Mit Ur. Af Aage Mikkelsen, Silkeborg. Helligkilden ved Helligkildegaard.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mit Ur. Af Aage Mikkelsen, Silkeborg. Helligkilden ved Helligkildegaard."

Transkript

1 Mit Ur Af Aage Mikkelsen, Silkeborg Denne overskrift har ikke noget at gøre med hvad klokken er. Derimod har overskriften noget at gøre med, at jeg gerne i det efterfølgende vil prøve at skrive noget om den ældste del af min familie. (Som jeg kender til.) Ur er en sumerisk oldtidsby, nævnt i det gamle testamente som Abraham s hjemstavn. Abraham nævnes som det israelske folks stamfader. Navnet betyder i øvrigt»fader til en mængde«. Hvem var så min Abraham, og hvor ligger mit Ur? Ja, min Abraham i lige mandslinie hed Poul Madsen Kjær(k). Mit Ur har ligget og ligger på Thyholm i egnen omkring Hvidbjerg. Jeg har besøgt egnen flere gange, og også fundet navnene på nogle gårde, som jeg senere vil vende tilbage til. Et meget smukt sted på denne egn er der hvor»helligkilde«ligger. Se foto. Jeg kan anbefale at tage hen og se denne kilde, hvis man har tid og lejlighed. Det er fascinerende at se på, hvordan det rene klare kildevand vælder op fra bunden af kilden. Det er i øvrigt utænkeligt, at Poul Madsen Kjær ikke skulle have kendt denne lokalitet. Lidt sjovt at tænke på. I den forbindelse lige en lille sidebemærkning. Jeg har læst om - jeg ved ikke hvor mange kilder i Danmark - men jeg har, så vidt jeg Helligkilden ved Helligkildegaard. 8

2 erindrer aldrig læst om en, som ikke var - hellig. Helligkilde har sikkert eksisteret allerede da den første jæger- og fiskerbefolkning efter istiden kom til disse egne. I året 1360 (det er meget længe siden - den gang var Valdemar Atterdag konge i Danmark) nævnes den i et biskopbrev vedrørende gods, tilhørende Vestervig kloster, som»hellekield marck«i Hvidbjerg sogn. Endnu omkring 1880 søgtes kilden Sct. Hans aften. Iøvrigt har kilden tidligere været så vandrig, at den kunne drive en vandmølle. Ved hjælp af opstemning - naturligvis. Tilbage til Poul Madsen Kjær. Det var ikke blot et fremragende slægtsforskningsarbejde at finde tilbage til Poul Madsen Kjær. For mig at se, var det slægtsforskningsarbejde, men - kombineret med et eminent stykke detektivarbejde. Altså kan det fastslås, at min Abraham i lige mandslinie hed Poul Kjer(k). Nu skal vi have fru Anna Overgaard - Hindsels - på banen. Det er just Anna Overgaard, som fandt - the missing link - tilbage til Poul Kjer. Herom skriver Anna Overgaard til mig i et brev fra den 7/ som følger:»som svar på Deres brev af 5/9 skal jeg gerne give lidt videre af, hvad jeg ved om Poul Kjer(k). Jeg er selv meget interesseret i Chr. Poulsen Helligsøe (som er en søn af Poul Madsen Kjær - AaM`s bem.) og hans afstamning, og har brugt megen tid på at finde frem til, hvem hans forældre var. Noget der støttede mig i min formodning var kirkebogens oplysning om Chr. Poulsen Helligsø s giftermål med Mette Christensdatter. Der står nemlig: 22 p. trin ægteviede (i Hvidbjerg) Christen Kjær og Mette Christensdatter får Christen Kjær en datter - Johanne som dør 6 uger gammel. Siden blev han i kirkebogen nævnt som Chr. Poulsen eller Helligsøe. Af de mange børn fra hans 3. Ægteskab er der kun et par af pigerne, jeg ikke ved noget om. Men det kan jo komme. Det er Dem sikkert bekendt, at Christen Kjær havde en søster Johanne. (nej kære læser - og Anna Overggard - det var mig ikke bekendt - Anna Overgaards niveau er alt for højt for mig).»johanne«- blev for øvrigt som fadder kaldt Johanne Kjær. Godt set Anna Overgaard!»Johanne«blev gift med Christen (Larsen) Hedegaard fra Refs Hedegaard, antagelig søn af Lars Madsen i Hedegaard. Johanne og Chr. Hedegaard bor først i Semb, men flytter siden til Odgaard i Lyngs, hvor jeg går ud fra, at Mads Larsens kone er fra.«såvidt Anna Overgaard i denne omgang, men hende vender vi tilbage til, ikke én, men flere gange i min lille beretning. Ifølge min gamle historielærer er der i verdenshistorien sket to ting af væsentlig betydning. Verdenshistorien kan således i en vis forstand, fortælles på et minuts tid. Det første væsentlige der sker er, at nogle nomader som befandt sig i området imellem Eufrat og Tigris slog sig ned og blev fastboende. Det andet er indførelsen af industrialiseringen i England i 1800 tallet. Sådan! Det er ikke min måde at fortælle historie på, så jeg vender tilbage til min noget mere detaljerede familiekrønnike. Tilbage til Poul Kjær(k). Det er meget sparsomme oplysninger der findes om ham. Anna Overgaard skriver:»det første, som jeg med sikkerhed ved om ham er, at han i året 1688 omtales som fæster af et par steder, som ejes af herr Peder Hvidbjergs arvinger. (Peder Hvidbjerg var præst og provst i Hvidbjerg). Det første sted af hartk Det andet sted Da Christen Kjær ( Poul Madsen Kjær`s søn) iboende gård i 1766 (i Semb) netop er af hartk må man kunne gå ud fra, at det er den samme ejendom, som faderen havde. Jeg gætter på at det er det senere matr. nr. 3.»Det gætter jeg også på, når Anna Overgaard gør det.«anna Overgaard, Hindsels fortsætter, som følger:»et skifte efter Poul Kjær har jeg ikke, men i skiftet efter Chr. Poulsens 2. Kone, Maren Pedersdatter i 1766 ses omtalt et skøde, udgi- 9

3 vet af salig Poul Madsen Kjærs hustru, Anna Nielsdatter af Semb i Hvidbjerg sogn dateret 24. August 1731, hvoraf det ses, at stervboet derefter er ejere af hartk. 1 td. udi en ødegård her i Semb kaldet Olufsgaard. Den 20/ får Poul Madsen Kjær fæstebrev på hartk af Jørgen Schytte (provstigods).«anna Overgaard slutter brevet til mig således: Tilbage er jo flere ubesvarede spørgsmål. Hvor kommer Helligsønavnet fra? Chr. Poulsen Helligsøe er jo født i Semb ca når faderen allerede i 1699 har en gård der. Hvad med Kjær-navnet eller Kjerk? Der var ganske vist fra ældre tid noget, der hed»volskjær«= Oleskjær i Semb. Kan det have med Olufsgaard og Kjær at gøre?»det kan det nok.«(aa. M s bem.) Hvor fik Chr. Poulsen Helligsø sin velstand fra? Han havde jo meget jordegods. Han havde blandt meget andet også ejet Dalgaard i Refs, hvor datteren Johanne (gift med Poul Pedersen) kom til at bo. Min kommentar til spørgsmålet om, hvor Chr. Poulsen Helligsøe s jordegods kom fra, vil jeg helst formulere som et spørgsmål. Kan han have giftet sig til noget af det? Så vidt jeg ved, er det aldrig blevet undersøgt, og jeg føler mig ikke kompetent til at gøre det. Anna Overgaard skriver videre:»jeg har en formodning om, at Chr. P. H. s 2. Kone Maren Pedersdatter var fra Dalgaard.«Hvor mon den ligger? Jeg har aldrig boet i Thy. Som det vil fremgå af ovenstående, tilkommer æren for at disse oplysninger er kommet frem ikke mig, men derimod Anna Overgaard. Når jeg bringer disse oplysninger frem her, er det fordi, jeg mener, at de er af en så fremragende kvalitet - set med lokalhistoriske øjne - at de efter min mening bør komme en større kreds af Årbogen s læsere til kendskab. Der er naturligvis en risiko for, at det højst kan interessere eventuelle slægtsforskere, men den risiko løber jeg så. Poul Madsen Kjær døde i Semb i Hvor han er født vides ikke. Kan man måske forestille sig, at han på en eller anden måde har haft tilknytning til Helligsø, så det er der fra navnet stammer? Hvis vi går lidt tættere på Christen Poulsen Helligsøe, så kan vi i et skifte efter hans 2. kones død læse følgende:»anno 1766 den 23. October som rette 30te Dag efter Dødsfaldet indfandt sig på Skifte Forvalterens, Høyædle og Velbaarne Hr. Etats Raad og Amtmand Hauchs vegne, underskrevne Jens Stadel fra Høyris hos Selv-Eyer Bonden Christen Poulsen Helligsøe i Semb i Hvidbjerg Sogn paa Thyeholm udi Sterfboen efter hans afg. Hustrue Maren Peders-Datter for at tage denne Sterfboes efterladenskaber under lovlig Registrering og Vurdering til viidere paafølgende Skifte og deeling i tiden at tilendebringe imellem Enkemanden, forn.te Christen Helligsøe paa den eene og hans med bemelte hans afg. Hustrue i Ægteskabet sammenavlede børn og Arvinger paa den anden Siide, som ere følgende:«herefter følger børnenes navne og en fire sider lang opgørelse over dødsboets løsøre. Kvægbesætning m.v. Til slut står der:»summa Wurderingens Beløb 311 Rdlr. 2 Mk. 4 Sk. Så følger vurderingen af de gårde som Chr. P. H. ejede - og det var ikke så lidt jordegods. Et Skiøde, udgivet af Sal. Poul Madsen Kiærs Hustrue Anna Niels Daatter af Semb i Hvidbjerg Sogn, dateret 24. August 1731, hvoraf sees, at Stærfboen derefter er Eyere af Hartkorn 1 Td. udi eén øde Gaard her i Semb, kaldet Olufsgaard, som er henfæstet efter foreviiste Revers Fæste-brev til Enkemandens Søn Poul Christensen i bemelte Semb for aarlig afrgift 1 Rdlr. 3 Mk. (Som den opmærksomme læser vil have bemærket bekræftes hermed endnu en gang, at Poul Christensen Helligsøe er en søn af Poul Madsen Kiær. Det blev jeg faktisk først selv opmærksom på, ved korrekturlæsning af mit skriveri. AaM.) En Gaard, beliggende her i Hvidbjerg sogn paa Thyeholm, Grudgaard kaldet. (Det hedder gården den dag i dag AaM.) Ifølge Skiøde udgivet af Hr: Magister Wilhelm Rogert, forrige Sogne Præst til Hvidbjerg og Lyngs-Meenigheder, er Sterfboen Eyere af et 10

4 Huus udi i Semb Bye, Krogsboel kaldet. Huuset beboes af Else Christens Daatter. Én af Sr. Peder Isagger til Hindsels udstæd Skiøde paa en Bondegaard her udi Semb, Hvilken Gaard og Eyendom efter forefunden Revers Fæste-brev i Fæste overladt Enkemandens Søn Poul Christensen. Et stæd udi i Lyngs Sogn på Thyeholm, som er bortfæstet til Erich Justesen og Niels Korsgaard. Et Skøde hvorefter Sterfboen er Eyere af Halvdelen af en Veir Mølle i Hvidbjerg Sogn, Thorshøy Mølle kaldet. (Er der nogen af»årbogens«læsere, som ved, hvor den ligger/har ligget?) Enkemanden fremlagde et Skøde udgivet af Velbaarne Hr. Major Poul v. Klingenberg til Wolstrup, Tandrup og Koustrup iflg. hvilket Sterfboen eyer 3 Stæder beboet af hhv. Christen Tømmermand, Niels Jensen og Mogens Jensen. Et Skiøde udstæd af Velædle Sr. Jørgen Billerschou til Weiberggaard under dato 12te Februar 1764 paa Stærfboegaarden her i Semb beliggende. Derudover ejer Chr. P. H. et par mindre jordløse huse - også der på egnen. Hvad sker der i Danmark i den periode, som vi her beskæftiger os med? Ja - vi er jo da f. eks. i Tordenskjolds tid. Perioden mellem 1640 og 1720 plejer man jo at kalde»svenskekrigene.«det får mig til at tænke på en anden gren af min familie nemlig Ascanius slægten. Det var en præsteslægt. Navnet»Ascanius«er opstået ved, at den ældst kendte af denne familie kom fra Assens. Han hed Saxo Henriksen Ascanius. Han var født i 1650 og døde i Navnet var blevet»latiniseret«, som det var på mode blandt den tids gejstlige. Et langt senere eksempel på denne foreteelse var Erik Scavenius ( ). Han var fra Skagen. Hans navn siger»årbogensvoksne«læsere noget. Saxo Henriksen Ascanius var sognepræst i Boddum - Ydby - Hurup fra Ved at gå lidt tættere på ham, kan vi få bekræftet, at der under svenskekrigene faktisk også nåede svenske tropper til Thy. Om ham kan man nemlig læse følgende:»da man en gang ville forskrække ham med at svensken kom, sagde han:»kommer han, så kommer han«satte en gang 3 svenske Officerer under Bordet med de Ord:»Saa Skam. See der Karle. Den som kommer først ud, faaer saa Skam, see der, Hug.«Det er da lidt flot, at det er muligt ordret at gengive, hvad en mand udtalte for ca. 300 år siden. Det er også kun muligt, fordi manden lige præcis var - præst. Den gang - og måske endnu - jeg ved det ikke - skrev præster nemlig biografi om deres forgænger i embedet. Det gjorde degne for øvrigt også. Ja - og så var det da også i året 1733 at bønderkarle blev stavnsbundne. I første omgang fra års alderen. Det er lidt svært at lade være med at nævne en anden af den tids»berømtheder«. Hans navn var Chr. Jakobsen Drakenberg. Nogle af»årbogens«læsere vil være stødt på det navn før. Mit leksikon - udgivet i køber hans historie og skriver om ham:»c. J. Drakenberg dansk/norsk sømand ( ) er blevet bekendt både for sin usædvanlige levealder (146 år) og sin usædvanlige løbebane. Selv hævdede Drakenberg, at han havde været sømand/mariner under Tordenskjold. En senere tids historikere har pillet den historie totalt fra hinanden, men selv Jeppe Aakjær, som var en habil historiker købte den»and«. Jeg kan vel passende afslutte oplysningerne om Chr. P. Helligsøe med lige at nævne, at han blev en gammel mand - og iflg. kirkebogen far til 22 børn i de tre ægteskaber, han havde levet i, samt at værdien af hans samlede jordegods udgjorde rd. Det var på det tidspunkt en ganske net sum. Vi skal have fat i Chr. P. Helligsøe s fjerde søn af første ægteskab. Han hed Lars Christensen Hedegaard og blev født den 6/ i Hvidbjerg på Thyholm i Revs herred. Han er min ane nr. 32 og den, som fører os frem til Refs Hedegaard. Han fik fæstebrev på 11

5 Revs Hedegaard i Det var hele gården han fæstede. I 1785 nævnes han ligeledes som fæster, og det gør han også, da han i 1793 købte gården. Man må altså gå ud fra som givet, at Lars Christensen Hedegaard har været eneste fæster og beboer af Refshedegaard fra 1770, til han bliver ejer af gården i Her vil jeg gerne have lov at indskyde, at Anne Overgaard har udarbejdet en liste over, hvem der i tidens løb har været ejere og fæstere af Refs Hedegaard. Denne liste går tilbage til 1682 hvor der nævnes Mads Lauritsen Hedegaard, som er født ca Om denne liste skriver Anna Overgaard:»Jeg er også meget interesseret i Refs Hedegaard. Det er spændende, at man kan komme så langt tilbage i den samme slægt på den samme gård.«dette med, at vi i denne historie nu er så langt tilbage som året 1631 giver mig lejlighed til at fortælle en af den slags historier, som jeg holder så meget af. Nemlig dem som fortæller noget om, hvad der skete på den tid i Danmarkshistorien, som vi just her og nu beskæftiger os med. I 1631 er vi på Maren Spliid s tid. Maren Spliid var, som nogen vil vide fra Ribe. Hun blev anklaget for at være heks. Hendes mand var skrædder og værtshusholder i Ribe. Byen havde imidlertid endnu en skrædder. Han blev en aften lidt voldsom på Maren s mands - Laurids Spliid s værtshus, og Maren smed ham ud. Det var katastrofalt. Det skulle hun have ladet sin mand gøre. At en kvinde smed en mand ud af et værtshus, var for manden simpelt hen utåleligt. Skrædderen som Maren havde smidt ud blev syg. Tilmed gik hans forretning dårligt, så han anklagede Maren for at være heks! Set med den tids øjne. Ja men naturligvis. Nu om stunder ville vi sige - unaturligvis. Maren endte da også i Blåtårn i København, hvor selveste majestæten Christian den fjerde overværede hendes vandprøve. Den bestod hun ikke. Det var der ingen, der gjorde. Vandprøven var så viseligt indrettet, at hvis man ikke druknede, så var man heks. Hun blev sendt tilbage til Ribe, hvor hun endte sine dage - som heks - på bålet. Hun blev dog udvist den nåde, at hun havde en sæk krudt bundet på ryggen, da hun blev sat på bålet. Dette her fortæller lidt om, at på trods af Christian den fjerdes mange fortræffelige egenskaber, så var han dog et offer for den sene middelalders imbicile overtro, og det har hans undersåtter - herunder Poul Kjær - også været! Tilbage til Lars Christensen Hedegaard. Da han køber gården begynder skødet, som er dateret den 14/ og tinglyst den 1/8 samme år, således:»jeg underskrevne Christen Oddershede boende i Dover by, Ydby sogn tilstår herved og vitterliggør at have solgt og afhændet, ligesom jeg også herved sælger, skøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til velagte Lauritz Christensen boende i Refshedegaard den mig tilhørende gård Refshedegaard, som køberen bebor og hidtil i fæste haft haver, der er beliggende i Ydby sogn, Refs herred, Vestervig amt. Fra Lars Christensen Hedegaard`s hånd foreligger der nogle skriftprøver. Noget som vi i dag ville kalde en slags eksamensopgaver. Kopi af disse skriftprøver er jeg kommet i besiddelse af igennem fru Linne Hedegaad tidligere Refs Hedegaard. Det pudsige ved det er, at det ene af papirerne er underskrevet Lars Christensen Heddegaar. Sådan staver han faktisk sit navn altså i det ene tilfælde. I det andet tilfælde, som i parentes bemærket er skrevet med en mere stilistisk håndskrift underskriver han sig Lars Christensen Helligsøe. Det ene skriftstykke er dateret Hvidbjerg skole den 22. Februaris anno Her er noget som forvirrer mig lidt. I 1761 må Lars Helligsøe være omkring år, og så gammel har han næppe været, da han forlod skolen. Det normale var vel, at man gik ud af skolen, når man blev konfirmeret. Det med, at det er fra Hvidbjerg skole, ser jo rigtigt nok ud. Da han kommer ud af skolen er han formentligt forsat hjemmeboende i Hvidbjerg og kommer først senere til Refs Hedegaard i Ydby. I øvrigt kan et uddrag af, hvad han skrev vel give et tidsbillede. Jeg har ved flere tidligere lejligheder konstateret, at vore forfædre som f.eks. her i 1700 tallet var betydeligt mere religiøse end de fleste af os er i dag. Her følger en lille smagsprøve - i Linne 12

6 Hedegaards oversættelse:»en fattig æres for sin vidskabs skyld og en rig æres for sin rigdoms skyld. En viis søn skal glæde sin fader, men en dårlig søn er en moders græmmelse.«jeg ved ikke helt hvorfor, men dette her får mig krønnikeskriveren - til at tænke på et mundheld, som min mor brugte. Mor sagde:»der er altid en forfærdelig vitteværdighed ( jeg aner ikke om det er rigtigt stavet) når en fattig mand er fuld - og når en rig mand skal begraves.» Mor var indfødt thybo. Udtrykket er således ægte nok.. Tilbage til den religiøse tekst.»herren lader icke en retfærdiges Siel hungre, men hand skal udstøde de ugudeliges Plagerie. En falsk Haand giør arm, men dend flitiges Haand giør riig. En retfærdiges ihukommelse er en Velsignelse, men de ugudeliges Nafn skal raadne«. Den sidste bemærkning i ovennævnte skriftstykke er ret karakteristisk for den tid. Det var jo den gang præsterne var herremændenes og adelens forlængede arm. Præsternes forkyndelse havde en»skjult dagsorden«, som gik ud på at holde bønderne på den plads og i den (under)stand, som de var født ind i. En tankeassociation i den forbindelse. Da jeg var soldat i Odense i midten/slutningen af 1950 erne ville lederen af KFUM s soldaterhjem altid så gerne, at vi skulle synge en sang, hvori følgende bevingede ord forekom:»den som byder lyder først, den som tjener han er størst«. Det er naturligvis noget sludder, for den som tjener, han lyder jo også - først. Hvis en læser skulle komme på den tanke, at jeg har noget imod islamiske fundamentalister, og/eller missionsfolk, så har vedkommende fuldkommen ret. Selv min far som jeg mener var et troende menneske, sagde, at hvis du køber en ko i Jesu navn, så er den trepattet. Jeg må antage, at denne udtalelse er en såkaldt»sæj«al den stund, at jeg ikke behersker det sprog, som vel må kaldes»thybomål«, så er det i alle tilfælde ikke noget, som jeg har fundet på. Vi skal tilbage til Lars Christensen Hedegaard. Han var den ældste i slægten, som min far har»kendt«. Chr. P. Helligsøe har min far aldrig hørt om. I 1932 har min far forsøgt at komme længere tilbage i historien ved hjælp fra en mand fra Landsarkivet i Viborg. De oplysninger som derved kom frem var forkerte og ledte hele familieforskningen på vildspor. Først i 1968 da jeg med særdeles sagkyndig assistance fra arkivar Henning Paulsen genoptog efterforskningen, blev trådene redt ud. Min far havde fået oplyst, at Lars Christensen i Refs Hedegaard skulle være nævnt med tilnavnet Kappel. Det var forkert. Der var ganske vist en Lars Christensen Kappel, men han hørte hjemme i Hundborg herred, han nævnes i Nørretoft (Nordentoft?) og synes at være broder til Poul Christensen Kappel, der i 1781 var borger og indvåner i Thisted. Heraf kan man lære, at man skal træde varsomt, når man går efter sine kilder. Hvis ikke det, som man finder frem til er rigtigt, så er det hele temmelig værdiløst. Bortset fra det, så kan jeg - og måske også mine eventuelle læsere - godt lære noget af den»forkerte«lars Christensen. I et udskrift af Ulstrup gods fæsteprotokol kan man læse følgende:«kiendes jeg underskrevne Peder Mortensen, fuldmægtig ved Ulstrup og herved vitterlig giør at have stæd og fæst, og hermed stæder og fæster til velagte unge Karl Lars Kristensen, som med foreviisende rigtig Pas af Dato 6te April dette Aar fra Føede Stavn er afskeediget, én mig i Ydby Sogn tilhørende egen stæd Bondegaard Refs Hedegaard kaldet, som sal. Mads Lauridsen sidst i Fæste havde og fradøde.«inden jeg fortsætter, har jeg lige en lille kommentar. Det var jo altså også let at gå i en slægtsforskningsmæssig fælde, når både ejeren og fæsteren af den samme gård hed det samme. Herefter følger en række forpligtelser, som i h.t. skødet skal opfyldes - og så - følger denne bemærkning:»da hand derimod for ald Kiørsel, Hoverie, Ægt og Arbejde sin Livstiid skal være befried«. Skødet er underskrevet den 6te Junii 1770 og fortæller således noget om den tids livsbetingelser. I øvrigt er»ægt«og»arbejde«blot to forskellige ord for det samme begreb. Ligesom vi nu om stunder siger slide og slæbe. Med ovenstående har jeg fortalt, hvad jeg har af oplysninger om Lars Christensen Hedegaard 13

7 bortset fra, at jeg ved en henvendelse til Hærens arkiv nu underlagt Rigsarkivet, fik at vide, at han formentlig aldrig har været soldat. Med sikkerhed kan det ikke siges, men det er overvejende sandsynligt. Den»fornøjelse«er der ikke mange af min forfædre, som har undgået. Lars Christensen Hedegaard s søn skal jeg ikke beskæftige mig med. Det har jeg gjort ret indgående med min artikel i»årbogen«for Den artikel som jeg kaldte:»fra Refs Hedegaard til Den Kongelige Livgarde til Hest - og hjem igen«. En enkelt tilføjelse har jeg dog til denne artikel. Til tider har jeg spekuleret på, hvorfor Chr. Larsen Hedegaard kunne låne penge af proprietær Djørup til Aunsbjerg. Jeg har et bud på det. Dels er det sandsynligt, at Chr. L. Hedegaard har bestyret Skibstedgaard for Djørup, og dels kunne det måske være noget med, at Chr. L. Hedegaard qua sine 8 år som soldat i kongens København har tillagt sig nogle omgangsformer, som har givet ham mod til at henvende sig til en mand som Djørup. Det skal man ikke forstå sådan, at en mand var regnet for noget, fordi han havde været soldat i 8 år. Det var han absolut ikke! Sådan en tjeneste var bare en bondekarls naturlige - eller forbandede - pligt - alt efter fra hvilken og hvis side man ser det. På kirkegården i Ydby står der en gravsten med følgende indskrift: Peiter Nielsen af Refshedegaard, f. 10 Marts 1816 d. 1. Novbr og Hustru Else Jensdatter f. 4. Novbr d. 1. Novbr Historien bag teksten på denne gravsten får vi nedenstående. I et testamente, som er udfærdiget af Christen Larsen Hedegaard`s broder - Mads Larsen Hedegaard. Jeg er i besiddelse af en kopi af dette testamente, som gengives nedenstående i fotokopi. Deri hedder det:»da jeg undertegnede Mads Larsen, boende i Refshedegaard i Ydbye Sogn der stedse have levet ugift og fremdeles agter at henleve min øvrige Tid i ugift Stand og altsaa ikke nærer noget Haab om at blive velsignet med Livs- Arvinger, saa har jeg med fri Villie og fuld Gravsten på Ydby kirkegård. Overlæg besluttet at oprette saadan Bestemmelse, hvorpaa jeg tør forvente Kongelig allenaadigst Confirmation, hvorved jeg indsætter min Søsterdatter Else Jensdatter Douer til efter min Død at være uindskrænket Eijer af min hele Boe. Intet i nogen Maade undtagen, være sig rede Midler, fæste eller løse Eiendomme og udestaaende Fordringer uden nogen Deling, enten af Rettens Middel eller Andre mod, at hun efter Boet udbetaler til min Broder Christen Larsen Hedegaard i Ydbye eller hans Arvinger 1000 Rbd. Rede Sølv, skriver Eet Tusinde Rigsbanksdaler rede Sølv. At jeg frivillig og ved Forstandens fulde Brug og Samling have oprettet det Testamente i Overværelse af Notarius publicus Hr. Justitsraad de Fischer det bekræftes herved med min Haands Underskrift og Segl. Refshedegaard i Ydbye Sogn den 15. Marts 1840.«Underskrevet Mads Larsen 14

8 Hvorfor Mads Larsen testamenterer Refshedegaard til sin søsterdatter Else Jensdatter, kan jeg ikke vide, men jeg kan gætte på en forklaring. Situationen kan jo have været den, at Chr. Larsen Hedegaard hellere end at overtage gården fra sin bror ville have pengene og starte på noget nyt. Jeg ved det ikke. Imidlertid ligger vel i dette testamente kimen til, at jeg ikke er født i Refshedegaard. Jeg kan berolige»årbogens«læsere med, at det næppe har været noget smerteligt tab for dansk landbrug. Jeg ved ikke, om jeg kunne finde ud af at fodre en høne med korn (hvis det er det, den skal have). Jeg har aldrig prøvet. Imidlertid kan man konstatere, at Peiter Nielsen vandt sig Else Jensdatter`s hjerte, (det må man da håbe)- og - hele Refshedegaard. Peiter Nielsen har næppe været den eneste, som på frierfødder begav sig ned ad vejen til Refshedegaard. Hun var et ganske godt parti, hvilket jo ikke udelukker, at hun også kan have været en ganske køn prinsesse. Mads Larsens testamente. Nu vil jeg gerne beskæftige mig lidt med Chr. L. Hedegaard s søn nemlig Mikkel Christensen Hedegaard. Han blev født den 15/ og han døde den 11/ Det var for øvrigt året før min far blev født, så ham må min far have hørt meget om gennem sin far Lauritz - Laust - Mikkelsen kaldet. Det har han også. Det bekræftes af nogle notater om ham, som jeg har gjort. Oplysningerne har jeg ikke fra min far. Mens far levede havde jeg desværre endnu ikke»set lyset«. Jeg husker dog, at jeg en enkelt gang har været i Thy sammen med min far. Vi besøgte blandt andre Jens Didriksen. Ved den lejlighed var vi inde et sted, hvor jeg så vidt jeg husker, af min far blev gjort opmærksom på 1) derinde må du ikke bande knægt! 2): derinde har din farmors væv stået. Det første var det vigtigste. I min ungdom var jeg nok lidt interesseret i slægtens historie, men havde desværre ikke øje for at få historierne underbygget og - navnlig - omhyggeligt nok at få noteret mine kilder. Nå det må være tilgiveligt. På sådan et kartotekskort, som jeg oprettede for hver af mine aner i lige mandslinie, har jeg ned over Mikkel Hedegaard s kort noteret følgende:. Lægdsgård. Det er gården blevet kaldt fordi Mikkel Hedegaard var sognefoged. Sognefogeden var også den, som førte lægdsrullen a` jour. Brandassurance. Sparekasse. Endvidere har jeg noteret. Ikke elektricitet. Ikke særligt religiøse. Gik med barselpotter. Bilæggerovnfyres i fra køkkenet. Åbent ildsted. Sov inde i stuen. Lavt til loftet. Bryllup store fester. Disse korte kommentarer, som stammer fra min mor, ville jeg meget gerne have kunnet underbygge i dag, men det kan jeg desværre ikke. Men at Mikkel Hedegaard har været en mand, som ikke alene var optaget af sit eget, men også interesserede sig for det samfund, som han levede i, kan der næppe herske tvivl om. Elly Mardal har beskæftiget sig med Mikkel Hedegaard i et festskrift udgivet i anledning af Boddum /Ydby Sparekasse s jubilæum. I dette hæfte findes også et fotografi af Mikkel Hedegaard s gård, som gengives nedenstående. 15

9 Jeg har et original dokument om Mikkel Hedegaard. Deri hedder det: Andet jydske District. Foreviseren Mikkel Christensen, Ydbye af Thisted Amts 53 Lægd, Løbe = No 40 og nu 26 Aar gammel, 66 Tommer høi, blaa af Øjne, brun af Haar og stærk af Skuldre (ulæseligt) af Been, ansættes som beviist huuslig Stilling som Gammel Søn til Soldat ved Forstærkningen for at værne om Landet, saaledes som allernaadigst paabuden er; og meddeles ham dette Indrulningsbeviis til egen Sikkerhed og alle Vedkommendes Efterretning. Landmilitce-Sessionen for Thisted Amt den 17/ Jeg har ladet mig fortælle, at det at være»gammel Søn«i praksis betød, at man var fritaget for militær tjeneste. Det som jeg konkret ved, er at»forstærkningen«betyder reserven. Hvis det er tilfældet, så er det unægtelig en ganske honet - og human - indstilling fra en så inhuman institution som netop militæret. Endvidere har jeg nogle meget direkte oplysninger om Mikkel Christensen Hedegaard, som stammer fra det, som min far kaldte»ligvers«. Jeg går ud fra, at det vel er udarbejdet af den stedlige præst. Det indeholdt udover et par salmer, som vel skulle synges ved begravelsen nogle personlige oplysninger om den afdøde. Der indledes med nogle data om fødselsår, hvilket år manden er blevet gift, hvor mange børn der var i ægteskabet o.s.v. Så kommer de mere direkte oplysninger om den afdøde. Heri kan man læse følgende:»nu maa de to andre (børn Aa.M`s bem.) følge deres Fader til Graven og der sige ham det sidste Farvel her i Livet, og sikkert gøre det med Vemod og Tak; thi han har stedse været dem en kjærlig Fader, der altid har havt deres Vel for Øie og virket for dem til Kræfterne svigtede ham. I længere Tid har han været svagelig, men har da altid nydt en kjærlig Pleie hos sin Søn og Svigerdatter hos hvem han boede. Hans Sygdom tog dog mere og mere til, saa han maatte nedlægge Vandringsstaven og søge Hvile i Gravens Mørke Kammer. Hans Vandring iblandt os er nu endt, men vi maa sige, at han var en meget oplyst Mand af sin Tid, hvorfor han ogsaa har beklædt flere Tillidsposter, og har altid været agtet og æret i høi Grad af sine Medborgere; thi han var saare hæderlig og paalidelig i al sin Vandel. Vort Ønske ved hans Baare skal da være, at han hinsides Graven maa opvaagne til Fred og Glæde Ovenstående beretning er måske ikke alt for munter, men dels handler det jo altså om et dødsfald og dels fortæller det noget om den tid, som vi her beskæftiger os med. Det overordnede mål med mit skriveri har just været at finde frem til skriftlige kilder, som fortæller om den tid, som de omtalte personer har levet i. Nogle gange har jeg bevæget mig lidt væk fra mit egentlige emne, men det har så - også - været for at fortælle om hine tiders måde at tænke - og - skrive på. De bønder, som jeg har beskæftiget mig med, blev jo forholdsvis tidligt frie- og - selvejerbønder. Stavnsbåndet bliver jo officielt afskaffet i 1788, men i praksis virkede det jo nogle steder i landet meget længere. Og så er det lidt mærkeligt at tænke på, at det jo ikke er almuen eller hovbønderne, som fremtvinger stavnsbåndets ophævelse. Måske er det alligevel ikke så mærkeligt. Disse folk var jo i århundreder blevet kuet i en grad, som havde frataget dem enhver form for initiativ, hvilket også viste sig på den måde, at livet i landsbyen igennem mange generationer var statisk. For øvrigt var bønderne på Sjælland mere kuede end bønderne i Jylland. Det er der imidlertid en naturlig forklaring på. I hine tider sagde man, at jo længere væk fra Sjælland man kom, jo længere bort fra herremandens (læs: ridefogedens) pisk, kom man også. Og der var altså meget mere adel (ryttergods) på Sjælland, end der var i Jylland, og herunder ikke mindst i Thy. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det var kongen og adelen som fremtvang ændringen i bøndernes og landbrugets kår. At de så gjorde det af økonomiske grunde er en anden sag. 16

10 Mikkel Hedegaard og hustru samt folkene på gården i Sdr. Ydby i Og så et lille»suk«. Det er sørgeligt at se, hvilken tilstand Refshedegaard henligger i nu om stunder. Den gård, som i flere hundrede år, har givet et fornuftigt udkomme til mange generationer, men det kan den vel ikke mere. I min indledning anførte jeg, at jeg ville skrive om den ældste del af min familie, som jeg kender. Det har jeg gjort efter bedste evne. Min farfar Lauritz Mikkelsen og min farmor Maria Elisabeth f. Jensen, (deres gravsten står på Ydby kirkegård) samt mine forældre kan vi eventuelt komme tilbage til en anden gang. Grunden til, at jeg i dag sidder i Silkeborg er, at min far Kristian Maltinus Mikkelsen og min mor Else Maria f. Christensen i 1928»udvandrede«fra Hurup, hvor de havde haft en møbelforretning, til Silkeborg hvor de etablere de en ny møbelforretning. Da mine forældre flytter til Silkeborg i 1928 har min fars familie i mindst 300 år boet indenfor et geografisk område, som begrænses af Semb i syd og Ydby i nord. En strækning på under 15 km. Trods det har jeg aldrig set eksempler på, at kusiner er blevet gift med fætre, hvad der godt kunne forekomme. Når jeg tæller mine børn og børnebørn med, så ved jeg noget om min slægt i»lige mandslinie«i 10 generationer. Ja - 11 generationer faktisk. Om den 11. generation - nemlig Poul Madsen Kjær`s far ved jeg dog kun èn ting. Ham måtte de kalde Mads! Det har de også gjort. For det har han med usvigelig sikkerhed heddet. 17

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn 3. generation (Børnebørn) 4. Hans Pedersen Smed (Peder Hansen 3, Hans 1 ) blev født den 20 Okt. 1765 i Brørup og døde i 1831 i Brørup i en alder af 66 år. Hans Pedersens faddere ved dåben: Anne Andersdatter

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Historien om Ole Overuhre!

Historien om Ole Overuhre! Historien om Ole Overuhre! Ole Madsen, eller mange steder i kirkebogen for Haderup kaldet Ole Uhr eller Ole Overuhre. Herunder indførslen fra Haderup kirkebog: Her er teksten oversat til noget læsbart:

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Ejendommen har gennem flere generationer været ejet af samme slægt og var engang den største gård i Skivum, men er senere blevet udstykket. Den

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Uddrag af min slægts historie 2014

Uddrag af min slægts historie 2014 Kaj Egon Hansen: Uddrag af min slægts historie 2014 Mine forældre: Jutta Aksel Udskrift fra min hjemmeside: http://www.kajegon.dk/ Rev. 6. januar 2014 Aner til Kaj Egon HANSEN Indholdsfortegnelse. Aner....

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn Innrulleringsmanntall 1762 for Fauskevåg (Trondenes) [Statsarkivet i Trondheim, Nordland Amt, Ra1] Fortegnelse Over det Unge Mandskab som befindes i Fuschevaags Tingstæd fra 20 og intil 36 Aar gamle; Etter

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen Ejendom 14 Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen 1799 Hans Jensen 1802 Thomas Christensen ~ F.D. 1804 Christen Sørensen 1816 Søren Mikkelsen ~ F.D. 1823 Christen Sørensen 1831 F.S. Søren Christensen 1843

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Den ærlige møller. Laues Nielsens forældre. Af Dorte Frandsen

Den ærlige møller. Laues Nielsens forældre. Af Dorte Frandsen Den ærlige møller Af Dorte Frandsen Vi kender vel alle legenden om den hellige Martin af Tours, som gemte sig i gåsestien, da han ikke ville være biskop. Gæssene forrådte hans gemmested med deres skræppen.

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T S A M E J E O V E R E N S K O M S T Undertegnede Louise Bxxxx-Jensen, cpr.nr. xxxxxx-1800 og medundertegnede Jesper xxxx, cpr. nr. xxxxxx-2455, begge boende Falkevej 1, 8000 Xkøbing, har d.d. indgået følgende

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

9 65 Hvidbjerg Søs og Hans Vestergaard 2013 Grethe Laursen 1999 Niels Søndergaard Pedersen 1972 DSB (Vogterhus) Ældre vogterhus (nedrevet 1947)

9 65 Hvidbjerg Søs og Hans Vestergaard 2013 Grethe Laursen 1999 Niels Søndergaard Pedersen 1972 DSB (Vogterhus) Ældre vogterhus (nedrevet 1947) Helligkildevej 1 18e og f Hvidbjerg Bank 1974 Aage Christensen 1946 Martin Østergaard 1943 Mikkel Thing 1938 Lars Thing 1930 Karl Chr. Sloth 1918 Jens Jensen Søe 2 38fæ Hvidbjerg Nytårsinvest 2008 (38o)

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

90 Aar. J e r s l e v. Jerslev 80 Aar. Enkefru Røjkjær Jerslev,

90 Aar. J e r s l e v. Jerslev 80 Aar. Enkefru Røjkjær Jerslev, En Folklorist. Lærer Laust Røjkjær, Hellum. Naar Talen er om Vendsyssels Historie, er der et Navn, som ikke maa glemmes, og det er den for 40 Aar siden afdøde Lærer L a u s t R ø j k j æ r, Hellum. I sine

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5 ELLEN KRISTINE JENSEN. Født: 12/5 1897. Fødested: Budolfi sogn, Hornum herred, Ålborg amt. Død: 26/2 1986 i Slagelse. Begravet på Slagelse Kirkegård. Forældre: Charles Georg Jensen (1876 -?) 1 og Ane Helene

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Klæstrup Folio nr. 61 Løbe nr. 34 Matr. nr. 34 a 1. Lars Christian Johansen, skøde fra Christen Andersen på huset matr.

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Kristen Knudsen s gods i Thy

Kristen Knudsen s gods i Thy Kristen Knudsen s gods i Thy Af Erling Boddum, Randers Kristen Knudsen, ham med: KRISTEN KNUDSENS GODS I THY, hvem var han. Ja, bare jeg vidste det lidt bedre, end det er tilfældet i dag efter mange års

Læs mere

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs 1 Nakkebølle skifteprotokol I, 1733-1784 Peder Rasmussen, ungkarl, Vester Åby, I-1, 15-09-1733 helbror Mads Rasmussen helsøster Maren Rasmusdatter ~ Anders Rasmussen helsøster Anne Rasmusdatter halvbror

Læs mere