Kapitel 1 SANGE FRA BOLIGKARREEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1 SANGE FRA BOLIGKARREEN"

Transkript

1 Kapitel 1 SANGE FRA BOLIGKARREEN Salige er de rige, for verden er deres. Salige er de, som altid er glade, for de har ikke brug for trøst. Salige er de selvsikre, for de skal erobre jorden. Salige er de, som det lykkes at blive kendte, for de skal mættes. Salige er de socialt kompetente, for de har ikke brug for barmhjertighed. Salige er de højtuddannede, for de er verdens guder. Salige er de, som kan være i fred, for de skal kaldes lykkens sønner. Salige er de, som har et fleksibelt syn på retfærdighed, for de kommer frem i verden. 13

2 VERDEN ER I DE STÆRKES VOLD. Og grebet strammes til. For en sikkerheds skyld. For den, som har, er altid bange for at miste. Og frygten ser fjender overalt. Ud af billederne af os selv som vellykkede og succesrige vokser billederne af de andre, dem, der ikke er lykkedes med det, som vi selv har haft held med, dem, der er en trussel mod det, som jeg har bygget op. På den måde deles verden op med en voksende kløft mellem de banges imperium og de vredes terrorisme. Og begge avler vold. Den hurtige globalisering har udviklet et mønster, der bliver stadig mere tydeligt. Det amerikanske ugemagasin Newsweek skriver: Den globale økonomiske kage er vokset på en måde, som savner sidestykke. Men de rige spiser størstedelen af de nye stykker. Tilligemed bruger de magt for at sikre sig, at bagerne fortsætter med at levere kagerne til deres forgyldte døre, inden de forvilder sig ind i fattigere kvarterer. Den forbløffende vækst i Kina og Indien, sammen med den fortsatte vækst i G7-landene, løfter ikke alle bådene lige meget. Over hele verden, fra de mest udviklede økonomier (som USA og Hong Kong) til dem, der vokser hurtigt om kap, øges indkomstkløfterne Kløften mellem rige og fattige er størst de steder, hvor man mest helhjertet har taget turbokapitalismen til sig, nemlig i USA og Kina. 3 De, der stærke i troen har forkyndt det frie markeds velsignelser i en globaliseret verden, taler i dag med stadig mere dæmpede stemmer. Newsweek, der med sin tætte forbindelse til blandt andet de riges årlige netværksmøde, World Economic Forum i Davos, bestemt ikke kan kaldes venstreorienteret, beskriver hvordan globaliseringen fungerer i praksis: Integrationen af Kina og Indien i det globale handelssystem forøgede i praksis verdens arbejdsstyrke med to millarder mennesker, og satte dermed arbejdernes realløn under pres. Stigende konkurrence, hurtig indførelse af ny teknologi 14 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

3 og friere kapitalstrømme mindsker arbejdernes købekraft, siger cheføkonom i Asian Development Bank, Izfal Ali. I dette stadig mere sammenkoblede system forøges gevinsterne for dem, der er dygtige og uddannede. Hvis du har en høj uddannelse og gode forbindelser, giver den globale økonomi dig et stadigt voksende marked for din indsigt, siger Robert Reich, tidligere arbejdsminister i USA og forfatter til Supercapitalism. De øverste 10 eller 20 procent lægger de øvrige bag sig på grund af uddannelse, faglig kompetence og gode forbindelser. Kløften skyldes altså ikke en midlertidig fejltagelse, der snart kan rettes op på, eller en usædvanlig korrupt regering, der kan skiftes ud. Kløften er indbygget i selve systemet, der hele tiden belønner dem, der ligger på oversiden, og straffer dem, der er havnet på undersiden. Verden bevæger sig uafvendeligt i retning af at blive stadig mere åben for de rige og stadig mere lukket for de fattige. Og den dynamiske middelklasse, der tidligere udgjorde en vis mulighed for at bevæge sig op gennem etagerne, bliver i land efter land stadig mere svækket. Når industrien fortrænges af informationsteknologi og finansspekulation, forsvinder også chancen for at arbejde sig op fra værkstedsgulvet. Samfundet glider umærkeligt fra hinanden i to adskilte verdener med stadig færre berøringspunkter: de succesriges verden og tabernes. Og de succesrige har aldrig været så succesrige som nu. Newsweek konstaterer: De, der har succes på denne nye globale scene, belønnes i dag som aldrig før Ophobningen af enorme rigdomme i lande, der stadigvæk er fattige, viser, at det, som Cornell-økonomen Robert Frank kalder vinderen tager det hele-økonomien er blevet global. I USA tjener en administrerende direktør i de 500 største virksomheder i dag 411 gange den gennemsnitlige løn for en arbejder i den samme virksomhed (i 1990 havde han kun en 107 gange højere løn). SANGE FRA BOLIGKARREEN / 15

4 Og politikken er gået virksomhedernes vej, i land efter land, konstaterer magasinet: Lige så venlig som den offentlige politik har været mod de rige, lige så markant uvenlig har den været mod de fattige i mange økonomier. Og artiklen afsluttes med en barsk advarsel: I Hong Kong, den funklende finanshovedstad i et opadstigende Asien, er det (endnu) ikke kommet til blodige kup eller synlige protester. Men der kan spores en voksende utilfredshed og en følelse af, at det ikke kan fortsætte på den her måde. ET KUNSTIGT PARADIS Og det kunne det heller ikke. Mindre end et år efter, at Newsweek bragte artiklen, kunne verden konstatere, at finanskrisen i USA havde udviklet sig til en finansiel nedsmeltning med global rækkevidde. Den direkte følge blev enorme økonomiske tab, konkurser og en ny lavkonjunktur. Den dybere følge er en brutal afslutning på hele det nyliberale eksperiment, som gik ud på, at verdens økonomiske problemer vil blive løst, hvis bare markedet lades i fred fra al statslig indblanding. Det var ikke markedet, man vendte sig til for at få hjælp, da bankerne kollapsede. Det er heller ikke markedet, de fattige vender sig til, når de ikke har flere penge. Og det er helt sikkert heller ikke markedet, der frivilligt kommer til at styre økonomien væk fra det energiforbrug, som fører jorden ud i et stadig varmere klima. 22. december 2008 sammenfatter Yale-økonomen Jeffrey Garten i samme magasin situationen efter det omvæltende efterår: Vi står på tærskelen til en katastrofe, som går betydeligt dybere end en kollaps i banksystemet og en dyb global recession, og som fører til omfattende politisk ustabilitet og konflikt. Og han konstaterer, at der findes en gruppe, som 16 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

5 ikke behøver at vente på fremtiden for at mærke forskellen: I sidste uge rapporterede Verdensbanken, at 155 millioner mennesker blev presset ned i fattigdom i løbet af En fattig tømrer i Palæstina talte for 2000 år siden om, hvad der sker, når mammon slipper op. 4 I det perspektiv handler krisen måske dybest set ikke om, hvordan vi skal få kurverne til at pege opad igen, men om hvilke guder vi tilbeder. Sjældent har de fremstået så nøgent som i det lille ørkenland Dubai, der i flere år har været verdens næststørste byggeplads efter Shanghai. Blandt andet bygges et Dubailand, en forlystelsespark for verdens rige, med kopier af pyramiderne og Taj Mahal, kunstige alpine miljøer med skilifter og isbjørne, kæmpestore golfbaner som vandes af store afsaltningsanlæg. Verdens største indkøbscenter, verdens højeste bygning, verdens største akvarium, verdens største kunstige ø og så videre. Den amerikanske forfatter Mike Davis har i bogen Slummens planet beskrevet, hvordan en stadig større del af verdens fattige bogstaveligt talt bygger deres huse på affaldsbjerge i en ufattelig elendighed. I opfølgeren Evil Paradises beskriver han, hvordan denne elendighed er en af forudsætningerne for det kunstige paradis i Dubai ansatte skal tage sig af de 15 millioner besøgende om året. Af bygningsarbejderne og øvrige ansatte er 99 procent retsløse gæstearbejdere med minimale lønninger, og de kan på et hvilket som helst tidspunkt udvises. Fagforeninger er forbudte, og den lokale presse må ikke skrive om deres forhold. De asiatiske gæstearbejdere må heller ikke færdes i det offentlige rum, hvor turisterne kan få øje på dem. Men i det skæbnesvangre efterår 2008 skete der også noget her. 15. december rapporterede Newsweek om en fest, som for 20 millioner dollars skulle markere åbningen af den kunstige ø: De ansvarlige forklarede, at festen skulle vise verden, at Dubai er landet, hvor drømmene bliver til virkelighed, landet, der sætter en ny standard for nydelse. Men mange af gæster- SANGE FRA BOLIGKARREEN / 17

6 ne befandt sig i en begravelsesstemning. Mens fyrværkeriet eksploderede, nedsmeltede den globale økonomi. Mange af Dubais oppustede formuer blev punkteret, og ingen vidste, hvor man skulle vende sig hen. De gamle sømærker at navigere efter syntes at være blæst bort. Vi ser en tragedie nærme sig, sagde en af cheferne i en af byens største ejendomsselskaber og så ned i sit champagneglas. Mange mennesker vil komme i store problemer. Mange drømme vil blive knust, sagde han og tænkte ikke kun på de nyrige og spekulanterne. Importerede arbejdere eksporteres allerede, arbejdsløse, tilbage til deres hjemlande. Skyskrabere står halvfærdige og tørrer ud i solen. Har du lagt mærke til alle de skibe, der ligger for anker ude ved horisonten? spurgte han og pegede ud mod bugten. De sidder fast derude, fyldte med stål og beton, som ingen længere vil tage imod. Der er ingenting, der tyder på, at krisen vil mindske kløften mellem rige og fattige. Tværtimod: I krisen er vi tilbøjelige til at lukke vores dør. Afgrunden bliver større mellem dem, der har arbejde, og dem, der ikke har. Når pengene styrer, vokser skellene mellem mennesker. Mammon synes hele tiden at producere ghettoer i begge ender af indkomstskalaen. Forskellen er, at de riges ghetto er selvvalgt og betydeligt mere behagelig. Det er et urgammelt mønster, der gentages, når de nyrige bygger lukkede verdener af luksus, der må beskyttes mod en stadig mere fattig omverden. Nostalgi fra en anden tid og frygt for den nye tid. Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksievitj tegner et billede fra dagens Rusland: Uden for Nizjnij Novgorod, midt ude i mørket og snavset, lyser en lang række gadelygter. De står langs en privat vej, der fører op til den berømte instruktør Nikita Michalkovs herregård. Der er al uvedkommende trafik forbudt. Der er vagter overalt. Selve ejendommen omfatter syv hektar. Der er en stald med plads til hundrede travheste, en privat sø og endda en lille privat kirke, til uforstyrrede samtaler med Gud. Bag 18 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

7 herregården strækker sig hundrede hektar private jagtmarker, der forsyner herskabet og deres jagende gæster med vildt. Folk i de omkringliggende byer glæder sig nye arbejdsmuligheder er blevet skabt for dem, der tidligere levede af smålandbrug, på ruinerne af et kollektivt landbrug. De, der gør tjeneste inde i huset, er iført gammeldags russisk tøj kaftaner og lange broderede skjorter Herremanden er jo egentlig instruktør han har behov for teater. Men de film, han skaber nu, er ikke lige så gode som dem, han lavede engang. Den seneste, der for nylig blev vist i fjernsynet, handlede om Putin. Det var en specialopgave bestilt til præsidentens halvtreds års fødselsdag. 6 Som man har gjort til alle tider, kan vi bruge de riges forgyldte teaterkulisser som hadeobjekt for vores vrede over uretfærdigheden. Eller vi kan se dem som et spejl for vores eget liv: de forstærker og tydeliggør de illusioner om vores egen styrke og de drømme om vores egen verden, som vi har inden i os. Ganske vist har de så uendeligt mange flere penge og så meget mere magt, men er det egentlig ikke det eneste, der adskiller deres livsstil fra den normalsvenske drøm om at indrette sin flot designede kokon i et attraktivt boligkvarter? I dag udspiller dette urgamle klatremønster sig på en ny baggrund: de diskrete dryp fra smeltende isflager langt ude i de perifere polarområder. Fjernt fra det larmende børshysteri trækker bjergenes hvide tæpper sig stadig nærmere til toppene. Umærkeligt bevæger vækstzonerne sig nordpå, trækfuglene kommer stadig tidligere, og arter, som altid har været her, forsvinder. Afrikanske bønder oplever, at man ikke længere kan dyrke som før i Kilimanjaros skygge. Flere hundrede millioner kinesiske og indiske bønder får pludselig mere vand i floderne indtil det en dag er helt forbi med vandet fra Himalaya. Hvad gør de så? Hvad gør vi, når de banker på vores dør som miljøflygtninge? SANGE FRA BOLIGKARREEN / 19

8 Nu handler illusionen om vores styrke og rigdom ikke længere kun om kløften mellem rige og fattige. Den handler ikke længere kun om, hvad der udspiller sig på den globale scene. Det er selve scenens fortsatte eksistens, der er på spil. Klimakrisen kan ligesom ikke indordnes blandt alle andre problemer i samfundet. Hvis ikke det lykkes at afværge den, er der til sidst ingen andre problemer at løse. Og endnu engang er det de fattige, der rammes først og hårdest. Ban Ki-Moon, FNs ansvarsfulde generalsekretær, beskriver hvad han kalder det afgørende spørgsmål i vores tid med følgende ord: Økosystemet, som millioner af liv er afhængige af, risikerer at blive ødelagt, og det er ikke kun dyrearter, men i nogle tilfælde hele lande og folk, der er i fare for at forsvinde. Og de mennesker, der rammes værst, er dem, der har mindst ansvar for problemet og samtidig har sværest ved at gøre noget ved det. Dette er et moralsk spørgsmål. 7 DET DER BLIVER TILBAGE Hvor er Gud i en sådan verden? Hvad indebærer det at tro på ham? Hvilken betydning for udviklingen får han? Et enkelt svar er, at den gud, der i praksis tilbedes, er midt i denne verden: mammon. Hvad det indebærer at tro på ham, er netop blevet beskrevet i eksemplerne ovenfor. Hvilken betydning for udviklingen han får, kan vi hver dag se i nyhedsudsendelserne. Men en gud i mere åndelig forstand? Den gud, som vi i 1950 erne og 1960 erne troede, ville dø af iltmangel i materialismens nye, skønne verden? Over hele verden vender han i dag tilbage som både brændstof i, legitimering af og bannermærke for de stærkes projekter. Inden for alle religioner og kulturer ser vi det samme mønster. Vi lader igen Svetlana Aleksievitj fortælle, denne gang fra en taksigelsesgudstjeneste 20 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

9 i anledning af de russiske kernevåbens tres års jubilæum i den store, nyopførte Kristi Frelserkatedral i Moskva 4. september 2007: Jeg tog derhen, fordi jeg var nysgerrig. Der var propfyldt med mennesker. Mange kendte ansigter: politikere, videnskabsfolk, militærets top og krigsveteraner. Fjernsynskameraerne snurrede det blev sendt direkte til hele landet. Patriarken indledte med en opfordring til at takke Gud for hans nåde og hjælp til at skabe et kernevåbenbeskyttet Rusland, der har så mange fjender. Derefter talte militærpersoner og præster i tur og orden. Man bad for kernevåbnets fortsatte succes og udvikling og for en retfærdig ortodoks atombombe Ved afslutningen af gudstjenesten modtog de bedste enheder fra kernevåbenstyrkerne et banner med et billede af den russiske helgen Serafim af Sarov, som fra nu af vil blive deres specielle skytshelgen. Hver våbenenhed har sin egen. 8 Nogenlunde sådan har de rige og mægtige altid anvendt Gud. Og de fattige? Er Gud for dem et bedøvelsesmiddel, religiøse kokablade at tygge på i det trøstesløse hverdagsslid, så man ikke mærker trætheden og håbløsheden og lysten til at protestere mod et system, man alligevel ikke kan påvirke? Og de intellektuelle? Er Gud for dem et puslespil af skiftende tolkninger og gudsbilleder, et stimulerende og ufarligt tidsfordriv, mens den virkelige magt og herlighed befinder sig et andet sted? Så længe menneskets egen styrke og rigdom udgør målet og midlet for livet på denne planet, vil Gud altid blive reduceret til noget andet, end den han er. Så længe kursen i vores liv defineres af noget andet end Gud, vil han blive defineret som det, der bliver tilbage. Og det vil vi uundgåeligt indrette på en måde, så det skaber en minimal friktion mod vores egne projekter, om det så handler om at opbygge et kernevåbenforsvar eller at dæmpe min egen højst private angst for døden. SANGE FRA BOLIGKARREEN / 21

10 Jeg bruger Gud, når han kan være til nytte for mig. Når jeg ikke kan bruge ham til noget, vender jeg ham ryggen. Og dermed er vi stadigvæk fanget i den grundlæggende illusion: Mennesket klarer sig godt nok uden Gud, verden er egentlig menneskets, alt vores virkelige håb sætter vi til vores egen styrke. Når det kommer til stykket, kan Gud ikke stille os kritiske spørgsmål, udfordre os eller forandre os. Og så kan han naturligvis heller ikke frelse os. Men som sagt, vi kan alligevel have megen nytte af Gud. Man kan jo gøre meget kreativt med det, der bliver til overs, når man bygger et hus. Måske er det netop det, der er det virkelige indhold i sekulariseringen: ikke at vi holder op med at tale om Gud eller at tro på ham, men at han reduceres til det, der bliver tilbage. Og dermed tror vi i praksis ikke på Gud, som Bibelen beskriver ham. Så længe denne grundlæggende illusion ikke er blevet brudt, kæmper vi forgæves med tre virkninger på vores gudsrelation: Individualisme: Da mit sociale liv allerede er fyldt op med helt andre ting, jeg dedikerer mig til, har Gud ingen afgørende betydning i mine relationer. Han bliver mit eget projekt, som ingen andre har med at gøre. Tilpasning: Da normer og holdninger i praksis bestemmes af andre kræfter, kommer mit liv på afgørende punkter ikke til at afvige fra omgivelsernes. Gud tilpasses til de herskende kulturmønstre i stedet for at udfordre dem. Privatisering: Da de synlige prioriteringer i min livsførelse bestemmes af andre faktorer, henvises Gud til det, der bliver tilbage: holdninger, læresætninger, tolkninger, indre følelser, symbolske riter. Alt sammen i den private sfære eller i det religiøse rum, skarpt adskilt fra det offentlige liv. 22 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

11 En kirke, der præges af disse tre egenskaber, kan ikke længere udfordre de herskende illusioner i samfundet. I praksis kommer den snarere til at bekræfte og forstærke illusionerne, hvor meget den end forsøger at prædike noget andet. Kommunikation handler ikke om, hvad der siges, men om hvad der høres. LYSET I SPRÆKKEN Guds nærvær beskrives i Bibelen ofte som et måltid. At spise sammen udtrykker vigtige sider af Guds væsen og vilje med vores liv: generøsiteten og gæstfriheden hos værten (her er det Mellemøstens kultur, som præger teksterne!). Fællesskabet, relationerne, samtalen ved bordet. Maden fra jordens rigdomme og menneskets arbejde deles efter den enkeltes behov. Våbnene efterlades udenfor, man spiser i fred. Alle sanser berøres: smag, lugt, hørelse, følesans, syn. Al nyttetænkning er bandlyst, måltidsfællesskabet har en værdi i sig selv. Måltidet mætter og opfylder virkelige behov. For at give et billede af indbydelsen til Guds rige fortæller Jesus: Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. 9 Der er to ting, vi skal lægge mærke til her: Dels at det ikke var nogen dårlige ting, der hindrede dem i at komme, ingen SANGE FRA BOLIGKARREEN / 23

12 store synder, ingen mangel på åndeligt fortjenstfulde handlinger, ingen teologisk uvidenhed. Det var helt almindelige menneskelige foreteelser: jordkøb, nye redskaber, ægteskab. Dels de gentagne udtryk: bliver nødt til, skal, kan ikke. De udtrykker en ufrihed: disse mennesker er tvangsmæssigt bundet til noget de oplever ikke, at de kan vælge Guds rige. De har ganske enkelt fuldt op at gøre med noget andet, som har fyldt deres liv og bestemt deres livskurs. De tror på Gud, men i praksis er der ingen plads for Gud i deres verden. Og så går indbydelsen til de fattige. De, som ikke kan støtte sig til deres egne ressourcer, de, som ikke bæres af deres egne netværk, de, som ikke reddes af deres egen kompetence, de, som ikke er bundet op på en masse andre forpligtelser, de, som ikke er optaget af deres egne projekter, de, som ikke har åndeligheden i deres eget jeg, så de i praksis er uafhængige af både Gud og mennesker. Ikke fordi fattigdom og svaghed er en fortjeneste i Guds øjne, for han elsker ethvert menneske lige højt. Ikke fordi fattigdom har en værdi i sig selv, for den påtvungne fattigdom er en svøbe. Men ganske enkelt fordi fattigdommen og svagheden åbner mennesket for Gud. Disse mennesker sidder ikke fast i deres rigdom og deres mange planer, som hindrer dem i at komme til Gud. Tværtimod, deres situation får dem til med glæde at begive sig til måltidet, der venter på dem. Forget your perfect offering, there is a crack in everything, that s how the light gets in lyder en kendt strofe fra Leonard Cohen. Hvis illusionen om vores selvtilstrækkelighed uden Gud er menneskets farligste livsløgn, så kan vi egentlig kun hilse de sprækker, der opstår i denne illusion, velkomne. De er en mulighed for, at lyset kan nås os: En vag følelse af at miste orienteringen. En tilbagevendende frygt for at blive ensom. Ulykker, der pludselig ændrer mit liv drastisk. En alvorlig sygdom, der rammer mig selv eller en 24 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

13 af mine nærmeste. Arbejdsløshed, der trækker tæppet væk under min selvfølelse. Udbrændthed, der slår revner i mit selvbillede. Døden, som rammer, det store tabs tunge slag. Og i det større perspektiv: Epidemier, krig, økonomisk kollaps, miljøkatastrofe. Enhver af disse erfaringer i større eller mindre målestok er en sprække i den verden, vi har bygget op omkring os selv. I den sprække kan Gud blive synlig. Da har jeg tre muligheder: Jeg kan hurtigst muligt forsøge at tætne sprækken og glemme, hvad jeg et øjeblik anede, og fortsætte som før. Eller jeg kan byde det velkommen, jeg ser, en ny dimension i livet, som hjælper mig gennem krisen, indtil livet bliver normalt igen, men uden at jeg egentlig forandrer mit verdensbillede. Gud bliver yderligere en ressource i mit livsprojekt. Eller jeg kan tage det, jeg ser, helt alvorligt: I denne sprække skimter jeg en levende Gud, som var der før mig og vil være der efter mig. Hans nærvær gør det umuligt og meningsløst at forsøge at fortsætte mit livsprojekt som før. At der faktisk findes nogen, som vil mig det godt og kalder mig til sig, kaster et helt nyt lys over mit liv og giver helt andre forudsætninger for, hvad det er at være menneske. Det åbner helt nye muligheder og stiller mig over for radikale valg: Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. SANGE FRA BOLIGKARREEN / 25

14 Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. 10 På den måde åbner Jesus døren for den modkultur, der skal redde verden. Punkt efter punkt er det en modsigelse af den styrkens og rigdommens kultur, der holder jorden i et jerngreb og gør det stadig sværere for os at huske, hvad det er at være menneske. Et lavmælt frihedens manifest for de tyngede og plagede. En uventet åbning i kompetencens og konkurrencens trædemølle. En autentisk mulighed for at lære Gud at kende, ikke som en teoretisk forestilling eller et følelsestrip for at komme væk fra virkeligheden, men som den store virkelighed, der gør det muligt at begynde at forstå og forandre vores verden. MIDT IGENNEM HØJRE OG VENSTRE Måske må vi begynde med at tale om himlen for at forstå, hvad Jesus mener her. Udtrykket himmeriget er ofte blevet opfattet som himlen, det vil sige en tilstand eller et sted hinsides alt jordisk, hvor det troende menneske kommer hen efter sin død. Med den tolkning er saligprisningerne blevet meget anvendelige for jordiske magthavere, der har fået et alibi til at holde de fattige fast i deres elendighed med løftet om himlen, når de dør. Og de fattige har lært at sluge deres vrede og udholde fornedrelsen i forventningen om pie in the sky when we die. Himlen kan helt enkelt udtrykkes på følgende måde ud fra Det Nye Testamente: Det er den gode side af den usynlige virkelighed, et parallelt univers med andre love, lige så tæt på 26 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

15 os som det synlige, men uden at det kan opfattes med vores normale sanser. Himmeriget er et andet ord for Guds rige og kan beskrives som Guds dynamiske og helbredende kildevæld, der udspringer fra himlen og trænger ind i alt jordisk. Når Jesus siger, at himlen er Guds trone 11, er det ofte blevet tolket, som om Gud er uendeligt fjernt fra de magter, som i praksis styrer vores liv. I virkeligheden udgør denne sandhed selve grundlaget for en modkultur, der ikke lader sig rokke af denne verdens magter. Ved at Guds magt er forankret i himlen, kan den aldrig omstyrtes af nogen magter på jorden. Det synlige kan ikke besejre det usynlige. Ved at evangeliets modkultur har sit fæste i himlen, kan den ikke i længden ødelægges af denne verdens magter. Paulus udtrykker sammenhængen sådan her: Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt. Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren 12 Ordet borgerskab hedder i den græske grundtekst politeuma, heraf vores ord politik. Paulus siger altså, at vi har vores politik i himlen. Vores ageren i denne verden styres dybest set ikke af hverken markedskræfter eller partipolitik, men af det retvendte liv, som finder sted i himlen og hele tiden trækker os i den rigtige retning, tværs igennem de traditionelle mønstre af højre-venstre, konservativ-liberal. Og læg mærke til retningen: Det er ikke sådan, at vi skal blive mere og mere himmelske i betydningen vendt væk fra denne jord, men tvært imod at det himmelske mere og mere skal legemliggøres i og forvandle det jordiske. Det er på tærskelen til denne proces, at Jesus kommer med saligprisningerne, som en indbydelse til Guds rige, der er i gang med at virkeliggøres her på jorden. Og her er det ikke SANGE FRA BOLIGKARREEN / 27

16 de kompetente og succesrige, der har en fortrinsstilling; heller ikke de åndelige, der har en masse teologisk indsigt og er engageret i kirkelig virksomhed. Det er alle dem, der har erfaring med fattigdom og nederlag i deres liv. Da verdens jesuitter i januar 2008 skulle udpege en ny leder, faldt valget på den 71-årige spanier Alfonso Nicolás, der har levet det meste af sit liv i Fjernøsten i spændingsfeltet mellem akademiske studier og arbejdet med fattige gæstearbejdere. Lige efter sin udnævnelse holdt han en prædiken for sine medbrødre om opgaven at være tjener. Han sagde blandt andet: Gud er tjenerens eneste styrke. Vi har ingen anden kilde til styrke: ikke den ydre styrke, vi kan finde i politik, i erhvervsliv, i medier, i studier, i titler, eller den indre styrke, vi kan finde gennem forskning. Kun Gud. Ligesom det gælder for de fattige En filippinsk kvinde, der har haft mange problemer i forsøget på at tilpasse sig det japanske samfund, en kvinde, som har båret megen lidelse, talte med en anden filippinsk kvinde. Denne kvinde bad hende om et råd: Jeg har mange problemer i forholdet til min mand, og jeg ved ikke, om jeg skal lade mig skille eller forsøge at redde mit ægteskab. Med andre ord, hun ville gerne have et råd i det helt almindelige problem, hun stod i. Den første kvinde svarede: Jeg ved ikke, hvilket råd jeg skal give dig lige nu. Men kom med mig til kirken, så vi sammen kan bede, for det er kun Gud, der virkelig hjælper de fattige. 13 Og Alfonso Nicolás tilføjede: Hendes ord berørte mig dybt, for det er så sandt. De fattige har kun Gud som deres styrke. For os er kun Gud vores styrke. Ubetinget, uselvisk tjeneste finder alene sin kilde til styrke i Gud. Hvordan kan han sige sådan, han, som har en lang akademisk uddannelse, en stor international erfaring og en stærk lederposition? Hvad har han egentlig til fælles med en fattig indvandrerkvinde på det japanske samfunds bund? Hvordan 28 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

17 kan to så forskellige mennesker, som efter denne verdens logik burde befinde sig i adskilte verdener uden nogen kontakt med hinanden, stå side om side i en erfaring af Gud, der åbner for et helt nyt fællesskab? Der er en forunderlig åbenhed i Jesu indbydelse til Guds rige. Svagheden og fattigdommen er ikke nogen hindring, som for alt andet i denne verden. Og styrken og klogskaben er heller ikke nogen hindring når jeg er holdt op med at tilbede den. Al afgudsdyrkelse begynder med, at jeg tager noget godt, som Gud har givet mig, rykker det løs fra dets kilde og begynder at sætte min lid til det, jeg har fået. Som Paulus siger: Det var, da menneskene dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen, at deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. 14 Gud har jo givet mennesket evnen til at tænke, kreativitet og kraft til at arbejde. Så kan disse gaver aldrig i sig selv være en hindring for vores relation til Gud. Det er først, når de rives løs fra relationen til ham, at de formørkes og fører os ind i stadig mere snævre labyrinter omkring vores eget jeg. Her kan århundreders luthersk og frikirkelig forkyndelse skabe problemer, når vi lytter til Jesu saligprisninger. Med reformationens betoning af menneskets totale syndsfordærv er vi ofte blevet tvunget til dette skæbnesvangre valg: enten nåden eller din egen formåen, enten Gud eller menneske. Som Rune Klingert, legendarisk præst i Malmberget, udtrykte det engang: Den store lutherske dyd er udueligheden. Jo mindre jeg kan og gør, desto større bliver Gud. Idealet er et nyfødt barn, for det kan absolut ikke gøre noget, og derfor må Gud gøre alt. Dette radikale valg mellem Gud og menneske bliver i sidste ende et valg på dæmonernes betingelser. Diabolos betyder han, som splitter. Djævelen har fra begyndelsen forsøgt at adskille Gud og menneske, guddommeligt og menneskeligt, ved at skildre dem som hinandens modsætninger. I den SANGE FRA BOLIGKARREEN / 29

18 ene hånd har han Jean Paul Sartre og andre ateister, som hævder, at man må fornægte Gud, for at mennesket skal kunne blive frit. I den anden hånd har han alle de velmenende fromme, der kræver, at vi fornægter vores menneskelighed, for at Gud skal kunne virke frit. Vi tror, at disse er hinandens modpoler, men i virkeligheden siger de ét og det samme: at Gud og menneske er hinandens modsætninger. Ingmar Bergman har givet en uhyggelig præcis skildring af disse modsætninger i sin sidste film, Fanny og Alexander. Med et helt livs kamp med film og Gud som ballast udmaler Bergman to adskilte verdener. Børnene Fanny og Alexander vandrer mellem på den ene side det Ekdahlske teaterhjem, hvor en frodig og varm menneskelighed trives fjernt fra alt, der har med Gud at gøre og biskoppens hvidkalkede helvede, hvor der forkyndes en Gud, der klinisk har fordrevet al menneskelighed. Sjældent er de valg, Djævelen tilbyder, blevet skildret så tydeligt: Skal du være menneske, må du fornægte Gud skal du være kristen, må du fornægte det menneskelige. Blændværket er fuldbyrdet: Gud, som er kilden til alt liv og al menneskelighed, har byttet plads med Djævelen, som er fjenden af alt liv og al menneskelighed. Det er ikke underligt, at vores kultur er så sekulariseret, hvis det er sådan, valget tager sig ud. Men Gud skabte mennesket i sit billede, for at vi skulle afspejle hans guddommelige herlighed i vores menneskelige herlighed. Da dette billede blev ødelagt i syndefaldet, sendte Gud til sidst sit fuldkomne billede, Kristus, for at som Paulus siger forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset. 15 Kristus er sand Gud og sandt menneske og har i sin person forsonet og forenet alt guddommeligt og alt menneskeligt. Derfor er det guddommelige og det menneskelige ikke længere hinandens konkurrenter eller fjender, men hinandens venner og medarbejdere. Hvad Gud har forenet, skal mennesket ikke adskille / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Burkal Kirke Bjolderup Kirke (med nadver) Tema: Undskyldninger er der nok af Salmer: 747, (596), 289; 385, 356 Evangelium: Luk. 14,16-24 En stor og fantastisk fest. Sådan er Guds rige.

Læs mere

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne,

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over Nytårsdag 2014. Domkirken 14.00: 712 Vær velkommen, 713 For dig, O Herre, 717 I går, 588 Herre gør, 118 Julen har englelyd. Nadver: 587 Guds egen kære søn. Nu ligger der så et ubrugt år foran os. Sådan

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 23. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 380:

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække Salmer DDS 745: Vågn op og slå på dine strenge Dåb: DDS

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til 2. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 13 - Måne og sol 448 - Fyldt af glæde 22 - Gådefuld er du vor Gud 143 - Med den enbårnes herlighed - 144 v. 5 glædens vi for sorgens vand 371 - Du fylder

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere