Sct. Michaels Kirke. Det startede med dårlige tænder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sct. Michaels Kirke. Det startede med dårlige tænder"

Transkript

1 Sct. Michaels Kirke Sct. Michaels Kirke var i 2011 i mediernes søgelys, idet den blev pakket ind i et gigantisk plastictelt. Mange har måske ikke tidligere lagt mærke til kirken, men efter at den blev mere synlig med stillads og indpakning har mange flere lagt mærke til kirken. Stillads og indpakning skyldtes en hårdt tiltrængt renovering af spiret, og efter den store opmærksomhed for projektet, har jeg fået lyst til at fortælle lidt mere om denne kirke. Ved menighedens 100- og ligeledes 125 års jubilæum er der trykt 2 jubilæumsskrifter, begge udarbejdet af tidligere redaktør ved Kolding Folkeblad Bent Pedersen. Bent Pedersen har på fornem vis været i arkiverne, og fundet menighedens og kirkens historie frem, og det er herfra jeg har hentet inspiration til nu at delagtiggøre Koldingbogens læsere i historien om den katolske kirke i Kolding. Det startede med dårlige tænder Efter at staten under reformationen i 1536 overtog alt bispegods i Danmark var katolicismen ikke tilladt i Danmark før religionsfrihedens fuldkomne indførelse med Junigrundloven i 1849 men i bl.a. Fredericia havde ikke-lutheranere indvandrede siden 1674 fået lov til at opretholde deres tilvante gudsdyrkelse, således også katolikkerne der i 1686 opførte en katolsk kirke og i ca kom den dengang 35 årige præst Johannes von Euch til Fredericia som sognepræst. Von Euch var dengang præst for den eneste katolske menighed vest for Storebælt, men med støtte fra udlandet, fik han etableret menigheder i Odense, Randers, Århus og Horsens. I Fredericia fandtes der dengang ingen tandlæge og Von Euch måtte derfor med regelmæssige mellemrum søge tandlægehjælp i Kolding. Da behandlingen var langvarig, fik han efterhånden et ganske godt kendskab til Kolding, således også nogle katolske familier, så han forsøgte helt naturligt at etablere en katolsk menighed her og den 27. januar 1882 kunne man i byens aviser læse, at Von Euchs foresatte Præfekt Grüder fra København havde været i Kolding for at forberede oprettelsen af en katolsk menighed. I samme forbindelse var der indgået aftale om leje og evt. senere køb af en ejendom på Seestvejen Vennelyst Ejendommen Vennelyst var i 1880 ejet af kancelliråd Otto F. Kralund det er efter ham, Ottosgade og Kralundsgade var opkaldt. Kralundsgade blev i 1994 omdøbt til Sct. Michaels Gade. Ejendommen blev dog solgt til murermester H.E. Hansen, af hvem man i 1882 lejede bygningen. Ejendommen havde hidtil tjent som værtshus, men skulle nu omdannes til kapel for de efterhånden herboende ca. 60 katolikker. Som præst blev udnævnt Clemens Storp, der i ca. fire år havde virket i Odense, og den 24. september 1882 blev Kolding et selvstændigt sogn. Pastor Storp kom oprindelig fra Westfalen. Han mistede i en tidlig alder sine forældre, og voksede op hos en tante. Derfor henviser artiklen ofte til Münster. Pastor Storp havde formentlig en del penge i arv fra sine forældre, men også tanten Frk. Vonnegut har bidraget med klækkelige bidrag til kirken. Clemens Storp rykkede ind i et tomt hus, der bar tydelige præg at have været værtshus, med en keglebane i haven og tilhørende hestestald. Storp havde i Odense fået fremstillet 3 kirkebænke der blev anbragt i det ene af værelserne i stueetagen, og i et tilstødende lokale byggede han af købte brædder et foreløbigt alter. Nu hører der jo en skriftestol til en katolsk kirke, og Storp fandt et sted, hvor der tidligere havde stået en kakkelovn, med en rist ind til et tilstødende lokale dette blev så indrettet, så den skriftende kunne sidde på den ene side af væggen og igennem risten bekende sine synder til præsten der sad på den anden side. Storp klarede hele indretningen på kun 3 dage, og han var klar til at holde den første messe for de 18 katolikker der var i Kolding og de kom alle.

2 Starten var ikke uden problemer, man havde ingen salmebøger og halvdelen af menigheden var tyskere, der ikke kendte de danske salmer. Et orgel var naturligvis ikke til rådighed, men Storp fik hurtigt organiseret er harmonium. Alteret Alteret som Storp selv havde sammensat var ikke noget skønt syn, så da man fra Horsens blev tilbudt et alter tog man imod dette. Alteret var i sin tid kommet fra et kapel i Malmø, og overtaget af Horsens. Alteret var ikke et særligt kønt alter, og Horsens fik tilbudt et alter fra et privatkapel på Ordruphøj sagde man pænt tak og det oprindelige Malmø alter endte nu i Storps Vennelyst-kapel hvor det gjorde tjeneste de næste 3 år. Da man fik tilbudt et alter udskåret i egetræ fortsatte Malmølteret sin rejse til kirken i Svendborg, men da man også her senere fik skænket et nyt stort alter, endte Malmøalteret sine dage som pindebrænde på Sydfyn. Egetræsalteret fik man foræret af Fransiscus-søstrene der drev hospital i Flensburg. Man havde fået et nyt kapel og dermed også skulle have et nyt alter. Alteret blev senere, da kirken var færdigbygget anbragt i kirken. Kirkegården og katolikker På den tid havde katolske præster ikke lov til at foretage begravelser på Folkekirkens kirkegårde. At indvie grave og bestænke dem med vievand var kun tilladt på de kirkegårde der var ejet af den katolske kirke. Da nu en præst ved Sct. Nicolai Kirke henvendte sig til Storp om en ung og alvorlig syg katolsk pige på sygehuset, afslørede han, at han egentligt ville have været katolsk præst, men da han havde giftet sig, var dette ikke muligt. Den unge pige døde af sin sygdom og skulle begraves, tog Storp atter kontakt til præsten fra Sct. Nicolai, der formidlede at katolikkerne fik rådighed over en del af kirkegården, og sådan har det været lige siden. Køb af grund og bygninger Allerede efter et par måneder i de lejede lokaler indså pastor Storp at ordentlige forhold forudsatte at man ejede huset, og fik lov til at købe det. Da han nu var i gang med at købe, købte han tillige af tømremester Møller det stykke jord hvor kirken er bygget, og efter kort tid også hele Møllers ejendom, der blev indrettet til skole. Storp havde i Vennelyst undervist elever i et værelse, men da elevtallet kom 10 blev dette for trangt, idet værelset også blev brugt til sakristi. Pastor Storp havde en formue, og kunne således betale de godt kr. som grund og bygninger kostede. Pengene blev betalt af et legat som han skænkede den katolske kirke mod at modtage 4 % i årlig rente til fordel for menighedens kasse; men pastor Storp ville også have en rigtig kirke og tre år efter sin ankomst til byen blev kirkebyggeriet påbegyndt. Kirkebyggeri Fra sin Westfalske hjemegn kendte pastor Storp en arkitekt Hilger Hertel, og han rejste derfor til Münster for at mødes med ham og indvie ham i sine kirkeplaner. Hilger Hertel var en erfaren mand indenfor kirkebyggeri, og nåede således inden sin død som kun 59-årig at bygge ikke mindre end 56 nye kirker i Tyskland foruden en del i andre lande og således også i Kolding. Pastor Storp havde en ide om en korskirke i nygotisk stil med tårn og spir og alt hvad der hørte en rigtig kirke til, men da Hertel hørte hvad man havde tænkt sig at investere, blev tværskibene strøget de kunne altid bygges til senere, hvilket dog ikke skete. Hertels overslag var på kr. hvilket ikke var helt ved siden af, idet det endelige resultat blev godt kr. Grundstenen blev lagt i maj 1885 og kirken blev taget i brug den 6. december samme år. Allerede i marts begyndte man udgravningen til fundamentet, men da man lagde fundamentet til tårnet, stødte man på en gigantisk sten ca. 1,5 mtr. I diameter, og dan man mente det var et udmærket supplement til fundamentet, blev den støbt ind i grundmuren. Pastor Storp kunne dermed med rette sige, at Sct. Michaels Kirke i Kolding var den eneste katolske kirke der var bygget på en klippe.

3 Som tidligere nævnt, kunne man den 6. december 1885 tage kirken i brug med en festlig indvielse. Kirkerummet var færdigt, men der manglede stadig såvel orgel som spir på kirken pengene var sluppet op, og Pastor Storp udtalte, at han hellere så en kirke uden spir end en kirke med stor gæld. Taget var afsluttet med et afstumpet spir samt et trækors. Sct. Michaels Relief Arkitekten havde på fornem vis afsat plads til et relief over indgangsdøren, og man valgte et billede af den hellige Michael der gennemborer dragen. Man valgte at lade en billedhugger i Münster udføre arbejdet i sandsten, og man var spændt på resultatet og glædede sig til ankomsten. Nu skete det, at man fra det danske toldvæsens side forlangte over 600 kr. i told for relieffet, idet told skulle afregnes efter vægt en udgift man ikke havde regnet med. Der var dog den udvej, at såfremt man kunne overbevise generaltolddirektionen i København om at der var tale om et virkeligt originalt kunstværk kunne man få eftergivet tolden. På latinskolen i Kolding var der kommet en ny rektor Mag. Sigurd Müller, der i hele landet var en anerkendt autoritet indenfor kunst. Pastor Storp henvendte sig til ham og bad ham se på relieffet. Da han så det indså han dets kunstværdi og erklærede at det ligefrem ville være en skandale hvis der af så smukt et originalt kunstværk skulle betales told, og han udstedte en erklæring der blev sendt til generaltolddirektoratet i København tre dage efter betalte toldvæsenet beløbet tilbage. Kirkespiret Som nævnt var kirken i 1885 indviet uden spir, men allerede i 1889 kunne man påbegynde opbygningen af spiret. Spiret blev belagt med skiffer i forskellige farver således at der dannedes et geometrisk mønster. Skifferen blev lagt i blå, grønne og røde skiffersten, og toppen var dækket af forgyldte kobberplader. Arbejdet var lagt i hænderne på blikkenslagermester Wilh. Steinfath i Kolding, der ligeledes udfærdigede tegningerne på mønsteret. Forgyldningen af den øverste top samt korset blev udført af Hofforgylder Mogensen i København, der udfærdigede en erklæring am arbejdets kvalitet, og garanterede at forgyldningen ville holde mindst 40 år. Regningen for forgyldningen lød på 437, 44 kr. plus 29 kr. for rejse og ophold til den svend der havde assisteret ved korsets opsætning. Wilh. Steinfath skrev en regning på 2.031,40 for sit arbejde og materiale. Orgel Fra indvielsen havde man taget til takke med det harmonium man havde med fra Vennelyst-kapellet, men Storp mente at når man nu havde en rigtig kirke skulle man også have et rigtigt orgel. Orgelet blev bestilt hos orgelbygger Friedrich Fleiter i Münster og ankom til Kolding med bane i december 1890 orgelet kostede mark. Det var ikke et stort orgel og havde kun 2 registre, men der var både manuale og pedal, så de meget velklingende registre kom til deres fulde ret. Det er i øvrigt det samme orgel som i dag findes i kirken.

4 Klokker Nu manglede man kun klokker for det hele var fuldendt og Pastor Storp bestilte to klokker hos den berømte klokkestøber Edelbrock i Westfalen og han lovede at de to klokker ville være i Kolding til julen 1892, men det holdt ikke stik og man måtte fejre julen uden klokkeringning idet klokkerne først ankom april Den største af klokkerne hedder Maria og vejer 1,3 ton, den anden klokker er lidt mindre på 800 kg og hedder Clemens De to klokker har hver sin inskription. Inskriptionen på Maria-klokken lyder således: Hver dag hilser jeg dig trende gange, Maria. Meddel du mig trende gange Guds Rige velsignelse. Klokken er yderligere prydet med et relief efter Albrecht Dürer. Den mindre klokke prydes af et billede af pave Clemens og inskriptionen lyder: Til den hellige Clemens-ære har Clemens givet mig.o, himmelske Clemens, se nådigt ned til giveren. Klokkeindvielsen fandt sted den 13. april 1893 og afsluttedes med en festlig sammenkomst men uvist af hvilken grund kun for mænd i festsalen på det nærliggende Alhambra, hvor værtinden fru Christensen havde forberedt et overdådigt festmåltid. Der blev både holdt taler og sunget sange, og en af sangene sluttede således: Tiden efter Vort klokkepar i tårnets top til helligt kald nu sving dig op, og ring det ud med hellig fryd: vor tro har atter fået lyd i Ansgars land, i danevang har sandheds lære atter klang Clemens Storp blev efter 19 år i Kolding hjemkaldt til Tyskland i Hans store indsats og ikke mindst hans økonomiske bidrag bliver naturligvis husket den dag i dag, således sidder en mindeplade i kirkens våbenhus, og Industriforeningsgade blev senere omdøbt til Clemensgade. Nu fulgte 3 præster om hvem vi ikke har så megen information, og der skete så vidt vides heller ikke meget forandring i kirken. Kirken tegnet af skolens lærer Osterhammel i 1909

5 Kalkmalerier blev til broderier I 1923 kom Monsignore Jakob Olrik til som sognepræst, og så sker der igen ændringer i kirken. Monsignore Jakob Olrik var danskfødt og den hidtil eneste danskfødte præst kirken har haft. Kort tid efter hans tiltræden tilbød en skånsk kunsterinde ved navn Gisela Trapp at dekorere kirken med kalkmalerier, men da men endnu ikke havde opgivet at udbygge kirken med tværskibe mente Olrik at det ville være en dårlig ide at male på vægge der evt. senere skulle rives ned og foreslå i stedet Gisela Trapp at hun kunne udføre skitser til broderede vægdekorationer der så kunne danne grundlag for kalkmalerier. Skitserne blev ophænget i kirken og dagspressen kunne meddele, at alle interesserede kunne komme og bese værkerne, hvilket flere hundrede koldingensere benyttede sig af. Olrik havde opsat indsamlingsbøsser så de besøgende kunne give et bidrag til broderigarn broderierne blev siden broderet af Agnesforeningens unge piger og ophængt i kirken ved særlige lejligheder. Midnatsmesse Det er almindelig skik, at katolikkerne fejrer midnatsmesse julenat, men det havde menigheden i Kolding endnu ikke praktiseret, hvilket Olrik rådede bod på. Den første midnatsmesse blev annonceret i dagspressen og blev et tilløbsstykke flere hundrede måtte opgive at få plads i den tætpakkede kirke, og stod i en kompakt række tværs over gaden. De der havde fået en plads i kirken kunne i øvrigt besigtige en statue af Josef med Jesusbarnet som man havde fået af Helge Jacobsen, Ny Carlsberg Glyptoteket der havde skaffet den fra Paris. Statuen var i flere farver. Statuen havde fået plads ved den forreste pille i nord siden, men ved senere ændring af kirken blev den opstillet i våbenhuset hvor den i dag befinder sig lige indenfor døren. Marmoralteret I 1932 forlod Monsignore Olrik Kolding og hans efterfølger blev J. van Rijkevorsel. Rijkevorsel stod for indsamling til et nyt alter, der kunne indvies ved kirkens 50 års jubilæum i Alteret var et pompøst marmoralter i flere farver og gav kirken et dominerende indtryk. Det erstattede det af Franciskussøstrene forærede egetræsalter I Rijkevorsels tid, blev der ligeledes bygget et lille kapel hvor der var adgang til orgel og hvor såvel skriftestolen som døbefonden blev placeret. Pastor Rejkevorsel trak sig tilbage efter 12 år i 1944 på grund af dårligt helbred, og døde i 1949 hvor han blev begravet fra Sct. Michaels Kirke. Efter Rijkevorsel kom Pastor Nölke til kirken og i 1950 trådte Pastor Bertling til som sognets præst og tjente kirken til sin død 47 år efter i

6 1997. Han var sognepræst i de 40 år, hvor Pastor Kerkhofs kom til i Skolens indflydelse på kirkens udbygning Allerede under Clemens Storp blev Sct. Michaels Skole grundlagt, og indrettet i den daværende præstebolig. Senere flyttede skolen til en af Tømrermester Møller købt ejendom. I 1924 købte Olrik en ejendom af guldsmed H.C. Christensen. Ejendommen var nabo til kirken og blev indrettet til skolebrug. Da man senere udvidede skolen, blev tanken om en korskirke opgivet. Kirkens modernisering Da pastor Bertling tiltrådte i 1950 var der stort set ikke sket noget nogen vedligeholdelse eller fornyelse de sidste 20 år, så der var nok at tage fat på. Han startede med at ændre det pompøse marmoralter. De mange farver faldt ikke i hans smag og alteret synede for stort i forhold til den smalle kirke. Overdelen af alteret blev fjernet, så kun alterbordet stod tilbage. Det gamle tabernakel hvis gevaldige dør fejede over det meste af alteret når det åbnedes blev erstattet af et nyt som kirken havde fået foræret. Det gamle tabernakel blev indmuret i væggen i Sakristiet hvor det stadig findes og tjener som sikringsskab.. Pastor Bertling lod også spiret over prædikestolen fjerne, og der kom nye lampetter på væggene. Det store kors fra marmoralteret blev ophængt på korvæggen. Den hidtidige Maria statue af gips manglede efter Bertlings mening ynde og værdighed og blev derfor erstattet af en ny skåret i lindetræ af kunstneren H. Wehrenberg i Münster. Tjælderne som Olrik i sin tid lod ophænge, blev fjernet og på væggene blev ophængt 14 korsvejsbilleder i træramme. Hvor disse billeder, der er malet på kobberplader kom fra er uvist. Billederne blev senere placeret i nye sideskibe. Disse ændringer blev betalt med penge fra en afholdt basar i skolens nybyggede gymnastiksal i 1952 der blev endda penge til nye tæpper foran alteret. Sideskibene Pastor Bertling var ikke tilfreds med kirkens dimensioner, der jo som tidligere beskrevet oprindelig var bygget med henblik på tilbygning af sideskibe til en korskirke, hvilket jo blev umuligt, da skolen blev bygget. Der var imidlertid ikke penge til en udvidelse og han måtte i første omgang nøjes med de ændringer han havde foretaget. Hjælpen kom dog alligevel fra skolen, idet elevtallet efterhånden var kommet op på et niveau hvor det ikke var muligt at være i kirken på en gang. Han henvendte sig derfor til Sct. Hedvig søstrene der drev skolen for at få dem til at bidrage til betalingen af en udvidelse, hvilket han fik tilsagn om. Han fik derfor arkitekt Noes Pedersen til at tegne de to sideskibe. Arbejdet blev påbegyndt i 1962 og den 31. marts 1963 kunne man sammen med biskop Th. Suhr indvie det renoverede kirkerum. I byggeperioden holdt man søndagsmesserne i skolens gymnastiksal. Vi var nogle elever, der i sidste time lørdag lagde filtmåtter ud på gulvet og satte bænkene på plads, disse var i ugens løb stablet i den ene ende af salen. Præstens spisebord blev hentet i præstegården og brugt som alter. Andre fornyelser I forbindelse med renoveringen blev også alteret fornyet. Fra det store marmoralter blev et mere enkelt alter udført i træ placeret således at præsten nu stod med front mod menigheden hvilket var i pagt med den nye liturgi, som man havde besluttet i Rom under bispesynoden. Senere blev også kirkebænkene udskiftet til et mere moderne design, der nu passede ind i den moderniserede kirke, ligesom de gamle lysekroner blev erstattet af nye moderne lyskilder. De 14 korsvejsbilleder af kobber blev taget ud af trærammerne og placeret i en fordybning i muren mellem vinduerne i de nye

7 sideskibe. De sidder nu med en smal messingramme på sort baggrund - 7 på hver side - og er på den måde en mederne integreret del af kirkerummet I anledning af kirkens 80 års jubilæum i 1965 blev døbefonten udskiftet. Arkitekt P.C. Platz der var arkitekt på Noes Petersens tegnestue tegnede den nye døbefont, der blev udført i poleret norsk granit. Selve dåbsfadet var i sølv og blev fremstillet hos Cohr i Fredericia. Samme år fik man en flot ny lysestage til påskelyset. Stagen var en gave fra en kvindelig skolelærer fra Østpreussen, der ønskede at vise sin taknemmelighed for den hjælp hun under krigen havde modtaget i Danmark. I 1966 fik man for første gang et menighedsråd, og i 1968 kunne man indvie det nye sakristi, tegnet af arkitekt Platz. Med sakristiet fik kirken det udseende som den har i dag. Glasmosaikken Da nu kirkerummet var indrettet på en tilfredsstillende måde, kom turen til glasmosaikken. De gule glassten der var i korvæggen bag alteret var ikke tidssvarende og ifølge pastor Bertling ville de passe bedre på et badeværelse end til koret i en kirke mon ikke han allerede havde en ændring i tankerne da han valgte de gule sten i forbindelse med ombygningen, men der har nok ikke været penge til andet. Bertling allierede sig med kunstneren Nis Schmidt i Viuf, der selv var katolik og havde erfaring med kirkekunst. Nis Schmidt udførte korruden i glas og beton sammen med glarmesterfirmaet Frese i København. Pengene til korruden blev indsamlet i menigheden og var en gave til kirken i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i Nis Schmidt skriver selv om symbolikken i jubilæumsskriftet fra 1982 bl.a.: Lyset fra oven (Guds lys) vælder ned over denne jord og velsigner den. Dette er udtrykt i de gule bøger af lys ovenfra, hvis centrum ligger udenfor rummer, derfor er farverne stærkest foroven i ruden og lyset mest intenst her. Tolv flammetegn symboliserer pinsens under, Guds kraft stiger ned over apostlene, kirkens første vidner - også Helligåndens kraft kommer ovenfra. Bag krucifikset er der en lys cirkel omgivet af tornekronen: opstandelsens sol gennem langfredags lidelse. Det hele omsluttes af nogle store betonbånd i en løgagtig form: ud af denne velsignede jord vokser vi op mod Gud - op i lyset. Altså er der to bevægelser i ruden: En ovenfra, som udtrykker, at Guds lys og ånd giver liv til denne verden, og en nedefra, der udtrykker dette livs svar og vækst opad mod det guddommelige lys. Livets to poler. Alle var meget begejstrede for den nye korrude, og Bertling gik sammen med Nis Schmidt i gang med nye ideer til fornyelser af ruderne.

8 Man koncentrerede sig først om de to sideruder i koret. Som tema valgte man den brændende tornebusk samt det vand Moses slog af klippen. Begge ruder blev atter fremstillet i samarbejde med glarmesterfirmaet Frese og udført i glssmosaik med mundblæst glas.mod syd er den brændende tornebusk udført i varme røde farver, medens ruden mod nord med vandmotivet blev udført i kølige blå farver. Ruderne er dateret I forbindelse med tilbygningen af sideskibene blev der indsat 12 smalle ruder ca. 2 mtr. høje i hver side. Som midlertidig glas blev der atter anvendt glassten, og opgaven var nu at finde en måde motiver, der egnede sig til det høje og smalle format. Nis Schmidt alierede sig denne agng med en ar Frese firmaets medarbejdere Herbsgaard, der i mellemtiden var blevet selvstændig. Man opnåede sammen med pastor Bertling enighed om, at motiverne skulle findes i Frans af Assisi lovsang, og motiverne skulle bl.a. være: Vinden, månen, luften, skyerne, vandet, ilden, markens frugter, græsset og døden. Ruderne skulle udskiftes i etaper når der var penge til det, en proces som Pastor Bertling havde regnet med skulle løbe over 5 år, men en ihærdig indsats i menigheden var det hele udskiftet efter kun 2 år i Det var pastor Storp der gav os kirken i men det var Pastor Bertling der ændrede den til den moderne kirke vi har i dag. Efterfølgeren Efter 40 års tjeneste som sognepræst blev pastor Bertling afløst af Henri Kerkhofs, der stadig er kirkens sognepræst. Siden pastor Bertlings tid, er kun mindre ting ændret i kirken, således er kommunionsbænkene foran alteret fjernet, og døbefonten er flyttet fra sideskibet til en plads på alterforhøjningen. Der blev i 1995 indkøbt sædehynder og knæpuder til kirkebænkene og knæfaldene, der hidtil kun havde været i træ. Der blev installeret højttaleranlæg med teleslynge i kirken og lampetterne i sideskibene er udskiftet. Vedligeholdelse og menighedshus Pastor Kerkhofs store opgave lå nu bl.a. i vedligeholdelse af kirkens ydre, således måtte man i 1995 udskifte kirkens gamle zingtagrender, nedløbsrør og skotrender med kobber udført af VVS firmaet Brdr. Clement. I 1997 kunne skolen indvie en idrætshal, hvor der på 1. salen var indrettet et menighedslokale, men da pastor Bertling samme år døde begyndte man at spekulere over fremtiden for den 150 år gamle Vennelyst ejendom hvor Bertling boede. Bispedømmet havde købt en ejendom på modsat side af kirken til pastor Kerkhofs da han kom til byen. En tiltrængt renovering af Vennelyst ejendommen ville blive for kostbar, så der blev lagt planer for en ny bygning med præstebolig og menighedslokale i tilknytning og sammen med kirken.

9 I 1999 fik man stormskade på spiret, der måtte repareres for kr. og samtidig blev det klart, at taget trængte til en udskiftning. Tegning af det nye menighedshus blev lagt i hænderne på arkitekterne Ove Hjorth og Børge Poulsen. Projektet blev beregnet til at koste omkring 6.mio kr. og i 2001 gav Kolding Kommune lov til at rive Vennelyst ejendommen ned og bygge et nyt menighedshus, der var færdig og kunne indvies af biskop Kozon den 23. marts Menigheden havde bl. a. med køb af modelmursten indsamlet kr. medens resten af pengene blev tilvejebragt af såvel bispedømmet, de tyske katolikkers Bonifatiuswerk, præmonstratenserordenen hvortil pastor Kerkhofs hører samt Sct. Hedvigsøstrene. Menigheden fik nu egne møde og forsamlingsfaciliteter som i dag bruges flittigt til møder, kirkekaffe efter søndagsmessen en gang om måneden, ligesom menighedens medlemmer har mulighed for at låne lokalerne i forbindelse med sammenkomster og familiefester. Som tidligere nævnt trængte kirkens tag til udskiftning, en opgave der i første omgang blev budgetteret til godt 5 mio. kr., men da det er blevet sværere at skaffe økonomiske midler, blev opgaven delt i 2 etaper således at kirkespiret i første omgang skulle renoveres. De tyske katolikker, der tidligere har bidraget med store beløb har fået mange nye udfordringer i bl.a. det tidligere Østtyskland er ikke i stand til at yde så meget mere, men er dog stadig en stor bidragyder til bispedømmet. Sct. Hedvigsøstrene har også tidligere givet store bidrag, men er ikke mere repræsenteret i Kolding. Den katolske kirke modtager ikke støtte fra staten i form af kirkeskat, men menighedsmedlemmerne opfordres til at yde frivillige bidrag til kirken, bidrag der også skal dække bispedømmets økonomi. Menigheden i Kolding består af ca. 750 medlemmer fordelt på godt 380 husstande. Desværre er det kun et fåtal af dem der betaler bidrag til kirken Renoveringen af kirkespiret blev som mange koldingensere bemærkede igangsat i eftersommeren Vejrhanen var for længst faldet ned, men blev ved renoveringen erstattet af en ny, og hvor man i 1885 benyttede en blanding af skiffer, zink og jernsøm, er renoveringen nu udført med kun kobbersøm og kobbergrater således at den galvaniske tæring undgås. Tårnlugerne var tæret i træværket, og er nu udskiftet og med nye pyntebeslag i kobber. Skifferdækningen er udført i 2 farver for at opnå det samme mønster som oprindelig. Der er anvendt en grå skiffer fra Spanien samt en rød skiffer fra Wales. Arbejdet er udført af firmaet TH. Hansen fra København, tømre, smede og murerarbejdet er udført af lokale håndværkere. Det store kors var tidligere blevet reduceret i sin udsmykning idet det var rustent og der var fare for, at dele deraf ville falde ned. Nu blev korset renoveret og med hjælp fra billeder bragt tilbage til sin oprindelige form. Korset er behandlet så det skulle holde i mange år. I bunden af korset sidder en kugle, hvor der i forbindelse med renoveringen blev ilagt en tidskapsel dels skrevet af pastor Kerkhofs, dels af Fa. TH Hansen Kirke og menighedshus 2012

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Sct. Knuds Kirke, Fredericia Sogneblad august 2015

Sct. Knuds Kirke, Fredericia Sogneblad august 2015 Sct. Knuds Kirke, Fredericia Sogneblad august 2015 Lige efter sommerferien fik vi fra generalvikar Niels Engelbrecht den glade meddelelse, at Kasper Baadsgaard-Jensen efter sin diakonvielse den 28. august

Læs mere

Generelt. Kirkens byggeri

Generelt. Kirkens byggeri Antvorskov Kirke November 2009 Generelt Antvorskov Kirke ligger på en bakke 66 m over havet og ca. 400 m i luftlinje fra resterne af det tidligere Antvorskov Kloster. Vandrekirken August 2011 Antvorskov

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

1. Kirkebygningens historie

1. Kirkebygningens historie 1. Kirkebygningens historie Sådan begynder det Idéen til en ny kirke og et nyt sogn i Viby sogns østlige del bliver til under Anden Verdenskrig. Og et halvt år før befrielsen, den 24. november 1944, samles

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Sct. Knuds Kirke, Fredericia

Sct. Knuds Kirke, Fredericia Sct. Knuds Kirke, Fredericia Sogneblad november 2014 Kære menighed, Hvis I har læst artiklen Menighedssammenlægninger i øjenhøjde i sidste nummer af Katolsk Orientering (nr. 13) eller har hørt beretningen

Læs mere

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå DECEMBER 2015 38. årg. Nr. 1 ADVENTSBETRAGTNING FRA DANSK SENMIDDELALDER Menneske, ihukom, at det er nu, Gud kommer til menneskenes hjerte for at oplyse enhver,

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort 1. udgave juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Høringssvar 3. høringsrunde 3. runde høringssvar fra et mindretal i menighedsrådet ved Sct. Clemens

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 9 570/ 571-569 Hinge kl.10.30: 9-574- 570/571-475- 569 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Arbejdsark. Spørgsmål til quiz. - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 5. Hvad brugte man en badstue til?

Arbejdsark. Spørgsmål til quiz. - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 5. Hvad brugte man en badstue til? Spørgsmål til quiz - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 1. Hvad betyder ordet abbed? 5. Hvad brugte man en badstue til? 2. Hvad er det første og det sidste bogstav i det græske

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Helle Bjerre Jette Svane Hansen Julietta Nielsen Malee Larsen

Helle Bjerre Jette Svane Hansen Julietta Nielsen Malee Larsen Vor Frue og Sankt Antoni Menighed Menighedsrådet Referat nummer: 11 Dato: 19-08-15 Tidspunkt 19:30 Kommer med kage Ann Til stede: p. Frederick Anton Thervaraj (Theva) p. Allen Courteau Franz Igwebuike

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå OKTOBER NOVEMBER 2013 35. årg. Nr. 6 Hvad kan vi bruge det vandrende ÅBY-kors til? En rundtur om Europas politiske landskab vil få enhver troende kristen til

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74

Læs mere

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå DECEMBER 2012 JANUAR 2013 35. årg. Nr. 1 ADVENT, EN NY REJSE I TROEN Ved Guds nåde åbner 1. søndag i advent, som begynder et nyt liturgisk år, en sæson for forberedelse

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere