Mit Ur. Af Aage Mikkelsen, Silkeborg. Helligkilden ved Helligkildegaard.
|
|
- Kurt Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mit Ur Af Aage Mikkelsen, Silkeborg Denne overskrift har ikke noget at gøre med hvad klokken er. Derimod har overskriften noget at gøre med, at jeg gerne i det efterfølgende vil prøve at skrive noget om den ældste del af min familie. (Som jeg kender til.) Ur er en sumerisk oldtidsby, nævnt i det gamle testamente som Abraham s hjemstavn. Abraham nævnes som det israelske folks stamfader. Navnet betyder i øvrigt»fader til en mængde«. Hvem var så min Abraham, og hvor ligger mit Ur? Ja, min Abraham i lige mandslinie hed Poul Madsen Kjær(k). Mit Ur har ligget og ligger på Thyholm i egnen omkring Hvidbjerg. Jeg har besøgt egnen flere gange, og også fundet navnene på nogle gårde, som jeg senere vil vende tilbage til. Et meget smukt sted på denne egn er der hvor»helligkilde«ligger. Se foto. Jeg kan anbefale at tage hen og se denne kilde, hvis man har tid og lejlighed. Det er fascinerende at se på, hvordan det rene klare kildevand vælder op fra bunden af kilden. Det er i øvrigt utænkeligt, at Poul Madsen Kjær ikke skulle have kendt denne lokalitet. Lidt sjovt at tænke på. I den forbindelse lige en lille sidebemærkning. Jeg har læst om - jeg ved ikke hvor mange kilder i Danmark - men jeg har, så vidt jeg Helligkilden ved Helligkildegaard. 8
2 erindrer aldrig læst om en, som ikke var - hellig. Helligkilde har sikkert eksisteret allerede da den første jæger- og fiskerbefolkning efter istiden kom til disse egne. I året 1360 (det er meget længe siden - den gang var Valdemar Atterdag konge i Danmark) nævnes den i et biskopbrev vedrørende gods, tilhørende Vestervig kloster, som»hellekield marck«i Hvidbjerg sogn. Endnu omkring 1880 søgtes kilden Sct. Hans aften. Iøvrigt har kilden tidligere været så vandrig, at den kunne drive en vandmølle. Ved hjælp af opstemning - naturligvis. Tilbage til Poul Madsen Kjær. Det var ikke blot et fremragende slægtsforskningsarbejde at finde tilbage til Poul Madsen Kjær. For mig at se, var det slægtsforskningsarbejde, men - kombineret med et eminent stykke detektivarbejde. Altså kan det fastslås, at min Abraham i lige mandslinie hed Poul Kjer(k). Nu skal vi have fru Anna Overgaard - Hindsels - på banen. Det er just Anna Overgaard, som fandt - the missing link - tilbage til Poul Kjer. Herom skriver Anna Overgaard til mig i et brev fra den 7/ som følger:»som svar på Deres brev af 5/9 skal jeg gerne give lidt videre af, hvad jeg ved om Poul Kjer(k). Jeg er selv meget interesseret i Chr. Poulsen Helligsøe (som er en søn af Poul Madsen Kjær - AaM`s bem.) og hans afstamning, og har brugt megen tid på at finde frem til, hvem hans forældre var. Noget der støttede mig i min formodning var kirkebogens oplysning om Chr. Poulsen Helligsø s giftermål med Mette Christensdatter. Der står nemlig: 22 p. trin ægteviede (i Hvidbjerg) Christen Kjær og Mette Christensdatter får Christen Kjær en datter - Johanne som dør 6 uger gammel. Siden blev han i kirkebogen nævnt som Chr. Poulsen eller Helligsøe. Af de mange børn fra hans 3. Ægteskab er der kun et par af pigerne, jeg ikke ved noget om. Men det kan jo komme. Det er Dem sikkert bekendt, at Christen Kjær havde en søster Johanne. (nej kære læser - og Anna Overggard - det var mig ikke bekendt - Anna Overgaards niveau er alt for højt for mig).»johanne«- blev for øvrigt som fadder kaldt Johanne Kjær. Godt set Anna Overgaard!»Johanne«blev gift med Christen (Larsen) Hedegaard fra Refs Hedegaard, antagelig søn af Lars Madsen i Hedegaard. Johanne og Chr. Hedegaard bor først i Semb, men flytter siden til Odgaard i Lyngs, hvor jeg går ud fra, at Mads Larsens kone er fra.«såvidt Anna Overgaard i denne omgang, men hende vender vi tilbage til, ikke én, men flere gange i min lille beretning. Ifølge min gamle historielærer er der i verdenshistorien sket to ting af væsentlig betydning. Verdenshistorien kan således i en vis forstand, fortælles på et minuts tid. Det første væsentlige der sker er, at nogle nomader som befandt sig i området imellem Eufrat og Tigris slog sig ned og blev fastboende. Det andet er indførelsen af industrialiseringen i England i 1800 tallet. Sådan! Det er ikke min måde at fortælle historie på, så jeg vender tilbage til min noget mere detaljerede familiekrønnike. Tilbage til Poul Kjær(k). Det er meget sparsomme oplysninger der findes om ham. Anna Overgaard skriver:»det første, som jeg med sikkerhed ved om ham er, at han i året 1688 omtales som fæster af et par steder, som ejes af herr Peder Hvidbjergs arvinger. (Peder Hvidbjerg var præst og provst i Hvidbjerg). Det første sted af hartk Det andet sted Da Christen Kjær ( Poul Madsen Kjær`s søn) iboende gård i 1766 (i Semb) netop er af hartk må man kunne gå ud fra, at det er den samme ejendom, som faderen havde. Jeg gætter på at det er det senere matr. nr. 3.»Det gætter jeg også på, når Anna Overgaard gør det.«anna Overgaard, Hindsels fortsætter, som følger:»et skifte efter Poul Kjær har jeg ikke, men i skiftet efter Chr. Poulsens 2. Kone, Maren Pedersdatter i 1766 ses omtalt et skøde, udgi- 9
3 vet af salig Poul Madsen Kjærs hustru, Anna Nielsdatter af Semb i Hvidbjerg sogn dateret 24. August 1731, hvoraf det ses, at stervboet derefter er ejere af hartk. 1 td. udi en ødegård her i Semb kaldet Olufsgaard. Den 20/ får Poul Madsen Kjær fæstebrev på hartk af Jørgen Schytte (provstigods).«anna Overgaard slutter brevet til mig således: Tilbage er jo flere ubesvarede spørgsmål. Hvor kommer Helligsønavnet fra? Chr. Poulsen Helligsøe er jo født i Semb ca når faderen allerede i 1699 har en gård der. Hvad med Kjær-navnet eller Kjerk? Der var ganske vist fra ældre tid noget, der hed»volskjær«= Oleskjær i Semb. Kan det have med Olufsgaard og Kjær at gøre?»det kan det nok.«(aa. M s bem.) Hvor fik Chr. Poulsen Helligsø sin velstand fra? Han havde jo meget jordegods. Han havde blandt meget andet også ejet Dalgaard i Refs, hvor datteren Johanne (gift med Poul Pedersen) kom til at bo. Min kommentar til spørgsmålet om, hvor Chr. Poulsen Helligsøe s jordegods kom fra, vil jeg helst formulere som et spørgsmål. Kan han have giftet sig til noget af det? Så vidt jeg ved, er det aldrig blevet undersøgt, og jeg føler mig ikke kompetent til at gøre det. Anna Overgaard skriver videre:»jeg har en formodning om, at Chr. P. H. s 2. Kone Maren Pedersdatter var fra Dalgaard.«Hvor mon den ligger? Jeg har aldrig boet i Thy. Som det vil fremgå af ovenstående, tilkommer æren for at disse oplysninger er kommet frem ikke mig, men derimod Anna Overgaard. Når jeg bringer disse oplysninger frem her, er det fordi, jeg mener, at de er af en så fremragende kvalitet - set med lokalhistoriske øjne - at de efter min mening bør komme en større kreds af Årbogen s læsere til kendskab. Der er naturligvis en risiko for, at det højst kan interessere eventuelle slægtsforskere, men den risiko løber jeg så. Poul Madsen Kjær døde i Semb i Hvor han er født vides ikke. Kan man måske forestille sig, at han på en eller anden måde har haft tilknytning til Helligsø, så det er der fra navnet stammer? Hvis vi går lidt tættere på Christen Poulsen Helligsøe, så kan vi i et skifte efter hans 2. kones død læse følgende:»anno 1766 den 23. October som rette 30te Dag efter Dødsfaldet indfandt sig på Skifte Forvalterens, Høyædle og Velbaarne Hr. Etats Raad og Amtmand Hauchs vegne, underskrevne Jens Stadel fra Høyris hos Selv-Eyer Bonden Christen Poulsen Helligsøe i Semb i Hvidbjerg Sogn paa Thyeholm udi Sterfboen efter hans afg. Hustrue Maren Peders-Datter for at tage denne Sterfboes efterladenskaber under lovlig Registrering og Vurdering til viidere paafølgende Skifte og deeling i tiden at tilendebringe imellem Enkemanden, forn.te Christen Helligsøe paa den eene og hans med bemelte hans afg. Hustrue i Ægteskabet sammenavlede børn og Arvinger paa den anden Siide, som ere følgende:«herefter følger børnenes navne og en fire sider lang opgørelse over dødsboets løsøre. Kvægbesætning m.v. Til slut står der:»summa Wurderingens Beløb 311 Rdlr. 2 Mk. 4 Sk. Så følger vurderingen af de gårde som Chr. P. H. ejede - og det var ikke så lidt jordegods. Et Skiøde, udgivet af Sal. Poul Madsen Kiærs Hustrue Anna Niels Daatter af Semb i Hvidbjerg Sogn, dateret 24. August 1731, hvoraf sees, at Stærfboen derefter er Eyere af Hartkorn 1 Td. udi eén øde Gaard her i Semb, kaldet Olufsgaard, som er henfæstet efter foreviiste Revers Fæste-brev til Enkemandens Søn Poul Christensen i bemelte Semb for aarlig afrgift 1 Rdlr. 3 Mk. (Som den opmærksomme læser vil have bemærket bekræftes hermed endnu en gang, at Poul Christensen Helligsøe er en søn af Poul Madsen Kiær. Det blev jeg faktisk først selv opmærksom på, ved korrekturlæsning af mit skriveri. AaM.) En Gaard, beliggende her i Hvidbjerg sogn paa Thyeholm, Grudgaard kaldet. (Det hedder gården den dag i dag AaM.) Ifølge Skiøde udgivet af Hr: Magister Wilhelm Rogert, forrige Sogne Præst til Hvidbjerg og Lyngs-Meenigheder, er Sterfboen Eyere af et 10
4 Huus udi i Semb Bye, Krogsboel kaldet. Huuset beboes af Else Christens Daatter. Én af Sr. Peder Isagger til Hindsels udstæd Skiøde paa en Bondegaard her udi Semb, Hvilken Gaard og Eyendom efter forefunden Revers Fæste-brev i Fæste overladt Enkemandens Søn Poul Christensen. Et stæd udi i Lyngs Sogn på Thyeholm, som er bortfæstet til Erich Justesen og Niels Korsgaard. Et Skøde hvorefter Sterfboen er Eyere af Halvdelen af en Veir Mølle i Hvidbjerg Sogn, Thorshøy Mølle kaldet. (Er der nogen af»årbogens«læsere, som ved, hvor den ligger/har ligget?) Enkemanden fremlagde et Skøde udgivet af Velbaarne Hr. Major Poul v. Klingenberg til Wolstrup, Tandrup og Koustrup iflg. hvilket Sterfboen eyer 3 Stæder beboet af hhv. Christen Tømmermand, Niels Jensen og Mogens Jensen. Et Skiøde udstæd af Velædle Sr. Jørgen Billerschou til Weiberggaard under dato 12te Februar 1764 paa Stærfboegaarden her i Semb beliggende. Derudover ejer Chr. P. H. et par mindre jordløse huse - også der på egnen. Hvad sker der i Danmark i den periode, som vi her beskæftiger os med? Ja - vi er jo da f. eks. i Tordenskjolds tid. Perioden mellem 1640 og 1720 plejer man jo at kalde»svenskekrigene.«det får mig til at tænke på en anden gren af min familie nemlig Ascanius slægten. Det var en præsteslægt. Navnet»Ascanius«er opstået ved, at den ældst kendte af denne familie kom fra Assens. Han hed Saxo Henriksen Ascanius. Han var født i 1650 og døde i Navnet var blevet»latiniseret«, som det var på mode blandt den tids gejstlige. Et langt senere eksempel på denne foreteelse var Erik Scavenius ( ). Han var fra Skagen. Hans navn siger»årbogensvoksne«læsere noget. Saxo Henriksen Ascanius var sognepræst i Boddum - Ydby - Hurup fra Ved at gå lidt tættere på ham, kan vi få bekræftet, at der under svenskekrigene faktisk også nåede svenske tropper til Thy. Om ham kan man nemlig læse følgende:»da man en gang ville forskrække ham med at svensken kom, sagde han:»kommer han, så kommer han«satte en gang 3 svenske Officerer under Bordet med de Ord:»Saa Skam. See der Karle. Den som kommer først ud, faaer saa Skam, see der, Hug.«Det er da lidt flot, at det er muligt ordret at gengive, hvad en mand udtalte for ca. 300 år siden. Det er også kun muligt, fordi manden lige præcis var - præst. Den gang - og måske endnu - jeg ved det ikke - skrev præster nemlig biografi om deres forgænger i embedet. Det gjorde degne for øvrigt også. Ja - og så var det da også i året 1733 at bønderkarle blev stavnsbundne. I første omgang fra års alderen. Det er lidt svært at lade være med at nævne en anden af den tids»berømtheder«. Hans navn var Chr. Jakobsen Drakenberg. Nogle af»årbogens«læsere vil være stødt på det navn før. Mit leksikon - udgivet i køber hans historie og skriver om ham:»c. J. Drakenberg dansk/norsk sømand ( ) er blevet bekendt både for sin usædvanlige levealder (146 år) og sin usædvanlige løbebane. Selv hævdede Drakenberg, at han havde været sømand/mariner under Tordenskjold. En senere tids historikere har pillet den historie totalt fra hinanden, men selv Jeppe Aakjær, som var en habil historiker købte den»and«. Jeg kan vel passende afslutte oplysningerne om Chr. P. Helligsøe med lige at nævne, at han blev en gammel mand - og iflg. kirkebogen far til 22 børn i de tre ægteskaber, han havde levet i, samt at værdien af hans samlede jordegods udgjorde rd. Det var på det tidspunkt en ganske net sum. Vi skal have fat i Chr. P. Helligsøe s fjerde søn af første ægteskab. Han hed Lars Christensen Hedegaard og blev født den 6/ i Hvidbjerg på Thyholm i Revs herred. Han er min ane nr. 32 og den, som fører os frem til Refs Hedegaard. Han fik fæstebrev på 11
5 Revs Hedegaard i Det var hele gården han fæstede. I 1785 nævnes han ligeledes som fæster, og det gør han også, da han i 1793 købte gården. Man må altså gå ud fra som givet, at Lars Christensen Hedegaard har været eneste fæster og beboer af Refshedegaard fra 1770, til han bliver ejer af gården i Her vil jeg gerne have lov at indskyde, at Anne Overgaard har udarbejdet en liste over, hvem der i tidens løb har været ejere og fæstere af Refs Hedegaard. Denne liste går tilbage til 1682 hvor der nævnes Mads Lauritsen Hedegaard, som er født ca Om denne liste skriver Anna Overgaard:»Jeg er også meget interesseret i Refs Hedegaard. Det er spændende, at man kan komme så langt tilbage i den samme slægt på den samme gård.«dette med, at vi i denne historie nu er så langt tilbage som året 1631 giver mig lejlighed til at fortælle en af den slags historier, som jeg holder så meget af. Nemlig dem som fortæller noget om, hvad der skete på den tid i Danmarkshistorien, som vi just her og nu beskæftiger os med. I 1631 er vi på Maren Spliid s tid. Maren Spliid var, som nogen vil vide fra Ribe. Hun blev anklaget for at være heks. Hendes mand var skrædder og værtshusholder i Ribe. Byen havde imidlertid endnu en skrædder. Han blev en aften lidt voldsom på Maren s mands - Laurids Spliid s værtshus, og Maren smed ham ud. Det var katastrofalt. Det skulle hun have ladet sin mand gøre. At en kvinde smed en mand ud af et værtshus, var for manden simpelt hen utåleligt. Skrædderen som Maren havde smidt ud blev syg. Tilmed gik hans forretning dårligt, så han anklagede Maren for at være heks! Set med den tids øjne. Ja men naturligvis. Nu om stunder ville vi sige - unaturligvis. Maren endte da også i Blåtårn i København, hvor selveste majestæten Christian den fjerde overværede hendes vandprøve. Den bestod hun ikke. Det var der ingen, der gjorde. Vandprøven var så viseligt indrettet, at hvis man ikke druknede, så var man heks. Hun blev sendt tilbage til Ribe, hvor hun endte sine dage - som heks - på bålet. Hun blev dog udvist den nåde, at hun havde en sæk krudt bundet på ryggen, da hun blev sat på bålet. Dette her fortæller lidt om, at på trods af Christian den fjerdes mange fortræffelige egenskaber, så var han dog et offer for den sene middelalders imbicile overtro, og det har hans undersåtter - herunder Poul Kjær - også været! Tilbage til Lars Christensen Hedegaard. Da han køber gården begynder skødet, som er dateret den 14/ og tinglyst den 1/8 samme år, således:»jeg underskrevne Christen Oddershede boende i Dover by, Ydby sogn tilstår herved og vitterliggør at have solgt og afhændet, ligesom jeg også herved sælger, skøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til velagte Lauritz Christensen boende i Refshedegaard den mig tilhørende gård Refshedegaard, som køberen bebor og hidtil i fæste haft haver, der er beliggende i Ydby sogn, Refs herred, Vestervig amt. Fra Lars Christensen Hedegaard`s hånd foreligger der nogle skriftprøver. Noget som vi i dag ville kalde en slags eksamensopgaver. Kopi af disse skriftprøver er jeg kommet i besiddelse af igennem fru Linne Hedegaad tidligere Refs Hedegaard. Det pudsige ved det er, at det ene af papirerne er underskrevet Lars Christensen Heddegaar. Sådan staver han faktisk sit navn altså i det ene tilfælde. I det andet tilfælde, som i parentes bemærket er skrevet med en mere stilistisk håndskrift underskriver han sig Lars Christensen Helligsøe. Det ene skriftstykke er dateret Hvidbjerg skole den 22. Februaris anno Her er noget som forvirrer mig lidt. I 1761 må Lars Helligsøe være omkring år, og så gammel har han næppe været, da han forlod skolen. Det normale var vel, at man gik ud af skolen, når man blev konfirmeret. Det med, at det er fra Hvidbjerg skole, ser jo rigtigt nok ud. Da han kommer ud af skolen er han formentligt forsat hjemmeboende i Hvidbjerg og kommer først senere til Refs Hedegaard i Ydby. I øvrigt kan et uddrag af, hvad han skrev vel give et tidsbillede. Jeg har ved flere tidligere lejligheder konstateret, at vore forfædre som f.eks. her i 1700 tallet var betydeligt mere religiøse end de fleste af os er i dag. Her følger en lille smagsprøve - i Linne 12
6 Hedegaards oversættelse:»en fattig æres for sin vidskabs skyld og en rig æres for sin rigdoms skyld. En viis søn skal glæde sin fader, men en dårlig søn er en moders græmmelse.«jeg ved ikke helt hvorfor, men dette her får mig krønnikeskriveren - til at tænke på et mundheld, som min mor brugte. Mor sagde:»der er altid en forfærdelig vitteværdighed ( jeg aner ikke om det er rigtigt stavet) når en fattig mand er fuld - og når en rig mand skal begraves.» Mor var indfødt thybo. Udtrykket er således ægte nok.. Tilbage til den religiøse tekst.»herren lader icke en retfærdiges Siel hungre, men hand skal udstøde de ugudeliges Plagerie. En falsk Haand giør arm, men dend flitiges Haand giør riig. En retfærdiges ihukommelse er en Velsignelse, men de ugudeliges Nafn skal raadne«. Den sidste bemærkning i ovennævnte skriftstykke er ret karakteristisk for den tid. Det var jo den gang præsterne var herremændenes og adelens forlængede arm. Præsternes forkyndelse havde en»skjult dagsorden«, som gik ud på at holde bønderne på den plads og i den (under)stand, som de var født ind i. En tankeassociation i den forbindelse. Da jeg var soldat i Odense i midten/slutningen af 1950 erne ville lederen af KFUM s soldaterhjem altid så gerne, at vi skulle synge en sang, hvori følgende bevingede ord forekom:»den som byder lyder først, den som tjener han er størst«. Det er naturligvis noget sludder, for den som tjener, han lyder jo også - først. Hvis en læser skulle komme på den tanke, at jeg har noget imod islamiske fundamentalister, og/eller missionsfolk, så har vedkommende fuldkommen ret. Selv min far som jeg mener var et troende menneske, sagde, at hvis du køber en ko i Jesu navn, så er den trepattet. Jeg må antage, at denne udtalelse er en såkaldt»sæj«al den stund, at jeg ikke behersker det sprog, som vel må kaldes»thybomål«, så er det i alle tilfælde ikke noget, som jeg har fundet på. Vi skal tilbage til Lars Christensen Hedegaard. Han var den ældste i slægten, som min far har»kendt«. Chr. P. Helligsøe har min far aldrig hørt om. I 1932 har min far forsøgt at komme længere tilbage i historien ved hjælp fra en mand fra Landsarkivet i Viborg. De oplysninger som derved kom frem var forkerte og ledte hele familieforskningen på vildspor. Først i 1968 da jeg med særdeles sagkyndig assistance fra arkivar Henning Paulsen genoptog efterforskningen, blev trådene redt ud. Min far havde fået oplyst, at Lars Christensen i Refs Hedegaard skulle være nævnt med tilnavnet Kappel. Det var forkert. Der var ganske vist en Lars Christensen Kappel, men han hørte hjemme i Hundborg herred, han nævnes i Nørretoft (Nordentoft?) og synes at være broder til Poul Christensen Kappel, der i 1781 var borger og indvåner i Thisted. Heraf kan man lære, at man skal træde varsomt, når man går efter sine kilder. Hvis ikke det, som man finder frem til er rigtigt, så er det hele temmelig værdiløst. Bortset fra det, så kan jeg - og måske også mine eventuelle læsere - godt lære noget af den»forkerte«lars Christensen. I et udskrift af Ulstrup gods fæsteprotokol kan man læse følgende:«kiendes jeg underskrevne Peder Mortensen, fuldmægtig ved Ulstrup og herved vitterlig giør at have stæd og fæst, og hermed stæder og fæster til velagte unge Karl Lars Kristensen, som med foreviisende rigtig Pas af Dato 6te April dette Aar fra Føede Stavn er afskeediget, én mig i Ydby Sogn tilhørende egen stæd Bondegaard Refs Hedegaard kaldet, som sal. Mads Lauridsen sidst i Fæste havde og fradøde.«inden jeg fortsætter, har jeg lige en lille kommentar. Det var jo altså også let at gå i en slægtsforskningsmæssig fælde, når både ejeren og fæsteren af den samme gård hed det samme. Herefter følger en række forpligtelser, som i h.t. skødet skal opfyldes - og så - følger denne bemærkning:»da hand derimod for ald Kiørsel, Hoverie, Ægt og Arbejde sin Livstiid skal være befried«. Skødet er underskrevet den 6te Junii 1770 og fortæller således noget om den tids livsbetingelser. I øvrigt er»ægt«og»arbejde«blot to forskellige ord for det samme begreb. Ligesom vi nu om stunder siger slide og slæbe. Med ovenstående har jeg fortalt, hvad jeg har af oplysninger om Lars Christensen Hedegaard 13
7 bortset fra, at jeg ved en henvendelse til Hærens arkiv nu underlagt Rigsarkivet, fik at vide, at han formentlig aldrig har været soldat. Med sikkerhed kan det ikke siges, men det er overvejende sandsynligt. Den»fornøjelse«er der ikke mange af min forfædre, som har undgået. Lars Christensen Hedegaard s søn skal jeg ikke beskæftige mig med. Det har jeg gjort ret indgående med min artikel i»årbogen«for Den artikel som jeg kaldte:»fra Refs Hedegaard til Den Kongelige Livgarde til Hest - og hjem igen«. En enkelt tilføjelse har jeg dog til denne artikel. Til tider har jeg spekuleret på, hvorfor Chr. Larsen Hedegaard kunne låne penge af proprietær Djørup til Aunsbjerg. Jeg har et bud på det. Dels er det sandsynligt, at Chr. L. Hedegaard har bestyret Skibstedgaard for Djørup, og dels kunne det måske være noget med, at Chr. L. Hedegaard qua sine 8 år som soldat i kongens København har tillagt sig nogle omgangsformer, som har givet ham mod til at henvende sig til en mand som Djørup. Det skal man ikke forstå sådan, at en mand var regnet for noget, fordi han havde været soldat i 8 år. Det var han absolut ikke! Sådan en tjeneste var bare en bondekarls naturlige - eller forbandede - pligt - alt efter fra hvilken og hvis side man ser det. På kirkegården i Ydby står der en gravsten med følgende indskrift: Peiter Nielsen af Refshedegaard, f. 10 Marts 1816 d. 1. Novbr og Hustru Else Jensdatter f. 4. Novbr d. 1. Novbr Historien bag teksten på denne gravsten får vi nedenstående. I et testamente, som er udfærdiget af Christen Larsen Hedegaard`s broder - Mads Larsen Hedegaard. Jeg er i besiddelse af en kopi af dette testamente, som gengives nedenstående i fotokopi. Deri hedder det:»da jeg undertegnede Mads Larsen, boende i Refshedegaard i Ydbye Sogn der stedse have levet ugift og fremdeles agter at henleve min øvrige Tid i ugift Stand og altsaa ikke nærer noget Haab om at blive velsignet med Livs- Arvinger, saa har jeg med fri Villie og fuld Gravsten på Ydby kirkegård. Overlæg besluttet at oprette saadan Bestemmelse, hvorpaa jeg tør forvente Kongelig allenaadigst Confirmation, hvorved jeg indsætter min Søsterdatter Else Jensdatter Douer til efter min Død at være uindskrænket Eijer af min hele Boe. Intet i nogen Maade undtagen, være sig rede Midler, fæste eller løse Eiendomme og udestaaende Fordringer uden nogen Deling, enten af Rettens Middel eller Andre mod, at hun efter Boet udbetaler til min Broder Christen Larsen Hedegaard i Ydbye eller hans Arvinger 1000 Rbd. Rede Sølv, skriver Eet Tusinde Rigsbanksdaler rede Sølv. At jeg frivillig og ved Forstandens fulde Brug og Samling have oprettet det Testamente i Overværelse af Notarius publicus Hr. Justitsraad de Fischer det bekræftes herved med min Haands Underskrift og Segl. Refshedegaard i Ydbye Sogn den 15. Marts 1840.«Underskrevet Mads Larsen 14
8 Hvorfor Mads Larsen testamenterer Refshedegaard til sin søsterdatter Else Jensdatter, kan jeg ikke vide, men jeg kan gætte på en forklaring. Situationen kan jo have været den, at Chr. Larsen Hedegaard hellere end at overtage gården fra sin bror ville have pengene og starte på noget nyt. Jeg ved det ikke. Imidlertid ligger vel i dette testamente kimen til, at jeg ikke er født i Refshedegaard. Jeg kan berolige»årbogens«læsere med, at det næppe har været noget smerteligt tab for dansk landbrug. Jeg ved ikke, om jeg kunne finde ud af at fodre en høne med korn (hvis det er det, den skal have). Jeg har aldrig prøvet. Imidlertid kan man konstatere, at Peiter Nielsen vandt sig Else Jensdatter`s hjerte, (det må man da håbe)- og - hele Refshedegaard. Peiter Nielsen har næppe været den eneste, som på frierfødder begav sig ned ad vejen til Refshedegaard. Hun var et ganske godt parti, hvilket jo ikke udelukker, at hun også kan have været en ganske køn prinsesse. Mads Larsens testamente. Nu vil jeg gerne beskæftige mig lidt med Chr. L. Hedegaard s søn nemlig Mikkel Christensen Hedegaard. Han blev født den 15/ og han døde den 11/ Det var for øvrigt året før min far blev født, så ham må min far have hørt meget om gennem sin far Lauritz - Laust - Mikkelsen kaldet. Det har han også. Det bekræftes af nogle notater om ham, som jeg har gjort. Oplysningerne har jeg ikke fra min far. Mens far levede havde jeg desværre endnu ikke»set lyset«. Jeg husker dog, at jeg en enkelt gang har været i Thy sammen med min far. Vi besøgte blandt andre Jens Didriksen. Ved den lejlighed var vi inde et sted, hvor jeg så vidt jeg husker, af min far blev gjort opmærksom på 1) derinde må du ikke bande knægt! 2): derinde har din farmors væv stået. Det første var det vigtigste. I min ungdom var jeg nok lidt interesseret i slægtens historie, men havde desværre ikke øje for at få historierne underbygget og - navnlig - omhyggeligt nok at få noteret mine kilder. Nå det må være tilgiveligt. På sådan et kartotekskort, som jeg oprettede for hver af mine aner i lige mandslinie, har jeg ned over Mikkel Hedegaard s kort noteret følgende:. Lægdsgård. Det er gården blevet kaldt fordi Mikkel Hedegaard var sognefoged. Sognefogeden var også den, som førte lægdsrullen a` jour. Brandassurance. Sparekasse. Endvidere har jeg noteret. Ikke elektricitet. Ikke særligt religiøse. Gik med barselpotter. Bilæggerovnfyres i fra køkkenet. Åbent ildsted. Sov inde i stuen. Lavt til loftet. Bryllup store fester. Disse korte kommentarer, som stammer fra min mor, ville jeg meget gerne have kunnet underbygge i dag, men det kan jeg desværre ikke. Men at Mikkel Hedegaard har været en mand, som ikke alene var optaget af sit eget, men også interesserede sig for det samfund, som han levede i, kan der næppe herske tvivl om. Elly Mardal har beskæftiget sig med Mikkel Hedegaard i et festskrift udgivet i anledning af Boddum /Ydby Sparekasse s jubilæum. I dette hæfte findes også et fotografi af Mikkel Hedegaard s gård, som gengives nedenstående. 15
9 Jeg har et original dokument om Mikkel Hedegaard. Deri hedder det: Andet jydske District. Foreviseren Mikkel Christensen, Ydbye af Thisted Amts 53 Lægd, Løbe = No 40 og nu 26 Aar gammel, 66 Tommer høi, blaa af Øjne, brun af Haar og stærk af Skuldre (ulæseligt) af Been, ansættes som beviist huuslig Stilling som Gammel Søn til Soldat ved Forstærkningen for at værne om Landet, saaledes som allernaadigst paabuden er; og meddeles ham dette Indrulningsbeviis til egen Sikkerhed og alle Vedkommendes Efterretning. Landmilitce-Sessionen for Thisted Amt den 17/ Jeg har ladet mig fortælle, at det at være»gammel Søn«i praksis betød, at man var fritaget for militær tjeneste. Det som jeg konkret ved, er at»forstærkningen«betyder reserven. Hvis det er tilfældet, så er det unægtelig en ganske honet - og human - indstilling fra en så inhuman institution som netop militæret. Endvidere har jeg nogle meget direkte oplysninger om Mikkel Christensen Hedegaard, som stammer fra det, som min far kaldte»ligvers«. Jeg går ud fra, at det vel er udarbejdet af den stedlige præst. Det indeholdt udover et par salmer, som vel skulle synges ved begravelsen nogle personlige oplysninger om den afdøde. Der indledes med nogle data om fødselsår, hvilket år manden er blevet gift, hvor mange børn der var i ægteskabet o.s.v. Så kommer de mere direkte oplysninger om den afdøde. Heri kan man læse følgende:»nu maa de to andre (børn Aa.M`s bem.) følge deres Fader til Graven og der sige ham det sidste Farvel her i Livet, og sikkert gøre det med Vemod og Tak; thi han har stedse været dem en kjærlig Fader, der altid har havt deres Vel for Øie og virket for dem til Kræfterne svigtede ham. I længere Tid har han været svagelig, men har da altid nydt en kjærlig Pleie hos sin Søn og Svigerdatter hos hvem han boede. Hans Sygdom tog dog mere og mere til, saa han maatte nedlægge Vandringsstaven og søge Hvile i Gravens Mørke Kammer. Hans Vandring iblandt os er nu endt, men vi maa sige, at han var en meget oplyst Mand af sin Tid, hvorfor han ogsaa har beklædt flere Tillidsposter, og har altid været agtet og æret i høi Grad af sine Medborgere; thi han var saare hæderlig og paalidelig i al sin Vandel. Vort Ønske ved hans Baare skal da være, at han hinsides Graven maa opvaagne til Fred og Glæde Ovenstående beretning er måske ikke alt for munter, men dels handler det jo altså om et dødsfald og dels fortæller det noget om den tid, som vi her beskæftiger os med. Det overordnede mål med mit skriveri har just været at finde frem til skriftlige kilder, som fortæller om den tid, som de omtalte personer har levet i. Nogle gange har jeg bevæget mig lidt væk fra mit egentlige emne, men det har så - også - været for at fortælle om hine tiders måde at tænke - og - skrive på. De bønder, som jeg har beskæftiget mig med, blev jo forholdsvis tidligt frie- og - selvejerbønder. Stavnsbåndet bliver jo officielt afskaffet i 1788, men i praksis virkede det jo nogle steder i landet meget længere. Og så er det lidt mærkeligt at tænke på, at det jo ikke er almuen eller hovbønderne, som fremtvinger stavnsbåndets ophævelse. Måske er det alligevel ikke så mærkeligt. Disse folk var jo i århundreder blevet kuet i en grad, som havde frataget dem enhver form for initiativ, hvilket også viste sig på den måde, at livet i landsbyen igennem mange generationer var statisk. For øvrigt var bønderne på Sjælland mere kuede end bønderne i Jylland. Det er der imidlertid en naturlig forklaring på. I hine tider sagde man, at jo længere væk fra Sjælland man kom, jo længere bort fra herremandens (læs: ridefogedens) pisk, kom man også. Og der var altså meget mere adel (ryttergods) på Sjælland, end der var i Jylland, og herunder ikke mindst i Thy. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det var kongen og adelen som fremtvang ændringen i bøndernes og landbrugets kår. At de så gjorde det af økonomiske grunde er en anden sag. 16
10 Mikkel Hedegaard og hustru samt folkene på gården i Sdr. Ydby i Og så et lille»suk«. Det er sørgeligt at se, hvilken tilstand Refshedegaard henligger i nu om stunder. Den gård, som i flere hundrede år, har givet et fornuftigt udkomme til mange generationer, men det kan den vel ikke mere. I min indledning anførte jeg, at jeg ville skrive om den ældste del af min familie, som jeg kender. Det har jeg gjort efter bedste evne. Min farfar Lauritz Mikkelsen og min farmor Maria Elisabeth f. Jensen, (deres gravsten står på Ydby kirkegård) samt mine forældre kan vi eventuelt komme tilbage til en anden gang. Grunden til, at jeg i dag sidder i Silkeborg er, at min far Kristian Maltinus Mikkelsen og min mor Else Maria f. Christensen i 1928»udvandrede«fra Hurup, hvor de havde haft en møbelforretning, til Silkeborg hvor de etablere de en ny møbelforretning. Da mine forældre flytter til Silkeborg i 1928 har min fars familie i mindst 300 år boet indenfor et geografisk område, som begrænses af Semb i syd og Ydby i nord. En strækning på under 15 km. Trods det har jeg aldrig set eksempler på, at kusiner er blevet gift med fætre, hvad der godt kunne forekomme. Når jeg tæller mine børn og børnebørn med, så ved jeg noget om min slægt i»lige mandslinie«i 10 generationer. Ja - 11 generationer faktisk. Om den 11. generation - nemlig Poul Madsen Kjær`s far ved jeg dog kun èn ting. Ham måtte de kalde Mads! Det har de også gjort. For det har han med usvigelig sikkerhed heddet. 17
Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt
Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte
Læs mereNo. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.
Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn
Læs merePersonrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1
Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereAnne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt.
Ane Hansdatter og Hans Christensen Anne Hansdatter: Født 16/4 1834 i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Hans Christensen: Født i Boeslunde 9. januar 1836. Død 8. juli
Læs mereNo. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)
Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,
Læs mereHovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.
Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende
Læs mereLØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923
Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup
Læs mereEnghavegaard, Borup, matrikel 7
https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,
Læs mereI dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.
15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter
Læs mereMOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959
MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt
Læs mereTipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen
15. februar 2014 Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen
Læs mereFamiliegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1
Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen
Læs mereGeneration X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323
Læs mereNo. 79. : Anne Christensdatter.
No. 79 Anne Christensdatter Anne Christensdatter Forældre Børn : nr. 158 Christen Mortensen og nr. 159 Anna Christensdatter : Mette Kirstine Christensen (39), Ane Cathrine Christensen, Maren Christensen
Læs mereHelga Poulsens aner. BK 88, HP 52 og HP Lars Pedersen, Søsum [HE84] Kilde Stenløse Lokalarkivs hjemmeside:
BK 88, HP 52 og HP 56-1697 Lars Pedersen, Søsum [HE84] Kilde Stenløse Lokalarkivs hjemmeside: 1724 - Lars Pedersen fæster sin gamle svage fader Peder Jørgensens gaard Hartkorn 7 td. 5 skp. 4o fag husrum,
Læs mereStensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826
Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,
Læs mere90. Jens Rasmusen. Bryllup
90. Jens Rasmusen Blev født i 1759 i Espe sogn. Hans forældre var Rasmus Nielsen og Birthe Rasmusdatter. Han blev døbt Dom. past nativit X di (Søndag efter kristi fødsel = 30. december) 1759. Baaren af
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mereEt hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.
Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.
Læs mereFLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL
FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1733-1738 Karen Rasmusdatter, Hundstrup, 08.10.1733, I-1 ~ Hans Rasmussen Arving er hendes Søster Mette Rasmusdatter ~ Niels Marqvardsen i Hundstrup Maren
Læs mereSTENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL
Peder Nielsen, Gaardmand, Drejø, 16.12.1763, 984 ~ Maren Hansdatter, Laugværge Fæstemand Henning Ibsen Niels Pedersen 6 Aar, Værge Morbroder Christopher Hansen Johanne Margrethe Pedersdatter 9 Aar, Værge
Læs mereNo. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Læs mereBarn af Niels Christensen Nørgaard og Maren Christensdatter: 1. Kirsten Nielsdatter, døbt
Oplysninger vedr. Matr. 8.a. I matriklen 1688 nævnes, at gården var delt i to halvgårde, hvoraf Just Christensen skulle være fæster af gård matr. 8a. Han blev senere nævnt som fæster af matr. 11a, så om
Læs mereJohanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs mereMIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN
MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo
Læs mereMøller Christen Andersen
Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,
Læs mereHelga Poulsens aner. BK 88, HP 52 og HP Lars Pedersen, Søsum. Kilde Stenløse Lokalarkivs hjemmeside:
BK 88, HP 52 og HP 56-1697 Lars Pedersen, Søsum Kilde Stenløse Lokalarkivs hjemmeside: 1724 - Lars Pedersen fæster sin gamle svage fader Peder Jørgensens gaard Hartkorn 7 td. 5 skp. 4o fag husrum, temmelig
Læs mereEfterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690
Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids
Læs mereFolketællinger Brændgaard
Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.
Læs mereFamiliegrupperapport for Mathias Hansen og Karen Nielsdatter - F828 - LY32 Mand
Mand Mathias Hansen Født Omkr 1764 1 Død 11 Okt. 1828 Tullebølle, Langeland Nørre, Svendborg 1 Adresse Frellesvig, landsby i Tullebølle sogn Begravet 16 Okt. 1828 Tullebølle, Langeland Nørre, Svendborg
Læs mereHvedholm skifteprotokol I, 1719-1740
1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus
Læs mereEt gravsted en myte og et testamente
Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.
Læs mereBøssehøjgård, arvefæstegård
82 Bøssehøjgård, arvefæstegård Matrikelnummer: Matr.nr. Oprindelig nr. 8, nu 7c og 8 a Lønholt by, Grønholt Matr.nr. 8a er på 12.702 m2, heraf vej 843 m2 matr.nr. 7c er på 46.313 m2, her af vej 792 m2
Læs mereAnebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge
Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereNo : Hans Nielsen.
Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette
Læs mereAner til Maren Madsen
1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den
Læs mereHelga Poulsens aner. Udskiftning i Stenløse 1782 i alt 25 gårde + præstegården heraf udflyttet 17 gårde
HP 124-1703 Hans Jensen, Svestrup / Stenløse 1741. Hans Jensen husmand fra Svestrup fæster Hans Madsens ved dom frasadte gaard. no. 7. Hartkorn 5 td. 4 skp, 3 fj. 1 al. 25 fag husrum. 1763. 22/2. Jens
Læs mere!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note
!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig
Læs mereFamiliegrupperapport for Anders Jørgensen og Inger Nielsdatter Mand Anders Jørgensen 1
Mand Anders Jørgensen 1 Født Omkr 1716 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 2 Død Før 3 Jun. 1793 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 2 Begravet 3 Jun. 1793 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 2 Far Jørgen Andersen
Læs mereGeneration IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473
Læs mereFamiliegrupperapport for Mogens Sørensen og Kirsten Andreasdatter Mand Mogens Sørensen 1
Mand Mogens Sørensen 1 Født Før 30 Jan. 1729 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 2 Dåb 30 Jan. 1729 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 2 Død Før 11 Aug. 1777 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 3 Far Søren
Læs mereGrønholtvej 49, Vågemosegård
Grønholtvej 49, Vågemosegård Matrikelnumre: Matr.nr. 6, nu 6 a og 8 Lønholt by, Grønholt sogn, som er på 19.6222 m2. Der er tale om en firlænget gård, hvor dele af bygningerne til landbrugsproduktion er
Læs mereKongevejen 79. eksisterer ej længere. Matrikel nummer. Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b.
Kongevejen 79 eksisterer ej længere Matrikel nummer Parcel af Stenklammegård matr. nr. 2b. Er i dag lagt under Kildegården, Kongevejen 79, 3480 Fredensborg Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Landmand
Læs mere44. Christen Christensen
44. Christen Christensen Christen Christensen blev født (Dom: 7. p. Trin.) den 7. august 1791 i Ommel, Marstal Landsogn, Ærø. Faderen var Christen Jacobsen og moderen var Sidsel ChristensDatter i Ommel.
Læs mereMatr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup
Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981
Læs mereSorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31
Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med
Læs mereOldvejen 16. Oldenhuset, arvefæste. Matrikelnummer
Oldvejen 16 Oldenhuset, arvefæste Matrikelnummer Matrikel nr. 25 Lønholt By, Grønholt sogn. Oprindelig matr.nr. 3d og 25 Lønholt by, Grønholt sogn, nu sammenlagt til matr.nr. 25 Lønholt by, Grønholt sogn.
Læs mereNo. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen
Laurs (Lauritz) Christensen Laurs Christensen var far til 9 børn 7 drenge og 2 piger - hvor kun een af dem blev voksen, og det var særdeles heldigt for vores slægt, at det var hans uægte barn, Niels Christian
Læs mereMatr.nr. 25 - Vest for smedjen
Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd
Læs mereSkifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse
Læs mereHelga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1
HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum Lars Moensen født: ca 1700 KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph (6/1) Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an Side 1 af 12 Lars Moensen og
Læs mereTråde i Trine Kræn s liv
EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.1 (14. årgang ). Siderne 44-53 Tråde i Trine Kræn s liv Af ANNA LISE RASMUSSEN En gulnet koppeattest dateret 9. august 1861 danner indledningen
Læs mereAner til Anne Jensdatter HA67
Aner til Anne Jensdatter HA67 Indholdsfortegnelse Aner til Anne Jensdatter HA67 1. generation 2. generation Navneindeks 1 1 5 6 Udskrift fra Legacy Aner til Anne Jensdatter HA67 1. generation 1. Anne Jensdatter,
Læs mereHelga Poulsens aner. EB Ganløse (Frederiksborg) , 1748 op 114 Peder Jensen begravet 28/3
BK 82-0001 Peder Jensen, Ganløse (HE114) Peder Jensen født:? EB Ganløse (Frederiksborg) 1673-1787, 1748 op 114 Peder Jensen begravet 28/3 D. 28. Marty blev Peder Jensen begravet Københavns Amtstue Skifteprotokoller
Læs mereFamiliegrupperapport for Isaach Andersen og Anna Rasmusdatter Mand Isaach Andersen 1
Mand Isaach Andersen 1 Født Omkr 1691 2 Død Før 20 Mar. 1748 Bederslev, Skam, Odense 2 Begravet 20 Mar. 1748 Bederslev, Skam, Odense 2 Ægteskab 19 Okt. 1727 Bederslev, Skam, Odense 3 Anden ægtefælle Karen
Læs mereGeneration VII Ane nr. 144/145. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Niels Pederen Hvid og Kirstine Hansdatter 4
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pederen Hvid og Kirstine Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Rasmussen Hvid & Maren -datter Ane nr. 288/289 Niels
Læs mereHeden familietræ. 1) Heden familien. 2) Lars Jensens forældre
Heden familietræ 1) Heden familien Denne beskrivelse af Heden-slægten tager udgangspunkt i karetmager Lars Jensen, der i 1905 fik tilladelse til at anvende navnet Heden. Beskrivelsen omtaler Lars Jensens
Læs mereGislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795
Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren
Læs mereLøvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40
Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes
Læs mereNo. 13 Mette Kirstine Pedersen
Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere
Læs mereOdense Bispestols gods, skifter 1731-1835
1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen
Læs mereEfterslægt Maren Jensdatter
Efterslægt Maren Jensdatter Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation Navneindeks 1 1 2 4 6 7 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Maren Jensdatter [35613], datter af
Læs mereGrønholtvej 48 Kirkedal
Grønholtvej 48 Kirkedal Matrikelnummer Matr.nr. 29 Grønholt by, Grønholt sogn husplads med have. Ejendommen er på 1556 m2. Ejendommen er opført omkring 1900 i 2 plan med stråtag og siden moderniseret.
Læs mereDunkehuset. Ved Dronningholm slotsruin, Auderød
Dunkehuset Ved Dronningholm slotsruin, Auderød Forord Ved Larsenske klantræf faldt samtalen ofte på de gamle. Historierne skulle genopfriskes, og min morfar: Lars Svend Larsen var en god fortæller. Han
Læs mereAner til Agathe Line Hansen
1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.
Læs mereFolketælling Grene 1834
Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene
Læs mereAage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)
JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig
Læs mereHans Anders Harald Sørensen
TH-70 Tønne Larsen 1700-1770 Født: ca 1700 KB Store Tåstrup 1771 op 77 (1764-1803) Tønne Larsen begravet 21/12 Tønne Larsen af Hauborup 69 aar 9 maaneder KB Store Tåstrup 1770 op 175 (1765-1800) Tønne
Læs mereJens Peder Rasmussen
Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts
Læs mereHelga Poulsens aner. HP Jørgen Andersen, Søsum [HE80] Jørgen Andersen født: ca. 1667
HP 48 - [HE80] Jørgen Andersen født: ca. 1667 EB Stenløse (Frederiksborg) 1736-1805, 1738 op 170 nr. 7 den ældste Jørgen Andersen begravet 4/4 D: 4 April Jørgen Andersen Boemand i Søsum æt: an: 71 Side
Læs mere13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373
1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så
Læs mere1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk.
Møllegade 82 boel 58 1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. 1590 Står der i opgørelse over Nordborg præstegårds jorde
Læs mereAner til Peder Madsen HA64
Aner til Peder Madsen HA64 Indholdsfortegnelse Aner til Peder Madsen HA64 1. generation 2. generation Navneindeks 1 1 5 6 Udskrift fra Legacy Aner til Peder Madsen HA64 1. generation 1. Peder Madsen, 1
Læs mereGrønholtvej 15, Bakkehuset
Grønholtvej 15, Bakkehuset Matrikelnummer Matr.nr. 32 Grønholt by, Grønholt sogn hus ved den gamle indkørsel til Kollerisgården. Det gamle hus nr. 3. Ejendommen er på 1172m2. På Ejendommen er der i 1983
Læs mereFamiliegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1
Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab
Læs mereFamiliegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1
Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3
Læs mereAner til Rasmus Michelsen HA46
Aner til Rasmus Michelsen HA46 Indholdsfortegnelse Aner til Rasmus Michelsen HA46 1. generation Navneindeks 1 1 4 Udskrift fra Legacy Aner til Rasmus Michelsen HA46 1. generation 1. Rasmus Michelsen 1
Læs mereGrønholtvej 14. Bakkegård, tidligere Orendrupgård? Matrikelnummer
Grønholtvej 14 Bakkegård, tidligere Orendrupgård? Matrikelnummer Matr. Nr. 3a, 3m og 3n Grønholt by, Grønholt sogn. Ejendommen hed oprindelig Orendrupgård og det gamle nummer var gård nr. 7, men hedder
Læs mereGrønholtvangen 27 Gammel Torp
Grønholtvangen 27 Gammel Torp Matrikelnummer Matr.nr. 6c og 6m Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæste, parcel fra Vennekilde. Matr.nr. 6c er på 4.0407 m2 Matr.nr. 6m er på 4628m2 Ejendommen er vistnok nedbrændt
Læs mereErrindlevgård Egelundvej Nr.11. Errindlev Matr.10.
Errindlevgård Egelundvej Nr.11. Errindlev Matr.10. (E-H) (E-HA) 1772 Fredagen den 18 December Trol: Ungkarl, Peder Hansen og Kirsten Ottesdatter, Errindlev Sponsorer: Lars Pedersen ibid: og Hans Kruse
Læs mereHelga Poulsens aner. HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum. KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243
HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243 1767 Dom 2 p S S Trin d 28 Jun Moens Søfrens Boemand i Söesum efter skændigste Leÿerm(aal) med den henrettede Kirsten Svendsdatter har
Læs mereHan blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med
6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes
Læs mereKrogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006
Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave
Læs mereHelga Poulsens aner. BK Povel Andersen, Veksø. Udklip side fra Viksø Sogns Historie af C. Carstensen Korshøjgaard:
BK 40-1722 Povel Andersen, Veksø Udklip side 47-48 fra Viksø Sogns Historie af C. Carstensen 1884 - Korshøjgaard: Side 1 af 9 Udklip side 48-49 fra Viksø Sogns Historie af C. Carstensen 1884: Povel Andersen
Læs mereNo : Lars Adamsen
No. 106 Lars Adamsen Døbefonden i Storvorde Kirke, hvor Lars Adamsen s og Hansine Kirstine Nicoline Hoff s børn er døbt Forældre Børn : nr. 212 (156) Adam Levin Sørensen og nr. 213 (157) Mette Laursdatter
Læs mere2 Overskrift Tekst spalte
2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt
Læs mereGrønholtvej 92. Lergården, arvefæstegård. Matrikelnummer:
Grønholtvej 92 Lergården, arvefæstegård Matrikelnummer: Matrikel nr. 3, nu 3a, 3k, 3l, 3m og 18 m Lønholt by, Grønholt, Oprindeligt nummer var 10, ved udskiftningen 3a og tre parceller matr.nr. 3b, 3d
Læs mereForældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x
Forældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x Bedsteforældre 4 Laurits Peter Bisgaard 1881-1956 Skyum x 5 Ottomine
Læs mereHans Anders Harald Sørensen
TH-228 og 244 Niels Hansen ca 1670-1734 Niels Hansen født ca. 1670 (ingen KB i Hagested før 1679) KB Hagested (Holbæk) 1734 op 151 Niels Hansen begravet 11/8 D: 11 Aug: blef Niels Hansen af Gurede, der
Læs mereGeneration IX Ane nr. 738/739. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Pedersen og Karen Pedersdtr. Bilde 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Seye & Gjertrud Abelsdatter Peder Jensen Bilde
Læs mereEgelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.
Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:
Læs mereJensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse
Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel
Læs mereHelga Poulsens aner. BK 148-1690 Lars Hansen, Udesundby
BK 148-1690 Lars Hansen, Udesundby Kilde "Frederiksborg" 548. Lars Hansen f. 1690, Påstrup, Døbt 16/02 1690, Jørlunde, Adresse Udesundby, Stilling Gmd. Amsterdam, g. CA. 1711, i Udesundby, Kirsten Nielsdatter,
Læs mereAage Rudolf Poulsen. JP Poul Jørgensen, Ringe. Matrikelkort Ringe , nr. 3 Poul Jørgensen. Side 1 af Poul Jørgensen^J Ringe
JP 18-1758 Poul Jørgensen, Ringe Matrikelkort Ringe 1809-1859, nr. 3 Poul Jørgensen Side 1 af 18 KB Nørre Nærå (Skam/Odense) 1758 op 6 Poul Jørgensen døbt 5/2 Dca Esto Mihi Jørgen Jørgensens Søn af Næraae
Læs mereHelga Poulsens aner. HP Anders Jørgensen, Søsum. Anders Jørgensen født: ca ingen KB i Stenløse før 1736
HP 24-1716 Anders Jørgensen, Søsum Anders Jørgensen født: ca. 1716 ingen KB i Stenløse før 1736 KB Stenløse 1793 op 199 nr 12 Anders Jørgensen begravet 3/6 Navn: Anders, alder: 77 Aar, sted: Søsum, begravet:
Læs mereHans Anders Harald Sørensen
Født ca. 1750 KB Vig 1773-1814, 1800 (opslag 168) Fes: 2 Pentacotes den 2den Junii Begravet: Rasmus Michelsen i Hønsinge 50 Aar gl Side 1 af 17 Side 2 af 17 KB Holbæk Skt Nikolaj 1778-1815, 1778 (opslag
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mere