Kapitel 1 SANGE FRA BOLIGKARREEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1 SANGE FRA BOLIGKARREEN"

Transkript

1 Kapitel 1 SANGE FRA BOLIGKARREEN Salige er de rige, for verden er deres. Salige er de, som altid er glade, for de har ikke brug for trøst. Salige er de selvsikre, for de skal erobre jorden. Salige er de, som det lykkes at blive kendte, for de skal mættes. Salige er de socialt kompetente, for de har ikke brug for barmhjertighed. Salige er de højtuddannede, for de er verdens guder. Salige er de, som kan være i fred, for de skal kaldes lykkens sønner. Salige er de, som har et fleksibelt syn på retfærdighed, for de kommer frem i verden. 13

2 VERDEN ER I DE STÆRKES VOLD. Og grebet strammes til. For en sikkerheds skyld. For den, som har, er altid bange for at miste. Og frygten ser fjender overalt. Ud af billederne af os selv som vellykkede og succesrige vokser billederne af de andre, dem, der ikke er lykkedes med det, som vi selv har haft held med, dem, der er en trussel mod det, som jeg har bygget op. På den måde deles verden op med en voksende kløft mellem de banges imperium og de vredes terrorisme. Og begge avler vold. Den hurtige globalisering har udviklet et mønster, der bliver stadig mere tydeligt. Det amerikanske ugemagasin Newsweek skriver: Den globale økonomiske kage er vokset på en måde, som savner sidestykke. Men de rige spiser størstedelen af de nye stykker. Tilligemed bruger de magt for at sikre sig, at bagerne fortsætter med at levere kagerne til deres forgyldte døre, inden de forvilder sig ind i fattigere kvarterer. Den forbløffende vækst i Kina og Indien, sammen med den fortsatte vækst i G7-landene, løfter ikke alle bådene lige meget. Over hele verden, fra de mest udviklede økonomier (som USA og Hong Kong) til dem, der vokser hurtigt om kap, øges indkomstkløfterne Kløften mellem rige og fattige er størst de steder, hvor man mest helhjertet har taget turbokapitalismen til sig, nemlig i USA og Kina. 3 De, der stærke i troen har forkyndt det frie markeds velsignelser i en globaliseret verden, taler i dag med stadig mere dæmpede stemmer. Newsweek, der med sin tætte forbindelse til blandt andet de riges årlige netværksmøde, World Economic Forum i Davos, bestemt ikke kan kaldes venstreorienteret, beskriver hvordan globaliseringen fungerer i praksis: Integrationen af Kina og Indien i det globale handelssystem forøgede i praksis verdens arbejdsstyrke med to millarder mennesker, og satte dermed arbejdernes realløn under pres. Stigende konkurrence, hurtig indførelse af ny teknologi 14 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

3 og friere kapitalstrømme mindsker arbejdernes købekraft, siger cheføkonom i Asian Development Bank, Izfal Ali. I dette stadig mere sammenkoblede system forøges gevinsterne for dem, der er dygtige og uddannede. Hvis du har en høj uddannelse og gode forbindelser, giver den globale økonomi dig et stadigt voksende marked for din indsigt, siger Robert Reich, tidligere arbejdsminister i USA og forfatter til Supercapitalism. De øverste 10 eller 20 procent lægger de øvrige bag sig på grund af uddannelse, faglig kompetence og gode forbindelser. Kløften skyldes altså ikke en midlertidig fejltagelse, der snart kan rettes op på, eller en usædvanlig korrupt regering, der kan skiftes ud. Kløften er indbygget i selve systemet, der hele tiden belønner dem, der ligger på oversiden, og straffer dem, der er havnet på undersiden. Verden bevæger sig uafvendeligt i retning af at blive stadig mere åben for de rige og stadig mere lukket for de fattige. Og den dynamiske middelklasse, der tidligere udgjorde en vis mulighed for at bevæge sig op gennem etagerne, bliver i land efter land stadig mere svækket. Når industrien fortrænges af informationsteknologi og finansspekulation, forsvinder også chancen for at arbejde sig op fra værkstedsgulvet. Samfundet glider umærkeligt fra hinanden i to adskilte verdener med stadig færre berøringspunkter: de succesriges verden og tabernes. Og de succesrige har aldrig været så succesrige som nu. Newsweek konstaterer: De, der har succes på denne nye globale scene, belønnes i dag som aldrig før Ophobningen af enorme rigdomme i lande, der stadigvæk er fattige, viser, at det, som Cornell-økonomen Robert Frank kalder vinderen tager det hele-økonomien er blevet global. I USA tjener en administrerende direktør i de 500 største virksomheder i dag 411 gange den gennemsnitlige løn for en arbejder i den samme virksomhed (i 1990 havde han kun en 107 gange højere løn). SANGE FRA BOLIGKARREEN / 15

4 Og politikken er gået virksomhedernes vej, i land efter land, konstaterer magasinet: Lige så venlig som den offentlige politik har været mod de rige, lige så markant uvenlig har den været mod de fattige i mange økonomier. Og artiklen afsluttes med en barsk advarsel: I Hong Kong, den funklende finanshovedstad i et opadstigende Asien, er det (endnu) ikke kommet til blodige kup eller synlige protester. Men der kan spores en voksende utilfredshed og en følelse af, at det ikke kan fortsætte på den her måde. ET KUNSTIGT PARADIS Og det kunne det heller ikke. Mindre end et år efter, at Newsweek bragte artiklen, kunne verden konstatere, at finanskrisen i USA havde udviklet sig til en finansiel nedsmeltning med global rækkevidde. Den direkte følge blev enorme økonomiske tab, konkurser og en ny lavkonjunktur. Den dybere følge er en brutal afslutning på hele det nyliberale eksperiment, som gik ud på, at verdens økonomiske problemer vil blive løst, hvis bare markedet lades i fred fra al statslig indblanding. Det var ikke markedet, man vendte sig til for at få hjælp, da bankerne kollapsede. Det er heller ikke markedet, de fattige vender sig til, når de ikke har flere penge. Og det er helt sikkert heller ikke markedet, der frivilligt kommer til at styre økonomien væk fra det energiforbrug, som fører jorden ud i et stadig varmere klima. 22. december 2008 sammenfatter Yale-økonomen Jeffrey Garten i samme magasin situationen efter det omvæltende efterår: Vi står på tærskelen til en katastrofe, som går betydeligt dybere end en kollaps i banksystemet og en dyb global recession, og som fører til omfattende politisk ustabilitet og konflikt. Og han konstaterer, at der findes en gruppe, som 16 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

5 ikke behøver at vente på fremtiden for at mærke forskellen: I sidste uge rapporterede Verdensbanken, at 155 millioner mennesker blev presset ned i fattigdom i løbet af En fattig tømrer i Palæstina talte for 2000 år siden om, hvad der sker, når mammon slipper op. 4 I det perspektiv handler krisen måske dybest set ikke om, hvordan vi skal få kurverne til at pege opad igen, men om hvilke guder vi tilbeder. Sjældent har de fremstået så nøgent som i det lille ørkenland Dubai, der i flere år har været verdens næststørste byggeplads efter Shanghai. Blandt andet bygges et Dubailand, en forlystelsespark for verdens rige, med kopier af pyramiderne og Taj Mahal, kunstige alpine miljøer med skilifter og isbjørne, kæmpestore golfbaner som vandes af store afsaltningsanlæg. Verdens største indkøbscenter, verdens højeste bygning, verdens største akvarium, verdens største kunstige ø og så videre. Den amerikanske forfatter Mike Davis har i bogen Slummens planet beskrevet, hvordan en stadig større del af verdens fattige bogstaveligt talt bygger deres huse på affaldsbjerge i en ufattelig elendighed. I opfølgeren Evil Paradises beskriver han, hvordan denne elendighed er en af forudsætningerne for det kunstige paradis i Dubai ansatte skal tage sig af de 15 millioner besøgende om året. Af bygningsarbejderne og øvrige ansatte er 99 procent retsløse gæstearbejdere med minimale lønninger, og de kan på et hvilket som helst tidspunkt udvises. Fagforeninger er forbudte, og den lokale presse må ikke skrive om deres forhold. De asiatiske gæstearbejdere må heller ikke færdes i det offentlige rum, hvor turisterne kan få øje på dem. Men i det skæbnesvangre efterår 2008 skete der også noget her. 15. december rapporterede Newsweek om en fest, som for 20 millioner dollars skulle markere åbningen af den kunstige ø: De ansvarlige forklarede, at festen skulle vise verden, at Dubai er landet, hvor drømmene bliver til virkelighed, landet, der sætter en ny standard for nydelse. Men mange af gæster- SANGE FRA BOLIGKARREEN / 17

6 ne befandt sig i en begravelsesstemning. Mens fyrværkeriet eksploderede, nedsmeltede den globale økonomi. Mange af Dubais oppustede formuer blev punkteret, og ingen vidste, hvor man skulle vende sig hen. De gamle sømærker at navigere efter syntes at være blæst bort. Vi ser en tragedie nærme sig, sagde en af cheferne i en af byens største ejendomsselskaber og så ned i sit champagneglas. Mange mennesker vil komme i store problemer. Mange drømme vil blive knust, sagde han og tænkte ikke kun på de nyrige og spekulanterne. Importerede arbejdere eksporteres allerede, arbejdsløse, tilbage til deres hjemlande. Skyskrabere står halvfærdige og tørrer ud i solen. Har du lagt mærke til alle de skibe, der ligger for anker ude ved horisonten? spurgte han og pegede ud mod bugten. De sidder fast derude, fyldte med stål og beton, som ingen længere vil tage imod. Der er ingenting, der tyder på, at krisen vil mindske kløften mellem rige og fattige. Tværtimod: I krisen er vi tilbøjelige til at lukke vores dør. Afgrunden bliver større mellem dem, der har arbejde, og dem, der ikke har. Når pengene styrer, vokser skellene mellem mennesker. Mammon synes hele tiden at producere ghettoer i begge ender af indkomstskalaen. Forskellen er, at de riges ghetto er selvvalgt og betydeligt mere behagelig. Det er et urgammelt mønster, der gentages, når de nyrige bygger lukkede verdener af luksus, der må beskyttes mod en stadig mere fattig omverden. Nostalgi fra en anden tid og frygt for den nye tid. Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksievitj tegner et billede fra dagens Rusland: Uden for Nizjnij Novgorod, midt ude i mørket og snavset, lyser en lang række gadelygter. De står langs en privat vej, der fører op til den berømte instruktør Nikita Michalkovs herregård. Der er al uvedkommende trafik forbudt. Der er vagter overalt. Selve ejendommen omfatter syv hektar. Der er en stald med plads til hundrede travheste, en privat sø og endda en lille privat kirke, til uforstyrrede samtaler med Gud. Bag 18 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

7 herregården strækker sig hundrede hektar private jagtmarker, der forsyner herskabet og deres jagende gæster med vildt. Folk i de omkringliggende byer glæder sig nye arbejdsmuligheder er blevet skabt for dem, der tidligere levede af smålandbrug, på ruinerne af et kollektivt landbrug. De, der gør tjeneste inde i huset, er iført gammeldags russisk tøj kaftaner og lange broderede skjorter Herremanden er jo egentlig instruktør han har behov for teater. Men de film, han skaber nu, er ikke lige så gode som dem, han lavede engang. Den seneste, der for nylig blev vist i fjernsynet, handlede om Putin. Det var en specialopgave bestilt til præsidentens halvtreds års fødselsdag. 6 Som man har gjort til alle tider, kan vi bruge de riges forgyldte teaterkulisser som hadeobjekt for vores vrede over uretfærdigheden. Eller vi kan se dem som et spejl for vores eget liv: de forstærker og tydeliggør de illusioner om vores egen styrke og de drømme om vores egen verden, som vi har inden i os. Ganske vist har de så uendeligt mange flere penge og så meget mere magt, men er det egentlig ikke det eneste, der adskiller deres livsstil fra den normalsvenske drøm om at indrette sin flot designede kokon i et attraktivt boligkvarter? I dag udspiller dette urgamle klatremønster sig på en ny baggrund: de diskrete dryp fra smeltende isflager langt ude i de perifere polarområder. Fjernt fra det larmende børshysteri trækker bjergenes hvide tæpper sig stadig nærmere til toppene. Umærkeligt bevæger vækstzonerne sig nordpå, trækfuglene kommer stadig tidligere, og arter, som altid har været her, forsvinder. Afrikanske bønder oplever, at man ikke længere kan dyrke som før i Kilimanjaros skygge. Flere hundrede millioner kinesiske og indiske bønder får pludselig mere vand i floderne indtil det en dag er helt forbi med vandet fra Himalaya. Hvad gør de så? Hvad gør vi, når de banker på vores dør som miljøflygtninge? SANGE FRA BOLIGKARREEN / 19

8 Nu handler illusionen om vores styrke og rigdom ikke længere kun om kløften mellem rige og fattige. Den handler ikke længere kun om, hvad der udspiller sig på den globale scene. Det er selve scenens fortsatte eksistens, der er på spil. Klimakrisen kan ligesom ikke indordnes blandt alle andre problemer i samfundet. Hvis ikke det lykkes at afværge den, er der til sidst ingen andre problemer at løse. Og endnu engang er det de fattige, der rammes først og hårdest. Ban Ki-Moon, FNs ansvarsfulde generalsekretær, beskriver hvad han kalder det afgørende spørgsmål i vores tid med følgende ord: Økosystemet, som millioner af liv er afhængige af, risikerer at blive ødelagt, og det er ikke kun dyrearter, men i nogle tilfælde hele lande og folk, der er i fare for at forsvinde. Og de mennesker, der rammes værst, er dem, der har mindst ansvar for problemet og samtidig har sværest ved at gøre noget ved det. Dette er et moralsk spørgsmål. 7 DET DER BLIVER TILBAGE Hvor er Gud i en sådan verden? Hvad indebærer det at tro på ham? Hvilken betydning for udviklingen får han? Et enkelt svar er, at den gud, der i praksis tilbedes, er midt i denne verden: mammon. Hvad det indebærer at tro på ham, er netop blevet beskrevet i eksemplerne ovenfor. Hvilken betydning for udviklingen han får, kan vi hver dag se i nyhedsudsendelserne. Men en gud i mere åndelig forstand? Den gud, som vi i 1950 erne og 1960 erne troede, ville dø af iltmangel i materialismens nye, skønne verden? Over hele verden vender han i dag tilbage som både brændstof i, legitimering af og bannermærke for de stærkes projekter. Inden for alle religioner og kulturer ser vi det samme mønster. Vi lader igen Svetlana Aleksievitj fortælle, denne gang fra en taksigelsesgudstjeneste 20 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

9 i anledning af de russiske kernevåbens tres års jubilæum i den store, nyopførte Kristi Frelserkatedral i Moskva 4. september 2007: Jeg tog derhen, fordi jeg var nysgerrig. Der var propfyldt med mennesker. Mange kendte ansigter: politikere, videnskabsfolk, militærets top og krigsveteraner. Fjernsynskameraerne snurrede det blev sendt direkte til hele landet. Patriarken indledte med en opfordring til at takke Gud for hans nåde og hjælp til at skabe et kernevåbenbeskyttet Rusland, der har så mange fjender. Derefter talte militærpersoner og præster i tur og orden. Man bad for kernevåbnets fortsatte succes og udvikling og for en retfærdig ortodoks atombombe Ved afslutningen af gudstjenesten modtog de bedste enheder fra kernevåbenstyrkerne et banner med et billede af den russiske helgen Serafim af Sarov, som fra nu af vil blive deres specielle skytshelgen. Hver våbenenhed har sin egen. 8 Nogenlunde sådan har de rige og mægtige altid anvendt Gud. Og de fattige? Er Gud for dem et bedøvelsesmiddel, religiøse kokablade at tygge på i det trøstesløse hverdagsslid, så man ikke mærker trætheden og håbløsheden og lysten til at protestere mod et system, man alligevel ikke kan påvirke? Og de intellektuelle? Er Gud for dem et puslespil af skiftende tolkninger og gudsbilleder, et stimulerende og ufarligt tidsfordriv, mens den virkelige magt og herlighed befinder sig et andet sted? Så længe menneskets egen styrke og rigdom udgør målet og midlet for livet på denne planet, vil Gud altid blive reduceret til noget andet, end den han er. Så længe kursen i vores liv defineres af noget andet end Gud, vil han blive defineret som det, der bliver tilbage. Og det vil vi uundgåeligt indrette på en måde, så det skaber en minimal friktion mod vores egne projekter, om det så handler om at opbygge et kernevåbenforsvar eller at dæmpe min egen højst private angst for døden. SANGE FRA BOLIGKARREEN / 21

10 Jeg bruger Gud, når han kan være til nytte for mig. Når jeg ikke kan bruge ham til noget, vender jeg ham ryggen. Og dermed er vi stadigvæk fanget i den grundlæggende illusion: Mennesket klarer sig godt nok uden Gud, verden er egentlig menneskets, alt vores virkelige håb sætter vi til vores egen styrke. Når det kommer til stykket, kan Gud ikke stille os kritiske spørgsmål, udfordre os eller forandre os. Og så kan han naturligvis heller ikke frelse os. Men som sagt, vi kan alligevel have megen nytte af Gud. Man kan jo gøre meget kreativt med det, der bliver til overs, når man bygger et hus. Måske er det netop det, der er det virkelige indhold i sekulariseringen: ikke at vi holder op med at tale om Gud eller at tro på ham, men at han reduceres til det, der bliver tilbage. Og dermed tror vi i praksis ikke på Gud, som Bibelen beskriver ham. Så længe denne grundlæggende illusion ikke er blevet brudt, kæmper vi forgæves med tre virkninger på vores gudsrelation: Individualisme: Da mit sociale liv allerede er fyldt op med helt andre ting, jeg dedikerer mig til, har Gud ingen afgørende betydning i mine relationer. Han bliver mit eget projekt, som ingen andre har med at gøre. Tilpasning: Da normer og holdninger i praksis bestemmes af andre kræfter, kommer mit liv på afgørende punkter ikke til at afvige fra omgivelsernes. Gud tilpasses til de herskende kulturmønstre i stedet for at udfordre dem. Privatisering: Da de synlige prioriteringer i min livsførelse bestemmes af andre faktorer, henvises Gud til det, der bliver tilbage: holdninger, læresætninger, tolkninger, indre følelser, symbolske riter. Alt sammen i den private sfære eller i det religiøse rum, skarpt adskilt fra det offentlige liv. 22 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

11 En kirke, der præges af disse tre egenskaber, kan ikke længere udfordre de herskende illusioner i samfundet. I praksis kommer den snarere til at bekræfte og forstærke illusionerne, hvor meget den end forsøger at prædike noget andet. Kommunikation handler ikke om, hvad der siges, men om hvad der høres. LYSET I SPRÆKKEN Guds nærvær beskrives i Bibelen ofte som et måltid. At spise sammen udtrykker vigtige sider af Guds væsen og vilje med vores liv: generøsiteten og gæstfriheden hos værten (her er det Mellemøstens kultur, som præger teksterne!). Fællesskabet, relationerne, samtalen ved bordet. Maden fra jordens rigdomme og menneskets arbejde deles efter den enkeltes behov. Våbnene efterlades udenfor, man spiser i fred. Alle sanser berøres: smag, lugt, hørelse, følesans, syn. Al nyttetænkning er bandlyst, måltidsfællesskabet har en værdi i sig selv. Måltidet mætter og opfylder virkelige behov. For at give et billede af indbydelsen til Guds rige fortæller Jesus: Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. 9 Der er to ting, vi skal lægge mærke til her: Dels at det ikke var nogen dårlige ting, der hindrede dem i at komme, ingen SANGE FRA BOLIGKARREEN / 23

12 store synder, ingen mangel på åndeligt fortjenstfulde handlinger, ingen teologisk uvidenhed. Det var helt almindelige menneskelige foreteelser: jordkøb, nye redskaber, ægteskab. Dels de gentagne udtryk: bliver nødt til, skal, kan ikke. De udtrykker en ufrihed: disse mennesker er tvangsmæssigt bundet til noget de oplever ikke, at de kan vælge Guds rige. De har ganske enkelt fuldt op at gøre med noget andet, som har fyldt deres liv og bestemt deres livskurs. De tror på Gud, men i praksis er der ingen plads for Gud i deres verden. Og så går indbydelsen til de fattige. De, som ikke kan støtte sig til deres egne ressourcer, de, som ikke bæres af deres egne netværk, de, som ikke reddes af deres egen kompetence, de, som ikke er bundet op på en masse andre forpligtelser, de, som ikke er optaget af deres egne projekter, de, som ikke har åndeligheden i deres eget jeg, så de i praksis er uafhængige af både Gud og mennesker. Ikke fordi fattigdom og svaghed er en fortjeneste i Guds øjne, for han elsker ethvert menneske lige højt. Ikke fordi fattigdom har en værdi i sig selv, for den påtvungne fattigdom er en svøbe. Men ganske enkelt fordi fattigdommen og svagheden åbner mennesket for Gud. Disse mennesker sidder ikke fast i deres rigdom og deres mange planer, som hindrer dem i at komme til Gud. Tværtimod, deres situation får dem til med glæde at begive sig til måltidet, der venter på dem. Forget your perfect offering, there is a crack in everything, that s how the light gets in lyder en kendt strofe fra Leonard Cohen. Hvis illusionen om vores selvtilstrækkelighed uden Gud er menneskets farligste livsløgn, så kan vi egentlig kun hilse de sprækker, der opstår i denne illusion, velkomne. De er en mulighed for, at lyset kan nås os: En vag følelse af at miste orienteringen. En tilbagevendende frygt for at blive ensom. Ulykker, der pludselig ændrer mit liv drastisk. En alvorlig sygdom, der rammer mig selv eller en 24 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

13 af mine nærmeste. Arbejdsløshed, der trækker tæppet væk under min selvfølelse. Udbrændthed, der slår revner i mit selvbillede. Døden, som rammer, det store tabs tunge slag. Og i det større perspektiv: Epidemier, krig, økonomisk kollaps, miljøkatastrofe. Enhver af disse erfaringer i større eller mindre målestok er en sprække i den verden, vi har bygget op omkring os selv. I den sprække kan Gud blive synlig. Da har jeg tre muligheder: Jeg kan hurtigst muligt forsøge at tætne sprækken og glemme, hvad jeg et øjeblik anede, og fortsætte som før. Eller jeg kan byde det velkommen, jeg ser, en ny dimension i livet, som hjælper mig gennem krisen, indtil livet bliver normalt igen, men uden at jeg egentlig forandrer mit verdensbillede. Gud bliver yderligere en ressource i mit livsprojekt. Eller jeg kan tage det, jeg ser, helt alvorligt: I denne sprække skimter jeg en levende Gud, som var der før mig og vil være der efter mig. Hans nærvær gør det umuligt og meningsløst at forsøge at fortsætte mit livsprojekt som før. At der faktisk findes nogen, som vil mig det godt og kalder mig til sig, kaster et helt nyt lys over mit liv og giver helt andre forudsætninger for, hvad det er at være menneske. Det åbner helt nye muligheder og stiller mig over for radikale valg: Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. SANGE FRA BOLIGKARREEN / 25

14 Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. 10 På den måde åbner Jesus døren for den modkultur, der skal redde verden. Punkt efter punkt er det en modsigelse af den styrkens og rigdommens kultur, der holder jorden i et jerngreb og gør det stadig sværere for os at huske, hvad det er at være menneske. Et lavmælt frihedens manifest for de tyngede og plagede. En uventet åbning i kompetencens og konkurrencens trædemølle. En autentisk mulighed for at lære Gud at kende, ikke som en teoretisk forestilling eller et følelsestrip for at komme væk fra virkeligheden, men som den store virkelighed, der gør det muligt at begynde at forstå og forandre vores verden. MIDT IGENNEM HØJRE OG VENSTRE Måske må vi begynde med at tale om himlen for at forstå, hvad Jesus mener her. Udtrykket himmeriget er ofte blevet opfattet som himlen, det vil sige en tilstand eller et sted hinsides alt jordisk, hvor det troende menneske kommer hen efter sin død. Med den tolkning er saligprisningerne blevet meget anvendelige for jordiske magthavere, der har fået et alibi til at holde de fattige fast i deres elendighed med løftet om himlen, når de dør. Og de fattige har lært at sluge deres vrede og udholde fornedrelsen i forventningen om pie in the sky when we die. Himlen kan helt enkelt udtrykkes på følgende måde ud fra Det Nye Testamente: Det er den gode side af den usynlige virkelighed, et parallelt univers med andre love, lige så tæt på 26 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

15 os som det synlige, men uden at det kan opfattes med vores normale sanser. Himmeriget er et andet ord for Guds rige og kan beskrives som Guds dynamiske og helbredende kildevæld, der udspringer fra himlen og trænger ind i alt jordisk. Når Jesus siger, at himlen er Guds trone 11, er det ofte blevet tolket, som om Gud er uendeligt fjernt fra de magter, som i praksis styrer vores liv. I virkeligheden udgør denne sandhed selve grundlaget for en modkultur, der ikke lader sig rokke af denne verdens magter. Ved at Guds magt er forankret i himlen, kan den aldrig omstyrtes af nogen magter på jorden. Det synlige kan ikke besejre det usynlige. Ved at evangeliets modkultur har sit fæste i himlen, kan den ikke i længden ødelægges af denne verdens magter. Paulus udtrykker sammenhængen sådan her: Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt. Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren 12 Ordet borgerskab hedder i den græske grundtekst politeuma, heraf vores ord politik. Paulus siger altså, at vi har vores politik i himlen. Vores ageren i denne verden styres dybest set ikke af hverken markedskræfter eller partipolitik, men af det retvendte liv, som finder sted i himlen og hele tiden trækker os i den rigtige retning, tværs igennem de traditionelle mønstre af højre-venstre, konservativ-liberal. Og læg mærke til retningen: Det er ikke sådan, at vi skal blive mere og mere himmelske i betydningen vendt væk fra denne jord, men tvært imod at det himmelske mere og mere skal legemliggøres i og forvandle det jordiske. Det er på tærskelen til denne proces, at Jesus kommer med saligprisningerne, som en indbydelse til Guds rige, der er i gang med at virkeliggøres her på jorden. Og her er det ikke SANGE FRA BOLIGKARREEN / 27

16 de kompetente og succesrige, der har en fortrinsstilling; heller ikke de åndelige, der har en masse teologisk indsigt og er engageret i kirkelig virksomhed. Det er alle dem, der har erfaring med fattigdom og nederlag i deres liv. Da verdens jesuitter i januar 2008 skulle udpege en ny leder, faldt valget på den 71-årige spanier Alfonso Nicolás, der har levet det meste af sit liv i Fjernøsten i spændingsfeltet mellem akademiske studier og arbejdet med fattige gæstearbejdere. Lige efter sin udnævnelse holdt han en prædiken for sine medbrødre om opgaven at være tjener. Han sagde blandt andet: Gud er tjenerens eneste styrke. Vi har ingen anden kilde til styrke: ikke den ydre styrke, vi kan finde i politik, i erhvervsliv, i medier, i studier, i titler, eller den indre styrke, vi kan finde gennem forskning. Kun Gud. Ligesom det gælder for de fattige En filippinsk kvinde, der har haft mange problemer i forsøget på at tilpasse sig det japanske samfund, en kvinde, som har båret megen lidelse, talte med en anden filippinsk kvinde. Denne kvinde bad hende om et råd: Jeg har mange problemer i forholdet til min mand, og jeg ved ikke, om jeg skal lade mig skille eller forsøge at redde mit ægteskab. Med andre ord, hun ville gerne have et råd i det helt almindelige problem, hun stod i. Den første kvinde svarede: Jeg ved ikke, hvilket råd jeg skal give dig lige nu. Men kom med mig til kirken, så vi sammen kan bede, for det er kun Gud, der virkelig hjælper de fattige. 13 Og Alfonso Nicolás tilføjede: Hendes ord berørte mig dybt, for det er så sandt. De fattige har kun Gud som deres styrke. For os er kun Gud vores styrke. Ubetinget, uselvisk tjeneste finder alene sin kilde til styrke i Gud. Hvordan kan han sige sådan, han, som har en lang akademisk uddannelse, en stor international erfaring og en stærk lederposition? Hvad har han egentlig til fælles med en fattig indvandrerkvinde på det japanske samfunds bund? Hvordan 28 / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

17 kan to så forskellige mennesker, som efter denne verdens logik burde befinde sig i adskilte verdener uden nogen kontakt med hinanden, stå side om side i en erfaring af Gud, der åbner for et helt nyt fællesskab? Der er en forunderlig åbenhed i Jesu indbydelse til Guds rige. Svagheden og fattigdommen er ikke nogen hindring, som for alt andet i denne verden. Og styrken og klogskaben er heller ikke nogen hindring når jeg er holdt op med at tilbede den. Al afgudsdyrkelse begynder med, at jeg tager noget godt, som Gud har givet mig, rykker det løs fra dets kilde og begynder at sætte min lid til det, jeg har fået. Som Paulus siger: Det var, da menneskene dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen, at deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. 14 Gud har jo givet mennesket evnen til at tænke, kreativitet og kraft til at arbejde. Så kan disse gaver aldrig i sig selv være en hindring for vores relation til Gud. Det er først, når de rives løs fra relationen til ham, at de formørkes og fører os ind i stadig mere snævre labyrinter omkring vores eget jeg. Her kan århundreders luthersk og frikirkelig forkyndelse skabe problemer, når vi lytter til Jesu saligprisninger. Med reformationens betoning af menneskets totale syndsfordærv er vi ofte blevet tvunget til dette skæbnesvangre valg: enten nåden eller din egen formåen, enten Gud eller menneske. Som Rune Klingert, legendarisk præst i Malmberget, udtrykte det engang: Den store lutherske dyd er udueligheden. Jo mindre jeg kan og gør, desto større bliver Gud. Idealet er et nyfødt barn, for det kan absolut ikke gøre noget, og derfor må Gud gøre alt. Dette radikale valg mellem Gud og menneske bliver i sidste ende et valg på dæmonernes betingelser. Diabolos betyder han, som splitter. Djævelen har fra begyndelsen forsøgt at adskille Gud og menneske, guddommeligt og menneskeligt, ved at skildre dem som hinandens modsætninger. I den SANGE FRA BOLIGKARREEN / 29

18 ene hånd har han Jean Paul Sartre og andre ateister, som hævder, at man må fornægte Gud, for at mennesket skal kunne blive frit. I den anden hånd har han alle de velmenende fromme, der kræver, at vi fornægter vores menneskelighed, for at Gud skal kunne virke frit. Vi tror, at disse er hinandens modpoler, men i virkeligheden siger de ét og det samme: at Gud og menneske er hinandens modsætninger. Ingmar Bergman har givet en uhyggelig præcis skildring af disse modsætninger i sin sidste film, Fanny og Alexander. Med et helt livs kamp med film og Gud som ballast udmaler Bergman to adskilte verdener. Børnene Fanny og Alexander vandrer mellem på den ene side det Ekdahlske teaterhjem, hvor en frodig og varm menneskelighed trives fjernt fra alt, der har med Gud at gøre og biskoppens hvidkalkede helvede, hvor der forkyndes en Gud, der klinisk har fordrevet al menneskelighed. Sjældent er de valg, Djævelen tilbyder, blevet skildret så tydeligt: Skal du være menneske, må du fornægte Gud skal du være kristen, må du fornægte det menneskelige. Blændværket er fuldbyrdet: Gud, som er kilden til alt liv og al menneskelighed, har byttet plads med Djævelen, som er fjenden af alt liv og al menneskelighed. Det er ikke underligt, at vores kultur er så sekulariseret, hvis det er sådan, valget tager sig ud. Men Gud skabte mennesket i sit billede, for at vi skulle afspejle hans guddommelige herlighed i vores menneskelige herlighed. Da dette billede blev ødelagt i syndefaldet, sendte Gud til sidst sit fuldkomne billede, Kristus, for at som Paulus siger forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset. 15 Kristus er sand Gud og sandt menneske og har i sin person forsonet og forenet alt guddommeligt og alt menneskeligt. Derfor er det guddommelige og det menneskelige ikke længere hinandens konkurrenter eller fjender, men hinandens venner og medarbejdere. Hvad Gud har forenet, skal mennesket ikke adskille / ET HJERTE STØRRE END VERDEN

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 14. juni 2015 2. søndag efter Trinitatis Luk 14,16-2 Salmer: 747 450 385 403 424

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 14. juni 2015 2. søndag efter Trinitatis Luk 14,16-2 Salmer: 747 450 385 403 424 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 14. juni 2015 2. søndag efter Trinitatis Luk 14,16-2 Salmer: 747 450 385 403 424 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»der

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere