SKT. MICHAELS KIRKE ROMERSK KATOLSK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKT. MICHAELS KIRKE ROMERSK KATOLSK"

Transkript

1 813 Fig. 1. Kirken og præstegården set fra nordøst. Tegning i kirken The church and the presbytery viewed from the north east. Drawing, SKT. MICHAELS KIRKE ROMERSK KATOLSK Oversigt. Den nygotiske kirke, der ligger i en sidegade, Skt. Michaels Gade (indtil 1994 Kralundsgade), til Tøndervej, er indviet 6. december Den er bygget for private midler, som var skænket af den første katolske præst i Kolding, den tyskfødte Clemens Storp. Kirken er opført efter tegninger af arkitekt Hilger Hertel, Münster i Westfalen, og med arkitekt Johan Christian Fussing, Kolding, som tilsynsførende. Ved en ombygning tilføjedes to lave sideskibe (arkitekt Henning Noes-Pedersen, Kolding). Adskillige dele af det ældre udstyr og inventar (tympanonfelt, glasmalerier, orgel og klokker) stammer fra Tyskland, fortrinsvis Westfalen alt typisk for det sene 1800-tal. Historisk indledning. Den katolske menighed i Kolding er grundlagt 1882 på initiativ af Johannes von Euch, som senere blev biskop. Han øvede som katolsk præst i Fredericia en udholdende virksomhed i Jylland og på Fyn, hvorunder han søgte at oprette missionsstationer i de større købstæder. Den katolske mission erhvervede ejendommen Vennelyst ved Tøndervej, hvor der de første tre år holdtes messe i et midlertidigt kapel (jf. s. 824). Den første præst var westfaleren Clemens Storp, 1 der en tid havde gjort Danmarks Kirker, Vejle 51

2 814 NYERE KIRKER I KOLDING Fig. 2. Kirken i sin oprindelige skikkelse. Tværsnit set mod koret med små udbygninger og opstalt af sydsiden. Opmåling ved H. Noes-Pedersen :300. The church in its original form. Cross-section viewed towards the chancel with small projections and elevation of the south side. tjeneste i Odense, og som på von Euchs foranledning kom til Kolding. Storp havde arvet en betydelig formue, af hvilken han selv dækkede omkostningerne ved menighedens køb af jord og ejendom. Det var også ham, der sikrede de nødvendige midler til den kirke, der inden længe rejste sig. Som arkitekt valgtes Hilger Hertel i Münster, som Storp selv rejste ned for at forhandle med maj 1885 kunne Johannes von Euch lægge grundstenen til den nye kirke, som han indviede 6. december samme år. Der fandtes kun nogle få katolske familier i byen, men snart gjorde den polske indvandring af roearbejdere sig gældende også i Østjylland, og de og deres efterkommere blev i de følgende år en væsentlig bestanddel af menigheden. Fra o blev undervisningen i den skole, som Clemens Storp havde oprettet, overtaget af tyske nonner af ordenen Den guddommelige Kærligheds Søstre. De afløstes fra 1921 af Skt. Hedvig-søstrene, der siden har drevet skolen frem til en stor privatskole. Fig. 3. Grundplan, tegnet af Martin Holm Mogensen 2009 efter H. Noes-Pedersen 1961, suppleret af NJP. 1:300. Ground plan.

3 Skt. Michaels kirke 815 Fig. 4. Kirken set fra nordøst. Foto AM The church viewed from the north east. BYGNING Beliggenhed. Kirken ved vestsiden af Skt. Michaels Gade ligger i umiddelbar tilknytning til Skt. Michaels Skole, hvis bygning syd for kirken er udvidet og ombygget flere gange, senest 1963 ved arkitekt H. Noes-Pedersen. Nord for kirken findes præstegård og menighedslokaler, der har til huse i en toetages bygning fra 2002, opført ved arkitekterne Ove Hjorth og Børge Poulsen. Den nye bygning afløste den allerede nævnte ejendom Vennelyst (fig. 1), som menigheden havde erhvervet ved sin oprettelse. En lav forbindende bygning mellem kirke og præstegård, indeholdende blandt andet kirkens sakristi, er opført 1968 ved arkitekt P. C. Platz, Kolding. Kirken fra 1885 er orienteret med indgangen i øst, imod gaden, og alteret i vest. Bygningen bestod i sin oprindelige skikkelse (fig. 2) alene af et hvælvet skib (det nuværende høje midtskib), et 51*

4 816 NYERE KIRKER I KOLDING lidt smallere kor samt et højt tårn med spir. Siden udvidelsen og renoveringen fremtræder den som et treskibet anlæg. Kirkens oprindelige udseende var udtrykkeligt betinget af pastor Storps ønske om med tiden at kunne udvide bygningen uden at skulle fjerne for meget af det allerede opførte. Arkitekt Hilger Hertel foreslog derfor, at kirken blev planlagt som en korskirke, hvoraf man dog i første omgang kun opførte hovedskibet og det mindre kor, for så senere at tilføje et tværskib, hvortil der skulle slutte sig et større kor. 3 Den sidste del af planen blev som det fremgår aldrig til noget, og ved kirken udvidelse nøjedes man med to lave sideskibe. Kirken blev opført af lokale håndværkere i Kolding, murermester Johan Petersen og tømrermester A. C. Sørensen, og med den unge arkitekt Johan Christian Fussing som tilsynsførende. Ved indvielsen i december 1885 var tårnet kun ført op til murkronen; den blev dækket med et midlertidig tag, og først fire år senere kunne man opsætte spiret. Bygningen er holdt i tidens centraleuropæiske, nygotiske stil med spidse buer. Den er opført af røde mursten og har afvalmede tage tækket med skifer. Den består af fire fag, hvoraf korets ene kun er en murtykkelse smallere end skibet. I det ydre er fagdelingen i de 10 m høje mure markeret af skråt afdækkede støttepiller. Og under de store spidsbuede vinduer, ét i hvert fag, løb indtil ombygningen i 1960 erne et tyndt bånd, en art kordongesims, der stadig er bevaret i tårnet. Vinduerne i korgavlen, hvis konturer til dels er bevaret i det ydre, udgjorde en tregruppe, der som de øvrige vinduer var udfyldt med glasmalerier (se ndf.). I det indre fremstår de fire fag hvælv som grathvælv, hvilende på profilerede piller. Tårnet er i tre stokværk, hvortil der ved nordsiden slutter sig et halvt indbygget, ottekantet trappehus. Tårnets etagedeling er markeret af vandrette bånd, og i de to øvre etager prydes facaderne af spidsbuede blændinger. Portalen, der Fig. 5. Tårnspirets polykrome skiferbeklædning. Arbejdstegning ved blikkenslager Wilhelm Steinfath i kirken, o (s. 817). The polychrome slate cladding of the spire. Working drawing.

5 Skt. Michaels kirke 817 Fig. 6. Tympanon o med relief af Skt. Michael som dragedræber, udført af Heinrich Fleige, Münster (s. 817). Foto AM Tympanum with relief of St. Michael as dragon-slayer, by Heinrich Fleige, Münster. fra gaden leder ind til en forhal (våbenhus), er anbragt i en høj, mangefalset blænding, der øverst omslutter et vindue. Over døråbningen er indsat et spidsbuet tympanon af sandsten (fig. 6) med et relief af Skt. Michael som dragedræber. Det er udført af billedhuggeren Heinrich Fleige, Münster, og fragtet til Kolding med jernbane. 4 Det slanke, ottekantede spir, der som nævnt først fuldførtes 1889, er som den øvrige kirke tækket med skifer. Det prydes nederst af firesidede, diagonalt stillede småspir, der ikke som på de samtidige, tyskinspirerede spir på Nikolajkirkene i Vejle og Kolding (jf. s. 109, 653) er anbragt over hjørnerne, men midt på siderne. Tilsvarende små, kunstlede spir pryder også skibets tagflader, ét i hver langside. Spirets skiferbeklædning er udført af blikkenslager Wilhelm Steinfath, Kolding, der til formålet og vel på grundlag af Hilger Hertels forarbejder lavede en farvelagt tegning (fig. 5). Der er brugt skiferplader i forskellige, nu blegnede kulører i et geometrisk mønster, varieret med forgyldte kobberplader. Forgyldningen blev foretaget af Alexander W. Mogensen, kgl. hofforgylder i København, som ligeledes forgyldte korset og vejrhanen, der kroner det 44 m høje tårn. 5 Med den polykrome tagdækning fik kirken den finish, som arkitekt H. B. Storch havde ønsket at give Skt. Nikolaj Kirke (s. 643 med fig. 46), men som blev valgt fra til fordel for almindelige tagsten. Udbygninger og Skt. Therese kapel. Koret flankeredes af to små lave udbygninger med afvalmede tage, der rummede sakristi og depot. Ved tårnets nordside og med adgang til tårntrappen stod et lille, lavt polygont kapel, der rummede skriftestol og døbefont. Kapellet, der var indviet til Skt. Therese, blev nedbrudt forud for opførelsen af den nye nordre længe, der siden 1968 indeholder kirkens store sakristi. Ombygningen kom i stand med kirkens mangeårige præst, Georg Bertling, som den drivende kraft og med Henning Noes-Pedersen, Kolding, som arkitekt. 6 Til kirken føjedes to lave sideskibe i hele bygningens længde og med

6 818 NYERE KIRKER I KOLDING Fig. 7. Ikke benyttet forslag til kirkens udvidelse ved arkitekt Ernst Petersen. Skitse i Kolding Stadsarkiv (o. 1930?). Unused proposal for the extension of the church by the architect Ernst Petersen. vandret tag. Herved kom den oprindelige kirke til at danne midtskib i en treskibet basilika, idet de store spidsbuede vinduer nu blev en art højkirkevinduer. Sideskibene er gjort så lave, at de knap er synlige ude fra gaden. I kirkens indre (fig. 8) er de føjet til hovedskibet ved en noget brutal gennembrydning af de gamle mure, der er fjernet indtil et niveau lige under vinduerne, idet kun hvælvpillerne er bibeholdt. I korgavlen lod Noes-Pedersen vinduesgruppen erstatte af tre retkantede åbninger med murede sprosser, oprindelig underdelt i 14 tynde fag med gult glas, men ved indsættelsen af glasmalerierne 1979 delt i syv fag. Svarende hertil optages sideskibenes lave mure hver af 12 vandret afdækkede vinduessprækker, udvendig kun 30 cm brede. Den ombyggede kirke blev indviet af biskop Theodor Suhr 31. marts I det hvidtede rum indgår glasmalerierne igen som en meget væsentlig del af udsmykningen. Alteret er hævet to trin over kirkens gulv, der er lagt med Ølandsfliser. GLASMALERIER Kirken har glasmalerier fra to perioder, dels tyske fra opførelsen 1885, hvoraf kun enkelte er bevaret, og dels fra , udført efter tegninger af Nis Schmidt. ( )1885. Kirken var i sin oprindelige skikkelse smykket med malerier, der var leveret af Det kgl. saksiske Hofglasmaleri i Düsseldorf og vistnok tegnet af en professor Müller. 7 Af disse er bevaret skibets seks højkirkevinduer med geometriske mønstre, rosetter og vinløv (jf. fig. 8 og 12). Korgavlens tre vinduer er nedtaget ved ombygningen 1962, og to flankerende vinduer i korets sidemure, svarende til skibets, er udskiftet med nye Glasmalerierne i korvæggen (jf. fig. 10) viste i midten Jesu Hjerte, omgivet af Skt. Ansgar i nord og *Skt. Michael i syd (sidstnævnte er nu indsat i en ejendom på Mosevej). To mindre vinduer ved indgangen havde som motiv Johannes Døberen og Jesus, der sender apostlene ud i alverden. 8

7 Skt. Michaels kirke 819 Fig. 8. Indre set imod alteret i vest. Interior viewed towards the altar in the west. Glasmalerierne , der udgør den renoverede kirkes egentlige udsmykning, er udført af maleren Nis Schmidt, Viuf, i samarbejde med glarmesterfirmaet Frese & Sønner, København. Korvæggens vinduer (fig. 8), fra 1979, har som motiv med kunstnerens egne ord Guds lys, der vælder ned over jorden og velsigner den. Gule bølger af lys strømmer ned fra et centrum, der ligger uden for vinduerne selv, og tolv tunger af ild symboliserer pinsens under. I glaskompositionen indgår bånd af beton: i midten (og bag det ophængte krucifiks) en cirkelrund tornekrone og omkring denne et stort løg, der skal vise den velsignede jords voksekraft. 9 Glasmalerierne i korets

8 820 NYERE KIRKER I KOLDING to sidevinduer, fra 1985, betegnes af kunstneren som den brændende tjørnebusk (i syd) og det levende vand (i nord) har Nis Schmidt sammen med glarmester Per Hebsgaard udført ruderne til sideskibenes 2 12 vinduer under temaet Solsangen, Frans af Assisis lovsang. Blandt motiverne i de smalle vinduer ses blandt andet vinden, månen, luften, skyerne, vandet, ilden, markens frugter, græsset og den legemlige død. Vinduet nærmest indgangen i nordre side bærer indskriften»lavdate«(laudate, lovprisning). 10 Yderligere to mindre mosaikker, udført sammen med Frese & Sønner, er 1991 indsat østligst i kirken. Fig. 9. Tidligere ( )alterparti nr. 2 (s. 820), opsat af pastor Jan Josef Maria Cornelis van Rijckevorsel Tegningen viser alteret, efter at et oprindeligt alterkors med lidelsesredskaber var afløst af en endnu bevaret krucifiksgruppe. Tegning i Jubilæumsskrift Former ( )altar erected by the pastor Jan Josef Maria Cornelis van Rijckevorsel in The drawing shows the altar after the original altar cross with instruments of the Passion had been replaced by a still-preserved crucifix group. INVENTAR Inventaret er i væsentlig grad fornyet i forbindelse med kirkens udvidelse, da indretningen blev moderniseret og forenklet under indtryk af det da afholdte reformkoncil. En del stammer dog fra kirkens opførelse, mens andet er kommet til ved mindre fornyelser, der blandt andet har fundet sted ved jubilæerne 1925 og Det fritstående alterbord fra 1963 udgøres af en svær bordplade på to blokformede ben, alt udført i sortmalet fyrretræ. Bagved og over bordet hænger som alterprydelse et krucifiks, der er udført o til ( )alterparti nr. 2 (jf. fig. 9). Krucifikset er af egetræ, figuren af strengt frontal romansk type med undtagelse af det tornekronede hoved, der fremtræder gotisk og lidelsesfuldt. Krucifikset, med enkelt plankekors, står i blankt træ bortset fra lidt blåt på lændeklædet. Tabernaklet, fra 1982, er opsat imod vestvæggen nord for alteret. Det har form af et firkantet metalskrin med indsatte sten i blåt og ufarvet glas og er skænket af Hedvig-søstrene og Sct. Ansgars Werk i Münster. Tidligere alterpartier. 1) Opsat 1885, men udført lidt forinden til Franciskus-søstrenes hospital i Flensborg. Det ses på et interiørfoto o (fig. 10) som en sengotisk altertavle med baldakin og fialer (tilføjede 1885) samt tabernaklet anbragt i midten. 2) ( )1935, opsat af pastor Jan Josef Maria Cornelis van Rijckevorsel som en jubilæumsgave til kirken (fig. 9). Det bestod af et enkelt alterbord i flerfarvet marmor, der fortil prydedes af bogstaverne A og Ω, og som havde tabernaklet stående midtpå. Herover rejste sig fra første færd et glat kors med tornekronen i midten og de øvrige lidelsesredskaber uden om på korsets arme. Korset afløstes dog umiddelbart af en mod siderne aftrappet predella med en krucifiksgruppe (jf. fig. 9) bestående af det endnu fungerende krucifiks og to sidefigurer, Maria og Johannes, der nu er ophængt ved kirkens indgang. Efter pastor Georg Bertlings tiltræden 1950 blev krucifiksgruppen nedtaget og tabernaklet flyttet til sakristiet, hvor det anvendes til opbevaring af de hellige kar.

9 Skt. Michaels kirke 821 Fig. 10. Indre set imod alteret i vest. Foto i kirkens arkiv, o Interior viewed towards the altar in the west. Sidealterfigurer. 1) Maria med Barnet, 1955, 116 cm høj, en gave fra Tyskland, udført i blankt lindetræ af billedskærer H. Wehrenberg, Münster, og opsat over Mariaalteret i nordre sideskibs vest ende. 2) En tidligere alterfigur, Skt. Josef med Jesusbarnet, skal stamme fra Paris og er skænket 1924 af direktør Helge Jacobsen, Ny Carlsberg Glyptoteket. Figuren, der er udført i en metallegering, var oprindelig koloreret, men står nu gråmalet. Dens gamle plads var på en vægkonsol ved skibets nordside lige over for den daværende prædikestol (jf. fig. 10). 11 Den er nu opsat i våbenhuset. To sidealterfigurer, Maria og Skt. Josef, begge med det lille Jesusbarn, hørte formentlig til kirkens oprindelige indretning. Interiørfotografiet fra o (fig. 10) viser dem stående ved højaltrets sider (Maria i nord) under høje baldakiner som den samtidige altertavles. De mistede deres baldakiner Altersølvet udgøres især af standardvarer i pletsølv og kan derfor være vanskeligt at datere. Flere stykker er udført og/eller skænket af guldsmed Henrik C. Christiansen, således altersæt nr. 3, monstrans nr. 2 og ciborium nr. 3. Til fire altersæt, de tre (nr. 1, 2, 4) med ens, enkle diske fra 1966, hører følgende kalke: 1) O. 1900(?), forgyldt pletsølv i højgotisk stil, 17,5 cm høj. Tilhørende oprindeligt læderfutteral. 2) O. 1920(?), af sølv i unggotisk stil med skællagt fod, 20 cm høj. Langs fodens rand løber to latinske frakturindskrifter:»justificati in sanguine Christi salvi erimus ab ira per ipsum«(vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af

10 822 NYERE KIRKER I KOLDING hans blod, frelses ved ham fra vreden (jf. Rom. 5,9)) og»calix benedictionis cui benedicimus communicatio sanguinis Christi«(Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er fællesskab med Kristi blod (jf. 1. Kor. 10,16)). Under kalkens bund er indsat en række ældre medaljoner, den midterste visende Maria med Barnet og forsynet med omskriften»matrona Bavarie 1778«(Bayerns skytshelgeninde). 3) 1932, 25 cm høj, dobbeltkonisk med indsatte glassten og indskrift for guldsmeden og giveren H. C. Christiansen og hans hustru:»fecit ac dedit Henricus C. Christiansen cum uxore sua Margareta pro nuptiis iubilæis die 6. maii anno 1932«(Udført og skænket af Henrik C. Christiansen og hans hustru Margareta på deres bryllupsdag 6. maj år 1932). Til kalken hører en glat disk, tværmål 19 cm, med guldsmedens stempel»hcc«. 12 4) 1938, forgyldt pletsølv, romansk stil, 19 cm høj. Under bunden læses:»georg Bertling zum Priester Juli 1938«(Georg Bertling ved hans præstevielse 10. juli 1938). 13 Stemplet»Bach- Wild Münster i(n) W(estfalen)«. Monstranser. 1) O , af forgyldt pletsølv, 50 cm høj, i rokokoformer med et hjerteformet centralt rum til hostien, der omgives af drueløv og småengle. 2) 1926, pletsølv, med stråleglans, 12 akvamarin-stene og en latinsk indskrift for samme givere som kalk nr. 3:»H. C. Christiansen delineavit ac fecit et dedit cum uxore sua et aliis anno 1926«(H. C. Christiansen udformede, udførte og gav (denne) i forening med sin hustru og andre i året 1926). Monstransen skulle ifølge den daværende pastor Jakob Olrik blive»etwas noch nie dagewesenes«(noget hidtil uset). 14 Denne udtalelse henviste formentlig til en fremstilling af Kolding By (fig. 11) udført i platinoxyderet sølv med latinsk påskrift:»sanctissimo in sacramento luceat super civitatem Koldingensem lumen ad revellationem Gentium«(I det helligste sakramente skal lyset til at oplyse folkene stråle over Kolding). På billedet tegner sig Skt. Michaels Kirke og Koldinghus, men ikke Skt. Nikolaj Kirke. Tegningen til billedet, der nu er aftaget, var udført af malermester Ole Rosenby. 14 Ciborier. 1) 1856(?), af pletsølv, 23 cm højt, i rokokostil, låget med indskriften:»ihrem geliebten Lehrer dem Direktor Dr. Tophoff. Die Schüler der Prima Essen von 20tn. Mai 1856«(Til deres elskede lærer hr. direktør dr. Tophoff fra øverste gymnasieklasse i Essen 20. maj 1856) samt»ora pro defuncto ejusdemque prole!«(bed for den afdøde og hans efterkommere). 2) 1885(?), af forgyldt pletsølv, 31 cm højt, i gotisk stil. På bægeret læses med fraktur:»ecce panis angelorum/ factus cibus viatorum/ vere panis filiorum«(se, englenes brød/, som er blevet pilgrimmens føde,/ i sandhed brød for børnene). 15 3) O. 1930, af sølv, 37 cm højt, i romansk stil med en korskronet globus, hvorpå der læses:»aperiatur terra et germinet salvatorem«(jorden skal åbne sig og frembringe en frelser (Es. 45,8)). Stemplet»HCC«for H. C. Christiansen. Oblatbakker. 1) Nyere, af pletsølv, oval, cm. 2) 1982, af sølv, oval, cm med kirkens navn, årstallet samt stemplet»sv.t.«. Alterkander. 1) Formentlig 1960, ganske enkel, 16 cm høj, mærket»hans Hansen«og»Denmark Sterling«. 2-3) To ganske små, ens kander, 10,5 cm høje, skyldes også Hans Hansens sølvsmedje og er en gave fra Kolding By i anledning af kirkens 75- års-jubilæum i Under bunden læses:»kolding By Sct. Michaels Kirke / «Alterstager. Fire modernistiske messingstager er leveret 1965 af Kolding Kunst- og Kleinsmedje. To ældre stager i gotisk stil, 38 cm høje, har tilhørt et sæt på seks, der var anskaffet 1935 til ( )alterparti nr. 2 (jf. fig. 9). En påskestage af blankt metal med påsatte glassten er 1965 skænket af en kvindelig skolelærer fra Ermland i Østpreussen, der havde været flygtning i Danmark. Den er af samme arbejde som tabernaklet og har form nærmest som et højt Gaudi-spir. Ved fonten. Messeklæderne omfatter blandt andre seks korkåber fra 1900-tallet i farverne hvid, grøn, rød, sort og lilla. Finest er en kåbe af hvid silkedamask fra 1932, der var så kostelig, at ministranterne kun fik lov at berøre den med hvide trådhandsker. 14 Endvidere forefindes hen ved en snes nyere messehagler i liturgiske farver.

11 Skt. Michaels kirke 823 Fig. 11. Detalje af monstrans nr. 2, 1926 (s. 822), en fremstilling af Kolding by oplyst af sakramentet fra Skt. Mikaels Kirke. Foto AM Detail of monstrance 1926, a depiction of the city of Kolding illuminated by the sacrament from Skt. Michaels Church. Et monumentalt krucifiks, vistnok fra 1885, med legemstor figur er udskåret i sengotisk stil og har broget bemaling. Ophængt på orgelrummets nordvæg. Døbefonten, fra 1965, er af poleret norsk granit, tegnet af arkitekt P. C. Platz og udført af stenhugger Niels Jensen. Den har kubeformet kumme med ligedannet fod og er 86 cm høj. Fonten stod i søndre sideskib, indtil den 1998 flyttedes til alterforhøjningen nord for alteret. Et lille tilhørende dåbsfad, tegnet af samme arkitekt, er fremstillet hos Cohr i Fredericia og leveret gennem Hans Hansens sølvsmedje, tværmål 30 cm. Det har i bunden en fremstilling af Dåben i Jordan, og på fanen ses følgende latinske versalindskrift afbrudt af medaljoner med de fire evangelistsymboler:»descendit spiritus sanctus corporali specie sicut columba vox de coelo facta est Luc. III, xxii«(helligånden dalede ned i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen, Luk. 3,22). Prædikestolen er en minimalistisk læsepult syd for alteret. Den ældre prædikestol fra 1885 var nygotisk, firsidet med en høj læsepult. Dens store himmel, der også ses på ældre interiørbilleder (fig. 10), var udført i samme stil til kirkens 25-års-jubilæum i Stolestaderne er fornyet 1970 i grå metalrør med sæder og knæfald i blankt egetræ. Staderne fra 1885 havde plankegavle med trepasformet afslutning og ryglæn i form af en planke (jf. fig. 10). En skriftestol er indrettet 1970 mellem tårnet og sakristiet. En skriftestol fra 1885 var udført til to skriftende efter tegninger af pastor Bromert i Bergedorf ved Hamborg. Stolen udførtes af snedkermester Radefahr i Bergedorf og kørtes med tog til Kolding. Forud for bestillingen var gået en korrespondance, hvori Bromert energisk overtalte pastor Storp til at vælge en model til to skriftende, selv om der dårligt var plads i kirken: Man kunne indskrænke sædernes bredde; og 84 cm inklusive knæfaldet skulle vel»være tilstræk-

12 824 NYERE KIRKER I KOLDING keligt til selv den fedeste synderinde iført krinoline«. 16 Orglet, med otte stemmer, ét manual og pedal, er bygget 1890 af Friedrich Fleiter, Münster i Westfalen. Facaden, i frodig gotik, er udført i sortbejdset træ. 17 Tidligere anvendtes et harmonium, der til en begyndelse brugtes i kapellet. 16 En korsvej fra 1885 udgøres af 14 tavler, cm, med malede fremstillinger fra Kristi Lidelseshistorie i historiserende stil (olie på kobber). De har mistet deres oprindelige trærammer med udskæringer, der svarede til alterparti nr. 1, og som ses på ældre fotografier (jf. fig. 10). 18 På sideskibenes ydervægge. En mindetavle fra o (hvidt marmor) er opsat nær indgangen:»sognepræst Clemens Storp gav os denne kirke i Vor forbøn skal være vor tak«. Vægtæpper, kaldet tjælder, blev o broderet som vægpryd af Agnesforeningens unge piger. Som forlæg fungerede skitser af Gisela Trapp, Helsingborg, der også var tænkt anvendt som forlæg for kalkmalerier. Tæpperne, der var beregnet som ophæng på særlige dage, kom øjensynligt til at hænge ret permanent og blev nedtaget i mørnet stand o To helgenfaner ses på interiørbilledet fra o (jf. fig. 10). Den ene var skænket 1924 af den polske konsul P. Munch. 20 To Dannebrogsflag fra samme tid var skænket af polske landarbejdere. 14 Et kirkeskib,»katrine af Vejle 1852«, er en tomaster med gaffelrig. Modellen, der kan stamme fra o. 1900, er 95 cm lang, skroget sortmalet med hvid stribe og kobberfarvet bund. Skibet hænger ned fra orgelpulpituret i kirkens østende. To klokker, fra 1892, er skænket af sognepræst Clemens Storp og leveret af støberen Rudolph Edelbrock i Gescher i Westfalen. De er ens, i sengotisk stil, med profileret slagring og bladborter omkring halsenes minuskelindskrifter, der er forfattet på latin af Jesuitter-pateren August Perger i Ordrup. 16 1) Tværmål 103 cm (vægt 1,3 ton), viet Jomfru Maria. Om halsen læses minusklerne»quot quot eunt dies ter te Maria saluto,/ Ter tu funde mihi, numera larga Dei«(Hver dag hilser jeg dig tre gange, Maria. Meddel du mig trende gange Guds rige velsignelse). På legemet læses tilsvarende:»leone XIII P. P. feliciter regnante Joanni von Euch Ep. Anast. primo Daniæ vic. Apost. Clemens Storp hujus ecclesiæ parochus me dedit anno mdcccxcii«(under pave Leo XIII s regering, mens Johannes von Euch, biskop af Anastasiopolis, var den første apostoliske vikar i Danmark, har Clemens Storp, den første sognepræst ved denne kirke, givet mig i året 1892). Modsat indskriften findes et relief af Maria (efter Albrecht Dürer) og et skjold med støberens mærke, der blandt andet viser en lille klokke. 2) Tværmål 86 cm (800 kg), viet til giveren Clemens Storps navnehelgen. Halsens indskrift lyder:»clementi Clemens clementer me tibi dedit./ Clemens dive pater, respice clementem«(clemens har velvilligt givet mig til dig, Klemens. Hellige fader Klemens, se i nåde til den velvillige). På legemet ses samme støbermærke som på nr. 1 og på modstående side et relief af den stående Skt. Klemens. Klokkerne har slyngebomme og er ophængt i en samtidig klokkestol af fyrretræ. KAPEL Det midlertidige kapel, der tjente , var beliggende i ejendommen Vennelyst (jf. ovf.). To værelser i stueetagen, ud mod sidegaden, blev nødtørftigt indrettet af Clemens Storp selv efter sigende i løbet af blot tre dage. 3 Til alteret, som han udførte af brædder, kom hans eget kors og lysestager samt, som tabernakel, et almindeligt skab og tre bænke, som han havde medbragt fra Odense. Den nødvendige skriftestol indrettedes derved, at han på et kakkelovnssted etablerede en trævæg og en åbning mellem kapellets to værelser, hvorigennem han kunne høre den skriftende i det andet rum. Da man snart kunne nedbryde væggen mellem værelserne og yderligere føje et nyt rum til kapellet, blev der her plads til et harmonium. Dette kom siden til at tjene en tid i den nuværende kirke, mens alteret efter et par år fornyedes ved overtagelse af et ledigt alter, der havde tjent hos pastor Frederik

13 Skt. Michaels kirke 825 Fig. 12. Indre set imod orglet i øst. Foto AM Interior viewed towards the organ in the east. Kerff i Horsens. Dette alter, der muligvis ses på et gammelt interiørbillede af kirken i Horsens (DK Århus 6105 med fig. 13), skal ikke have været særlig kønt og gik 1885 videre til kirken i Svendborg. 21 Endelig fik kapellet kort før sin nedlæggelse endnu et nyt alter, nu fra Franciskus-søstrenes hospital i Flensborg. Det var tiltænkt den blivende kirke, hvor det tjente indtil 1935 (jf. ovf. med fig. 10). 16

14 826 NYERE KIRKER I KOLDING KILDER OG HENVISNINGER Arkivalier. I kirkens arkiv. Ringbind med fotos og korrespondance. Tegninger. I kirkens arkiv. Opmåling af kirken (snit og opstalt) og forslag til ombygning (plan og opstalter) ved H. Noes-Pedersen Forslag til tilbygning med sakristi ved P. C. Platz Litteratur. Sct. Michaels Kirke i Kolding , udg. af kirken, Kolding 1935 (forkortet Jubilæumsskrift 1935). Kirke og Skole. Sct. Michaels menighed i hundrede år, udg. af menighed og skole, redigeret af Bent Petersen m.fl., Kolding 1982 (forkortet Jubilæumsskrift 1982). Koldingbogen 1981, Bent Petersen, Sct. Michaels Menighed 125 år i Kolding, Kolding 2007 (forkortet Bent Petersen 2007). Beskrivelse af bygning og glasmalerier ved Niels Jørgen Poulsen, inventar ved Ebbe Nyborg og Ole Olesen (orgler). Engelsk oversættelse ved James Manley. Redaktionssekretær Heidi Lykke Petersen; teknisk og grafisk tilrettelæggelse ved Mogens Vedsø. Redaktionen afsluttet Clemens Storp døde 1932 som provst og monsignore i Ahaus i Westfalen. I Kolding er Clemensgade, parallel med Skt. Michaels Gade, opkaldt efter ham. 2 Arkitekt Hilger Hertel ( 1890) var stiftsbygmester og ansvarlig for (de katolske) kirkebygninger i Münster Stift. Han nåede at bygge mere end 50 kirker i Tyskland foruden kirker i Cincinnati, USA, og Stockholm. Til Skt. Lambertikirken i Münster byggede han et 90 m højt tårn. Bent Petersen 2007, 19 f. med henvisning til Paul Becker,»Ein reiches Architektenleben«, Jahrbuch Westfalen Clemens Storp,»Tilbageblik. Smaa Minder fra Kolding Menigheds Begyndelse«, Jubilæumsskrift 1935, Jubilæumsskrift 1935, 18 og Bent Petersen 2007, Heinrich Fleige ( ), der ofte arbejdede sammen med arkitekt Hilger Hertel, var uddannet ved akademiet i München. 5 Bent Petersen 2007, Hofforgylder Mogensen fik betaling for forgyldningen af 186 stk. kobbertegl. Han roste sig af også at have udført forgylderarbejdet på Marmorkirken (Frederiks Kirke) og Den russiske Kirke i København. 6 Jubilæumsskrift 1982, 25 f. og Bent Petersen 2007, 54 f. 7 Bent Petersen 2007, Glasfirmaet i Düsseldorf ejedes af arkitekt Hilger Hertels broder, Carl Hertel, og hed oprindelig Hertel & Lersch. 8 Jubilæumsskrift 1935, 8. 9 Nis Schmidt,»En lykke for en kristen kunstner«, Jubilæumsskrift 1982, Bent Petersen 2007, Bent Petersen 2007, 39 f. 12 Altersættet er ikke blot udført, men også udformet af den i 1932 nyligt konverterede guldsmed, der havde haft det udstillet hos guldsmed Strange-Friis i Jernbanegade. Jubilæumsskrift 1982, Georg Bertling var præst Jubilæumsskrift 1982, Verset udgør begyndelsen af en katolsk salme, egentlig et brudstykke af Thomas Aquinas sekvens Lauda Sion fra ca Bent Petersen 2007, Yderligere oplysninger om orglet findes i Den Danske Orgelregistrant. 18 Bent Petersen 2007, Bent Petersen 2007, 38-39, Bent Petersen 2007, Bent Petersen 2007, Der var virkelig tale om et vandrealter, idet det oprindelig havde haft hjemme i Malmø.

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Sct. Michaels Kirke. Det startede med dårlige tænder

Sct. Michaels Kirke. Det startede med dårlige tænder Sct. Michaels Kirke Sct. Michaels Kirke var i 2011 i mediernes søgelys, idet den blev pakket ind i et gigantisk plastictelt. Mange har måske ikke tidligere lagt mærke til kirken, men efter at den blev

Læs mere

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east.

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. 865 Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. SIMON PETERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Islandsvej i byens nordvestlige kvarter er opført efter tegninger

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

214 VEJLE. Fig. 1. Den katolske Skt. Norberts kirke set fra nordvest. Foto HW 2004. St. Norbert s Church (Roman Catholic) viewed from the north west.

214 VEJLE. Fig. 1. Den katolske Skt. Norberts kirke set fra nordvest. Foto HW 2004. St. Norbert s Church (Roman Catholic) viewed from the north west. 214 VEJLE Fig. 1. Den katolske Skt. Norberts kirke set fra nordvest. Foto HW 2004. St. Norbert s Church (Roman Catholic) viewed from the north west. SKT. NORBERTS KIRKE ROMERSK KATOLSK Oversigt. Den katolske

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west.

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. 857 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. BRÆNDKJÆRKIRKEN Oversigt. Kirken ved Agtrupvej i den sydøstlige del af Kolding er nært knyttet til den store omgivende

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan.

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan. 1767 Fig. 1. Kirken, opført 2008, set fra øst med sognegården fra 1990 th. i forgrunden. Den lave hvide bygning udgør våbenhuset. Foto EN 2012. Løsning New Church, built in 2008, seen from the east with

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Generelt. Kirkens byggeri

Generelt. Kirkens byggeri Antvorskov Kirke November 2009 Generelt Antvorskov Kirke ligger på en bakke 66 m over havet og ca. 400 m i luftlinje fra resterne af det tidligere Antvorskov Kloster. Vandrekirken August 2011 Antvorskov

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

1. Kirkebygningens historie

1. Kirkebygningens historie 1. Kirkebygningens historie Sådan begynder det Idéen til en ny kirke og et nyt sogn i Viby sogns østlige del bliver til under Anden Verdenskrig. Og et halvt år før befrielsen, den 24. november 1944, samles

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå OKTOBER NOVEMBER 2013 35. årg. Nr. 6 Hvad kan vi bruge det vandrende ÅBY-kors til? En rundtur om Europas politiske landskab vil få enhver troende kristen til

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

"et lys til åbenbaring for hedninger"

et lys til åbenbaring for hedninger FEBRUAR MARTS 2012 34. årg. Nr. 2 Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel (Luk 2,32.34) På dagens fest (søndag d. 5. februar) betragter vi Jesus, som Maria og Josef bringer

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

VOR FRELSERS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south.

VOR FRELSERS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south. VOR FRELSERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Jernbanegade er opført 1904-07 for at afhjælpe pladsmangelen i Skt. Nikolaj Kirke, der

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Thomas Mølvig 2011. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Thomas Mølvig 2011. The church seen from the south east. 1627 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Thomas Mølvig 2011. The church seen from the south east. østerhåb kirke torsted sogn Oversigt. Kirken ved Gravengårdsvej i sognets vestre del er opført 2010-11

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Classens gravmonument

Classens gravmonument Vinderød Kirke Indviet Alle Helgens søndag 2. november 1884 Tekst ved sognepræst Ivan L. Jakobsen for Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd. 27. september 2007 Vinderød Kirke - et mødested mellem himmel

Læs mere

S. JOSEFS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 2002. The church viewed from the south.

S. JOSEFS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 2002. The church viewed from the south. Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 2002. The church viewed from the south. S. JOSEFS KIRKE Den romersk-katolske kirke i Nørregade er opført efter tegninger af arkitekt Hector Estrup og indviet

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere