Marimekko historien om et nordisk brand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marimekko historien om et nordisk brand"

Transkript

1 Marimekko historien om et nordisk brand

2 2 Tekstil- og tøjfirmaet Marimekko er en af Finlands mest kendte designvirksomheder. Firmaet blev grundlagt i 1951 af den visionære, designuddannede Armi Ratia ( ). Annika Rimala: Piilo"-kjole, Linssi, mønster af Kaarina Kellomäki, 1966, foto: Marimekko. Maija Isola: Unikko mønster, 1964, tryk på Bomuld, foto: Marimekko. Marimekkos farvestærke bolig- og beklædningstekstiler og modedesign blev og er kendt i hele verden og var stærkt medvirkende til at revolutionere moderne trykte stoffer og beklædningsdesign i erne. Gennem et ihærdigt samarbejde mellem industrien og kunsthåndværket skabte Finland en designprofil, der er kendetegnet af på én gang enkle former, materialebevidsthed og ornamentik. Det skete med arkitekter og designere som Alvar Aalto, Kaj Franck,Tapio Wirkkala og Timo Sarpaneva, der bl.a. virkede ved glasværket Iittala og keramikfabrikken Arabia. Marimekko var fra sin etablering forud for sin tid, ikke blot med de udfordrende, stormønstrede stoffer i klare farver og med sit ukonventionelle modedesign, men også i sin ledelsesstrategi. Firmaet har altid været ledet af kvinder. Armi Ratia ledede Marimekko indtil sin død i 1979, og selvom hun egenhændigt tog de store beslutninger, formåede hun alligevel at fremelske en sprudlende og kreativ atmosfære for sine designere. Armi Ratia udviklede sammen med designeren Vuokko Nurmesniemi op gennem 1950 erne en modestrategi, der drejede sig om at skabe tøj til de selvstændige, frigjorte kvinder. Tøjet blev designet i naturmaterialer inspireret af funktionalismens idéer om enkelhed, komfort og tidløshed. Men Marimekkos design har haft en lang tids fascinationskraft, fordi det udgør et sammensat univers. Marimekko trækker på meget forskelligartede inspirationskilder: abstrakt kunst, popkunst, ornamenter, byliv, funktionalisme, eksotisisme, renhed modsatrettede elementer, der giver Marimekkos design en særlig rigdom. Kundekredsen var oprindelig kvinder, for hvem modetrends ikke havde så stor betydning, som ikke ville bruge for megen tid på tøj, men som på den anden side gerne ville have tøj, der var behageligt at have på og som var utraditionelt. Det lykkedes for Marimekko i en sådan grad, at tøjet blev en slags intellektuel uniform i 1960 erne. På det tidspunkt var Marimekko også begyndt at arbejde med tøj til mænd. Marimekko har i det nye årtusind oplevet en fornyet interesse, og nogle af de ældre designs er blevet genoptrykt til glæde for et nyt og ungt publikum. Enkelte af disse designs som f.eks. Maija Isolas berømte valmuemønster Unikko/Poppy fra 1965 er blevet redesignet i ti nye farver af datteren Kristina Isola i Firmaets designstrategi har fået fornyet styrke gennem nye designere som Ritva Falla og Teresa Moorhouse, der har genfundet tidligere tiders på én gang både enkle og samtidig udfordrende udtryk.

3 3 Maijo Isola: Keisarinkruunu mønster Bomuld. Grundlæggelsen af Marimekko Marimekkos historie begynder i efterkrigstidens Finland. Denne genopbygningsperiode var præget af et stort behov for nye varer og design. Firmaet blev grundlagt af Armi Ratia, der havde studeret på Helsinki Institut for Industrielt Design Inspireret af læreren Arthur Brummer var hun optaget af at bringe kunst, kunsthåndværk og industriproduktion sammen i et frugtbart, eksperimenterende møde. Da Armi Ratia var færdig med sin uddannelse, vendte hun tilbage til hjembyen Keralia. Her startede hun en virksomhed med vævede tekstiler til møbler og boligen. I 1939 invaderede russerne Keralia, og mange indbyggere måtte flytte til andre dele af landet. Armi Ratia flyttede tilbage til Helsinki og arbejdede syv år på et reklamebureau. I 1949 overtog hun sammen med sin mand,viljo Ratia, en lille tekstilvirksomhed ved navn Printex, som blandt andet producerede blomstermønstrede tekstiler. I 1951 startede hun firmaet Marimekko. Selve ordet Marimekko er sammensat af ordet mekko, der på finsk betyder en lille piges kjole, og Mari, der er et anagram for Armi altså Marimekkos grundlægger Armi Ratia. Armi Ratia satsede med Marimekko på at skabe en form for gesamtkunstværk, med både tøj og møbeltekstiler. Marimekko åbnede den første butik i Snart fulgte en række af andre butikker, først i Finland og siden i udlandet. Marimekko kom også snart med på internationale udstillinger som f.eks. Design in Scandinavia i 1954 og Milano-triennalerne i 1954 og Fra 1953 promoveredes designet også i USA. Marimekko var i progressiv vækst fra 1950 erne til slutningen af 1970 erne, hvor det begyndte at gå ned ad bakke. I dag er firmaet igen inde i en succesfuld vækstperiode. Carl Larsson: Familiejul ved Sundholm. Sverige, Akvarel. Foto: Marimekko. Marimekkos inspirationskilder Armi Ratia hentede stor inspiration fra svensk kunstindustri, der satte fokus på det komfortable og smukke hjem. Hun var inspireret af Gregor Paulssons idé om, at kunstindustriens opgave er at skabe bedre hverdagsvarer. Denne svenske forståelse for at skabe et komfortabelt og smukt hjem kommer også til udtryk i maleren Carl Larssons bog Ett hem i Dalarne (1897), som har haft stor betydning for indretningskulturen i Sverige og Finland med tekstiler og møbler i et enkelt og lyst design. En anden stor inspirationskilde for Marimekko var NK:s Textilkammare, der blev skabt af stormagasinet Nordiska Kompaniet i Stockholm. Textilkammaret var et tekstilstudio, ledet af den anerkendte svenske tekstilkunstner Astrid Sampe ( ). Dette studio kom til at stå bag en lang række banebrydende tektildesigns, bl.a. af danske Arne Jacobsen. Astrid Sampe skabte også selv en række tekstiler, der udmærker sig ved deres kontrollerede, geometriske mønstre og dynamiske farvesammensætninger. Den svenske tekstildesigner Viola Gråsten ( ), som blev født i Finland, var en af Armi Ratias yndlingsdesignere. Hun blev ansat af Astrid

4 4 Sampe fra Textilkammaret til at udvikle ryatæpper. I slutningen af 1940 erne kom hendes farvestærke tekstiltryk i produktion. Hun fornyede tekstilkunsten med nye forbudte farvesammensætninger, som ikke var set før, f.eks. blå og grøn samt orange og cerise disse farvesammensætninger blev kaldt for gråstenfarver. Hendes mønstre var strukturerede, men sprudlende og levende inspireret af den abstrakte kunst. Viola Gråsten: Oomph mønster, Nordiska Kompaniet, Stockholm, 1952, foto: Rösska Museet, Gøteborg, Sverige. Inspirationen fra franske kunsttekstiler Inspirationen fra franske tekstiler ses også hos Marimekko. Den franske maler Raoul Dufy ( ) skabte mange tekstildesigns, men dette aspekt af hans virke er forholdsvist ukendt. Raoul Dufy skabte mere 2000 tekstil- og kjolemønstre, først i samarbejde med modeskaberen Paul Poiret, siden i samarbejde med silkefirmaet Bianchini-Ferier. Dufy arbejdede med store abstrakte, grafiske mønstre, der er sprudlende, livfulde og organiske. Dufy havde studeret kunst hos den franske maler Pierre Bonnard og skabte en række malerier af bl.a. palmer og væddeløbsscener, der kan ses i forlængelse af impressionismen og fauvismen. Hans mønstre er livfulde og stormønstrede ligesom nogle af de vigtigste af Marimekkos tekstiler. Dufys tekstiler er som stråler af solskin på en varm dag; de var påvirkede af modeindustrien, med et strejf af glæde og spontanitet, som ikke var set før, skrev Sonia Delaunay i Raoul Dufy: Grand Feuillages, mønster for Bianchini- Férier, ca. 1920,Victorian and Albert Museum. Foto: Victorian and Albert Museum. Sonia Delaunay En anden vigtig inspirationskilde var kunstneren Sonia Delaunays ( ) tekstilmønstre. Sonia Delaunay overførte kvaliteter fra billedkunstens område til de tekstile mønstre, der herved blev mere levende og spontane i deres udtryk end de mere traditionelle tekstiler. I 1910 giftede hun sig med kunstneren Robert Delaunay. De udviklede i fællesskab den kunstneriske udtryksform orfisme (1911), som var kendt for stærke farver og geometriske former. Sonia Delaunays levende, abstrakte mønstre i klare farver og hendes idéer om at integrere mønster og kjole blev genoptaget af Marimekko 30 år senere. Sonia Delaunay, tegning til tekstilt mønster, 1920 erne. Fra Sonia Delaunay, "Tapis et Tissus", Lárt international d aujourd hui, vol 15 plate 13.

5 5 MARIMEKKOS TEKSTIL OG MODE En præsentation af Marimekkos væsentligste designere og deres design Sonia Delaunay, tegning til tekstilt mønster, 1920 erne. Fra Sonia Delaunay, Tapis et Tissus, Lárt international d aujourd hui, vol 15 plate 13. Maija Isola Allerede i 1949 ansatte Armi Ratia Maija Isola ( ) som fuldtidsdesigner for Printex. Da hun startede Marimekko, forsatte Maija Isola som designer. På dette tidspunkt var hun blot 22 år gammel. Maija Isola var både tekstildesigner og maler. Hendes designs, der tæller mere and 500 trykte mønstre, spillede en meget vigtig rolle i opbygningen af Marimekko. Hun var optaget af intense farver, mikromønstre og store skulpturelle mønstre. Inspirationen til disse mønstre kom i høj grad fra den moderne abstrakte kunst. I sine unge år beundrede hun Matisse, Picasso og Chagall. I 1960 erne blev hun stærkt inspireret af en række amerikanske abstrakte malere: Mark Rothko, Morris Louis, Barnett Newman og Frank Stella, som alle var optaget af det enkle, abstrakte, grafisk prægede udtryk, med fokus på fladen, formrepetition og intense farver. Plantesilhuetter I 1957 skabte Maija Isola en serie af plantemønstre. Hun brugte en fotografisk teknik, hvor silhuetter af pressede planter bliver projekteret over på papir, som danner udgangspunkt for det afsluttende filmtryk på stoffet. Maija Isola arrangerede disse planteformer til mønstre og arbejdede med overlapninger, hvilket er med til at give fornemmelse af skygger og transparens. Idéen til disse naturtryk fik hun blandt andet fra sin datter, der i skolen fik til opgave at indsamle og presse planter. Denne planteserie var hendes første komplette serie af tekstiler og blev kaldt Luonto. Arne Jacobsen, Rågeflok, brun.trykt tekstil, Kunstindustrimuseet. Foto: Pernille Klemp Den danske arkitekt Arne Jacobsen skabte også naturinspirerede mønstre i 1940 erne og -50 erne. Maija Isola: Sananjalka (bregne) mønster, fra Luonto serien, , Foto: Marimekko. Arne Jacobsen, Råger i træer. trykt tekstil, 1950 erne Kunstindustrimuseet. Foto: Pernille Klemp. Ornamentti-serie I slutningen af 1950 erne begyndte Maija Isola at interessere sig for russisk og slovensk folkekunst. Denne interesse for Sovjetunionen og Østeuropa var i det hele taget voksende på dette tidspunkt i Finland. Der blev udviklet programmer for kulturel udveksling mellem Finland og de slaviske lande, og der opstod en interesse for slavisk musik mm. Ornamentti-serien kan også ses som en reaktion mod modernismens rene og klare æstetik. Modernismens indtog i begyndelsen af 1900-tallet gjorde op med det fortællende ornament. Håndværket blev fortrængt af industrien, og håndens snirklede ornamenter forsvandt til fordel for den rene flade, den enkle konstruktion og den rette vinkel. Den østrigske arkitekt Adolf Loos skrev i 1908 artiklen Ornament og forbrydelse, hvori han forudser, at den nye tidsalders masseproduktion og teknologi vil erstatte

6 6 håndværket og derigennem frisætte mennesket fra det slidsomme arbejde. Kulturens evolution er ensbetydende med eliminering af ornamentet fra brugsgenstanden. Ornamentet er spildt arbejdskraft og dermed spildt sundhed. (Adolf Loos i Ornament og forbrydelse, 1908) Maijo Isola: Tantsu mønster, bomuldsstof,1960, foto: Marimekko. Enhed, konstruktionsmæssig klarhed og rationelle produktionsprocesser blev modernismens altovervejende kendetegn. Maija Isola ønskede ikke blot enhed og klarhed, men også kompleksitet,og hun så ornamentet som sådant som et komplekst fænomen. Ornamentet indeholder en værdifuld og fortællende form, der knytter an til håndværk, tradition og tydeliggørelsen af kulturelle mønstre. Maijo Isola lavede også en serie ud fra europæiske håndvævede tekstiler med barokke motiver, de såkaldte Barokki-tekstiler. I Barokki-serien ses forskellige stiliserede plantemotiver, inspireret af mønstre fra italiensk brokade fra 1700-tallet. Det barokke formsprog står i modsætning til Renæssancens og modernismens afbalancerede, afklarede, tilbageholdende og stramme formverden, der henvender sig til fornuften. Barokkens karakteristika er, at den taler til sanserne og fantasien, den vil fortrylle ved at insistere på bevægelse, dynamik, kontraster, spil mellem lys og skygge og ved at være teatralsk og dramatisk. Maijo Isola: Pido mønster, bomuldsstof, 1960, foto: Marimekko. Makromønstre I den anden ende af Maija Isolas kunstneriske spektrum er hendes såkaldte makromønstre. Her kan Jonas-mønstre (1961), der tæller 8 designs, ses som et godt eksempel. De blev skabt, ved at Isola stod op med en lang pensel og nogle stole og udrullede papirer på en række af store borde. Imens hun arbejdede, hørte hun musik, hvilket var med til at give de kalligrafiske mønstre et spontant, rytmisk og dramatisk præg. Arkitekt-serien Arkitekt-serien består af en serie af makromønstre, som er skabt til boligen eller det offentlige rum. Seriens navn hentyder altså til brugen og ikke til en særlig arkitektagtig karakter. Mønstrene er store, farverige og spontane i deres udtryk. Maijo Isola: Fandango mønster, bomuldsstof, 1962, foto: Marimekko.

7 7 Unikko-mønstret 1965 Dette populære valmuemønster skabte Maija Isola, efter at Armi Ratia i 1964 havde proklameret, at blomstermønstre ikke nogensinde skulle indgå i Marimekkos design. Maija Isola accepterede ikke regler eller restriktioner, og i protest designede hun en hel kollektion af storblomstrede mønstre. I dag er Unikko/Poppo, blomstermønstre, mere populære end nogensinde før. Maija Isola har ladet sig inspirere af tidens pop-design i glade farver. Ligesom pop-designet har hun skabt et fladt, skærmagtigt udtryk og mønstre i store skalaer. Unikko gør op med blomstret ungpigeromantik i sarte lyse farver, som dominerede i 1950 erne. Det består af overdimensionerede blomster i pangfarver. For den ældre generation var det utænkeligt at blande farverne på den måde. Rød kombineret med orange og lyserød brød med al æstetisk opfattelse og farveharmoni i boligindretningen i 1950 erne. Maijo Isola: Unikko, mønster, bomuldsstof, 1964, foto: Marimekko. Blomsterne indfanger også en form for essens af 1960 ernes kunstneriske og sociale klima. Ungdomsoprøret bestod af en række forskellige antiautoritære tendenser og idéer og kan konkret ses som en reaktion imod bl.a. atomvåben, Vietnamkrigen, kapitalismen og forbrugersamfundet. Samtidig var der fokus på at skabe et alternativ til det bestående samfund i form af fx kollektiver. For hippierne blev netop blomsten et nyt symbol og våben. De var blomsterbørn og ønskede Flower Power. Jasper Johns, Skydeskive, 1955, USA, foto: Meloni-mønster Maijo Isolas arbejder i Meloni-serien med abstrakte motiver og med det, man kunne kalde for essensen af design, vandmelonen, er her transformeret til en abstrakt oval form med overvældende farvesammensætninger. I Meloni-motivet ses også en reference til den amerikanske maler Jasper Johns, der i 1955 skabte et skydeskivemotiv, som både har en popagtigt nem aflæselighed, men som også symboliserer et politisk indhold. USA havde et par år tidligere afsluttet Koreakrigen. Maija Isola eksperimenterede hele sit liv med tekstiler. I perioden arbejde hun sammen med datteren Kristina Isola. De udviklede mikro- og makromønstre: geometrisk abstrakte og stiliserede blomstermønstre. Maija og Kristina Isolas design har haft en kolossal betydning for opbygningen af Marimekkos identitet. Mønstrene har haft en nærmest magnetisk virkning på mange, og det har betydet, at de den dag i dag har en fascinationskraft også for yngre generationer. Maijo Isola, Melooni mønster, 1963, bomuldsstof, foto: Marimekko.

8 8 Vuokko Nurmesniemi: Tiibet mønster, 1953, bommuldsstof, foto: Marimekko. Vuokko Nurmesniemi: Indus 1953, bomuldsstof, foto: Marimekko. Barnett Newman: Adam, ,Tabte Purshased 1968 ARS, NY et DACS, Londres, Vuokko Nurmesniemi: kjole, 1957, Piccolo mønster Ægskulpturen bag ved er skabt af Iimari Tapiovaara. Vuokko Nurmesniemi: Jokapoika skjorte, 1956, Armi Raita og en model er iklædt Jokapoika shirts, i slutningen af 1960 erne Vuokko Nurmesniemi skaber af Marimekko-mode Vuokko Nurmesniemi (f. 1930) arbejdede for Marimekko i perioden Hun var uddannet keramiker fra Helsinki Institut for Industriel Design, men fik sideløbende interesse for tekstiler. Armi Ratia, leder af Marimekko, satte Vuokko Nurmesniemi til at designe et tekstil med udgangspunkt i den svenske designer Viola Gråstens mønstre. Det ville Vuokko ikke, da hun ønskede at udvikle en egen original stil. Hendes kendetegn blev i første omgang ekstremt enkle, grafiske mønstre, hvor der var fokus på farven og det rytmiske samspil mellem vertikale og horisontale linier. Det ses eksempelvis i tekstilet Tiibet fra I tekstilet Indus ses en stærk inspiration fra den amerikanske maler Barnett Newman. Color field-maleren Barnett Newman skabte abstrakt kunst i intense mørke farver. Han ville gerne ryste publikum og få dem til at træde ind i en anden verden. Newman insisterede på billedets individualitet og forsøgte at eliminere enhver form for tilknytning til en absurd og fremmedgjort verden. Det er lige så meget beskuerens forestillingsevne og behov for at skabe mening uden for værket, han udfordrer, som det er kunstværkets egne formelle eller indholdsmæssige kvaliteter, der præsenteres. Vuokkos tekstil kan nok ikke tillægges samme betydningsindhold, men at hun har været optaget af Newman, er åbenlyst. Vuokko Nurmesniemi som modedesigner Vuokko Nurmesniemi blev Marimekkos første fuldtids modedesigner. Hun var optaget af modernismens enkelhed og stræben efter gode, komfortable og praktiske hverdagsprodukter og tøj. Hendes kjoler var ofte simple i deres snit og udformning, uprætentiøse og uden nogen form for snærende indskæringer, som man så det i 1950 ernes mode. Vuokko Nurmesniemi skabte tøj, der gav plads til kroppens frie udfoldelse tøj der ikke er fikseret på taljen, men i stedet understreger kroppens lange linier. Det ses eksempelvis i kjolen Kivalkamkko fra 1957, der er udført i stribet stof.tøjet, som Vuokko Nurmesniemi tegnede for Marimekko, skulle på samme måde som det funktionalistiske design have et tidløst udtryk, der gjorde, at det samme tøj kunne produceres år efter år, og at kunderne kunne gå med den samme kjole i flere år uden at føle sig umoderne. Hendes tøj kan ses som en form for anti-mode. Moden er normalt lagt an på at være bevidst omskiftelig med forskellige kollektioner, der meget hurtigt bliver umoderne. Men på trods af denne antimode-idé som Marimekko-tøjet hvilede på, blev det købt og brugt af flere modebevidste mennesker, heriblandt Jacqueline Kennedy. Senere, da ungdomsoprøret og studenteroprøret brød ud i 1968, blev Nurmesniemis stribede Jokapoika-skjorte (1956) taget som udtryk for de nye radikale, venstreorienterede idéer: Ned med professorvældet og ind med samfundsrelevante uddannelser og indflydelse til studenterne lød parolerne. Marimekko blev herved koblet til en oprørsk, kritisk intelligentsia uden egentlig selv at have lagt op til det.

9 9 Annika Rimala: Ryppypeppu, buksedragt, "iso Suomu" mønster, Annika Rimala Vuokko Nurmesniemi stoppede som designer hos Marimekko i 1960 og startede eget designfirma med navnet Vuokko. Designeren Annika Rimala (f. 1936) overtog hendes job. Først var det svært for hende at skulle leve op til Vuokko Nurmesniemi og samtidig skabe et eget udtryk. Men i 1961 foldede Annika Rimala sig for alvor ud med en ny profil. Hun skabte tøj med iøjnefaldende grafiske mønstre bygget op af enkle, organiske former i stærke pangfarver. Hendes tøj var bevidst funktionelt, da hun ønskede, at det skulle være til at hoppe, danse og sidde i. Annika Rimala var ligesom Maija Isola påvirket af 1960 ernes nye kultur med dens mod- og protestbevægelser og et ungdomsoprør mod the establishment og forældregenerationens værdier. Det var tiden for eksperimenterende livsformer, idéer om nye sociale fællesskaber samt kvinde- og seksualfrigørelse. Massekulturen og massemedierne fik på dette tidspunkt en meget stor udbredelse, og mange af tidens unge designere og arkitekter mente, at modernismen med sit rene, enkle og funktionelle udtryk var en elitær stil, der havde fjernet sig fra hverdagskulturen. Den amerikanske arkitekt og designer Robert Venturi satte i begyndelsen af 1960 erne ord på oprøret mod funktionalismen med parolen Less is a bore og kritiserede herved med en henvisning til arkitekten Mies van der Rohes berømte sentens Less is more modernismen for at være for pæn, steril og kedelig. En ny holdning til kroppen slog igennem i løbet af 1960 erne og resulterede i tætsiddende heldragter og utraditionelle indretninger af boligen. De borgerlige værdier blev forkastet til fordel for lyst og seksualitet. Psykedeliske farver og mønstre dukkede op med den nye frigjorthed og knyttede også an til beatmusik og eksperimenter med bevidsthedsudvidende stoffer. Denne 60 er-kultur satte også sine tydelige spor i Annika Rimalas mode og design, som er ekstremt kropslig i sit udtryk. Rimala designede også en lang række kjoler og regnfrakker i poppede, psykedelisk prægede mønstre. Annika Rimala. Tiira kjole; Iso Laine mønster, 1965, bomuld. Annika Rimala Passi kjole, Klaava mønster. 1967,Velour, bomuld. Annika Rimala, Vesihiisi regnfrakke; Kruuna mønster, voksbehandlet bomuld.

10 10 Funktionelle striber I slutningen af 1960 erne skabte Annika Rimala også mere funktionelle designs i form af stribede T-shirts inspireret af de amerikanske kulminearbejderes fra omkring år Rimala blev senere særlig kendt for dette stribede jerseytøj, der blev et symbol på finsk, tidløs unisex-mode. Disse stribede kollektioner blev hurtigt populære hos kreative og progressive forbrugere, på samme måde som Nørgaard på Strøget s klassiske, stribede T-shirts og bluser blev det i Danmark. Annika Rimala, Tasaraita T-shirts, , bomuld, polyester jersey. Fujiwo Ishimoto Fujiwo Ishimoto (f. 1941) kom til Finland fra Japan i Han arbejdede først for firmaet Decembre, som Armi Ratias søn Ristomatti Ratia var direktør for. I 1974 begyndte han at arbejde for Marimekko. Hans meget personlige stil gav Marimekko en tiltrængt fornyelse i 1970 erne og 1980 erne. Han var optaget af naturen og af abstrakt design. Hans design var på ingen måde så farverigt, spontant og sprudlende som de hidtidige designs. Han var inspireret af traditionelt asiatisk kunsthåndværk og tekstilkunst samt af finske traditioner og natur. Fujiwo Ishimoto. Taiga mønster, 1978, bomuld. Marimekko den nedadgående kurve vendes til succes Marimekko løb for alvor ind i problemer i slutningen af 1970 erne. Firmaet blev anklaget for ikke at være innovativt, men blot sælge de kendte designklassiskere, som Marimekko tidligere havde udviklet. I 1979 døde Armi Ratia. Firmaet blev derefter ledet af hendes børn. Marimekko havde ikke længere den gennemslagskraft, som det havde haft i 1950 erne, -60 erne og begyndelsen af -70 erne. Firmaet var på dette tidspunkt i færd med at blive opløst i en nedadgående spiral. I 1991 blev Kristi Paakkanen,en god ven af Armi Ratia,direktør.Da hun trådte til, var hun nødt til at sælge sit reklamebureau Womena, som hun havde grundlagt i protest mod den diskriminerende brug af kvinder i reklamer. Hun begyndte at stramme op på firmaet og droppede straks en lang række mønstre.til gengæld satte hun mønstre i produktion, som tidligere var blevet forkastet. Hun ansatte også nye designere som Ritva Falla og Teresa Moorhouse, der har genfundet tidligere tiders på én gang både enkle og samtidig udfordrende udtryk. I sommeren 2000 blev Maija Isolas storblomstrede Unikko/Poppy-mønstre brugt i en ny modeserie og dannede udgangspunkt for dekoration på tv-skærme, computermus, bestik, covers mm. Firmaet har haft stor succes med dette nye udvalg af varer og har åbnet nye butikker rundt omkring i verden. Marimekko er altså et populært mærke igen blandt såvel unge som ældre. Fujiwo Ishimoto, Lepo mønster, 1991, bomuld. Marimekko mønstre på computermus 2004, Kristina og Maija Isola "Poppy" mønstre som betræk på stol, som sengelinned og taske Foto:

Marie Gudme Leths livsværk

Marie Gudme Leths livsværk K A N O N FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Marie Gudme Leths livsværk KANON FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Marie Gudme Leths livsværk 2 Stoftrykkeren Marie Gudme Leth (1895-1997) var blandt pionererne, der omkring

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord.

Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord. Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord. Det er smukke omgivelser med å og fjord, med dale og bakker, som er omgivet af bøgeskove, der tidligt om foråret har et bunddække af poesiens blå blomst, som består

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 SIGNATURE CHAIR KOMFORT OG ELEGANCE every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG. Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold

Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG. Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold DEN PSYKEDELISKE PLAKAT LSD, Ungdomsoprør og en ny måde at betragte kunst på, var baggrund for

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Faaborgstolen, der generelt anses for at være den første danske moderne designklassiker, blev startskuddet til en ny æra for dansk design og skabte

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

tækkers visuelle univers

tækkers visuelle univers tækkers visuelle univers inspiration og udvikling 2006 Fra skovens skygge til coorporate identity En sommernat i skoven mellem teltdug og fuldmånen stod skyggen af et egeblad. En silhuet, en form, en fortælling,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter?

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter? Afsnit 1 Smukt og grimt 1. Hvem er Arne Jacobsen? 2. Hvornår levede han? 3. Nævn nogle af de store ting, han er kendt for. 4. Hvilke små ting er han kendt for? 5. Hvad synes du om stolen Ægget? 6. Hvad

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

RAGNAR. - en verden af kvalitet, kunst og design. Tekst Trine Hedegård Jensen, Foto: Skott

RAGNAR. - en verden af kvalitet, kunst og design. Tekst Trine Hedegård Jensen, Foto: Skott 38 Vol #19 Sommer 2009 RAGNAR - en verden af kvalitet, kunst og design Tekst Trine Hedegård Jensen, Foto: Skott Det føles blødt og rart robust og maskulint den sorte rem i naturgummi fremstår som den perfekte

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Politiken Kultur KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Gunnar Aagaard Andersen formåede at kombinere billedkunst og design SLIDT. Skumsofaen har

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

DESIGNER I BUTIKKEN VANDRET VÆRKSTED DORTHE MERETE LYKKE JENSEN PÅ! MARIA LOUISE ARVEDSSON LINE DYRHOLM JULIE BACH

DESIGNER I BUTIKKEN VANDRET VÆRKSTED DORTHE MERETE LYKKE JENSEN PÅ! MARIA LOUISE ARVEDSSON LINE DYRHOLM JULIE BACH DESIGNER I BUTIKKEN DORTHE MERETE LYKKE JENSEN PÅ! VANDRET VÆRKSTED MARIA LOUISE ARVEDSSON LINE DYRHOLM JULIE BACH Velkommen til Højkant Højkant er en designbutik, som også indeholder "Vandret Værksted"

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne Den røde farve lægger op til bevægelse Specialdesignet legehus på Ørestad Skole, København Udviklet i samarbejde med CORE Arkitekter OM HØJER MØBLER Højer Møbler er

Læs mere

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Former, farver og figurer, Geometri for de mindste Lærervejledning til gå-selv-guide Fagområde: Matematik Målgruppe: 1.-3. klasse Lærervejledning

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

PROCESDOKUMENT POP ART

PROCESDOKUMENT POP ART PROCESDOKUMENT POP ART INDHOLD Side 1. PROCESDOKUMENT POP ART 2. TEKST OM POP ART 3. STILARTENS Kendetegn 4. STILARTENS Farver 5. STILARTENS Kunstnere 6. MÅLGRUPPEVALG Persona Peter Rud Frankild MMD16Gruppe

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Introduktion. Kære underviser

Introduktion. Kære underviser En lærerguide Introduktion Kære underviser I perioden 16. august til 28. september 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en stor retrospektiv udstilling med unikke værker og installationer skabt

Læs mere

woodlines af naja utzon popov tæppekollektion eksklusivt for carl hansen & søn

woodlines af naja utzon popov tæppekollektion eksklusivt for carl hansen & søn woodlines af naja utzon popov tæppekollektion eksklusivt for carl hansen & søn kollektionen woodlines Den danske multikunstner Naja Utzon Popov har skabt en ny tæppekollektion eksklusivt for Carl Hansen

Læs mere

Lokalbanken fylder 90 år

Lokalbanken fylder 90 år Lokalbanken fylder 90 år og forærer kunst til borgerne tid til nærvær Forord Lokalbanken har fornøjelsen af at præsentere 11 kunstværker, der er blevet indkøbt i anledning af bankens 90-års fødselsdag.

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse Der undervises i håndarbejde på 1-8 klassetrin. Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde

Læs mere

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Former, farver og figurer, Geometri for de mindste Lærervejledning til gå-selv-guide Fagområde: Matematik Målgruppe: 1.-3. klasse Lærervejledning

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

CH22 LOUNGESTOL Design: Hans J. Wegner

CH22 LOUNGESTOL Design: Hans J. Wegner CH22 LOUNGESTOL Design: Hans J. Wegner BESKRIVELSE Carl Hansen & Søn har genskabt Hans J. Wegners tidlige design, CH22 loungestolen, der er det første design Wegner udførte for Carl Hansen & Søn tilbage

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Indskoling, mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser Maria Lassnig At male med kroppen 18/11 2016 26/2 2017 Om undervisningsmaterialet Dette er et undervisningsmateriale om særudstillingen

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

DANISH RETRO. - en hyldest til de ukendte hænder

DANISH RETRO. - en hyldest til de ukendte hænder DANISH RETRO - en hyldest til de ukendte hænder OM DANISH RETRO DANISH RETRO en hyldest til de ukendte hænder er et dansk design-brand, som producerer og markedsfører retro-stole fra 1940 erne og 50

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm Billeder på fremtidens psykiatri Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013 Rønnebæksholm Du står med et kunstkatalog i hånden! Kataloget er udgivet i forbindelse med kunstudstillingen på Verdens Mentale Sundhedsdag

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Aalborg Airport Hotel

Aalborg Airport Hotel Aalborg Airport Hotel Velkommen til Aalborg Airport Hotel! Introduktion Aalborg Airport Hotel slog dørene op den 1. oktober 2014 til et helt nyt og top moderne hotel. Hotellet ligger tæt på Aalborg Lufthavn

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning funky Futurisme Motorer og maskiner, racerbiler og flyvemaskiner, turbiner og stempler! De italienske avantgardekunstnere, der skabte futurismen i starten af 1900-tallet, var forelskede i fremtiden og

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR Katalog 2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR ØMME KÆRTEGN H = 18 cm Januar Lene Purkær Fabriksparken 9 9230 Svenstrup J Tel: 9831 8081 www.lenepurkaer.dk Skulpturer, der afspejler en kærlighed til livet.

Læs mere

MAGASINET. Blum og Balle DESIGNDUOEN NYHED BELYSNING. Tema BESØG INVENTARLAND Kom ind og hent inspiration og få ideer fra de mange miljøer!

MAGASINET. Blum og Balle DESIGNDUOEN NYHED BELYSNING. Tema BESØG INVENTARLAND Kom ind og hent inspiration og få ideer fra de mange miljøer! Design & Indretning Til kontorer Magasin 01/06 MAGASINET INDRETNING Spændende nyheder til kontorindretning fra designerne Busk og Hertzog FÅ BESØG AF VORES KONSULENTER vi indretter dig bedre! BELYSNING

Læs mere

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E G R Ø N LA N D S K N 6 Y. R S G P T R A M F B I K R A 2 F 0 A 0 8 N N S T R G R 4. B I J R A T N H U A H R 2 O 0 V 0 9 I N D H O L D 3 4 6 7 8 10 14 18 20 20 20 22 F O R O R D G R Ø N L A N D S K S T R

Læs mere

TINE GÅR FOR HVIDT AF HANNE SØGAARD. FOTO: BIRGITTA WOLFGANG DREJER. LÆSERSERVICE SIDE 146-147. www.altfordamerne.dk ALT 12/2010

TINE GÅR FOR HVIDT AF HANNE SØGAARD. FOTO: BIRGITTA WOLFGANG DREJER. LÆSERSERVICE SIDE 146-147. www.altfordamerne.dk ALT 12/2010 TINE GÅR FOR HVIDT TINE KJELDSEN BLIVER MERE POSITIV, NÅR HUN FÅR LYS. DER- FOR HAR HUN VALGT AT INDRETTE FAMILIENS BOLIG HVIDT I HVIDT TILSAT NORDISK ENKELHED OG ETNISKE STREJF. OG SÅ HAR HUN I ØVRIGT

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik TEKTONIK AAU 21.03.05 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

POP ART Fra ca. 1955. Foto og tekst. Erik Jørgensen

POP ART Fra ca. 1955. Foto og tekst. Erik Jørgensen POP ART Fra ca. 1955 Foto og tekst Erik Jørgensen 1 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Pop Art... 3 Kunstnerne... 4 Andy Warhol... 6 Richard Hamilton... 7 Jasper Johns... 8 Robert

Læs mere

spansk skønhed 108 BO BEDRE Nr. 7 2015. Af Cxxxxx. Foto Txxxxx

spansk skønhed 108 BO BEDRE Nr. 7 2015. Af Cxxxxx. Foto Txxxxx spansk skønhed Indretningsarkitekten Caroline Legrand bor i en lejlighed i London og arbejder over hele verden. Når kalenderen tillader det, søger hun tilflugt i sin feriebolig på Ibiza, hvor hun har indrettet

Læs mere

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN En lærerguide AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN 17. august 6. oktober 2013 Introduktion I perioden 17. august til 6. oktober 2013

Læs mere

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 Art Deco Art Deco er en stilart som startede som kunst tidligt

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

Arkitektur og rumforståelse

Arkitektur og rumforståelse Sløjdfaget som udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde mellem de musisk-kreative- og de humanistiske- /samfundsvidenskabelige fag. Arkitektur og rumforståelse Indledningsvis 2 3 Vi er i hverdagen omgivet

Læs mere

Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850

Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne s dagpleje Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne Grundvad Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade Brørup Tlf.:

Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade Brørup Tlf.: Ketty s dagpleje Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade 35 6650 Brørup Tlf.: 75382821 Ketty Marie Askou Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

NY TYPOGRAFI CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER

NY TYPOGRAFI CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER 10 1 NY TYPOGRAFI FOR CARLS- BERGFONDET UDEN ELEFANTER - THORVALD BINDESBØLL TÆNKTE IKKE PÅ STØDTÆNDER Af BO LINNEMANN ARKITEKT OG DESIGNER, KONTRAPUNKT Fra elefantport til elefantøl. Gennem historien

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere