Marimekko historien om et nordisk brand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marimekko historien om et nordisk brand"

Transkript

1 Marimekko historien om et nordisk brand

2 2 Tekstil- og tøjfirmaet Marimekko er en af Finlands mest kendte designvirksomheder. Firmaet blev grundlagt i 1951 af den visionære, designuddannede Armi Ratia ( ). Annika Rimala: Piilo"-kjole, Linssi, mønster af Kaarina Kellomäki, 1966, foto: Marimekko. Maija Isola: Unikko mønster, 1964, tryk på Bomuld, foto: Marimekko. Marimekkos farvestærke bolig- og beklædningstekstiler og modedesign blev og er kendt i hele verden og var stærkt medvirkende til at revolutionere moderne trykte stoffer og beklædningsdesign i erne. Gennem et ihærdigt samarbejde mellem industrien og kunsthåndværket skabte Finland en designprofil, der er kendetegnet af på én gang enkle former, materialebevidsthed og ornamentik. Det skete med arkitekter og designere som Alvar Aalto, Kaj Franck,Tapio Wirkkala og Timo Sarpaneva, der bl.a. virkede ved glasværket Iittala og keramikfabrikken Arabia. Marimekko var fra sin etablering forud for sin tid, ikke blot med de udfordrende, stormønstrede stoffer i klare farver og med sit ukonventionelle modedesign, men også i sin ledelsesstrategi. Firmaet har altid været ledet af kvinder. Armi Ratia ledede Marimekko indtil sin død i 1979, og selvom hun egenhændigt tog de store beslutninger, formåede hun alligevel at fremelske en sprudlende og kreativ atmosfære for sine designere. Armi Ratia udviklede sammen med designeren Vuokko Nurmesniemi op gennem 1950 erne en modestrategi, der drejede sig om at skabe tøj til de selvstændige, frigjorte kvinder. Tøjet blev designet i naturmaterialer inspireret af funktionalismens idéer om enkelhed, komfort og tidløshed. Men Marimekkos design har haft en lang tids fascinationskraft, fordi det udgør et sammensat univers. Marimekko trækker på meget forskelligartede inspirationskilder: abstrakt kunst, popkunst, ornamenter, byliv, funktionalisme, eksotisisme, renhed modsatrettede elementer, der giver Marimekkos design en særlig rigdom. Kundekredsen var oprindelig kvinder, for hvem modetrends ikke havde så stor betydning, som ikke ville bruge for megen tid på tøj, men som på den anden side gerne ville have tøj, der var behageligt at have på og som var utraditionelt. Det lykkedes for Marimekko i en sådan grad, at tøjet blev en slags intellektuel uniform i 1960 erne. På det tidspunkt var Marimekko også begyndt at arbejde med tøj til mænd. Marimekko har i det nye årtusind oplevet en fornyet interesse, og nogle af de ældre designs er blevet genoptrykt til glæde for et nyt og ungt publikum. Enkelte af disse designs som f.eks. Maija Isolas berømte valmuemønster Unikko/Poppy fra 1965 er blevet redesignet i ti nye farver af datteren Kristina Isola i Firmaets designstrategi har fået fornyet styrke gennem nye designere som Ritva Falla og Teresa Moorhouse, der har genfundet tidligere tiders på én gang både enkle og samtidig udfordrende udtryk.

3 3 Maijo Isola: Keisarinkruunu mønster Bomuld. Grundlæggelsen af Marimekko Marimekkos historie begynder i efterkrigstidens Finland. Denne genopbygningsperiode var præget af et stort behov for nye varer og design. Firmaet blev grundlagt af Armi Ratia, der havde studeret på Helsinki Institut for Industrielt Design Inspireret af læreren Arthur Brummer var hun optaget af at bringe kunst, kunsthåndværk og industriproduktion sammen i et frugtbart, eksperimenterende møde. Da Armi Ratia var færdig med sin uddannelse, vendte hun tilbage til hjembyen Keralia. Her startede hun en virksomhed med vævede tekstiler til møbler og boligen. I 1939 invaderede russerne Keralia, og mange indbyggere måtte flytte til andre dele af landet. Armi Ratia flyttede tilbage til Helsinki og arbejdede syv år på et reklamebureau. I 1949 overtog hun sammen med sin mand,viljo Ratia, en lille tekstilvirksomhed ved navn Printex, som blandt andet producerede blomstermønstrede tekstiler. I 1951 startede hun firmaet Marimekko. Selve ordet Marimekko er sammensat af ordet mekko, der på finsk betyder en lille piges kjole, og Mari, der er et anagram for Armi altså Marimekkos grundlægger Armi Ratia. Armi Ratia satsede med Marimekko på at skabe en form for gesamtkunstværk, med både tøj og møbeltekstiler. Marimekko åbnede den første butik i Snart fulgte en række af andre butikker, først i Finland og siden i udlandet. Marimekko kom også snart med på internationale udstillinger som f.eks. Design in Scandinavia i 1954 og Milano-triennalerne i 1954 og Fra 1953 promoveredes designet også i USA. Marimekko var i progressiv vækst fra 1950 erne til slutningen af 1970 erne, hvor det begyndte at gå ned ad bakke. I dag er firmaet igen inde i en succesfuld vækstperiode. Carl Larsson: Familiejul ved Sundholm. Sverige, Akvarel. Foto: Marimekko. Marimekkos inspirationskilder Armi Ratia hentede stor inspiration fra svensk kunstindustri, der satte fokus på det komfortable og smukke hjem. Hun var inspireret af Gregor Paulssons idé om, at kunstindustriens opgave er at skabe bedre hverdagsvarer. Denne svenske forståelse for at skabe et komfortabelt og smukt hjem kommer også til udtryk i maleren Carl Larssons bog Ett hem i Dalarne (1897), som har haft stor betydning for indretningskulturen i Sverige og Finland med tekstiler og møbler i et enkelt og lyst design. En anden stor inspirationskilde for Marimekko var NK:s Textilkammare, der blev skabt af stormagasinet Nordiska Kompaniet i Stockholm. Textilkammaret var et tekstilstudio, ledet af den anerkendte svenske tekstilkunstner Astrid Sampe ( ). Dette studio kom til at stå bag en lang række banebrydende tektildesigns, bl.a. af danske Arne Jacobsen. Astrid Sampe skabte også selv en række tekstiler, der udmærker sig ved deres kontrollerede, geometriske mønstre og dynamiske farvesammensætninger. Den svenske tekstildesigner Viola Gråsten ( ), som blev født i Finland, var en af Armi Ratias yndlingsdesignere. Hun blev ansat af Astrid

4 4 Sampe fra Textilkammaret til at udvikle ryatæpper. I slutningen af 1940 erne kom hendes farvestærke tekstiltryk i produktion. Hun fornyede tekstilkunsten med nye forbudte farvesammensætninger, som ikke var set før, f.eks. blå og grøn samt orange og cerise disse farvesammensætninger blev kaldt for gråstenfarver. Hendes mønstre var strukturerede, men sprudlende og levende inspireret af den abstrakte kunst. Viola Gråsten: Oomph mønster, Nordiska Kompaniet, Stockholm, 1952, foto: Rösska Museet, Gøteborg, Sverige. Inspirationen fra franske kunsttekstiler Inspirationen fra franske tekstiler ses også hos Marimekko. Den franske maler Raoul Dufy ( ) skabte mange tekstildesigns, men dette aspekt af hans virke er forholdsvist ukendt. Raoul Dufy skabte mere 2000 tekstil- og kjolemønstre, først i samarbejde med modeskaberen Paul Poiret, siden i samarbejde med silkefirmaet Bianchini-Ferier. Dufy arbejdede med store abstrakte, grafiske mønstre, der er sprudlende, livfulde og organiske. Dufy havde studeret kunst hos den franske maler Pierre Bonnard og skabte en række malerier af bl.a. palmer og væddeløbsscener, der kan ses i forlængelse af impressionismen og fauvismen. Hans mønstre er livfulde og stormønstrede ligesom nogle af de vigtigste af Marimekkos tekstiler. Dufys tekstiler er som stråler af solskin på en varm dag; de var påvirkede af modeindustrien, med et strejf af glæde og spontanitet, som ikke var set før, skrev Sonia Delaunay i Raoul Dufy: Grand Feuillages, mønster for Bianchini- Férier, ca. 1920,Victorian and Albert Museum. Foto: Victorian and Albert Museum. Sonia Delaunay En anden vigtig inspirationskilde var kunstneren Sonia Delaunays ( ) tekstilmønstre. Sonia Delaunay overførte kvaliteter fra billedkunstens område til de tekstile mønstre, der herved blev mere levende og spontane i deres udtryk end de mere traditionelle tekstiler. I 1910 giftede hun sig med kunstneren Robert Delaunay. De udviklede i fællesskab den kunstneriske udtryksform orfisme (1911), som var kendt for stærke farver og geometriske former. Sonia Delaunays levende, abstrakte mønstre i klare farver og hendes idéer om at integrere mønster og kjole blev genoptaget af Marimekko 30 år senere. Sonia Delaunay, tegning til tekstilt mønster, 1920 erne. Fra Sonia Delaunay, "Tapis et Tissus", Lárt international d aujourd hui, vol 15 plate 13.

5 5 MARIMEKKOS TEKSTIL OG MODE En præsentation af Marimekkos væsentligste designere og deres design Sonia Delaunay, tegning til tekstilt mønster, 1920 erne. Fra Sonia Delaunay, Tapis et Tissus, Lárt international d aujourd hui, vol 15 plate 13. Maija Isola Allerede i 1949 ansatte Armi Ratia Maija Isola ( ) som fuldtidsdesigner for Printex. Da hun startede Marimekko, forsatte Maija Isola som designer. På dette tidspunkt var hun blot 22 år gammel. Maija Isola var både tekstildesigner og maler. Hendes designs, der tæller mere and 500 trykte mønstre, spillede en meget vigtig rolle i opbygningen af Marimekko. Hun var optaget af intense farver, mikromønstre og store skulpturelle mønstre. Inspirationen til disse mønstre kom i høj grad fra den moderne abstrakte kunst. I sine unge år beundrede hun Matisse, Picasso og Chagall. I 1960 erne blev hun stærkt inspireret af en række amerikanske abstrakte malere: Mark Rothko, Morris Louis, Barnett Newman og Frank Stella, som alle var optaget af det enkle, abstrakte, grafisk prægede udtryk, med fokus på fladen, formrepetition og intense farver. Plantesilhuetter I 1957 skabte Maija Isola en serie af plantemønstre. Hun brugte en fotografisk teknik, hvor silhuetter af pressede planter bliver projekteret over på papir, som danner udgangspunkt for det afsluttende filmtryk på stoffet. Maija Isola arrangerede disse planteformer til mønstre og arbejdede med overlapninger, hvilket er med til at give fornemmelse af skygger og transparens. Idéen til disse naturtryk fik hun blandt andet fra sin datter, der i skolen fik til opgave at indsamle og presse planter. Denne planteserie var hendes første komplette serie af tekstiler og blev kaldt Luonto. Arne Jacobsen, Rågeflok, brun.trykt tekstil, Kunstindustrimuseet. Foto: Pernille Klemp Den danske arkitekt Arne Jacobsen skabte også naturinspirerede mønstre i 1940 erne og -50 erne. Maija Isola: Sananjalka (bregne) mønster, fra Luonto serien, , Foto: Marimekko. Arne Jacobsen, Råger i træer. trykt tekstil, 1950 erne Kunstindustrimuseet. Foto: Pernille Klemp. Ornamentti-serie I slutningen af 1950 erne begyndte Maija Isola at interessere sig for russisk og slovensk folkekunst. Denne interesse for Sovjetunionen og Østeuropa var i det hele taget voksende på dette tidspunkt i Finland. Der blev udviklet programmer for kulturel udveksling mellem Finland og de slaviske lande, og der opstod en interesse for slavisk musik mm. Ornamentti-serien kan også ses som en reaktion mod modernismens rene og klare æstetik. Modernismens indtog i begyndelsen af 1900-tallet gjorde op med det fortællende ornament. Håndværket blev fortrængt af industrien, og håndens snirklede ornamenter forsvandt til fordel for den rene flade, den enkle konstruktion og den rette vinkel. Den østrigske arkitekt Adolf Loos skrev i 1908 artiklen Ornament og forbrydelse, hvori han forudser, at den nye tidsalders masseproduktion og teknologi vil erstatte

6 6 håndværket og derigennem frisætte mennesket fra det slidsomme arbejde. Kulturens evolution er ensbetydende med eliminering af ornamentet fra brugsgenstanden. Ornamentet er spildt arbejdskraft og dermed spildt sundhed. (Adolf Loos i Ornament og forbrydelse, 1908) Maijo Isola: Tantsu mønster, bomuldsstof,1960, foto: Marimekko. Enhed, konstruktionsmæssig klarhed og rationelle produktionsprocesser blev modernismens altovervejende kendetegn. Maija Isola ønskede ikke blot enhed og klarhed, men også kompleksitet,og hun så ornamentet som sådant som et komplekst fænomen. Ornamentet indeholder en værdifuld og fortællende form, der knytter an til håndværk, tradition og tydeliggørelsen af kulturelle mønstre. Maijo Isola lavede også en serie ud fra europæiske håndvævede tekstiler med barokke motiver, de såkaldte Barokki-tekstiler. I Barokki-serien ses forskellige stiliserede plantemotiver, inspireret af mønstre fra italiensk brokade fra 1700-tallet. Det barokke formsprog står i modsætning til Renæssancens og modernismens afbalancerede, afklarede, tilbageholdende og stramme formverden, der henvender sig til fornuften. Barokkens karakteristika er, at den taler til sanserne og fantasien, den vil fortrylle ved at insistere på bevægelse, dynamik, kontraster, spil mellem lys og skygge og ved at være teatralsk og dramatisk. Maijo Isola: Pido mønster, bomuldsstof, 1960, foto: Marimekko. Makromønstre I den anden ende af Maija Isolas kunstneriske spektrum er hendes såkaldte makromønstre. Her kan Jonas-mønstre (1961), der tæller 8 designs, ses som et godt eksempel. De blev skabt, ved at Isola stod op med en lang pensel og nogle stole og udrullede papirer på en række af store borde. Imens hun arbejdede, hørte hun musik, hvilket var med til at give de kalligrafiske mønstre et spontant, rytmisk og dramatisk præg. Arkitekt-serien Arkitekt-serien består af en serie af makromønstre, som er skabt til boligen eller det offentlige rum. Seriens navn hentyder altså til brugen og ikke til en særlig arkitektagtig karakter. Mønstrene er store, farverige og spontane i deres udtryk. Maijo Isola: Fandango mønster, bomuldsstof, 1962, foto: Marimekko.

7 7 Unikko-mønstret 1965 Dette populære valmuemønster skabte Maija Isola, efter at Armi Ratia i 1964 havde proklameret, at blomstermønstre ikke nogensinde skulle indgå i Marimekkos design. Maija Isola accepterede ikke regler eller restriktioner, og i protest designede hun en hel kollektion af storblomstrede mønstre. I dag er Unikko/Poppo, blomstermønstre, mere populære end nogensinde før. Maija Isola har ladet sig inspirere af tidens pop-design i glade farver. Ligesom pop-designet har hun skabt et fladt, skærmagtigt udtryk og mønstre i store skalaer. Unikko gør op med blomstret ungpigeromantik i sarte lyse farver, som dominerede i 1950 erne. Det består af overdimensionerede blomster i pangfarver. For den ældre generation var det utænkeligt at blande farverne på den måde. Rød kombineret med orange og lyserød brød med al æstetisk opfattelse og farveharmoni i boligindretningen i 1950 erne. Maijo Isola: Unikko, mønster, bomuldsstof, 1964, foto: Marimekko. Blomsterne indfanger også en form for essens af 1960 ernes kunstneriske og sociale klima. Ungdomsoprøret bestod af en række forskellige antiautoritære tendenser og idéer og kan konkret ses som en reaktion imod bl.a. atomvåben, Vietnamkrigen, kapitalismen og forbrugersamfundet. Samtidig var der fokus på at skabe et alternativ til det bestående samfund i form af fx kollektiver. For hippierne blev netop blomsten et nyt symbol og våben. De var blomsterbørn og ønskede Flower Power. Jasper Johns, Skydeskive, 1955, USA, foto: Meloni-mønster Maijo Isolas arbejder i Meloni-serien med abstrakte motiver og med det, man kunne kalde for essensen af design, vandmelonen, er her transformeret til en abstrakt oval form med overvældende farvesammensætninger. I Meloni-motivet ses også en reference til den amerikanske maler Jasper Johns, der i 1955 skabte et skydeskivemotiv, som både har en popagtigt nem aflæselighed, men som også symboliserer et politisk indhold. USA havde et par år tidligere afsluttet Koreakrigen. Maija Isola eksperimenterede hele sit liv med tekstiler. I perioden arbejde hun sammen med datteren Kristina Isola. De udviklede mikro- og makromønstre: geometrisk abstrakte og stiliserede blomstermønstre. Maija og Kristina Isolas design har haft en kolossal betydning for opbygningen af Marimekkos identitet. Mønstrene har haft en nærmest magnetisk virkning på mange, og det har betydet, at de den dag i dag har en fascinationskraft også for yngre generationer. Maijo Isola, Melooni mønster, 1963, bomuldsstof, foto: Marimekko.

8 8 Vuokko Nurmesniemi: Tiibet mønster, 1953, bommuldsstof, foto: Marimekko. Vuokko Nurmesniemi: Indus 1953, bomuldsstof, foto: Marimekko. Barnett Newman: Adam, ,Tabte Purshased 1968 ARS, NY et DACS, Londres, Vuokko Nurmesniemi: kjole, 1957, Piccolo mønster Ægskulpturen bag ved er skabt af Iimari Tapiovaara. Vuokko Nurmesniemi: Jokapoika skjorte, 1956, Armi Raita og en model er iklædt Jokapoika shirts, i slutningen af 1960 erne Vuokko Nurmesniemi skaber af Marimekko-mode Vuokko Nurmesniemi (f. 1930) arbejdede for Marimekko i perioden Hun var uddannet keramiker fra Helsinki Institut for Industriel Design, men fik sideløbende interesse for tekstiler. Armi Ratia, leder af Marimekko, satte Vuokko Nurmesniemi til at designe et tekstil med udgangspunkt i den svenske designer Viola Gråstens mønstre. Det ville Vuokko ikke, da hun ønskede at udvikle en egen original stil. Hendes kendetegn blev i første omgang ekstremt enkle, grafiske mønstre, hvor der var fokus på farven og det rytmiske samspil mellem vertikale og horisontale linier. Det ses eksempelvis i tekstilet Tiibet fra I tekstilet Indus ses en stærk inspiration fra den amerikanske maler Barnett Newman. Color field-maleren Barnett Newman skabte abstrakt kunst i intense mørke farver. Han ville gerne ryste publikum og få dem til at træde ind i en anden verden. Newman insisterede på billedets individualitet og forsøgte at eliminere enhver form for tilknytning til en absurd og fremmedgjort verden. Det er lige så meget beskuerens forestillingsevne og behov for at skabe mening uden for værket, han udfordrer, som det er kunstværkets egne formelle eller indholdsmæssige kvaliteter, der præsenteres. Vuokkos tekstil kan nok ikke tillægges samme betydningsindhold, men at hun har været optaget af Newman, er åbenlyst. Vuokko Nurmesniemi som modedesigner Vuokko Nurmesniemi blev Marimekkos første fuldtids modedesigner. Hun var optaget af modernismens enkelhed og stræben efter gode, komfortable og praktiske hverdagsprodukter og tøj. Hendes kjoler var ofte simple i deres snit og udformning, uprætentiøse og uden nogen form for snærende indskæringer, som man så det i 1950 ernes mode. Vuokko Nurmesniemi skabte tøj, der gav plads til kroppens frie udfoldelse tøj der ikke er fikseret på taljen, men i stedet understreger kroppens lange linier. Det ses eksempelvis i kjolen Kivalkamkko fra 1957, der er udført i stribet stof.tøjet, som Vuokko Nurmesniemi tegnede for Marimekko, skulle på samme måde som det funktionalistiske design have et tidløst udtryk, der gjorde, at det samme tøj kunne produceres år efter år, og at kunderne kunne gå med den samme kjole i flere år uden at føle sig umoderne. Hendes tøj kan ses som en form for anti-mode. Moden er normalt lagt an på at være bevidst omskiftelig med forskellige kollektioner, der meget hurtigt bliver umoderne. Men på trods af denne antimode-idé som Marimekko-tøjet hvilede på, blev det købt og brugt af flere modebevidste mennesker, heriblandt Jacqueline Kennedy. Senere, da ungdomsoprøret og studenteroprøret brød ud i 1968, blev Nurmesniemis stribede Jokapoika-skjorte (1956) taget som udtryk for de nye radikale, venstreorienterede idéer: Ned med professorvældet og ind med samfundsrelevante uddannelser og indflydelse til studenterne lød parolerne. Marimekko blev herved koblet til en oprørsk, kritisk intelligentsia uden egentlig selv at have lagt op til det.

9 9 Annika Rimala: Ryppypeppu, buksedragt, "iso Suomu" mønster, Annika Rimala Vuokko Nurmesniemi stoppede som designer hos Marimekko i 1960 og startede eget designfirma med navnet Vuokko. Designeren Annika Rimala (f. 1936) overtog hendes job. Først var det svært for hende at skulle leve op til Vuokko Nurmesniemi og samtidig skabe et eget udtryk. Men i 1961 foldede Annika Rimala sig for alvor ud med en ny profil. Hun skabte tøj med iøjnefaldende grafiske mønstre bygget op af enkle, organiske former i stærke pangfarver. Hendes tøj var bevidst funktionelt, da hun ønskede, at det skulle være til at hoppe, danse og sidde i. Annika Rimala var ligesom Maija Isola påvirket af 1960 ernes nye kultur med dens mod- og protestbevægelser og et ungdomsoprør mod the establishment og forældregenerationens værdier. Det var tiden for eksperimenterende livsformer, idéer om nye sociale fællesskaber samt kvinde- og seksualfrigørelse. Massekulturen og massemedierne fik på dette tidspunkt en meget stor udbredelse, og mange af tidens unge designere og arkitekter mente, at modernismen med sit rene, enkle og funktionelle udtryk var en elitær stil, der havde fjernet sig fra hverdagskulturen. Den amerikanske arkitekt og designer Robert Venturi satte i begyndelsen af 1960 erne ord på oprøret mod funktionalismen med parolen Less is a bore og kritiserede herved med en henvisning til arkitekten Mies van der Rohes berømte sentens Less is more modernismen for at være for pæn, steril og kedelig. En ny holdning til kroppen slog igennem i løbet af 1960 erne og resulterede i tætsiddende heldragter og utraditionelle indretninger af boligen. De borgerlige værdier blev forkastet til fordel for lyst og seksualitet. Psykedeliske farver og mønstre dukkede op med den nye frigjorthed og knyttede også an til beatmusik og eksperimenter med bevidsthedsudvidende stoffer. Denne 60 er-kultur satte også sine tydelige spor i Annika Rimalas mode og design, som er ekstremt kropslig i sit udtryk. Rimala designede også en lang række kjoler og regnfrakker i poppede, psykedelisk prægede mønstre. Annika Rimala. Tiira kjole; Iso Laine mønster, 1965, bomuld. Annika Rimala Passi kjole, Klaava mønster. 1967,Velour, bomuld. Annika Rimala, Vesihiisi regnfrakke; Kruuna mønster, voksbehandlet bomuld.

10 10 Funktionelle striber I slutningen af 1960 erne skabte Annika Rimala også mere funktionelle designs i form af stribede T-shirts inspireret af de amerikanske kulminearbejderes fra omkring år Rimala blev senere særlig kendt for dette stribede jerseytøj, der blev et symbol på finsk, tidløs unisex-mode. Disse stribede kollektioner blev hurtigt populære hos kreative og progressive forbrugere, på samme måde som Nørgaard på Strøget s klassiske, stribede T-shirts og bluser blev det i Danmark. Annika Rimala, Tasaraita T-shirts, , bomuld, polyester jersey. Fujiwo Ishimoto Fujiwo Ishimoto (f. 1941) kom til Finland fra Japan i Han arbejdede først for firmaet Decembre, som Armi Ratias søn Ristomatti Ratia var direktør for. I 1974 begyndte han at arbejde for Marimekko. Hans meget personlige stil gav Marimekko en tiltrængt fornyelse i 1970 erne og 1980 erne. Han var optaget af naturen og af abstrakt design. Hans design var på ingen måde så farverigt, spontant og sprudlende som de hidtidige designs. Han var inspireret af traditionelt asiatisk kunsthåndværk og tekstilkunst samt af finske traditioner og natur. Fujiwo Ishimoto. Taiga mønster, 1978, bomuld. Marimekko den nedadgående kurve vendes til succes Marimekko løb for alvor ind i problemer i slutningen af 1970 erne. Firmaet blev anklaget for ikke at være innovativt, men blot sælge de kendte designklassiskere, som Marimekko tidligere havde udviklet. I 1979 døde Armi Ratia. Firmaet blev derefter ledet af hendes børn. Marimekko havde ikke længere den gennemslagskraft, som det havde haft i 1950 erne, -60 erne og begyndelsen af -70 erne. Firmaet var på dette tidspunkt i færd med at blive opløst i en nedadgående spiral. I 1991 blev Kristi Paakkanen,en god ven af Armi Ratia,direktør.Da hun trådte til, var hun nødt til at sælge sit reklamebureau Womena, som hun havde grundlagt i protest mod den diskriminerende brug af kvinder i reklamer. Hun begyndte at stramme op på firmaet og droppede straks en lang række mønstre.til gengæld satte hun mønstre i produktion, som tidligere var blevet forkastet. Hun ansatte også nye designere som Ritva Falla og Teresa Moorhouse, der har genfundet tidligere tiders på én gang både enkle og samtidig udfordrende udtryk. I sommeren 2000 blev Maija Isolas storblomstrede Unikko/Poppy-mønstre brugt i en ny modeserie og dannede udgangspunkt for dekoration på tv-skærme, computermus, bestik, covers mm. Firmaet har haft stor succes med dette nye udvalg af varer og har åbnet nye butikker rundt omkring i verden. Marimekko er altså et populært mærke igen blandt såvel unge som ældre. Fujiwo Ishimoto, Lepo mønster, 1991, bomuld. Marimekko mønstre på computermus 2004, Kristina og Maija Isola "Poppy" mønstre som betræk på stol, som sengelinned og taske Foto:

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

TINE GÅR FOR HVIDT AF HANNE SØGAARD. FOTO: BIRGITTA WOLFGANG DREJER. LÆSERSERVICE SIDE 146-147. www.altfordamerne.dk ALT 12/2010

TINE GÅR FOR HVIDT AF HANNE SØGAARD. FOTO: BIRGITTA WOLFGANG DREJER. LÆSERSERVICE SIDE 146-147. www.altfordamerne.dk ALT 12/2010 TINE GÅR FOR HVIDT TINE KJELDSEN BLIVER MERE POSITIV, NÅR HUN FÅR LYS. DER- FOR HAR HUN VALGT AT INDRETTE FAMILIENS BOLIG HVIDT I HVIDT TILSAT NORDISK ENKELHED OG ETNISKE STREJF. OG SÅ HAR HUN I ØVRIGT

Læs mere

DANISH RETRO. - en hyldest til de ukendte hænder

DANISH RETRO. - en hyldest til de ukendte hænder DANISH RETRO - en hyldest til de ukendte hænder OM DANISH RETRO DANISH RETRO en hyldest til de ukendte hænder er et dansk design-brand, som producerer og markedsfører retro-stole fra 1940 erne og 50

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

spansk skønhed 108 BO BEDRE Nr. 7 2015. Af Cxxxxx. Foto Txxxxx

spansk skønhed 108 BO BEDRE Nr. 7 2015. Af Cxxxxx. Foto Txxxxx spansk skønhed Indretningsarkitekten Caroline Legrand bor i en lejlighed i London og arbejder over hele verden. Når kalenderen tillader det, søger hun tilflugt i sin feriebolig på Ibiza, hvor hun har indrettet

Læs mere

Kunstnere i Rebild - en præsentation

Kunstnere i Rebild - en præsentation Kunstnere i Rebild - en præsentation Rebild Kommune er kendt for et rigt, varieret og mangfoldigt kulturliv, som er udviklet i et frugtbart samspil mellem frivillige kulturaktører, initiativrige kulturinstitutioner

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme.

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme. Her begynder din bog om kunsthistorie. Den vil fortælle dig om en masse forskellige ismer. Det er et sjovt ord, ikke? Jeg kalder det ismer, fordi mange af perioderne i kunst-historien har et navn, der

Læs mere

KUBISMEN. Ca. 1907-1920. Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard

KUBISMEN. Ca. 1907-1920. Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard KUBISMEN Ca. 1907-1920 Af Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard Indhold Indhold... 2 Kubisme... 3 Kubismens kendetegn... 4 Kubismens 3 faser... 5 1907-1910; Geometrisk kubisme.... 5 1910-1912; Analytisk

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Pernille Corydon Jewellery 1

Pernille Corydon Jewellery 1 Pernille Corydon Jewellery 1 2 2015-16 e-104 n-401 n-100 r-104 r-400 r-148 Pernille Corydon Jewellery 3 Ny sæson. Ny inspiration. Nye tanker. Storbyens puls har altid fascineret mig. Diversiteten og det

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

MAGASINET. Blum og Balle DESIGNDUOEN NYHED BELYSNING. Tema BESØG INVENTARLAND Kom ind og hent inspiration og få ideer fra de mange miljøer!

MAGASINET. Blum og Balle DESIGNDUOEN NYHED BELYSNING. Tema BESØG INVENTARLAND Kom ind og hent inspiration og få ideer fra de mange miljøer! Design & Indretning Til kontorer Magasin 01/06 MAGASINET INDRETNING Spændende nyheder til kontorindretning fra designerne Busk og Hertzog FÅ BESØG AF VORES KONSULENTER vi indretter dig bedre! BELYSNING

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten MEDLEMSBLADET 2012 2013 Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten 32.000 besøgende og vor forening

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

Fredericia Furniture Designdreven ledelse

Fredericia Furniture Designdreven ledelse Fredericia Furniture Designdreven ledelse Fredericia Furniture er en af Danmarks førende møbelproducenter og blev etableret i 1911 af N. P. Ravnsø under navnet Fredericia Stolefabrik. I 1955 overtog Andreas

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / juni 2015 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design B Mette Maria

Læs mere

DANSK Design af Jens Quistgaard

DANSK Design af Jens Quistgaard DANSK Design af Jens Quistgaard Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Forenkling uden fattiggørelse det er mit motto

Læs mere

Ren minimalisme for ordensmennesker

Ren minimalisme for ordensmennesker Vibeke og Steffen von Monrath Bruun gik grundigt til værks, da de overtog et af de karakteri stiske Friis og Moltke-vinkelhuse på Tingstedet i Brabrand. Huset blev gennemrenoveret og fremstår i dag som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Design C Jeannette Mørdrup 14desc1

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 14/ juni 15 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf2 Design C Mette

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Anders Morgenthaler. Illustrator, interaktionsdesigner og filmskaber.

Anders Morgenthaler. Illustrator, interaktionsdesigner og filmskaber. Anders Morgenthaler Illustrator, interaktionsdesigner og filmskaber. Anders Morgenthaler er kendt for sin tegneseriestribe, Wulffmorgenthaler, og sine mange bøger og film. Han er uddannet interaktionsdesigner

Læs mere

Dette er emner jeg vil komme ind på i løbet af de ni dage på Bornholm.

Dette er emner jeg vil komme ind på i løbet af de ni dage på Bornholm. Rum og Bevægelse Hvad er form for en størrelse Kan en form være rumlig uden bevægelse? Hvilken betydning har perspektivets på en forms rumlighed? Hvad betyder profilen for en forms stoflighed? Hvad betyder

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom

5 gode DIY ideer til dig og din bolig. Af Henriette Villebro Riisom 5 gode DIY ideer til dig og din bolig Af Henriette Villebro Riisom Indholdsfortegnelse Fra gamle stole til smukke lysestager... 3 Blomsterskjuler af fiberbetonplade... 5 Nye møbler af dem du har i forvejen...

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

Andrei Kolkoutine: Georg og Dragen

Andrei Kolkoutine: Georg og Dragen NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 6/2011 Andrei Kolkoutine: Georg og Dragen Andrei Kolkoutine og Leif Sylvester 1 7/9-1 6/1 0 2011 Næstved Kunstforening Inviterer til ferniseringen

Læs mere

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave.

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Birk Centerpark 5 Tel. +45 87 55 05 00 teko@viauc.dk DK-7400 Herning CVR 30 77 30 47 www. Viauc.dk/teko Specialevalgs skema Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Navn: Ida Leerbæk

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Den populære, kegleformet spids er specielt egnet til:

Den populære, kegleformet spids er specielt egnet til: Den populære, Posca PC-1M med en ekstra-tynd spids er ideel til alle kreationer i småt format. Børn og voksne, nybegyndere og øvede alle elsker den, da den giver mulighed for farvelægning med præcision

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

» 31. Face a Face Her er brillen til punkeren.

» 31. Face a Face Her er brillen til punkeren. Messe Silmo i optimismens tegn Der en ny trend på vej. Det er blevet et kvalitetstegn at producere i Europa. Tyskerne er gået foran, men italienere og franskmænd er fulgt godt efter med at fremhæve, når

Læs mere

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

LYSnET møde Designskolen Kolding

LYSnET møde Designskolen Kolding LYSnET møde Designskolen Kolding Helle Rude Trolle & Vibeke Riisberg - D. 23.2 2012 Billeder fra denne præsentation må ikke benyttes uden tilladelse alt materiale er copy right kontakt hrt@dskd.dk & vri@dskd.dk

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Enkelt og funktionelt og med plads til den røde værktøjskasse

Enkelt og funktionelt og med plads til den røde værktøjskasse Stuen er lys, og indrettet enkelt og funktionelt. Langbordet har Adam tegnet og fået lavet. Understellet er lavet af en smed, og pladen er derefter tilpasset. Foldedørene ved altanen kan åbnes helt op,

Læs mere

PIET HEIN (1905-1996) BRUNO MATHSSON (1907-1988) ARNE JACOBSEN (1902-1971) DESIGN BESKRIVELSE GARANTI

PIET HEIN (1905-1996) BRUNO MATHSSON (1907-1988) ARNE JACOBSEN (1902-1971) DESIGN BESKRIVELSE GARANTI BORD SERIE Bordserien omfatter Super-Elliptiske og Super-Cirkulære borde designet af Piet Hein og Bruno Mathsson samt cirkulære, kvadratiske og rektangulære borde designet af Arne Jacobsen Inspirationen

Læs mere

Arne L. Hansen. Retrospektiv

Arne L. Hansen. Retrospektiv Inspirationsmateriale for folkeskole, gymnasium og hf Arne L. Hansen. Retrospektiv Vendsyssel Kunstmuseum 2. september 2011-1. januar 2012 Stålværk. Teglholmen, 1961. Om udstillingen Arne L. Hansen. Retrospektiv

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Nedenfor kan du se de kunstværker, som er indkøbt til udlodning ved den kommende generalforsamling d. 17. marts 2011. Bodil Tobiesen er uddannet maler fra

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

MILJØ & Tests GARANTI

MILJØ & Tests GARANTI OXFORD Den originale udgave af Oxford stolen blev designet til professorerne på St Catherine s College i Oxford Stolens ekstra høje ryg fremstod som et symbol på prestige og skabte sit helt eget rum Professorstolen

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Grafisk Design. Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter.

Grafisk Design. Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter. Brainstorms Brainstorms INSPIRATION Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter. Sjovt med skråtstillet, skaber dynamik i opslaget. Fed taleboble til små-annoncer.

Læs mere

Auktionshuset Bruun Rasmussen

Auktionshuset Bruun Rasmussen CASE Auktionshuset Bruun Rasmussen 38-årige ALEXA BRUUN RASMUSSEN er PR-ansvarlig og sølvspecialist hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Hun har egentlig altid vidst, at hun skulle ind i familiens auktionshus,

Læs mere

ndividuelle jeans i standardiserede størrelser

ndividuelle jeans i standardiserede størrelser Artikel Af Anja Bisgaard Gaede My Star Denim & Uniqsize ndividuelle jeans i standardiserede størrelser Den tidligere ejer af Merrytime Claus Rusberg har knækket koden til, hvordan butikker kan servere

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere