Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende"

Transkript

1 Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende bankvirksomhed Memorandum of Understanding (MoU) mellem centralbankerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige Indledning Centralbankerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har alle et ansvar for national finansiel stabilitet og en rolle som eventuelle ydere af likviditet i en nødsituation. Den øgede forekomst af grænseoverskridende bankvirksomhed og banketableringer indebærer en øget risiko for, at en finansiel krise i en nordisk bankkoncern kan have indvirkning på den finansielle stabilitet i flere af landene. Centralbankerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har derfor udarbejdet dette MoU med det formål at understøtte håndteringen af en sådan situation. Følgende synspunkter ligger til grund for MoUet: Samarbejdet mellem centralbankerne understøttes, hvis der etableres en struktur for krisehåndtering og informationsudveksling. I tilfælde af en finansiel krise er det vigtigt, at samarbejdet mellem centralbankerne fungerer hurtigt og effektivt. Et ikke juridisk bindende MoU er et velegnet instrument til at understøtte samarbejdet mellem centralbankerne uden at indskrænke deres fleksibilitet som selvstændige institutioner. MoUet mellem de nordiske centralbanker bygger på og konkretiserer de MoUer, som er indgået mellem centralbankerne og tilsynsmyndighederne indenfor ECBS vedrørende dels krisehåndtering og dels betalingssystemer. MoUet vil ikke påvirke eller omgå de nationale myndigheders beføjelser og deres internationale forpligtelser eller aftaler om samarbejde. MoUet udgør en generel ramme. Hvis det findes hensigtsmæssigt, kan de nordiske centralbanker herudover indgå separate MoUer omhandlende mere detaljerede former for samarbejde og informationsudveksling vedrørende håndtering af kriser i særskilte, navngivne bankkoncerner. Parterne bag dette MoU er enige om følgende: 1. Omfanget af grænseoverskridende samarbejde i krisehåndteringssituationer 1.1. MoUet vil finde anvendelse i tilfælde af en finansiel krise i en nordisk bank med virksomhed i to eller flere nordiske lande.

2 2 2. Forudsætninger vedrørende solvens og likviditet 2.1. Ansvaret for at håndtere en finansiel krise i en bank påhviler først og fremmest bankens ejere og ledelse. Problemer i dele af en bankkoncern forventes at blive løst ved at udnytte den samlede styrke i koncernen. Likviditetsstøtte fra centralbankerne vil derfor kun undtagelsesvist kunne komme på tale Likviditetsproblemer i en bank kan være af forskellig karakter. Normalt vedrører problemerne hele bankgruppen eller koncernen. Undtagelsesvist kan problemerne være lokale, eksempelvis som følge af tekniske nedbrud i betalingssystemer. Som et generelt princip gælder dog, at i de tilfælde, hvor moderbanken ikke kan finansiere sig på markedet eller gennem centralbankens normale likviditetskanaler såsom pengepolitiske kreditter eller intradag kreditter, kan datterbankerne heller ikke. Omvendt gælder det, at så længe moderbanken kan finansiere sig på markederne, kan denne altid finansiere datterbankerne Hvis et likviditetsproblem omfatter hele koncernen, vil likviditetsstøtte uundgåeligt komme hele koncernen til gode. En beslutning af en eller flere centralbanker om at yde eller ikke yde likviditetsstøtte til en grænseoverskridende nordisk bank kommer således også til at få konsekvenser for de øvrige nordiske centralbanker I samtlige nordiske centralbanker er en af forudsætningerne bag en beslutning om at give likviditetsstøtte, at den berørte bank ikke bedømmes at være insolvent. Hvis banken vurderes at være insolvent, eller solvensen anses for at være usikker, skal centralbankerne umiddelbart kontakte de respektive landes relevante ministerier Et solvensproblem i en bankkoncern kan ramme enkelte institutter indenfor koncernen og behøver således ikke omfatte samtlige koncerninstitutter eller koncernen som helhed. Moderbanken eller koncernen kan være insolvent og således have behov for at sælge en solvent datterbank for at kunne svare sin gæld. En datterbank kan være insolvent og behøve finansiel støtte fra sin moderbank for at kunne svare sin gæld.

3 3 3. Krisegruppe 3.1. I tilfælde af en krise er det vigtigt, at centralbankerne har en kriseorganisation, som muliggør effektiv indhentning og analyse af information for hurtigt at kunne vurdere behovet for og forslag til hensigtsmæssige tiltag. For at sikre dette, etableres en kontaktgruppe med en repræsentant fra hver af de berørte centralbanker samt en stedfortræder, som indtræder ved den ordinære repræsentants forfald I tilfælde af en krise omdannes kontaktgruppen til en krisegruppe. Hver repræsentant skal, i forbindelse med sit arbejde i kriseorganisationen, have mulighed for direkte kontakt med "sin" centralbanks ledelse Hovedformålet med krisegruppen er, at alle centralbanker hurtigt skal kunne få adgang til den samme information, og at der skal være mulighed for direkte at diskutere og samordne eventuelle tiltag Den centralbank, som først identificerer en potentiel krise, aktiverer krisegruppen. Centralbanken i det land, hvor ledelsen af koncernen i praksis har sit hovedsæde, har derefter ansvaret for samordning af krisehåndteringsgruppens fortsatte arbejde Hvis det er formålstjenligt, og det rent tidsmæssigt kan lade sig gøre, kan hver centralbank lade sin repræsentant eller dennes stedfortræder være fysisk tilstede i krisegruppen Hvis noget medlem af krisegruppen ønsker det, kan der anmodes om, at der bliver talt engelsk i krisegruppen, og at beslutningsgrundlaget til centralbankernes ledelse (beskrives nærmere under punkt 4.1 nedenfor) bliver affattet på engelsk. 4. Krisegruppens arbejdsopgaver 4.1. Krisegruppen har ansvaret for at udarbejde et beslutningsgrundlag til centralbankernes ledelser med henblik på en eventuel beslutning om likviditetsstøtte eller andre tiltag. Beslutningsgrundlaget bør udover oplysninger om systemvigtighed og solvens også indeholde oplysninger om eventuelle forskelle i holdninger mellem centralbankerne. Beslutninger træffes i hver enkelt centralbank efter beslutningsproceduren gældende for denne.

4 Krisegruppens første opgave er gennem direkte kommunikation med bankens koncernledelse at kortlægge koncernens situation i henseende til likviditet, solvens og andre relevante faktorer Krisegruppen bør så snart som muligt tage kontakt til de for bankkoncernen ansvarlige tilsynsmyndigheder i de nordiske lande for at udveksle information samt anmode om en bedømmelse af koncernens og dens enkelte bankers solvens Krisegruppen kan også kontakte andre personer indenfor eller udenfor centralbankerne for at indhente information eller gennemføre en analyse af den opståede situation Krisegruppen skal, når den bliver bedt herom, udarbejde et grundlag for centralbankernes og andre myndigheders kontakt til internationale organer, eksempelvis EU-kommissionen og ECB, som skal kontaktes i henhold til aftaler, eller som på anden vis har ret til at blive informeret/konsulteret. 5. Informationsudveksling 5.1. Såvel intern information mellem centralbankerne som ekstern information gennem medierne bør indholdsmæssigt så vidt muligt koordineres i krisegruppen Kommunikationen med den berørte banks tilsynsgruppe, i det tilfælde en sådan er etableret, varetages af krisegruppen. Derimod varetager de enkelte centralbanker kommunikationen med de respektive landes tilsynsmyndigheder og ministerier Kommunikationen med koncernen bør, efter at krisegruppen er aktiveret, i første omgang foregå mellem denne og koncernens ledelse. Koncernledelsen forventes at informere koncernens banker, uanset i hvilket land disse er beliggende I det tilfælde, hvor de nordiske centralbanker har oprettet et separat MoU vedrørende en navngiven finanskoncern, udpeges en af centralbankerne som ansvarlig for at udarbejde og regelmæssigt opdatere en faktabog med relevant offentlig information om koncernen. Formålet med faktabogen er at give centralbankerne en

5 5 fælles viden om strukturen i koncernens virksomhed og balancesammensætning. Cheferne for de nordiske centralbanker, Stykkishólmur, juni 2003 Danmarks Nationalbank Finlands Bank Bodil Nyboe Andersen Matti Vanhala Norges Bank Sedlabanki Íslands Svein Gjedrem Birgir Ísleifur Gunnarsson Sveriges Riksbank Lars Heikensten

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 CORPORATE GOVERNANCE 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning...4 1. Komitéens arbejde...4 2. Målgruppe... 5 3. Soft law og dens betydning...

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014 CORPORATE GOVERNANCE 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning...4 1. Komitéens arbejde...4 2. Målgruppe... 5 3.

Læs mere

Anbefalinger for god Selskabsledelse

Anbefalinger for god Selskabsledelse Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéen for god Selskabsledelse August 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Komitéens arbejde... 3 2. Målgruppe... 3 3. Soft law og dens betydning... 3 4. Aktivt

Læs mere

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber December 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 4 I Indledning... 6 I.I Målgruppen... 6 I.II Soft law og dens betydning for selvstyreejede

Læs mere

God foreningsledelse i Muskelsvindfonden

God foreningsledelse i Muskelsvindfonden God foreningsledelse i Muskelsvindfonden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Medlemmernes rolle og samspil med organisationsledelsen... 3 2.1 Udøvelse af ejerskab og kommunikation... 3 2.2. Aktiver

Læs mere

Forretningsorden for direktionen Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Forretningsorden for direktionen Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Forretningsorden for direktionen Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Indhold: 1 Anvendelsesområde og formål... 3 2 Ansættelse af direktionen... 3 3 Direktionens sammensætning... 3 4 Direktionsmøder og

Læs mere

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater.

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater. Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse (Lovpligtig rapport for god selskabsledelse for 2014, jf. artikel 107b i Årsregnskabsloven) Denne redegørelse indeholder en beskrivelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF 17.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 335/1 19I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) DIREKTIVER

Læs mere

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber)

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber) Bilag 1 Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber) Indholdsfortegnelse Indledning Omfanget af denne standard 1-2 Udvidet gennemgang af årsregnskabet

Læs mere

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Anbefaling /følger anbefalingen af følgende grund: 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Retningslinjer for brug af interne modeller

Retningslinjer for brug af interne modeller EIOPA-BoS-14/180 DA Retningslinjer for brug af interne modeller EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49 69-951119-19; email: info@eiopa.europa.eu

Læs mere

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode September 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anvendelsesområde... 3 3. Samtidig underretning... 4 3.1. Hvordan skal underretningen

Læs mere

Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse

Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.86 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bilagsoversigt...3 Forord...4 Kapitel 1. Rammeaftalens område,

Læs mere

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 1 INDHOLD A. Soft law og dens betydning... 3 B. Følg eller forklar-princippet... 4 C. Rapportering... 4 Anbefalinger for

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.5.2003 KOM (2003) 284 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om modernisering af selskabsretten og forbedret

Læs mere

Staten som aktionær. Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet

Staten som aktionær. Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Staten som aktionær Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Januar 2004 Staten som aktionær, januar 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 2 og 5, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og implementerer

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18.

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18. Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013 Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab for danske selskaber, der

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

Personalestyrelsen. Vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering

Personalestyrelsen. Vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering Personalestyrelsen CFU Vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering November 2004 Vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering Vejledning

Læs mere

Fonden Station Next oversigt over efterlevelse af Anbefalinger for god selskabsledelse

Fonden Station Next oversigt over efterlevelse af Anbefalinger for god selskabsledelse Fonden Station Next oversigt over efterlevelse af Anbefalinger for god selskabsledelse Anbefaling Selskabet følger Selskabet følger ikke Selskabet følger/følger ikke anbefalingen af følgende grund: 1.

Læs mere