Medlemsblad for Givskud Zoo nr.72 Vinter Operation næsehorn. Flamingoen - en langbenet skønhed. Natur i parken: Rynket rose.

Transkript

1 SIMBA Medlemsblad for Givskud Zoo nr.72 Vinter 2005 Operation næsehorn Flamingoen - en langbenet skønhed Natur i parken: Rynket rose TEMA - Javaaber

2 SIMBA Medlemsblad for Givskud Zoo INDHOLD Udgives af Givskud Zoo Løveparkvej 3, 7323 Give Tlf.: , Fax E mail: info@givskudzoo.dk Vi er på internettet på adressen: Bladet udkommer 4 gange om året og er udsendes til alle, der har købt et årskort til Givskud Zoo Løveparken. Årskortet giver tillige gratis adgang til Aalborg Zoo, Odense Zoo og København Zoo. Kortet giver adgang til de øvrige medlemmer af DAZA (Danske akvarier og zoologiske anlæg) til gruppepris. Nordsømuseet (Hirtshals) Randers Regnskov Kattegatcentret (Grenå) Aqua Ferskvandsakvariet (Silkeborg) Fiskeri- og Søfartsmuseet (Esbjerg) Fjord- og Bæltcentret (Kerteminde) Danmarks Akvarium (Charlottenlund) Øresundsakvariet (Helsingør) Årskort: Voksne: Børn: 270,- kr. 130,- kr. Redaktør: Gerda Vest Hansen Leder 3 Tema: Javaaber 4 EAZA kampagner 7 Flamingoen en langbenet skønhed 8 Vinterarrangement for årskortindehavere 9 Under overfladen i javaabernes anlæg 10 Naturen i parken: Rynket rose på godt og ondt 11 Kort nyt 12 Mest for børn 14 Forsiden: Javaabe Bagsiden: Berberaber i sol og sne Tryk: Jelling Bogtrykkeri A S ISO certificeret 2

3 SIMBA leder Vi modtog 14 konfiskerede kappapegøjer i 1989 Det er muligt at få mere information om dette ved at læse de etiske regler på vores fælles DAZA hjemmeside: Af Richard Østerballe, direktør Der har i den senere tid været en del medieopmærksomhed omkring illegal handel med truede dyr i Danmark, og jeg synes, det ville være rimeligt her at understrege Givskud Zoo s holdninger til dette. Givskud Zoo s dyrebestandpolitik dikterer, at vi ikke må købe eller importere illegale dyr eller dyr fanget i naturen. Vi må ligeledes ikke modtage eller afsætte dyr via dyrehandlere. Denne politik deler vi med vore kollegaer i den Danske Forening af Zoologiske Anlæg og Akvarier (DAZA), og det er også en del af regelsættet for vores medlemskab i den Europæiske Forening af Zoologiske anlæg og Akvarier (EAZA). Men Givskud Zoo er faktisk et af de få zoologiske anlæg i Europa, der støtter et forslag om generelt forbud mod import af dyr fra naturen til EU. Vi mener, at vi skal være selvforsynende med de dyr, vi har i de zoologiske anlæg. Dyr, hvor der er behov for en løbende supplering fra naturen, bør ikke holdes i fangenskab. Her har vi dog et lille forbehold: Det kan blive nødvendigt for de dyr, vi har i avlsprogrammer med nogle generationers mellemrum at tilføre nogle få individer fra naturen. Dette kan selvfølgelig kun ske med de rette tilladelser og med maksimalt hensyn til de indfangne individers trivsel. Paradoksalt nok så har vi rigtig mange illegale dyr i Givskud Zoo. Dette skyldes et nært samarbejde med de danske myndigheder i Skov & Naturstyrelsen og toldvæsenet. Givskud Zoo modtager således en del af de illegale dyr, myndighederne konfiskerer hos private og ved grænseovergangene. Dyrene forbliver statens ejendom, men forvaltes herefter af Givskud Zoo og er der f.eks. tale om truede dyr, der kan indgå i internationale avlssamarbejder, må Givskud Zoo, gerne lade dem indgå i disse programmer. Vi har i Danmark en udmærket lovgivning omkring hold og import af dyr, men desværre er den politiske vilje til at finansiere kontrollen ikke overbevisende i forhold til mange andre lande. Vi kan kun håbe, at medieomtalen kan være med til at sætte fokus på problemerne, så vi kan få strammet yderligere op om reglerne. Med dette vil jeg gerne ønske alle vores trofaste årskortholdere og alle de nye en rigtig glædelig jul og et godt nytår med en masse spændende dyre- og naturoplevelser. 22 beostære modtog vi fra Skovog Naturstyrelsen 3

4 TEMA Vidste du at ungen bliver født med en sort pels Javaaber Af Gerda Vest Hansen, lærer og formidler Laban ankom til Givskud Zoo i efteråret 1986 Javaaber ved et tilfælde! Egentlig var det ikke med i planerne for dyrebestanden, at vi skulle have javaaber. I 1986 blev en javaabe konfiskeret i København. Den var indsmuglet og havde været holdt som kæledyr i en lejlighed i et par år. Ejeren blev idømt en betragtelig bøde, og vi måtte træde til og passe aben. Et stort bur blev rigget til i skolestuen, og dette blev abens første opholdssted hos os. Aben var en han og vi regnede med, at den på det tidspunkt var 4 til 6 år. Hurtigt blev den tamme abe alles favorit, og han fik navnet Laban, da han var utrolig pilfingret. Når han fik lov at færdes i hele skolestuen, ville han rode i alt. Tilværelsen som aleneabe var ikke god. Der blev derfor bygget et lille anlæg i tilknytning til stalden for kappebavianer. Stalden er den nuværende javaabe-stald. Kappebavianburet blev efter et par år revet ned, og bavianerne blev sendt til Knuthenborg Safaripark. Et meget større anlæg med 3 øer blev bygget til javaaberne i I det første anlæg blev Laban sat sammen med en han og 2 hunner fra Limburg Zoo i Belgien. Laban ville i starten slet ikke se på de øvrige aber, og han lod som om, de slet ikke var til stede, men efter 14 dage fandt han meget behag i at få pelsen renset af de 2 hunner. Hurtigt opførte han sig som dem, og efter få måneder reagerede han ikke længere på sit navn. Laban blev far til flere unger,og gruppen blev flyttet til det nyanlagte store anlæg. Her fik de selskab af andre javaaber 6 hanner og 9 hunner fra Amersfoort i Holland. I mange år var Laban lederhannen. Alderen begyndte at trykke, og kræfterne svigtede. En ny han overtog lederrollen, og Laban holdt sig i baggrunden. Hans underkastende adfærd sikrede ham en lang pensionisttilværelse. I maj 2005 var Laban dog så svækket, at dyrlægen var nødt til at bedøve ham og derefter give han en overdosis af et bedøvelsesmiddel. Laban sov ind i en høj alder. Endnu en javaabe blev konfiskeret for 3 år siden i 4

5 København hos den samme person! Det var en forskræmt voksen hun. Dyrepasseren forsøgte at få hende ind i vores flok, men det mislykkedes. Hun var så fejlpræget på mennesker, at hendes adfærd udløste aggressiv reaktion hos de øvrige javaaber, så dyrlægen var nødt til at aflive hende. Høj rang = mange unger Javaaber lever i flokke af varierende størrelse. Gruppen består af næsten lige mange hanner og hunner. Den dominerende han er far til de fleste unger, men de øvrige hanner parrer sig nu også med hunnerne dog altid i en passende afstand fra lederhannen. Hunnerne har en fast rangorden. De højtrangerende hunner får en unge næsten hvert år. De lavestrangerende i flokken får hvert andet år. Unger født af en højt placeret hun har større chance for at overleve, da moderen har fortrinsret til maden foran en lavere rangerende, og dermed får ungen også mere og bedre mad. En højtrangerende hun er ikke så udsat for aggressiv adfærd fra de andre, så ungen kommer godt fra start, vokser hurtigere og bliver tidligt uafhængig af moderens omsorg. Den højtrangerende er hurtig klar til at tage sig af den efterfølgende unge. Den markante rangorden kan tydeligt ses hos vores flok ved fodringerne. De fleste fødsler finder sted i regntiden, der falder mellem maj og juli. Vi har ikke en speciel regntid her i Danmark, men vores javaaber føder stadig i de tidlige forårsmåneder og i forsommeren.. Ungen bliver næsten udelukkende passet af moderen. Hun sørger for ernæring, pelspleje, beskyttelse og oplæring. Hunnerne forbliver i flokken, mens hannerne for det meste søger til andre flokke, når de er kønsmodne. Flokstørrelsen varierer meget. Der er observeret flokke fra 6 til 100 individer. I en almindelig flok er der 2 til 3 hunner for hver han og ca. 30 individer. Hannerne forlader den flok, de er født i, og opsøger en anden blandet flok eller tilslutter sig en ungkarlegruppe. Når hannen har forladt flokken, er den mere udsat for rovdyrangreb, sygdomme og anden svækkelse end individer, der forbliver i flokken. Vil hannen ind i en ny flok, skal han kæmpe sig til en position. Kampen om at overvinde den nye floks lederhan er meget aggressiv, og ofte bliver en af dem alvorligt såret. Flokke af javaaber prøver at undgå hinanden. De holder sig til hvert sit territorium. Der er dog observeret sammenstød mellem to flokke, og det går bestemt ikke stille af. Det gælder om at jage den indtrængende flok ud af eget område. Det foregår ret larmende. Både hanner og hunner skriger og for at understrege styrken ruskes grene voldsomt. De åbner munden, blotter fortænder og hjørnetænder er blottet og ørerne lægges tilbage. Trækker den ene flok sig ikke ud af striden, kommer det til fysiske sammenstød og resultatet kan blive, at aberne påfører hinanden skader i form af bid. Blandt hannerne i flokken er der en rangorden, og det er der bestemt også blandt hunnerne. Denne rangorden kan ændre sig gennem årene. Hunner, der er beslægtede, knytter livsvarige bånd. Vidste du at javaaber kan svømme? De kan sågar dykke for at få fat på krabber. Hvad er mangrove? Mangroveskoven findes i tropisk klima nær havet. Mangroveskoven består af stedsegrønne buske og træer. Højden varierer fra forkrøblede træer på et par meter til højder på 30 meter. Det specielle ved træerne er, at de har ånderødder, der vokser op over vandoverfladen. Igennem de hule rødder optages ilt. Derfor kan disse træers rødder vokse i iltfri jord og vand. De talrige rødder holder på dyndet og derfor kan skoven brede sig ud i havet. Lige efter fødslen holder ungen sig selv fast i morens pels med hænder og fødder Fakta: Drægtig: 160 til 170 dage Antal unger: 1 - sjældent tvillinger Kønsmodne: Han: 6 år Hun: 4 år Levealder: 20 til 30 år. Levealderen i fangenskab kan blive højere. Rekorden er 37 år og 1 måned. Kropslængde: cm. Vægt: hun: 3 til 4 kg Han: 5 til 7 kg Levested: Sydvestlige Myanmar (tidligere Burma), sydlige Thailand, og Indokina, Sumatra, Java, Borneo, Phillippinerne og mange andre øer deromkring. Foretrækker kystnære mangroveskove. Javaaber er dagaktive. De færdes ofte i trækronerne, men er også at finde på jorden især ved flodbredder og kyster. Anlægget blev bygget i

6 Javaaber er meget sociale dyr En unge af en højtrangerende hun får en plads øverst i hierarkiet som voksen. Pelspleje er en vigtig aktivitet blandt hunnerne. Det styrker deres sociale bånd, og rangordenen kan kortlægges ved at registrere pelsplejen i flokken. En lavere rangerende hun bruger mere tid på at ordne en højere rangerende huns pels end omvendt. Den lavere rangerende hun sikrer sig derved støtte i aggressive situationer og bedre adgang til føden. Gennem studier af javaaber i naturen har man konstateret kulturelle forskelle fra egn til egn. Nogle flokke vasker deres føde i vand. Andre steder har aberne ikke tilegnet sig denne færdighed. Altædende Javaabernes menu er alsidig. De spiser frugter, krabber, blomster, insekter, blade, svampe og græs. Man har også observeret aber, der spiser ler! Måske spiser aberne leret for at få mineralet kalium. Den største andel af foderet består dog af frugter. Når tidevandet trækker sig tilbage, finder aberne strandede krebsdyr og skaldyr. Javaaber er blevet sat ud i Florida USA og på Mauritius i det Indiske Ocean. De trives på disse lokaliteter, selv om de ikke oprindeligt levede der. Tempelaber I visse egne af Asien er javaaberne ikke særligt populære. De søger ind på de opdyrkede arealer og spiser afgrøderne. Andre steder bliver de jagtet for at ende som menneskeføde. Det sker f. eks. på Borneo. På Bali er de derimod fredet. Javaaberne bliver ved hindutemplerne betragtet som hellige dyr, der indgår i den hinduisme, som praktiseres på Bali. Der er javaaber ved alle 11 templer og i særlige fredede skove. Befolkningen ofrer bl.a. mad til guderne, og aberne spiser den. Aberne ved templerne har været genstand for adfærdsundersøgelser. Primatolog Bruce Wheatley fra University of California har brugt 7 år på at studere abernes adfærd og sammenlignet den med menneskers adfærd. Hans bog The Sacred Monkeys of Bali er et resultat af denne forskning. Vidste du, at javaaber kan svømme? De kan sågar dykke for at få fat på krabber. Vidste du, at javaaber på engelsk hedder krabbeædende makaker? Forsøgsdyr Javaaber bruges i stor stil som forsøgsdyr. Da vaccinen mod polio blev udviklet, var javaaber forsøgsdyr, før vaccinen blev brugt på mennesker. Efter rhesusaber er javaaber de mest almindelige forsøgsdyr. Aberne bruges ofte til undersøgelser af immunforsvaret og medicindosering. Vidste du at javaaber på engelsk hedder krabbeædende makaker? Richard Østerballe og Signe Andre konfiskerede dyr vi har passet Gibbonabeunge, der gav mange røde ører! I efteråret 1992 modtog vi en lille hvidhåndet gibbonabeunge fra Skov- og Naturstyrelsen. Ungen var konfiskeret. En dansker havde indsmuglet den direkte fra Thailand, men han blev opdaget, da han forsøgte at sælge den på et værtshus. Retssagen trak i langdrag, da han også var anklaget for at indsmugle stoffer og thaikvinder. Abeungen var bevismateriale, og derfor måtte vi ikke sende den tilbage til naturen, før der var faldet dom. Planen var at sende ungen til et genudsætningscenter ude i junglen i Thailand. Abeungen blev passet i chimpansehuset. Dyrepasseren her gav den sutteflaske den første tid. Den havde et utroligt behov for kropslig kontakt, og derfor hang den på dyrepasseren, mens han forberedte maden ved køkkenbordet. Dens suttebehov blev ikke opfyldt ved sutteflasken. Dette behov sørgede den selv for at få opfyldt. Den sad på dyrepasserens skulder og suttede på hans øreflipper. Man kunne altid ved arbejdsdagens ophør se, hvem der den dag havde arbejdet i chimpansehuset - vedkommende havde røde øreflipper! Endelig i foråret 1994 kunne vi sende aben til centret i Thailand. En biolog fra Skov- og Naturstyrelsen var samme efterår på besøg i Thailand, hvor hun besøgte centret, og hun kunne fortælle os, at aben trivedes fint. Den var, sammen med andre gibbonaber, der også var konfiskeret, ved at bevæge sig ud i junglen igen. Javaaber ved et tilfælde! 6

7 EAZA kampagner netop nu Af Susanne Toft Henriksen, biolog I år 2000 afholdt EAZA (European Association of Zoos and Aquaria) den første i rækken af kampagner, med fokus på bevarelse af truede dyrearter og deres habitater. Den gang handlede det om jagt på menneskeaber i Afrika, og nogle vil huske underskriftsindsamlingen mod denne jagt, som på europæisk plan gav 1,9 millioner underskrifter. Den første kampagne afslørede en vilje både blandt de zoologiske haver og deres besøgende til at yde en ekstra indsats for bevarelse af natur og dyreliv. De efterfølgende kampagner omhandlede henholdsvis tigeren og kyst-regnskoven i Sydamerika, og i 2005 blev der sat fokus på skildpadder. Denne kampagne med tilnavnet Shellshock blev officielt afsluttet i september på årets EAZAkonference. Endnu engang havde mange ydet en stor indsats og i mere end 120 zoologiske haver var der blevet indsamlet Euro i alt. arters vedkommende hænger i en tynd tråd næsten halvdelen af de godt 265 arter er på randen af udryddelse. Udstillingen var i en af hytterne i gorillaanlægget, og her blev der også samlet penge ind til kampagnen. Mange af vores gæster valgte at bidrage, og i alt blev der indsamlet kr. Dette er et flot resultat, som I alle skal have tak for. Sammen med kr. fra Givskud Zoo s naturfond er pengene blevet overrakt de bevarelsesprojekter, som skildpaddekampagnen støtter. Krybskytter skyder næsehorn for at få fat i selve hornet I forbindelse med afslutningen af skildpaddekampagnen, blev den næste kampagne for 2005/2006 sat i søen. Denne gang handler det om næsehorn, og kampagnen Save the Rhinos (eller Operation næsehorn, som vi kalder kampagnen) er derfor særdeles relevant for vores dyrehold og indsatsområde. Derfor har vi også involveret os mere end tidligere, idet jeg som repræsentant for zooformidlerne har været med til at planlægge kampagnen og skrive det materiale, som er blevet uddelt til alle EAZA s medlemmer. I Givskud Zoo arbejder vi nu på at styrke formidlingen omkring savannen med næsehorn, og vi er ved at lave nye undervisningstilbud til de mange skoleklasser, som besøger os. Som noget helt nyt planlægger vi også en daglig fodring af næsehornene på savannen. Hvis du allerede nu vil vide mere om, hvad der truer næsehorn og deres status i naturen, kan du blandt andet finde mange interessante informationer på de to hjemmesider og Vidste du at der findes 5 arter af næse-horn. Foruden de hvide og sorte næsehorn i Afrika, lever det indiske næsehorn samt java og sumatra næsehornene i Asien. Alle næsehornsarterne er truede pga. jagten efter deres horn. I Givskud Zoo har vi kun et par rødørede terrapiner i vandgraven ved tipilejren, men i forbindelse med kampagnen lavede vi en mindre udstilling om skildpaddernes liv, som for mange Bemærk de arabiske dolke, hvis skæft er udskåret horn fra næsehorn 7

8 De chilenske flamingoer i Givskud Zoo har fået unger Flamingoen en langbenet skønhed Af Susanne Toft Henriksen, biolog Hvor længe kan du stå på et ben? De langbenede flamingoer kan stå på et ben i flere timer og så får de den smukke farve fra det de spiser! Flamingoer sier vandet for alger og krebsdyr med næbbet Afrikanske fugle? De fleste kommer til at tænke på Afrika, når de ser en flamingo, men der lever flamingoer i både Sydamerika, Asien og Afrika. I alt findes der fem arter, hvoraf kun dværg flamingoen og den store flamingo lever i Afrika. Den store flamingo har et stort udbredelsesområde og lever på alle tre kontinenter, mens den chilenske flamingo, andes flamingo og james flamingo kun findes i Sydamerika. Salt til maden Flamingoer lever i forbindelse med søer og laguner, som kun få andre dyr kan leve i. Vandet kan have en ph på op til 10? og en saltholdighed på op til det dobbelte af, hvad der er i havvand. Flamingoer kan desuden drikke vand tæt på kogepunktet f.eks. ved gejsere og varme kilder. De eneste organismer, der kan leve sådanne steder er alger og hvirvelløse dyr så som små krebsdyr. Det er præcist, hvad flamingoerne lever af. Af samme grund holder flamingoerne ofte til i søer, hvor der ikke er fisk, idet mange fiskearter og flamingoer konkurrerer om føden. Næb med filter Flamingoer sier føden fra vandet vha. hår og lameller i næbbet. De pumper vand ind og ud af næbbet, mens de svinger hovedet fra side til side. I alt skal flamingoen filtrere op imod 20 l vand i døgnet for at få føde nok. Hvis flere arter af flamingoer lever tæt sammen, udnytter de forskellige dele af vandsøjlen. I Afrika kan den store flamingo f.eks. leve af krebsdyr tæt ved bunden, mens dværgflamingoen spiser mikroalger tæt ved overfladen. Skønhed kommer indefra De fem flamingoarter ser ikke ens ud, men de har alle sammen lyserøde eller orangerøde fjer i dragten. Farven skyldes karoten, et farvestof vi kender fra gulerødder. I naturen får flamingoerne farvestoffet fra alger og krebsdyr, mens de i zoologiske haver får foderpiller tilsat karoten. Det er vigtigt, at flamingoerne bevarer deres farve, idet den er helt afgørende for deres ynglesucces. Hvis fjerdragten bliver hvidlig, er fuglen ganske enkelt mindre attraktiv som partner. En mudret start Flamingoer bygger mudderreder eller alternativt stenreder. En rede er ca. 50 cm bred og 20 cm dyb og har en opbygning som bevirker, at temperaturen i reden kan holdes på grader, selv om der er grader udenfor. Reden bygges af parret i fællesskab. Hunnen lægger et enkelt æg, som udruges i løbet af dage. Efter 5-12 dage forlader ungen reden og kommer i en fælles børnehave, der passes af flere voksne. Kun ca. 40 % af æggene bliver til flyvefærdige unger. Resten går til, hvis der er for lidt vand og dermed for lidt føde eller for meget vand, som giver oversvømmelser. Krager, måger og rovfugle tager også sin del. Flamingoerne bliver typisk år i naturen, men de kan blive op til 50 år. Vidste du at i en ynglekoloni kan der være mere end 1 million par. Når flamingoer er mange sammen kan de lettere koordinere parringsadfærden. Det giver desuden en øget sikkerhed at være mange, og ynglekolonier på mindre end 50 par ses sjældent. 8

9 Vinterarrangement for årskortindehavere Besøg Givskud Zoo om vinteren Lørdag den 4. februar er der en rundvisning kl til samt søndag den 5. februar kl til Medbring kvittering for betalingen, hvis vi ikke har registreret det på hjemmesiden. Undervejs holder vi en pause, hvor den medbragte kaffe/te nydes. Da vi skal gå og opholde os meget udendørs, er det vigtigt, at deltagerne er iført varmt overtøj og robust fodtøj. Tilmeldingen begynder tirsdag den 17. januar klokken Man kan tilmelde sig på vores hjemmeside - vælg info-menuen og herefter årskort. Hvis man ikke har adgang til Internettet, kan man ringe til os fra klokken 9.00 den 17. januar, og vi indskriver jer på tilmeldingslisten på vores hjemmeside. Ved tilmeldingen skal man oplyse navn, adresse, telefonnummer og medlemsnummer. Tilmeldingen er først gældende, når betalingen har fundet sted. Prisen er 50 kr. pr. deltager. Betalingen skal ske i billetsalget (hverdage kl. 9 til 15) eller ved indbetaling til Sydbank reg.nr.: 7030 og kontonr.: Ved nogle homebank-programmer skal kontonummeret skrives: Husk at oplyse dato, alle medlemsnumre og navne. Wapitihjorte hannen forrest Idé til gave? Vi udsteder mange gavekort. Gavekortet kan lyde på entre, mad i cafeteriet ZoOasen eller i mange tilfældet årskort. For at få et gavekort tilsendt skal man e til info@givskudzoo.dk eller blot ringe til os Gavekortet tilsendes sammen med et girokort. 9

10 Under overfladen i javaabernes anlæg Javaaberne er her meget interesseret i karperne i vandet Af Morten Andersen, marketingschef Måske er du ligesom aberne blevet overrasket, når en af de store karper er dukket frem af den grumsede vand i javababernes anlæg. Koikarper Da anlægget åbnede i 1996 blev der udsat 25 koikarper og nogle få almindelige karper i vandgraven. I dag er de få fisk blevet til rigtig mange, og vi skønner, at der er over 500 karper i vandgraven. Selv om aberne deler anlæg med karperne, ser vi tit, at de bliver meget forskrækket, når en af karperne pludselig dukker op. Specielt ungerne holder et vågent øje med de store fisk, hvoraf de største efterhånden måler op til 60 cm og vejer op til 7 kg. Oprindeligt stammer karpen (Cyprinus carpio) fra områderne ved Sortehavet, Det Kaspiske Hav, Aralsøen og fra Kina, hvor fisken er omtalt første gang ca. 550 år før vor tidsregning. Herfra er fisken spredt til Europa. Det er katolske munke, der før reformationen har indført fisken til Danmark, og den blev hurtigt en yndet spise i fasteperioderne. Karperne er i dag udbredt og meget almindelige i det meste af Europa, men de mangler i det nordligste Skandinavien, da karperne skal have vandtemperaturer over 20 grader for at yngle. Karper har mange fordele: De smager godt, er meget robuste, de kan transporteres i levende live over store afstande, og de regnes af mange lystfiskere som et særdeles attraktivt bytte. Ud fra den oprindelige vildkarpe har man gennem flere hundrede år fremavlet tre varianter af fisken: Spejlkarpen, radkarpen og læderkarpen. I starten af 1800-tallet blev der i det nordvestlige Japan opdaget en farvet karpemutation. Dette blev begyndelsen til avl af prydkarper - de såkaldte koi-karper, som i dag er en stor videnskab og en kæmpe forretning. I 1914 blev koi-karper for første gang præsenteret på en stor udstilling i Tokyo, men først i 1980erne er Koi-karpen for alvor blevet udbredt som prydfisk - også til mange danske havedamme. Der findes omkring 100 forskellige farvevarianter, og nye kommer til hele tiden. Japanerne har lavet en standardisering, som vi kender fra andre dyrearter f.eks. racehunde og racekatte. Der afholdes udstillinger, hvor de bedste fisk præmieres, og de rigtige fisk forhandles til skyhøje priser. De mest værdifulde koi karper er helt hvide med en rød cirkel midt på ryggen, så de ligner det japanske flag. Ifølge en koikarpe side på internettet blev den dyreste koi-karpe solgt for ikke mindre end 1,7 mio. dollar svarende til 10,6 danske kroner. Næste gang du kommer i Givskud Zoo, skulle du prøve om du kan få øje på de smukke karper. De er mest aktive, når vandtemperaturen er høj, og i forbindelse med fodringen af javaaberne fodres karperne samtidigt. 10

11 Rynket rose på godt og ondt Af Gerda Vest Hansen, formidler Naturen I P A R K E N Invasiv plante Rynket rose blev indført til Danmark i 1800-tallet fra det nordøstlige Asien som haveplante. I 1875 blev den første gang observeret i den danske natur. Den trives i al slags jord fra ler- og kalkjord til sandede og stenede strandområder. Da den er lyskrævende, gror den dog ikke godt under tætte trækroner. Den formerer sig ved frøspredning og rodudløbere. Et krat af rynket rose kan have en tilvækst på op til 5 meter pr. år. Frøene er ret hårdføre. Mange fugle spiser hyben, og frøene kan tåle en tur gennem fuglens tarmsystem. Frøene kan også tåle at ligge i saltvand i 40 uger uden at tabe spireevnen. Rynket rose er en invasiv art det vil sige, at den er indført til landet, breder sig på store områder og fortrænger de naturligt hjemmehørende plantesamfund. Ved de store sommerhusudstykninger i 1950erne blev den hyppigt brugt som hækbeplantning. Derfra har den bredt sig til bl. a. strandog klitområder, hvor den flere steder har fortrængt den oprindelige plantevækst. Sortlistet Rynket rose står på listen over aggressive arter, der skal sættes ind overfor. Listen er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen og her finder man også kæmpe-bjørneklo, rød hestehov og blankbladet hæg. Rynket rose er svær at bekæmpe. Den mest effektive men også besværligste måde er opgravning. Det er svært at sikre sig, at man får fjernet alle rødderne. Visse steder har man forsøgt sig med slåning af buskene. Slåningen skal gentages mange gange, da en enkelt slåning virker som en foryngelsesproces på planten. Når buskene er svækket af gentagne slåninger, skal rødderne graves op, hvis man vil af med planten. Græsningsforsøg i bekæmpelse af den uønskede rynket rose har vist, at kun geder kan holde den nede. Struttende af vitaminer Rynket rose har store, saftige og røde hyben. De er velegnede til at lave marmelade af. Man kan også lave gelé, saft, te og suppe af frugterne. Hyben indeholder ca. 5 gange så meget c- vitamin som citrusfrugter. Også a-vitamin og kalcium er til stede i hyben. Gigtpatienter har taget hyben som kosttilskud i mange år. Det skulle give færre smerter og større bevægelighed i de gigtplagede led. Et forskningssamarbejde mellem Rigshospitalet, Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Farmaceutiske Højskole resulterede i 2002 i, at man fik det virksomme stof isoleret. Stoffet reducer betændelsesfunktioner i cellekulturer. Hybenpulver er betydeligt billigere end den almindelige syntetiske medicin til gigtplagede personer. Frugtkødet i hyben er vældigt sundt - frøene indeni kan derimod ikke spises Rynket rose (Rosa rugosa) - også kaldet hyben rose findes flere steder i Givskud Zoo. Man møder den allerede på parkeringspladsen ved indgangen. Dens blomster og den næringsrige hyben sætter vi pris på, men da den breder sig på bekostning af andre plantearter, bliver den mange steder betragtet som uønsket i den danske natur. Vidste du at der går 3 ton roser til at udvinde 1 liter ægte rosenolie? Rosenolie bruges den dag i dag til parfumefremstilling. Rosenvand opskrift fra år 1550 Indsaml roser om morgenen, mens duggen stadig sidder på dem og kog roserne i lidt vand. Stil rosenvandet ud i solen et par timer, hvorefter vandet filtreres og rosenvandet er klar til brug. Rosenvand blev bl. a. brugt i bade, på kompres til trætte øjne og stænket i boliger for at overdøve uønskede lugte! Duftpose med roser opskrift fra år 1606 En skålfuld tørrede rosenblomster blandes med en håndfuld tørrede mynteblade og 1 spsk. kryddernellike i en stofpose. Posen lægges under puden. Det skulle tage bekymringer og sikre en god søvn. Rynket rose har fået navnet efter de krøllede kronblade 11

12 KORT NYT Sally fik denne unge i en høj alder Gorilla død Sally en af hun-gorillaerne - døde uden forudgående tegn på svaghed. Obduktionen viste, at hendes dødsfald nok skyldtes nyresvigt. Sally blev født i april 1969 i Frankfurt Zoo og senere overflyttet til Dublin Zoo. Den 1. december 1999 ankom hun til Givskud Zoo. Hun har på det tidspunkt for år tilbage født 3 unger, hvoraf kun den ene overlevede. Ungen er nu voken, lever i Budapest Zoo og har fået 3 unger. Da Sally ankom hertil, forventede ingen, at hun var i stand til at få en unge mere på grund af sin høje alder. Hun var jo 30 år, og det er en høj alder for en gorilla. I naturen bliver gorillaer 30 til 40 år, mens de i zoologiske haver ofte bliver lidt ældre. Hun overraskede os, da en rutineprøve viste, at hun var drægtig. Den fødte Sally, og ungen en han - fik navnet Kipenzi. På det tidspunkt var Sally blandt de 20 ældste fødende gorillaer i europæiske zoologiske haver. Sally overraskede os også ved at være en særdeles omsorgsfuld moder. Gorillaunger er afhængige af deres mor indtil 3 til 4 års alderen. Kipenzi var lidt over 3 år gammel, da hans mor døde. Den første dag var ungen lidt stille og gik lidt søgende rundt. Heldigvis har den en 2 år Ny nilgai ældre halvbror, og de har altid leget utroligt meget sammen. En af de voksne hunner Armani har nu mere kropskontakt med Kipenzi end tidligere, og det vil hjælpe ungen til en harmonisk opvækst. Platin til DVD om dyrene i zoo Dyrene i 5 zoologiske haver Randers Regnskov, Odense Zoo, Aalborg Zoo, Knuthenborg Safaripark og Givskud Zoo er hovedpersonerne i DVD-en Dyrene i Zoo. Sebastian Klein fortæller om store og små begivenheder. Kameraet filmer bag kulisserne, og her kan man opleve løver, gorillaer, ulve og næsehorn. På mindre end 4 uger rundede salget DVD-er, og det udløser en platinplade. DVD-en, der varer ca. 2 1 /2 time, kan købes over hele landet fra en række dagligvarebutikker - Fakta, Alta, SuperBest, SuperBrugsen og Kvickly, og derudover er den også til salg i Expert, 2Tal og hos Elgiganten. DVD-en kom på markedet den 17. oktober og mon ikke den havner under juletræet i mange hjem. 12

13 Skestorkeunger? Det varme efterårsvejr skabte forstyrrelser i den danske natur. Anemoner blomstrede og solsortene sang territoriesange, der hører foråret til. Om det samme har været skyld i vores afrikanske skestorkes adfærd, ved vi ikke. De lagde imidlertid æg i 3 reder i Fritflyvningshallen. Unger blev klækket lige før kulden satte ind. Da rederne befinder sig 4 meter oppe i træerne godt indflettet i grenene, kunne man ikke bare bære dem indendørs. Dyrepassere kravlede op på ydersiden af fritflyvningshallen og anbragte 2 presenninger over rederne for at beskytte ungerne mod regn og slud. Chimpanserne i anlægget lige ved siden af fritflyvningshallen fulgte meget interesseret med i, hvad der foregik. Om alle skestorekungerne overlever i denne kolde tid, ved vi ikke. Det er første gang, vores skestorke har ynglet. I vores klima vil det nok være mest succesfyldt, hvis skestorkene begynder ynglesæsonen i foråret eller sommeren. I 3 højtliggende reder var der æg og unger Den afrikanske skestork findes i store dele af Afrika. Her svinger ynglesæsonen en del. I Sydafrika yngler de i perioden fra vinter til tidligt forår. Andre steder er perioden knyttet til tørtiden, mens fuglene yngler andre steder i regntiden. Begge forældre passer ungerne, som forlader reden efter 4 uger. De er flyvefærdige i 8 ugers alderen. Skestorkene i Afrika lever i kolonier, der kan tælle 500 individer. Fuglene foretrækker at holde til ved ferske søer, men træffes også ved saltsøer og i kystnære områder. De lever af insekter, larver, krebsdyr, bløddyr og andet i vandet bl.a. fiskeæg (rogn). Selv om vi kalder fuglen en skestork, er den ikke i tæt familie med storkene. Deres nærmeste slægtning er ibisen. I Fritflyvningshallen lever skestorkene sammen med bl.a. hellig ibis. Den europæiske skestork har bredt sig nordpå fra sit naturlige udbredelsesområde i Mellemeuropa og har slået sig ned i Danmark. Disse skestorke har endda ynglet flere gange her i landet. Den voksne europæiske skestork har lidt andre farver på næb og fødder end den afrikanske. Den afrikanske har røde ben, mens den europæiske har sorte ben. Henrik og Jette lægger pressinger ud på fritflyvningshallen for at beskytte ungerne mod regn og slud I anlægget overfor friflyvningshallen fulgte chimpanserne nysgerrigt med i arbejdet på højt plan 13

14 MEST F O R B Ø R N Af Iben Esborg, marketingkoordinator En vild god dag Billedserien i nr. 71 blev vundet af Vibeke og Henrik Nygaard, Fredericia. Tillykke. Se forslag til tekster på vores hjemmeside Vi har i denne udgave af Simba valgt at vise disse 2 flotte tegninger af en vild god dag i Givskud Zoo. En dyrebog er på vej til Maja og Jonathan som tak for tegningerne. Den første tegning er fra Maja i Vejle. Hun har tegnet løver - en hanløve, en hunløve og deres lille unge. Hele løvefamilien ser tilfredse ud, sikkert fordi de lige har spist og skal hen og finde et godt sted, hvor de kan hvile sig. Maja har også tegnet en giraf. Den står lige bag hunløven. Du kan sagtens se den, for dens lange hals rager så højt op, at den er lige så høj som træerne i Givskud Zoo. Vidste du, at en giraf kan blive ca. 6 meter høj? Sultne løver Maja s tegning af løver og en giraf Hos os i Givskud bliver løverne fodret en gang om ugen. Hannen kan spise mellem 20 og 30 kg kød på en gang, og hunløven spiser ca. 20 kg. Ungerne spiser naturligvis en del mindre. Foderet bliver lagt ud til løverne om morgenen, hvorefter de bruger resten af dagen på at spise det. Det tager lang tid at fordøje så meget kød, så løverne sover og slapper af i flere dage efter, de har spist. Jonathan på 6 år er fra Vorring ved Thisted. Han har også sendt os en flot tegning. Det er en giraf og en zebra, der er ude at gå tur på savannen. Ved vandhullet har de fået øje på aben og en lille fugl i det høje træ. Jonathan s tegning af en giraf og en zebra. Han har også tegnet en abe der er klatret op i træet til fuglen. Jeg tror, at aben er kommet lidt på afveje. Dyrepasseren, som hedder Jette, har fortalt, at en dag havde Ceres, en af hunchimpanserne, fundet en pind, som den havde brugt som springstang til at komme op i træet med. Pludseligt sad der 3 chimpanser i træet, og de smed blade og kviste ned i hovedet på de andre. Det kan nok være, at Jette blev vred. Men hun kunne nu heller ikke lade være med at grine lidt. Kloge aber Aber er faktisk meget intelligente dyr. Vidste du, at lidt over 98 % af chimpansens gener er magen til menneskets? Du kan lære meget mere om alle dyrene i Givskud Zoo ved at klikke ind på vores hjemmeside. Men du kan også benytte vores Skoletjeneste, der har åbent hele året rundt. Besøg løverne, elefanterne og næsehornene Vores skoletjeneste tilbyder en anderledes undervisning til alle klasser - fra børnehaveklasser til de ældste gymnasieklasser. I kan komme med bag kulisserne og f.eks. besøge løverne, elefanterne eller næsehornene i stalden. Under alle programmerne får I en af vores formidlingsmedarbejdere med, som ved en masse om dyrene. Læs om de enkelte tilbud på Eller kontakt Skoletjenesten på tlf Vi glæder os til at høre fra Jer.

15 Lav din egen Zoologisk have! Har du og dine kammerater et par gamle sko, gummistøvler eller måske nogle fodboldstøvler, der er blevet for små, kan I med lidt fantasi og fingersnilde skabe jeres egen zoologiske have. Her ser du en flot zoologisk have skabt af mange forskellige sko og støvler. Det er børnene fra Børnekæret i Uldum, som har haft en temauge omkring dyrene i hmm - ja, vi tror det er fra Givskud Zoo. Flotte er de i hvert fald. Se her hvordan du og dine kammerater i fællesskab kan lave jeres egen zoologiske have. 1. I skal bruge: En saks, lim, papir eller stofrester, garn, fjer, knapper eller øjne (kan købes i hobbyforretninger), pensler og maling. Husk forklæde! 2. Vælg jeres dyr! Så skal I finde et dyr I kunne tænke jer at lave. F.eks. en giraf, en løve, en zebra eller et af alle de andre sjove og flotte dyr, vi har i Givskud Zoo. I kan se flere dyr her i Simba eller på vores hjemmeside: 3. Se på dyret! Når I har valgt hvert jeres dyr, skal I se nøje på det. Farvevalg: Hvilken farve har dit dyr? Karakteristiske træk: Har dit dyr store øjne, lang hals eller måske en lang næse eller noget helt andet? 4. Klar-parat-start! Nu er I klar til at gå i gang husk forklædet - det kan godt gå vildt for sig med alle de dyr. Der er et par flotte dyrebøger på vej til Børnekæret i Uldum som tak for den sjove ide. Rigtig elefantastisk god fornøjelse! Børnekæret i Uldum Øv.venstre: Mikkel, Emma, Isabella Siddende: Josefine og Simon På sporet af ZOODOKU? Udfyld de tomme felter. Hver række - lodret og vandret må indeholde 1 af hvert fodspor. = løvepote = giraf = fugl = næsehorn 15

16 Givskud Zoo Løveparkvej Give ID. NR Magasinpost B Vinter i Givskud Zoo Godt nytår til alle vores læsere! Berberaber i sol og sne