Sct. Michaels Kirke. Det startede med dårlige tænder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sct. Michaels Kirke. Det startede med dårlige tænder"

Transkript

1 Sct. Michaels Kirke Sct. Michaels Kirke var i 2011 i mediernes søgelys, idet den blev pakket ind i et gigantisk plastictelt. Mange har måske ikke tidligere lagt mærke til kirken, men efter at den blev mere synlig med stillads og indpakning har mange flere lagt mærke til kirken. Stillads og indpakning skyldtes en hårdt tiltrængt renovering af spiret, og efter den store opmærksomhed for projektet, har jeg fået lyst til at fortælle lidt mere om denne kirke. Ved menighedens 100- og ligeledes 125 års jubilæum er der trykt 2 jubilæumsskrifter, begge udarbejdet af tidligere redaktør ved Kolding Folkeblad Bent Pedersen. Bent Pedersen har på fornem vis været i arkiverne, og fundet menighedens og kirkens historie frem, og det er herfra jeg har hentet inspiration til nu at delagtiggøre Koldingbogens læsere i historien om den katolske kirke i Kolding. Det startede med dårlige tænder Efter at staten under reformationen i 1536 overtog alt bispegods i Danmark var katolicismen ikke tilladt i Danmark før religionsfrihedens fuldkomne indførelse med Junigrundloven i 1849 men i bl.a. Fredericia havde ikke-lutheranere indvandrede siden 1674 fået lov til at opretholde deres tilvante gudsdyrkelse, således også katolikkerne der i 1686 opførte en katolsk kirke og i ca kom den dengang 35 årige præst Johannes von Euch til Fredericia som sognepræst. Von Euch var dengang præst for den eneste katolske menighed vest for Storebælt, men med støtte fra udlandet, fik han etableret menigheder i Odense, Randers, Århus og Horsens. I Fredericia fandtes der dengang ingen tandlæge og Von Euch måtte derfor med regelmæssige mellemrum søge tandlægehjælp i Kolding. Da behandlingen var langvarig, fik han efterhånden et ganske godt kendskab til Kolding, således også nogle katolske familier, så han forsøgte helt naturligt at etablere en katolsk menighed her og den 27. januar 1882 kunne man i byens aviser læse, at Von Euchs foresatte Præfekt Grüder fra København havde været i Kolding for at forberede oprettelsen af en katolsk menighed. I samme forbindelse var der indgået aftale om leje og evt. senere køb af en ejendom på Seestvejen Vennelyst Ejendommen Vennelyst var i 1880 ejet af kancelliråd Otto F. Kralund det er efter ham, Ottosgade og Kralundsgade var opkaldt. Kralundsgade blev i 1994 omdøbt til Sct. Michaels Gade. Ejendommen blev dog solgt til murermester H.E. Hansen, af hvem man i 1882 lejede bygningen. Ejendommen havde hidtil tjent som værtshus, men skulle nu omdannes til kapel for de efterhånden herboende ca. 60 katolikker. Som præst blev udnævnt Clemens Storp, der i ca. fire år havde virket i Odense, og den 24. september 1882 blev Kolding et selvstændigt sogn. Pastor Storp kom oprindelig fra Westfalen. Han mistede i en tidlig alder sine forældre, og voksede op hos en tante. Derfor henviser artiklen ofte til Münster. Pastor Storp havde formentlig en del penge i arv fra sine forældre, men også tanten Frk. Vonnegut har bidraget med klækkelige bidrag til kirken. Clemens Storp rykkede ind i et tomt hus, der bar tydelige præg at have været værtshus, med en keglebane i haven og tilhørende hestestald. Storp havde i Odense fået fremstillet 3 kirkebænke der blev anbragt i det ene af værelserne i stueetagen, og i et tilstødende lokale byggede han af købte brædder et foreløbigt alter. Nu hører der jo en skriftestol til en katolsk kirke, og Storp fandt et sted, hvor der tidligere havde stået en kakkelovn, med en rist ind til et tilstødende lokale dette blev så indrettet, så den skriftende kunne sidde på den ene side af væggen og igennem risten bekende sine synder til præsten der sad på den anden side. Storp klarede hele indretningen på kun 3 dage, og han var klar til at holde den første messe for de 18 katolikker der var i Kolding og de kom alle.

2 Starten var ikke uden problemer, man havde ingen salmebøger og halvdelen af menigheden var tyskere, der ikke kendte de danske salmer. Et orgel var naturligvis ikke til rådighed, men Storp fik hurtigt organiseret er harmonium. Alteret Alteret som Storp selv havde sammensat var ikke noget skønt syn, så da man fra Horsens blev tilbudt et alter tog man imod dette. Alteret var i sin tid kommet fra et kapel i Malmø, og overtaget af Horsens. Alteret var ikke et særligt kønt alter, og Horsens fik tilbudt et alter fra et privatkapel på Ordruphøj sagde man pænt tak og det oprindelige Malmø alter endte nu i Storps Vennelyst-kapel hvor det gjorde tjeneste de næste 3 år. Da man fik tilbudt et alter udskåret i egetræ fortsatte Malmølteret sin rejse til kirken i Svendborg, men da man også her senere fik skænket et nyt stort alter, endte Malmøalteret sine dage som pindebrænde på Sydfyn. Egetræsalteret fik man foræret af Fransiscus-søstrene der drev hospital i Flensburg. Man havde fået et nyt kapel og dermed også skulle have et nyt alter. Alteret blev senere, da kirken var færdigbygget anbragt i kirken. Kirkegården og katolikker På den tid havde katolske præster ikke lov til at foretage begravelser på Folkekirkens kirkegårde. At indvie grave og bestænke dem med vievand var kun tilladt på de kirkegårde der var ejet af den katolske kirke. Da nu en præst ved Sct. Nicolai Kirke henvendte sig til Storp om en ung og alvorlig syg katolsk pige på sygehuset, afslørede han, at han egentligt ville have været katolsk præst, men da han havde giftet sig, var dette ikke muligt. Den unge pige døde af sin sygdom og skulle begraves, tog Storp atter kontakt til præsten fra Sct. Nicolai, der formidlede at katolikkerne fik rådighed over en del af kirkegården, og sådan har det været lige siden. Køb af grund og bygninger Allerede efter et par måneder i de lejede lokaler indså pastor Storp at ordentlige forhold forudsatte at man ejede huset, og fik lov til at købe det. Da han nu var i gang med at købe, købte han tillige af tømremester Møller det stykke jord hvor kirken er bygget, og efter kort tid også hele Møllers ejendom, der blev indrettet til skole. Storp havde i Vennelyst undervist elever i et værelse, men da elevtallet kom 10 blev dette for trangt, idet værelset også blev brugt til sakristi. Pastor Storp havde en formue, og kunne således betale de godt kr. som grund og bygninger kostede. Pengene blev betalt af et legat som han skænkede den katolske kirke mod at modtage 4 % i årlig rente til fordel for menighedens kasse; men pastor Storp ville også have en rigtig kirke og tre år efter sin ankomst til byen blev kirkebyggeriet påbegyndt. Kirkebyggeri Fra sin Westfalske hjemegn kendte pastor Storp en arkitekt Hilger Hertel, og han rejste derfor til Münster for at mødes med ham og indvie ham i sine kirkeplaner. Hilger Hertel var en erfaren mand indenfor kirkebyggeri, og nåede således inden sin død som kun 59-årig at bygge ikke mindre end 56 nye kirker i Tyskland foruden en del i andre lande og således også i Kolding. Pastor Storp havde en ide om en korskirke i nygotisk stil med tårn og spir og alt hvad der hørte en rigtig kirke til, men da Hertel hørte hvad man havde tænkt sig at investere, blev tværskibene strøget de kunne altid bygges til senere, hvilket dog ikke skete. Hertels overslag var på kr. hvilket ikke var helt ved siden af, idet det endelige resultat blev godt kr. Grundstenen blev lagt i maj 1885 og kirken blev taget i brug den 6. december samme år. Allerede i marts begyndte man udgravningen til fundamentet, men da man lagde fundamentet til tårnet, stødte man på en gigantisk sten ca. 1,5 mtr. I diameter, og dan man mente det var et udmærket supplement til fundamentet, blev den støbt ind i grundmuren. Pastor Storp kunne dermed med rette sige, at Sct. Michaels Kirke i Kolding var den eneste katolske kirke der var bygget på en klippe.

3 Som tidligere nævnt, kunne man den 6. december 1885 tage kirken i brug med en festlig indvielse. Kirkerummet var færdigt, men der manglede stadig såvel orgel som spir på kirken pengene var sluppet op, og Pastor Storp udtalte, at han hellere så en kirke uden spir end en kirke med stor gæld. Taget var afsluttet med et afstumpet spir samt et trækors. Sct. Michaels Relief Arkitekten havde på fornem vis afsat plads til et relief over indgangsdøren, og man valgte et billede af den hellige Michael der gennemborer dragen. Man valgte at lade en billedhugger i Münster udføre arbejdet i sandsten, og man var spændt på resultatet og glædede sig til ankomsten. Nu skete det, at man fra det danske toldvæsens side forlangte over 600 kr. i told for relieffet, idet told skulle afregnes efter vægt en udgift man ikke havde regnet med. Der var dog den udvej, at såfremt man kunne overbevise generaltolddirektionen i København om at der var tale om et virkeligt originalt kunstværk kunne man få eftergivet tolden. På latinskolen i Kolding var der kommet en ny rektor Mag. Sigurd Müller, der i hele landet var en anerkendt autoritet indenfor kunst. Pastor Storp henvendte sig til ham og bad ham se på relieffet. Da han så det indså han dets kunstværdi og erklærede at det ligefrem ville være en skandale hvis der af så smukt et originalt kunstværk skulle betales told, og han udstedte en erklæring der blev sendt til generaltolddirektoratet i København tre dage efter betalte toldvæsenet beløbet tilbage. Kirkespiret Som nævnt var kirken i 1885 indviet uden spir, men allerede i 1889 kunne man påbegynde opbygningen af spiret. Spiret blev belagt med skiffer i forskellige farver således at der dannedes et geometrisk mønster. Skifferen blev lagt i blå, grønne og røde skiffersten, og toppen var dækket af forgyldte kobberplader. Arbejdet var lagt i hænderne på blikkenslagermester Wilh. Steinfath i Kolding, der ligeledes udfærdigede tegningerne på mønsteret. Forgyldningen af den øverste top samt korset blev udført af Hofforgylder Mogensen i København, der udfærdigede en erklæring am arbejdets kvalitet, og garanterede at forgyldningen ville holde mindst 40 år. Regningen for forgyldningen lød på 437, 44 kr. plus 29 kr. for rejse og ophold til den svend der havde assisteret ved korsets opsætning. Wilh. Steinfath skrev en regning på 2.031,40 for sit arbejde og materiale. Orgel Fra indvielsen havde man taget til takke med det harmonium man havde med fra Vennelyst-kapellet, men Storp mente at når man nu havde en rigtig kirke skulle man også have et rigtigt orgel. Orgelet blev bestilt hos orgelbygger Friedrich Fleiter i Münster og ankom til Kolding med bane i december 1890 orgelet kostede mark. Det var ikke et stort orgel og havde kun 2 registre, men der var både manuale og pedal, så de meget velklingende registre kom til deres fulde ret. Det er i øvrigt det samme orgel som i dag findes i kirken.

4 Klokker Nu manglede man kun klokker for det hele var fuldendt og Pastor Storp bestilte to klokker hos den berømte klokkestøber Edelbrock i Westfalen og han lovede at de to klokker ville være i Kolding til julen 1892, men det holdt ikke stik og man måtte fejre julen uden klokkeringning idet klokkerne først ankom april Den største af klokkerne hedder Maria og vejer 1,3 ton, den anden klokker er lidt mindre på 800 kg og hedder Clemens De to klokker har hver sin inskription. Inskriptionen på Maria-klokken lyder således: Hver dag hilser jeg dig trende gange, Maria. Meddel du mig trende gange Guds Rige velsignelse. Klokken er yderligere prydet med et relief efter Albrecht Dürer. Den mindre klokke prydes af et billede af pave Clemens og inskriptionen lyder: Til den hellige Clemens-ære har Clemens givet mig.o, himmelske Clemens, se nådigt ned til giveren. Klokkeindvielsen fandt sted den 13. april 1893 og afsluttedes med en festlig sammenkomst men uvist af hvilken grund kun for mænd i festsalen på det nærliggende Alhambra, hvor værtinden fru Christensen havde forberedt et overdådigt festmåltid. Der blev både holdt taler og sunget sange, og en af sangene sluttede således: Tiden efter Vort klokkepar i tårnets top til helligt kald nu sving dig op, og ring det ud med hellig fryd: vor tro har atter fået lyd i Ansgars land, i danevang har sandheds lære atter klang Clemens Storp blev efter 19 år i Kolding hjemkaldt til Tyskland i Hans store indsats og ikke mindst hans økonomiske bidrag bliver naturligvis husket den dag i dag, således sidder en mindeplade i kirkens våbenhus, og Industriforeningsgade blev senere omdøbt til Clemensgade. Nu fulgte 3 præster om hvem vi ikke har så megen information, og der skete så vidt vides heller ikke meget forandring i kirken. Kirken tegnet af skolens lærer Osterhammel i 1909

5 Kalkmalerier blev til broderier I 1923 kom Monsignore Jakob Olrik til som sognepræst, og så sker der igen ændringer i kirken. Monsignore Jakob Olrik var danskfødt og den hidtil eneste danskfødte præst kirken har haft. Kort tid efter hans tiltræden tilbød en skånsk kunsterinde ved navn Gisela Trapp at dekorere kirken med kalkmalerier, men da men endnu ikke havde opgivet at udbygge kirken med tværskibe mente Olrik at det ville være en dårlig ide at male på vægge der evt. senere skulle rives ned og foreslå i stedet Gisela Trapp at hun kunne udføre skitser til broderede vægdekorationer der så kunne danne grundlag for kalkmalerier. Skitserne blev ophænget i kirken og dagspressen kunne meddele, at alle interesserede kunne komme og bese værkerne, hvilket flere hundrede koldingensere benyttede sig af. Olrik havde opsat indsamlingsbøsser så de besøgende kunne give et bidrag til broderigarn broderierne blev siden broderet af Agnesforeningens unge piger og ophængt i kirken ved særlige lejligheder. Midnatsmesse Det er almindelig skik, at katolikkerne fejrer midnatsmesse julenat, men det havde menigheden i Kolding endnu ikke praktiseret, hvilket Olrik rådede bod på. Den første midnatsmesse blev annonceret i dagspressen og blev et tilløbsstykke flere hundrede måtte opgive at få plads i den tætpakkede kirke, og stod i en kompakt række tværs over gaden. De der havde fået en plads i kirken kunne i øvrigt besigtige en statue af Josef med Jesusbarnet som man havde fået af Helge Jacobsen, Ny Carlsberg Glyptoteket der havde skaffet den fra Paris. Statuen var i flere farver. Statuen havde fået plads ved den forreste pille i nord siden, men ved senere ændring af kirken blev den opstillet i våbenhuset hvor den i dag befinder sig lige indenfor døren. Marmoralteret I 1932 forlod Monsignore Olrik Kolding og hans efterfølger blev J. van Rijkevorsel. Rijkevorsel stod for indsamling til et nyt alter, der kunne indvies ved kirkens 50 års jubilæum i Alteret var et pompøst marmoralter i flere farver og gav kirken et dominerende indtryk. Det erstattede det af Franciskussøstrene forærede egetræsalter I Rijkevorsels tid, blev der ligeledes bygget et lille kapel hvor der var adgang til orgel og hvor såvel skriftestolen som døbefonden blev placeret. Pastor Rejkevorsel trak sig tilbage efter 12 år i 1944 på grund af dårligt helbred, og døde i 1949 hvor han blev begravet fra Sct. Michaels Kirke. Efter Rijkevorsel kom Pastor Nölke til kirken og i 1950 trådte Pastor Bertling til som sognets præst og tjente kirken til sin død 47 år efter i

6 1997. Han var sognepræst i de 40 år, hvor Pastor Kerkhofs kom til i Skolens indflydelse på kirkens udbygning Allerede under Clemens Storp blev Sct. Michaels Skole grundlagt, og indrettet i den daværende præstebolig. Senere flyttede skolen til en af Tømrermester Møller købt ejendom. I 1924 købte Olrik en ejendom af guldsmed H.C. Christensen. Ejendommen var nabo til kirken og blev indrettet til skolebrug. Da man senere udvidede skolen, blev tanken om en korskirke opgivet. Kirkens modernisering Da pastor Bertling tiltrådte i 1950 var der stort set ikke sket noget nogen vedligeholdelse eller fornyelse de sidste 20 år, så der var nok at tage fat på. Han startede med at ændre det pompøse marmoralter. De mange farver faldt ikke i hans smag og alteret synede for stort i forhold til den smalle kirke. Overdelen af alteret blev fjernet, så kun alterbordet stod tilbage. Det gamle tabernakel hvis gevaldige dør fejede over det meste af alteret når det åbnedes blev erstattet af et nyt som kirken havde fået foræret. Det gamle tabernakel blev indmuret i væggen i Sakristiet hvor det stadig findes og tjener som sikringsskab.. Pastor Bertling lod også spiret over prædikestolen fjerne, og der kom nye lampetter på væggene. Det store kors fra marmoralteret blev ophængt på korvæggen. Den hidtidige Maria statue af gips manglede efter Bertlings mening ynde og værdighed og blev derfor erstattet af en ny skåret i lindetræ af kunstneren H. Wehrenberg i Münster. Tjælderne som Olrik i sin tid lod ophænge, blev fjernet og på væggene blev ophængt 14 korsvejsbilleder i træramme. Hvor disse billeder, der er malet på kobberplader kom fra er uvist. Billederne blev senere placeret i nye sideskibe. Disse ændringer blev betalt med penge fra en afholdt basar i skolens nybyggede gymnastiksal i 1952 der blev endda penge til nye tæpper foran alteret. Sideskibene Pastor Bertling var ikke tilfreds med kirkens dimensioner, der jo som tidligere beskrevet oprindelig var bygget med henblik på tilbygning af sideskibe til en korskirke, hvilket jo blev umuligt, da skolen blev bygget. Der var imidlertid ikke penge til en udvidelse og han måtte i første omgang nøjes med de ændringer han havde foretaget. Hjælpen kom dog alligevel fra skolen, idet elevtallet efterhånden var kommet op på et niveau hvor det ikke var muligt at være i kirken på en gang. Han henvendte sig derfor til Sct. Hedvig søstrene der drev skolen for at få dem til at bidrage til betalingen af en udvidelse, hvilket han fik tilsagn om. Han fik derfor arkitekt Noes Pedersen til at tegne de to sideskibe. Arbejdet blev påbegyndt i 1962 og den 31. marts 1963 kunne man sammen med biskop Th. Suhr indvie det renoverede kirkerum. I byggeperioden holdt man søndagsmesserne i skolens gymnastiksal. Vi var nogle elever, der i sidste time lørdag lagde filtmåtter ud på gulvet og satte bænkene på plads, disse var i ugens løb stablet i den ene ende af salen. Præstens spisebord blev hentet i præstegården og brugt som alter. Andre fornyelser I forbindelse med renoveringen blev også alteret fornyet. Fra det store marmoralter blev et mere enkelt alter udført i træ placeret således at præsten nu stod med front mod menigheden hvilket var i pagt med den nye liturgi, som man havde besluttet i Rom under bispesynoden. Senere blev også kirkebænkene udskiftet til et mere moderne design, der nu passede ind i den moderniserede kirke, ligesom de gamle lysekroner blev erstattet af nye moderne lyskilder. De 14 korsvejsbilleder af kobber blev taget ud af trærammerne og placeret i en fordybning i muren mellem vinduerne i de nye

7 sideskibe. De sidder nu med en smal messingramme på sort baggrund - 7 på hver side - og er på den måde en mederne integreret del af kirkerummet I anledning af kirkens 80 års jubilæum i 1965 blev døbefonten udskiftet. Arkitekt P.C. Platz der var arkitekt på Noes Petersens tegnestue tegnede den nye døbefont, der blev udført i poleret norsk granit. Selve dåbsfadet var i sølv og blev fremstillet hos Cohr i Fredericia. Samme år fik man en flot ny lysestage til påskelyset. Stagen var en gave fra en kvindelig skolelærer fra Østpreussen, der ønskede at vise sin taknemmelighed for den hjælp hun under krigen havde modtaget i Danmark. I 1966 fik man for første gang et menighedsråd, og i 1968 kunne man indvie det nye sakristi, tegnet af arkitekt Platz. Med sakristiet fik kirken det udseende som den har i dag. Glasmosaikken Da nu kirkerummet var indrettet på en tilfredsstillende måde, kom turen til glasmosaikken. De gule glassten der var i korvæggen bag alteret var ikke tidssvarende og ifølge pastor Bertling ville de passe bedre på et badeværelse end til koret i en kirke mon ikke han allerede havde en ændring i tankerne da han valgte de gule sten i forbindelse med ombygningen, men der har nok ikke været penge til andet. Bertling allierede sig med kunstneren Nis Schmidt i Viuf, der selv var katolik og havde erfaring med kirkekunst. Nis Schmidt udførte korruden i glas og beton sammen med glarmesterfirmaet Frese i København. Pengene til korruden blev indsamlet i menigheden og var en gave til kirken i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i Nis Schmidt skriver selv om symbolikken i jubilæumsskriftet fra 1982 bl.a.: Lyset fra oven (Guds lys) vælder ned over denne jord og velsigner den. Dette er udtrykt i de gule bøger af lys ovenfra, hvis centrum ligger udenfor rummer, derfor er farverne stærkest foroven i ruden og lyset mest intenst her. Tolv flammetegn symboliserer pinsens under, Guds kraft stiger ned over apostlene, kirkens første vidner - også Helligåndens kraft kommer ovenfra. Bag krucifikset er der en lys cirkel omgivet af tornekronen: opstandelsens sol gennem langfredags lidelse. Det hele omsluttes af nogle store betonbånd i en løgagtig form: ud af denne velsignede jord vokser vi op mod Gud - op i lyset. Altså er der to bevægelser i ruden: En ovenfra, som udtrykker, at Guds lys og ånd giver liv til denne verden, og en nedefra, der udtrykker dette livs svar og vækst opad mod det guddommelige lys. Livets to poler. Alle var meget begejstrede for den nye korrude, og Bertling gik sammen med Nis Schmidt i gang med nye ideer til fornyelser af ruderne.

8 Man koncentrerede sig først om de to sideruder i koret. Som tema valgte man den brændende tornebusk samt det vand Moses slog af klippen. Begge ruder blev atter fremstillet i samarbejde med glarmesterfirmaet Frese og udført i glssmosaik med mundblæst glas.mod syd er den brændende tornebusk udført i varme røde farver, medens ruden mod nord med vandmotivet blev udført i kølige blå farver. Ruderne er dateret I forbindelse med tilbygningen af sideskibene blev der indsat 12 smalle ruder ca. 2 mtr. høje i hver side. Som midlertidig glas blev der atter anvendt glassten, og opgaven var nu at finde en måde motiver, der egnede sig til det høje og smalle format. Nis Schmidt alierede sig denne agng med en ar Frese firmaets medarbejdere Herbsgaard, der i mellemtiden var blevet selvstændig. Man opnåede sammen med pastor Bertling enighed om, at motiverne skulle findes i Frans af Assisi lovsang, og motiverne skulle bl.a. være: Vinden, månen, luften, skyerne, vandet, ilden, markens frugter, græsset og døden. Ruderne skulle udskiftes i etaper når der var penge til det, en proces som Pastor Bertling havde regnet med skulle løbe over 5 år, men en ihærdig indsats i menigheden var det hele udskiftet efter kun 2 år i Det var pastor Storp der gav os kirken i men det var Pastor Bertling der ændrede den til den moderne kirke vi har i dag. Efterfølgeren Efter 40 års tjeneste som sognepræst blev pastor Bertling afløst af Henri Kerkhofs, der stadig er kirkens sognepræst. Siden pastor Bertlings tid, er kun mindre ting ændret i kirken, således er kommunionsbænkene foran alteret fjernet, og døbefonten er flyttet fra sideskibet til en plads på alterforhøjningen. Der blev i 1995 indkøbt sædehynder og knæpuder til kirkebænkene og knæfaldene, der hidtil kun havde været i træ. Der blev installeret højttaleranlæg med teleslynge i kirken og lampetterne i sideskibene er udskiftet. Vedligeholdelse og menighedshus Pastor Kerkhofs store opgave lå nu bl.a. i vedligeholdelse af kirkens ydre, således måtte man i 1995 udskifte kirkens gamle zingtagrender, nedløbsrør og skotrender med kobber udført af VVS firmaet Brdr. Clement. I 1997 kunne skolen indvie en idrætshal, hvor der på 1. salen var indrettet et menighedslokale, men da pastor Bertling samme år døde begyndte man at spekulere over fremtiden for den 150 år gamle Vennelyst ejendom hvor Bertling boede. Bispedømmet havde købt en ejendom på modsat side af kirken til pastor Kerkhofs da han kom til byen. En tiltrængt renovering af Vennelyst ejendommen ville blive for kostbar, så der blev lagt planer for en ny bygning med præstebolig og menighedslokale i tilknytning og sammen med kirken.

9 I 1999 fik man stormskade på spiret, der måtte repareres for kr. og samtidig blev det klart, at taget trængte til en udskiftning. Tegning af det nye menighedshus blev lagt i hænderne på arkitekterne Ove Hjorth og Børge Poulsen. Projektet blev beregnet til at koste omkring 6.mio kr. og i 2001 gav Kolding Kommune lov til at rive Vennelyst ejendommen ned og bygge et nyt menighedshus, der var færdig og kunne indvies af biskop Kozon den 23. marts Menigheden havde bl. a. med køb af modelmursten indsamlet kr. medens resten af pengene blev tilvejebragt af såvel bispedømmet, de tyske katolikkers Bonifatiuswerk, præmonstratenserordenen hvortil pastor Kerkhofs hører samt Sct. Hedvigsøstrene. Menigheden fik nu egne møde og forsamlingsfaciliteter som i dag bruges flittigt til møder, kirkekaffe efter søndagsmessen en gang om måneden, ligesom menighedens medlemmer har mulighed for at låne lokalerne i forbindelse med sammenkomster og familiefester. Som tidligere nævnt trængte kirkens tag til udskiftning, en opgave der i første omgang blev budgetteret til godt 5 mio. kr., men da det er blevet sværere at skaffe økonomiske midler, blev opgaven delt i 2 etaper således at kirkespiret i første omgang skulle renoveres. De tyske katolikker, der tidligere har bidraget med store beløb har fået mange nye udfordringer i bl.a. det tidligere Østtyskland er ikke i stand til at yde så meget mere, men er dog stadig en stor bidragyder til bispedømmet. Sct. Hedvigsøstrene har også tidligere givet store bidrag, men er ikke mere repræsenteret i Kolding. Den katolske kirke modtager ikke støtte fra staten i form af kirkeskat, men menighedsmedlemmerne opfordres til at yde frivillige bidrag til kirken, bidrag der også skal dække bispedømmets økonomi. Menigheden i Kolding består af ca. 750 medlemmer fordelt på godt 380 husstande. Desværre er det kun et fåtal af dem der betaler bidrag til kirken Renoveringen af kirkespiret blev som mange koldingensere bemærkede igangsat i eftersommeren Vejrhanen var for længst faldet ned, men blev ved renoveringen erstattet af en ny, og hvor man i 1885 benyttede en blanding af skiffer, zink og jernsøm, er renoveringen nu udført med kun kobbersøm og kobbergrater således at den galvaniske tæring undgås. Tårnlugerne var tæret i træværket, og er nu udskiftet og med nye pyntebeslag i kobber. Skifferdækningen er udført i 2 farver for at opnå det samme mønster som oprindelig. Der er anvendt en grå skiffer fra Spanien samt en rød skiffer fra Wales. Arbejdet er udført af firmaet TH. Hansen fra København, tømre, smede og murerarbejdet er udført af lokale håndværkere. Det store kors var tidligere blevet reduceret i sin udsmykning idet det var rustent og der var fare for, at dele deraf ville falde ned. Nu blev korset renoveret og med hjælp fra billeder bragt tilbage til sin oprindelige form. Korset er behandlet så det skulle holde i mange år. I bunden af korset sidder en kugle, hvor der i forbindelse med renoveringen blev ilagt en tidskapsel dels skrevet af pastor Kerkhofs, dels af Fa. TH Hansen Kirke og menighedshus 2012

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort 1. udgave juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Høringssvar 3. høringsrunde 3. runde høringssvar fra et mindretal i menighedsrådet ved Sct. Clemens

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

SKT. MICHAELS KIRKE ROMERSK KATOLSK

SKT. MICHAELS KIRKE ROMERSK KATOLSK 813 Fig. 1. Kirken og præstegården set fra nordøst. Tegning i kirken 1909. The church and the presbytery viewed from the north east. Drawing, 1909. SKT. MICHAELS KIRKE ROMERSK KATOLSK Oversigt. Den nygotiske

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Sct. Knuds Kirke, Fredericia

Sct. Knuds Kirke, Fredericia Kære menighed, Sct. Knuds Kirke, Fredericia Sogneblad marts 2015 Artiklen Det nye katolske Danmarkskort i Katolsk Orientering nr. 1, 2015, har chokeret mange. Ja, ikke alene os, katolikker, men ligeledes

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå JUNI - JULI 2013 35. årg. Nr. 4 EN GAMMEL MYTE Ikke så sjældent oplever jeg at både almindelige mennesker og medierne bilder sig selv og andre ind at den katolske

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn marts - maj 2015

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn marts - maj 2015 Kirkebladet Den danske kirke i Lyksborg og omegn marts - maj 2015 Foråret så sagte kommer... 2 Sådan lød titlen på Kaj Munks erindringsbog, og mens disse linjer skrives, står foråret på spring. Solen skinner,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

-men du afgør hvordan!

-men du afgør hvordan! -men du afgør hvordan! SKAL DER VÆRE EN KATOLSK KIRKE I DANMARK? Til dette spørgsmål vil alle katolikker vel svare Selvfølgelig!. Stadig flere finder det lige så selvfølgeligt at bidrage til Kirkens opretholdelse,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Stenderup Kirke. Stenderup Kirke. Præstegården. Materiale udarbejdet af Arkitekt m.a.a. Jørgen Toft Jessen, Østergade 44, 6100 Haderslev.

Stenderup Kirke. Stenderup Kirke. Præstegården. Materiale udarbejdet af Arkitekt m.a.a. Jørgen Toft Jessen, Østergade 44, 6100 Haderslev. Præstegården Materiale udarbejdet af Arkitekt m.a.a. Jørgen Toft Jessen, Østergade 44, 6100 Haderslev. Stenderup Kirke Stenderup Kirke Sundeved Centrets historie Sundeved Centret ligger naturskønt på Stenderup

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen Hjem med sjæl Den gamle 1800-tals patriciervilla i oprindelig stand nord for København var umiddelbart ikke, hvad Helle Holstein og hendes familie havde forestillet sig som deres minimalistisk og stramt

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2013 Spisning På generalforsamlingen i marts 2013, havde vi forsøgt med mad før generalforsamlingen. Det var en succes, som de der deltog mente, vi skulle fortsætte med. Vi fortsætter derfor

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Maiken

Læs mere

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4 KIRKENYT PADESØ SOGN 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4 Orgelindvielse den 20. september Projekt nyt orgel Høstgudstjeneste med orgelindvielse og frokost I juni kom det nye orgel så på plads i Padesø Kirke.

Læs mere

Boligbolig. INSPIRATION TIL VÆRTINDEGAVEN 5 kreative gaver. BYD DET RÅ INDENFOR Se hvordan du kan bruge beton til at skabe en lækker indretning

Boligbolig. INSPIRATION TIL VÆRTINDEGAVEN 5 kreative gaver. BYD DET RÅ INDENFOR Se hvordan du kan bruge beton til at skabe en lækker indretning #139 - marts 2015 Boligbolig GRATIS boligmagasin TID TIL FORNYELSE? Frisk op med tapet og maling INSPIRATION TIL VÆRTINDEGAVEN 5 kreative gaver BYD DET RÅ INDENFOR Se hvordan du kan bruge beton til at

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre 1 Formandsberetning 2013 Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre travlt år; men vi har prøvet at løse opgaverne på bedste måde for vandværket.

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 4. juni 2008. Kl. Mødested: Fladbjerg Kapel

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 4. juni 2008. Kl. Mødested: Fladbjerg Kapel Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 4. juni 2008. Kl. Mødested: Fladbjerg Kapel Mødepunkter 1 Referat Sag: PU-møde den 2. april 2008 (66) Referat fra mødet den 2. april 2008 til endelig godkendelse.

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat Allé Salonen Professionel salon i miniformat Allé Salonen i Herlev er lille 16 kvm og bygget i forbindelse med Michala Høghs private villa. Men den professionel og super opbygget, og den gør alle myter

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg. PU møde 9. september 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret. Fraværende: ingen

Referat for: Lemvig Provstiudvalg. PU møde 9. september 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret. Fraværende: ingen Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 9. september 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret Fraværende: ingen Mødepunkt 1 Godkendelse af protokol Godkendt 2 ProEnergi kommer til mødet d. 9. september

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Ren minimalisme for ordensmennesker

Ren minimalisme for ordensmennesker Vibeke og Steffen von Monrath Bruun gik grundigt til værks, da de overtog et af de karakteri stiske Friis og Moltke-vinkelhuse på Tingstedet i Brabrand. Huset blev gennemrenoveret og fremstår i dag som

Læs mere