Vand i tal DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik"

Transkript

1 Vand i tal 2014 DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

2 XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Benchmarking effektiviserer Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser og optimere arbejdsprocesser og metoder ved at lære af best practice. I alt har 137 drikke- og spildevandsselskaber deltaget i DANVAs benchmarking i 2014 med data fra De dækker ca. 55 % af Danmarks befolkning mht. rent drikkevand og renser spildevandet fra ca. 73 % af befolkningen. Nøgletal En liter vand koster i gennemsnit 6,3 øre. Vandforbruget i de danske husholdninger er i gennemsnit 107 liter per person per døgn. Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter var i gennemsnit 4,65 kr. per m 3. De gennemførte investeringer var 5,43 kr. per m 3. Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter var i gennemsnit 10,70 kr. per m 3. De gennemførte investeringer var 19,44 kr. per m 3. Elforbruget til liter vand tappet fra hanen og renset og afledt til recipienten er 1,90 kwh. Heraf går 0,44 kwh til produktion og levering af drikkevand og 1,46 kwh til transport og rensning af spildevand. Elforbruget svarer til ca. 0,9 kg. CO 2. (Data for 2013) i i Vandsektorens nye, effektive virkelighed De danske vandselskaber udvikler sig eksplosivt i deres nye virkelighed. Det kaster resultater af sig, viser DANVAs nye nøgletal for vandsektoren, Vand i tal For drikkevandsselskaberne er faldet i driftsudgifterne på 10,9 procent, mens investeringer i perioden er steget med 32 procent. Udviklingen i spildevandsselskabernes driftsudgifter viser et fald på 10,8 procent i perioden , mens investeringerne er steget 49 procent, som hovedsageligt skyldes investeringer i klimaløsninger. Vandselskabernes arbejde mod mere effektivitet er en fortsættelse af forsyningernes mission fra 00 erne om at drive virksomhederne med lavest mulige omkostninger, samtidig med at de formår at skabe fornyelse, investeringer og udvikling. Vand i tal 2014 har rettet fokus på den næste generation af engagerede medarbejdere, der er i fuld gang med at realisere denne nye virkelighed i vandsektoren. Vandsektoren bidrager med milliarder af kroner til samfundets samlede husholdning til gavn for blandt andet beskæftigelsen i vandbranchen herunder til rådgivere, entreprenører, leverandører med videre. Samtidig tager den ansvar for folkesundhed, miljø, klimatilpasning, forsyningssikkerhed og teknologiudvikling. I 2010 blev vandselskaberne udskilt fra kommunerne. Her i 2014 er de nye organisationer, strukturer og medarbejdere for alvor ved at være på plads. Det samme er de driftsmæssige og strategiske/politiske handleplaner i virksomhederne. De danske vandselskaber har i deres nye virkelighed efter 2010 vist deres værd. Det har givet dem mulighed for at drive deres virksomheder mere effektivt og excellent, hvilket tydeligt kan aflæses af vandsektorens nøgletal. Her ses blandt andet den årlige effektivisering af driften, der gennemsnitlig konstant ligger over kravene fra Forsyningssekretariatet. DANVAs medlemmer udvikler og optimerer år efter år opgaverne med at levere rent drikkevand og rense spildevand, ligesom de sikrer borgerne mod oversvømmelser som følge af de stadig stigende regnmængder og flere skybrud. De over 59 drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på 4,65 kr. pr. solgt m 3, hvilket svarer til et fald på 3,9 procent i forhold til året før. De 74 spildevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på 10,70 kr. pr. m 3, hvilket er et fald på 2,2 procent. De medvirkende i DANVAs benchmarking administrerer tilsammen vandindvindingsboringer, 239 vandværker, 533 renseanlæg og knap km forsynings- og kloakledninger. Det er mere end rigeligt til at nå to gange rundt om jorden. Procesbenchmarking er et af de værktøjer, som er med til at gøre vandselskaberne i stand til at holde orden i eget hus og levere den mest effektive service med fokus på forretningen. Vandselskaberne er et af de vigtigste grundlag for vores samfundsstruktur. Det ansvar er ikke blevet mindre siden udskillelsen i Vandselskaberne i DANVAs benchmarking beviser, at de med den målrettede effektive styring fuldt ud lever op til forventningerne fra borgere, myndigheder og lovgivere. DANVAs medlemmer tager ansvar for at udnytte mulighederne i deres nye virkelighed. God læselyst Carl-Emil Larsen, Direktør DANVA 2 Vand i tal 2014

3 Info om vandprisen Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for at se dine priser. I gennemsnit koster 1 liter vand 6,3 øre. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til drikkevand Kubikmeterpris på drikkevand Fast bidrag til spildevand Kubikmeterpris på spildevand Moms og afgifter Hvorfor varierer prisen på vandet? Der er et stort spænd mellem de laveste og de højeste udgifter blandt vandselskaberne. Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på vand af flere forhold. Strukturelle forskelle: Det kan være forholdsvist billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, eksempelvis sommerhuse. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre. Nogle steder kan forurening betyde, at der skal investeres i nye kildepladser til vandindvinding. Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det. Miljømæssige forhold. Politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer. En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. Forskel i serviceniveau. Forskellige grader af forsyningssikkerhed. Hvad koster vandet? Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark er 62,66 kr. per m 3. Det svarer til 6,3 øre per liter. Det gennemsnitlige vandforbrug i de danske husholdninger er 107 liter per person per døgn. Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels fordi der er strukturelle forskelle, og dels fordi prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Nogle selskaber har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og/ eller spildevand samt en pris per forbrugt kubikmeter, mens andre kun afregner efter vandforbruget. Prisen på drikkevand dækker udgifterne til grundvandsbeskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af vandet fra vandværkerne til forbrugerne. Prisen på spildevand dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloakker samt drift og kontrol af renseanlæg, således at vandet overholder de forskellige lovkrav, inden det udledes til recipienten. Gennemsnitlig vandpris baseret på forbrug, 2013, kr./m 3 70,40 kr./m 3 62,66 kr./m 3 Enlig (50 m 3 /år) Gns. familie (2,15 person) (83,6 m 3 /år) Simpelt gennemsnit baseret på 215 vandforsyninger og 97 spildevandsforsyninger Prisen er incl. moms og afgifter. 56,80 kr./m 3 Familie med 3 børn (170 m 3 /år) Den gennemsnitlige vandpris Vandprisen for en gennemsnitlig dansk familie på 2,15 personer er 62,66 kr. per m 3, når det beregnes som et simpelt gennemsnit baseret på 215 drikkevandsselskabers og 97 spildevandsselskabers takster. Udover at prisen varierer fra selskab til selskab, kan den forbrugeroplevede vandpris også variere indenfor samme forsyningsområde afhængigt af, om prisen beregnes for en enlig eller en stor familie, hvis selskabet benytter sig af et fast bidrag. Hvis selskabet kun afregner på baggrund af forbrug, vil prisen være ens for de tre eksempler. Sidste år var den gennemsnitlige vandpris for en gennemsnitsfamilie på 60,62 kr. per m 3. Det er en prisstigning på 3,4 %. Vand i tal

4 VAND I TAL Vandprisens sammensætning Vandprisens sammensætning, 2013 Afgifter (drikkevand) 9,8 % Drikkevandsselskabets andel 17,6 % Moms (drikkevand) 6,9 % Afgifter (spildevand) 0,7 % Spildevandsselskabets andel 51,9 % Moms (spildevand) 13,1 % Ud af den samlede vandpris går 17,6 % til drikkevandsselskabet, 51,9 % til spildevandsselskabet, mens 30,5 % går til staten i form af moms og afgifter. Vandprisen kan opsplittes i henholdsvis prisen for behandling og levering af rent drikkevand og opsamling, rensning og efterfølgende udledning af spildevand. Behandling og levering af rent drikkevand omfatter grundvandssikring, oppumpning, behandling og levering af det rene vand, hvilket tilsammen udgør 21,46 kr., svarende til 34,3 % af den samlede pris. Opsamling af spildevandet i kloak, rensning og udledning udgør 41,19 kr., svarende til 65,7 % af den samlede pris. Priserne er inkl. moms og afgifter. Indtægterne fra vandsalg for drikkevandsselskaberne er fordelt på 33 % fra det faste bidrag og 67 % fra det variable forbrug. For spildevandsselskaberne er fordelingen på 11 % fra det faste bidrag og 89 % fra det variable bidrag. regeringen har pr hævet spildevandsafgiften med 50 %, hvilket vil påvirke prisen lidt til næste år. Drikkevandselskabets andel Moms (Vand) Afgifter (drikkevand): Spildevandsselskabets andel Afgifter (Spildevand): Moms (Spildevand) Vandforbruget Udvikling falder i vandforbruget, fortsat Det samlede vandforbrug i 2013 målt over husholdninger, erhverv, institutioner og tab er i gennemsnit 63,10 m 3 per person per år. Det svarer til et fald i det samlede vandforbrug på 2 % i forhold til Husholdningerne tegner sig for 67% af den samlede solgte vandmængde. Én person bruger i gennemsnit 38,9 m 3 per år i husholdningen svarende til 107 liter per dag. De seneste 10 år er vandforbruget i husholdningerne faldet med 15 %. Udvikling i vandforbruget, m 3 /person/år Husholdning Erhverv Institutioner Tab 4 Vand i tal 2014

5 ! Navn: Lars Bolander Mortensen Alder: 33 år Titel: Tilsynsførende, Vand-Distribution, Nordvand i Gentofte. Uddannelse: Folkeskolen Ansat siden april Hvorfor har du valgt at arbejde i et vandselskab? Der sker noget hele tiden. Nogle gange går det rigtig stærkt. Min afdeling står for alle mindre projekter: Ledningsrenoveringer og daglige driftsopgaver så som brud og udskiftning af stik. Jeg er både ude i marken og på kontoret. Man ved ikke altid, hvad dagen bringer. Jeg kan godt lide at have travlt og at man kan få lov til rigtig meget.

6 ! Navn: Helle Hovmand-Rasmussen Alder: 30 år Titel: Formidler, Varde Forsyning. Uddannelse: Cand.mag. Indianske sprog og kulturer, Københavns Universitet. Ansat siden juni 2014 Hvorfor har du valgt at arbejde i et vandselskab? Jeg brænder for miljøet og bæredygtighed. Jeg har arbejdet med formidling i min studietid som omviser på Nationalmuseet og lige nu arbejder jeg for at få opbygget vores skoletjeneste, og der har jeg en ballast med fra mit studie, når det handler om at tænke udenfor boksen. Det bedste ved mit job er, at når man får ideer, så kan man faktisk føre dem ud i livet. Det giver rigtig stor tilfredsstillelse.

7 VAND I TAL 2014 Vandudgiften i husholdningsbudgettet For godt kr. om året kan en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer med et gennemsnitligt vandforbrug få leveret friskt, rent og kontrolleret drikkevand direkte fra hanen og samtidig komme af med sit spildevand, som efterfølgende renses og udledes forsvarligt til naturen. En del af udgifterne går også til klimatilpasning. En gennemsnitlig hustands vandudgift ( (2013 priser)): En gennemsnitlig husstands vandudgift, (2013 priser) kr./år * 2011* 2012* 2013* *Ny opgørelsesmetode for vandprisen Stat Spildevand Vand Vand i tal

8 VAND I TAL 2014 Vandprisen i Europa DANVA har sammenlignet vandprisen i en række lande i Europa. På kortet kan du se, hvordan prisen varierer. Metode: Europakortet er baseret på 2 forskellige datakilder: International Statistics for Water Services, IWA, 2014 Eurostats tabel ILC_LVPH01: Average household size Fra IWA får vi data vedrørende husstandsudgiften, vandforbrug og takstsammensætning for de enkelte lande, der er farvelagt i kortet. Fra Eurostat får vi oplysninger vedrørende landenes gennemsnitlige husholdningsstørrelse. Husstandsudgift, DKK Husstandsudgift til drikkevand og afledning af spildevand i DKK = Ingen data Kortet er farvelagt på baggrund af en beregning af, hvor meget vand en gennemsnitlig husstand forbruger på et år, og hvad de betaler for vandet. For de lande, der har et fast bidrag som en del af betalingen for afledning af spildevand, er det faste bidrag beregnet på baggrund af tallene oplyst af IWA, da det ikke fremgår eksplicit i materialet. Et givent lands husstandsudgift er beregnet som et gennemsnit af udgiften i landets største byer. Vil du vide mere? Gå på opdagelse i den elektroniske udgave af kortet på DANVAs hjemmeside og se alle data for de viste lande. Bulgarien Rumænien Ungarn Portugal Spanien Polen Italien Norge Belgien Sverige Frankrig Danmark Østrig Cypern Holland England & Wales Vand i tal 2014 Schweiz 4.206

9 Finland Norge Sverige Danmark Storbritannien Holland Polen Belgien Frankrig Schweiz Østrig Ungarn Italien Rumænien Bulgarien Portugal Spanien Cypern Vand i tal

10 BENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskaber i DANVA benchmarking Driftsudgifter, (2013 priser) Drift og vedligehold (28 selskaber - tidligere BM opgørelsesmetode) Faktiske driftsudgifter (57-61 selskaber) I 2014 har 59 drikkevandsselskaber gennemført DAN- VA benchmarking. De anførte tal er for Selskaberne administrerer tilsammen vandindvindingsboringer, 239 vandværker, ca km forsyningsledninger, ca stik. De deltagende selskaber indvandt ca. 204 mio. m 3 og forsynede godt 3,1 mio. mennesker. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde ca. 2,57 mia. kr. (Se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter falder fortsat En opgørelse for 2013 over 59 drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser, at driftsudgifterne ligger kr./m 3 solgt vand ,79 5,22 5,09 4,84 4,65 Investeringer, (2013 priser) på en udgift på 4,65 kr. pr. solgt m 3, hvilket svarer til et fald på 3,9 % i forhold til året før. De faktiske driftsudgifter er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet. De faktiske driftsudgifter er ekskl. moms, og afgifter, 1:1 omkostninger, miljø- og servicemål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen i driftsudgifterne viser et fald fra 2010 til 2013 på 10,9 %. Investeringerne stiger fortsat En opgørelse over 59 drikkevandsselskabers gennemførte investeringer i 2013 viser en investering på 5,43 kr. pr. m 3., hvilet er på niveau med sidste år. Udviklingen i investeringerne viser en stigning fra 2010 til 2013 på 32 % og forventes forsat at stige de kommende år. Fordelingen af udgifterne og investeringerne Drikkevandsselskaberne bruger 48 % af deres faktiske driftsudgifter på henholdsvis produktion af rent vand og 39 % til distribution ud til kunderne. De anvender i gennemsnit 13 % af deres faktiske driftsudgifter på kundehåndtering. Investeringerne er fordelt, så 77 % af investeringer og renoveringer anvendes på distributionsnettet og 19 % på boringer og produktionsanlæg. De sidste 4 % anvendes på øvrige investeringer. kr./m 3 solgt vand ,27 4,11 5,11 5,43 Re- og nyinvesteringer (28 selskaber - tidligere BM-opgørelsesmetode) Gennemførte investeringer og renoveringer (54-61 selskaber) Planlagte investeringer og renoveringer (59 selskaber) 5,43 7,26 6, Vand i tal 2014

11 Faktiske driftsomkostninger, 2013 Faktiske driftsomkostninger, 2013 % importeret vand Stor forskel på de faktiske udgifter Det vægtede gennemsnit for de faktiske udgifter for produktion og distribution af 1 m 3 vand er 4,65 kr. Der er dog et stort spænd imellem de laveste og højeste udgifter, hvilket hovedsageligt skyldes de meget forskellige vilkår, som selskaberne drives under. Det er blandt andet de geologiske forhold og adgangen til grundvandet, omfanget af grundvandsbeskyttelse og de nødvendige behandlingstrin, inden vandet pumpes ud på ledningsnettet, der har indflydelse på produktionsudgifterne. For distributionen er det faktorer som urbanitet, ledningsnettes omfang og kvalitet samt alder, der har indflydelse på udgifterne. Kalundborg Tårnby Thisted Ringsted Ringk.-Skj. Struer Grindsted Esbjerg HOFOR Kbh. Skive Horsens Herning Vejen Hjørring Vestfors. Varde Verdo Birkerød Silkeborg Aalborg TREFOR Gentofte Morsø Ikast Assens Rudersdal Viborg Mariagerfj. Gladsaxe Lyngby-Taarb Glostrup Skanderborg Nyborg Langeland Holbæk Fredensborg Vandcenter S Tønder Sønderborg Fr. Berg Fr. Havn Roskilde Arwos Slagelse-Kor Ballerup Provas Hørsholm Kerteminde Aarhus Sorø Helsingør Fr. Sund Lolland Svendborg Bornholm Halsnæs Egedal FFV Halsnæs amba Simpelt gns. Vægtet gns kr./m 3 solgt vand Produktion Distribution Kundehåndtering Andel importeret vand Vand i tal

12 BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskaber i DANVA benchmarking Driftsudgifter, (2013 priser) Drift og vedligehold (16-22 selskaber - tidligere BM opgørelsesmetode) Faktiske driftsudgifter (62-74 selskaber) I 2014 har 74 spildevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De anførte tal er for Selskaberne driver tilsammen 533 renseanlæg, der renser mere end 561 mio. m 3 spildevand med en belastning på 7,2 mio. PE. De servicerer tilsammen ca. 3,8 mio. mennesker via ca km. kloakledninger, svarende til et kloakeret areal på over hektar. De samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde godt 8,07 mia. kr. (se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter falder fortsat En opgørelse for 2013 over 74 spildevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på 10,70 kr. pr. m 3, kr./m 3 solgt vand ,59 12,00 11,14 10,94 10,70 hvilket er et fald på 2,2 % i forhold til sidte år. De faktiske driftsudgifter er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet. De faktiske driftsudgifter er ekskl. moms og afgifter, renter, 1:1 omkostninger, miljø- og servicemål, tilknyttede aktiviteter, investeringer og afskrivninger. Udviklingen i driftsudgifterne viser et fald fra 2010 til 2013 på 10,8 %. Investeringerne stiger fortsat En opgørelse over 74 spildevandsselskabers gennemførte investeringer i 2013 viser en investeringsudgift på 19,44 kr. pr. solgt m 3 i renseanlæggenes opland, hvilket er på samme niveau som sidste år. Udviklingen i investeringerne viser en stigning fra 2010 til 2013 på 49 % og forventes fortsat at stige de kommende år. Fordelingen af udgifterne Spildevandsselskaberne bruger i gennemsnit 36 % af deres faktiske driftsudgifter på transportnettet og 58 % på drift af rensningsanlæg. De anvender i gennemsnit 6 % af deres faktiske driftsudgifter på kundehåndtering. En opgørelse af investeringer og renoveringer viser, at 83 % af de gennemførte investeringer og renoveringer anvendes til forbedringer og udbygninger af transportnettet, mens 12 % anvendes på renseanlæggene. De sidste 5 % anvendes på øvrige investeringer. Investeringer, (2013 priser) kr./m 3 solgt vand ,10 13,05 17,97 19,49 19,44 23,23 21, Re- og nyinvesteringer (16-22 selskaber - tidligere BM-opgørelsesmetode) Gennemførte investeringer og renoveringer (66-70 selskaber - Investeringer og renoveringer) Planlagte investeringer og renoveringer (70 selskaber - Investeringer og renoveringer) 12 Vand i tal 2014

13 Faktiske driftsomkostninger, 2013 Faktiske driftsomkostninger, 2013 Brøndby Glostrup HOFOR Kbh. Fr. Berg Lyngby-Taarb Gladsaxe Gentofte Ballerup Vallensbæk Lynetten SC Avedøre Mølleåværket Måløv Kun transport Kun rensning Kalundborg Rudersdal Aarhus Hørsholm Aalborg Greve Solrød Fredericia Esbjerg Kerteminde Tårnby Silkeborg Rebild Skanderborg Fredensborg Herning Jammerbugt Vandcenter S Ringsted Randers Horsens Kolding Vejen Skive Viborg Furesø Struer Holbæk Hjørring Thisted Ikast-Brande Fr. Havn Provas Vestfors. Sønderborg Favrskov Varde Svendborg Helsingør Assens Slagelse-Kor Egedal Arwos Fr. Sund Lolland Stevns Roskilde Nyborg Ringk.-Skj. Bornholm Allerød FFV Gribvand Syddjurs Mariagerfj. Hedensted Langeland Tønder Middelfart Sorø Morsø Halsnæs kr./m 3 solgt vand Stor variation på de faktiske driftsomkostninger Det beregnede gennemsnit for de faktiske udgifter for transport og rensning af 1 m 3 solgt vand er 10,70 kr. Der er et stort spænd imellem de enkelte selskabers udgifter, som afspejler de meget forskellige vilkår, som selskaberne drives under. Det er for eksempel topografiske forskelle, forskelle i befolkningstæthed, samt forholdet imellem beboelsesområder og store industrier. Typen af overskudsslam og bortskaffelsesmuligheder har ligeledes betydning for renseudgifterne. Transport Rensning Kundehåndtering Vand i tal

14 REKRUTTERING Én branche - mange muligheder Vandsektoren er ikke kun for blå mænd og aldrende ingeniører, men et attraktivt sted at arbejde for mange, med vidt forskellige baggrunde. Mød to yngre medarbejdere fra branchen, og hør om hvorfor de har valgt at arbejde i et vandselskab. Ingeniøren: Jeg har været ansat i under to år, og allerede nu styrer jeg projekter til over 50 millioner kroner. mine arbejdsopgaver. Jeg har været ansat i under to år, og allerede nu styrer jeg projekter til over 50 millioner kroner. Det er der ikke ret mange andre steder, du kan få lov til.! Navn: Freja Bendixen Nielsen Alder: 27 år Titel: Projektleder, Nordvand. Hvorfor har du valgt at arbejde i et Uddannelse: Civilingeniør, DTU. vandselskab? Ansat i knapt 2 år. - Det var i virkeligheden lidt tilfældigt. Jeg ville bare gerne arbejde som projektleder indenfor det felt, jeg er uddannet i. Opgaverne i det daglige er meget udfordrende, og der er stor variation. Man skal arbejde med mange forskellige typer folk, både rådgivere, advokater og så selvfølgelig borgerne. Samtidig føler jeg også, at mit arbejde giver rigtig god mening - særligt i forhold til klimatilpasning, som jeg arbejder meget med. Hvad er det bedste ved dit arbejde? - At jeg selv kan bestemme. Jeg har meget valgfrihed i forhold til at udføre opgaver og mulighed for at præge Hvad tror du, der skal til for at tiltrække flere yngre medarbejdere til branchen? - Vi skal være mere synlige som branche. Da jeg studerede, anede jeg ikke det var en mulighed at arbejde indenfor vandsektoren. Men der er plads til alle faggrupper i forsyningsbranchen. Specielt som projektleder. Så længe man har en fornemmelse for projektledelse, skal man nok komme efter det tekniske. Hvad gør I i Nordvand for at tiltrække nye medarbejdere? - Jeg har blandt andet deltaget i studiemesser. Her fik vi rigtig mange spørgsmål fra interesserede studerende. Jeg er også medlem af netværket Young Water Professionals. Det er rigtig interessant. Man kan bruge de andres erfaringer uanset om de arbejder med klimatilpasning eller grundvandsbeskyttelse. Det er rart, at man kender folk rundt omkring, og rigtig spændende, at få indblik i deres arbejde. 14 Vand i tal 2014

15 ! Navn: Hans-Christian Damm Obel Alder: 31 år Titel: Kommunikationsmedarbejder, Varde Forsyning. Uddannelse: Cand.mag. i International Virksomhedskommunikation, Odense Universitet. Ansat i 4 år VAND I TAL 2014 Kommunikationsmedarbejderen: Det bedste ved mit job er alsidigheden. Hvorfor har du valgt at arbejde i et vandselskab? - Mit arbejde er rigtigt afvekslende, og jeg har god kontakt med mange typer kolleger, kunder, samarbejdspartnere og virksomheder i det daglige. Det betyder også meget for mig at arbejde med noget, der har så stor indflydelse på folks hverdag. For mange er drikkevand og spildevand en naturlig del af deres liv, de ikke tænker over det. Der har vi som branche en fælles udfordring i at fortælle om vores erhverv. Jeg synes, det er spændende at formidle noget, folk har et forhold til. Hvad er det bedste ved dit arbejde? - Det bedste er alsidigheden. At jeg kan få lov at lave en hel kampagne, have ansvar for at opdatere hjemmesiden og stå for pressehåndtering. Det betyder meget for mig at finde og fortælle de gode historier sammen med mine kolleger. Hvad tror du, der skal til for at tiltrække flere yngre medarbejdere til branchen? - Der skal først og fremmest være jobs, og vi skal være åbne overfor input fra andre faggrupper end de traditionelle. Det vigtigste er, at personen brænder for jobbet. Frem for alt skal vi ud og vise, hvad vi kan. Jeg deltog, sammen med kolleger fra andre vandselskaber, i uddannelsesmesser rundt om i landet. Det var et rigtig godt initiativ. Jeg har også været ude at fortælle om mit job på universitetet efterfølgende. Hvad gør I i Varde Forsyning for at tiltrække nye medarbejdere? - Vi har et samarbejde med innovationslinjen på Varde Handelsskole, som betyder, vi er ude i klassen flere gange i løbet af deres skoletid for at fortælle om forskellige emner indenfor vores branche. Vi bruger også at lade elever/studerende skrive opgaver med os som case. Der er sikkert andre forsyninger, som gør noget lignende. Hvorfor ikke invitere et hold mekanikere ud på renseanlæg og fortælle om motorer, overvågning og styringer? Alt sammen er med til at åbne op for, hvilke muligheder der er i vores branche måske de ikke vælger os lige efter endt uddannelse, men måske senere i deres karriere. Hvis vi i branchen begyndte at benytte uddannelsesinstitutionerne noget mere, kunne det være med til at åbne op for de spændende udfordringer, vi står overfor. Vand i tal

16 ERHVERVSKUNDER Erhvervskunder vil gerne i dialog med deres vandselskab Hvad ønsker erhvervslivet egentligt af deres vandselskab? Det spørgsmål stillede DANVA fire vidt forskellige virksomheder, og ét ønske gik igen. Mere opsøgende vejledning. Er det bedre kvalitet, billigere pris eller mere fleksibel fakturering, som står øverst på ønskelisten hos de mange virksomheder, der får vand fra de danske vandselskaber? Det afhænger måske ikke så overraskende af, hvem du spørger, så DANVA interviewede fire erhvervskunder om, hvad de gerne vil have fra deres vandselskab. Hos virksomheden Dykon, der producerer naturfyldsdyner og - puder er man ikke i tvivl om, at den vigtigste parameter, når det kommer til vand, er prisen. - Specielt vandafledningsafgiften som er temmelig høj, fordi vi har rigtigt meget spildevand. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal betale en formue, når det vand, man leder ud, er utroligt rent. Vores spildevand indeholder kun ekstremt miljøvenlige sæbe- og fedtrester, siger direktør for Dykon, Peter Bøgh Petersen I virksomheden vil man, på grund af de store udgifter til vandafledning, gerne selv behandle spildevandet. - Men vi frygter, at hvis vi foretager en investering i millionklassen, så vi selv kan genbruge spildevandet, bare bliver ramt af yderligere afgifter på sigt, så det viser sig ikke at kunne betale sig, forklarer Peter Bøgh Petersen. Ny betalingsmodel Der har været et politisk ønske om at indføre en mere kostægte betalingsstruktur, der sikrer en større sammenhæng mellem pris og omkostninger ved spildevandshåndtering. Derfor blev der 1. januar i år indført en trappemodel, som betød, at virksomheder, der opfylder visse krav, kan få nedsat deres vandaf- ledningsbidrag. Peter Bøgh Petersen er dog ikke imponeret over den nye betalingsmodel. Han mener, man sparer for lidt. - Trappemodellen forslår som en skrædder i helvede. Den flytter ikke rigtigt noget, når det kommer til stykket, i hvert fald ikke for vores vedkommende, erklærer han. Hos Odense Marcipan er fabrikschef Johnny Engberg noget mere positivt indstillet overfor trappemodellen. Trappemodellen Siden 1. januar 2014 skal spildevandsforsyningsselskaber for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, opkræve den variable del af vandafledningsbidraget på baggrund af en ændret betalingsstruktur (en trappemodel). Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten for den variable del af vandafledningsbidraget falder med stigende vandforbrug. Det variable vandafledningsbidrag fordeles på tre satser eller trin. Trin 1 for vandforbrug op til og med 500 m 3 /år. Trin 2 for vandforbrug fra 500 m 3 /år op til og med m 3 /år. Trin 3 for vandforbrug på over m 3 /år. Når trappemodellen er fuldt implementeret i 2018 betyder det, at kubikmetertaksten for trin 2 er 20 % lavere end trin 1 og for trin 3 vil kubikmetertaksten være 60 % lavere end trin 1. - Vi bruger over m 3 vand om året, så det er godt tiltag overfor erhvervslivet, at man sænker afgifterne. Man kan jo altid diskutere, om det så også er godt for miljøet, men for økonomien og konkurrenceevnen er det fint, siger han. Fabrikschefen er også særdeles godt tilfreds med kommunikationen med vandselskabet. - Jeg synes, vi har en rigtig god dialog med vandselskabet. Den er blevet væsentligt forbedret de seneste år. Selskabet er meget gode til at invitere til møder. Vi har for eksempel en masse spildevand, som består af kølevand, der ikke bliver forurenet, da det er i et lukket system. Det er tidligere blevet lukket ud til et rensningsanlæg, og det koster os penge, og det belaster rensningsanlægget. Her kom vandselskabet selv og foreslog, at vi kunne lukke vandet direkte ud i Odense Havn. På den måde sparer vi vandafledningsafgiften, og deres rensningsanlæg bliver mindre belastet, fortæller han. En ting så Johnny Engberg dog gerne forbedret, og det er faktureringen. - Der har været lidt kludder fra vores forsyningsselskab på vandsiden med fakturering og aflæsning af målere for et par år siden. Der er kommet mere styr på det siden. Men et år var vi helt henne i august, før vi fik en årsafregning, og det var lidt skidt, for vi vil gerne have den så hurtigt som muligt, fastslår han. Hos Odense Marcipan har man målere, der skal aflæses manuelt, men man vil gerne have disse udskiftet med målere, der kan fjernaflæses. - Det gør man i private hjem i dag, så må man også kunne gøre det i virksomheder. Det 16 Vand i tal 2014

17 vil i hvert fald gøre aflæsningen noget mere nøjagtig og hurtig, mener Johnny Engberg, som også gerne så, at man lavede kvartalsafregning, så man slap for at få en stor ekstraregning eller et stort beløb tilbagebetalt en gang om året. - Der er nogle virksomheder, hvor det er rigtigt mange penge, hvis man får en årlig ekstraregning, så er det bedre at få den løbende, siger han Vandets kvalitet Mads Jensen er ejer af et af Danmarks mindste mikrobryggerier, Ikast Mikrobryg, der producerer omkring flasker øl om året. Han bruger liter vand om året til selve brygningen, heraf går cirka halvdelen til kølevand. Kvaliteten af vandet er vigtig for den passionerede brygger for i modsætning til mange andre bryggerier, blødgør han ikke vandet. - Vandets kvalitet svinger alt efter, hvilken boring det kommer fra, men jeg har valgt at sige, at den kvalitet vandet har lige nu, det er den kvalitet, jeg brygger med. Det er så det, der er kendetegnende for mine øltyper, for mit øl skal være et helt naturligt produkt, forklarer han. De forskellige øltypers smag er meget afhængig af, hvilke malttyper man bruger i forhold til vandets indhold af mineraler. Mads Jensen så derfor gerne, at man kunne få hjælp hos vandselskabet med at finde ud af, hvilken slags vand man fik leveret. - Jeg ved godt, at der ligger analyser af vandet på nettet, men det er svært at gennemskue, hvilken boring man får fra. Så hvis man kunne få en kontakt hos vandforsyningen, der kunne give en de prøveresultater, man skulle bruge, så ville jeg vide, hvornår det var bedst at brygge hvilken øltype, siger han. Mads Jensen kunne i det hele taget godt tænke sig mere opsøgende dialog fra vandforsyningen. - Jeg vil gerne vide mere om, hvilke muligheder der er for små erhvervsdrivende. Vandforsyning er jo tit en af de ting, der ligger nederst i bunken, når der er så mange andre ting, man skal styre, så det kunne være rart, at det var den anden vej rundt. Mere rådgivning Teknisk chef hos Fyns almennyttige Boligselskab, Kim Falden, så også gerne, at vandforsyningerne tilbød mere opsøgende rådgivning. - Det ville være fint, hvis vandselskabet inviterede os til orienteringsmøde. I boligforeningen får vi ofte besøg af sælgere, der gerne vil præsentere udstyr som blødgøringsanlæg og kalkspaltere, men man ved jo godt, at sælgerne kommer her, fordi de har et produkt, de vil sælge. Det ville være mere troværdigt, hvis det var vandselskabet, der kom og fortalte, hvilke tiltag man kunne iværksætte, siger Kim Falden Vand i tal

18 PROCESBENCHMARKING DRIKKEVAND Vandtab (ikke registreret forbrug) Drikkevandsselskaberne beregner det ikke registrerede forbrug, også kaldet vandtab i daglig tale, som forskellen mellem den udpumpede vandmængde til ledningsnettet og den vandmængde, der registreres forbrugt hos kunden. Det ikke registrerede forbrug indeholder det direkte tab via utætheder på ledningsnettet, tab ved reparationer og brud på ledninger, udskylninger ved reparationer, og vand brugt ved brandslukning, uautoriseret forbrug samt måleusikkerhed. Note: Der er i registreringen ikke taget højde for evt. efterjusteringer af vandtabet ift. godkendte vandmænger anvendt til efterskylninger ved forureninger o.lign. Det betyder, at der kan være en lille forskel på grafens vandtab og selskaberne selskaberne egenudmeldte vandtab. Vandtabet er svagt faldende For 39 drikkevandsselskaber, der har deltaget i DANVA benchmarking de seneste 5 år, ser det ud til, at det ikke registrerede vandforbrug, kaldet vandtab, er svagt faldende. Selskaberne bruger stadig flere ressourcer på lækagetab, hvor ledningsnettet undersøges for huller, hvor vandet kan sive ud. Selvom ledningsnettet løbende forbedres ses det ikke som et tydeligt fald i vandtabsprocenten, da det fortsatte faldende vandforbrug trækker procenten opad. Ikke registreret vandforbrug (vandtab), ,57 8,56 9,20 8,48 8,29 Gennemsnit af 39 selskaber, som har deltaget i DANVA benchmarking de seneste 5 år. Ikke registreret forbrug (Vandtab), 2013 Ikke registreret forbrug (vandtab), 2013 Varde Fredensborg Fr. Berg Arwos Viborg Ikast Struer Mariagerfj. Verdo Egedal Kalundborg Silkeborg Vandcenter S Esbjerg Glostrup Hjørring Skanderborg Vestfors. Ballerup Ringsted Grindsted Holbæk Aarhus Nyborg Tønder Hørsholm Assens Morsø Sorø Herning HOFOR Kbh. Aalborg Horsens Lyngby-Taarb Birkerød Langeland Svendborg Fr. Sund Fr. Havn Halsnæs amba Gladsaxe Sønderborg Tårnby Roskilde Skive Thisted Helsingør Vejen Rudersdal Ringk.-Skj. Gentofte TREFOR Bornholm FFV Kerteminde Lolland Slagelse-Kor Provas Halsnæs Simpelt gns. Vægtet gns m 3 /km/døgn 8 21% % vandtab Ikke registreret forbrug (Vandtab) (%) Specifikt vandtab (m 3 /km/døgn) 18 Vand i tal 2014

19 ! Navn: Martin Andersen Alder: 31 år Titel: Projektleder, Nordvand i Gentofte. Uddannelse: Civilingeniør, DTU. Ansat siden januar Hvorfor har du valgt at arbejde i et vandselskab? Det var egentlig lidt tilfældigt. Jeg skrev min eksamensopgave om energioptimering af bygninger. Så fandt jeg ud af, at det var spændende at arbejde videre med, og her kan man være med fra start til slut i et projekt. Det oplever man ikke hos rådgivere og entreprenører. Det er fedt både at have muligheden for at være med, både på det overordnede og det mere detaljerede niveau.

20 PROCESBENCHMARKING DRIKKEVAND Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 2013 Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 2013 Brudfrekvens på ledningsnet, 2013 Brudfrekvens (ekslusiv ydre på forhold) ledningsnet, 2013 (eksklusiv ydre forhold) Fornyelse af ledningsnettet Ledningsnettet bliver løbende fornyet for at kunne bevare den høje standard Ikast med lavt vandtab og høj forsy- Vejen ningssikkerhed. Ledningsnettets fornyelsesgrad Varde viser, hvor stor en pro- Ringk.-Skj. Herning centdel af ledningsnettet, der er udskiftet Esbjerg sidste år, sammenlignet med Vestfors. gennemsnittet pr. år for de seneste Ringsted 10 år. De deltagende selskaber har Thisted Fredensborg et ledningsnet der gennemsnitligt er Langeland 36 år gammelt. Der er mange faktorer Grindsted som materialer, geologiske for- Morsø hold og alder, der har indflydelse på, Fr. Havn Bornholm hvornår ledningsnettet fornys. Sorø Egedal Bornholm Arwos Langeland Tårnby Grindsted Rudersdal Vestfors. Struer Kalundborg Viborg Provas Sønderborg Ballerup Herning Fr. Sund Varde Ringk.-Skj. Tønder Halsnæs Vandcenter S Halsnæs amba Fredensborg Hjørring Hørsholm Slagelse-Kor Birkerød Glostrup FFV Horsens Holbæk Ikast Esbjerg Mariagerfj. Roskilde Aarhus Aalborg Fr. Havn Vejen Svendborg Verdo Ringsted Nyborg Lolland Morsø Silkeborg Thisted TREFOR Lyngby-Taarb Helsingør Skive Fr. Berg Kerteminde Skanderborg Assens Gentofte Gladsaxe Simpelt gns. Vægtet gns. 20 Vand i tal ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 % fornyelse Stor variation i brudfrekvens Blandt de deltagende selskaber er der stor forskel på brudfrekvensen, målt som brud pr. 10 km forsyningsledning. Bruddene er opgjort efter, at brud forårsaget af eksterne forhold er fratrukket. Ligeledes er brud på stikledninger ikke medtaget. Eksterne forhold kan være graveskader, påført af entreprenører, som udfører gravearbejder. Årsagen til bruddene kan være alder, rørmaterialer, anboringsbøjler, geologien samt kvaliteten af det udførte arbejde. Vandcenter S Lyngby-Taarb Halsnæs amba Sønderborg HOFOR Kbh. Simpelt gns. Vægtet gns. Årets fornyelsesgrad, % Gns. fornyelsesgrad over de seneste 10 år, % 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 antal brud pr. 10 km ledning Hjørring Skanderborg Kalundborg Halsnæs FFV Viborg Fr. Sund Provas Skive Assens Aalborg Silkeborg Egedal Svendborg Lolland Ballerup Aarhus Arwos Hørsholm Verdo Holbæk TREFOR Helsingør Roskilde Gentofte Rudersdal Birkerød Fr. Berg Gladsaxe gns. alder, år Brudfrekvenspå ledningsnettet 2013 (eksl. ydre forhold) Ledningsnettets gns. alder, år

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik 1 vand i tal Procesbenchmarking giver kunderne overblik DANVA mener, at vandselskabernes vigtigste opgave er at forsyne tilfredse kunder,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Leder DANVA Benchmarking har fokus på forretningen DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Leder DANVA BENCHMARKING HAR FOKUS PÅ FORRETNINGEN DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Vand i tal. DANVA Benchmarking 2013 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA Benchmarking 2013 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA Benchmarking 2013 - procesbenchmarking og statistik Vand Lederi tal! Forsiden: Navn: Steen Holm Alder: 47 år Stilling: Reparatør Arbejdssted: Randers Spildevand Benchmarking giver effektivisering

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

DANVA BENCHMARKING 2014

DANVA BENCHMARKING 2014 DANVA BENCHMARKING 2014 Standardrapport med tal fra 2013 Drikkevandsselskaber 17-10-2014 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 DANVA Benchmarking 2014...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015

Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015 Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015 Drikkevand Miljømål/servicemål Godkendt Andelsselskabet Ejby Vandværk DDS/kvalitetssikringssystem 1 Andelsselskabet Haarlev Vandværk Vandanalyser 1 Andelsselskabet

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 1 vand i tal Fremtidens benchmarking John Hartvig Mølgaard, fmd. DANVAs arbejdsgruppe o mkring benchmarking» Vi skabte branchens foretrukne bench marking

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

Vi tager hånd om vandet

Vi tager hånd om vandet Nordvand Virksomhedsrapport Nordvand virksomhedsrapport Vi tager hånd om vandet FORSIDE Humlebæk Virksomhedsrapport Nordvand Nordvand Virksomhedsrapport. Nordvand leverer drikkevand til ca.. forbrugere

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Automation i forsyningen i 2020. 4. November 2014 Driftschef Arne Svendsen

Automation i forsyningen i 2020. 4. November 2014 Driftschef Arne Svendsen Automation i forsyningen i 2020 4. November 2014 Driftschef Arne Svendsen Disposition Kort om VandCenter Syd Vandsektoren anno 2014 Udviklingstendenser i vandsektoren Et par bud på fremtiden Kort om VandCenter

Læs mere

Præsentationsmøde RoSy Brugerseminar DriftWeb - Giv et praj

Præsentationsmøde RoSy Brugerseminar DriftWeb - Giv et praj Visualisering: BIG Bjarke Ingels Group Præsentationsmøde RoSy Brugerseminar DriftWeb - Giv et praj 27. september 2012 Bjarne Bylov Jensen Helge Tøttrup Stockholmsporten DriftWeb Koncept Og det hænger sammen

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere