CYKELTUR TIL RØDBY FJORD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CYKELTUR TIL RØDBY FJORD"

Transkript

1 CYKELTUR TIL RØDBY FJORD Verden er stor, men Rødby Fæland er større. Det er aldrig billigt at købe jord af Vorherre Side 1 af 38

2 Side 2 af 38

3 Cykeltur Maribo Rødby Fjord Etape Længde Auk. Længde Tid Auk. Tid Side 1 3,3 3,3 00:13 00: ,5 7,8 00:17 00: ,1 12,9 00:23 00: ,0 22,9 00:30 01: ,3 29,2 00:25 01: ,9 38,1 00:33 02: ,1 48,2 00:47 03: ,8 54,0 00:22 03: ,5 63,5 00:38 04: ,2 78,7 01:02 05:10 36 Side 3 af 38

4 1. etape. Engpibervej 51 Maribo Torv. 3,3 km. 13 min. MARIBO KIRKEGÅRD Den 13. jan lod jeg mig føde, siger Kaj Munk. (Kaj Harald Leininger Munk) Det skete i Maribo, hvor forældrene Ane Mathilde Christensen ( ) og garvermester Carl Immanuel Petersen ( ) havde deres forretning på Torvet. Hans far, garvermester Carl Emanuel Petersen døde af et hjertetilfælde året efter, og den enlige mor Mathilde, der fik tuberkulose, døde i Begge forældre blev begravet på Maribo kirkegård, så i en alder af kun 5 år blev Kaj forældreløs. Side 4 af 38

5 På forældrenes gravsten afsattes der plads til navnet Kaj Petersen, fordi han skrantede, var så lille og svagelig, at ingen troede, han ville overleve, men som han senere selv sagde: Jeg snød døden. Ejendommeligt nok er farens navn stavet Pedersen og morens Petersen. MARIBO TORV "Det er muligt, at der er lige saa kønne Steder i Verden, men der er ingen kønnere end Maribo" Sådan skrev Kaj Munk om sin fødeby i erindringsbogen "Foråret så sagte kommer". Kaj Munks biologiske forældre Side 5 af 38

6 2. etape. Maribo Torv Eriksvolde. 4,5 km. 17 min. ERIKSVOLDE Ligger i Skåningshave, og er et af Danmarks største og mest imponerende voldsteder fra middelalderen. Det dobbelte voldanlæg består af 2 borgbanker, som på alle sider er omgivet af en voldgrav. Her udenom er en stor dobbeltkronet vold der er afbrudt mod vest hvor der dannes en lille kvadratisk forborg. Endnu en vold markerer anlæggets afgrænsning med en lav ydre jordvold. Side 6 af 38

7 Der er desværre ingen skriftlige kilder, der kan fortælle om borgens historie, men arkæologiske undersøgelser har til gengæld resulteret i en nøjagtig datering af anlægget. En årrings-analyse (dendrokronologi) af brostolper i voldgraven viser at træerne blev fældet mellem september 1342 og juni Borgen er altså anlagt på den tid hvor Valdemar Atterdag (konge fra , født ca. 1320) langsomt generobrede de danske landsdele fra de forhadte holstenske panthavere. Vi ved dog ikke, hvem der stod bag byggeriet. Formodentlig har borganlægget kun haft en kort levetid og er blevet forladt, efter Valdemar Atterdag havde konsolideret sin magtstilling. Ved udgravningen i 1977 blev der gjort adskillige fund: Mønter, potteskår, hestesko, armbrøstbolte osv. Desuden fandtes en mængde køkkenaffald, deriblandt knogler efter svin, får og okse, som hyppigt stod på spisekortet. Traditionen har henført borgen til Erik d. 2. Emune. Eriks tilnavn betyder 'den altid huskede'. Konge fra 1134 til 1137 Side 7 af 38

8 3. etape. Eriksvolde Østofte Mølle. 5,1 km. 23 min. Side 8 af 38

9 ØSTOFTE MØLLE Opført Firkantet stubmølle af træ, beklædt med brædder. Taget er bådformet og beklædt med brædder på klink. Fundamentet er af kampesten. Vingerne kører med sejl og møllen krøjer med svans og gangvogn. Opført som kornmølle og i drift indtil Østofte Kirke har et samarbejde med møllen. Efter høstgudstjenesten er der fællesspisning og festligt møllebesøg, hvor møllevingerne snurre som i gamle dage. Stubmøllen er restaureret og funktionsdygtig. Den ejes af foreningen Danske Møllers Venner. ØSTOFTE KIRKE Kunne 1. juli 2011 fejre sit 100 års jubilæum som selvstændig kirke idet kirken overgik til selveje Kirken blev bygget ca og hørte først under kronen og dernæst under Maribo Kolster. Da Christian d. 4 nedlage klosteret overgik al klosterets gods til Sorø Akademi. I 1687 blev den solgt til Knuthenborg som havde kirken i deres eje til Østofte Kirke set fra møllen. Side 9 af 38

10 4. etape. Østofte Mølle - Kaj Munksvej ,0 km. 30 min. CHRISTIANSSÆDE Ifølge en gammel overlevering skal Tostrup, det oprindelige navn på hovedgården i Grevskabet Christianssæde, være opført år 1353, og uden tvivl er det opstået ved nedlæggelsen af en gammel landsby. Som talrige andre gamle hovedgårde på Lolland, Falster og Fyn forekommer Tostrup i den stedlige historie tidligst knyttet til en af de mange holstenske og nordtyske adelsmænd, der i Valdemar Atterdags trængselstid sad som panteherrer og befalingsmænd Side 10 af 38

11 på de fleste af danevældens faste borge. Ved Indløsningen af de holstenske grevers pantelen i Danmark trådte flere af deres fogeder og høvedsmand rundt om på øerne i Kongens tjeneste. Enkelte familier som Rastorp (Rostrup) Sandberg (af Kvelstrup), Godow og Kabel af Tostrup fæstede rod i landet og opnåede under Dronning Margrethe indflydelsesrige stillinger i riget. Familien Kabel eller Kabolt tilhører en ældgammel meklenborgsk adelsæt, af hvilken Hr. Fredborn Kabel tidligst forekommer her i landet 1350; han nævnes 1368 som Ridder, da han sammen med sin broder Hr. Heine Kabel ejede gods på Lolland. En tredje broder lyder Kabel var samtidig knyttet til øen, idet han 1388 var foged på Ravnsborg. Det følgende år blev han dødelig såret i slaget ved Falen og gravsattes i Nysted Kirke. Frem til slutningen af 1600 tallet er ejerforhold ret indviklet men er nærmere beskrevet af Louis Bobe: Men i 1686 overtog Fru Regitze Sophie Vind (d.1692) Tostrup. Regitze Sophie Vind var i første ægteskab gift med Vilhelm Marselis Friherre Güldencrone til Vilhelmsborg, og i andet ægteskab (1686) med Generaladmiral, Baron Jens Juel til Baroniet Juellinge. Som aktiv i militæret havde han under krigen med Sverige sin del i de fleste af broderens (Niels Juel, , dansk admiral.) sejrer, bl.a. erobringen af Venersborg, og største bedrift var sejren over en overlegen svensk flåde i træfningen i Køge Bugt 1. juli 1677 og Rügens erobring, men var tillige som en anset og meget benyttet diplomat, var gentagne gange sendebud i Stockholm i krigsårene og deltog i fredsforhandlingerne i Lund. Jens Juel er det nuværende Christianssædes bygherre. En endnu bevaret indskrift på en stenflise beretter, at: Hr. Jens Juel, Friherre til Juellinge, Herre til Urup, Taastrup og Aalstrup, Kongelige Majestæts Etats og Kancelliraad, Præsident i Kommerce Kollegio, Ridder og Geheimeraad, blev 1679 Ridder af Elefanten, med sin elskelige kære Friherreinde Frue Regitze Sophie Vind, Friherreinde til Vilhelmsborg, Urup, Taastrup og Aalstrup, bygde dette Hus Jens Juel var en af tidens få store adelige bygherrer, der foruden denne gård tillige har opført Valbygaard, nu Juellinge i Stevns, og det nylig nedrevne Juellund ved Køge. Christianssæde, et treetages hus med altan, tilhører barokken i dennes nederlandske form, der var almindeligt benyttet i slutningen af det 17. århundrede. Istandsættelsen 1883 ændrede en del i bygningens tidligere udseende og fjernede de to karnapagtige udbygninger mod haven. Hans Rantzau til Putlos og Seegalendorf tilskødede 1728, Tostrup og Alstrup gårde med tilliggende gods, nemlig Tostrup hovedgårdstakst 71 tdr. 7 skpr. 3 fdk., skov og mølleskyld 9 tdr., Konge- og kirketiender 111 tdr. 5 skpr. samt bøndergods 1096 tdr. 3 skpr. til: friherre til BraheTrolleborg. Greve Christian Ditlev Reventlow Christian Ditlev Reventlow havde i 1725 erhvervet sædegården Pederstrup med den derunder liggende ladegaard Skjelstofte samt 1723 Lungholm, hvilke fire gårde ved kgl. patent af 1729, 25. juli, ophøjedes til et grevskab under navnet Christiansborg (Christianssæde). Side 11 af 38

12 Grev Christian Ditlev Reventlow var eneste efterlevende Søn af Storkansler Conrad Greve Reventlow i dennes første ægteskab med Anna Margrethe Gabel. Christian Ditlev Reventlow blev født 1671 i Haderslev Amtmandsbolig, studerede kort tid ved Københavns Universitet, rejste kun som femtenårig udenlands og var med i Kronprins Frederiks følge til Italien. Derefter blev den smukke og, i sin optræden yderst vindende hofmand, benyttet i forskellige repræsentative hverv, bl.a. som sendebud hos fremmede monarker ved notifikation af mærkelige begivenheder ved hoffet. Sin militære løbebane begyndte han ved et rytterregiment under de danske hjælpetropper i Irland og deltog som generaladjudant hos Kong Vilhelm III af England i slaget ved Steenkercken. C. D. Reventlow havde efter sin fader 1708 arvet det af denne oprettede grevskab Reventlow og blev 1719 efter den sidste Trolles død forlenet med det stærkt vanrøgtede baroni BraheTrolleborg. Endvidere købte han 1728 Tølløse og 1734 Sehested i Sønderjylland. Hans godsrigdom øgedes yderligere ved hans i året 1700 indgåede giftermål med Benedicte Margrethe Brockdorff til Bothkamp, den da kun 22-årige enke efter Danmarks rigeste herremand på sin tid, kammerjunker Jørgen Skeel til Gammel Estrup, Sostrup (Benzon), Skjærvad, Ulstrup og Ørbækgaard, Skjern og Karmark samt andel i Krænkerup, Rosenlund og Nørregaard, af hvilke han udkøbte sine medarvinger. Grevinde Reventlow havde i sin Enkestand 1697 oprettet Gammel Estrup til Stamhus for sin Søn af første Ægteskab, men skilte ved sit andet giftermål slægten Skeel ved de lollandske godser. Af sin svigerfader, storkansleren, fik hun 1703 tilskødet Frisenvold med Løjstrup og Kalø, som hun i Forening med sin ægtefælle 1731 oprettede til et stamhus. Grev C. D. Reventlow tilbragte den meste tid af sine sidste leveaar i Altona, hvor han oprettede et gymnasium og en fattigstiftelse. Hans død indtraf 1. oktober 1738 på Tølløse, hvorfra hans lig førtes til Radsted Kirke. Medens han under alle forhold i sit omskiftende, alsidigt virksomme liv viste sig som en fremragende, helstøbt personlighed og en ulastelig karakter, nød hans hustru selv blandt sine nærmeste et alt andet end smigrende omdømme. I 1775 arver grev Grev Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow grevskabet Christianssæde, hvor han først iværksatte sine gennemgribende forbedringer på alle landbrugets områder, såsom indførelse af en ny og bedre drift med moderne, engelske landbrugsredskaber, udskiftning og flytning af bøndergårde. For at lære bønderne at kende, gik han med sin familie på besøg i deres huse og bød dem ind i sine stuer, ligesom hele familien tog del i deres landlige fester og gilder, Dans om»sommer i by træet«og»møggilder«. Selv trådte de med liv og lyst dansen med deres bønder, og greven lærte dem»allehånde morsomme lege I året 1774 blev han deputeret i kommercekollegiet, 1781 i søkommissariatet og medlem af overskattedirektionen, det følgende år tillige deputeret i generaltoldkammeret, og blev efterhånden, ved at få sæde i mange kommissioner og direktioner, sammen med grev Schimmelmann den mest arbejdsbetyngede af de højere statsembedsmænd i Christian VII.s og Frederik VI.s tid. Ved A. P. Bernstorffs afskedigelse 1780 trådte Reventlow i opposition til Guldberg og dennes parti, og da han 1783 på grund af sit afvigende syn på finansstyrelsen fjernedes fra overbankdirektionen, blev han en af hovedmændene i de hemmelige forhandlinger, der indlededes af Bernstorffs tilhængere i samråd med Kronprinsen, og som resulterede i regeringsskiftet 14. april Kort efter genindsattes han i sit førnævnte embede og blev tillige Ddeputeret både i finanskollegiet og for rentekammeret, hvorved han fik landbosagerne under sig. Under den Bernstorffske æra lykkedes det Reventlow at få gennemført sine mange banebrydende reformer til gavn for bondestanden, bl.a. skyldes ham nedsættelsen af den berømte landbokommission af 1786, som frem for alt havde stavnsbaandets løsning til følge. Christianssæde blev det første gods på Lolland, hvor hoveriet ophævedes. Den glade, tillidsfulde stemning, der i disse år gennemtrængte landet, da Reventlows navn var på alles læber, har Baggesen givet udtryk for i sit digt "Landforvandlingen, som han skrev under et besøg på Christianssæde i september Side 12 af 38

13 Digtet blev til i den ved 1870 styrtede, kæmpemæssige eg i skoven bag slottet, kaldet Baggesens Eg, som målte ikke mindre end 20 fod i omfang og i en højde af 8 fod over jorden rummede en lille stue med bord og bænk og et vindue. Digteren priser Reventlows landboreformer og ser i ånden, hvilke frugter de efter to generationer vil have bragt i bondens kår: Landforvandlingen Hvilken salig Glands mit Blik omhyller? Fløi min Siel bag Solen i en Slum? Skiønne Straale, som min Aand fortryller, Vakte du mig til Elysium? Her i Skovens lysbestrøede Skygger, Langt fra kiede Stæders vilde Larm, Hvor sin Throne Philomele bygger, Føler jeg mig tryg i Friheds Arm. Der er 12 vers i alt! Med sit store administrationstalent, sin utrættelige virkekraft og praktiske dygtighed, der ikke veg tilbage for at bruge hænderne ved groft arbejde i skov og mark, knyttede han udover gerningen for bondestandens rejsning varigt sit navn til indførelsen af talrige nyttige foranstaltninger, såsom: Udstedelsen af den frisindede toldlov af 1797 Ordningen af fattigforsørgelsen Organisationen af vej og digevæsenet Sandflugtens bekæmpelse o. s. v. Hans forstmæssige Behandling af Christianssædes store Skove ledede ham ad Erfaringens Vej til en forbedret Skovdrift, der blev banebrydende for hele Landet. Ikke mindst har han ogsaa sat sig et blivende Minde i den danske Almueskoles Historie. Reventlow blev 1789 Præsident i Rentekammeret og 1797 Statsminister. Hans heldige indflydelse på Kronprinsens beslutninger svækkedes særlig efter dennes tronbestigelse, da Kongen besluttede sig til at regere uden statsråd. Pederstrup var hans egentlige domicil, men Christianssæde kaldte atter og atter på ham som alle lyse minders hjem. Da han nær de 80 år mærkede dødens komme, lod han sig føre til Christianssæde for at slumre ind. Her døde han 11. oktober 1827 og jordedes blandt sine bønder på Horslunde Kirkegaard. Grevskabet gik ved Statsministerens død over til hans ældste søn, greve Christian Ditlev Reventlow. Grev C. D. Reventlow boede en årrække på Pederstrup og trådte som human og reformvenlig godsejer i faderens fodspor; særlig virkede han til fordel for husmændene og tog som medlem af Østifternes Stænderforsamling ordet for den fuldstændige ophævelse af hoveriet havde han nået at få alt husmandshoveri og naturalpligtarbejde afskaffet på grevskabet. Samme år rejste han på hundredårsdagen for faderens fødsel en mindestøtte i Christianssædes Park med strofer af Baggesens førnævnte digt. I lighed med sin fætter, grev Ditlev Reventlow til BraheTrolleborg, betegner han det naturlige tilbageslag efter de stærkt virksomme og initiativrige fædre. Side 13 af 38

14 Grev C. D. Reventlow døde 1851 og efterfulgtes i besiddelsen af sønnen grev F. C. O. Reventlow (d.1875), der i fremrykket alder ægtede sin kusine comtesse Benedicte Christiane Reventlow (f. 1834), Datter af Statsminister Reventlows yngre søn greve Einar Reventlow til Pugerup. Indtil sin død 1893 forblev hun i Besiddelse af Grevskabet Christianssæde. Lensgrevinde B. Reventlow var præget af ægte fornemhed i væsen og tænkemåde, forenet med en stilfærdig fordringsløshed, opfyldt af velvilje og forståelse for alle, der søgte hendes hjælp og råd, og begavet med en trofast hjertets hukommelse. Pligtfuldt værnede hun om sin slægts rige traditioner og om de sidste genlevende, højtbedagede vidner fra statsministerens dage, ligesom hun også med sit stille lune, glad i andres glæde, samlede ungdommen fra nær og fjern omkring sig. Ejere af Christianssæde Peder Lauridsen Huitfeldt Henning Kabel 1410 Abel Henningsdatter Kabel gift Huitfeldt Niels Lauridsen Huitfeldt Peder Nielsen Huitfeldt 1460 Anne Nielsdatter Huitfeldt gift Lunge Tyge Lunge 1470 Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe Axel Brahe Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe Aage Axelsen Brahe Beate Jensdatter Ulfstand gift Brahe 1545 Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke Jørgen Lykke Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke 1602 Kirsten Jørgensdatter Lykke gift Grubbe Eiler Grubbe Jørgen Grubbe Christian Grubbe Jokum von Gersdorff Jens Rodsteen Poul von Klingenberg Jens Juel Reigtze Sophie Vind gift (1) Gyldencrone (2) Juel Vilhelm baron Gyldencrone Anne Vind Banner gift (1) Gyldencrone (2) Rantzau Hans Rantzau Christian Ditlev lensgreve Reventlow Christian Ditlev lensgreve Reventlow Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow Christian Ditlev lensgreve Reventlow Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow Lucie Marie Ludovika Anastasia Adelheia Karola Hedwig komtesse Haugwitz- Hardenberg-Reventlow gift (1) Reventlow (2) Walker Peter Christian Ege Olsen Frederik F. Wessel (hovedbygningen) H. Simonsgaard (hovedbygningen) Lolland-Falsters Plejehjemsforening (hovedbygningen) Elisabeth Kruse / Peer Poulsen (hovedbygningen) Stig Husted-Andersen (hovedbygningen) Peter Christian Ege Olsen (avlsgården) Johannes Ege Olsen (avlsgården) Johannes Ege Olsen / Peter Ege Olsen (avlsgården) Anders Ege Olsen / Peter Christian Ege Olsen (avlsgården) Stig Husted-Andersens dødsbo (hovedbygningen) Boet efter Stig Husted-Andersen (hovedbygningen) Side 14 af 38

15 KAJ MUNK Mindesten opstillet på Kaj Munksvej 11, Opagerskov, Søllested i juli 1946 Huset brændte for nogle år siden, men en mindesten fortæller om stedet, der blev Kaj Munks barndomshjem. Huset var i Kaj Munks barndom med stråtækt tag og hvidkalket bindingsværk. Marie Hansen (28/ /5 1941), født i nabobyen Vejlebyskov. Peter Christian Sørensen Munk ( ). Efter forældrenes død blev Kaj 20. nov som 5-årig optaget i hjemmet hos morens kusine. De havde et lille husmandssted i Opager 15 km V for Maribo. Seks år tidligere havde Marie og Peter Munk mistet et barn under en svær fødsel, og Kaj kom til at opleve sig selv som stedfortræder for dette barn. Han nægtede at sige mor til Marie, indtil hun den første jul havde pyntet juletræet så pænt, at han blev rørt og meddelte, at han nu ville kalde hende mor. Men først 13. juni 1916 blev Kaj Harald Leininger Petersen adopteret og tog dermed navnet Munk. Kajs nye forældre tilhørte den stærke indre missionske kreds med kirkegang hos pastor Bachevold og derudover missionsmøder i hjemmene og i Brandstrup Missionshus. De skarpe skel, der blev tegnet mellem himmel og helvede, Gud og Satan, frelse og fortabelse, kom til at præge den lille dreng. Morsomheder opstod der dog også, for Kaj Munk beretter i Foråret så sagte kommer, at han i Brandstrup Missionshus sad og lyttede til omvendelsestaler på en ølkasse, der også var blevet omvendt. En dag Kaj havde været nedtrykt, havde moren beroligende sagt til ham, at hans forældre havde det godt hos Vor Herre. Kaj kiggede på hende og sagde alvorligt: Ja, det siger munden - men hvad siger hjertet? Nok ikke lige den formulering man forventer fra en 5-årig dreng. Marie var den, der bestemte i hjemmet og gik flittigt med mand Side 15 af 38

16 og barn i kirke og i missionshuset i Brandstrup hos den indremissionske vækkelsesprædikant Julius Bachevold. Allerede på dette tidspunkt bestemte Kaj sig for at blive præst. Kaj Munk begyndte sin skolegang Opager i Landet sogn, men da denne året efter blev lukket, opsøgte Peter Munk lærer Martinus Wested i nabosognet Vejleby for at Kaj, der var svagelig, kunne få en kortere skolevej. Sognerådet gav tilladelsen under forudsætning af, at drengen selv medbragte bord og stol, som blev stillet op nede ved siden af kakkelovnen. Bordet og stolen fulgte Kaj Munk livet igennem som et kært minde og havnede til sidst i Vedersø Præstegård. Lærer Wested ( ). og kapellanen Oscar Geismar, der begge var grundtvigianere, kom til at præge Kaj for livet. Fra 1910 fik Kaj privatundervisning hos pastor Bachevolds nye kapellan, københavneren Oscar Geismar. Hermed åbnede en ny verden sig for Kaj, den intellektuelle pastor Geismar læste de store digtere som f.eks. Oehlenschläger med Kaj. De fik udvirket, at han kom på Maribo private Realskole, hvor han i 1911 blev indskrevet. I 1914 fik han sin realeksamen. Som realskoleelev skrev han i 1913 sin første novelle: En rottejagt. Han blev konfirmeret i Maribo Domkirke 14. april Efter endt eksamen i 1914 opnåede han et stipendium, så han kunne fortsætte på katedralskolen i Nykøbing Falster. De tre gymnasieår var til gengæld en ørkenvandring, men i de år knyttede han venskaber, der knyttede ham til Østlolland resten af livet. I året 1916 oplevede han også den glæde, at han nu havde ret til at kalde sig Munk, idet Peter og Marie adopterede ham, da han fyldte 18. Det blev i denne periode, han lærte en del om poesi f.eks. Ibsens digte. I det første år af gymnasietiden boede Kaj Munk hos noget familie i Frejlev, derefter flyttede han ind hos moderen til en klassekammerat fra Grænge, og de sidste år boede han på et værelse i den tidligere forskole i Ø. Toreby. Fra sin tidligste ungdom havde han tvivlet på demokratiet og på folkeafstemninger. I gymnasietiden deltog han i debatten og ivrede voldsomt mod salget af de vestindiske øer, hvad der bragte ham en offentlig reprimande af rektor. Nogle få måneder før sin studentereksamen havde Kaj Munk på mindre end to uger skrevet sit første skuespil Vakleren om Pontius Pilatus, og omgående sendt det til et københavnsk forlag, der anbefalede det til opførelse på et teater. Fra Nykøbing Falster Katedralskole blev han student i 1917 Fra 1917 blev Kaj Munk stud. theol. ved Københavns Universitet. Under universitetsstudierne boede han først hos frk. Anna K. Pedersen i Larsleistræde, men fra april 1921 fik han plads på Det kgl. Kollegium Regensen frem til 20. marts Her tog han første del af den teologiske embedseksamen juni Efter syv års teologistudium tog han anden del jan. 1924, og var hermed cand. theol. Ved den efterfølgende audiens hos kronprinsen, den senere Frederik IX, sagde han til kronprinsen: Jeg ville nu gerne have hilst på Deres far. Beskedenhed var heller ikke dengang hans dyd. Egentlig havde han ikke megen lyst til at blive præst, hans tro vaklede, og en overgang tænkte han på at blive journalist. Kaj holdt meget af sine nye forældre, har altid betragtet dem helt som sine egne. Da forældrene blev gamle, og ikke kunne passe sig selv, flyttede han dem sidst i 30-erne til Ulfborg, hvor han uden deres viden havde lejet en lejlighed til dem. Da Peter Munk døde i 1939, flyttede Marie Munk hjem til præstegården i Vedersø, her boede hun sine sidste to leveår. Marie døde 16. maj 1941, ved hendes side sad hendes elskede søn Kaj. Hun blev begravet på Landet Kirkegård på Lolland 19. maj Side 16 af 38

17 5. etape. Kaj Munksvej Mindeparken. 6,3 km. 25 min. Side 17 af 38

18 VEJLEBY Vejleby er nævnt første gang Vejle kommer af det gammeldanske væthel som betyder vadested. Vejleby er en lille landsby, som består af en række huse. De har ligget nær stranden ved den tidligere Rødby Fjord. Landsbyen er et godt eksempel på et meget velbevaret kulturmiljø, hvor der stort set ikke er sket ændringer siden udskiftningen for over 200 år siden. VEJLEBY KIRKE I middelalderen benævnes kirken Torpe Kirke. Tårnet blev tilbygget i 1694 af Hr. Baron Jens Juel (H. B. J. J). og dennes tredje kone Dorethe Krag (D. K.). Kirken er viet til sømændenes skytshelgen Sct. Nikolaj var også deres bryllupsår. VEJLEBY HOLLE INDDÆMNING Dette er det første større inddæmningsarbejde der blev udført i Rødby Fjord. I 1794 opførte C. D. F. Reventlow en dæmning ved Vejleby Kirke. Dæmningens sluse blev kaldt Holle Sluse. Oven på dæmningen blev anlagt en vej. Greven betalte samtlige omkostninger, og det beskyttede areal udgjorde godt 99 tdr. land. I 1842 klagede fæstebønder fra Hillested over at vandløbet over Christianssædes jorder er for smalt og at slusen ved stranden ved Vejleby kirke er alt for smal. I 1910 blev der dannet et nyt selskab for Side 18 af 38

19 inddæmningen: I/S Vejlebyløbet. På dette tidspunkt var vandet i Rødby Fjord i stigende fordi mange andre inddæmninger pumpede vand ud i fjorden, og dette gik bl.a. ud over Vejleby inddæmningen som led med daglig vandstand året rundt. I 1915 gjorde I/S Vejlebyløbet digelaget opmærksom på problemet og iværksatte en undersøgelse af hvordan en sænkning af vandspejlet i det store bassin kunne gennemføres. Det blev starten på den endelig tørlægning af hele Rødby Fjord. Det var således I/S Vejleby løbet som var en af initiativtager til at startede processen og som var aktiv under den afsluttende tørlægning. Anna og Niels Skrædders ejendom på hjørnet af vejen til Vejleby. Nabo til Ellen Margrethe. Læg mærke til landskabet bag de to ejendomme. Ukendt årstal men omkring Ellen Margrethe Thomsen ( ) beretter fra sin barndom på Vejleby Holle: Om sommeren sejlede vi ofte ud på fjorden. Da far fik en påhængsmotor gik det hurtigere, men det var sjovest med sejl. Far skulle engang til Humminge efter en fjedervogn. En anden gang var det en ko han sejlede tværs over fjorden med. Ellen Margrethe Thomsen boede i sin barndom kun ganske få hundrede meter fra Anna og Niels Skrædders ejendom på billedet herover. Ellen Margrethe Thomsen fortæller videre fra sin skolegang i Vejleby skole: Lære Wested var også organist og kirkesanger, så når han i skoletiden skulle passe dette arbejdede tog fru Wested over. Der kom også en gang imellem en lang, tynd lidt duknakket ung mand og holdt time med os. Først syntes vi, at han var en underlig fyr, men han kunne fortælle, så vi blev helt opslugt af det. Det var den så senere så berømte digterpræst Kaj Munk. Side 19 af 38

20 Vejleby Skole Ellen sidder i 3. række som nr. 1 fra højre, ved siden af fru Weated. Lærer Wested står i venstre side. MINDEPARKEN Den 20. juli 1930 blev mindeparken indviet i overværelse af ca mennesker. Selve mindestenen vejer 25 tons. Side 20 af 38

21 6. etape. Mindeparken Kramnitse. 8,9 km. 33 min. KOHULERNE (HOBYBUGTEN) Inddæmningen påbegyndtes i 1895 og omfattede et areal på ca. 168 tdr. land. Det var nødvendigt at opstille to vindmotorer for at tørlægge bugten. I 1907 startede salget af de tørlagte arealer og blev afsluttet i I 1911 blev diget forhøjet idet fjordvandet var ved at gå over diget, samme problematik som ved Vejlebyløbet. Interessenterne var ikke interesseret i en udtørring af hele Rødby Fjord. De mente at omkostningerne for lodsejerne blev for store. Inddæmning fungerede upåklageligt og de arealer der led mest under vandet blev brugt som græsningsarealer. Side 21 af 38

22 HOBY FUNDET (1920) Hoby-drikkesættet er det mest komplette drikkesæt, der er fundet uden for selve romerriget. Udover de to berømte Hoby sølvbægre bestod drikkesættet af en lille glat sølvkop med bronzehank, et rundt bronzefad med hanke, en rund bronzebakke og en høj bronzespand foruden en lille kande og en stor kasserolle af bronze. De helt enestående romerske Hoby sølvbægre fra jernalderen vejer hver for sig ca. 1 kg. Bægrene er udsmykket med scener fra Homers Iliade. Den græske heltehistorie overleverer et univers, der svarer til Middelhavsområdets bronzealder for mere end år siden. Iliaden skildrer den trojanske krig mellem Troja i det nuværende Tyrkiet og en række andre bystater i det Ægæiske Hav. På det ene bæger ses Trojas konge Priamos knæle foran Achilleus for at få Achilleus til at udlevere liget af Priamos søn Hektor, der var død i tvekamp mod Achilleus. Den anden side af bægeret viser sovende græske soldater under belejringen af Troja. På det andet bæger ses Odysseus, der med smiger afleder den sårede og forpinte bueskytte Philoktets opmærksomhed, så Diomedes og Odysseus kan lægge beslag på Herakles berømte bue. Den anden side af bægret viser, hvordan Philoktets sår efter et slangebid blev vasket af hans følgesvende, mens slangen smuttede i et hul. Bægrene er begge signeret af en græsk sølvsmed ved navn Cheirisophos. Selv om sølvsmeden var græker, er de antageligt fremstillet i Italien i tiden omkring Kristi fødsel. Side 22 af 38

23 I bægrenes bund er indridset den tidligere romerske ejers navn: Silius. Muligvis er det den samme Silius, der var militærkommandant fra år 14 til år 21 for romerrigets nordligste område: Øvre Germanien. Statholder Silius havde sit hovedsæde i Mainz i det nuværende Sydtyskland. I år 9 led romerne, i det såkaldte Varusslag, et stort nederlag til de germanske stammer nord for Øvre Germanien. Slaget fandt sted ved Kalkriese i Teutoburgerwald i nærheden af det nuværende Osnabrück i Nordvesttyskland. Romerne forsøgte efter nederlaget først at hævne sig gennem straffeekspeditioner ind i de germanske områder nord for Rhinen, men skiftede senere taktik og forsøgte at skabe diplomatiske og politiske alliancer med forskellige germanske stammer. Statholder Silius kan have overdraget det kostbare drikkeservice til en lollandsk høvding fra Hoby som bekræftelse på sådan en indgået alliance. Kort over Europa i år 14 e.kr. Det romerske imperium er farvet lyseblåt. Prikkerne viser romerske militærlejre og krydset markerer slagmarken i Kalkriese, hvor Varusslaget fandt sted i år 9. e.kr. Side 23 af 38

24 LILLEHOLM OG TANGMOSEN INDDÆMNING Inddæmningen påbegyndtes i 1910 og omfattede et samlet areal på ca. 440 tdr. land. Der blev bruget en vindmotor til at tømme området for vand som senere blev øget til to. Salget af arealet foregik fra 1912 og frem til Side 24 af 38

25 7. etape. Kramnitse Dragsminde sluse. 10,1 km. 45 min. KRAMNITSE Resultatet af stormfloden i november blev bygningen af det store stormflodsdige i årene Derved mistede Rødby sin egenskab som havneby, men allerede i 1878 havde optimisterne gang i planerne om at anlægge en ny Rødby Havn. Fjorden var blevet forvandlet til en indså, der kun havde afløb gennem sluserne. Fjorden var således blevet forvandlet til et stort pumpebassin som gav mange problemer for de arealer som allerede var inddæmmet. Den 16. februar 1926 blev den første styrelse til det nye pumpelag valgt. Der var langt fra enighed blandt lodsejerne om økonomien i en total tørlægning af fjorden. Pristallet for landbrugets produkter var faldet fra 252 i 1920 til 220 i I oktober 1926 startede arbejdet med pumpestationen og sommeren 1927 kunne man prøvekøre de to dieselmotorer som var bygget på Holeby Dieselmotorfabrik. I august 1927 var hovedkanalerne færdiggravet. Den 28. august 1927 kl. 9 blev den første motor med pumpe startet. Den 6. september var vandstanden faldet til 1 meter under daglig vande. Side 25 af 38

26 I 1931 og 1932 blev landsdelen ramt af store nedbørsmængder og store dele af fjorden stod under vand. Flere lodsejer var utilfredse med at skulle betale til en pumpestation som ikke magtede opgaven og de var parate til at gå tilbage til de gamle pumpelag. Det tørlagte areal blev først udsolgt i Efter knapt 30 års pumpearbejde var pumpestationen ved at være slidt op og i 16. december 1966 blev en ny og graftigere pumpestation overtage arbejdet. J.E.C. Rasmussen Dige ved Kramnitse på Lolland i 1800-tallet HOMINDE SØFORSVARSVÆRK Som følge af fjordens afvanding blev der i 1933 gjort et sensationelt arkæologisk fund af et spærringsanlæg i den tidligere Vestre Skarholmsrende. C. G. Schultz fra Nationalmuseet foretog dengang en undersøgelse. I 1994 er der foretaget en ny og udvidet undersøgelse. Der er i dag efterretninger om 49 af denne type forsvarsanlæg fra gl. dansk nærområde. Nogle af disse anlæg kendes fra gamle danske kilder men Hominde spærringen var den første der blev lejlighed til at undersøge nærmere. Anlægget er på ca m 2 med ca. 10 pæle per m 2 samt horiløbet kan dateres tilbage til 1570, sontale flydende spærrebomme. Ud- men navnet er sand sandsynligvis Side 26 af 38

27 ældre idet minde = udløb og hov = lavning. Ved en kulstof 14- datering er anlægget dateret til 1020 ± 100 år. En enkelt egestamme er dateret til Det kan således ikke udelukkes at der har været flere byggefaser. Homindespærringen er kun et af mange søforsvarsværker i den sydøstlige del af landet. Talrige steder i Guldborgsund er der således spor af vandbygningsarbejder. At hele området havde stor sømilitær betydning understreges af, at Saxo tillige nævner flådesamlinger omkring Møn, Grønsund, Masnedø og Vordingborg. Det kan derfor heller ikke undre at der ved Vordingborg slot findes endnu et veldokumenteret spærringsanlæg, som var i brug i slutningen af 1150 erne. Men hvor dette bygningsværk beskytter kongelig ejendom, og derfor formentlig er skabt på kongeligt bud, kan Homindespærringen efter Saxos ord at dømme sandsynligvis betragtes som resultatet af en samlet lokalbefolknings indsats. De arkæologiske levn i oplandet til Rødby Fjord har været særdeles velbeslåede. Dette kulturhistoriske billede tegner sig helt tilbage fra romersk jernalder (0-400 e.kr.) med det fantastiske Hoby gravfund, over germansk jernalders og vikingetidens fornemme skattefund og stormænds runestene ( ) og videre grem til middelalderens kirkebyggeri og handelsaktivitet. Rødby Fjord har i høj grad været værd at beskytte. Den var vigtig for Østersøens handelsfolk men også sårbar og udsat for talrige angreb. Side 27 af 38

28 LIDSØ-BINDERNÆS INDDÆMNING Digerne blev påbegyndt men i efteråret 1867 ødelagde et kraftigt højvande en del af digerne og arbejdet måtte begynde forfra. Ved Dragsminde blev der opført en sluse til at bortlede vandet og senere blev der anskaffet en mølle for at hjælpe med bortledningen. Ved stormfloden i 1872 blev en del af digerne bortskyllet og hele arealet oversvømmet. I 1875 var hele arealet igen blevet tørlagt, men om vinteren kneb det med at holde grundvandet tilpas lavt. Flere gange i de følgende år blev diger og kanaler forbedret og i 1913 blev der indkøbt en ny dieselmotor, også fra Holeby Dieselmotorfabrik, til pumpestationen. I 1943 kunne en ny pumpestation ved Dragsminde indvides. Side 28 af 38

29 8. etape. Dragsminde sluse Næsbæk. 5,8 km. 22 min. LIDSØ GODS Lidsø gods skabt af konsul Alfred Hagen som i 1865 købte øen Lidsø i forbindelse med sine inddæmningsplaner. Godset har i dag ca. 700 ha. NÆSBÆK - INDRE RØDBY FJORD Et mønstereksempel på hvor galt det kan gå når naturen skal tæmmes. Side 29 af 38

30 På dette tidspunkt var Horsedybet ved Sædinge inddæmmet i 1823 og Runestensvaad i : Rødby kommune startede med at arbejde på projektet. 1844: Grev Einer Reventlows projekt om at inddæmme hele Rødby Fjord satte Rødbys projekt i stå. 1846: Einer Reventlows projekt bliver ikke til noget 1848: Rødby kommune arbejder videre med deres planer. 542 tdr. l. kan indvendes og 300 tdr. l. kan højvandssikres. 1948: Rødby kommune og berørte lodsejere er uenige om ejendomsretten til det indvundne areal. 1948: Der afholdes åstedsmøde og den første bestyrelse udnævnes. 1949: Kongen giver sin tilladelse til inddæmningsprojektet til baroniet Sønderkarle. Skal gennemføres inden : Arbejdet må indstilles på grund af 3-årskrigen (1. Slesvigske krig). 1951: Uenighed om ejendomsretten sendes til Indenrigsministeriet. 1951: Indenrigsministeriet afviser og henviser til domstolene. 1854: Planerne genoptages, nye opmålinger foretages og et budget på rdl. Vedtages. 1855: Ny ansøgning om forlængelse af tidsfristen indsendes til Indenrigsministeriet. 1855: Indenrigsministeriet imødekommer en forlængelse på 2 år. 1955: Arbejdet med dæmninger og sluser påbegyndes. 1856: En højtryksdampmaskine til slusen ved Næsbæk indkøbes og opstilles. 1856: De første indikationer på at dampmaskinen ikke kan klare arbejdet. Vanstanden er stigende. 1857: Der må graves ekstra kanaler og andre må udvides for at projektet kan holde vand. 1859: Arbejde afsluttes og regningen kan opgøres til rdl. 4 m. 12 sk. En fordobling af prisen. 1859: Dampmaskinen undersøges og konstruktion og udførelse betegnes som forfejlet 1862: Ny undersøgelse kommer til samme resultat. Det inddæmme areal står for det meste under vand hele året. 1864: Dampmaskinen fjernes og pumpningen opfører. Der indføres ingen anden erstatning 1872: Stormfloden gennembryder diget ved Næsbæk. Skaderne løber op i rdl. 1889: Borgere i Rødby klager over det stillestående vand i Kirkenoret stænker og er sundhedsskaligt. 1891: Lodsejere i Rødby klager over et nyt vandløbs forløb. 1994: Vandinspektøren påpeger at slusen ved Næsbæk ikke passes forsvarligt, og ikke pumpet siden : Broen på Nebbelundevejen flyttes og det skaber bedre afløb for det stillestående vand i Kirkenoret. 1900: Ca. der opføres en hollandsk mølle ved Næsbæk 1908: Den hollandske mølle rives ned. 1908: Der søges hjælp hos Det Danske Hedeselskab. 1909: Hedeselskabet fremlægger et projekt til kr. samt 1. års driftsomkostninger på kr. 1910: Arbejdet påbegyndes og den første af 2 vindmotorer opstilles ved Næsbæk. 1911: De første klager over den opnåede tørlægning indløber. Forringelse af havernes henrivende beliggenhed 1912: Der indkøbes en dieselmotor til kr : Der overgås til elektrisk trukne pumper. 1921: Tørlægningen er så stabil at der kun pumpes med el og diesel 2 uger om foråret. Resten af året klares med vind. 1929: Efter pumperne i Kramnitse startede i 1927 kunne det konstateres at vanstanden var sunket 0,3 meter. 1930: Selskabet begynder på at afvikle sine aktiver. 1938: Sidste generalforsamling og formuen fordeles. Side 30 af 38

31 Side 31 af 38

32 9. etape. Næsbæk Hans Christoffersens gl. smedje. 10,3 km. 35 min. HORSEDYBET I 1823 gennemføres arbejdet med dæmning og sluse. Det udførte arbejde er dog af ringe kvalitet og må gennemgå en større renovering året efter. Før 1845 var området kortlagt af landmåler og kortet indsendt til Rentekammeret. I 1945 var Ringsebølle sø næsten udtørret og arealerne fordelt i fuld fordragelighed. Side 32 af 38

33 RINGSEBØLLE KIRKE Kirken, der er en af de ældste i stiftet, er antagelig opført i tiden på en holm der lå i det der dengang var Ringsebølle sø, der var en af de inderste vige af Rødby Fjord. Da kirken blev opført har det derfor været muligt at sejle herfra og ud til Østersøen. I forhold til andre kirker, der som oftest er bygget på områdets højeste punkt, ligger kirken i Ringsebølle lavt. Hvad denne placering skyldes, kan man kun gisne om, men måske har her tidligere været et gammelt helligsted, eller måske har kirken tjent som tilflugtssted i ufredstider, idet placeringen på en ø har gjort den nemmere at forsvare. Kirken hed oprindelig Egeby, efter en landsby af samme navn, som lå i nærheden af kirken. Her har også været en større gård, da det af gamle skrifter fremgår, at ridder Henrik Wardenberg af Egeby har skænket gods til kirken. Hans gravsten dateret 1414 skal også have ligget i kirkegulvet. Denne landsby og gård er senere forsvundet, måske i forbindelse med oversvømmelse. Her fortæller historien, at på Valdemar Atterdags tid ( ) brød Østersøen ind over landet og ødelagde Egeby undtagen kirken. Denne vandflod blev ifølge gamle sagn kaldet syndfloden, og det hedder sig også, at Ringsebølle kirke har stået Syndfloden over. Præsten flyttede derefter til Rødby, og siden har sognet været anneks. Det skal nok også ses som en følge af, at Rødby på dette tidspunkt havde vokset sig større som følge af sin bedre placering ved Rødby Fjord, og deraf følgende betydning som overfartsby til Tyskland. Da Ringsebølle kirke var ret velstående, begynder nu en strid om denne formue, hvilket ses af gamle dokumenter tilbage fra og igen i 1539, da man søger at lægge kirkens indtægter ind til Rødby kirke, der tilsyneladende altid har manglet penge til vedligehold. Efter svenskekrigene i midten af 1600 tallet var den gal igen, da Rødby folkene søgte at få kirken nedlagt for at dens indtægter kunne komme Rødby til gode. Gårdene i Ringsebølle beskrives som praktisk talt jævnet med jorden og kirken brøstfældig, men også dette anslag blev afværget af beboerne i sognet, der værnede om deres selvstændighed. Der var dog også et andet problem, idet det før udtørring og afvanding kunne være vanskeligt for sognets beboere, der jo boede i Ringsebølle og Lundegårde, at komme frem til kirken på grund af at vejen var oversvømmet. Efter reformationen hørte kirken under kronen som en af Lollands mere velhavende landsbykirker. Kirken blev i 1726 tilskødet Abraham Lehn til Højbygård og med denne i 1803 indlemmet i stamhuset Sønderkarle, det der senere fra 1819 blev Baroni af samme navn. (Baroniet Sønderkarle var et dansk baroni oprettet 13. marts 1819 for Poul Godske Berthouch-Lehn af hovedgårdene Højbygaard og Lungholm. Baroniet blev opløst ved lensafløsningen i 1919). Kirken blev selvejende den 1. oktober 1953, hvilket var forholdsvis sent, da de fleste af egnens kirker havde fået selveje allerede i 1920erne. Kirken består af romansk skib og kor bygget af kampestenskvadre, koret er dog senere udvidet til dobbelt størrelse. I forbindelse hermed har man tilsyneladende genbrugt kampestenskvadrene fra den oprindelige gavl i koret nederst, og derefter muret op med teglsten (munkesten). Våbenhuset er fra en senere periode, og vi kan af tilmurede vinduer se at det tidligere har været mindre. Kirken har aldrig haft tårn, men indtil midten af 1800tallet hang kirkens klokke i en klokkestabel der stod på kirkegården, nu hænger klokken i en glug i kirkens vestgavl. Klokken er i senromansk stil fra 1200 tallets første halvdel og er dermed utvivlsom en af de ældste kirkeklokker på Lolland. Der skal have været en klokke mere, og sagnet fortæller at den faldt i søen da klokkestabelen hvor klokkerne hang væltede, en anden måske mere sandsynlig forklaring er, at klokken blev afleveret Side 33 af 38

34 ved en klokkeskat som Frederik den l udskrev i 1528, her skal der fra hele landet være afleveret omkring klokker der blev brugt til støbning af kanoner. Kirken blev gennemgribende restaureret i 1870, hvor bl.a. gavlene blev fornyet ned til hvælvingerne, og det er her man lavede afstribningerne i pudset så det skulle ligne kampestenskvadre. Døbefonten, der sandsynligvis er lige så gammel som selve kirken, er udhugget i granit. Orglet blev købt i 1989 fra kirken i Hjordkjær i Sønderjylland, hvor det havde været i brug fra slutningen af 1950erne. Købesummen inklusiv transport opsætning m.v. var kr ,-. Kapel og graverbygning er opført i 1974, hvor det afløste en gammel kørelade der var meget forfalden. Sagn om Ringsebølle Kirke Kirken ligger lidt skævt i forhold til sognet, da det meste af Ringsebølle sogn ligger inden for bygrænsen i Rødby og resten i Lundegårde. For at komme til kirken skal man faktisk køre et lille stykke i Tågerup sogn. Gennem tiden har der været mange myter og sagn om Ringsebølle kirke. Med hensyn til kirkens placering fortælles, at man egentlig ville have bygget kirken ved gårdene i Ringsebølle, men hver nat blev stenene flyttet ud på holmen i søen, så det endte med at kirken blev bygget her. En anden ting, der har givet anledning til sagn og myter er de stenrelieffer der er i kirkens mure, bl.a. over indgangsdøren fra våbenhuset og ind i kirken. Her fortæller sagnet om en kamp mellem to brødre, hvor den overlevende som bod for broderdrab byggede kirken, men det er nok nærmere et symbol på kampen mellem det onde og det gode. Desuden er der også de to relieffet på korets ydermure, henholdsvis dyrefiguren på nordmuren, der efter sagnet skal være en drage, der har været på stedet inden kirken blev bygget. Mandshovedet på sydmuren har måske været ment som en skytshelgen for kirken, da man ser disse relieffer på flere kirker fra samme tidsrum som Ringsebølle Side 34 af 38

35 HANS CHRISTOFFERSEN blev født 3. juni 1845 i Bandholm og blev som 11-årig sendt til Jylland som vogterdreng. Kom tilbage til Bandholm for at blive konfirmeret og fik senere læreplads på den daværende støberi- og maskinfabrik. Efter endt læretid tog han eksamen i hestebeslag på Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i København. Gift 1870 med Sofie. Fra 1872 til 1877 var Hans smed i Højbygårdssmedjen hvor han bl.a. vedligeholdte Højbygårds to store plovlokomotiver. I 1877 købte han smedjen i Godsted. I 1882 overtager han smedjen i Holeby, som senere udvikler sig til Holeby Dieselmotorfabrik. Efter kort tids sygdom døde Hans Christoffersen den 9. marts 1908, 63 år gammel. Side 35 af 38

36 10. etape. Hans Christoffersens gl. smedje - Hjem. 15,2 km. 1:02 min. Side 36 af 38

37 Side 37 af 38

38 Reference liste: Dengang der var vand i Fjrden. Del 1 og 2 Ellen Margrethe Thomsen. Lolland-Falsters Historiske samfund 2003 og 2004 Hominde, søforsvarsværket i Frødby Fjord Anne Nørgård Jørgensen. Lolland-Falsters Historiske samfund 1996 Landingvindingslaget Rødby Fjord Marius Hansen Bag diger og dæmninger i Rødby Fjord N. E. Hyldtoft Historisk beretning om dieselmotorproduktion i Holeby MAN Diesel & Turbo Småtræk af Tirsted-Skørringe-Vejleby sognes historie P. Møller Hundebøll Side 38 af 38

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge.

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm var et stort stamhus som blev splittet helt under Lensafløsningen i 1920 erne. Den nuværende ejer Ole Falck har købt en stor del af den oprindelige

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden?

Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden? Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden? foto: Nationalmuseet Nordeuropas rigeste grav på Lolland fra tiden omkring Kristi fødsel er udgangspunktet for et nyt forskningsprojekt, hvor Nationalmuseet,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94 Etape 7 Alternativ A Vordingborg Gedser 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 94 Side 95 Side 96 Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 Side 101 Side 102 Side 103 Side 104 Side

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3006/3007

Generation XI Ane nr. 3006/3007 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter Sprove Ane nr.

Læs mere

Efterslægt Karen Pedersdatter

Efterslægt Karen Pedersdatter Efterslægt Karen Pedersdatter 1. generation 1. Karen Pedersdatter blev født på en ukendt dato, døde før 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Holbæk, og blev begravet den 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Karen giftede

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Generation IX Ane nr. 630/631

Generation IX Ane nr. 630/631 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Pedersen og Maria Stephansddatter 4 Hans Pedersen og Maren Jensdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Nielsen & Maren

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Nørrelykkevej 16. På præstekort hus nr. 7. ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16)

Nørrelykkevej 16. På præstekort hus nr. 7. ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16) Nørrelykkevej 16 På præstekort hus nr. 7 ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16) Viet den 3. jul. 1784. Nicolai Johansen Schmidt * ca. 1739. Maren Petersdatter * ca. 1761. Deres søn. 1. Jørgen

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015.

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Sorvad Hovedgård: Sorvad var i ældre tid en landsby med 5 gårde. Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere