CYKELTUR TIL RØDBY FJORD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CYKELTUR TIL RØDBY FJORD"

Transkript

1 CYKELTUR TIL RØDBY FJORD Verden er stor, men Rødby Fæland er større. Det er aldrig billigt at købe jord af Vorherre Side 1 af 38

2 Side 2 af 38

3 Cykeltur Maribo Rødby Fjord Etape Længde Auk. Længde Tid Auk. Tid Side 1 3,3 3,3 00:13 00: ,5 7,8 00:17 00: ,1 12,9 00:23 00: ,0 22,9 00:30 01: ,3 29,2 00:25 01: ,9 38,1 00:33 02: ,1 48,2 00:47 03: ,8 54,0 00:22 03: ,5 63,5 00:38 04: ,2 78,7 01:02 05:10 36 Side 3 af 38

4 1. etape. Engpibervej 51 Maribo Torv. 3,3 km. 13 min. MARIBO KIRKEGÅRD Den 13. jan lod jeg mig føde, siger Kaj Munk. (Kaj Harald Leininger Munk) Det skete i Maribo, hvor forældrene Ane Mathilde Christensen ( ) og garvermester Carl Immanuel Petersen ( ) havde deres forretning på Torvet. Hans far, garvermester Carl Emanuel Petersen døde af et hjertetilfælde året efter, og den enlige mor Mathilde, der fik tuberkulose, døde i Begge forældre blev begravet på Maribo kirkegård, så i en alder af kun 5 år blev Kaj forældreløs. Side 4 af 38

5 På forældrenes gravsten afsattes der plads til navnet Kaj Petersen, fordi han skrantede, var så lille og svagelig, at ingen troede, han ville overleve, men som han senere selv sagde: Jeg snød døden. Ejendommeligt nok er farens navn stavet Pedersen og morens Petersen. MARIBO TORV "Det er muligt, at der er lige saa kønne Steder i Verden, men der er ingen kønnere end Maribo" Sådan skrev Kaj Munk om sin fødeby i erindringsbogen "Foråret så sagte kommer". Kaj Munks biologiske forældre Side 5 af 38

6 2. etape. Maribo Torv Eriksvolde. 4,5 km. 17 min. ERIKSVOLDE Ligger i Skåningshave, og er et af Danmarks største og mest imponerende voldsteder fra middelalderen. Det dobbelte voldanlæg består af 2 borgbanker, som på alle sider er omgivet af en voldgrav. Her udenom er en stor dobbeltkronet vold der er afbrudt mod vest hvor der dannes en lille kvadratisk forborg. Endnu en vold markerer anlæggets afgrænsning med en lav ydre jordvold. Side 6 af 38

7 Der er desværre ingen skriftlige kilder, der kan fortælle om borgens historie, men arkæologiske undersøgelser har til gengæld resulteret i en nøjagtig datering af anlægget. En årrings-analyse (dendrokronologi) af brostolper i voldgraven viser at træerne blev fældet mellem september 1342 og juni Borgen er altså anlagt på den tid hvor Valdemar Atterdag (konge fra , født ca. 1320) langsomt generobrede de danske landsdele fra de forhadte holstenske panthavere. Vi ved dog ikke, hvem der stod bag byggeriet. Formodentlig har borganlægget kun haft en kort levetid og er blevet forladt, efter Valdemar Atterdag havde konsolideret sin magtstilling. Ved udgravningen i 1977 blev der gjort adskillige fund: Mønter, potteskår, hestesko, armbrøstbolte osv. Desuden fandtes en mængde køkkenaffald, deriblandt knogler efter svin, får og okse, som hyppigt stod på spisekortet. Traditionen har henført borgen til Erik d. 2. Emune. Eriks tilnavn betyder 'den altid huskede'. Konge fra 1134 til 1137 Side 7 af 38

8 3. etape. Eriksvolde Østofte Mølle. 5,1 km. 23 min. Side 8 af 38

9 ØSTOFTE MØLLE Opført Firkantet stubmølle af træ, beklædt med brædder. Taget er bådformet og beklædt med brædder på klink. Fundamentet er af kampesten. Vingerne kører med sejl og møllen krøjer med svans og gangvogn. Opført som kornmølle og i drift indtil Østofte Kirke har et samarbejde med møllen. Efter høstgudstjenesten er der fællesspisning og festligt møllebesøg, hvor møllevingerne snurre som i gamle dage. Stubmøllen er restaureret og funktionsdygtig. Den ejes af foreningen Danske Møllers Venner. ØSTOFTE KIRKE Kunne 1. juli 2011 fejre sit 100 års jubilæum som selvstændig kirke idet kirken overgik til selveje Kirken blev bygget ca og hørte først under kronen og dernæst under Maribo Kolster. Da Christian d. 4 nedlage klosteret overgik al klosterets gods til Sorø Akademi. I 1687 blev den solgt til Knuthenborg som havde kirken i deres eje til Østofte Kirke set fra møllen. Side 9 af 38

10 4. etape. Østofte Mølle - Kaj Munksvej ,0 km. 30 min. CHRISTIANSSÆDE Ifølge en gammel overlevering skal Tostrup, det oprindelige navn på hovedgården i Grevskabet Christianssæde, være opført år 1353, og uden tvivl er det opstået ved nedlæggelsen af en gammel landsby. Som talrige andre gamle hovedgårde på Lolland, Falster og Fyn forekommer Tostrup i den stedlige historie tidligst knyttet til en af de mange holstenske og nordtyske adelsmænd, der i Valdemar Atterdags trængselstid sad som panteherrer og befalingsmænd Side 10 af 38

11 på de fleste af danevældens faste borge. Ved Indløsningen af de holstenske grevers pantelen i Danmark trådte flere af deres fogeder og høvedsmand rundt om på øerne i Kongens tjeneste. Enkelte familier som Rastorp (Rostrup) Sandberg (af Kvelstrup), Godow og Kabel af Tostrup fæstede rod i landet og opnåede under Dronning Margrethe indflydelsesrige stillinger i riget. Familien Kabel eller Kabolt tilhører en ældgammel meklenborgsk adelsæt, af hvilken Hr. Fredborn Kabel tidligst forekommer her i landet 1350; han nævnes 1368 som Ridder, da han sammen med sin broder Hr. Heine Kabel ejede gods på Lolland. En tredje broder lyder Kabel var samtidig knyttet til øen, idet han 1388 var foged på Ravnsborg. Det følgende år blev han dødelig såret i slaget ved Falen og gravsattes i Nysted Kirke. Frem til slutningen af 1600 tallet er ejerforhold ret indviklet men er nærmere beskrevet af Louis Bobe: Men i 1686 overtog Fru Regitze Sophie Vind (d.1692) Tostrup. Regitze Sophie Vind var i første ægteskab gift med Vilhelm Marselis Friherre Güldencrone til Vilhelmsborg, og i andet ægteskab (1686) med Generaladmiral, Baron Jens Juel til Baroniet Juellinge. Som aktiv i militæret havde han under krigen med Sverige sin del i de fleste af broderens (Niels Juel, , dansk admiral.) sejrer, bl.a. erobringen af Venersborg, og største bedrift var sejren over en overlegen svensk flåde i træfningen i Køge Bugt 1. juli 1677 og Rügens erobring, men var tillige som en anset og meget benyttet diplomat, var gentagne gange sendebud i Stockholm i krigsårene og deltog i fredsforhandlingerne i Lund. Jens Juel er det nuværende Christianssædes bygherre. En endnu bevaret indskrift på en stenflise beretter, at: Hr. Jens Juel, Friherre til Juellinge, Herre til Urup, Taastrup og Aalstrup, Kongelige Majestæts Etats og Kancelliraad, Præsident i Kommerce Kollegio, Ridder og Geheimeraad, blev 1679 Ridder af Elefanten, med sin elskelige kære Friherreinde Frue Regitze Sophie Vind, Friherreinde til Vilhelmsborg, Urup, Taastrup og Aalstrup, bygde dette Hus Jens Juel var en af tidens få store adelige bygherrer, der foruden denne gård tillige har opført Valbygaard, nu Juellinge i Stevns, og det nylig nedrevne Juellund ved Køge. Christianssæde, et treetages hus med altan, tilhører barokken i dennes nederlandske form, der var almindeligt benyttet i slutningen af det 17. århundrede. Istandsættelsen 1883 ændrede en del i bygningens tidligere udseende og fjernede de to karnapagtige udbygninger mod haven. Hans Rantzau til Putlos og Seegalendorf tilskødede 1728, Tostrup og Alstrup gårde med tilliggende gods, nemlig Tostrup hovedgårdstakst 71 tdr. 7 skpr. 3 fdk., skov og mølleskyld 9 tdr., Konge- og kirketiender 111 tdr. 5 skpr. samt bøndergods 1096 tdr. 3 skpr. til: friherre til BraheTrolleborg. Greve Christian Ditlev Reventlow Christian Ditlev Reventlow havde i 1725 erhvervet sædegården Pederstrup med den derunder liggende ladegaard Skjelstofte samt 1723 Lungholm, hvilke fire gårde ved kgl. patent af 1729, 25. juli, ophøjedes til et grevskab under navnet Christiansborg (Christianssæde). Side 11 af 38

12 Grev Christian Ditlev Reventlow var eneste efterlevende Søn af Storkansler Conrad Greve Reventlow i dennes første ægteskab med Anna Margrethe Gabel. Christian Ditlev Reventlow blev født 1671 i Haderslev Amtmandsbolig, studerede kort tid ved Københavns Universitet, rejste kun som femtenårig udenlands og var med i Kronprins Frederiks følge til Italien. Derefter blev den smukke og, i sin optræden yderst vindende hofmand, benyttet i forskellige repræsentative hverv, bl.a. som sendebud hos fremmede monarker ved notifikation af mærkelige begivenheder ved hoffet. Sin militære løbebane begyndte han ved et rytterregiment under de danske hjælpetropper i Irland og deltog som generaladjudant hos Kong Vilhelm III af England i slaget ved Steenkercken. C. D. Reventlow havde efter sin fader 1708 arvet det af denne oprettede grevskab Reventlow og blev 1719 efter den sidste Trolles død forlenet med det stærkt vanrøgtede baroni BraheTrolleborg. Endvidere købte han 1728 Tølløse og 1734 Sehested i Sønderjylland. Hans godsrigdom øgedes yderligere ved hans i året 1700 indgåede giftermål med Benedicte Margrethe Brockdorff til Bothkamp, den da kun 22-årige enke efter Danmarks rigeste herremand på sin tid, kammerjunker Jørgen Skeel til Gammel Estrup, Sostrup (Benzon), Skjærvad, Ulstrup og Ørbækgaard, Skjern og Karmark samt andel i Krænkerup, Rosenlund og Nørregaard, af hvilke han udkøbte sine medarvinger. Grevinde Reventlow havde i sin Enkestand 1697 oprettet Gammel Estrup til Stamhus for sin Søn af første Ægteskab, men skilte ved sit andet giftermål slægten Skeel ved de lollandske godser. Af sin svigerfader, storkansleren, fik hun 1703 tilskødet Frisenvold med Løjstrup og Kalø, som hun i Forening med sin ægtefælle 1731 oprettede til et stamhus. Grev C. D. Reventlow tilbragte den meste tid af sine sidste leveaar i Altona, hvor han oprettede et gymnasium og en fattigstiftelse. Hans død indtraf 1. oktober 1738 på Tølløse, hvorfra hans lig førtes til Radsted Kirke. Medens han under alle forhold i sit omskiftende, alsidigt virksomme liv viste sig som en fremragende, helstøbt personlighed og en ulastelig karakter, nød hans hustru selv blandt sine nærmeste et alt andet end smigrende omdømme. I 1775 arver grev Grev Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow grevskabet Christianssæde, hvor han først iværksatte sine gennemgribende forbedringer på alle landbrugets områder, såsom indførelse af en ny og bedre drift med moderne, engelske landbrugsredskaber, udskiftning og flytning af bøndergårde. For at lære bønderne at kende, gik han med sin familie på besøg i deres huse og bød dem ind i sine stuer, ligesom hele familien tog del i deres landlige fester og gilder, Dans om»sommer i by træet«og»møggilder«. Selv trådte de med liv og lyst dansen med deres bønder, og greven lærte dem»allehånde morsomme lege I året 1774 blev han deputeret i kommercekollegiet, 1781 i søkommissariatet og medlem af overskattedirektionen, det følgende år tillige deputeret i generaltoldkammeret, og blev efterhånden, ved at få sæde i mange kommissioner og direktioner, sammen med grev Schimmelmann den mest arbejdsbetyngede af de højere statsembedsmænd i Christian VII.s og Frederik VI.s tid. Ved A. P. Bernstorffs afskedigelse 1780 trådte Reventlow i opposition til Guldberg og dennes parti, og da han 1783 på grund af sit afvigende syn på finansstyrelsen fjernedes fra overbankdirektionen, blev han en af hovedmændene i de hemmelige forhandlinger, der indlededes af Bernstorffs tilhængere i samråd med Kronprinsen, og som resulterede i regeringsskiftet 14. april Kort efter genindsattes han i sit førnævnte embede og blev tillige Ddeputeret både i finanskollegiet og for rentekammeret, hvorved han fik landbosagerne under sig. Under den Bernstorffske æra lykkedes det Reventlow at få gennemført sine mange banebrydende reformer til gavn for bondestanden, bl.a. skyldes ham nedsættelsen af den berømte landbokommission af 1786, som frem for alt havde stavnsbaandets løsning til følge. Christianssæde blev det første gods på Lolland, hvor hoveriet ophævedes. Den glade, tillidsfulde stemning, der i disse år gennemtrængte landet, da Reventlows navn var på alles læber, har Baggesen givet udtryk for i sit digt "Landforvandlingen, som han skrev under et besøg på Christianssæde i september Side 12 af 38

13 Digtet blev til i den ved 1870 styrtede, kæmpemæssige eg i skoven bag slottet, kaldet Baggesens Eg, som målte ikke mindre end 20 fod i omfang og i en højde af 8 fod over jorden rummede en lille stue med bord og bænk og et vindue. Digteren priser Reventlows landboreformer og ser i ånden, hvilke frugter de efter to generationer vil have bragt i bondens kår: Landforvandlingen Hvilken salig Glands mit Blik omhyller? Fløi min Siel bag Solen i en Slum? Skiønne Straale, som min Aand fortryller, Vakte du mig til Elysium? Her i Skovens lysbestrøede Skygger, Langt fra kiede Stæders vilde Larm, Hvor sin Throne Philomele bygger, Føler jeg mig tryg i Friheds Arm. Der er 12 vers i alt! Med sit store administrationstalent, sin utrættelige virkekraft og praktiske dygtighed, der ikke veg tilbage for at bruge hænderne ved groft arbejde i skov og mark, knyttede han udover gerningen for bondestandens rejsning varigt sit navn til indførelsen af talrige nyttige foranstaltninger, såsom: Udstedelsen af den frisindede toldlov af 1797 Ordningen af fattigforsørgelsen Organisationen af vej og digevæsenet Sandflugtens bekæmpelse o. s. v. Hans forstmæssige Behandling af Christianssædes store Skove ledede ham ad Erfaringens Vej til en forbedret Skovdrift, der blev banebrydende for hele Landet. Ikke mindst har han ogsaa sat sig et blivende Minde i den danske Almueskoles Historie. Reventlow blev 1789 Præsident i Rentekammeret og 1797 Statsminister. Hans heldige indflydelse på Kronprinsens beslutninger svækkedes særlig efter dennes tronbestigelse, da Kongen besluttede sig til at regere uden statsråd. Pederstrup var hans egentlige domicil, men Christianssæde kaldte atter og atter på ham som alle lyse minders hjem. Da han nær de 80 år mærkede dødens komme, lod han sig føre til Christianssæde for at slumre ind. Her døde han 11. oktober 1827 og jordedes blandt sine bønder på Horslunde Kirkegaard. Grevskabet gik ved Statsministerens død over til hans ældste søn, greve Christian Ditlev Reventlow. Grev C. D. Reventlow boede en årrække på Pederstrup og trådte som human og reformvenlig godsejer i faderens fodspor; særlig virkede han til fordel for husmændene og tog som medlem af Østifternes Stænderforsamling ordet for den fuldstændige ophævelse af hoveriet havde han nået at få alt husmandshoveri og naturalpligtarbejde afskaffet på grevskabet. Samme år rejste han på hundredårsdagen for faderens fødsel en mindestøtte i Christianssædes Park med strofer af Baggesens førnævnte digt. I lighed med sin fætter, grev Ditlev Reventlow til BraheTrolleborg, betegner han det naturlige tilbageslag efter de stærkt virksomme og initiativrige fædre. Side 13 af 38

14 Grev C. D. Reventlow døde 1851 og efterfulgtes i besiddelsen af sønnen grev F. C. O. Reventlow (d.1875), der i fremrykket alder ægtede sin kusine comtesse Benedicte Christiane Reventlow (f. 1834), Datter af Statsminister Reventlows yngre søn greve Einar Reventlow til Pugerup. Indtil sin død 1893 forblev hun i Besiddelse af Grevskabet Christianssæde. Lensgrevinde B. Reventlow var præget af ægte fornemhed i væsen og tænkemåde, forenet med en stilfærdig fordringsløshed, opfyldt af velvilje og forståelse for alle, der søgte hendes hjælp og råd, og begavet med en trofast hjertets hukommelse. Pligtfuldt værnede hun om sin slægts rige traditioner og om de sidste genlevende, højtbedagede vidner fra statsministerens dage, ligesom hun også med sit stille lune, glad i andres glæde, samlede ungdommen fra nær og fjern omkring sig. Ejere af Christianssæde Peder Lauridsen Huitfeldt Henning Kabel 1410 Abel Henningsdatter Kabel gift Huitfeldt Niels Lauridsen Huitfeldt Peder Nielsen Huitfeldt 1460 Anne Nielsdatter Huitfeldt gift Lunge Tyge Lunge 1470 Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe Axel Brahe Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe Aage Axelsen Brahe Beate Jensdatter Ulfstand gift Brahe 1545 Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke Jørgen Lykke Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke 1602 Kirsten Jørgensdatter Lykke gift Grubbe Eiler Grubbe Jørgen Grubbe Christian Grubbe Jokum von Gersdorff Jens Rodsteen Poul von Klingenberg Jens Juel Reigtze Sophie Vind gift (1) Gyldencrone (2) Juel Vilhelm baron Gyldencrone Anne Vind Banner gift (1) Gyldencrone (2) Rantzau Hans Rantzau Christian Ditlev lensgreve Reventlow Christian Ditlev lensgreve Reventlow Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow Christian Ditlev lensgreve Reventlow Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow Lucie Marie Ludovika Anastasia Adelheia Karola Hedwig komtesse Haugwitz- Hardenberg-Reventlow gift (1) Reventlow (2) Walker Peter Christian Ege Olsen Frederik F. Wessel (hovedbygningen) H. Simonsgaard (hovedbygningen) Lolland-Falsters Plejehjemsforening (hovedbygningen) Elisabeth Kruse / Peer Poulsen (hovedbygningen) Stig Husted-Andersen (hovedbygningen) Peter Christian Ege Olsen (avlsgården) Johannes Ege Olsen (avlsgården) Johannes Ege Olsen / Peter Ege Olsen (avlsgården) Anders Ege Olsen / Peter Christian Ege Olsen (avlsgården) Stig Husted-Andersens dødsbo (hovedbygningen) Boet efter Stig Husted-Andersen (hovedbygningen) Side 14 af 38

15 KAJ MUNK Mindesten opstillet på Kaj Munksvej 11, Opagerskov, Søllested i juli 1946 Huset brændte for nogle år siden, men en mindesten fortæller om stedet, der blev Kaj Munks barndomshjem. Huset var i Kaj Munks barndom med stråtækt tag og hvidkalket bindingsværk. Marie Hansen (28/ /5 1941), født i nabobyen Vejlebyskov. Peter Christian Sørensen Munk ( ). Efter forældrenes død blev Kaj 20. nov som 5-årig optaget i hjemmet hos morens kusine. De havde et lille husmandssted i Opager 15 km V for Maribo. Seks år tidligere havde Marie og Peter Munk mistet et barn under en svær fødsel, og Kaj kom til at opleve sig selv som stedfortræder for dette barn. Han nægtede at sige mor til Marie, indtil hun den første jul havde pyntet juletræet så pænt, at han blev rørt og meddelte, at han nu ville kalde hende mor. Men først 13. juni 1916 blev Kaj Harald Leininger Petersen adopteret og tog dermed navnet Munk. Kajs nye forældre tilhørte den stærke indre missionske kreds med kirkegang hos pastor Bachevold og derudover missionsmøder i hjemmene og i Brandstrup Missionshus. De skarpe skel, der blev tegnet mellem himmel og helvede, Gud og Satan, frelse og fortabelse, kom til at præge den lille dreng. Morsomheder opstod der dog også, for Kaj Munk beretter i Foråret så sagte kommer, at han i Brandstrup Missionshus sad og lyttede til omvendelsestaler på en ølkasse, der også var blevet omvendt. En dag Kaj havde været nedtrykt, havde moren beroligende sagt til ham, at hans forældre havde det godt hos Vor Herre. Kaj kiggede på hende og sagde alvorligt: Ja, det siger munden - men hvad siger hjertet? Nok ikke lige den formulering man forventer fra en 5-årig dreng. Marie var den, der bestemte i hjemmet og gik flittigt med mand Side 15 af 38

16 og barn i kirke og i missionshuset i Brandstrup hos den indremissionske vækkelsesprædikant Julius Bachevold. Allerede på dette tidspunkt bestemte Kaj sig for at blive præst. Kaj Munk begyndte sin skolegang Opager i Landet sogn, men da denne året efter blev lukket, opsøgte Peter Munk lærer Martinus Wested i nabosognet Vejleby for at Kaj, der var svagelig, kunne få en kortere skolevej. Sognerådet gav tilladelsen under forudsætning af, at drengen selv medbragte bord og stol, som blev stillet op nede ved siden af kakkelovnen. Bordet og stolen fulgte Kaj Munk livet igennem som et kært minde og havnede til sidst i Vedersø Præstegård. Lærer Wested ( ). og kapellanen Oscar Geismar, der begge var grundtvigianere, kom til at præge Kaj for livet. Fra 1910 fik Kaj privatundervisning hos pastor Bachevolds nye kapellan, københavneren Oscar Geismar. Hermed åbnede en ny verden sig for Kaj, den intellektuelle pastor Geismar læste de store digtere som f.eks. Oehlenschläger med Kaj. De fik udvirket, at han kom på Maribo private Realskole, hvor han i 1911 blev indskrevet. I 1914 fik han sin realeksamen. Som realskoleelev skrev han i 1913 sin første novelle: En rottejagt. Han blev konfirmeret i Maribo Domkirke 14. april Efter endt eksamen i 1914 opnåede han et stipendium, så han kunne fortsætte på katedralskolen i Nykøbing Falster. De tre gymnasieår var til gengæld en ørkenvandring, men i de år knyttede han venskaber, der knyttede ham til Østlolland resten af livet. I året 1916 oplevede han også den glæde, at han nu havde ret til at kalde sig Munk, idet Peter og Marie adopterede ham, da han fyldte 18. Det blev i denne periode, han lærte en del om poesi f.eks. Ibsens digte. I det første år af gymnasietiden boede Kaj Munk hos noget familie i Frejlev, derefter flyttede han ind hos moderen til en klassekammerat fra Grænge, og de sidste år boede han på et værelse i den tidligere forskole i Ø. Toreby. Fra sin tidligste ungdom havde han tvivlet på demokratiet og på folkeafstemninger. I gymnasietiden deltog han i debatten og ivrede voldsomt mod salget af de vestindiske øer, hvad der bragte ham en offentlig reprimande af rektor. Nogle få måneder før sin studentereksamen havde Kaj Munk på mindre end to uger skrevet sit første skuespil Vakleren om Pontius Pilatus, og omgående sendt det til et københavnsk forlag, der anbefalede det til opførelse på et teater. Fra Nykøbing Falster Katedralskole blev han student i 1917 Fra 1917 blev Kaj Munk stud. theol. ved Københavns Universitet. Under universitetsstudierne boede han først hos frk. Anna K. Pedersen i Larsleistræde, men fra april 1921 fik han plads på Det kgl. Kollegium Regensen frem til 20. marts Her tog han første del af den teologiske embedseksamen juni Efter syv års teologistudium tog han anden del jan. 1924, og var hermed cand. theol. Ved den efterfølgende audiens hos kronprinsen, den senere Frederik IX, sagde han til kronprinsen: Jeg ville nu gerne have hilst på Deres far. Beskedenhed var heller ikke dengang hans dyd. Egentlig havde han ikke megen lyst til at blive præst, hans tro vaklede, og en overgang tænkte han på at blive journalist. Kaj holdt meget af sine nye forældre, har altid betragtet dem helt som sine egne. Da forældrene blev gamle, og ikke kunne passe sig selv, flyttede han dem sidst i 30-erne til Ulfborg, hvor han uden deres viden havde lejet en lejlighed til dem. Da Peter Munk døde i 1939, flyttede Marie Munk hjem til præstegården i Vedersø, her boede hun sine sidste to leveår. Marie døde 16. maj 1941, ved hendes side sad hendes elskede søn Kaj. Hun blev begravet på Landet Kirkegård på Lolland 19. maj Side 16 af 38

17 5. etape. Kaj Munksvej Mindeparken. 6,3 km. 25 min. Side 17 af 38

18 VEJLEBY Vejleby er nævnt første gang Vejle kommer af det gammeldanske væthel som betyder vadested. Vejleby er en lille landsby, som består af en række huse. De har ligget nær stranden ved den tidligere Rødby Fjord. Landsbyen er et godt eksempel på et meget velbevaret kulturmiljø, hvor der stort set ikke er sket ændringer siden udskiftningen for over 200 år siden. VEJLEBY KIRKE I middelalderen benævnes kirken Torpe Kirke. Tårnet blev tilbygget i 1694 af Hr. Baron Jens Juel (H. B. J. J). og dennes tredje kone Dorethe Krag (D. K.). Kirken er viet til sømændenes skytshelgen Sct. Nikolaj var også deres bryllupsår. VEJLEBY HOLLE INDDÆMNING Dette er det første større inddæmningsarbejde der blev udført i Rødby Fjord. I 1794 opførte C. D. F. Reventlow en dæmning ved Vejleby Kirke. Dæmningens sluse blev kaldt Holle Sluse. Oven på dæmningen blev anlagt en vej. Greven betalte samtlige omkostninger, og det beskyttede areal udgjorde godt 99 tdr. land. I 1842 klagede fæstebønder fra Hillested over at vandløbet over Christianssædes jorder er for smalt og at slusen ved stranden ved Vejleby kirke er alt for smal. I 1910 blev der dannet et nyt selskab for Side 18 af 38

19 inddæmningen: I/S Vejlebyløbet. På dette tidspunkt var vandet i Rødby Fjord i stigende fordi mange andre inddæmninger pumpede vand ud i fjorden, og dette gik bl.a. ud over Vejleby inddæmningen som led med daglig vandstand året rundt. I 1915 gjorde I/S Vejlebyløbet digelaget opmærksom på problemet og iværksatte en undersøgelse af hvordan en sænkning af vandspejlet i det store bassin kunne gennemføres. Det blev starten på den endelig tørlægning af hele Rødby Fjord. Det var således I/S Vejleby løbet som var en af initiativtager til at startede processen og som var aktiv under den afsluttende tørlægning. Anna og Niels Skrædders ejendom på hjørnet af vejen til Vejleby. Nabo til Ellen Margrethe. Læg mærke til landskabet bag de to ejendomme. Ukendt årstal men omkring Ellen Margrethe Thomsen ( ) beretter fra sin barndom på Vejleby Holle: Om sommeren sejlede vi ofte ud på fjorden. Da far fik en påhængsmotor gik det hurtigere, men det var sjovest med sejl. Far skulle engang til Humminge efter en fjedervogn. En anden gang var det en ko han sejlede tværs over fjorden med. Ellen Margrethe Thomsen boede i sin barndom kun ganske få hundrede meter fra Anna og Niels Skrædders ejendom på billedet herover. Ellen Margrethe Thomsen fortæller videre fra sin skolegang i Vejleby skole: Lære Wested var også organist og kirkesanger, så når han i skoletiden skulle passe dette arbejdede tog fru Wested over. Der kom også en gang imellem en lang, tynd lidt duknakket ung mand og holdt time med os. Først syntes vi, at han var en underlig fyr, men han kunne fortælle, så vi blev helt opslugt af det. Det var den så senere så berømte digterpræst Kaj Munk. Side 19 af 38

20 Vejleby Skole Ellen sidder i 3. række som nr. 1 fra højre, ved siden af fru Weated. Lærer Wested står i venstre side. MINDEPARKEN Den 20. juli 1930 blev mindeparken indviet i overværelse af ca mennesker. Selve mindestenen vejer 25 tons. Side 20 af 38

21 6. etape. Mindeparken Kramnitse. 8,9 km. 33 min. KOHULERNE (HOBYBUGTEN) Inddæmningen påbegyndtes i 1895 og omfattede et areal på ca. 168 tdr. land. Det var nødvendigt at opstille to vindmotorer for at tørlægge bugten. I 1907 startede salget af de tørlagte arealer og blev afsluttet i I 1911 blev diget forhøjet idet fjordvandet var ved at gå over diget, samme problematik som ved Vejlebyløbet. Interessenterne var ikke interesseret i en udtørring af hele Rødby Fjord. De mente at omkostningerne for lodsejerne blev for store. Inddæmning fungerede upåklageligt og de arealer der led mest under vandet blev brugt som græsningsarealer. Side 21 af 38

22 HOBY FUNDET (1920) Hoby-drikkesættet er det mest komplette drikkesæt, der er fundet uden for selve romerriget. Udover de to berømte Hoby sølvbægre bestod drikkesættet af en lille glat sølvkop med bronzehank, et rundt bronzefad med hanke, en rund bronzebakke og en høj bronzespand foruden en lille kande og en stor kasserolle af bronze. De helt enestående romerske Hoby sølvbægre fra jernalderen vejer hver for sig ca. 1 kg. Bægrene er udsmykket med scener fra Homers Iliade. Den græske heltehistorie overleverer et univers, der svarer til Middelhavsområdets bronzealder for mere end år siden. Iliaden skildrer den trojanske krig mellem Troja i det nuværende Tyrkiet og en række andre bystater i det Ægæiske Hav. På det ene bæger ses Trojas konge Priamos knæle foran Achilleus for at få Achilleus til at udlevere liget af Priamos søn Hektor, der var død i tvekamp mod Achilleus. Den anden side af bægeret viser sovende græske soldater under belejringen af Troja. På det andet bæger ses Odysseus, der med smiger afleder den sårede og forpinte bueskytte Philoktets opmærksomhed, så Diomedes og Odysseus kan lægge beslag på Herakles berømte bue. Den anden side af bægret viser, hvordan Philoktets sår efter et slangebid blev vasket af hans følgesvende, mens slangen smuttede i et hul. Bægrene er begge signeret af en græsk sølvsmed ved navn Cheirisophos. Selv om sølvsmeden var græker, er de antageligt fremstillet i Italien i tiden omkring Kristi fødsel. Side 22 af 38

23 I bægrenes bund er indridset den tidligere romerske ejers navn: Silius. Muligvis er det den samme Silius, der var militærkommandant fra år 14 til år 21 for romerrigets nordligste område: Øvre Germanien. Statholder Silius havde sit hovedsæde i Mainz i det nuværende Sydtyskland. I år 9 led romerne, i det såkaldte Varusslag, et stort nederlag til de germanske stammer nord for Øvre Germanien. Slaget fandt sted ved Kalkriese i Teutoburgerwald i nærheden af det nuværende Osnabrück i Nordvesttyskland. Romerne forsøgte efter nederlaget først at hævne sig gennem straffeekspeditioner ind i de germanske områder nord for Rhinen, men skiftede senere taktik og forsøgte at skabe diplomatiske og politiske alliancer med forskellige germanske stammer. Statholder Silius kan have overdraget det kostbare drikkeservice til en lollandsk høvding fra Hoby som bekræftelse på sådan en indgået alliance. Kort over Europa i år 14 e.kr. Det romerske imperium er farvet lyseblåt. Prikkerne viser romerske militærlejre og krydset markerer slagmarken i Kalkriese, hvor Varusslaget fandt sted i år 9. e.kr. Side 23 af 38

24 LILLEHOLM OG TANGMOSEN INDDÆMNING Inddæmningen påbegyndtes i 1910 og omfattede et samlet areal på ca. 440 tdr. land. Der blev bruget en vindmotor til at tømme området for vand som senere blev øget til to. Salget af arealet foregik fra 1912 og frem til Side 24 af 38

25 7. etape. Kramnitse Dragsminde sluse. 10,1 km. 45 min. KRAMNITSE Resultatet af stormfloden i november blev bygningen af det store stormflodsdige i årene Derved mistede Rødby sin egenskab som havneby, men allerede i 1878 havde optimisterne gang i planerne om at anlægge en ny Rødby Havn. Fjorden var blevet forvandlet til en indså, der kun havde afløb gennem sluserne. Fjorden var således blevet forvandlet til et stort pumpebassin som gav mange problemer for de arealer som allerede var inddæmmet. Den 16. februar 1926 blev den første styrelse til det nye pumpelag valgt. Der var langt fra enighed blandt lodsejerne om økonomien i en total tørlægning af fjorden. Pristallet for landbrugets produkter var faldet fra 252 i 1920 til 220 i I oktober 1926 startede arbejdet med pumpestationen og sommeren 1927 kunne man prøvekøre de to dieselmotorer som var bygget på Holeby Dieselmotorfabrik. I august 1927 var hovedkanalerne færdiggravet. Den 28. august 1927 kl. 9 blev den første motor med pumpe startet. Den 6. september var vandstanden faldet til 1 meter under daglig vande. Side 25 af 38

26 I 1931 og 1932 blev landsdelen ramt af store nedbørsmængder og store dele af fjorden stod under vand. Flere lodsejer var utilfredse med at skulle betale til en pumpestation som ikke magtede opgaven og de var parate til at gå tilbage til de gamle pumpelag. Det tørlagte areal blev først udsolgt i Efter knapt 30 års pumpearbejde var pumpestationen ved at være slidt op og i 16. december 1966 blev en ny og graftigere pumpestation overtage arbejdet. J.E.C. Rasmussen Dige ved Kramnitse på Lolland i 1800-tallet HOMINDE SØFORSVARSVÆRK Som følge af fjordens afvanding blev der i 1933 gjort et sensationelt arkæologisk fund af et spærringsanlæg i den tidligere Vestre Skarholmsrende. C. G. Schultz fra Nationalmuseet foretog dengang en undersøgelse. I 1994 er der foretaget en ny og udvidet undersøgelse. Der er i dag efterretninger om 49 af denne type forsvarsanlæg fra gl. dansk nærområde. Nogle af disse anlæg kendes fra gamle danske kilder men Hominde spærringen var den første der blev lejlighed til at undersøge nærmere. Anlægget er på ca m 2 med ca. 10 pæle per m 2 samt horiløbet kan dateres tilbage til 1570, sontale flydende spærrebomme. Ud- men navnet er sand sandsynligvis Side 26 af 38

27 ældre idet minde = udløb og hov = lavning. Ved en kulstof 14- datering er anlægget dateret til 1020 ± 100 år. En enkelt egestamme er dateret til Det kan således ikke udelukkes at der har været flere byggefaser. Homindespærringen er kun et af mange søforsvarsværker i den sydøstlige del af landet. Talrige steder i Guldborgsund er der således spor af vandbygningsarbejder. At hele området havde stor sømilitær betydning understreges af, at Saxo tillige nævner flådesamlinger omkring Møn, Grønsund, Masnedø og Vordingborg. Det kan derfor heller ikke undre at der ved Vordingborg slot findes endnu et veldokumenteret spærringsanlæg, som var i brug i slutningen af 1150 erne. Men hvor dette bygningsværk beskytter kongelig ejendom, og derfor formentlig er skabt på kongeligt bud, kan Homindespærringen efter Saxos ord at dømme sandsynligvis betragtes som resultatet af en samlet lokalbefolknings indsats. De arkæologiske levn i oplandet til Rødby Fjord har været særdeles velbeslåede. Dette kulturhistoriske billede tegner sig helt tilbage fra romersk jernalder (0-400 e.kr.) med det fantastiske Hoby gravfund, over germansk jernalders og vikingetidens fornemme skattefund og stormænds runestene ( ) og videre grem til middelalderens kirkebyggeri og handelsaktivitet. Rødby Fjord har i høj grad været værd at beskytte. Den var vigtig for Østersøens handelsfolk men også sårbar og udsat for talrige angreb. Side 27 af 38

28 LIDSØ-BINDERNÆS INDDÆMNING Digerne blev påbegyndt men i efteråret 1867 ødelagde et kraftigt højvande en del af digerne og arbejdet måtte begynde forfra. Ved Dragsminde blev der opført en sluse til at bortlede vandet og senere blev der anskaffet en mølle for at hjælpe med bortledningen. Ved stormfloden i 1872 blev en del af digerne bortskyllet og hele arealet oversvømmet. I 1875 var hele arealet igen blevet tørlagt, men om vinteren kneb det med at holde grundvandet tilpas lavt. Flere gange i de følgende år blev diger og kanaler forbedret og i 1913 blev der indkøbt en ny dieselmotor, også fra Holeby Dieselmotorfabrik, til pumpestationen. I 1943 kunne en ny pumpestation ved Dragsminde indvides. Side 28 af 38

29 8. etape. Dragsminde sluse Næsbæk. 5,8 km. 22 min. LIDSØ GODS Lidsø gods skabt af konsul Alfred Hagen som i 1865 købte øen Lidsø i forbindelse med sine inddæmningsplaner. Godset har i dag ca. 700 ha. NÆSBÆK - INDRE RØDBY FJORD Et mønstereksempel på hvor galt det kan gå når naturen skal tæmmes. Side 29 af 38

30 På dette tidspunkt var Horsedybet ved Sædinge inddæmmet i 1823 og Runestensvaad i : Rødby kommune startede med at arbejde på projektet. 1844: Grev Einer Reventlows projekt om at inddæmme hele Rødby Fjord satte Rødbys projekt i stå. 1846: Einer Reventlows projekt bliver ikke til noget 1848: Rødby kommune arbejder videre med deres planer. 542 tdr. l. kan indvendes og 300 tdr. l. kan højvandssikres. 1948: Rødby kommune og berørte lodsejere er uenige om ejendomsretten til det indvundne areal. 1948: Der afholdes åstedsmøde og den første bestyrelse udnævnes. 1949: Kongen giver sin tilladelse til inddæmningsprojektet til baroniet Sønderkarle. Skal gennemføres inden : Arbejdet må indstilles på grund af 3-årskrigen (1. Slesvigske krig). 1951: Uenighed om ejendomsretten sendes til Indenrigsministeriet. 1951: Indenrigsministeriet afviser og henviser til domstolene. 1854: Planerne genoptages, nye opmålinger foretages og et budget på rdl. Vedtages. 1855: Ny ansøgning om forlængelse af tidsfristen indsendes til Indenrigsministeriet. 1855: Indenrigsministeriet imødekommer en forlængelse på 2 år. 1955: Arbejdet med dæmninger og sluser påbegyndes. 1856: En højtryksdampmaskine til slusen ved Næsbæk indkøbes og opstilles. 1856: De første indikationer på at dampmaskinen ikke kan klare arbejdet. Vanstanden er stigende. 1857: Der må graves ekstra kanaler og andre må udvides for at projektet kan holde vand. 1859: Arbejde afsluttes og regningen kan opgøres til rdl. 4 m. 12 sk. En fordobling af prisen. 1859: Dampmaskinen undersøges og konstruktion og udførelse betegnes som forfejlet 1862: Ny undersøgelse kommer til samme resultat. Det inddæmme areal står for det meste under vand hele året. 1864: Dampmaskinen fjernes og pumpningen opfører. Der indføres ingen anden erstatning 1872: Stormfloden gennembryder diget ved Næsbæk. Skaderne løber op i rdl. 1889: Borgere i Rødby klager over det stillestående vand i Kirkenoret stænker og er sundhedsskaligt. 1891: Lodsejere i Rødby klager over et nyt vandløbs forløb. 1994: Vandinspektøren påpeger at slusen ved Næsbæk ikke passes forsvarligt, og ikke pumpet siden : Broen på Nebbelundevejen flyttes og det skaber bedre afløb for det stillestående vand i Kirkenoret. 1900: Ca. der opføres en hollandsk mølle ved Næsbæk 1908: Den hollandske mølle rives ned. 1908: Der søges hjælp hos Det Danske Hedeselskab. 1909: Hedeselskabet fremlægger et projekt til kr. samt 1. års driftsomkostninger på kr. 1910: Arbejdet påbegyndes og den første af 2 vindmotorer opstilles ved Næsbæk. 1911: De første klager over den opnåede tørlægning indløber. Forringelse af havernes henrivende beliggenhed 1912: Der indkøbes en dieselmotor til kr : Der overgås til elektrisk trukne pumper. 1921: Tørlægningen er så stabil at der kun pumpes med el og diesel 2 uger om foråret. Resten af året klares med vind. 1929: Efter pumperne i Kramnitse startede i 1927 kunne det konstateres at vanstanden var sunket 0,3 meter. 1930: Selskabet begynder på at afvikle sine aktiver. 1938: Sidste generalforsamling og formuen fordeles. Side 30 af 38

31 Side 31 af 38

32 9. etape. Næsbæk Hans Christoffersens gl. smedje. 10,3 km. 35 min. HORSEDYBET I 1823 gennemføres arbejdet med dæmning og sluse. Det udførte arbejde er dog af ringe kvalitet og må gennemgå en større renovering året efter. Før 1845 var området kortlagt af landmåler og kortet indsendt til Rentekammeret. I 1945 var Ringsebølle sø næsten udtørret og arealerne fordelt i fuld fordragelighed. Side 32 af 38

33 RINGSEBØLLE KIRKE Kirken, der er en af de ældste i stiftet, er antagelig opført i tiden på en holm der lå i det der dengang var Ringsebølle sø, der var en af de inderste vige af Rødby Fjord. Da kirken blev opført har det derfor været muligt at sejle herfra og ud til Østersøen. I forhold til andre kirker, der som oftest er bygget på områdets højeste punkt, ligger kirken i Ringsebølle lavt. Hvad denne placering skyldes, kan man kun gisne om, men måske har her tidligere været et gammelt helligsted, eller måske har kirken tjent som tilflugtssted i ufredstider, idet placeringen på en ø har gjort den nemmere at forsvare. Kirken hed oprindelig Egeby, efter en landsby af samme navn, som lå i nærheden af kirken. Her har også været en større gård, da det af gamle skrifter fremgår, at ridder Henrik Wardenberg af Egeby har skænket gods til kirken. Hans gravsten dateret 1414 skal også have ligget i kirkegulvet. Denne landsby og gård er senere forsvundet, måske i forbindelse med oversvømmelse. Her fortæller historien, at på Valdemar Atterdags tid ( ) brød Østersøen ind over landet og ødelagde Egeby undtagen kirken. Denne vandflod blev ifølge gamle sagn kaldet syndfloden, og det hedder sig også, at Ringsebølle kirke har stået Syndfloden over. Præsten flyttede derefter til Rødby, og siden har sognet været anneks. Det skal nok også ses som en følge af, at Rødby på dette tidspunkt havde vokset sig større som følge af sin bedre placering ved Rødby Fjord, og deraf følgende betydning som overfartsby til Tyskland. Da Ringsebølle kirke var ret velstående, begynder nu en strid om denne formue, hvilket ses af gamle dokumenter tilbage fra og igen i 1539, da man søger at lægge kirkens indtægter ind til Rødby kirke, der tilsyneladende altid har manglet penge til vedligehold. Efter svenskekrigene i midten af 1600 tallet var den gal igen, da Rødby folkene søgte at få kirken nedlagt for at dens indtægter kunne komme Rødby til gode. Gårdene i Ringsebølle beskrives som praktisk talt jævnet med jorden og kirken brøstfældig, men også dette anslag blev afværget af beboerne i sognet, der værnede om deres selvstændighed. Der var dog også et andet problem, idet det før udtørring og afvanding kunne være vanskeligt for sognets beboere, der jo boede i Ringsebølle og Lundegårde, at komme frem til kirken på grund af at vejen var oversvømmet. Efter reformationen hørte kirken under kronen som en af Lollands mere velhavende landsbykirker. Kirken blev i 1726 tilskødet Abraham Lehn til Højbygård og med denne i 1803 indlemmet i stamhuset Sønderkarle, det der senere fra 1819 blev Baroni af samme navn. (Baroniet Sønderkarle var et dansk baroni oprettet 13. marts 1819 for Poul Godske Berthouch-Lehn af hovedgårdene Højbygaard og Lungholm. Baroniet blev opløst ved lensafløsningen i 1919). Kirken blev selvejende den 1. oktober 1953, hvilket var forholdsvis sent, da de fleste af egnens kirker havde fået selveje allerede i 1920erne. Kirken består af romansk skib og kor bygget af kampestenskvadre, koret er dog senere udvidet til dobbelt størrelse. I forbindelse hermed har man tilsyneladende genbrugt kampestenskvadrene fra den oprindelige gavl i koret nederst, og derefter muret op med teglsten (munkesten). Våbenhuset er fra en senere periode, og vi kan af tilmurede vinduer se at det tidligere har været mindre. Kirken har aldrig haft tårn, men indtil midten af 1800tallet hang kirkens klokke i en klokkestabel der stod på kirkegården, nu hænger klokken i en glug i kirkens vestgavl. Klokken er i senromansk stil fra 1200 tallets første halvdel og er dermed utvivlsom en af de ældste kirkeklokker på Lolland. Der skal have været en klokke mere, og sagnet fortæller at den faldt i søen da klokkestabelen hvor klokkerne hang væltede, en anden måske mere sandsynlig forklaring er, at klokken blev afleveret Side 33 af 38

34 ved en klokkeskat som Frederik den l udskrev i 1528, her skal der fra hele landet være afleveret omkring klokker der blev brugt til støbning af kanoner. Kirken blev gennemgribende restaureret i 1870, hvor bl.a. gavlene blev fornyet ned til hvælvingerne, og det er her man lavede afstribningerne i pudset så det skulle ligne kampestenskvadre. Døbefonten, der sandsynligvis er lige så gammel som selve kirken, er udhugget i granit. Orglet blev købt i 1989 fra kirken i Hjordkjær i Sønderjylland, hvor det havde været i brug fra slutningen af 1950erne. Købesummen inklusiv transport opsætning m.v. var kr ,-. Kapel og graverbygning er opført i 1974, hvor det afløste en gammel kørelade der var meget forfalden. Sagn om Ringsebølle Kirke Kirken ligger lidt skævt i forhold til sognet, da det meste af Ringsebølle sogn ligger inden for bygrænsen i Rødby og resten i Lundegårde. For at komme til kirken skal man faktisk køre et lille stykke i Tågerup sogn. Gennem tiden har der været mange myter og sagn om Ringsebølle kirke. Med hensyn til kirkens placering fortælles, at man egentlig ville have bygget kirken ved gårdene i Ringsebølle, men hver nat blev stenene flyttet ud på holmen i søen, så det endte med at kirken blev bygget her. En anden ting, der har givet anledning til sagn og myter er de stenrelieffer der er i kirkens mure, bl.a. over indgangsdøren fra våbenhuset og ind i kirken. Her fortæller sagnet om en kamp mellem to brødre, hvor den overlevende som bod for broderdrab byggede kirken, men det er nok nærmere et symbol på kampen mellem det onde og det gode. Desuden er der også de to relieffet på korets ydermure, henholdsvis dyrefiguren på nordmuren, der efter sagnet skal være en drage, der har været på stedet inden kirken blev bygget. Mandshovedet på sydmuren har måske været ment som en skytshelgen for kirken, da man ser disse relieffer på flere kirker fra samme tidsrum som Ringsebølle Side 34 af 38

35 HANS CHRISTOFFERSEN blev født 3. juni 1845 i Bandholm og blev som 11-årig sendt til Jylland som vogterdreng. Kom tilbage til Bandholm for at blive konfirmeret og fik senere læreplads på den daværende støberi- og maskinfabrik. Efter endt læretid tog han eksamen i hestebeslag på Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i København. Gift 1870 med Sofie. Fra 1872 til 1877 var Hans smed i Højbygårdssmedjen hvor han bl.a. vedligeholdte Højbygårds to store plovlokomotiver. I 1877 købte han smedjen i Godsted. I 1882 overtager han smedjen i Holeby, som senere udvikler sig til Holeby Dieselmotorfabrik. Efter kort tids sygdom døde Hans Christoffersen den 9. marts 1908, 63 år gammel. Side 35 af 38

36 10. etape. Hans Christoffersens gl. smedje - Hjem. 15,2 km. 1:02 min. Side 36 af 38

37 Side 37 af 38

38 Reference liste: Dengang der var vand i Fjrden. Del 1 og 2 Ellen Margrethe Thomsen. Lolland-Falsters Historiske samfund 2003 og 2004 Hominde, søforsvarsværket i Frødby Fjord Anne Nørgård Jørgensen. Lolland-Falsters Historiske samfund 1996 Landingvindingslaget Rødby Fjord Marius Hansen Bag diger og dæmninger i Rødby Fjord N. E. Hyldtoft Historisk beretning om dieselmotorproduktion i Holeby MAN Diesel & Turbo Småtræk af Tirsted-Skørringe-Vejleby sognes historie P. Møller Hundebøll Side 38 af 38

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke v/ kirkeværge Jørgen Jessen. Tirsdag den 27. januar 1767 var der barnedåb i Blovstrød kirke. Præsteparret Niels Hansen Møller og Karen Nielsdatter

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Randbøl Sogns første missionshus, Bethesda, bygget i Frederikshåb i 1892. Omkring 1870 gik Indre Mission

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus Ulriksholm med et kongeligt vingesus TEKST: METTE BACHER FOTO: JOE MORTENSEN Udsigten fås ikke bedre end på godset Ulriksholm, der ligger syd for Munkebo på Fyn. Man kører langs med Kerteminde Fjord, og

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Auktionshuset Bruun Rasmussen

Auktionshuset Bruun Rasmussen CASE Auktionshuset Bruun Rasmussen 38-årige ALEXA BRUUN RASMUSSEN er PR-ansvarlig og sølvspecialist hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Hun har egentlig altid vidst, at hun skulle ind i familiens auktionshus,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Find vej i Birkerød By del 1

Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By - er en anderledes tur i Birkerød. Kortet er fremstillet efter standarden for et orienteringskort i byområde. Posterne er vist med en cirkel og et nummer

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere