnæs Egedal FFV Halsnæs amba Simpelt gns. Vægtet gns kr./m 3 solgt vand Produktion Distribution Kundehåndtering Andel importeret vand Vand i tal

12 BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskaber i DANVA benchmarking Driftsudgifter, (2013 priser) Drift og vedligehold (16-22 selskaber - tidligere BM opgørelsesmetode) Faktiske driftsudgifter (62-74 selskaber) I 2014 har 74 spildevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De anførte tal er for Selskaberne driver tilsammen 533 renseanlæg, der renser mere end 561 mio. m 3 spildevand med en belastning på 7,2 mio. PE. De servicerer tilsammen ca. 3,8 mio. mennesker via ca km. kloakledninger, svarende til et kloakeret areal på over hektar. De samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde godt 8,07 mia. kr. (se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter falder fortsat En opgørelse for 2013 over 74 spildevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på 10,70 kr. pr. m 3, kr./m 3 solgt vand ,59 12,00 11,14 10,94 10,70 hvilket er et fald på 2,2 % i forhold til sidte år. De faktiske driftsudgifter er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet. De faktiske driftsudgifter er ekskl. moms og afgifter, renter, 1:1 omkostninger, miljø- og servicemål, tilknyttede aktiviteter, investeringer og afskrivninger. Udviklingen i driftsudgifterne viser et fald fra 2010 til 2013 på 10,8 %. Investeringerne stiger fortsat En opgørelse over 74 spildevandsselskabers gennemførte investeringer i 2013 viser en investeringsudgift på 19,44 kr. pr. solgt m 3 i renseanlæggenes opland, hvilket er på samme niveau som sidste år. Udviklingen i investeringerne viser en stigning fra 2010 til 2013 på 49 % og forventes fortsat at stige de kommende år. Fordelingen af udgifterne Spildevandsselskaberne bruger i gennemsnit 36 % af deres faktiske driftsudgifter på transportnettet og 58 % på drift af rensningsanlæg. De anvender i gennemsnit 6 % af deres faktiske driftsudgifter på kundehåndtering. En opgørelse af investeringer og renoveringer viser, at 83 % af de gennemførte investeringer og renoveringer anvendes til forbedringer og udbygninger af transportnettet, mens 12 % anvendes på renseanlæggene. De sidste 5 % anvendes på øvrige investeringer. Investeringer, (2013 priser) kr./m 3 solgt vand ,10 13,05 17,97 19,49 19,44 23,23 21, Re- og nyinvesteringer (16-22 selskaber - tidligere BM-opgørelsesmetode) Gennemførte investeringer og renoveringer (66-70 selskaber - Investeringer og renoveringer) Planlagte investeringer og renoveringer (70 selskaber - Investeringer og renoveringer) 12 Vand i tal 2014

13 Faktiske driftsomkostninger, 2013 Faktiske driftsomkostninger, 2013 Brøndby Glostrup HOFOR Kbh. Fr. Berg Lyngby-Taarb Gladsaxe Gentofte Ballerup Vallensbæk Lynetten SC Avedøre Mølleåværket Måløv Kun transport Kun rensning Kalundborg Rudersdal Aarhus Hørsholm Aalborg Greve Solrød Fredericia Esbjerg Kerteminde Tårnby Silkeborg Rebild Skanderborg Fredensborg Herning Jammerbugt Vandcenter S Ringsted Randers Horsens Kolding Vejen Skive Viborg Furesø Struer Holbæk Hjørring Thisted Ikast-Brande Fr. Havn Provas Vestfors. Sønderborg Favrskov Varde Svendborg Helsingør Assens Slagelse-Kor Egedal Arwos Fr. Sund Lolland Stevns Roskilde Nyborg Ringk.-Skj. Bornholm Allerød FFV Gribvand Syddjurs Mariagerfj. Hedensted Langeland Tønder Middelfart Sorø Morsø Halsnæs kr./m 3 solgt vand Stor variation på de faktiske driftsomkostninger Det beregnede gennemsnit for de faktiske udgifter for transport og rensning af 1 m 3 solgt vand er 10,70 kr. Der er et stort spænd imellem de enkelte selskabers udgifter, som afspejler de meget forskellige vilkår, som selskaberne drives under. Det er for eksempel topografiske forskelle, forskelle i befolkningstæthed, samt forholdet imellem beboelsesområder og store industrier. Typen af overskudsslam og bortskaffelsesmuligheder har ligeledes betydning for renseudgifterne. Transport Rensning Kundehåndtering Vand i tal

14 REKRUTTERING Én branche - mange muligheder Vandsektoren er ikke kun for blå mænd og aldrende ingeniører, men et attraktivt sted at arbejde for mange, med vidt forskellige baggrunde. Mød to yngre medarbejdere fra branchen, og hør om hvorfor de har valgt at arbejde i et vandselskab. Ingeniøren: Jeg har været ansat i under to år, og allerede nu styrer jeg projekter til over 50 millioner kroner. mine arbejdsopgaver. Jeg har været ansat i under to år, og allerede nu styrer jeg projekter til over 50 millioner kroner. Det er der ikke ret mange andre steder, du kan få lov til.! Navn: Freja Bendixen Nielsen Alder: 27 år Titel: Projektleder, Nordvand. Hvorfor har du valgt at arbejde i et Uddannelse: Civilingeniør, DTU. vandselskab? Ansat i knapt 2 år. - Det var i virkeligheden lidt tilfældigt. Jeg ville bare gerne arbejde som projektleder indenfor det felt, jeg er uddannet i. Opgaverne i det daglige er meget udfordrende, og der er stor variation. Man skal arbejde med mange forskellige typer folk, både rådgivere, advokater og så selvfølgelig borgerne. Samtidig føler jeg også, at mit arbejde giver rigtig god mening - særligt i forhold til klimatilpasning, som jeg arbejder meget med. Hvad er det bedste ved dit arbejde? - At jeg selv kan bestemme. Jeg har meget valgfrihed i forhold til at udføre opgaver og mulighed for at præge Hvad tror du, der skal til for at tiltrække flere yngre medarbejdere til branchen? - Vi skal være mere synlige som branche. Da jeg studerede, anede jeg ikke det var en mulighed at arbejde indenfor vandsektoren. Men der er plads til alle faggrupper i forsyningsbranchen. Specielt som projektleder. Så længe man har en fornemmelse for projektledelse, skal man nok komme efter det tekniske. Hvad gør I i Nordvand for at tiltrække nye medarbejdere? - Jeg har blandt andet deltaget i studiemesser. Her fik vi rigtig mange spørgsmål fra interesserede studerende. Jeg er også medlem af netværket Young Water Professionals. Det er rigtig interessant. Man kan bruge de andres erfaringer uanset om de arbejder med klimatilpasning eller grundvandsbeskyttelse. Det er rart, at man kender folk rundt omkring, og rigtig spændende, at få indblik i deres arbejde. 14 Vand i tal 2014

15 ! Navn: Hans-Christian Damm Obel Alder: 31 år Titel: Kommunikationsmedarbejder, Varde Forsyning. Uddannelse: Cand.mag. i International Virksomhedskommunikation, Odense Universitet. Ansat i 4 år VAND I TAL 2014 Kommunikationsmedarbejderen: Det bedste ved mit job er alsidigheden. Hvorfor har du valgt at arbejde i et vandselskab? - Mit arbejde er rigtigt afvekslende, og jeg har god kontakt med mange typer kolleger, kunder, samarbejdspartnere og virksomheder i det daglige. Det betyder også meget for mig at arbejde med noget, der har så stor indflydelse på folks hverdag. For mange er drikkevand og spildevand en naturlig del af deres liv, de ikke tænker over det. Der har vi som branche en fælles udfordring i at fortælle om vores erhverv. Jeg synes, det er spændende at formidle noget, folk har et forhold til. Hvad er det bedste ved dit arbejde? - Det bedste er alsidigheden. At jeg kan få lov at lave en hel kampagne, have ansvar for at opdatere hjemmesiden og stå for pressehåndtering. Det betyder meget for mig at finde og fortælle de gode historier sammen med mine kolleger. Hvad tror du, der skal til for at tiltrække flere yngre medarbejdere til branchen? - Der skal først og fremmest være jobs, og vi skal være åbne overfor input fra andre faggrupper end de traditionelle. Det vigtigste er, at personen brænder for jobbet. Frem for alt skal vi ud og vise, hvad vi kan. Jeg deltog, sammen med kolleger fra andre vandselskaber, i uddannelsesmesser rundt om i landet. Det var et rigtig godt initiativ. Jeg har også været ude at fortælle om mit job på universitetet efterfølgende. Hvad gør I i Varde Forsyning for at tiltrække nye medarbejdere? - Vi har et samarbejde med innovationslinjen på Varde Handelsskole, som betyder, vi er ude i klassen flere gange i løbet af deres skoletid for at fortælle om forskellige emner indenfor vores branche. Vi bruger også at lade elever/studerende skrive opgaver med os som case. Der er sikkert andre forsyninger, som gør noget lignende. Hvorfor ikke invitere et hold mekanikere ud på renseanlæg og fortælle om motorer, overvågning og styringer? Alt sammen er med til at åbne op for, hvilke muligheder der er i vores branche måske de ikke vælger os lige efter endt uddannelse, men måske senere i deres karriere. Hvis vi i branchen begyndte at benytte uddannelsesinstitutionerne noget mere, kunne det være med til at åbne op for de spændende udfordringer, vi står overfor. Vand i tal

16 ERHVERVSKUNDER Erhvervskunder vil gerne i dialog med deres vandselskab Hvad ønsker erhvervslivet egentligt af deres vandselskab? Det spørgsmål stillede DANVA fire vidt forskellige virksomheder, og ét ønske gik igen. Mere opsøgende vejledning. Er det bedre kvalitet, billigere pris eller mere fleksibel fakturering, som står øverst på ønskelisten hos de mange virksomheder, der får vand fra de danske vandselskaber? Det afhænger måske ikke så overraskende af, hvem du spørger, så DANVA interviewede fire erhvervskunder om, hvad de gerne vil have fra deres vandselskab. Hos virksomheden Dykon, der producerer naturfyldsdyner og - puder er man ikke i tvivl om, at den vigtigste parameter, når det kommer til vand, er prisen. - Specielt vandafledningsafgiften som er temmelig høj, fordi vi har rigtigt meget spildevand. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal betale en formue, når det vand, man leder ud, er utroligt rent. Vores spildevand indeholder kun ekstremt miljøvenlige sæbe- og fedtrester, siger direktør for Dykon, Peter Bøgh Petersen I virksomheden vil man, på grund af de store udgifter til vandafledning, gerne selv behandle spildevandet. - Men vi frygter, at hvis vi foretager en investering i millionklassen, så vi selv kan genbruge spildevandet, bare bliver ramt af yderligere afgifter på sigt, så det viser sig ikke at kunne betale sig, forklarer Peter Bøgh Petersen. Ny betalingsmodel Der har været et politisk ønske om at indføre en mere kostægte betalingsstruktur, der sikrer en større sammenhæng mellem pris og omkostninger ved spildevandshåndtering. Derfor blev der 1. januar i år indført en trappemodel, som betød, at virksomheder, der opfylder visse krav, kan få nedsat deres vandaf- ledningsbidrag. Peter Bøgh Petersen er dog ikke imponeret over den nye betalingsmodel. Han mener, man sparer for lidt. - Trappemodellen forslår som en skrædder i helvede. Den flytter ikke rigtigt noget, når det kommer til stykket, i hvert fald ikke for vores vedkommende, erklærer han. Hos Odense Marcipan er fabrikschef Johnny Engberg noget mere positivt indstillet overfor trappemodellen. Trappemodellen Siden 1. januar 2014 skal spildevandsforsyningsselskaber for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, opkræve den variable del af vandafledningsbidraget på baggrund af en ændret betalingsstruktur (en trappemodel). Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten for den variable del af vandafledningsbidraget falder med stigende vandforbrug. Det variable vandafledningsbidrag fordeles på tre satser eller trin. Trin 1 for vandforbrug op til og med 500 m 3 /år. Trin 2 for vandforbrug fra 500 m 3 /år op til og med m 3 /år. Trin 3 for vandforbrug på over m 3 /år. Når trappemodellen er fuldt implementeret i 2018 betyder det, at kubikmetertaksten for trin 2 er 20 % lavere end trin 1 og for trin 3 vil kubikmetertaksten være 60 % lavere end trin 1. - Vi bruger over m 3 vand om året, så det er godt tiltag overfor erhvervslivet, at man sænker afgifterne. Man kan jo altid diskutere, om det så også er godt for miljøet, men for økonomien og konkurrenceevnen er det fint, siger han. Fabrikschefen er også særdeles godt tilfreds med kommunikationen med vandselskabet. - Jeg synes, vi har en rigtig god dialog med vandselskabet. Den er blevet væsentligt forbedret de seneste år. Selskabet er meget gode til at invitere til møder. Vi har for eksempel en masse spildevand, som består af kølevand, der ikke bliver forurenet, da det er i et lukket system. Det er tidligere blevet lukket ud til et rensningsanlæg, og det koster os penge, og det belaster rensningsanlægget. Her kom vandselskabet selv og foreslog, at vi kunne lukke vandet direkte ud i Odense Havn. På den måde sparer vi vandafledningsafgiften, og deres rensningsanlæg bliver mindre belastet, fortæller han. En ting så Johnny Engberg dog gerne forbedret, og det er faktureringen. - Der har været lidt kludder fra vores forsyningsselskab på vandsiden med fakturering og aflæsning af målere for et par år siden. Der er kommet mere styr på det siden. Men et år var vi helt henne i august, før vi fik en årsafregning, og det var lidt skidt, for vi vil gerne have den så hurtigt som muligt, fastslår han. Hos Odense Marcipan har man målere, der skal aflæses manuelt, men man vil gerne have disse udskiftet med målere, der kan fjernaflæses. - Det gør man i private hjem i dag, så må man også kunne gøre det i virksomheder. Det 16 Vand i tal 2014

17 vil i hvert fald gøre aflæsningen noget mere nøjagtig og hurtig, mener Johnny Engberg, som også gerne så, at man lavede kvartalsafregning, så man slap for at få en stor ekstraregning eller et stort beløb tilbagebetalt en gang om året. - Der er nogle virksomheder, hvor det er rigtigt mange penge, hvis man får en årlig ekstraregning, så er det bedre at få den løbende, siger han Vandets kvalitet Mads Jensen er ejer af et af Danmarks mindste mikrobryggerier, Ikast Mikrobryg, der producerer omkring flasker øl om året. Han bruger liter vand om året til selve brygningen, heraf går cirka halvdelen til kølevand. Kvaliteten af vandet er vigtig for den passionerede brygger for i modsætning til mange andre bryggerier, blødgør han ikke vandet. - Vandets kvalitet svinger alt efter, hvilken boring det kommer fra, men jeg har valgt at sige, at den kvalitet vandet har lige nu, det er den kvalitet, jeg brygger med. Det er så det, der er kendetegnende for mine øltyper, for mit øl skal være et helt naturligt produkt, forklarer han. De forskellige øltypers smag er meget afhængig af, hvilke malttyper man bruger i forhold til vandets indhold af mineraler. Mads Jensen så derfor gerne, at man kunne få hjælp hos vandselskabet med at finde ud af, hvilken slags vand man fik leveret. - Jeg ved godt, at der ligger analyser af vandet på nettet, men det er svært at gennemskue, hvilken boring man får fra. Så hvis man kunne få en kontakt hos vandforsyningen, der kunne give en de prøveresultater, man skulle bruge, så ville jeg vide, hvornår det var bedst at brygge hvilken øltype, siger han. Mads Jensen kunne i det hele taget godt tænke sig mere opsøgende dialog fra vandforsyningen. - Jeg vil gerne vide mere om, hvilke muligheder der er for små erhvervsdrivende. Vandforsyning er jo tit en af de ting, der ligger nederst i bunken, når der er så mange andre ting, man skal styre, så det kunne være rart, at det var den anden vej rundt. Mere rådgivning Teknisk chef hos Fyns almennyttige Boligselskab, Kim Falden, så også gerne, at vandforsyningerne tilbød mere opsøgende rådgivning. - Det ville være fint, hvis vandselskabet inviterede os til orienteringsmøde. I boligforeningen får vi ofte besøg af sælgere, der gerne vil præsentere udstyr som blødgøringsanlæg og kalkspaltere, men man ved jo godt, at sælgerne kommer her, fordi de har et produkt, de vil sælge. Det ville være mere troværdigt, hvis det var vandselskabet, der kom og fortalte, hvilke tiltag man kunne iværksætte, siger Kim Falden Vand i tal

18 PROCESBENCHMARKING DRIKKEVAND Vandtab (ikke registreret forbrug) Drikkevandsselskaberne beregner det ikke registrerede forbrug, også kaldet vandtab i daglig tale, som forskellen mellem den udpumpede vandmængde til ledningsnettet og den vandmængde, der registreres forbrugt hos kunden. Det ikke registrerede forbrug indeholder det direkte tab via utætheder på ledningsnettet, tab ved reparationer og brud på ledninger, udskylninger ved reparationer, og vand brugt ved brandslukning, uautoriseret forbrug samt måleusikkerhed. Note: Der er i registreringen ikke taget højde for evt. efterjusteringer af vandtabet ift. godkendte vandmænger anvendt til efterskylninger ved forureninger o.lign. Det betyder, at der kan være en lille forskel på grafens vandtab og selskaberne selskaberne egenudmeldte vandtab. Vandtabet er svagt faldende For 39 drikkevandsselskaber, der har deltaget i DANVA benchmarking de seneste 5 år, ser det ud til, at det ikke registrerede vandforbrug, kaldet vandtab, er svagt faldende. Selskaberne bruger stadig flere ressourcer på lækagetab, hvor ledningsnettet undersøges for huller, hvor vandet kan sive ud. Selvom ledningsnettet løbende forbedres ses det ikke som et tydeligt fald i vandtabsprocenten, da det fortsatte faldende vandforbrug trækker procenten opad. Ikke registreret vandforbrug (vandtab), ,57 8,56 9,20 8,48 8,29 Gennemsnit af 39 selskaber, som har deltaget i DANVA benchmarking de seneste 5 år. Ikke registreret forbrug (Vandtab), 2013 Ikke registreret forbrug (vandtab), 2013 Varde Fredensborg Fr. Berg Arwos Viborg Ikast Struer Mariagerfj. Verdo Egedal Kalundborg Silkeborg Vandcenter S Esbjerg Glostrup Hjørring Skanderborg Vestfors. Ballerup Ringsted Grindsted Holbæk Aarhus Nyborg Tønder Hørsholm Assens Morsø Sorø Herning HOFOR Kbh. Aalborg Horsens Lyngby-Taarb Birkerød Langeland Svendborg Fr. Sund Fr. Havn Halsnæs amba Gladsaxe Sønderborg Tårnby Roskilde Skive Thisted Helsingør Vejen Rudersdal Ringk.-Skj. Gentofte TREFOR Bornholm FFV Kerteminde Lolland Slagelse-Kor Provas Halsnæs Simpelt gns. Vægtet gns m 3 /km/døgn 8 21% % vandtab Ikke registreret forbrug (Vandtab) (%) Specifikt vandtab (m 3 /km/døgn) 18 Vand i tal 2014

19 ! Navn: Martin Andersen Alder: 31 år Titel: Projektleder, Nordvand i Gentofte. Uddannelse: Civilingeniør, DTU. Ansat siden januar Hvorfor har du valgt at arbejde i et vandselskab? Det var egentlig lidt tilfældigt. Jeg skrev min eksamensopgave om energioptimering af bygninger. Så fandt jeg ud af, at det var spændende at arbejde videre med, og her kan man være med fra start til slut i et projekt. Det oplever man ikke hos rådgivere og entreprenører. Det er fedt både at have muligheden for at være med, både på det overordnede og det mere detaljerede niveau.

20 PROCESBENCHMARKING DRIKKEVAND Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 2013 Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 2013 Brudfrekvens på ledningsnet, 2013 Brudfrekvens (ekslusiv ydre på forhold) ledningsnet, 2013 (eksklusiv ydre forhold) Fornyelse af ledningsnettet Ledningsnettet bliver løbende fornyet for at kunne bevare den høje standard Ikast med lavt vandtab og høj forsy- Vejen ningssikkerhed. Ledningsnettets fornyelsesgrad Varde viser, hvor stor en pro- Ringk.-Skj. Herning centdel af ledningsnettet, der er udskiftet Esbjerg sidste år, sammenlignet med Vestfors. gennemsnittet pr. år for de seneste Ringsted 10 år. De deltagende selskaber har Thisted Fredensborg et ledningsnet der gennemsnitligt er Langeland 36 år gammelt. Der er mange faktorer Grindsted som materialer, geologiske for- Morsø hold og alder, der har indflydelse på, Fr. Havn Bornholm hvornår ledningsnettet fornys. Sorø Egedal Bornholm Arwos Langeland Tårnby Grindsted Rudersdal Vestfors. Struer Kalundborg Viborg Provas Sønderborg Ballerup Herning Fr. Sund Varde Ringk.-Skj. Tønder Halsnæs Vandcenter S Halsnæs amba Fredensborg Hjørring Hørsholm Slagelse-Kor Birkerød Glostrup FFV Horsens Holbæk Ikast Esbjerg Mariagerfj. Roskilde Aarhus Aalborg Fr. Havn Vejen Svendborg Verdo Ringsted Nyborg Lolland Morsø Silkeborg Thisted TREFOR Lyngby-Taarb Helsingør Skive Fr. Berg Kerteminde Skanderborg Assens Gentofte Gladsaxe Simpelt gns. Vægtet gns. 20 Vand i tal ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 % fornyelse Stor variation i brudfrekvens Blandt de deltagende selskaber er der stor forskel på brudfrekvensen, målt som brud pr. 10 km forsyningsledning. Bruddene er opgjort efter, at brud forårsaget af eksterne forhold er fratrukket. Ligeledes er brud på stikledninger ikke medtaget. Eksterne forhold kan være graveskader, påført af entreprenører, som udfører gravearbejder. Årsagen til bruddene kan være alder, rørmaterialer, anboringsbøjler, geologien samt kvaliteten af det udførte arbejde. Vandcenter S Lyngby-Taarb Halsnæs amba Sønderborg HOFOR Kbh. Simpelt gns. Vægtet gns. Årets fornyelsesgrad, % Gns. fornyelsesgrad over de seneste 10 år, % 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 antal brud pr. 10 km ledning Hjørring Skanderborg Kalundborg Halsnæs FFV Viborg Fr. Sund Provas Skive Assens Aalborg Silkeborg Egedal Svendborg Lolland Ballerup Aarhus Arwos Hørsholm Verdo Holbæk TREFOR Helsingør Roskilde Gentofte Rudersdal Birkerød Fr. Berg Gladsaxe gns. alder, år Brudfrekvenspå ledningsnettet 2013 (eksl. ydre forhold) Ledningsnettets gns. alder, år

Vand i tal DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

Vand i tal DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik Vand i tal 2014 DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Benchmarking effektiviserer Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser og optimere

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik 2015 Vand i tal DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Vandselskaber holder vandprisen i ro, men skaber udvikling Benchmarking giver overblik Benchmarking

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik 1 vand i tal Procesbenchmarking giver kunderne overblik DANVA mener, at vandselskabernes vigtigste opgave er at forsyne tilfredse kunder,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Leder DANVA Benchmarking har fokus på forretningen DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde,

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere