,- -SPREDTE MINDER",

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ",- -SPREDTE MINDER","

Transkript

1 - );,J;~ tf;1/ja'/ -~~ I-I. naaschoc-nielsen / tf-y.,- -SPREDTE MINDER", FnA - RUDKØBING RUDKØBING LAXGEI.AND:i A"lS' BOflTHY1\.KERl 1!l42

2 »t a n g e i a n cl s A v i s«har haft den Glæde at modtage Rektor H e n r i k R a a s c h o u - N i e I s e n s Erindringer fra hans Barn' doms- og Ungdomsdage i Rudkø bing. Engang da jeg drøftede med ham Tanken om, at han burde samle sine Erindringer, svarede han, at det maatte i hvert Fald opsættes, indtil han havde trukket sig tilbage som Rektor paa Sorø Akademi, hvor han iøvrigt med saa stor Anerkendelse har udført sin betyd ningsfulde Gerning gennem mange Aar. Nu har han afsluttet sine Rektordage og har - altsaa - gjort Alvor af at samle og nedskrive sine langelandske Minder - særlig Rudkøbingminderne. Nu bor han paa Sortedamdosseringen 75 i Køhavn. Rektor Raaschou-Nielsens Barndom og første Ungdom faldt i 80' erne. Hans Fader var den meget ansete, særprægede og frygtløse Præsteskikkelse paa Langeland Dr. phil. Christen Nielsen, der var Præst i Rudkøbing fra 1877 til 1891 Paa dette Tidspunkt blev han udnævnt til Præst i Bøstrup, hvor han virkede, til han tog sin Afsked Der var den Gang, saa vidt jeg mindes, kun to grundtvigske Præ stel' paa Langeland: Pastor, senere Provst Nielsen og min Fader i fryggejev-fodslette. Grundtvigianerne var jævnt spredt over Øen, uden at have videre Føling med ninanden, men paa to Steder var de stærke: i Hesselbjerg Ristinge og i Egnen omkring Rifbjerg. Her virkede E m a n u e 1 P e t e r s e n s.om Fris.kolelærer i Kadsebølle, og hel' indtog Gaardejer p ed e r R a s :TI u S s e n, del' til sidst flyttede til Strandlyst, Førel'stillingen. I Slutningen af 70'erne og i Be gyndclsen af 80'erne var det ikke almindeligt, at man løste Sogne baand. Dette begyndte først i Slut uigen af 80'erne. Men de grundtvigske Kredse søgte lige fra Pastor Nielsens Ankomst.i1 Langeland nu og da til Kirkerne : Rudkøbing og Skrøbelev, hvor han ~ar en særpræget Forkynder. Saa ledes kørte A n e D r o s l flere Søndage fra Ristinge til disse Kirker. Det var en lang Kirkevej. Pastor Nielsens D'lta er følgende: ChrlsteD LlIDdsgaard Nielsea, l l Lem vig t. JaD. 183&. Student Koldiag 185'; cadd. theol Lærer ved Nørre Alles Skole I XøbeDhavD, pers. Xapellaa i Søborg GlIleleje 186', res. Ka pellan i Tlkøb-Bornbæk-Bellebæk 1868, Sognepræst i SaDdby paa Lol lud 1873, i RudkøbiDg_Skrøbelev 1877, Dr. phll 1879, R. al Db , Provst 1891, samme Aar Sognepræli

3 i 8estrup P" LaDgelaDd, bbm4 tlfi, afskediget l. Det;br. 11'5, dad i Ka_ bedhayd U. liarb 1Iø. GUt l) t.. Nov. 18&2 med ADDa Povl.i.De Vilhelmine NielseD, død 188'; mgen Bøm. 2) 'J. OkL 1818 med Christiaae Elliabeth RaaSt;hou, dad l Baslrap 31 Novbr. 189'- Ved kil. BevilllDg al 25. AUI fik BømeDe FamIlleDavDel Raast;hou Nielsen.. Som nævnt var Dr. Nielsen haa de som Præst og Provst en myndig Personlighed, der paa een Gang tog faste Standpunkter og viste stol' menneskelig Forstaaelse. Skolen havde hans store Interesse. Som Provst arbejdede han paa at faa Lærerne lønningsmæssigt placeret bedst muligt. Og her viste han ikke alene stor Nidkærhed, men ogsaa en betydelig Forhandlingsevne overfor Kommunalraadene. Han opnaaede, hvad han tilsigtede. Som Tak for denne hans Gerning lod de langelandske Lærere fremstille et Litografi af ham, som blev udsendt gennem A n d r e a s B r a n d t s Boghandel. * Rektor R a a s c h o u-n i e l s e n, der tog i Arven Række af de fremtrædende Egenskaber, som Faderen besad, har et betydeligt Navn som Lærer i,ndenfor det højere Skolevæsen og som Administrator. Hans Hovedgerning faldt paa Sorø Akademi. Men ikjie alene Skolen har haft hans Interesse, men ogsaa Landets og det danske Folks Skæbne har ligget ham paa Sinde. Saaledes tog han omkring 1920 ct modigt og helstøbt Standpunkt til Grænsespørgsmaalet, hvor han fulgte H. P. H a n s s e n i I{ampen for, at vi blev staaende ved S i n d e I a g s g r æ n s e n, som vi heldigvis fik. I den Anledning blev i sin Tid Haaschou-Nielsens Navn en Periode stl'idsombølget. Nu har han altsas samlet sine Erindringer fra Barndomshjemmet i Rudkøbing Præstegaard. De fremkommer i»langelands Avis«i 6 Artikler, til hvilke der knytter sig en Række Fotografier af kendte Skikkelser indenfor de gamle Rudkøbingslægter og af nogle andre. De vil blive læst med Interesse som et livfuldt Tidsbillede, hvor en.række Personligheder drager forbi Læserne. Vi ældre har kendt dem, og de yngre har hørt om dem. Asger Karsleuse..

4 Ligesom mange andre Børn af Embedsmænd hal' jeg hart mit Hjem forskellige Stede,' i Landet og kan fol' saa vidt paaberaabe mig Landsmandsskab baade med Sjællændere, Lolliker og Langelændere. Da jeg var 6 Aar kom min Fadel' til Rudkøbing som Sognepræst (J 877), og 14 Aar efter flyttooe han Ul Bøstrup, hvor han agsaa virkede i 14 Aar, til han i Slutningen af Aaret 1905 tog sin Afsked og flyttede til København. Jeg har saaledes hart mit fædrene Hjem paa Langeland i 28 Aar, og alle mine Barndom~erindringer er knyttede til Rudkøbing, bortset fra at jeg, da jeg var 12 Aar, blev sendt til Sorø Akademi og altsaa derefter kun tilbragte Fel"ierne paa Langeland. I Sorø regnedes jeg for fuldgod Langelænder sammen med de andre Elever, som var fødte paa dette Land, og Maatet maa jeg vel have kunnet nogenlunde, fol' min Latinlærer var saa vittig, naar Rad.en kom til mig at oversætte Lektien i Forchhammers latinske Læsebog, at sige; nvil saa Helll'ik oversætte til Langelandsk«! Og det var jeg stolt af, at jeg kunde. En af mine tidligste Erindringer el' fottes ten, at Bageren i Sandby paa Lolland, hvorfra vi flyttede til Rudkøbing, ind,bød mig () Aars Dreng 'hjem hos sig efter Lukketid fol' at lære mig, Langelandsk, fol' at jeg ikke skulde være helt umælende, nasr jeg kom frem. Han havde nemlig lært Bageriet og Sproget paa denne ø. * I Overensstemmel~e med den (Ol' Præsteenkel' gældende Lov om Naadensaar kunde Fru S t e e n blive boende i Rudkøbing Præstegaard, til der var gaaet et Aar efter hendes Mands Død, og Far maatte derfor tage alene af Sted og lejede sig et Par Værelser i Rudkøbing, medens Mor, som det var nødvendigt i Landsbykald, blev tilbage og førte Hus fol' Eftermanden i Sandby. Saaledes kom hun først hen paa Efteraaret til Langeland med 5

5 Børn, og da vi kom øst fra, betraadte vi Øen i Spodsbjerg. Godsejer Neergaar<l paa Faarevejle havde ladet sin Vogn hente os i Spodsbjerg, og min første Erindring derfra er, at vi med de senel'o saa velkendte gule fra Faarevejle for Vognen kørte op ad Rue Stræde og in<l ad Porten i den store Gaar<l med toppede Brosten. B. Raaschou_Nieben i Barudomstiden I Rudkeblng. Det var en mægtig Tumleplads, vi Børn med de Venner, vi erterhaanden erhvervede os, fik. Alle U<lhusene med Stalde og Lo og Lofter fra de Tider, da Præsten selv drev Gaardens Jord, stod endnu, og kun en lille Del af den sydlige Længe, der skilte Gaardspladsen f1'a Haven, val' - indtil HavestUen - lejet u<l til Genboen paa den vefstre Side af Rue Stræde, Købmand Hasmus H a n s e n, til Pakhus, men selv Lortet derovel' med de store Tønder og Hassel' og Maarfamilien kunde vi skaffe os A<Igang til. Staldene var i Hegelen tomme, Kun om Søndagene satte et Pal' Familier f.'a Sinunerbølle, som val' Sognebaandslose.'e, deres Heste derind, ligesom Provst L a n g h o f f fra Bøstrup tog ind hos os, Ilaar han l,:om paa Visitats, og ved kirkelige Møder i Byen kunde tilkørende Præster fra Landet stal{lc op del'. Paa Valgdage fik J<obmand Rasmus Hansen Lov at benytte Gaard og Stalde, og da val' der stort Rykin<l. I den østlige Ende af U<Ihuset val' del' baade Faarestald og Gaascsli, som brugtes til det Smaaredscl, som fol'skellige Gaal'de paa Landet skulde yde Præsteembedet. Jeg husker kun, al del' en enkelt Gang kom Faar in nalu.'a, men' ikke helt faa Gæs hav-de vi paa Sti om Eftel' aaret. Jeg har en dunkel Erindring om, at det næppe var <le yngste Gæs, Bøndel'lle afleverede som det, vi kaldte»ydegæs(d Efterhaanden afløstes disse Ydelser af en Pengeafgift, der sikkert

6 Stedet, for det kunde min Far ikke se, hvorimod han ikke kunde undgaa at faa det at vide, hvis jeg sad efter. Frederik Hansen gik gerne ind derpaa, da han heller ikke ønskede, at Far, der som Formand i Skolekommissionen havde el vist Tilsyn ogsaa med de private Skoler, skulde finde Anledning til Jndblanding. Far var ikke meget tilfreds med Forholdene i Skolen, og da det saa hændte, at vi smaa Drenge, der daarligt nok kunde læse med Lethed, en Dag fik hele Salmen:»Gak under Jesu I(ors at staa«for, at lære til næste Dag, tog han mig ud og satte mig i Borgerskolen. Det var mig en Sorg, fordi jeg derved blev skilt fra mine lidt ældre Venner, A I fred N i el s e n og H a k o n R ø s e. Dog gjorde det ikke saa meget, da de ret snart eftel' blev sendt til Odense. l I Borgerskolen var der gode Forhold, og jeg trivedes godt der baa <le under Overlærer Lassens og efter hans tragiske Død under Overlærer M ø 11 e r s Styre. Foruden disse to husker jeg særlig Kord,egn.:; m i d t som en levende os! overfor var mere værd fol' Præsten med de beskedne Indtægter og den efterhaanden store Børneflok, som beløb sig til 8 levende. Kort: efter at vi var kommet til Rudkøbing, kom Tiden, da jeg skulde i Skole, og jeg blev sat i F r e d e r i k H a n s e n s Privatskole, som havde til Huse i en lav Bagbygning i»fotografens Gaard«i Nørregadf:. Frederik Hansen var vistnok en meget velbegavet Mand, men fik paa ingen Maade det ud af sine Evner, han kunde have faaet. Saa vidt jeg husker, val' del' agsaa en Hjælpelærer. Vi sad mange Drenge sammen i et Par smaa og lave Stuer paa Stole med Rørsæder. Min Mor mente, at disse Sæder vilde slide for tidligt Hul i de dyre Bukser, og; hun syede derfor en tynd Pude med Bændler i Hjørnerne, som jeg skulde binde paa min Stol. Det var, mig en slem Tort, at jeg skulde sidde paa denne Pude og anses for mere blødagtig end de an(1re. PI'yg-1 var et meget * benyttet Middel i Skolens Opdragelsc, men jeg huskcr ikke, at jeg selv fik mange. Jeg mindes kun, at jeg engang, <La vi paa Grund; af nogle! Spilopper al os Drenge meget godsindet Mand. le skulde s'idde efter, bad om jeg H~n var meget svær, og i Timel'ne ikke maatte faa en Dragt Prygl i havde han en Karaffel med Vand,

7 hvoraf han drak umaadelige Mængder, staaende foran sig. En Udtalelse af ham har indprentet sig i mit Sin.d, saa jeg aldrig glemmer den. Han spurgte i en Religionslime en af Drengene om, hvad der skulde til for at være Krist.n. Han svaredc: ))Man skal gaa i; Kirl,e'(.»Nej, Gud ske Lov og Tak, at det Cl' ganske forkert, hvad du der siger. For hvad skulde dog saa min lille Ida gøre!" udbrød Smidt. Hans ældste Datter var gift med en Telegrafist i»store Nordiske", som havde Station i Japan. Jeg husker, at vi havde Lærer L a I' s e n i Geografi. Han var en meget smuk Mand med et sort haftigt Fuldskæg og en dyb og varm Røst, men han havde en daarlig Fod ligesom Byron, og jeg Jeg havde stal' Hengivenhed. fol ham og mindes med Glæde den Interesse, hvormed han fulgte mig længe efter, at jeg h~vde forladt Skolen, og den Venlighed, hvormed han modtog mig, naar jeg sen'el'e besøgte ham. Jeg husker ikke, hval' mange Klasser, der val' i Skolen, men jeg voo', at jeg, da jeg kun var 11 Aar, korn i ældste Klasse, som val' fieraarig, Hovedlæreren d.er var T -h a a Il u m, der fulgte CftCl' Smidt som Kordegn. Han var en streng og alvorlig Lærer, og vi havde ham i Matematik, Tysk og Engelsk, men jeg tror.nok, at hans Undervisning gik over Hovedet paa os, i hvert Fald paa mig. Jeg løste som de andre de matematiske Parenteser med Færdighed, fordi jeg vidste, hvad man skulde gøre, men jeg -husker, hvad det var for en Oplevelse fol' mi~ sene-re i Sorø at gøre de samme Ting og lære at forstaa, hvad Princippet deri var. I Engelsktimel'ne brugte han, naar Dagens Lektie val' hørt, at læse højt af»the Childl'en in the New Forest((, Det var de færreste af os, som rigtig kunde følge med, men han nød selv meget sin "Oplæsning. husker, at Far havde Møje med at faa ham til at tro, at ingen tog Anstød deraf, naar 'han i Sygdomstil 'fælde vikarierede fol' Kordegn Smi<lt og i hele Menighedens Paasyn skulde gaa op ad Kir.kegulvet paa Vej fra Orgelet til Kordøren, Han samlede e:n; Tid nogle faa af os Drenge i sit Hjem og indviede Os i Begyndelsesgrundene i Engel,sk, et Sprog, som der val' en Del Interesse for paa Grund a.f.de mange Skibe Han var i de Tider Byens Stadspoei, som ved Fester fra Byen, som sejlede paa England. deklamerede

8 Sange, han selv havde skrevet. Et Udvalg af disse udkom paa Tryk. Jeg har ogsaa engang læst en Rejsebeskrivelse, ti'ykt for Venner, som Smidt udgav efler at have fulgt sin Datter tb Marseille, da hu'n rejste til Japan. * Fra mine Aar i Borgerskolen hal' jeg kun eet ondt Minde, Det "ar en af mine ældre Kammerater, som havde tvunget mig lil at sige en sjofel Sætning, hvorecter han en Tid lang pinte og plagede filig ved i Fl'ikvarlererne at slæbe mig om bag IOrken, hvol' 'han tvang mig til at slaa i pinefulde Stillinger ved at true mig med, at han, hvis jeg i'kke lystrede ham, vil<.le fortælle min Fader, hvad jeg havde sagt. Jeg mente, at Far vilde blive ked af det, hvis han hørte, al jeg havde sagt saadan nogel, men jeg var for dum til at forstaa, at han aldrig vilde udføre sin Trusel, og Cor umoden til at fortælle Far Sagens Sammenhæng. Da jeg mange Aar efter hørte, at han var gaaet over Bord paa en Rejse som Sømand, tænkte jeg l<un, at <.let havde han godt af. Min ældste Søster kom i Skole i Frøknerne Eansens Ins t i t u t i et to-etages Hus i Nørregade, skraas over for FotograCens Gaard. Men efter et Par Aars' Forløb fik mine Forældre en Dame af deres. Bekendt&kab, Frøken S i g Il e S m i d t, til at flytte til Rudkøbing og tage Bolig hos os' for at undervise mine Søstre og enkelte 81'J<lre Pigebørn i Byen. Da denne lille Skole fik en Del Tilgang, flyttede hun fra os og etablerede sig med Sin lille Skole ude i Byen. Hun var et meget begavet Menneske, Culd af aandelige Interesser og stærkt grebet af grundtvigsk Kristendom. Med hende som den led'ende [(rafl og med Hjælpere som Frøknerne A g n c s' 1-1 j o t' t c b c' r g og l{ n li d s e Il og enkelte af Skolens Lærere, r. Eks. Hr. T a r p, begyndte Far og Mor at holde Søndagsskole i den store Sal i Præstegaarden. Der var Sange, som passede godt for Børn, en lille Prædiken, som de ogsaa lagde godt til Rette tor os, og vi fik altid- fortalt en lille Historie i Tilgift. Naar Far havde Sidstljene ste i Rudkøbing, ledede han i Reg len selv disse Børnegudstjenester, men naar han havde Si<lsttjeneste i Skrøbelev, lagde hans Hjælpere efter Tut' for, og han kom saa gerne hjem midt under og sluttede sig til.

9 Der var i hvert Fald. i en AalTæk ke stol" Tilslutning, og vi havde mange hyggelige Timer dcr. Jeg kan i!ike huske, at der blev øvet nogen egentlig Tvang mod os Børn med 1 lens yn til l\irkegang: men vi hlev dog ret tidlig vænnet til at følge med Mol' i Kirke og val' selv glade ved det, især til FOl'mid dagsgudstjeneste. Ved Sidsttjenesten I~l. 2 kunde det særlig paa \'arme Sommerdage være svært at holde øjnene aabne. J eg kan huske, al jeg saadan en Sommerdag var Provst, Dr. phll. Chr. L. NjeiseD Denne Sal, som fyldte hele den vestlige Ende af Pl'æstegaarden med 2 Fag \"induer mod Vest og 2 mod Nord, blev ogsaa brugt til I~onftl'mandlæsning og rummede uden Vanskelighed alle Konfirmandel' fra Rudkøbing og Skl'øbe Icv og til Maane.dsmødel', hvad man nu vilde kalde Menighedsmøder. Pru Christiane E. NIelsen, I. Raaschou kørt med Fal' til Skrøbelev og val' i Kil'l;;c del', og da vi kørte hjem, sugdc Far: ndet var dog svært, som

10 du val' søvnig i Dag. Jeg gjorde mig Umage for at vække dig ved at tale lige imod dig, men det hjalp ikke«. Der var ikke meget med Andagtsøvelser i vort Hjem, kun en kort JlMorgenbøn", som bestod i at Husstanden saa vidt muligt samledes om Trosbekendelsen, Fadervor og cn Morgensang eller nogle Vers af cn Salme. Det var os den naturligste Sag af Verden at være med dertil. Kun _med Hensyn til Søndagsskolen kan jeg huske lidt Konflikt hos mig selv, naar en Vintersøn dag paa llvejlen«var saa morsom, at det var svært for mine Kammerater og mig at afbryde og gaa hjem til RI. 4. Men var SelvovervindelHen gjort, fortrød vi det ikke. * Vinterglæderne staar for mig med en særlig Glans. Der val' Mølle bakken lige bag vor Have, hvor Hulvejen <Iannede <len herligste Rutsjebane. I rasende Fart og un der høje Varskoraab gik det ned nd den spejlglatte Hulvej. :Man sty,'ede sikkert sin Slæde, naar man var alene eller hav4't.en enkelt foran sig, med en Isgejt, et Redskab, man ogsaa brugte til at stage med. Undertiden kædede man flere Slæ' der sammen til en Karavane. De holdtes tæt sammen ved at Førerne havde en Isgejt ind under Armene paa begge Sider. Føreren af den forreste Slæde styrede da ved Hjælp af disse Stænger hele Kara vanen. Man kunde ofte komme helt forbi Exereerpladsen og llthedammen«. Og»Vejlerne«var gode at løbe paa Skøjter paa, alle Vejlerne igennem helt ud til Stranddiget og Modelsnedkerens Hus. Undertiden kunde man fortsætte ud paa Strannen uden for Dæmningen. Der husker jeg især ))I-Iimpelag«paa vippende Isstykkel'. Dersom der kom meget Sne paa Isen, blev der fejet en Skøjtebane, hvor man kunde løbe mod en lille Afgift. Hel' mødte 'K r e s t e n J y d e op med sit Bord og solgte røde Snapse til de forfrosne. Han var Invalid fra Krigen og skaffede sig lidt Fortjeneste ved den Slags Beværtning. Da den gamle Borgmester S a g e r var gaaet af og efterfulgt af Borgmester L i n d, blev R(ltsordenen noget strengere haandhævet end hidtil. Jeg husker, at Kresten beklagede sig herover og sagde:»nej, Borgmester Sager, det var rig lignok en anden Mand. Da jeg en gang henvendte mig til ham og spurgte, om jeg maatte skænke røde Snapse paa Vp.jlen, sagde han:

11 ljsaadan nogct skal De ikke spørgc om, Kresten Jyde. Sælg De kun De I'es Snapse. Dersom der sker nogen Anmeldclse, vil De faa ct Tilhold. Andcn Gang vil Dc faa et alvorligt Tilhold, og tredie Gang bar De nok tjent saa megct, at De kan betale en lille Bødc". * Noget, som satte Sindene i Be-,'ægelse hos os Børn i de Tider, da der saa godt som intet var gjort for at skabe passende Opholdssteder fol' de sindssyge, var disse stakkels Mennesker 'Og deres Færden paa Gader og Stræder. Jeg bal' set mange saadanne ulykkclige færdes paa Gaden eller paa FattiggaardclI og i Hjem, hvor dc var i Pleje, hvis jeg blev sendt derhen med Bud eller Brev. Den, som optog os mest, var en tidligere Snedker, som bed N i e l s B j ø r n s o n. Det fortaltes om ham, at han J18vdc været en mcget dygtig Snedker, men at han var blevet gal paa Grund af en ulykkelig l<æl'lighed, og ogsaa at han havde været i Audiens hos I<ongen for at bejle til Prinsesse Thyra. Jeg huske,, at Far en Dag fik Brev fra sin Ven, V i l h e l ID B i 1' " e d a I, som sendte ham et Brev, han havde faaet, og som havde Vilh. Blrkedal Poststemplet Rudkøbing. omtrent som følger: Det lød.da Kong Christian den Niende har nedlagt Kronen, og vi have besteget Tronen, udnævne vi dig, Vilhelm Blrlr.edal, til vor KultusminIsIer, da vi vide, at du er en nidkær og dygug dansk Mand. Niels Bjørnson«. Niels Bjørnsons Brev til Vilhelm Birkedal val' jo ganske uskadeligt, og det val' han selv ogsaa, naar ban \'ar ædru. Men naar han var fuld, hvad del' ikke saa sjælden skete; var han ondskabsfuld og farlig. Saa saa man ham rave hen ad Gaden med cn Sværm af hujende Børn om sig, og det endte da ofte med, at Byens to Betjente H o Il y n s k y og Rasmus K r ø y e r maatte iføre ham

12 Spændetrøjen og føre ham paa Raadstuen, hvor han blev puttet i Celle under gamle I(røjers Val'e~!ægt. Vi Børn var meget bange for ham, og jeg mindes vor Rædsel en Aften, vi sad i Dagligstuen med Mor, og Bjørnson kom lige ind til os og ønskede at tale med Far, som ikke var hjemme. Mor tog roligt og venligt imod ham og forklarede, al hendes Mand ikke var hjemme, men sagde, at han kunde komme igen en Time senere. Han slog sar ud med Haanden, gjorde et høfligt Buk og sagde:»det var net svaret, det var pænt talt«, hvorefter han gik sin Vej. En anden Gang var han med et af disse Optog efter sig kommet hen til Præstegaarden, hvor han gik op paa den høje Trappe og den Syvende og flen Præst,.her bor!" En anden Gang skete det, at Far paa Kirkegaarden var ved at for rette en Begravelse, og nogle af Følget saa da, at Bjørnson bag fra nær~ mede sig med en stor Sten for at 51ynge den i Hovedet paa Far. Til dem, der forhindrede ham deri, sagde han, at han vilde slaa Præ sten ihjel, fordi han havde nægtet at give ham Attest paa, at han ikkp var gal. Far var Dr. phil., og nogle af vore Venner og Bekendte kaldte ham Dr. Nielsen. (Jeg husker, al en ung Læge sagde:»liao lider det gerne«) Men Folk, som var ubekendt med akademiske Forhold, misforstod Doktornavnet og troede, at han ogsaa var Læge, saa de kom til ham. imellem med buldne Fingre, men særlig med alvorligere Ting, som de mente, at de praktiserende Læger 8tod foran Døren og talte til Fol' samlingen. Klokken var lige veet 1 og jeg simide i Skole til Eftermiddagstimerne, men turde ikke gaa ikke kunde klare. Naar han saa ud alene. Far gik saa med mig og henviste til disse, hændte del, at tog Bjørnson om Skuldrene og førle de blev vrede, som nu i Tilfældet ham ned ad Trappen og formanede Bjørnson. ham til at gaa hjem til sig selv, " hvorefter han roligt vendte om for Det var ikke blot sindssyge, men at gaa ind. Da han lukkede Døren ogsaa fulde Folk, vi var lidt bange> cher sig, slyngede Bjørnson sin (ar at møde. Og det var slet ikke Hat eher ham og raabte med høj sjældent, at det skete. Foruden de Høst: nsalan annamme FredC!rik enkelte indfødte, for hvem en Kæ-

13 fert næsten hørte med til det dag lige Brød, var der fremmede Søfolk, som laa med deres Skib i Haynen, og som naar de kom i Sømandsbeværtningerne som f. Eks. ilden laadne Lue«eller ilden forgyldte Høvl«let fik en Taar over Tørsten, hvorefter de turede rundt i Gaderne. Finnerne var der især Respekt for, da de altid gik med Kniv, som Jet røg af Skeden. Og naar der var Session, val' der ljlange af Bønderkarlene, hvem det ikke gik bedre. Ved. saadanne Lejligheder opgav Politibetjentene paa Forhaand Ævred.. Fastelavns Mandag var en lystig og paa ingen Maade tørlagt Dag. Jeg husker, at Sømænd og Fiskere anbragte en stor Baad paa en Blokvogn, som de trak op igennem Byen. I Baaden sad en gammel Fisker udklædt som Bacchus paa en stor Tønde samt nogle af hans Følge, og et stort Optog fulgte med. Saa gik det rundt i Gaardene, hvor der skulde trakteres med en Skænk og ydes et Bidrag, vistnok til de Arbejds løse. Nytaarsarten var der meget livligt i Gaderne med Kinesere, Skrubtudser, Kanonslag og Potter paa Dørene foruden mere ondarte- IO <.le Udskejelser, som naar man slæbte Baade op i Gaderne og hejsede Pøse eller Bænke op i Mastetoppene i Havnen. Jeg var ked af, at jeg ved saadanne Lejligheder blev holdt strengt inden Døre, men derved var naturligvis intet at gøre. * Blandt de imellem tilbagevendende Begivenheder vil jeg næ\'l1e, naar der løb et Skib af Stabelen Ilede paa B o a s' Skibsværft. Vi Drenge var klar over, at ingen kunue bygge elegantere Skonnerter eiler Barker end Boas, og det val' et spændende Øjeblik, naar Skibet først langsomt og dereftel' hurtigere gled lied ad Slisken og ud i den nordre Havn, hvor det da altid viste sig at ligge fint paa Vandet. Havnen og dens nærmeste Omgivelsel' spillede i det hele en stal' Holle i Drengenes Liv. Del' var F'eodor Nielsens Tømmerplads med );Paraplyen«og Bncddestablerne til at lege Skjul i, og saa var del' naturligvis Jollel'lle og Skibene. Det var en Begivenhed, naal' der kom et Skib hjem fra»varmen«, som vi kaldte de varme Lande. Der var Kakerlakker i Kabyssen og tæt besat med Langhalse og Muslinger paa Kobberforhudningen, saa Ski-

14 bet maatte paa Bedding fol' at renses. Man var stolt, naar man fi k et Par Kokosnødder med hjem. Jeg har gansk~ \'ist aldrig kunnet fordrage Smagen af Kokos, men saa Il kunde jeg jo uden Vanskelighed være desto mere gavmild. Jeg havde ikke l'et frit Spillerum med Hensyn til at ligge og sejlc i Joller i Havnen. Jeg husker det derfor som en herlig Tid, da Studentersangforeningen en Pinseferie gæstede Rudkøbing. Alle de. voksne havde saa travlt med at tage sig af Gæsterne og gøre Udflugtcr r. Eks. til Tranekær med dem, at ingen havde Tid til at tænke paa os Drenge, som derfor havde en herlig Tid med at sejle omkring. * :\'lin største Oplevelsc fik jcg, da jeg val' 11 Aar. Et af de flotteste Skibe i Hudkøbing \"81' Briggen»Johannes«, som ejedes af Konsul P c t e l' s c n, hvis Søn af sammc Navn som Briggen val' min gode Ven. Skibet blev fragtct til at sejle til Vasa i Finland efter en Ladning Havre til en engelsk Havn. Konsulen gav nu sin Søn Lov til i Sommerferien at sejle med li! Vasa og :il at tage en Kammerat med, Og denne Kammerat blev mig. Naa!' Skibet paa Vejen fra Finland til England anløb København for 01' drc, skulde vi sættes i Land der, Jeg plagede mi.ne Forældrc saa meget om Lov til at tage med, at jeg opnaaede Tilladelsen, Men den kom i en frygtelig Fare, for inden Tidspunktet var inde, fik min-e Forældre Besøg af deres lollandske Vennel', Stiftsprovst H e l w e g s fra I{øbelev, og denne gamle Land krabbe syntes, at det val' saa ræd somt, at en t I Aat s Dreng skulde ud paa saallan en Sejltur~ at han søgte at faa Fal' til at tage Tilla-ctel SCn tilbage ud fm den Betragtning, al det val' bedre, hvis man havde givet et daarligt Løfte, at bryde det end at holdc det. Heldigvis lod Fat' sig ikke besnakke af en! saadan Jesuitisme. Efter hvad jeg senere erfarede, havde han nok ogsaa sin særlige Grund til at give mig Lo\' at sejle med, nemlig at han vilde, at jeg, del' val' opfyldt af Forestillin ger om Sømandslivets Romantik, skulde faa Lejlighed til at stifte Bekendtskab med dels Realitet. Jeg fik Besked paa at være ldar til Udrykning med kort Varsel, for Briggen njohannes«skulde komme andet Sted fra 'og ankre op i Siøkrogen, og der skulde vi gaa om

15 12 Bord. Varslet kom en Søndag Formiddag og lød paa, at Dampskibet nthorseng«i{j. 3 vilde førc os fra Havncn ud til Briggen, og minc FOl'æll;lre og Søskende blev indhudt til at sejle med ud og tage Afsked med os om Bord. Mor laa syg, og Far havde paa det Tidspunkt Gudstjeneste i Skrøbclev, saa jeg sagde Farvel til :Mol' ved Sygesengen og gik af Sted med mine Søstre. Konsul Petersen' med Familie og nogle af deres Venner sejlede med ud, og del' holdtes lidt Afskedsfest om Bord paa >JJohannes«, hvorefter man tog Afsked. Mine Søstre vilde I,ysse mig til Afsked, hvad jog haardnakket vægrede mig ved med det Resultat, at to Matroser holdt mig, og Handlingen bragtes til Udførelse under hele Selskabets Latter. I sidste Øjeblik kom Far, som efter at være kommet tilbage fra Skrøbelev havde faaet en Fisker til at sejle sig derud i Baad, saa ham fi k jeg saa ogsaa sagt Farvel til. Lidt efter. at Selskabet havde forladt os, lettede vi Anker og stod Nord paa, men oppe ved Langelands Nordspids kastede vi Anker for Natten, saa at vi kunde have hele den næste Dag til at sejle igennem Smaalandshavet og Grønsund til østersøen. Johannes Petersen sov paa Sofaen i I<ahytten, og da Skibet kun havde 2. Styrmand, naar det var paa Langfart, var dennes Lul~af ledigt, og det fik jeg at sove i. Der tyede jeg saa ind, naar jeg havde kortvarige Anfald af Hjemve, hvill,et især var Tilfældet, efter at jeg i Vasa havde faaet Brev om, at min Mol' havde været alvorligt syg og endnu ild~e val' blevet rasle Efter at have ladet Møens JOint bag os kom vi ud paa det aabne Hav og saa da ikke Land, før vi sejlede op langs Øland og Gotland, den sidste ø saa nær, at vi meget tydeligt saa Visby med Mure og Taarne, og det yarede mange Dage, da vi laa med Vindstille adskilige Dage paa Ud rejsen. Vi Drenge havde det Hverv under Tilsyn at maale Skibets Fart ved Hjælp. af en gammeldags Haandlog, der bestod af en Logflynder, en Line med Knuder eller Knob i bestemt Afstand fra hvel'andre samt et Logglas med Sand, som løb ud i Løbet af 28 Sekunder. I del Øjeblik Sandet løb ud, standsede man Loglinen i at løbe ud, og naal' man saa trak Logflynderen ind, talte man raa Linen, hvor mange Knob Sld-

16 bet sejlede. Naturligvis fulgte vi med levende Interesse alt, hvad der foregik paa Skibet, og tog en Haand i med, hvor vi kunde faa Lov. Til Vejrs maatte vi ikke gaa undtagen i fint Vejr og da kun til j\'icrset, og naar vi laa i Havn til Salingen. Jeg tror, at Besætningen syntes, at det var helt morsomt at have os to Drenge med, og vi blev godt behandlet baade agterude, hvor vi jo hørte til, og forude i Mandskabets Lukaf. Jeg maatte døje lidt Spot, fordi jeg havde Knæbukser, hvilket jo ogsaa val' lidet sømandsmæssigt, og Kaptajnen fornærmede mig dødeligt ved en Nat at sy Blonder forneden paa mine»pigebukser«. Saadant hørte til der, mente man. mellem Sverige og Ålandsøerne Bad fik vi jævnlig paa Dækket, hedder, og der samledes et meget ved at der blev slaaet Spande med Vand over os. En Gang fik vi Lov at svømme rundt om Skibet midt i østersøen, da vi laa for Vindstille, dog med en Line om Livet for stort Antal Skibe der, som ventede paa at slippe ud. Da Vinden sprang cm, saa dette lod sig gøre, var vi tilfældigvis et Slag længst tilbage, og vi oplevede saa i de kommende ikke at risikere noget, hvis der Dage, at vort Skib, som var hvidt, skulde komme et Pust og føre Skibet og en blaa. Skonner~brig fra Aar af Sted, Det mest interessante hus sejlede forbi hele Skaren af var, da vi naaede til Skærgaarden svæl't1aste<le finske og svenske uden for Vasa og med finsk Skibe. Vi val' ikke lidt stolte, naar Lods om Bord, krydsede ind mellen vi passel'edc dem, og ned:ladend.e Skærene til Nikolajstad, som vinkede til dem, Vi syntes ogsaa, at \'asas Havneplads kaldtes under Russcl'væl.ctet. Folkene paa Skibet val' flinke og lod Os ikke være Vidne til Raaheder under Sejlturen, men i Vasa tog de os engang med! i Land til en Beværtning, hvor Opholdet lkke val' videre egnet fol' Børn, og <la jeg Cn Dag kom ned i Lasten, hvor en Flok finske Piger var lejet til at stampe dcn Havrc, som blev indladet, val' jeg Vidne til meget grovkornct Skæmt. Hjemrejsen gik langt hurtigere end Udrcjsen, da der hele Tiden var godt med Vind, men vi laa dog Ilogen Tid og krydsede frem og tilbage i Alandshavet, da der stod en sirid Søndenstol'm op igennem >:Kvarken«, som det smalle Sejlløb vi vel nok gjorde Flaget Ære. Da B~iggen havde ankret op paa

17 I\øbenhavns Inderred, lod I{aptajnen sig ro i Land med os to Drenge og kørte os til vor Familie, og vi fik saaledes et I{øbenhavnsophol<l i Tilgift, fol' mit Vedkommende det første, siden jeg var 2 Aar. I den følgende* Vinter begyndte Far at læse Fransk med mig efter Ploetz's Syllabaire for at forberede mig Ul Optagelsesprøve paa Sorø Akademi. I de andre Fag maatte jeg forlade mig paa, hvad jeg havde lært i Borgerskolen, og det lykkedes da ogsaa om end uden al Bravur. Hjemrejsen fl'a Sorø skete med Dampskibet nfylla(( fra Korsør over Lundebol'g til Svendborg. Det ejedes af Flensborg Dampskibsselskab og sejlede under tysk Flag og med tysktalende Besætning, hvil~ l.et paa <let stærkeste vakte min Mistillid. Da vi var kommeli lidt ud j Storebælt, gik Far ned i I{ahytten for at spise Frokost, meq lovede at sende noget Smørrebrød op til mig paa Dækket. Del' kom da ogsas lidt efter en Opvarter med en Tallerken fuld til mig. To af St.ykkerne havde tloget rødt Paalæg, som jeg ikke vidste, hvad var, og da jeg kort føl' havde læst i en Avis, at nogle Mennesker val' blevet forgivet ved, at spise lybsk Pølse, mente jeg, at det nok var saadan noget, man vilde mig til Livs med, og bad Opvarteren, da han kom forbi', hvoi' jeg sad, om at give mig noget andet i Stedet, hvad han nægtede. Der stod to københavnske Feriebørn ved Si~ den af mig og iagttog min Spisning. Da de hav<l'e overværet min Forhandling med Opvarteren, bad de mig, om de maatte faa de to Stykkel', og jeg overlod' dem til dem uden at bekymre mig om Følgerne fol' dem. De guffede Maden i sig med støl'ste Velbehag, og jeg hørte dem sige: llden var vel nok god! Hall vilde ikke have Laksemadenl(. Jeg blev noget flov derved, men til min Undskyldning maa tjene, at jeg aldrig f~r havde været ude fol' en saad'an Delikatesse. l Sommerferien, inden jeg skulde begynd/e i SOl'ø, havde vi Besøg j mit Hjem af Santhaimissionær Skrefsrud. Jeg husker, at han spurgte mig om, hvad Nummer i Klassen jeg tænkte mig at blive, naar jeg kom til Sorø. Det var et Problem, jeg ikke havde tænkt over, men efter et Øjebliks Betænkning, svarede jeg, at jeg nødig vilde længere ned end til Nr. 8. Han sagde saa: ndu er en daarlig Dreng. Du skal sige: llleg vil

18 være NI'. 1«, saa kan det være, du bliver del; men hvis du ikke siger det, bliver du det aldrig«. Slr.rellrud Jeg konstaterede senere, at hans Hæsannement var ganske urigtigt, for ved den første Sammentælling blev jeg Nr. l, men der var sikkert ingen, det kom mere overraskende end mig. ~ Saa begyndte da de 6 Aars Skole gang i Sorø med Feriebesøgene i Rudkøbing tre eller fire Gange om Aaret. Sommerferien varede fra 14. Juli til 19. August, der var 2 Ugers Juleferie og 1 Uges Paaske- og Pinseferie. Forbindelsen mellem Langeland og Korsør besørgedes af Dampskihet ljspodsbjerg«, som afgil< fra Rudkøbing 1(l. 671 j\:iorgen og anløb Svendborg, Lohals, Korsør: Spodsbjerg og Nakskov for næste Dag at gøre Ruten omvendl. Enten man skulde afgaa fra Rudkø'!Jing eller Spodsbjerg, maatte man altsaa hjemmefra lidt over G. Hjemkomsten til Rudkøbing fandt Sted omkring 1<1. 4. JuJeferien begyndte den 23. December K1. 5, og vi Langelændere kunde altsaa først komme af Sted fra Sorø den 24. om Formiddagen. Mine to fø,'ste Juleferier fik vi fri, saa vi kunde rejse den 23. Vor Forbeder var da C h r i s t i a n \V i n t h c r fra Snøde, senere Provst Winther ved Frederiliskirlicn, som stod i særlig Gunst hos Rektor B I i c h e r t; men eflerat han var blevet Student, tilfaldt det mig at bede om den samme Tilladelse, men den blev afslaaet med den Mo tivering, at Fartplanen udviste, at Yi vilde være hjemme I(l. 4 Juleaftensdag, og det var meget god Tid. Men det gik des\'ærre uhei digt, for midt i Storebælt fik vi er: Snetykning, Sall. gjorde,at man intet l\unde se for sig. Skibet var fyldt med Ferierejscnde, og Stemningen var meget langt nede ved Tanken om, at man kunde komme til at tilbringejulenat ude istorebælt, og det blev i'kkc bedre ved den Oplysning,

19 at der aldeles ikke var Proviant om Bord til at møde en saadan Situation. En, som gjorde sig megen Umage med al sætte Humøret lidt UDgdomsbillede al Kapelmester Schnedler-PeteneD, som ban sendte den unge Ra..ebou-Nielsen med lalgende Linier: Til mla kære Ven ReDrik Raaschou Nielsen med Tak for iillsendte Fotograu, Ul Erindring om din hengi"ne VeD rr. SchDedler_Petenen. KebeDh"D, 18. September op, val' F r e d e r i k S c h n e d l e r p e t e r s e n, og jeg husker, al han til nogle, del' jamrede højly<lt over det rædsomme Vejr, sagde: ud e t. el'cla altid bedl'e en<l ingell Vej r o g h a'«, en Sætning, som, udtalt paa Langelandsk, var uhyre opmuntrende. Henimocl Aften lykkedes <let <log ved Hjælp af I{OIDpas og Lodning at faa fat paa An- IC duvningsbøjp.n til Svendborg Sund, og saa kravlede vi fra Prik til Prik ind til Svendborg. En Kaptajn F a r I' e r, tl'oi' jeg, fra Tullebølle flk Samling paa Selskabet, forhandlede med Værten paa Hotel Svendborg, som var ved at gaa i Hi med sin Familie, og der blev de fleste af os indkvarteret, og der blev skaffet Udveje for Fællesbord ~. Telegrammer blev sendt til Hjemmene. Tr.lefoner kendtes ikke i de Tidel'. Jeg, s om havde faaaet udbetalt Rejsepenge og 1 Krdne i Tærepenge maatte laane hos l{aptajn C l a ti s e n paa l,spodsbjerg«for at klare den uventede Situation. Da Schnedler og jeg, som delte Værelse, efter Soldets Afslutning gik i Seng, syntes vi jo nok, at det havde været en lidt sær Juleaften. ~æsle Dag KJ. 9% naaede vi Rudkøbing, Da jeg kom tilbage til Sorø, gik jeg til Rektor og bekendte, at jeg havde begaaet to Overtrædelser af Reglementet ved at jeg havde laant Penge og gaaet paa Kro. Det var ment som en Aktion, men havde ikke den ønskede Virkning, Han sagde blot, at man maatte holde sig til Fartplanen! *

20 Det følgende Aar vilde jeg ikke udsætte mig fol' cn Gentagelse og Lestemte mig derfor til at tage fra Sorø den 23. til Nyborg og køre med Natdiligencen til Svendborg, men det havde ogsaa nær gaaet galt. Det blev sagt i Nyborg, at Diligen. cen vilde bede ved Svinninge J{ro, hvor der vilde -blive- Lejlighed til at fsa en I(op I{affc. Vi kørte og kørte og frøs, saa vi imellem stod ud og løb bag efter Vognen for at faa lidt Varme i Kroppen, men der kom ingen Svinninge Kro, og Kusken sva rede blot paa de utaalmodige Forespørgsler, at nu var vi der snart. Langt om længe holdt han ved et Hus og nogle af de rejsende gav sig til at dundre paa Døren og forlangte at komme ind. Det lykkedes at faa banket en Mand op, som irriteret spurgte, hvad vi vilde. Da der blev svaret, at vi vilde have Kaffe, afviste han os med, at han ikke havde Krohold. )lom det da ikke var Svinninge Kro«?»Nej, den ligger flere Mil herfra«. Det kom saa fol' Dagen, at Ku sken ikke var vant til at køre Tu ren og paa Grund af Snevejret havde taget fejl ved et Vejkryds og l<ørt os ad Faa-borg til. Heldigvis var der blandt Passagercrne en Mand, som 'havde haft Telegraf 17 arbejde paa de Kanter, og som paa tog sig at lodse os til Svend"borg. Men vi var nu meget forsinkede, saa det vilde knibe med at naa i\'lol'genbaaden fra Svend borg. Men saa traadte del' tg andre frem, som sagde, at de var l\-iarstalskippere og de havd.c med Møje naaet at faa deres Skibe ind til København for at naa 'hjem og 1}1OIde Jul mc<l Kone og Børn, og de vilde ikke finde sig i at gaa Glip af det fol' saadan en Fæhunds Skyld. De satte sig saa paa Kuskesædet med Kusken imellem sig og bandede paa, all dc skul de trykke Ribbenene ind paa,ham, hvis vi ikke naaede Skibet, Saa gik det, alt hvad Hestene kunde træklie, og vi kom ned paa Broen lige til Afgangstiden,'men Kusken fik ikke Lov at køl'e lil Posthuset først, hvad han efter Heglementet skulde. Ham om det! Med fra Sorø hav de jeg! paa denne Tur Axel Prip fra Svend'borg, som ikke val' l'et stærk og! ikke havde nogen ordentlig Vin terfrakke, og uagtet hans ældre Broder, Valdemar, som val' stødt til os i Nyborg, gav (ham sin, val' han mcget forkommen, da vi kom rl'em. Jeg Cl' tilbøjelig til at tro, at denne Tul' hal' værct med \'il'kemle til at udvikle den Brystsyge 'hos -ham, Som gjorde, at han

21 ".-----" lien følgende Sommer gik ud af sen der, Den originaleste af disse Skolen og efter et Par Aars Kamp dygtige Brødre val' jo nok Skibsreder fol" Livet gik i en ti<llig Grav. Carl Nielsen, om hvem der Uudslettelig i min Erindring kunde fortælles mange morsomme stanr Profilen af Rudkøbing, som Træk, der dog hører Privatlivet til. den tegnede sig, naar man kom En gælder mig selv. Da jeg sku1<le sejlende nord fra: Slrandgaal'den, konfirmcres, laa jeg med Skarlagensfeber Kirkelaarnet. Dampmøllen og Bymøllen. paa Sorø Akademis Og san Turen fra 1 lavnen Sygehus, og det blev saa ordnet op ad den stærkt stigende Brogade saadan, at jeg blev lionfirmeret af til Præslegaarden. En frem min Fader, da jeg var hjemme i me<i, som gik op i Byen med en indfødt Sommerferien. Jeg stod saaledes og spurgte ham ud om, hvem alene paa I{irkegulvet. Da jeg gik der ejede de anselige Gaarde paa ud af Kirken, kom gamle Carl Nielsen den søndre og finere Side af Gauen, hen til mig og lykønskede mig kunde det gan som Manden i med dissc Ord:»Det klarede du sgu den licndte Historie om J<annitvCl'stan, rigtig godt, lille- Henrik, men havde dog heldigvis uden den din Fader ikke sagt dig, hvad du tragislic og moraliserende Slut skulde op i?(( IJing; san stor en Rolle spillede dengang d c N i e l s e n s k e B r ø d Med min Ven, Alfred N i e l s e n, * r c. Først StJ'andgaardcn (Feodor I{onsulen i Strandgaarden, har jeg Nielsen); san kom ganske vist Nissen, tumlet mig i denne store dobbelte men det var dog en Svoger. I{øbmandsgaard og dens Have. Der Saa' Johan Nielsen (saa ganske vist var da Butik til højre for Porten, Apoteket med Indskriften om at Bønderne, naar de kom og aoeverede Brødrene Ørsted), derefter Hotel deres Korn, kunde forsyne Skandinavien ("Villiam Nielsen), sig med de Varer, de havde Brug saa Brigkaptajnen (Emil Nielsen), for, uden at behøve at gan andet lidt senere som Genbo til Raadhuset Steds hen. og foran Vinduerne ud Carl Nielsen, Brødrenes Seniol'. til Gaarden var del' et langt Bord, Og fæstede han saa Blil.;],et paa hvol' de spiste og fik en Skænk. den smulike gamle Præstegaard, Jeg selv mindes med særlig Forkærlighed ja, saa boede ogsaa dengang Niel- SveskeskuHen.

22 Paa Kornlofterne har vi fanget Spurve, som Kok kepigen vaj' saa flink at gøre i Stand og stege til os. En Søndag, vi var alene hjemme, opdagede vi fra Haven, at der var Ildløs i Savværkets Maskinrum. l en Fart kom vi ud i Byen efter For valleren, s0id.! vi vidste var paa Besøg hos sin Kæreste, saa han kom og fik lukket op og slukket, før s~ørre Skade var sket. Med samme A1fre<1 kom jeg imeli Besøg paa Søvertorp. Første Gang kørte jeg med Far til Skrøbelev og tog efter Gu<1stjenestcn til Søvcrtorp med nogle af Familien der, som hav<1e været i Kirke. Da vi kom frem, blev jeg modtaget af Gaardeos Herre, Landstiogsmanden Etatsraad A n <1 e r s e o, som,-ar min. Vens Morfar, med en Lussing, saa jeg trimlede. Jeg rejste mig op og saa betuttet pas ham, og han udbl'0d med en munter Lattel': )IDu er en rask' Dreng, som kan tage en Lussing uden at tude. Du skal være velkommen her«. Og det blev jeg. Paa Gaarden val' der et Æsel, som paa Torvedage tl'ak Vognen med Grøntsager til Torvet i Byen. Det fik sin Søndags1'0 forstyrrct af os Drenge, som med det fol' en lille Vogrlj kørte om i den store Have.,n Mellem EtatSl'aa<1 A n d e r s e n og Far kom der en Konflikt. Far val' Venstremand, hvilket dengang val' usædvanligt fol' en Embe.d.smand, og det val' ikke velset af mange, og dertil kom, at han sammen med Vilhelm B i r k ed a l, Herman 1\'10 n r a d og andre af <len grundtvigske lletning til Ministeriet indsendte ct ærbødigt Andragende om, at <ler maalle blive indf0l't tvungen borgerlig Ægteskabsstiftelse, en.fendring af J{onftrmationen bort fra sædvanemæssig Massekonftrmation, og at der maatte blive aabnet Adgang for fremragende Lægmæn<1 til at kun Ile ordineres som Præster. Denne Henvendelse, som kaldtes»<len lille As,kovadl'csse«, skaffede Ansøgerne en ministeriel Tilrettevisning eller ljnæscl<, som det l<aj(ltes. Etatsraad Andersen udtalte i den Anledning i en større Kroos, at Pastor Nielsen ~lcllere skulde blive hjemme og passe sit Embede end rejse om og deltage i oprørske Handlinger. Dette blev berettet til Far, og da han og Mor nogen Tid efter blev in<1budt til en Fest paa Søvcrtorp, svarede han, at han hellere vilde blive hjemme og passe sit EmbC<le, Etatsraadens Datter! og Svigersøn, som var mine Foræl<lres

23 g'ode Venner, havde nogen Møje med at faa genoprettet et taaleligt godt Forhold. * Der var i Firserne i forrige Aarhundrede ingen Jernbane paa Langeland, og man havde jo hverken Cyklel', Biler eller Motorbaade, saa man kom ikke saa let og hurtigt omkring som senere. Det var Tradition, at vi om Sommeren kom paa en Køretur moo. Vognmand, Peder 1\'( a d s e n s store Charabanc, som kunde rumme hele Familien og enkelte Sommergæster. Turen kunde gaa til Tranekær eller fortrinsvis til Stengade Strand. Enkelte Gange blev det Tur med Band til Stenodden pau Taasinge. De tre Veje, som fører ud af Rudkøbing, havde hve)' sin Diligence, som kørte en Gang om Dagen, nemlig nordpaa ud gennem»kohaven«~il Tranekær', østpaa gennem 1\'101 lemal'ken forbi Hine Møller til Spodsbjerg og ad Søndre Landevej t il Humble, De var gule med rød Postillon, og jeg tror ikke, at der val' Plads til mere end 2 Passagel'er inde i Vognen og 1 hos Kusken. En l'et stor Rolle i mine Mindel spiller Ristinge, hvor nogle Familier hørte med til den grundtvigske Vækkelse, der lige som den før om- 20 talte Kreds i Hifbjerg og!{assebølle sluttoo.e sig til Far som Præst, De ledende i denne Kroo.s var gamle Gdr, Peder Rasmussen Gaal'oejcl' P Cil e I' R a s m u s s e Il i Rifbjcl'g og Gaardcjerenkell A n e D I' o S t paa Ristinge, hvis Datter :\fathilde var gift med Peder Rasmussens Søn, den kendte Frugtavler Rasmus Hansen Rasm u s s e n, Sammen med. dette 'Ægtepars ældste Søn Christen har jeg tilbragt herlige Ferieuger paa Ristingc hos A Il e D r o s t, som var cn stout og pl'ægtig I\\'indc, dci' sty

24 rede sin Gaard med Myndighed. I Huset herskede god. gammel Bon deskik, og jeg ser (01' mig Husets Folk samlede om Aftensbordet, naar Høstdagen var til Ende, langende til det store Fad med Grød med Mælk paa, hver med sin særlige Træske. Da jeg val' Købstadbarn, blev der budt mig en SøJvske, men jeg bad om og fik saa Træske som de andre. En stor FOl' del havde den i hvcl't Fald, nemlig at man ikke risikcrcdc a.t hrænde sig paa Skeen. 21 gerne Sted med J(øre- e11er Sejle lejlighed. * Men det er vist paa Tide at holde op. Jeg kan dog ikke slutte disse meget spredte Minder uden at nævne en Mand, hvis Skikkelse jævnlig under Nedskrivningen hal' Gaardenc paa Rislingc ligger l'ct tæt samlede i Byen, me<lens alle i\bl'kerne ligger i FciteJ' ude paa Rislinge Hale. Det var derfor en lang Vej, }{omlæssene skulde køres i Høsten, saa det roaatte gaa hui'tigt, men det var Jo kun et Plus for den, hvis eneste Opgave var at J;øre pas Kornlæs. Ane Drosts Gaard var den i Byen, der laa nærmest ved Klinten, og paa denne og Stranden (oran dril blev man aldrig træt af at færdes. Skulde jeg alene lil Ristinge, kunde det gaa Distriktslæge Røse for sig pas den Maade, at jeg lige vist sig for mig. Det er Distriktslæge som David Copperfleld med Barkis R ø s e, som var vor meget.kørte med en Fragtmand til Humble, skattede Læge, og som med sin anbragt mellem Sække og Familie hørte til vor nære Om Sæbeballer, og saa gik til Fods den sidste halve i\'iii. Hjemturen fandt gangslu'eds, Han VUl' en lille hul' tig Mand, som altid var paa Færde

25 i sin store Praksis. Del' var den gang kun 2 Læger i Byen, nemlig Røse og Ravnkilde, men den sidstnævnte har jeg kun kendt af Udseende. Tandlæger fandtes ikke paa Langeland; hvis man havde Brug for en saadan, maatte man rejse til Svendborg! U Nye Tider el' brudt ind ogsaa over Rudkøbing fra den Tid af, da Ferdinand Christen s e n anlagde den første Telefon. Nye Gader el' anlagt og gamle har skiftet Navn. Byens største Søn har faaet sit Mindesmærke, Gaasetorvet er blevet til IJØrsteds Plads-, og 1 e n s 'V i n t h e r har skreve~ sit Navn i Forskningens Historie og skænket Øen sit Museum. Og der er blevet etableret Færgeforbindelse med Omverdenen. Men det, der staar for mig i en egen Glans, er den lille isolerede By, hvor snart sagt alle kendte hinanden og omgikkes hinanden med Lune og langelandsk Ht,lmør. Marts H. R choa.ni.lsea..

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere