NUMMER ÅRGANG. Camre EU-spidskandidat. Kendt C-politiker til DF. Politimand har fået nok: Sandholmlejren det rene fup

Transkript

1 NUMMER ÅRGANG Camre EU-spidskandidat Kendt C-politiker til DF Politimand har fået nok: Sandholmlejren det rene fup

2 Leder Kolos på lerfødder... Dobbeltspillet omkring euroen er dog problem. Men der er overhovedet ikke tale aldeles mageløst. I den første uge af det om noget økonomisk problem. Tværtimod nye år, i forbindelse med euroens lancering på børserne, jubler danske er- konkurrenceevne forbedres." bidrager den lave euro til, at Europas hvervsfolk, bankfolk, chefredaktører og Ak, ja... Hvorfor minder alle disse besværgelser om Jeltsins afværgemanøvrer, politikere sig ellevilde på grund af euroens stærke stilling overfor dollar. Her bare otte-ti uger senere, hvor euroen, som vi kederne, og hvor han fortalte russerne om da rublen begyndte at rasle ned på mar- allerede omkring nytår spåede, er raslet alle de eksportforretninger, man nu, hvor ned og har mistet otte procent i værdi i rublen var nede, skulle til at lave? forhold til den amerikanske dollar, jubler Og hvorfor skøjter alle såkaldte eksperter let henover bagsiden af medaljen nøjagtig de samme sig ligeså ellevilde på grund af euroens svage stilling overfor nemlig, at en lav valutakurs, næsten pr. dollar. automatik fører til øget inflation og Den i vide kredse fremherskende, dermed rentestigning? Og hvorfor nævner særegne lov synes at være: trendsætterne ikke, at den danske krone, 1: "Euroen er god!" som for bare seks måneder siden var 2: "Er euroen alligevel ikke så god, Europas måske stærkeste valuta, nu træder 1 i kraft" takket være det ulyksalige bånd kronen Det dobbeltspil, der er i gang har til formål at fuppe den danske befolkning til at roen dagligt rives med i det frie fald? har bundet sig selv ind i i relation til eu- elske euroen. I stedet jubler man over Danmarks "..Med ét har den internationale finansverden fået et alternativ nu bliver kronen jo plud- forbedrede muligheder for eksport for til den amerikanske dollar hvis godt begyndt grel modsætning til Maselig mindre værd. En er halv fuldendt, er euroen på vej mod succes..", messen om vigtigheden rianne Jelveds mantra- hed det i Jyllands- af en fast kronekurs; for Postens leder den 5. hvis en lav krone virkelig januar, og samme dag var så afgørende betydningsfuld i forhold til kommenterede Jyllands- Posten: "Fra amerikansk eksporten så kunne side er man forberedt på, man jo bare for længe siden have trukket sig ud af det valutariske at der i overgangsperioden kan blive tale om et ganske betydeligt fald i dollarkursen, hvad den første dags handel synes at devalueret kronen. Hvorfor hører man samarbejde, der har eksisteret i årevis, og have bekræftet. En lavere dollarkurs ikke længere et muk fra Marianne Jelved, indebærer dog også en række fordele for som ellers i januar var villig nok til at USA, der vil få lettere ved at sælge sine holde foredrag om den stærke euro? eksportvarer...". Man kunne ønske, at regeringen brugte Senere i samme analyse hedder det: nogle af sine mange selv-promoveringskroner til at fortælle det danske folk om "Europas nye centralbank og dens valuta har skabt den nødvendige troværdighed", de bagved-liggende og reelle årsager til og avisen citerer Fred Bergsten, chef for euroens fald på markederne. At man klart instituttet for International Økonomi, for redegjorde for, at den amerikanske økonomi, i modsætning til den europæiske, er at sige: "Resultatet bliver en enorm overflytning af dollars til euro der tales om kernesund, og at den økonomiske vækst i tal mellem 500 mia. dollars og det dobbelte...pæiske er ikke-eksisterende. Amerika buldrer frem, mens den euro- "En Supervaluta", beskrev JP den 5. januar euroen, og spåede den en stærk fortalte læserne om, hvad der vil ske med Og man kunne ønske, at analytikerne plads på linje med dollar og yen, og tilføjede: "En stærk valuta styrker også ud- Tyskland og Italien begynder at melde euroen, når tømmermændene i lande som sigten til fortsat rentefald såvel herhjemme som i Euroland..." hindret i at benytte finanspolitikken til at sig. De to lande er jo allerede nu for- Onsdag den 17. februar, efter at euroen bringe den høje ledighed ned, og det er jo var gået frit fald, - den dato med en nedtur på seks procent, kundgør Jyllands- overstiger de tilladte tre procent af BNP, kendt, at såfremt de offentlige underskud Posten analyserende i erhvervstillægget: træder bødereglerne i kraft. Tyskerne er "Det er en stor fordel for europæisk og allerede nede på grænsen. Det ville være dermed dansk økonomi, at EU's fælles valuta, euroen, på kun halvanden måned faren ved, at den nye valutas økonomiske passende, om det danske folk fik erfaret har tabt næsten seks procent i værdi over lokomotiv allerede har mistet dampen. for dollaren...". Og han citerer Jørgen Birger Christensen, cheføkonom i Den Dan- nu gjorde sin pligt og fortalte det danske Det ville være passende, om regeringen ske Bank, for at sige: "Der kan måske være tale om et politisk og prestigemæssigt på folk sandheden om euroen denne kolos lerfødder. 2 INDHOLD Nyhedsbrev Brev fra Pia Kjærsgaard 3 Konservativ afhopning Louise Frevert gjorde DF til største borgerlige parti i Københavns Borgerrepræsentation 4-5 Tema DF-afsløring: Sandholmlejren et morads af fup og svindel- en politimand og en grænsebetjent taler ud 6-9 Gæsten Venstres formand,anders Fogh Rasmussen Folkefesten på Dybbøl Det endelige program 12 DF's Europavalg Interview med spidskandidaten,mogens Camre og præsentationaf samtlige DF-kandidater Krigsveteraner 50 britiske krigsveteraner er DF's gæster i fire dage 21 Ny DFU-landsformand Præsentation af Kenneth Kristensen samt nyt fra DForganisationen DF-debatten DANSK FOLKEBLAD Ude i Danmark DF rundt om i landet - og på Christiansborg Repatriering Nu skal udlændingene forgyldes for at rejse- ny vanvittig lov undervejs Kalender DF-arrangementer i den kommende tid bagsiden Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 3. årgang, nr. 2, ISSN: Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Michael Rex og Anders Skjødt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer fredag den 2. juli Deadline for indlæg, kalender o.l. er den 14. juli. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsidefotoet er xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxx

3 Danske stemmer der arbejder NYHEDSBREV Hvor bliver det spændende den 10. juni! Jeg tror virkelig på, at Dansk Folkeparti, forudsat vi allesammen gør vort allerbedste i valgkampen, vil kunne blive repræsenteret i Europa- Parlamentet. Det ville være en kolossal styrkelse af vort parti endnu engang at få et godt valg. Vi går til valg under slogan'et "Danske stemmer der arbejder". Det slogan bruger vi dels for at slå fast, at vore folk vil give danske interesser førsteprioritet i Europa- Parlamentet, dels for at slå fast, at vore folk i Europa- Parlamentet vil være hundrede procent koncentreret om det arbejde, der ligger i EU. Nøjagtig af den grund besluttede vi ikke, som andre partier gør, at stille folketingsmedlemmer op på kandidatlisten. Med Socialdemokratiets tidligere politiske ordfører, Mogens Camre, i spidsen på vor kandidatliste og en række mindre kendte, men stærke, kandidater på de øvrige 19 pladser, ser jeg med fortrøstning på vore muligheder. Atypisk valg Nu kan Europa-Parlamentsvalget jo slet ikke sammenlignes med andre valg herhjemme. Hvis samtlige de vælgere, som stemte på Dansk Folkeparti ved folketingsvalget i fjor, møder frem og sætter kryds ved liste O i juni, var mindst to DF'ere i parlamentet så rigeligt en realitet. Men desværre er det således, at valgdeltagelsen ved EP-valg traditionelt er lav. Derfor bliver den største og vigtigste opgave for os her i slutspurten at få alle mand af hus. Gør derfor en kæmpeindsats for at få venner, bekendte og arbejdskammerater til at afgive deres stemme i juni. Fortæl dem, hvor vigtigt det er, at Dansk Folkeparti får plads i Europa-Parlamentet. For uanset vi ikke bryder os om den udvikling, der er i gang i form af snævrere og snævrere samordning, og uanset vi måske ikke føler for på nogen måde at "støtte" Den Europæiske Union, er realiteterne desværre, at mere og mere magt måned for måned flyttes væk fra Danmark og ned i en central-styret og bureaukratisk Europæisk Union. Sådan er virkeligheden, og den må vi forholde os til. I EU-parlamentet er det derfor pinedød nødvendigt, at Dansk Folkeparti befinder sig. Vore folk på Christiansborg har simpelthen brug for dagligt at kunne trække på den viden og indsigt, DFparlamentarikerne erhverver. Hvis vi på nogen måde effektivt skal kunne bekæmpe udviklingen frem mod Europas Forenede Stater, har vi behov for at vide, hvad der foregår. Vore folk dernede vil systematisk kunne fodre os herhjemme med informationer om magtmisbrug, om svindel, om nepotisme og om 3 tilsidesættelse af dansk suverænitet. De vil kunne fortælle os nøjagtigt, hvor og hvordan vi i Folketinget skal sætte ind for at bekæmpe udviklingen. Når vi læser om det i aviserne, er det som regel for sent. Danske interesser Dertil kommer, at Europa-Parlamentet ligeledes uden vores gode vilje tiltusker sig mere og mere magt. Og i løbet af den næste fem-års periode vil denne udvikling blive endnu mere markant. Når dette forum begynder at sætte sig på emner som udenrigspolitik, på flygtningepolitik, på forsvarspolitik, på retspolitik og på socialpolitik, vil DF'erne dernede kunne være medvirkende til at sætte hælene i og sige fra. Stemmemæssigt vil det nok ikke kunne batte så meget blandt de mere end 600 parlamentarikere, men de vil ikke kunne lukke munden på os. Og det er i første omgang det vigtigste. Vi vil i ét og alt forfægte danske synspunkter. Vi vil med næb og kløer bekæmpe enhvert lille skridt, der giver Europa større indflydelse over Danmark, ethvert lille skridt, hvor magten flyttes fra Folketinget og til Strasbourg. Inde i bladet på side 20 præsenteres nøjere det oplæg, vi går til valg på. Det er i et og alt et forsvar for Grundloven, som mere og mere udhules, og som stærke kræfter meget gerne så fundamentalt ændret. Men i Europa-Parlamentet vil vi først og fremmest være den danske stemme og råbe vagt i gevær, når danske interesser står på spil og når danske borgeres indflydelse forringes. Husker nogen mon stadig den sønderjyske politiker Peter Hiort Lorenzen ( ), som var indvalgt dels i byrådet i Flensborg, dels i Stænderforsamlingen i Sønderborg, og som i 1840'erne blev kendt, berømt og berygtet for sin utrolige stædighed. Hiort Lorenzen fortsatte nemlig, til stor irritation for alt og alle, ikke alene med konstant at forfægte danske synspunkter, men så sandelig også med at tale dansk midt i alt det tyske. Det kunne måske synes en ubetydelig ting, og nogen reel indflydelse mente man jo ikke, manden havde. Men det gik helt anderledes, for han gav danskheden en saltvandsindsprøjtning og et spark bagi, da det allermest krævedes. Den rolle vil Dansk Folkeparti gerne spille i det Europa-Parlament, som træder sammen ved årtusindeskiftet. Vi kan sammen tage første skridt den 10. juni Vi bliver "Danske stemmer, der arbejder..."

4 Udlændingepolitikken og DF's sociale profil blev afgørende NYHEDSBREV - Jeg føler fortsat, at jeg kan gøre et godt stykke politisk arbejde, og jeg har valgt Dansk Folkeparti, da dette partis politik er meget identisk med mine holdninger ikke mindst på socialområdet. Samtidig har jeg hos De Konservative savnet markant retspolitiske udmeldinger samt en markant udlændingepolitik. Hos Dansk Folkeparti får jeg endelig det albuerum, jeg har savnet. Det er et parti med højt til loftet. Nyt chok for de konservative, da farverige Louise Frevert sprang til Dansk Folkeparti og gjorde DF til det suverænt største borgerlige parti i Københavns Borgerrepræsentation 4 Sådan forklarede MB, direktør Louise Frevert, 45, overfor offentligheden sit dramatiske spring fra De Konservative til Dansk Folkeparti. Springet var et nyt chok for det i forvejen trængte konservative parti og medførte naturligt en markant pressedækning, idet Dansk Folkeparti med sine nu syv mandater nu blev den suverænt største borgerlige gruppe i Københavns Borgerrepræsentation. Samtidig frasagde Louise Frevert sig sit folketingskandidatur i Østre Storkreds for De Konservative. - Udover de nævnte grunde var der flere årsager til bruddet, siger Louise Frevert. Jeg følte, at arbejdet i den konservative gruppe ikke var optimalt, ligesom jeg finder, at samarbejdet i Det Konservative Folkeparti er for dårligt. Dette manifesterede sig blandt andet i, at det har været meget vanskeligt for lokal-politikere at få informationer fra partiets ledelse og folketingsgruppe i den forløbne periode. - Når baggrunden for den førte politik kun kendes af medlemmerne via medierne, har det for mig og for andre været svært at forsvare partiets beslutninger. Det blev mit indtryk efter indgående drøftelser med Dansk Folkeparti, at partiet værdsætter mit politiske arbejde. En indtryk, der bekræftes af MF/MB Peter Skaarup, som udtaler: - Det er med stor glæde, at vi modtog Louise Freverts indmeldelse i Dansk Folkeparti og kunne byde hende varmt velkommen i vor gruppe ved Københavns Borgerrepræsentation. Jeg kender Louise Frevert som en meget dygtig politiker med en stor gennemslagskraft. De holdninger, Louise har specielt på retspolitikken og på udlændingepolitikken, ligger meget tæt på de holdninger, der kendetegner Dansk Folkeparti, ligesom hendes sociale engagement til fordel for vore svageste borgere falder helt

5 På Københavns Rådhus har Louise Frevert i to perioder været De Konservatives absolut stærkeste kort. Nu tilfører hun Dansk Folkeparti ekstra-styrke i Borgerrepræsentationen. Det skabte panik i det i forvejen kriseramte konservative parti, da MB, direktør Louise Frevert, 45, meldte sig ind i Dansk Folkeparti. i tråd med det, vi tror på og arbejder for. Det er en på alle måder særdeles farverig og spændende politiker, der i fremtiden benævnes DF'er. Louise Frevert er uddannet som klassisk balletdanser og har danset i The Pennsylvania Ballet og The Iranian National Ballet Company. Hun er uddannet som koreograf i Modern Ballet på Lincoln Center i New York, arbejdet ved Det Danske Teater, Nørrebros Teater og Det Ny Teater samt talløse revyer, shows og teaterforestillinger i ind- og udland i opsætninger som Can-Can, Teenagerlove og Processen. Hun er forfatter til fire bøger om dans og udtryksformer, men er nok på det seneste mest kendt for sit glødende engagement i Louise Freverts Danseinstut på Vesterbro i København, hvor Louise Frevert introducerede den eksotiske mavedans i Danmark. - Jeg var bare 18 år gammel, da jeg blev tilknyttet det balletkorps, som shahen af Iran havde stiftet, fortæller københavnerpigen, som blev født lige på grænsen til Frederiksberg, på Svanholmsvej. Hendes, nu afdøde far, var fuldmægtig i Arbejdsgiverforeningen, og ville - efter Louise Freverts mening have klappet i sine hænder, hvis han havde oplevet hendes overgang til Dansk Folkeparti. - Forinden det meget spændende ophold i før-revolutionens Iran havde jeg prøvet en masse herhjemme. Blandt andet opnået at spille sammen med Dirch Passer i Cirkusrevyen, med Poul Reichhard i Tivolirevyen og i en bunke børneforestillinger på "Park", siger Louise Frevert. - Efter hjemkomsten fra Iran blev jeg involveret i alt tænkeligt, arrangerede blandt andet modeshows, disko-modeshows i 50 byer landet over, var koreograf på Melodi Grand Prix og var fire gange medarrangør af "Miss Danmark"-konkurrencerne, indtil jeg stiftede Danmarks Mavedanserskole 5 for cirka 15 år siden. Privat måtte Louise Frevert gennemleve den store sorg at miste sin mand, fagskolelærer Søren Pihl Sørensen, som døde af modermærkecancer, da han var kun 34 år gammel. Tilbage stod Louise Frevert med fire børn, Oscar, som i dag er 20 år, Felix som er 19, Emily på 13 og Julius, som er otte år. En svær tid Pressekonferencen på Hotel Kong Frederik, hvor formanden for DF's gruppe i Borgerrepræsentationen, Peter Skaarup, bød Louise Frevert velkommen, blev naturligt et tilløbs-stykke. DF-gruppen er nu på syv med-lemmer og dermed større end Venstre og Konservative. - Jeg var netop første gang blevet indvalgt i Københavns Borgerrepræsentation, og drev min egen virksomhed, så også arbejdsmæssigt var det en meget svær tid, siger Louise Frevert. Det var også i høj grad Søren, der havde været børnenes store holdepunkt i tilværelsen. På en måde var jeg "manden i huset", som kom træt hjem og så havde han bare klaret det hele. - Jeg fik i et halvt års tid bevilget en husmoderhjælp, indtil jeg blev i stand til at ansætte en lønnet medhjælp. Jeg ville ikke have, at børnene skulle overlades til at passe hinanden, og jeg var ikke så vild med at sende dem på institution. Jeg håber og tror, at børnene er kommet godt igennem det hele. For mig er de i hvert fald selve holdepunktet i mit liv, og de er i det daglige en kolossal støtte og hjælp for mig. Det var i 1992, at Louise Frevert besluttede sig for politik, og det var hendes gode ven, de konservatives daværende generalsekretær, Peter Sterup, som fik hende til at gå aktivt ind i arbejdet. - Jeg kendte de gode, gamle konservative dyder som Gud, Konge og Fædreland, med en masse socialt ansvar og med en skepsis overfor indvandringen, siger Louise Frevert. Jeg troede mig på den måde helt i overensstemmelse med partiets politik, indtil det altså inden for det sidste års tid gik op for mig, at de konservative svigtede og glemte sine idealer, siger Louise Frevert, som ved valget den 11. marts i fjor var kun 200 stemmer fra at være blevet folketingsmedlem i Østre Storkreds i stedet for Frank Dahlgaard. Varm velkomst - Samtidig blev jeg meget presset af min far til at tage springet over i Dansk Folkeparti. Han havde sympati for partiet lige fra første dag, og selv havde jeg det allerbedste indtryk af Pia Kjærsgaard, som har gjort det fremragende. Jeg vil også tilstå, at det blev ret umuligt at blive andet en desillusioneret efter Hans Engells afgang. - Mit møde med Peter Skaarup og de andre i DF's gruppe i Borgerrepræsentationen blev afgørende. Jeg faldt lige fra starten godt i hak med dem, og har utallige gange stemt sammen med dem i udvalgene, og meget ofte fået de konservative til at ændre holdning i sager, hvor det så viste sig, at DF var enig med mig. - Omkring nytår havde jeg så på en eller anden måde truffet beslutningen om at nu skulle det være men måtte jo først igennem nogle meget alvorlige samtaler med mine børn og min familie om beslutningen. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det ikke i alle tilfælde faldt i god jord. - Med undtagelse af min mor, som er inkarneret DF'er, er min familie og omgangskreds jo konservative, og flere tog det meget negativt. Men som tiden er gået, har man fået forståelse for min beslutning ikke mindst på grund af den varme velkomst, jeg fik i folkepartiet, siger Louise Frevert, og jeg kan kun sige, at jeg nu er fuld af energi og glæder mig til lægge al mit politiske engagement i Dansk Folkeparti.

6 Politimand har fået nok, og retter det hårde skyts mod politikerne: Sandholmlejren - et gigantisk asyl FLYGTNINGEPOLITIK - Sandholmlejren er generelt et gigantisk asyl-cirkus af fup, svindel og bedrag. Løseligt anslået kommer mellem 50 og 60 procent af samtlige udlændinge til lejren uden ét eneste dokument. Det hele er nøje planlagt af asylansøgernes bagmænd, som på forhånd har instrueret asylansøgerne i, hvad de skal sige, når de ankommer til lejren. Det er ligegyldigt, hvor meget de lyver, og det er ligegyldigt, om vi som afhørende politifolk kan afsløre af deres fup-historier. Sådan forklarer en politimand, som i en årrække har været ansat i Den Centrale Politiafdeling under Rigspolitichefens afdeling E. Politimanden, hvis identitet er kendt af Dansk Folkeblad, men som af hensyn til sin fortsatte ansættelse i politiet naturligvis ønsker at være anonym. Det er en velovervejet, velformuleret og særdeles sympatisk politimand, vi under samtalen har over for os. Det er smerteligt for ham at fortælle sin rystende historie, for også han er præget af den positive korpsånd, der heldigvis stadig kendetegner politikorpset. Han taler, siger han, på vegne af mange politifolk. En oplysning, Dansk Folkeblad senere i rigt mål får bekræftet fra flere politifolk. Nok er nok, lyder beskeden, Sandholmlejren er selve symbolet på den dårligdom, der præger dansk flygtningepolitik, og de førende politikere lukker bekvemt øjnene, selvom de kender sandheden. - De sande, reelle flygtninge; dem, som er forfulgt i hjemlandet som følge af politisk overbevisning, race eller religion, udgør en næsten usynlig gruppe, siger politimanden. Man kan blive helt glad, når man ind i mellem konfronteres med en ægte asylansøger, én som man gerne vil hjælpe. Når det endelig sker, at man møder sådan én, er det også kendetegnende, at vedkommende faktisk har dokumenter med, for vedkommende har jo netop ikke noget at skjule. Tværtimod vil han gerne fortælle sandheden. Lyv og få asyl - Den helt overvældende store gruppe er fup-flygtninge, som er kommet til Danmark af én eneste årsag: Den økonomiske. De ved nøjagtigt, hvad de skal sige, og de ved, at jo mere de lyver, desto større chancer har de for at opnå asyl i Danmark. Vi politifolk, som sidder med afhøringerne, gør et utroligt stort stykke arbejde for at hente dokumentation fra hjemlandet, og et stort stykke arbejde med at afsløre asylansøgernes løgnehistorier. Men afsløringerne har reelt ingen effekt. Det arbejde, vi udfører, bliver fejet væk. - En normal procedure er, at den fremmede ankommer til Sandholmlejren. De kommer på alle tidspunkter af 6 dagen for tiden i et tempo af pr. år. Ved de første afhøringer, som finder sted fra klokken ni om morgenen, tager vi fingeraftryk, foto og får lavet id-dokumenter. Til stede er en politimand, en tolk og den fremmede. - Kendetegnende er, at de "husker" alt undtagen det vigtige: Nemlig hvordan de kom til Sandholmlejren og hvilken rejserute, de har fulgt for at komme til Danmark. De fortæller, at deres agent havde deres pas, og så var de bare fulgt efter ham. Ved ankomsten til Danmark er passet enten blevet destrueret eller angiveligt tilbageleveret til agenten efter indrejse. Efter en grundig afhøring på to-tre timer fordeler vi dem i en af tre grupper: 1. ÅGH-gruppen, den åbenbart grundløse asylansøgning, 2. Normal procedure og 3. Ingen resolution, der gælder for den ukendte uden ID og uden kendt rejserute. - Gruppe 1 kommer muligvis i IFFA, fængselet i Sandholmlejren, mens de andre lukkes ud i Røde Kors-lejren. Grundene til asylansøgningen er som oftest, at de i hjemlandet angiver at tilhøre en illegal organisation, som bekæmper det lokale styre. Enkelte af dem og det er dem, som ikke er blevet ordentligt forberedt af deres indsmuglingsagent - siger, at de kommer her af sociale eller familiære årsager eller at de bliver forfulgt af kriminelle. - Fra politiet sendes asylansøgeren til IUS indenrigsministeriets udlændingestyrelse, hvor de får de en video forevist, som på deres eget sprog fortæller om vilkårene for at få asyl i Danmark. I dagene og ugerne efter arbejder politiet så videre med deres sag, hvor der sendes fingeraftryk videre til de andre europæiske lande, hvis der er indicium for, at de inden Danmark har været i et de sikre lande. - Inden Danmark skrev under på Dublin-konventionen, kunne vi straks afvise en asylant ved grænsen til

7 - cirkus af fup, svindel og bedrag Engang var Sandholmlejren Den Kongelige Livgardes kaserne. I dag er lejren, i følge de stedlige politifolk, et gigantisk asyl-cirkus af fup, svindel og bedrag. Tyskland og de nordiske lande og returnere vedkommende. Denne returnering var fastlagt i mellemstatslige aftaler. Det kan vi ikke mere. Vi skal først undersøge hans sag, og forhandle ham tilbage til de pågældende lande på højere niveau i systemet, siger politimanden. Fantaster - Politikerne er fantaster, når de tror, at det går med de åbne grænser, som Schengen-aftalen indebærer, og det er forrykt, at man nedlægger kontrollen på selve grænsen, hvor det er mest effektivt, hvorefter man går over til alternativ kontrol i baglandet, der naturligt må blive ringere og kræver flere ressourcer. - Der kan være op til 800 asylanter i lejren; de kan, udrustet med et asylkort, gå ud og ind af lejren som de vil. Og en del østeuropæere bruger de dage, de har, flittigt til tyvetogter i omegnen, hvor de stjæler med næb og kløer, og sender værdierne ud af landet til adresser i hjemlandet. De kommer for eksempel om mandagen, og begynder at stjæle om tirsdagen det er useriøse asylansøgere. Nogle af dem, vi allerede én gang har afvist, kommer af og til igen nogle uger eller måneder senere, og søger asyl påny. Derefter kan de fortsætte deres kriminelle metier, til de atter bliver udvist. For vi bliver nødt til at behandle deres sag én gang til. Og én gang til, hvis de kommer for tredje og fjerde gang. De siger, at de nu i den mellemliggende periode, er blevet forfulgt i hjemlandet, og så har de ret til en asylbehandling. - Det er jo sådan, at asylbegrebet står over alt andet. Uanset hvor drevne kriminelle de er og uanset, hvad de ellers har foretaget sig. Når de siger asyl, er alt andet ligegyldigt; også selv om de får en udvisningsdom i forbindelse med en straffesag. Vi har eksempelvis haft en svensker, som søgte asyl, idet han hævdede at være forfulgt af Säpo, den svenske efterretningstjeneste. Og det lykkedes ham faktisk at blive forsørget i Sandholmlejren i fem måneder, inden han blev hjemsendt. - Nogle asylansøgere har en regning, de skal betale til deres agenter. Og allerede fra første stund, de får penge mellem hænderne, begynder de at sende penge ud af landet. For cirka et år siden vedtog politikerne "madpakkeregulativet", som skulle "presse" asylansøgerne til at fortælle sandheden. Madpakkeregulativet betød, at der blev udbetalt naturalier i stedet for penge til asylansøgerne. Regulativet var godt, og det var vores indtryk, at dette rygtedes uden for Danmarks grænser. Men da ordningen begyndte at få den ønskede effekt, hvor flertallet af ansøgerne fik frataget deres lommepenge, blev reglen genovervejet i Udlændingestyrelsen, for det var jo ikke meningen, at det skulle være så mange, der skulle sættes på "madpakkepenge". - En arrangeret tur eksempelvis fra Somalia til Danmark koster angiveligt mellem og amerikanske dollars. Rejseruten kan for eksempel gå over land til Djibutti og videre med fly til Frankfurt, hvor asylansøgerne mødes i lufthavnen med stedlige agenter, som kører dem til en midlertidig adresse i Frankfurt, inden de kan få kørelejlighed til Flensborg. Agenten kører dem så op til lidt nord for Flensborg, hvor de bliver sat af, og spadserer over den danske grænse oftest ved Skomagerhus, Sæd eller skovområdet ved Krusaa. På den anden side af grænsen venter så agenten i sin bil på asylsøgerne. Fra grænsen kører han dem videre til for eksempel en jernbanestation i Danmark, hvorfra de så selv rejser til Sandholmlejren. I visse tilfælde kører bilen dem helt 7 op i umiddelbart nærhed af Sandholmlejren. Ved ankomsten til lejren har de intet på sig, der kan fortælle, hvem de er eller hvor de kommer fra som sidste land inden Danmark. De ægte asylansøgere - Vi politifolk kæmper i det daglige for at bevare Danmark dansk under hensyn til også at give ægte asylansøgere opholdstilladelse, men vi bliver desavoueret af lovgivningen og politikerne. Uanset hvor godt og sobert vi udfører vort detektivarbejde. Vi er så erfarne, at vi kan se en falsk asylsøger an på kort tid, men han siger bare, at han vil sværge ved Allah, og så er vi lige vidt. Vi oplever, at de fremmede får lov til at begå strafbare handlinger, som ville blive retsforfulgt, hvis danskere gjorde det samme. Vi oplever også, at der kommer asylansøgere fra Tyskland til Danmark, typisk af indisk herkomst. Disse asylansøgere angiver, at de vil søge asyl i Danmark, men den reelle grund er, at de ønsker at blive gift med tyske kvinder, hvorved de omgår den tyske lovgivning og sikrer sig en opholdstilladelse i Tyskland. - Blandt politifolk er der diskussion om, hvad der kan gøres for at undgå disse situationer. For eksempel kan man genaktivere 42a, stk. 7, "madpakkeregulativet". Dernæst må de offentlige kasser lukkes ved udsendelse i forbindelse med afslag på asyl. Sker dette, vil flygtningestrømmen mindskes drastisk. - Jeg kan håbe, at det danske folk på et eller andet tidspunkt reagerer på uretfærdighederne og forstår sagens sammenhæng, nemlig at man fra ledende politisk hold er i færd med et farligt spil, som vil skabe større og større problemer i det danske samfund.

8 Øget pres på den danske grænse FLYGTNINGEPOLITIK - Krigen i Jugoslavien vil med garanti betyde, at der nu kommer et stærkt øget pres på grænsen mellem Danmark og Tyskland, hvor illegale indvandrere i stort tal vil forsøge at komme ind i Danmark. Det vurderer lederen af grænsepolitiet chefkriminalinspektør Orla Duedal, Padborg Politi, og han er ikke et sekund i tvivl om, hvad der nu vil ske. - Hver eneste gang, der er en konflikt, kan vi i løbet af kort mærke det ved grænsen. Golf-krigen betød, at mange ville illegalt ind i Danmark, det samme var tilfældet med urolighederne i Bosnien, og nu drejer det sig om Kosovo, siger Orla Duedal. Grænsepolitiet har indtil nu i år pågrebet lige i underkanten af 600 personer, der illegalt ville ind i Danmark, og det er stort set uændret i forhold til samme periode sidste år. - Men man skal være umådelig påpasselig med at sammenligne tallene. Bagmændene tilrettelægger de illegale transporter således, at de vil forsøge at sluse folk illegalt ind i Danmark i for eksempel uge 12. Ugen efter er det måske Holland, der er målet, og først et par uger efter er det måske igen Danmarks tur. Hvis vi så i de uger pågriber biler med personer, der vil illegalt over grænsen, kan billedet hurtigt vende helt, siger Orla Duedal. Ny politistyrke Danmarks tilslutning til Schengen får afgørende indflydelse på politiets arbejdsvilkår. Den 1. maj oprettes der en helt ny politienhed ved grænsen. Paskontrollen forsvinder, og det bliver den 45-årige politiinspektør fra Tønder, Hans Peter Balsgaard Nielsen, der kommer til at lede den såkaldte baglandspatrulje, der vil bestå af 150 mand. Orla Duedal siger, at politiet i øjeblikket er inde i overvejelser om, hvordan "vi skal sikre grænsen". Der skal være en kontrol ved den dansk-tyske grænse, der er en såkaldt indre grænse i Schengen, og politiet er i øjeblikket inde i overvejelser om, hvordan man skal tilrettelægge arbejdet. Politiet ved grænsen arbejder tæt sammen med Rigspolitiets task-force mod organiseret menneskesmugling. Enheden ledes fra et kontor i Sandholmlejren af kriminalkommissær Niels Brodersen. Enheden er på ti mand og blev oprettet i 1997, og opgaven er at koordinere den nationale efterforskning på området. På den baggrund er otte indtil nu blevet idømt fængselsstraf i Danmark og fire i udlandet. Fra kontorerne i Sandholmlejren kan task force se de illegale indvandrere ankomme. Tallene fra Rigspolitiet viser, at omkring personer sidste år søgte asyl i Danmark, og det er politiets vurdering af størstedelen heraf er kommet illegalt ind i Danmark. Chefen for task force er kriminalkommissær Niels Brodersen. Hans opfattelse er, at så længe han kan kigge på lågen i Sandholmlejren og se, at der står folk i kø, der er kommet illegalt ind i Danmark, så har man ikke løst opgaven. Omvendt er det umuligt at sige noget om, hvor mange flere der illegalt ville være kommet til Danmark, hvis ikke task force eksisterede. Det er ingen hemmelighed, at der i politiets rækker er stor betænkelighed ved Schengen-samarbejdet. I task force ser man frem til Schengen med spænding, mens politifolk ved grænsen direkte har advaret mod de åbne grænser. Politiet nærer nemlig ingen illusioner om, at arbejdet vil blive mindre. Der vil nemlig fortsat været et stort ønske hos mange udlændinge om at komme til Danmark. Det er ubevogtede små-overgange som denne mellem den dansk-tyske grænse, der specielt bliver hjemsøgt af illegale overløbere, som vælger nattetimerne til deres kriminelle forehavende. Politifolk ved grænsen advarer mod uoverstigelige problemer, når Schengenaftalen for alvor implementeres. 8

9 I Sønderjylland frygter man tanken om det grænseløse EU, som Schengen medfører. Et skilt af denne art holder ingenlunde illegale indvandrere fra at krydse grænsen ind i det forjættede land. Flere og flere udlændinge Der kommer hele tiden flere og flere udlændinge til Danmark - både i form af asylansøgere og som familiesammenførte. For sidstnævnte gruppes vedkommende var det ellers indenrigsminister Thorkild Simonsens faste overbevisning, at antallet ville falde fra 1997 til Det er ikke sket. Tallet viser tværtimod en stigning på 26 pct. Udviklingen i tilstrømningen af udlændinge til Danmark ses i nedenstående skema. Tallene er fra Udlændingestyrelsens statistik fra Udvalgte foreløbige nøgletal Ændring i år I personer Registrerede spontane asylansøgere pct Anerkendelsesprocent i 1. instans 54 % 58 % + 4 pct. Familiesammenføringstilladelser pct KILDE: UDLÆNDINGESTYRELSEN somaliere danske inden 2006 FLYGTNINGEPOLITIK Regeringen er, i tæt samarbejde med Venstre og Konservative, gået i gang med at løse det somaliske flygtningeproblem. Problemet løses ikke ved hjemsendelse, men ved at gøre somaliere til danske statsborgere. Det første skridt har de 9 tre forligspartier allerede taget Ṁidt i marts fik de første 86 somaliere udleveret dansk pas og fik tildelt dansk indfødsret. Det skete i forbindelse med indfødsretslov L173, hvor yderligere udlændinge blev gjort til danskere. Sådanne love vedtages i Folketinget, uden debat, tre-fire gange om året. Fælles for de første 86 somali-danskere er, at de alle ankom til Danmark i 1990 altså sammenfaldende med det allerførste rykind af somaliere efter borgerkrigens udbrud. Op gennem 90'erne er som nævnt senere strømmet omkring somaliere ind; med familiesammenføringerne er der yderligere tilkommet cirka Det må realistisk forventes, at samtlige disse somaliere har opnået dansk indfødsret inden år Herefter behøver indenrigsministeriet ikke længere anvende energi og arbejdskraft på at etablere hjemsendelsesaftaler med det somalilandske styre.

10 GÆSTEN Af Anders Fogh Rasmussen, Venstres formand Når næste valg kommer og det kan blive før nogen aner det vil Venstre gå benhårdt efter at skaffe danskerne det systemskifte, der trænger sig så alvorligt på. Danmark har virkelig behov for at slippe af med en regering, der i den grad er kørt fast og gang på gang demonstrerer sin udtalte mangel på visioner. Mit indtryk er, at danskerne har fået nok af Nyrup og venter utålmodigt på nye vinde. Nu er tiden kommet, hvor landet har brug for en regering med et borgerligt grundsyn. Alt for længe har Nyrup fået lov at praktisere sin visionsløse politik en politik præget af frygt for at tage fat dér, hvor problemerne virkelig ligger gemt. Venstre stræber efter, at der kan dannes en firkløverregering bestående af Det konservative Folkeparti, CD, Kristeligt Folkeparti og Venstre. Jeg tror, at en sådan regering vil være den mest effektive til at lede et bredt samarbejde i folketinget om de nødvendige reformer af det danske samfund. Jeg har bemærket, at Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, af en borgerlig regering vil kræve "en aftale med Dansk Folkeparti, som strækker sig over en hel valgperiode". I modsat fald vil DF "stå helt frit i forhold til at få sin politik igennem på social- og sundhedsområdet" (Børsen, den 26. marts 1999). Det er den sidste model, som er løsningen. En firkløverregering vil ikke indgå flerårige aftaler til nogen side i folketinget. En ny regering vil lave et regeringsgrundlag, som er forhandlet og aftalt mellem de fire partier i regeringen. Regeringen vil så lægge sine forslag frem i folketinget til fri forhandling. De partier, som vil samarbejde med regeringen, får altså indflydelse. Og vi udelukker ikke nogen på forhånd. Der bliver således ikke indgået nogen flerårig aftale om et regeringsgrundlag hverken med Dansk Folkeparti eller noget andet parti. Det er der i øvrigt Er DF parat? heller ikke tradition for i Danmark. Jeg kan ikke erindre et eneste eksempel på, at en regering har indgået aftale om regeringsgrundlaget med partier 10 uden for regeringen. Det er værd at notere, at Dansk Folkeparti i stadig højere grad har lagt en pragmatisk linie, hvor partiet søger indflydelse i stedet for gold protest. Den nye linie har bl.a. ført til, at den socialdemokratiske amtsborgmester i Københavns amt, Vibeke Storm Rasmussen, har indgået en samarbejds-

11 Blå bog Fhv. minister Anders Fogh Rasmussen, 45, er Venstres formand. Folketingsmedlem fra 1978, skatteminister , fra 1990 tillige økonomiminister. Landsformand for VU , Formand for Venstres folketingsgruppes bestyrelse og igen fra Formand for Venstres folketingsgruppe fra Politisk ordfører Næstformand for Udenrigspolitisk Nævn. Har bl.a. skrevet bøgerne "Opgør med skattesystemet", "Kampen om boligen", Fra Socialstat til Minimalstat". Venstres kandidat i Viborg Amt fra 1973, i Kjellerupkredsen fra 1974, i Viborgkredsen fra 1977 og i Glostrupkredsen, Københavns Amt fra aftale med Dansk Folkeparti. Og finansminister Mogens Lykketoft fulgte efter ved at invitere DF til de seneste finanslovforhandlinger. Mon vi så ikke kan blive fri for Socialdemokratiets skræmmekampagne mod en borgerlig-liberal regering, der kommer til magten ved hjælp af stemmer fra Dansk Folkeparti? Der er en række punkter, hvor Venstre og Dansk Folkeparti ser meget forskelligt på tingene. Generelt synes jeg, at Dansk Folkeparti re- Er Dansk Folkeparti parat til at tage medansvar for dansk deltagelse i internationale aktioner, spørger Venstres formand med adresse til Pia Kjærsgaard. Anders Fogh Rasmussen: Mit indtryk er, at danskerne har fået nok af Nyrup og venter utålmodigt på nye vinde. præsenterer en alt for lukket og indadvendt holdning til Danmarks deltagelse i internationalt samarbejde. Alle ved, at DF vil gå langt videre i udlændingepolitikken, end Venstre er parat til. DF er imod EU, eller i hvert fald de væsentligste dele af EUsamarbejdet. DF har stemt imod dansk deltagelse i internationale militære aktioner. Og DF vil have nedlagt Den Internationale Brigade. 11 Venstres grundholdning er, at Danmark som et lille land vinder indflydelse ved at sidde med ved det bord i EU, hvor beslutningerne blive truffet - i stedet for at stå uden for og passivt acceptere det, de andre har besluttet. Derfor bør Danmark med i Euro en. Vi mener også, at det internationale samfund har en pligt til at skride ind mod tyranniske diktatorer, der krænker menneskerettighederne og forfølger og undertrykker politiske modstandere. Vi burde lære af historien: Demokratierne i Europa burde i tide have stoppet Hitler - så ville Anden Verdenskrig være undgået. Vi danskere kan ikke være bekendt blot at sejle under bekvemmelighedsflag og lade andre kæmpe og bløde for vor frihed. Vi har en pligt til selv at deltrrage, når det internationale samfund beslutter at iværksætte en militær aktion mod en Saddam Hussein, en Milosevic eller en anden krigstyran. Forsvarsforliget Nogle spørger: Hvorfor skal danske soldater kæmpe fjernt fra Danmarks grænser? Tænk, hvis det amerikanske folk havde sagt sådan i Så ville vi i dag have trællet under det nazistiske åg. Gæsten Jeg kan slet ikke forlige mig med denne navlebeskuende holdning, hvor vi blot tænker på os selv og overlader til andre at sikre vor frihed og fred. For at kunne leve op til vore internationale forpligtelser må vi nødvendigvis have et troværdigt forsvar. Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig vil gøre det umuligt for Danmark at deltage aktivt i fremtidige internationale militære aktioner. Dansk Folkeparti har indtaget en meget ansvarsbevidst holdning til forsvaret ved at skrive under på betænkningen fra forsvarskommissionen. Ud fra den betragtning kunne man godt overveje Dansk Folkeparti som deltager i et nyt forsvarsforlig. Dansk Folkeparti skal imidlertid være klar over, at forligspartierne principielt stiller sig positivt til dansk deltagelse i internationale militære aktioner. Er Dansk Folkeparti parat til at tage dette skridt? Blandt Dansk Folkeblads faste rubrikker er "Gæsten". I hvert nummer inviterer vi en markant personlighed til at skrive sin mening om et emne, helt efter eget valg. Det skal understreges, at "Gæsten" ikke nødvendigvis sympatiserer med Dansk Folkeparti.

12 En folkefest i rødt og hvidt for 150 års dansk grundlov Der er lagt op til en virkelig folkefest, når Dansk Folkeparti den 5. juni afholder grundlovsfest på Dybbøl Banke i Sønderjylland til markering af Grundlovens 150 års jubilæum. DF'ere fra hele landet vil strømme til de historiske banker i selskab med de mange sønderjyder, som givet vil lægge vejen om ad Dybbøl til dette i særklasse største folkelige arrangement, Dansk Folkeparti har bundet an med. Talerne behøver ingen yderligere præsentation: Pia Kjærsgaard, Søren Krarup og Mogens Camre. Underholdningen er lagt i hænderne på charmerende Randers Pigegarde, og hele arrangementet bindes sammen af folkefestens konfrencier, dansktopsangeren Flemming Antony, som også synger for på de fire dejlige fædrelandssange. Det vil være en god idé at tage madkurve med til arrangementet, men der er også mulighed for at købe mad og drikke ved arrangementet. Kom i god tid Historiecenter Dybbøl Banke, som nok er et besøg værd, har lovet stærkt reducerede billetpriser i dagens anledning. Program for Folkemødet på Dybbøl Banke Tatoo og underholdning ved Randers Pigegarde Velkomst ved grundlovsfestens konfrencier, sangeren Flemming Antony. Flaget hejses. Fællessang: "Der er et yndigt land" Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis formand, taler Fællessang: "Som en rejselysten flåde" Interval med musiceren af Randers Pigegarde Folkedanseroptræden ved Sønderborg Amts Folkedansere Søren Krarup, sognepræst i Seem, taler Interval Fællessang: "Det haver så nyligen regnet" Mogens Camre, Dansk Folkepartis spidskandidat ved EUparlamentsvalget, taler Fællessang: "Jeg elsker de grønne lunde" Afslutning ved Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis formand : Randers Pigegarde marcherer ud til musik. Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard vil være en af hovedtalerene ved Dansk Folkepartis store Grundlovsarrangement på Dybbøl Banke i Sønderjylland 12

13 Danske stemmer der arbejder Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet EP-valget torsdag den 10. juni

14 Danmark skal i EU kæmpe for sin selvstændighed EU-VALG - Det er vigtigt, at det Europa-Parlament, der bliver valgt den 10. juni bliver så stærkt, at det kan sikre, at der sker fundamentale ændringer i EU's traktat. 14 Det siger Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Mogens Camre, der gennem 19 år repræsenterede Socialdemokratiet i Folketinget. Her havde han betydelige politiske poster, blandt andet var han i en periode politisk ordfører. - Socialdemokratiet var det tyvende århundredes parti. Men nu rinder århundredet snart ud, og jeg vil arbejde for, at Dansk Folkeparti bliver det 21. århundredes parti. Dansk Folkeparti har nemlig et langt tættere forhold til almindelige mennesker. Problemet med Socialdemokratiet er, at det har svigtet arbejderbevægelsens gamle folkelighed, og har fjernet sig fra kernen af de arbejdere og funktionærer, der byggede partiet op. Derfor er Social-

15 - Det 20. århundrede har været Socialdemokratiets århundrede. Nu vil jeg arbejde for, at det 21. århundrede bliver Dansk Folkepartis århundrede, sagde Mogens Camre på pressemødet, da han blev lanceret som partiets spidskandidat demokratiet blevet et parti som ikke formår at løse de problemer velfærdsstaten står midt i. Det er en væsentlig årsag til, at Socialdemokratiet taber vælgere, fastslår Mogens Camre. Han understreger, at det Socialdemokrati han som ung meldte sig ind i, siden har ændret sig på en lang række områder, så han måtte sige fra. - Der kommer et tidspunkt, hvor man må gøre op med sig selv, om man fortsat vil se til fra sidelinien, eller om man vil gå ind i et aktivt arbejde på et andet politisk grundlag, der er i overensstemmelse med den samfundsmodel, men tror på. Jeg har valgt det sidste. Mogens Camre har en ganske betydelig indsigt i EU-forhold. Nogle mener, at han er den af samtlige partiers kandidater, der er den mest vidende på området. - Jeg har i de senere år haft en usædvanlig god mulighed for at sætte mig ind i EU's arbejde, fordi jeg har været udsendt til Danmarks Faste Repræsentation ved EU - altså EU-ambassaden i Bruxelles. Repræsentationen er det organ, der på Danmarks vegne forhandler EU's lovgivning og andre forhold. Sagt på en anden måde: Dem, der til daglig repræsenterer Danmark i Ministerrådet. Det har givet en god indsigt i de problemer, der er i EU, siger Mogens Camre. Hans udsendelse i Bruxelles ophører den 30. juni i år, men Mogens Camre tager forinden orlov, så han i Danmark kan føre en effektiv og markant valgkampagne. Skeptisk 15 Mogens Camre vil modarbejde den nedlæggelse af de danske grænser, som er følgen af Schengen-aftalen, og vil i parlamentet være blandt de forreste til at bekæmpe korruption og pengemisbrug. Mogens Camre er yderst skeptisk over for den nuværende struktur og beslutningsproces i EU. Han var allerede en af de 11 folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, der i 1972 stemte mod Danmarks medlemsskab af det daværende EF. - Jeg stemte imod af præcis de grunde jeg i dag har til at sige nej til den integration, den sletning af de europæiske staters selvstændighed, som fortsat er målet for en række lande og politiske ledere. Ja til samarbejde - Dansk Folkeparti siger ja til samarbejde i Europa på de områder, hvor det er rimeligt. Det skal være et samarbejde mellem frie og selvstændige stater under en form, der bevarer danske værdier og dansk kultur. Vi lever i en tid, hvor globaliseringen har medført, at mennesker overalt rykker sammen om deres stamme, deres nation og deres kultur. Kun inden for en gruppering, der har fælles værdier, er enige om at være sammen og er enige om måden at løse problemer på, er det muligt at skabe et velfungerende samfund. Det er en afgørende ledetråd for det arbejde jeg på Dansk Folkepartis vegne vil søge at gøre i Europa-Parlamentet, siger Mogens Camre. Sagen handler nemlig også om, at Fællesmarkedets grundlæggere godt vidste, at Europa ikke kunne samles med sædvanlige demokratiske midler. Og det blev afgørende for udformningen af fællesskabets institutioner, at parlamentet fik svage funktioner, at Ministerrådet fik den lovgivende magt og at der er en Kommission, der er den egentlige regering med total initiativret, udøvende myndighed og uden reelt folkeligt mandat. Mogens Camre understreger, at EU's problemer går igen i enhver stor statsdannelse. Demokratiet svækkes, indsigt og overblik forsvinder i et uoverskueligt bureaukrati, og hensynet til menneskers og landes forskelligheder undertrykkes. - Her, siger Mogens Camre, ligger lige netop EU's hovedproblem. De europæiske lande er forskellige. Der er en nordeuropæisk og en sydeuropæisk kultur, der er meget forskellige økonomiske strukturer, og behov for forskellige politikker. Vi behøver blot at se på de problemer, som Euroen skaber. Tyskland har behov for at sætte renten ned, men Italien, Spanien og Portugal kan ikke tåle en rentenedsættelse. Når alle er låst fast under den samme pengepolitik, får vi problemerne i form af stigende ledighed. Det er faktisk utroligt, at EU's ledere gennem alle årene har kunnet slippe godt fra at tale om, at EU's hovedproblem er arbejdsløsheden, og at bekæmpelsen af denne havde første-prioritet - samtidig med, at ledigheden gennem de seneste 15 år er steget i EU som helhed. Den helt skandaløse situation, der hersker i Kommissionens forvaltning slog så ud i lys lue, og førte til Kommissionens afgang. Den uafhængige ekspertgruppe, som Parlamentet nedsatte, har leveret en lammende rapport over Kommissionens indre forhold. Det er beretningen om total mangel på almindelig kontrol med EU's økonomiske midler, altså de europæiske skatteyderes penge, om svindel og slendrian og nepotisme. Rapporten siger meget rammende: "De analyser vi har gennemført, har for ofte afsløret en voksende modvilje blandt hierarkiets medlemmer mod at anerkende deres ansvar. Det er vanskeligt at finde nogen, som har bare den svageste fornemmelse af at have et ansvar." Årsagerne ligger, fortsætter Mogens Camre, hele EU's struktur, fra Romtraktaten og fremefter, og den den måde, Kommissionens enorme bureaukrati med ansatte fungerer på. Problemerne ligger ikke kun i toppen, men hele vejen ned gennem systemet, med uoverskuelige, bureaukratiske procedurer, indviklede regler og love, som gør det umuligt at få klarhed over budgetter og pengestrømme. EU's Revisionsret erklærer

16 år efter år direkte, at regnskaberne ikke kan kontrolleres, at penge bruges formålsløst, og uden at nogen rigtigt interesserer sig for, hvad man får for dem. EU's embedsstand er også utrolig dygtig til at etablere sig selv som Europas nye herremandsklasse med lønninger, pensioner og andre økonomiske privilegier, der generelt er mere end dobbelt så høje, som det, vi kender til uden for EU for tilsvarende arbejde. Danske politikere har sagt, at de er forargede over at se, at EU's pensioner er så rundhåndede. De pågældende politikere må have sovet i timen, hvis de først har fundet ud af det nu, siger Mogens Camre. Behov for ændringer Mogens Camre fremhæver, at det ikke er nok at udskifte den ene Kommission med den anden. Blå bog Mogens Camre er 63 år og spidskandidat på Dansk Folkepartis liste til EP-valget Han er født i Randers, hvorfra han blev student i Han har den højere handelseksamen, HD, i regnskabsvæsen og blev cand. polit. fra Københavns Universitet i 1967, og arbejder i dag som budgetråd ved Danmarks faste repræsentation ved EU. Mogens Camre var medlem af Folketinget i perioden for Socialdemokratiet, hvor han havde adskillige indflydelsesrige poster. Bl.a. var han i en periode sit partis politiske ordfører, han har været finanspolitisk ordfører, formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, næstformand for det daværende Markedsudvalg - nu Europa-Udvalget - samt næstformand for Finansudvalget, ligesom han har været medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Igennem en årrække var han formand for KTAS's bestyrelse. Mogens Camre har en omfattende skribentvirksomhed bag sig. Heraf kan nævnes "Grækenland, kongeligt diktatur eller folkestyre", "Danmark ved en korsvej", "Socialdemokratiet, hvilken fremtid?", "Økonomi for fremtiden", "Teknologi for fremtiden" samt "Er det virkeligt sandt?" - Det er hele EU's struktur og målsætning, der skal ændres. Jeg har til min undren konstateret, at udenrigsminister Niels Helveg Petersen siger, at den nye 16 kommissionsformand, skal have afgørende indflydelse på, hvem der skal udpeges til kommissærer. Det viser netop, at man vil fastholde den udemokratiske opbygning. Der findes ikke nogen kvinde eller mand i Europa, som man på den måde kan gøre til enevoldskonge og lade hende eller ham om, hvordan den nye kommission skal sammensættes. Det må være medlemsstaternes afgørelse, hvem de vil sende til Brüxelles. Mogens Camre understreger, at det ikke er Dansk Folkepartis ønske at give Europa-Parlamentet mere magt. - Men vi går ind i valgkampen til EU-Parlamentet for at få en indflydelse, så vi kan være danskernes talsmænd og vagthunde og være med til at forhindre, at Danmark mister selvstændighed. Vi skal arbejde for, at Kommissionen bliver ændret til et embedsmandsorgan, der er underlagt Ministerrådet. Vi skal modarbejde den nedlæggelse af de danske grænser, som er følgen af Schengen-aftalen, og vi skal være de forreste til at bekæmpe korruption og pengemisbrug i EU, siger Mogens Camre.

17 DF-holdet til EP-valget 3. Louise Holm, København, 21 år, studerende, bachelor i erhvervssprog. Louise Holm bliver bachelor i erhvervssprog (fransk og engelsk) til sommer og bosiddende i Vanløse. Hun arbejder som studentermedhjælper på DF's sekretariat på Christiansborg og er medlem af bestyrelsen i DF-Hovedstaden samt i DFU-København. Louise Holm er et meget aktivt medlem af Dansk Folkepartis Ungdom, og har som specialeopgave skrevet netop om EU-forhold og Euroen. Interesserne er dans, løb/aerobic samt alternativs behandlingsformer Dansk Folkeparti har fået sammensat en stærk liste til valget til Europa-Parlamentet, torsdag den 10. juni Det skete ved et opstillingsmøde på Christiansborg den 28. marts med deltagelse af DF s hovedbestyrelse samt amts- og storkredsformændene. På de følgende sider præsenteres de i alt 20 navne, 1. Mogens Camre, p.t. Bruxelles, 63 år, budgetråd. Mogens Camre har en lang politisk karriere bag sig i Socialdemokratiet, hvor han var politisk ordfører i to år og finanspolitisk ordfører gennem 10 år. Folketingsmedlem i næsten 20 år. Han er gift med Lene Tychsen Camre, og har seks voksne og halvvoksne børn, Andreas 27, Alexander 24, Daniel 21, Natascha 16, Tatiana 15 og David på 13 år. Camre er uddannet H.D. og cand. polit og har sine store fritidsinteresser i veteranbiler, motorcykler og malerkunst Lars Rydhard, Aabenraa, 56 år, politiassistent. Lars Rydhard arbejder som motorsagkyndig og kørekorteksaminator ved politiet i Aabenraa. Rydhard er stifter af Hjemstavnsforeningen i Sønderjylland. Han er gift med Bente Rydhard og har to børn, Malene på 32 år og Philip på 27. Rydhard er udover at være politiuddannet også handelsuddannet og er byrådsmedlem i Aabenraa, folketingskandidat i Sønderjylland og med i bestyrelsen for lokalforeningen. Hans store fritidsinteresse er golf. som vil figurere på stemmesedlerne over alt i Danmark i den her angivne rækkefølge og med her det angivne nummer. Listen er sideordnet opstillet, hvilket indebærer, at det udelukkende er de personlige stemmer, der afgør hvem af DF-kandidaterne, der opnår valg til Europa- Parlamentet. 2. Carl Christian Ebbesen, Vanløse, 30 år, pol. sekretær, civiløkonom. Carl Christian Ebbesen er uddannet HA, civiløkonom, tidligere landsformand for DFU, og arbejder som politisk sekretær på DF's sekretariat på Christiansborg. Han er folketingskandidat i Næstvedkredsen og medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse. Han er gift med Inger Marie Ebbesen, og parret har en søn, Hans Jacob på to år. Ebbesens fritidsinteresser er familien og friluftslivet.

18 5. Carsten Aagaard, Virum, 56 år, hovedkasserer. Carsten Aagaard er hovedkasserer i et stort internationalt firma og i øvrigt bankuddannet. Han er gift med 1. viceborgmester i Københavns Amt, Aase Steffensen, og har en søn, Michael på 28 år. I DF er han næstformand i Københavns Amt og folketingskandidat i amtet. Aagaard har beklædt dirigentposten ved DF's årsmøder. Hans store interesser udover naturligvis politik, er løb og ikke mindst som tidligere divisionsspiller, fodbold. 6. Hans Kristian Skibby, Tørring, 29 år, logistikchef. Hans Kristian Skibby arbejder som logistikchef og er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Tørring-Uldum kommune. Han er shippinguddannet speditør og i Dansk Folkeparti næstformand i Vejle Amt og medlem af EU's socialfondsudvikling. Skibby er ugift, og har sine store interesser i cykling, badminton og musik. Han har været medlem af DF lige fra partiets start. 7. Bente Vejrsø Nielsen, Holstebro, 44 år, kantinemedhjælper. Bente Vejrsø Nielsen er bosiddende i Holstebro og arbejder som kantinemedarbejder og er amtsformand for Dansk Folkeparti i Ringkjøbing Amt og tillige, siden 1998, medlem af DF's hovedbestyrelse og næstformand i DF-Holstebro Lokalforening. Bente Vejrsø Nielsen er gift med Thorleif N., og parret har tre børn, Johnny på 27 år, Heidi på 25 og Allan på 22. Den altoverskyggende fritidsinteresse er politik. 8. Jens Bjerrum Bang, Karby, 32 år, selvst. erhvervsdrivende. Jens Bjerrum Bang er selvstændig erhvervsdrivende og bosiddende i Karby i Viborg Amt. Han er gift med Lene Ringgaard Bang, og parret har to mindre børn, Casper på tre år og Frederik på to. Han er folketingskandidat og næstformand i Viborg Amt. Bangs uddannelse ligger inden for CNC-programmer, og de store interesser er astronomi og EDB. 9. Lotte Adamsen, Kvistgaard, 33 år, køkkenchef. Lotte Adamsen, som bor i Kvistgaard ved Helsingør er køkkenchef, uddannet tjener og gift med Dan. R. Adamsen. Parret har to pigebørn, Jacqueline på ni år og Josephine på fem. Af tillidsposter i DF beklæder Lotte Adamsen formandsposten i DF- Helsingør Lokalforening, og har sin store fritidsinteresse omkring hestene. Lotte Adamsen har været medlem af DF siden partiets start. 10. Kenneth Kristensen, Aarhus, 21 år, stud.mag. Kenneth Kristensen er historiestuderende ved Aarhus Universitet, og blev fornylig valgt til landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom efter Carl Christian Ebbesen. Han er tillige sekretær i DFU-Aarhus og folketingskandidat i Aarhus Amt. Han har en glødende interesse for politik, og slapper bedst af sammen med vennerne og ved at læse faglitteratur indenfor samfundsforhold Tommy Hansen, Aalborg, 51 år, systemspecialist. Tommy Hansen er offentligt ansat som systemspecialist i Aalborg og har en HF-uddannelse samt en EDB-assistentuddannelse. Han er kasserer i DF-Aalborg Lokalforening og sekretær i DF-Nordjyllands Amt. Tommy Hansen er gift med Adiba Hansen, og parret har to børn, Morten på 19 år og Mette på 12. De store interesser for Tommy Hansen ligger indenfor film og vintersport, ligesom han er en god løber. 12. Ole Bertelsen, Hvidovre, 45 år, kriminalassistent. Ole Bertelsen er kriminalassistent inden for det storkøbenhavnske politi og bosiddende i Hvidovre, hvor han er indvalgt i kommunalbestyrelsen. Han er næstformand i DF-Hvidovre Lokalforening og folketingskandidat i Københavns Amt. Ole Bertelsen er gift med Karen Revsbech, og har fem børn, Thomas på 22 år, Malene på 20, Karen-Christine på 21, Rasmus på 18 og Andreas på 16. Bertelsens fritidsinteresser er sport, kunst og kultur samt miljøspørgsmål.

19 13. Bjarne Jensen, Grindsted, 46 år, arbejdsleder. Bjarne Jensen er arbejdsleder i Grindsted, hvor han er bosiddende. Han er uddannet tjener, ligesom han har en lederuddannelse i LEGOsystemet, merkonom og personaleadministrator. Han er formand for DF- Grindsted Lokalforening og kasserer i DF-Ribe Amt. Jensen er gift med Ketty D. Jensen og har fire børn, Rolf på 27, Harald på 25, Michael på 15 og Anders på otte. Hans interesser er familien, havebrug samt bowling. 14. Finn Larsen, Roskilde, 50 år, speditør og vognmand. Finn Larsen arbejder som speditør og vognmand og er uddannet merkonom. Han bor i Roskilde med sin hustru, Lonni Larsen, og har to voksne børn, Vicky på 24 år og Merete på 20. I Dansk Folkeparti er Finn Larsen formand for DF-Roskilde Lokalforening. Hans store interesser er fodbold og ikke mindst lokalpolitik. 15. Pia Kristensen, Solrød Strand, 45 år, sygehjælper. Pia Kristensen er sygehjælper og arbejder yderligere som kontorassistent. Hun er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Solrød og er i bestyrelsen for DF's lokalafdeling. Pia Kristensen er gift med Christen Bøgh Kristensen, som også er meget aktiv i Dansk Folkeparti. Hun har to voksne børn, Gitte på 25 og Jimi på 24. Hun er uddannet sygehjælper, og har sine store fritidsinteresser indenfor svømning og gymnastik. 16. Mogens Christensen, Ørum Djurs, 64 år, optiker. Mogens Christensen er optiker og har sin egen virksomhed i Ørum på Djursland. Han har en baggrund som købmand, inden han blev optiker. Christensen er byrådsmedlem og i bestyrelsen for kommuneforeningen for Aarhus Amt samt i det sociale udvalg i amt/ kommune. Han er gift med Grete Christensen ligeledes aktiv i DF og interesserer sig specielt for hesteopdræt, for haveanlæg samt for restaurering af gamle huse. 17. Philip Heimbürger, Birkerød, 61 år, ingeniør Philip Heimbürger er ingeniør og af uddannelse værktøjsmager, maskiningeniør og merkokom. Han er gift med Stella Heimbürger og har fem børn, Nicolaus, 19 år, Karl Victor på 17, Daniel på 10, Alexander på 10 og Julia, som er ni år gammel. Han er amtsrådsmedlem for DF i Frederiksborg amt, formand for DF-Birkerød/Farum og i amtsbestyrelsen for Frederiksborg Amt. Interesserne er politik, havebrug og tropefugle. 18. Anders Gjedde, Charlottenlund, 68 år, konsulent, søofficer. Anders Gjedde er tidligere søofficer af A-linien og er konsulent. Gjedde har i øvrigt en uddannelse som civiløkonom og interesserer sig glødende for politik og historie. Er specielt optaget af demografiske forhold, ytringsfriheden og bygningarbejder. Han er gift med Gunnel Gjedde og har tre voksne børn, Kristine, Steen, Charlotte og Ulrich samt fire børnebørn Ulrich Karpf, Bornholm, 18 år, studerende. Ulrich Karpf er netop fyldt 18 år, og dermed den yngste af samtlige partiers kandidater ved EP-valget, er bornholmer og bor i Rønne, hvor han studerer HHX. I Dansk Folkepartis Ungdom har han været med fra starten, og blev ved DFU-generalforsamlingen fornylig genvalgt til hovedbestyrelsen, ligesom han redigerer DFU's tidsskrift, "Dansk-Toppen". Ulrich er en rigtig sportsmand, og hans store interesser er løb, dans, fodbold og ishockey. 20. Tommy Andersen, Sommersted, 69 år, pensionist. Tommy Andersen er pensionist og bosiddende i Sommersted i Sønderjylland. Han har en uddannelse som tidsstudietekniker, men har nu afsluttet sit aktive erhvervsliv. Han er bestyrelsesmedlem i DF-Vojens Lokalforening og hygger sig med sine fritidsinteresser, som er hunde, frimærker og lystfiskeri. Han er gift med Karen Andersen, og parret har to voksne børn, John på 43 år og Liselotte på 40.

20 Dansk Folkepartis oplæg til EP-valget 1999 EU-VALG Dansk Folkeparti beder ved valget til EU-parlamentet den 10. juni om din stemme for at styrke modstanden mod Den Europæiske Union, som udgør en trussel mod folkestyret og Danmarks uafhængighed. En stemme på Dansk Folkeparti betyder din stemme på: Ja til bevarelse af Danmarks Riges Grundlov af Nej til Den Europæiske Union. Ja til et samarbejde i Europa mellem frie, uafhængige stater. Nej til Schengen-aftalen. Ja til en fortsat og styrket dansk grænsekontrol. Nej til mere indvandring. Ja til at bevare danske værdier og dansk kultur. Nej til at overlade den økonomiske og dermed politiske styring til EU. Ja til en ansvarlig, dansk økonomisk politik. Nej til EU-kommissionens korruption og pengemisbrug. Ja til de europæiske landes selvstændighed. Nej til den internationale kriminalitet. Ja til et øget og effektivt politisamarbejde mellem frie og selvstændige stater. Nej til at udskifte dansk pas med et EU-pas. Ja til bevarelse af den stærke danske krone Nej til EU-kommissionens presse- og propagandaarbejde. Grundloven Danmarks Riges Grundlov af 1953 er det danske folks sidste værn mod Europas Forenede Stater. Dansk Folkeparti vil derfor på det kraftigste modsætte sig en grundlovsændring. Dansk Folkeparti i Europaparlamentet Dansk Folkepartis medlemmer i Europaparlamentet vil fungere som det danske folks repræsentanter, og stedse arbejde for danske interesser. Vore medlemmer vil således nøje overvåge og bekæmpe ethvert tiltag, der øger EUkommissionens og Europaparlamentets magt og tilsvarende svækker Folketingets ret til at bestemme over danske anliggender. Schengen-aftalen Dansk Folkeparti vil arbejde for opsigelse af Schengen-aftalen, fordi denne reelt sletter Danmarks 20 grænser og således lægger Danmark åbent for international indvandring, grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Indvandring Dansk Folkeparti vil i Europaparlamentet arbejde for, at flygtninge- og indvandrerpolitikken forbliver et rent dansk anliggende, som besluttes i Folketinget, således at ingen overstatslige eller internationale organer kan pålægge os at modtage flygtninge eller indvandrere. Økonomisk politik Dansk Folkeparti vil arbejde for at bevare Danmarks økonomiske selvstændighed. De nødvendige og rigtige beslutninger om Danmarks finans- og pengepolitik kan kun træffes i Danmark. Dansk Folkeparti vil derfor bevare den danske krone. Kommissionen Dansk Folkeparti vil i Europa-Parlamentet arbejde for, at Kommissionen fratages initiativ- og forslagsretten. Kommissionen skal ikke være Europas regering men alene et embedsmandsorgan. Kommissærerne skal alene være departementschefer. Kommissionens korrupte og uansvarlige økonomiske forvaltning skal bringes til ophør og alle EUansatte skal underlægges almindelige retsregler for hæderlig og præcis forvaltning. Hele EUs overforbrug af penge til tvivlsomme programmer, skattefrie lønninger og umådeholdent byggeri skal bringes til ophør. Ministerrådet Dansk Folkeparti vil arbejde for, at retten til at stille forslag til EU-lovgivning overføres til Ministerrådet, som består af ministre fra medlemslandene, og som er underlagt de enkelte landes parlamenter. Danmarks vetoret i Ministerrådet skal fastholdes. Der skal være fuld offentlighed om alle møder og beslutninger i EU. Strukturprogrammer og landbrug Dansk Folkeparti vil arbejde for at afvikle EUs enorme omfordeling af økonomiske midler mellem medlemslandene, som fastlåser forældede strukturer og er basis for omfattende svig og korruption. Strukturfondene må afvikles og landbrugspolitikken reformeres, så landbruget igen bliver et frit erhverv og kommer til at producere på markedsvilkår. Nye medlemslande Dansk Folkeparti vil arbejde for, at de lande i Østog Centraleuropa, som nu forhandler om optagelse i EU, ikke optages, før deres regeringer og administration har sikret de retlige forhold i landene. Den mafiastyrede kriminalitet i landene skal slås ned og deres grænser sikres. Er disse vilkår ikke opfyldt, vil landene være gennemgangsveje for en endnu stærkere bølge af kriminalitet ind i Europa. Hele Europas indre sikkerhed vil derved blive undergravet. Det skal understreges, at Dansk Folkeparti ikke principielt modsætter sig en udvidelse af EU til også at omfatte flere af landene i Øst- og Centraleuropa, idet disse lande historisk og kulturelt er en del af Europa. Styrket politiindsats Dansk Folkeparti modsætter sig et særligt europæisk unionspoliti, men er tilhænger af et styrket, mellemstatsligt politisamarbejde, som er nødvendigt for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Politifolk fra andre EUlande skal alene kunne deltage i politimæssige opgaver i Danmark i samarbejde med dansk politi og på dansk politis ansvar. Forsvaret Dansk Folkeparti vil arbejde for, at Danmarks forsvar fortsat tilrettelægges indenfor NATO-alliancen. Dansk Folkeparti afviser et EU-organiseret forsvar, som er utilstrækkeligt og som oftest vil være handlingslammet på grund af modstridende interesser.