SKT. MICHAELS KIRKE ROMERSK KATOLSK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKT. MICHAELS KIRKE ROMERSK KATOLSK"

Transkript

1 813 Fig. 1. Kirken og præstegården set fra nordøst. Tegning i kirken The church and the presbytery viewed from the north east. Drawing, SKT. MICHAELS KIRKE ROMERSK KATOLSK Oversigt. Den nygotiske kirke, der ligger i en sidegade, Skt. Michaels Gade (indtil 1994 Kralundsgade), til Tøndervej, er indviet 6. december Den er bygget for private midler, som var skænket af den første katolske præst i Kolding, den tyskfødte Clemens Storp. Kirken er opført efter tegninger af arkitekt Hilger Hertel, Münster i Westfalen, og med arkitekt Johan Christian Fussing, Kolding, som tilsynsførende. Ved en ombygning tilføjedes to lave sideskibe (arkitekt Henning Noes-Pedersen, Kolding). Adskillige dele af det ældre udstyr og inventar (tympanonfelt, glasmalerier, orgel og klokker) stammer fra Tyskland, fortrinsvis Westfalen alt typisk for det sene 1800-tal. Historisk indledning. Den katolske menighed i Kolding er grundlagt 1882 på initiativ af Johannes von Euch, som senere blev biskop. Han øvede som katolsk præst i Fredericia en udholdende virksomhed i Jylland og på Fyn, hvorunder han søgte at oprette missionsstationer i de større købstæder. Den katolske mission erhvervede ejendommen Vennelyst ved Tøndervej, hvor der de første tre år holdtes messe i et midlertidigt kapel (jf. s. 824). Den første præst var westfaleren Clemens Storp, 1 der en tid havde gjort Danmarks Kirker, Vejle 51

2 814 NYERE KIRKER I KOLDING Fig. 2. Kirken i sin oprindelige skikkelse. Tværsnit set mod koret med små udbygninger og opstalt af sydsiden. Opmåling ved H. Noes-Pedersen :300. The church in its original form. Cross-section viewed towards the chancel with small projections and elevation of the south side. tjeneste i Odense, og som på von Euchs foranledning kom til Kolding. Storp havde arvet en betydelig formue, af hvilken han selv dækkede omkostningerne ved menighedens køb af jord og ejendom. Det var også ham, der sikrede de nødvendige midler til den kirke, der inden længe rejste sig. Som arkitekt valgtes Hilger Hertel i Münster, som Storp selv rejste ned for at forhandle med maj 1885 kunne Johannes von Euch lægge grundstenen til den nye kirke, som han indviede 6. december samme år. Der fandtes kun nogle få katolske familier i byen, men snart gjorde den polske indvandring af roearbejdere sig gældende også i Østjylland, og de og deres efterkommere blev i de følgende år en væsentlig bestanddel af menigheden. Fra o blev undervisningen i den skole, som Clemens Storp havde oprettet, overtaget af tyske nonner af ordenen Den guddommelige Kærligheds Søstre. De afløstes fra 1921 af Skt. Hedvig-søstrene, der siden har drevet skolen frem til en stor privatskole. Fig. 3. Grundplan, tegnet af Martin Holm Mogensen 2009 efter H. Noes-Pedersen 1961, suppleret af NJP. 1:300. Ground plan.

3 Skt. Michaels kirke 815 Fig. 4. Kirken set fra nordøst. Foto AM The church viewed from the north east. BYGNING Beliggenhed. Kirken ved vestsiden af Skt. Michaels Gade ligger i umiddelbar tilknytning til Skt. Michaels Skole, hvis bygning syd for kirken er udvidet og ombygget flere gange, senest 1963 ved arkitekt H. Noes-Pedersen. Nord for kirken findes præstegård og menighedslokaler, der har til huse i en toetages bygning fra 2002, opført ved arkitekterne Ove Hjorth og Børge Poulsen. Den nye bygning afløste den allerede nævnte ejendom Vennelyst (fig. 1), som menigheden havde erhvervet ved sin oprettelse. En lav forbindende bygning mellem kirke og præstegård, indeholdende blandt andet kirkens sakristi, er opført 1968 ved arkitekt P. C. Platz, Kolding. Kirken fra 1885 er orienteret med indgangen i øst, imod gaden, og alteret i vest. Bygningen bestod i sin oprindelige skikkelse (fig. 2) alene af et hvælvet skib (det nuværende høje midtskib), et 51*

4 816 NYERE KIRKER I KOLDING lidt smallere kor samt et højt tårn med spir. Siden udvidelsen og renoveringen fremtræder den som et treskibet anlæg. Kirkens oprindelige udseende var udtrykkeligt betinget af pastor Storps ønske om med tiden at kunne udvide bygningen uden at skulle fjerne for meget af det allerede opførte. Arkitekt Hilger Hertel foreslog derfor, at kirken blev planlagt som en korskirke, hvoraf man dog i første omgang kun opførte hovedskibet og det mindre kor, for så senere at tilføje et tværskib, hvortil der skulle slutte sig et større kor. 3 Den sidste del af planen blev som det fremgår aldrig til noget, og ved kirken udvidelse nøjedes man med to lave sideskibe. Kirken blev opført af lokale håndværkere i Kolding, murermester Johan Petersen og tømrermester A. C. Sørensen, og med den unge arkitekt Johan Christian Fussing som tilsynsførende. Ved indvielsen i december 1885 var tårnet kun ført op til murkronen; den blev dækket med et midlertidig tag, og først fire år senere kunne man opsætte spiret. Bygningen er holdt i tidens centraleuropæiske, nygotiske stil med spidse buer. Den er opført af røde mursten og har afvalmede tage tækket med skifer. Den består af fire fag, hvoraf korets ene kun er en murtykkelse smallere end skibet. I det ydre er fagdelingen i de 10 m høje mure markeret af skråt afdækkede støttepiller. Og under de store spidsbuede vinduer, ét i hvert fag, løb indtil ombygningen i 1960 erne et tyndt bånd, en art kordongesims, der stadig er bevaret i tårnet. Vinduerne i korgavlen, hvis konturer til dels er bevaret i det ydre, udgjorde en tregruppe, der som de øvrige vinduer var udfyldt med glasmalerier (se ndf.). I det indre fremstår de fire fag hvælv som grathvælv, hvilende på profilerede piller. Tårnet er i tre stokværk, hvortil der ved nordsiden slutter sig et halvt indbygget, ottekantet trappehus. Tårnets etagedeling er markeret af vandrette bånd, og i de to øvre etager prydes facaderne af spidsbuede blændinger. Portalen, der Fig. 5. Tårnspirets polykrome skiferbeklædning. Arbejdstegning ved blikkenslager Wilhelm Steinfath i kirken, o (s. 817). The polychrome slate cladding of the spire. Working drawing.

5 Skt. Michaels kirke 817 Fig. 6. Tympanon o med relief af Skt. Michael som dragedræber, udført af Heinrich Fleige, Münster (s. 817). Foto AM Tympanum with relief of St. Michael as dragon-slayer, by Heinrich Fleige, Münster. fra gaden leder ind til en forhal (våbenhus), er anbragt i en høj, mangefalset blænding, der øverst omslutter et vindue. Over døråbningen er indsat et spidsbuet tympanon af sandsten (fig. 6) med et relief af Skt. Michael som dragedræber. Det er udført af billedhuggeren Heinrich Fleige, Münster, og fragtet til Kolding med jernbane. 4 Det slanke, ottekantede spir, der som nævnt først fuldførtes 1889, er som den øvrige kirke tækket med skifer. Det prydes nederst af firesidede, diagonalt stillede småspir, der ikke som på de samtidige, tyskinspirerede spir på Nikolajkirkene i Vejle og Kolding (jf. s. 109, 653) er anbragt over hjørnerne, men midt på siderne. Tilsvarende små, kunstlede spir pryder også skibets tagflader, ét i hver langside. Spirets skiferbeklædning er udført af blikkenslager Wilhelm Steinfath, Kolding, der til formålet og vel på grundlag af Hilger Hertels forarbejder lavede en farvelagt tegning (fig. 5). Der er brugt skiferplader i forskellige, nu blegnede kulører i et geometrisk mønster, varieret med forgyldte kobberplader. Forgyldningen blev foretaget af Alexander W. Mogensen, kgl. hofforgylder i København, som ligeledes forgyldte korset og vejrhanen, der kroner det 44 m høje tårn. 5 Med den polykrome tagdækning fik kirken den finish, som arkitekt H. B. Storch havde ønsket at give Skt. Nikolaj Kirke (s. 643 med fig. 46), men som blev valgt fra til fordel for almindelige tagsten. Udbygninger og Skt. Therese kapel. Koret flankeredes af to små lave udbygninger med afvalmede tage, der rummede sakristi og depot. Ved tårnets nordside og med adgang til tårntrappen stod et lille, lavt polygont kapel, der rummede skriftestol og døbefont. Kapellet, der var indviet til Skt. Therese, blev nedbrudt forud for opførelsen af den nye nordre længe, der siden 1968 indeholder kirkens store sakristi. Ombygningen kom i stand med kirkens mangeårige præst, Georg Bertling, som den drivende kraft og med Henning Noes-Pedersen, Kolding, som arkitekt. 6 Til kirken føjedes to lave sideskibe i hele bygningens længde og med

6 818 NYERE KIRKER I KOLDING Fig. 7. Ikke benyttet forslag til kirkens udvidelse ved arkitekt Ernst Petersen. Skitse i Kolding Stadsarkiv (o. 1930?). Unused proposal for the extension of the church by the architect Ernst Petersen. vandret tag. Herved kom den oprindelige kirke til at danne midtskib i en treskibet basilika, idet de store spidsbuede vinduer nu blev en art højkirkevinduer. Sideskibene er gjort så lave, at de knap er synlige ude fra gaden. I kirkens indre (fig. 8) er de føjet til hovedskibet ved en noget brutal gennembrydning af de gamle mure, der er fjernet indtil et niveau lige under vinduerne, idet kun hvælvpillerne er bibeholdt. I korgavlen lod Noes-Pedersen vinduesgruppen erstatte af tre retkantede åbninger med murede sprosser, oprindelig underdelt i 14 tynde fag med gult glas, men ved indsættelsen af glasmalerierne 1979 delt i syv fag. Svarende hertil optages sideskibenes lave mure hver af 12 vandret afdækkede vinduessprækker, udvendig kun 30 cm brede. Den ombyggede kirke blev indviet af biskop Theodor Suhr 31. marts I det hvidtede rum indgår glasmalerierne igen som en meget væsentlig del af udsmykningen. Alteret er hævet to trin over kirkens gulv, der er lagt med Ølandsfliser. GLASMALERIER Kirken har glasmalerier fra to perioder, dels tyske fra opførelsen 1885, hvoraf kun enkelte er bevaret, og dels fra , udført efter tegninger af Nis Schmidt. ( )1885. Kirken var i sin oprindelige skikkelse smykket med malerier, der var leveret af Det kgl. saksiske Hofglasmaleri i Düsseldorf og vistnok tegnet af en professor Müller. 7 Af disse er bevaret skibets seks højkirkevinduer med geometriske mønstre, rosetter og vinløv (jf. fig. 8 og 12). Korgavlens tre vinduer er nedtaget ved ombygningen 1962, og to flankerende vinduer i korets sidemure, svarende til skibets, er udskiftet med nye Glasmalerierne i korvæggen (jf. fig. 10) viste i midten Jesu Hjerte, omgivet af Skt. Ansgar i nord og *Skt. Michael i syd (sidstnævnte er nu indsat i en ejendom på Mosevej). To mindre vinduer ved indgangen havde som motiv Johannes Døberen og Jesus, der sender apostlene ud i alverden. 8

7 Skt. Michaels kirke 819 Fig. 8. Indre set imod alteret i vest. Interior viewed towards the altar in the west. Glasmalerierne , der udgør den renoverede kirkes egentlige udsmykning, er udført af maleren Nis Schmidt, Viuf, i samarbejde med glarmesterfirmaet Frese & Sønner, København. Korvæggens vinduer (fig. 8), fra 1979, har som motiv med kunstnerens egne ord Guds lys, der vælder ned over jorden og velsigner den. Gule bølger af lys strømmer ned fra et centrum, der ligger uden for vinduerne selv, og tolv tunger af ild symboliserer pinsens under. I glaskompositionen indgår bånd af beton: i midten (og bag det ophængte krucifiks) en cirkelrund tornekrone og omkring denne et stort løg, der skal vise den velsignede jords voksekraft. 9 Glasmalerierne i korets

8 820 NYERE KIRKER I KOLDING to sidevinduer, fra 1985, betegnes af kunstneren som den brændende tjørnebusk (i syd) og det levende vand (i nord) har Nis Schmidt sammen med glarmester Per Hebsgaard udført ruderne til sideskibenes 2 12 vinduer under temaet Solsangen, Frans af Assisis lovsang. Blandt motiverne i de smalle vinduer ses blandt andet vinden, månen, luften, skyerne, vandet, ilden, markens frugter, græsset og den legemlige død. Vinduet nærmest indgangen i nordre side bærer indskriften»lavdate«(laudate, lovprisning). 10 Yderligere to mindre mosaikker, udført sammen med Frese & Sønner, er 1991 indsat østligst i kirken. Fig. 9. Tidligere ( )alterparti nr. 2 (s. 820), opsat af pastor Jan Josef Maria Cornelis van Rijckevorsel Tegningen viser alteret, efter at et oprindeligt alterkors med lidelsesredskaber var afløst af en endnu bevaret krucifiksgruppe. Tegning i Jubilæumsskrift Former ( )altar erected by the pastor Jan Josef Maria Cornelis van Rijckevorsel in The drawing shows the altar after the original altar cross with instruments of the Passion had been replaced by a still-preserved crucifix group. INVENTAR Inventaret er i væsentlig grad fornyet i forbindelse med kirkens udvidelse, da indretningen blev moderniseret og forenklet under indtryk af det da afholdte reformkoncil. En del stammer dog fra kirkens opførelse, mens andet er kommet til ved mindre fornyelser, der blandt andet har fundet sted ved jubilæerne 1925 og Det fritstående alterbord fra 1963 udgøres af en svær bordplade på to blokformede ben, alt udført i sortmalet fyrretræ. Bagved og over bordet hænger som alterprydelse et krucifiks, der er udført o til ( )alterparti nr. 2 (jf. fig. 9). Krucifikset er af egetræ, figuren af strengt frontal romansk type med undtagelse af det tornekronede hoved, der fremtræder gotisk og lidelsesfuldt. Krucifikset, med enkelt plankekors, står i blankt træ bortset fra lidt blåt på lændeklædet. Tabernaklet, fra 1982, er opsat imod vestvæggen nord for alteret. Det har form af et firkantet metalskrin med indsatte sten i blåt og ufarvet glas og er skænket af Hedvig-søstrene og Sct. Ansgars Werk i Münster. Tidligere alterpartier. 1) Opsat 1885, men udført lidt forinden til Franciskus-søstrenes hospital i Flensborg. Det ses på et interiørfoto o (fig. 10) som en sengotisk altertavle med baldakin og fialer (tilføjede 1885) samt tabernaklet anbragt i midten. 2) ( )1935, opsat af pastor Jan Josef Maria Cornelis van Rijckevorsel som en jubilæumsgave til kirken (fig. 9). Det bestod af et enkelt alterbord i flerfarvet marmor, der fortil prydedes af bogstaverne A og Ω, og som havde tabernaklet stående midtpå. Herover rejste sig fra første færd et glat kors med tornekronen i midten og de øvrige lidelsesredskaber uden om på korsets arme. Korset afløstes dog umiddelbart af en mod siderne aftrappet predella med en krucifiksgruppe (jf. fig. 9) bestående af det endnu fungerende krucifiks og to sidefigurer, Maria og Johannes, der nu er ophængt ved kirkens indgang. Efter pastor Georg Bertlings tiltræden 1950 blev krucifiksgruppen nedtaget og tabernaklet flyttet til sakristiet, hvor det anvendes til opbevaring af de hellige kar.

9 Skt. Michaels kirke 821 Fig. 10. Indre set imod alteret i vest. Foto i kirkens arkiv, o Interior viewed towards the altar in the west. Sidealterfigurer. 1) Maria med Barnet, 1955, 116 cm høj, en gave fra Tyskland, udført i blankt lindetræ af billedskærer H. Wehrenberg, Münster, og opsat over Mariaalteret i nordre sideskibs vest ende. 2) En tidligere alterfigur, Skt. Josef med Jesusbarnet, skal stamme fra Paris og er skænket 1924 af direktør Helge Jacobsen, Ny Carlsberg Glyptoteket. Figuren, der er udført i en metallegering, var oprindelig koloreret, men står nu gråmalet. Dens gamle plads var på en vægkonsol ved skibets nordside lige over for den daværende prædikestol (jf. fig. 10). 11 Den er nu opsat i våbenhuset. To sidealterfigurer, Maria og Skt. Josef, begge med det lille Jesusbarn, hørte formentlig til kirkens oprindelige indretning. Interiørfotografiet fra o (fig. 10) viser dem stående ved højaltrets sider (Maria i nord) under høje baldakiner som den samtidige altertavles. De mistede deres baldakiner Altersølvet udgøres især af standardvarer i pletsølv og kan derfor være vanskeligt at datere. Flere stykker er udført og/eller skænket af guldsmed Henrik C. Christiansen, således altersæt nr. 3, monstrans nr. 2 og ciborium nr. 3. Til fire altersæt, de tre (nr. 1, 2, 4) med ens, enkle diske fra 1966, hører følgende kalke: 1) O. 1900(?), forgyldt pletsølv i højgotisk stil, 17,5 cm høj. Tilhørende oprindeligt læderfutteral. 2) O. 1920(?), af sølv i unggotisk stil med skællagt fod, 20 cm høj. Langs fodens rand løber to latinske frakturindskrifter:»justificati in sanguine Christi salvi erimus ab ira per ipsum«(vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af

10 822 NYERE KIRKER I KOLDING hans blod, frelses ved ham fra vreden (jf. Rom. 5,9)) og»calix benedictionis cui benedicimus communicatio sanguinis Christi«(Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er fællesskab med Kristi blod (jf. 1. Kor. 10,16)). Under kalkens bund er indsat en række ældre medaljoner, den midterste visende Maria med Barnet og forsynet med omskriften»matrona Bavarie 1778«(Bayerns skytshelgeninde). 3) 1932, 25 cm høj, dobbeltkonisk med indsatte glassten og indskrift for guldsmeden og giveren H. C. Christiansen og hans hustru:»fecit ac dedit Henricus C. Christiansen cum uxore sua Margareta pro nuptiis iubilæis die 6. maii anno 1932«(Udført og skænket af Henrik C. Christiansen og hans hustru Margareta på deres bryllupsdag 6. maj år 1932). Til kalken hører en glat disk, tværmål 19 cm, med guldsmedens stempel»hcc«. 12 4) 1938, forgyldt pletsølv, romansk stil, 19 cm høj. Under bunden læses:»georg Bertling zum Priester Juli 1938«(Georg Bertling ved hans præstevielse 10. juli 1938). 13 Stemplet»Bach- Wild Münster i(n) W(estfalen)«. Monstranser. 1) O , af forgyldt pletsølv, 50 cm høj, i rokokoformer med et hjerteformet centralt rum til hostien, der omgives af drueløv og småengle. 2) 1926, pletsølv, med stråleglans, 12 akvamarin-stene og en latinsk indskrift for samme givere som kalk nr. 3:»H. C. Christiansen delineavit ac fecit et dedit cum uxore sua et aliis anno 1926«(H. C. Christiansen udformede, udførte og gav (denne) i forening med sin hustru og andre i året 1926). Monstransen skulle ifølge den daværende pastor Jakob Olrik blive»etwas noch nie dagewesenes«(noget hidtil uset). 14 Denne udtalelse henviste formentlig til en fremstilling af Kolding By (fig. 11) udført i platinoxyderet sølv med latinsk påskrift:»sanctissimo in sacramento luceat super civitatem Koldingensem lumen ad revellationem Gentium«(I det helligste sakramente skal lyset til at oplyse folkene stråle over Kolding). På billedet tegner sig Skt. Michaels Kirke og Koldinghus, men ikke Skt. Nikolaj Kirke. Tegningen til billedet, der nu er aftaget, var udført af malermester Ole Rosenby. 14 Ciborier. 1) 1856(?), af pletsølv, 23 cm højt, i rokokostil, låget med indskriften:»ihrem geliebten Lehrer dem Direktor Dr. Tophoff. Die Schüler der Prima Essen von 20tn. Mai 1856«(Til deres elskede lærer hr. direktør dr. Tophoff fra øverste gymnasieklasse i Essen 20. maj 1856) samt»ora pro defuncto ejusdemque prole!«(bed for den afdøde og hans efterkommere). 2) 1885(?), af forgyldt pletsølv, 31 cm højt, i gotisk stil. På bægeret læses med fraktur:»ecce panis angelorum/ factus cibus viatorum/ vere panis filiorum«(se, englenes brød/, som er blevet pilgrimmens føde,/ i sandhed brød for børnene). 15 3) O. 1930, af sølv, 37 cm højt, i romansk stil med en korskronet globus, hvorpå der læses:»aperiatur terra et germinet salvatorem«(jorden skal åbne sig og frembringe en frelser (Es. 45,8)). Stemplet»HCC«for H. C. Christiansen. Oblatbakker. 1) Nyere, af pletsølv, oval, cm. 2) 1982, af sølv, oval, cm med kirkens navn, årstallet samt stemplet»sv.t.«. Alterkander. 1) Formentlig 1960, ganske enkel, 16 cm høj, mærket»hans Hansen«og»Denmark Sterling«. 2-3) To ganske små, ens kander, 10,5 cm høje, skyldes også Hans Hansens sølvsmedje og er en gave fra Kolding By i anledning af kirkens 75- års-jubilæum i Under bunden læses:»kolding By Sct. Michaels Kirke / «Alterstager. Fire modernistiske messingstager er leveret 1965 af Kolding Kunst- og Kleinsmedje. To ældre stager i gotisk stil, 38 cm høje, har tilhørt et sæt på seks, der var anskaffet 1935 til ( )alterparti nr. 2 (jf. fig. 9). En påskestage af blankt metal med påsatte glassten er 1965 skænket af en kvindelig skolelærer fra Ermland i Østpreussen, der havde været flygtning i Danmark. Den er af samme arbejde som tabernaklet og har form nærmest som et højt Gaudi-spir. Ved fonten. Messeklæderne omfatter blandt andre seks korkåber fra 1900-tallet i farverne hvid, grøn, rød, sort og lilla. Finest er en kåbe af hvid silkedamask fra 1932, der var så kostelig, at ministranterne kun fik lov at berøre den med hvide trådhandsker. 14 Endvidere forefindes hen ved en snes nyere messehagler i liturgiske farver.

11 Skt. Michaels kirke 823 Fig. 11. Detalje af monstrans nr. 2, 1926 (s. 822), en fremstilling af Kolding by oplyst af sakramentet fra Skt. Mikaels Kirke. Foto AM Detail of monstrance 1926, a depiction of the city of Kolding illuminated by the sacrament from Skt. Michaels Church. Et monumentalt krucifiks, vistnok fra 1885, med legemstor figur er udskåret i sengotisk stil og har broget bemaling. Ophængt på orgelrummets nordvæg. Døbefonten, fra 1965, er af poleret norsk granit, tegnet af arkitekt P. C. Platz og udført af stenhugger Niels Jensen. Den har kubeformet kumme med ligedannet fod og er 86 cm høj. Fonten stod i søndre sideskib, indtil den 1998 flyttedes til alterforhøjningen nord for alteret. Et lille tilhørende dåbsfad, tegnet af samme arkitekt, er fremstillet hos Cohr i Fredericia og leveret gennem Hans Hansens sølvsmedje, tværmål 30 cm. Det har i bunden en fremstilling af Dåben i Jordan, og på fanen ses følgende latinske versalindskrift afbrudt af medaljoner med de fire evangelistsymboler:»descendit spiritus sanctus corporali specie sicut columba vox de coelo facta est Luc. III, xxii«(helligånden dalede ned i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen, Luk. 3,22). Prædikestolen er en minimalistisk læsepult syd for alteret. Den ældre prædikestol fra 1885 var nygotisk, firsidet med en høj læsepult. Dens store himmel, der også ses på ældre interiørbilleder (fig. 10), var udført i samme stil til kirkens 25-års-jubilæum i Stolestaderne er fornyet 1970 i grå metalrør med sæder og knæfald i blankt egetræ. Staderne fra 1885 havde plankegavle med trepasformet afslutning og ryglæn i form af en planke (jf. fig. 10). En skriftestol er indrettet 1970 mellem tårnet og sakristiet. En skriftestol fra 1885 var udført til to skriftende efter tegninger af pastor Bromert i Bergedorf ved Hamborg. Stolen udførtes af snedkermester Radefahr i Bergedorf og kørtes med tog til Kolding. Forud for bestillingen var gået en korrespondance, hvori Bromert energisk overtalte pastor Storp til at vælge en model til to skriftende, selv om der dårligt var plads i kirken: Man kunne indskrænke sædernes bredde; og 84 cm inklusive knæfaldet skulle vel»være tilstræk-

12 824 NYERE KIRKER I KOLDING keligt til selv den fedeste synderinde iført krinoline«. 16 Orglet, med otte stemmer, ét manual og pedal, er bygget 1890 af Friedrich Fleiter, Münster i Westfalen. Facaden, i frodig gotik, er udført i sortbejdset træ. 17 Tidligere anvendtes et harmonium, der til en begyndelse brugtes i kapellet. 16 En korsvej fra 1885 udgøres af 14 tavler, cm, med malede fremstillinger fra Kristi Lidelseshistorie i historiserende stil (olie på kobber). De har mistet deres oprindelige trærammer med udskæringer, der svarede til alterparti nr. 1, og som ses på ældre fotografier (jf. fig. 10). 18 På sideskibenes ydervægge. En mindetavle fra o (hvidt marmor) er opsat nær indgangen:»sognepræst Clemens Storp gav os denne kirke i Vor forbøn skal være vor tak«. Vægtæpper, kaldet tjælder, blev o broderet som vægpryd af Agnesforeningens unge piger. Som forlæg fungerede skitser af Gisela Trapp, Helsingborg, der også var tænkt anvendt som forlæg for kalkmalerier. Tæpperne, der var beregnet som ophæng på særlige dage, kom øjensynligt til at hænge ret permanent og blev nedtaget i mørnet stand o To helgenfaner ses på interiørbilledet fra o (jf. fig. 10). Den ene var skænket 1924 af den polske konsul P. Munch. 20 To Dannebrogsflag fra samme tid var skænket af polske landarbejdere. 14 Et kirkeskib,»katrine af Vejle 1852«, er en tomaster med gaffelrig. Modellen, der kan stamme fra o. 1900, er 95 cm lang, skroget sortmalet med hvid stribe og kobberfarvet bund. Skibet hænger ned fra orgelpulpituret i kirkens østende. To klokker, fra 1892, er skænket af sognepræst Clemens Storp og leveret af støberen Rudolph Edelbrock i Gescher i Westfalen. De er ens, i sengotisk stil, med profileret slagring og bladborter omkring halsenes minuskelindskrifter, der er forfattet på latin af Jesuitter-pateren August Perger i Ordrup. 16 1) Tværmål 103 cm (vægt 1,3 ton), viet Jomfru Maria. Om halsen læses minusklerne»quot quot eunt dies ter te Maria saluto,/ Ter tu funde mihi, numera larga Dei«(Hver dag hilser jeg dig tre gange, Maria. Meddel du mig trende gange Guds rige velsignelse). På legemet læses tilsvarende:»leone XIII P. P. feliciter regnante Joanni von Euch Ep. Anast. primo Daniæ vic. Apost. Clemens Storp hujus ecclesiæ parochus me dedit anno mdcccxcii«(under pave Leo XIII s regering, mens Johannes von Euch, biskop af Anastasiopolis, var den første apostoliske vikar i Danmark, har Clemens Storp, den første sognepræst ved denne kirke, givet mig i året 1892). Modsat indskriften findes et relief af Maria (efter Albrecht Dürer) og et skjold med støberens mærke, der blandt andet viser en lille klokke. 2) Tværmål 86 cm (800 kg), viet til giveren Clemens Storps navnehelgen. Halsens indskrift lyder:»clementi Clemens clementer me tibi dedit./ Clemens dive pater, respice clementem«(clemens har velvilligt givet mig til dig, Klemens. Hellige fader Klemens, se i nåde til den velvillige). På legemet ses samme støbermærke som på nr. 1 og på modstående side et relief af den stående Skt. Klemens. Klokkerne har slyngebomme og er ophængt i en samtidig klokkestol af fyrretræ. KAPEL Det midlertidige kapel, der tjente , var beliggende i ejendommen Vennelyst (jf. ovf.). To værelser i stueetagen, ud mod sidegaden, blev nødtørftigt indrettet af Clemens Storp selv efter sigende i løbet af blot tre dage. 3 Til alteret, som han udførte af brædder, kom hans eget kors og lysestager samt, som tabernakel, et almindeligt skab og tre bænke, som han havde medbragt fra Odense. Den nødvendige skriftestol indrettedes derved, at han på et kakkelovnssted etablerede en trævæg og en åbning mellem kapellets to værelser, hvorigennem han kunne høre den skriftende i det andet rum. Da man snart kunne nedbryde væggen mellem værelserne og yderligere føje et nyt rum til kapellet, blev der her plads til et harmonium. Dette kom siden til at tjene en tid i den nuværende kirke, mens alteret efter et par år fornyedes ved overtagelse af et ledigt alter, der havde tjent hos pastor Frederik

13 Skt. Michaels kirke 825 Fig. 12. Indre set imod orglet i øst. Foto AM Interior viewed towards the organ in the east. Kerff i Horsens. Dette alter, der muligvis ses på et gammelt interiørbillede af kirken i Horsens (DK Århus 6105 med fig. 13), skal ikke have været særlig kønt og gik 1885 videre til kirken i Svendborg. 21 Endelig fik kapellet kort før sin nedlæggelse endnu et nyt alter, nu fra Franciskus-søstrenes hospital i Flensborg. Det var tiltænkt den blivende kirke, hvor det tjente indtil 1935 (jf. ovf. med fig. 10). 16

14 826 NYERE KIRKER I KOLDING KILDER OG HENVISNINGER Arkivalier. I kirkens arkiv. Ringbind med fotos og korrespondance. Tegninger. I kirkens arkiv. Opmåling af kirken (snit og opstalt) og forslag til ombygning (plan og opstalter) ved H. Noes-Pedersen Forslag til tilbygning med sakristi ved P. C. Platz Litteratur. Sct. Michaels Kirke i Kolding , udg. af kirken, Kolding 1935 (forkortet Jubilæumsskrift 1935). Kirke og Skole. Sct. Michaels menighed i hundrede år, udg. af menighed og skole, redigeret af Bent Petersen m.fl., Kolding 1982 (forkortet Jubilæumsskrift 1982). Koldingbogen 1981, Bent Petersen, Sct. Michaels Menighed 125 år i Kolding, Kolding 2007 (forkortet Bent Petersen 2007). Beskrivelse af bygning og glasmalerier ved Niels Jørgen Poulsen, inventar ved Ebbe Nyborg og Ole Olesen (orgler). Engelsk oversættelse ved James Manley. Redaktionssekretær Heidi Lykke Petersen; teknisk og grafisk tilrettelæggelse ved Mogens Vedsø. Redaktionen afsluttet Clemens Storp døde 1932 som provst og monsignore i Ahaus i Westfalen. I Kolding er Clemensgade, parallel med Skt. Michaels Gade, opkaldt efter ham. 2 Arkitekt Hilger Hertel ( 1890) var stiftsbygmester og ansvarlig for (de katolske) kirkebygninger i Münster Stift. Han nåede at bygge mere end 50 kirker i Tyskland foruden kirker i Cincinnati, USA, og Stockholm. Til Skt. Lambertikirken i Münster byggede han et 90 m højt tårn. Bent Petersen 2007, 19 f. med henvisning til Paul Becker,»Ein reiches Architektenleben«, Jahrbuch Westfalen Clemens Storp,»Tilbageblik. Smaa Minder fra Kolding Menigheds Begyndelse«, Jubilæumsskrift 1935, Jubilæumsskrift 1935, 18 og Bent Petersen 2007, Heinrich Fleige ( ), der ofte arbejdede sammen med arkitekt Hilger Hertel, var uddannet ved akademiet i München. 5 Bent Petersen 2007, Hofforgylder Mogensen fik betaling for forgyldningen af 186 stk. kobbertegl. Han roste sig af også at have udført forgylderarbejdet på Marmorkirken (Frederiks Kirke) og Den russiske Kirke i København. 6 Jubilæumsskrift 1982, 25 f. og Bent Petersen 2007, 54 f. 7 Bent Petersen 2007, Glasfirmaet i Düsseldorf ejedes af arkitekt Hilger Hertels broder, Carl Hertel, og hed oprindelig Hertel & Lersch. 8 Jubilæumsskrift 1935, 8. 9 Nis Schmidt,»En lykke for en kristen kunstner«, Jubilæumsskrift 1982, Bent Petersen 2007, Bent Petersen 2007, 39 f. 12 Altersættet er ikke blot udført, men også udformet af den i 1932 nyligt konverterede guldsmed, der havde haft det udstillet hos guldsmed Strange-Friis i Jernbanegade. Jubilæumsskrift 1982, Georg Bertling var præst Jubilæumsskrift 1982, Verset udgør begyndelsen af en katolsk salme, egentlig et brudstykke af Thomas Aquinas sekvens Lauda Sion fra ca Bent Petersen 2007, Yderligere oplysninger om orglet findes i Den Danske Orgelregistrant. 18 Bent Petersen 2007, Bent Petersen 2007, 38-39, Bent Petersen 2007, Bent Petersen 2007, Der var virkelig tale om et vandrealter, idet det oprindelig havde haft hjemme i Malmø.

Sct. Michaels Kirke. Det startede med dårlige tænder

Sct. Michaels Kirke. Det startede med dårlige tænder Sct. Michaels Kirke Sct. Michaels Kirke var i 2011 i mediernes søgelys, idet den blev pakket ind i et gigantisk plastictelt. Mange har måske ikke tidligere lagt mærke til kirken, men efter at den blev

Læs mere

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west.

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. 857 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. BRÆNDKJÆRKIRKEN Oversigt. Kirken ved Agtrupvej i den sydøstlige del af Kolding er nært knyttet til den store omgivende

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

SØNDERBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east.

SØNDERBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east. SØNDERBRO KIRKE Kirken på hjørnet af Sønderbrogade og Bygholm Parkvej er opført 1969-71 efter tegninger af

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

828 NYERE KIRKER I KOLDING

828 NYERE KIRKER I KOLDING 827 Fig. 1. Kirken set fra øst med hovedtrappe og sidepavilloner. Foto AM 2008. The church viewed from the east with the entrance steps and side pavilions. KRISTKIRKEN Oversigt. Den store kirke vest for

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen Hjem med sjæl Den gamle 1800-tals patriciervilla i oprindelig stand nord for København var umiddelbart ikke, hvad Helle Holstein og hendes familie havde forestillet sig som deres minimalistisk og stramt

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Find vej i Birkerød By del 1

Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By - er en anderledes tur i Birkerød. Kortet er fremstillet efter standarden for et orienteringskort i byområde. Posterne er vist med en cirkel og et nummer

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET

SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET December 2013 Sønderborg Slotskirke Fliserne på pulpituret Udarbejdet af Kent Alstrup Slotte og Kulturejendomme December 2013 2 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Ren minimalisme for ordensmennesker

Ren minimalisme for ordensmennesker Vibeke og Steffen von Monrath Bruun gik grundigt til værks, da de overtog et af de karakteri stiske Friis og Moltke-vinkelhuse på Tingstedet i Brabrand. Huset blev gennemrenoveret og fremstår i dag som

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg

Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Aurora Attraktive studieboliger i Aalborg 269 2-værelses ungdomsboliger på Østre Havn klar til indflytning fra december 2015 Afdeling 922-0 Lejerbo Aalborg Vesterå 18 9000 Aalborg Telefon 7012 1310 Bygges

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere