KORSHÆRS BLADET FRA GADEN TIL EGET VÆRELSE. Kirkens Korshær Nr. 3/ Juni 2015

Transkript

1 KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær Nr. 3/ Juni 2015 FRA GADEN TIL EGET VÆRELSE Hos Kirkens Korshær i Holbæk kan hjemløse leje et værelse i et af de to bofællesskaber og komme på fode igen. / 21 /

2 KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads København K Tlf Giro CVR Foto: Jeanne Kornum Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Lisette Leth-Andersen (redaktør) lisette@kirkenskorshaer.dk, Johannes Holst Hansen (redaktør Til Eftertanke) job74@outlook.dk Korrektur Néné La Beet Layout Andebyreauet Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN Redaktionsudvalg Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Jepsen og redaktører. Forsidefoto Jeanne Kornum Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 3/2015 blev afsluttet d. 15. maj Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 4. september Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk Indhold/Juni 2015 Korshærschefen skriver side 3 Bolig i fællesskab side 4 Unødigt mange mister deres lejebolig side 8 Hjælp på pinde side 12 Til eftertanke side 14 Kort Nyt side 18 Hjælp der gør en forskel side 20

3 / K ORSHÆRSCHEFEN SKRIVER/ At opleve sig kendt og værdsat er ikke en luksus, men et helt basalt behov hos os alle. Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær HJEMLØSHED RIVER HUL I SJÆL OG KROP Foto: Jeanne Kornum HELLE CHRISTIANSEN chef for Kirkens Korshær I sommertiden er det dejligt at sove udenfor. Danskerne drager til campingpladser, skov og strand. Vi tager shelters i brug, hvor vi rigtig kan nyde de lange, lyse nætter, bølgeskvulp og gøgekuk. Ren idyl. Om sommeren kan det være svært at have medlidenhed med hjemløse mennesker. Det er noget andet om vinteren. Når vinden bider, og sne og is dækker gaderne, gyser vi indendørs og sender tanker og måske soveposer til den, der ikke har et varmt hjem at søge ind i. Men om sommeren? Det kan da ikke være det store problem, skulle man tro. Men det er det. For at være uden hjem er ikke kun at mangle varme. Det er at være uden tryghed, base, vaske- og madlavningsmuligheder. At leve i frygt og være konstant på vagt. At blive arresteret for at sove under et halvtag eller en busk. At blive frataget papirer og penge. At gå med sår, der ikke vil læge og sygdomme, der ikke bliver behandlet ordentligt. Det er godt, at Kirkens Korshær og andre tilbyder plads på herberger eller forsorgshjem. Vi kan gøre meget for at lindre situationen for mennesker ramt af hjemløshed. Men der kunne gøres meget mere for at forebygge, at mennesker mister deres bolig på grund af manglende huslejebetaling. Som man kan læse længere inde i bladet, kunne danske kommuner tage nogle enkle midler i brug for at forebygge, at mennesker sættes ud af deres bolig på grund af manglende betaling. Hvis boligsikring blev udbetalt automatisk ligesom andre offentlige ydelser til dem, som er berettigede til det, ville det i mange tilfælde have en gavnlig effekt. Der ville være økonomi til at betale husleje, og dermed kunne menneskelige tragedier som udsættelse af bolig undgås. Hjemløs i eget hjem Økonomi er en vigtig faktor, men ikke den eneste, hvis man skal fastholde et hjem. Ensomhed og kedsomhed er bofæller, som ikke flytter ud, selv om de er nok så uvelkomne. Så er det nærliggende at genoptage misbrug blandt ligesindede på bænken eller i skuret. Kirkens Korshærs bofællesskaber har erfaring for, at følgeskab i hverdagen, mennesker at tale med om store og små ting i livet, kort sagt fællesskab gør fire vægge til et hjem. At opleve sig kendt og værdsat er ikke en luksus, men et helt basalt behov hos os alle. Et opsøgende naboskab, både fra rigtige naboer, frivillige og ansatte støtte-kontakt-personer er helt nødvendigt, for at et hjem kan være en tryg base og ikke en polstret kasse, hvor vi som samfund anbringer mennesker, fordi vi ikke ønsker at blive generet af at se dem i det offentlige rum. / 3 /

4 Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Jeanne Kornum BolIg I fællesskab I Kirkens Korshærs to bofællesskaber i Holbæk får beboerne ikke bare tag over hovedet. De får også et ståsted, der kan være springbræt til egen bolig igen. D et er jo noget af en tillidserklæring at få det her værelse. Det er stort, når man kommer fra en skurvogn! Det er ikke uden stolthed, at beboeren af værelset over Kirkens Korshærs varmestue i Holbæk viser sit hjem frem til Korshærsbladet. Et værelse på omkring 20 kvm. med højt til loftet, ovenlysvinduer og plads til en sofa, en seng, tv og køleskab. Derudover er der adgang til to toiletter med bad og vaskesøjle og en lille fælles stue med køkkenfaciliteter. Værelset er ét af i alt 13 værelser, som Kirkens Korshær i Holbæk kan tilbyde hjemløse i et af deres to bofællesskaber. De fem af værelserne ligger på etagen over varmestuen, mens de resterende otte ligger i et byhus 5 min. derfra. Pædagog Pernille Korzen er, udover at være medarbejder i varmestuen, også kontaktperson for beboerne i de to bofællesskaber. Og ifølge hende har Korshæren overordnet to tilbud til beboerne i bofællesskabet. - Det, vi kan tilbyde, er tag over hovedet - først og BotIlBud I kirkens korshær Kirkens Korshær giver tag over hovedet til rigtig mange mennesker - hver eneste nat. Udover bofællesskabet i Holbæk har Kirkens Korshær bofællesskaber, skæve boliger eller herberger i byerne Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense, København, Frederiksberg, Korsør, Dianalund, Helsingør og Sønderborg. Vi oplever, at mange ikke føler sig hørt. I stedet føler de sig vurderet. Pernille Korzen, bofællesskaberne i Holbæk fremmest. Derudover kan vi tilbyde hjælp til struktur i hverdagen. Sørge for, at man får overholdt aftaler med kommunen. Vi kan hjælpe med at komme i gang med afrusning, og vi kan gå med til lægen, fortæller hun. Tid til en snak om livet Pernille Korzen har kontor over varmestuen og på samme etage som de fem af værelserne i det ene bofællesskab. Derfor møder beboerne hende som regel hver dag, når hun går en runde og hilser, men de kan også altid kigge ind til en snak på kontoret. Beboerne, som bor i bofællesskabet i byhuset lidt væk, kommer ofte forbi varmestuen, hvor de kan spise. Men de er lige så velkomne til at kigge forbi hendes kontor. - De opsøger mig selv, hvis de har behov for hjælp, men hvis vi ved, at en af dem har det skidt, så opsøger jeg selvfølgelig dem, lyder det fra Pernille Korzen. Og det er ikke nogen tilfældighed, at der udover et skrivebord med en computer står to lænestole i Pernille Korzens lille kontor. De giver anledning til mange gode samtaler. - Jeg bruger mange timer på at snakke om livet, musik og bare være til stede. Vi oplever, at mange ikke føler sig hørt. I stedet føler de sig vurderet. Vi hører dem sige, at det er så dejligt befriende at komme her, for her ved vi, at der ikke er nogen løftede pegefingre, fortæller hun. t / KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/

5 / A K TUELT/ Når beboerne flytter videre, kan de vælge at købe møbler og ting fra værelset med. Da de som regel intet har med, når de flytter ind, har de ved indflytning mulighed for at indrette sig med møbler og interiør fra Kirkens Korhærs genbrugsbutik. Hvis de vil have tingene med sig, når de flytter, betaler de for dem - ellers kan de blot returnere dem til butikken med tak for lån. / 5 /

6 Mere end tag over hovedet Det koster mellem og kr. om måneden at bo på et af værelserne med adgang til fælles køkken og bad. Kirkens Korshær i Holbæk har en såkaldt partnerskabsaftale med kommunen, der bidrager til økonomien og Pernille Korzens stilling som kontaktperson for beboerne. Men det er Kirkens Korshær i Holbæk selv, som bestemmer, hvem de tilbyder et værelse i bofællesskaberne. Visitationen består af en samtale med Pernille Korzen. Efter samtalen beder hun ansøgeren om at overt De fleste af beboerne er mænd i starten af 20 erne til midten af 50 erne. I øjeblikket bor der dog også en enkelt kvinde. - Mange af dem, vi ser, kommer fra kaotiske hjem, så der har været kaos i deres liv ret tidligt. Nogle af dem har måske boet på andre opholdssteder, forklarer Pernille Korzen. I bofællesskaberne er der dog også rammer. Der er faste dage, hvor der skal gøres rent f.eks. Men modsat mange andre botilbud har beboerne lov til at drikke og ryge her så længe det foregår på egne værelser og ikke i fælleslokalerne. - Vi er ikke et behandlingssted, understreger Pernille Korzen. - Jeg siger ikke til dem, at jeg synes, de skal stoppe med at drikke. Men jeg fortæller dem, at hvis de har behov for hjælp til det, kan de få den her. Jeg siger ikke til dem, at jeg synes, de skal stoppe med at drikke. Men jeg fortæller dem, at hvis de har behov for hjælp til det, kan de få den her. Pernille Korzen, bofællesskaberne i Holbæk veje en dags tid, om vedkommende stadig er interesseret i et værelse, ligesom hun selv overvejer, om stedet har noget at tilbyde - og om ansøgeren passer ind. - Det er ikke alle, vi tilbyder at bo her. Man skal have behov for den hjælp, vi kan give, vi skal have noget at tilbyde dem, og de skal passe ind, forklarer hun om de kriterier, der ligger til grund for, hvem der flytter ind. Møbler til låns eller begyndelsen på et hjem Det er meget forskelligt, hvor længe beboerne har adresse i et af de to bofælleskaber. - Ideen er, at det er midlertidigt, og at vi skal hjælpe dem videre. Men det er ikke alle, der er klar, og vi smider ikke nogen på gaden, pointerer Pernille Korzen. Når beboeren flytter ind, får de en kontrakt for et halvt år, og når den skal fornys, er der lejlighed til at tale om, om det er tid til at tage videre. Om man er klar til det, kommer an på, hvad det er, man skal videre til, forklarer Pernille Korzen. Nogle har boet i bofællesskabet i flere år, mens andre kun har haft behov for det i meget kort tid. - Der kom f.eks. en ung fyr uden misbrugsproblemer, men som havde det skidt psykisk. Men efter tre måneder fandt han et lille hus at flytte ud i og er siden gået i gang med en uddannelse og har det i dag godt. Men der er desværre langt imellem de historier. / KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/

7 / A K TUELT/ Døren til Pernilles kontor står åben for beboerne, hvis de vil snakke. Hun er ofte også ude af huset som ledsager eller bisidder for beboerne. BeBoerne kan få støtte og vejledning til: komme videre ud i egen, permanent bolig / 7 /

8 Tekst: Lisette Leth-Andersen. Illustration: Rikke Ahm unødigt mange mister deres lejebolig Med et større fokus på socialt udsatte lejere fra mange af landets kommuner kunne man få færre fogedsager og efterfølgende udsættelser, konkluderer en rapport. De mest udsatte lejere Lejere med lav disponibel indkomst har generelt en relativ høj risiko for at blive sat ud trods lav husleje. Det samme gælder, hvis man har gæld selv om man har en relativ høj indkomst. Unge i alderen år er overrepræsenteret i gruppen af lejere, der bliver sat ud. De udgør en fjerdedel af lejerne. Enlige mænd udgør 6 ud af 10 lejere, der bliver sat ud af boligen. Lejere med en sigtelse eller dom er i særlig risiko for at opleve en udsættelse. Hvis man er flyttet flere gange det foregående år, har man en meget højere risiko for en fogedsag og/eller en udsættelse. / KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/

9 / NY VIDEN/ d et Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har kigget på antallet af fogedsager og efterfølgende udsættelser af borgere i lejeboliger i perioden 2007 til I løbet af de syv år skete det ca gange, at fogeden mødte op sammen med en låsesmed, flyttemænd og politiet og satte en lejer ud af en lejebolig. Det svarer til gennemsnitligt udsættelser om året - eller 74 om ugen. Flere udsættelser end forventeligt Rapporten viser, at selv om antallet af udsættelser på landsplan er faldet siden 2010, hvor det toppede, er antallet steget i visse kommuner. Særligt Københavns omegnskommuner har oplevet en stigning. SFIs omfattende gennemgang viser desuden, at der i 27 af landets 98 kommuner er flere lejere, som bliver sat ud af deres bolig, end man kunne forvente - i forhold til faktorer som kommunens størrelse, boligmarkedet og befolkningssammensætningen. - En af forklaringerne på det kan være forskellig praksis i kommunerne, forklarer forsker hos SFI og forfatter til rapporten, Gunvor Christensen. og har haft held med at vende en ellers opadgående kurve, er Københavns Kommune. Mens de i 2010 toppede med 797 udsættelser, lå tallet i 2013 på 538 udsættelser. Den positive udvikling er fortsat i 2014 med 474 udsættelser. Ifølge chefkonsulent hos Socialforvaltningen i Københavns Kommune, Susan Fiil Præstegaard, er det lykkedes kommunen at knække kurven, efter at de i 2011 nedsatte en arbejdsgruppe, som gennemgik den daværende praksis for forebyggelse af udsættelser. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra både boligorganisationer og kommunens forvaltninger, og samarbejdet førte til helt konkrete tiltag. - Hvis vi ved, at en borger er socialt udsat, sender vi i dag en medarbejder ud, hvis borgeren står overfor at blive sat ud. I kommunerne er vi rigtig gode til at sende breve ud, men vi ved, at mange af de brugere, vi har med at gøre, har har svært ved dels at forstå, men også at reagere på brevene, fortæller chefkonsulent hos Socialforvaltningen i Københavns Kommune, Susan Fiil Præstegaard. Københavns Kommune ansatte i 2013 otte nye boligrådgivere, hvis primære opgave er at tage persont Mange muligheder for at forebygge Der er mange kontanthjælpsmodtagere, enlige mænd og unge blandt de lejere, der bliver sat ud af en lejebolig. Der kan derfor være gode muligheder for at forebygge udsættelser ved at hjælpe denne gruppe f.eks. med at administrere deres penge og sætte til side til huslejen, foreslår Gunvor Christensen. En anden mulighed er at udbrede de tilbud om økonomisk rådgivning, som allerede eksisterer. Netop de mange unge mellem 18 og 24 år, som mister deres lejebolig, mener Gunvor Christensen, man skal være meget opmærksom på. Hver fjerde lejer, som blev sat ud af sin bolig i perioden 2009 til 2013 var en ung mellem 18 og 24 år. Og med en ustabil bolig følger som regel en vanskeliggjort tilknytning til uddannelse, arbejde og familie. - Det er en alarmerende høj andel af unge, vi ser både som udsatte og hjemløse. Har du ikke en stabil bolig, bliver det svært at komme i gang med en uddannelse. Det er ærgerligt at ryge ud af sin bolig og så oven i købet rende rundt med en gæld til en boligorganisation i bagagen, lyder det fra Gunvor Christensen. Hun håber derfor, at rapporten og dens anbefalinger vil vække til eftertanke i kommunerne. - Det er jo ikke anbefalinger, vi har grebet ud af den blå luft. Vi håber, at kommunerne, der oplever en stigning i udsættelser, sætter sig ned og kigger på, hvordan de håndterer de her sager og gennemgår deres praksis, siger Gunvor Christensen. Personlig kontakt hjælper En af de kommuner, som allerede har gjort den øvelse fakta lejere sat ud af deres bolig. portens analyser, har flere udsættelser i de almene boliger, end man kunne forvente i forhold til kommunens befolkningsgrundlag, det lokale boligmarked og forhold som f.eks. kommunens størrelse. antal udsættelser, som er forventet ifølge den statistiske model, ville det i perioden 2007 til 2013 samlet set have betydet færre udsættelser på landsplan. / 9 /

10 r t / NY VIDEN/ Så mange blev sat ud (udvalgte år) t lig kontakt til de borgere, som er på vej til at blive sat ud af deres lejlighed eller miste deres indtægt. - På den måde prøver vi at bryde kæden så tidligt som muligt, forklarer Susan Fiil Præstegaard. Skal længere ned Når Socialforvaltningens boligrådgiver banker på hos borgeren, viser det sig nogle gange, at borgeren er indlagt, og det er derfor vedkommende ikke reagerer på henvendelser eller advarsler. Det er dog ikke alle udsættelser, som kan forhindres, påpeger Susan Fiil Præstegaard. Hvis folk har fremlejet ulovligt eller ikke overholder husreglerne, er der ikke meget, Socialforvaltningen kan gøre. Målet er dog at komme endnu længere ned i antallet af udsættelser, så derfor er forvaltningen på vej med en arbejdsgruppe version 2.0, hvor de skal se på, om de kan gøre mere, end de gør i dag. - Når vi sidder samlet, kan vi måske se nogle huller. Gør boligstøtten automatisk Et af de huller, som rapporten fra SFi har identificeret blandt de mange udsættelser, er den mærkværdighed, at en del af de lejere, der sættes ud af deres bolig, ikke modtager boligstøtte - selv om de formentlig er berettiget til det. Noget, der ellers åbenlyst kunne afhjælpe eventuelle problemer med at betale huslejen. Rapporten foreslår derfor, at kommunerne informerer udsatte borgere bedre om, hvordan de søger boligstøtte. Men man kunne også overveje andre muligheder, mener Gunver Christensen. - Alle, der har børn, får automatisk udbetalt børnepenge. Det var måske værd at overveje, om ikke også boligstøtten kunne blive udbetalt automatisk - så folk kan blive i deres bolig. Du kan finde hele rapporten fra SFI Udsættelser af lejere udvikling og benchmarking på / KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/

11 En som mig en som dig Ensomhed kan ramme os alle I Danmark er der flere end mennesker, som ikke føler, at de er en del af et fællesskab. Det skal vi tage hånd om. Lad os tale med vores nærmeste, vores klassekammerater, vores kolleger. Banke på hos den nabo, der ofte er alene. Lad os hilse på hinanden. For vi kan alle tage initiativ og række ud. Folkebevægelsen mod Ensomhed har samlet en masse aktiviteter og tiltag, som på forskellige måder forsøger at afhjælpe ensomhed. Her kan alle være med og få noget ud af det. Så vi sammen kan få ram på ensomheden. Se hvordan på modensomhed.dk Folkebevægelsen mod Ensomhed er skabt af flere end 40 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder, som er gået sammen for at halvere antallet af ensomme inden Og alle kan være med. Se hvordan på modensomhed.dk Aarhus Kommune ABC (Statens Institut for Folkesundhed) BL Danmarks Almene Boliger BROEN Bydelsmødrene BRFkredit Børns Vilkår Center for Socialt Ansvar Danmission Dansk Boldspil-Union Dansk Folkeoplysnings Samråd Dansk Friskoleforening Danske SOSU-skoler Danske Ældreråd DGI DRYS IND Efterskoleforeningen Ensomme Gamles Værn Ergoterapeutforeningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Frivilligrådet Girltalk.dk Hjerteforeningen Home-Start Jyske Bank-koncernen KAB KFUMs Sociale Arbejde KFUM Spejderne Kirkens Korshær Kræftens Bekæmpelse Københavns Kommune Landsforeningen for Førtidspensionister Marselisborg Mary Fonden Nyborg Kommune Psykiatrifonden Røde Kors Thisted Kommune Ungdommens Røde Kors Ventilen Danmark Vor Frue Kirke Ældre Sagen / 11 /

12 Af: Lisette Leth-Andersen hjælp på pinde Der strikkes i den grad i Kirkens Korshærs regi. Både blandt de etablerede strikkekredse, de nystartede strikkekredse - og sågar blandt frivillige uden for Kirkens Korshær, som donerer til organisationen. vidste du at kens Korshær over hele landet. solgte strikvarer for omkring kr. i brugsbutikker modtager gerne garnrester. derne, kan trævles op og blive til nye sokker. / KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/

13 / A K TUELT/ ny strikkeklub med tyve medlemmer Der er mange etablerede kredse i Kirkens Korshær, som har strikket til gavn for det sociale arbejde i mange år. Men der kommer også nye til. Siden Jo Christoffersen, som er frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Aabenraa, tog initiativ til at oprette en ny strikkeklub for et halvt år siden, er der kommet mange interesserede til, så de i dag er 20 strikkende damer, fortæller hun. Indtil videre har kredsen kunnet sende syv sække med strikvarer mod København og Kirkens Korshærs julebod i Tivoli. Garnet får de aktive kvinder fra donationer i genbrugsbutikken, ved at trævle gamle sweatere op eller via personlige kontakter, som rydder ud i garnresterne derhjemme. Når produktet er færdigt, bliver det udstyret med en lille seddel, der fortæller om produktionstiden, og hvem der har strikket det. - Hvis jeg var hjemløs, ville jeg selv blive glad for at få sådan en personlig hilsen, lyder det fra Jo Christoffersen om den særlige hilsen. garn der hjælper Et hjemmestrikket babytæppe, et sæt sengetøj og urtete til mor er noget af indholdet i de barselspakker, som frivillige donerer til Kirkens Korshærs familiearbejde i Herning. Der er mange måder at være frivillig på i Kirkens Korshær. I Vestjylland leverer projektet Garn der hjælper lækre barselspakker til barslende mødre i Herning, som er tilknyttet Kirkens Korshærs familiearbejde i Børnehjørnet. Initiativtager Dorte Møller fik ideen, da hun strikkede til et projekt for børn i Rusland. - Jeg sad med en rigtig dejlig fornemmelse af, at det jeg lavede, det ville andre bare blive rigtig glade for. Men der er jo også familier i Danmark, der har et behov, fortæller Dorte Møller. Derfor startede hun for et år siden projektet Garn der hjælper, som p.t. har fem aktive kvinder. De omdanner garn og stofrester til tæpper, hatte, suttekæder, bamser, dynebetræk og meget andet. Garn og stof til produkterne får de bl.a. fra Kirkens Korshær, som til gengæld modtager de lækre barselspakker, som de kan give til de mødre, de møder i rådgivningen. Alt, hvad gruppen producerer, skal kunne vaskes. Derfor er der f.eks. skuresvampe inden i de hæklede klodser de laver. Men tingene skal også gøre mest mulig nytte. Som de hæklede blæksprutter, som ikke bare er søde at se på, men som også er med til at udvikle børns sanser. Eller suttekæder, som hindrer, at de dyre sutter tabes på vejen. Da det er anonymt at komme i Børnehjørnet, kommer Dorte Møller og hendes kreative medproducenter aldrig til at møde de familier, som modtager gaverne. Men at tingene bliver brugt, ved Dorte Møller godt alligevel. Det fik hun en dag selv syn for, da hun i det lokale storcenter stødte på en barnevogn udstyret med babytæppe og suttekæde fra en af barselspakkerne. - Det at se, at det bliver brugt, er det mest fantastiske! tuborgfondet giver garnet 200 par sokker, 25 halstørklæder, 10 tæpper og 10 par luffer. Det er, hvad strikkekredsen omkring Kirkens Korshærs butik i Lunde og den lokale sognekreds forventer at producere det kommende år. Udregningen er de kommet frem til i forbindelse med en ansøgning til Tuborgfondet om penge til indkøb af et års forbrug af garn. Ansøgningen gav pote - og kr. Tuborgfondets formål er nemlig at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter. Det formål må siges at være opfyldt med donationen til strikkekredsen. De hjemmelavede strikkevarer, som de ca. 15 frivillige fremstiller, kommer socialt udsatte og hjemløse til gavn. Enten direkte ved uddeling af strikvarerne eller indirekte via salg på markeder eller i Kirkens Korshærs julebod i Tivoli. Alle penge fra salg går direkte til det sociale arbejde i Kirkens Korshær. / 13 /

14 Tegning Birgit Clausen, Tommerup Pinse Ånd med stort og lille Å For et stykke tid siden sad jeg til bords med en mor til en nyfødt. Moderens mand var i et andet rum med barnet. Pludselig hørtes barnegråd, og moderen rejste sig og sagde med et smil: Jeg er vist kaldet. Det var denne moders spædbarn, der græd, men hvordan kunne moderen kende sit barns gråd? Svaret er ånd. Ånden er menneskers kendskab til hinanden. Ånden gør, at en mor mellem mange lyde og grædende barnestemmer kan kende sit eget barns stemme i gråd. Det er også ånden, der gør, at jeg kan genkende dig på gaden og sige Hej John! Hvordan har du det? Når vi ser hinanden og siger hej, og når en mor kan genkende sit barns grædende stemme, har vi fat i ånd med lille å. Ånd med stort Å er Guds Ånd eller Helligånden. Helligånden gør det samme som menneskeånden med lille å. Som moderen fra før kunne kende sit grædende barns stemme, og som jeg og John kunne kende hinanden, hjælper Helligånden os til at kende Jesus Kristus. Det var det, som skete den første pinse, da disciplene prædikede på aramæisk men blev forstået af mennesker, der ikke kunne aramæisk. Helligånden hjælper os til at kende Jesus Kristus. Det er vigtigt for gudstjeneste og alt det der. Men i Kirkens Korshær er det vel endnu mere vigtigt, at Helligånden hjælper os til at genkende ethvert menneske som et billede af Jesus. Jesus, som har fået en ordentlig kæberasler på siden af hovedet. Alle mennesker er en model af Jesus, den perfekte prototype. Men vi har alle alvorlige fejl og mangler. Nogle menneskers fejl er så sådan, at de kommer i korshæren. Men vi har alle sammen fejl og mangler, og vi må alle være der på varmestuen eller værestedet, for alle er vi billeder af Jesus med sår og rifter. Og når en af os træder indenfor på Korshæren, er du eller jeg én, for hvis skyld Jesus Kristus døde og opstod. Det kan vi ikke sige os selv, men vi har brug for Guds Ånd til at fortælle os det. Vores egen ånd med lille å ser et kendt ansigt, så vi kan sige: Hej John! Går det godt? Peder Kjærsgaard Roulund, Vikarierende korshærspræst, Hedeagerkirken, Herning / KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/

15 Vi er i hinandens hænder Der var engang en klog gammel mand, som boede i en fjern by. Mange kom til den gamle for at få hjælp og råd. De kom, når de var i tvivl, eller når noget i deres liv var gået i stykker. Han hjalp dem. Han kunne få folk til at se, hvad der var det rigtige eller forkerte at gøre. Han lyttede og hjalp mennesker videre. En dag kom der nogle mænd, som ville lægge en fælde for ham. De var trætte af at høre om hans visdom, og de ville sætte ham til vægs. De havde fanget en lille fugl. Den ene stod med fuglen skjult mellem hænderne. Han holdt den, så den lige akkurat levede. Klemte han, ville fuglen dø. Åbnede han hænderne, ville den flyve ud i det fri. Han spurgte den gamle kloge mand: Sig mig, om det, jeg har mellem hænderne, er levende eller dødt? Den gamle kiggede på ham og svarede: Om det er levende eller dødt, det er i dine hænder Afgørelsen er din eller afgørelsen er vores - din og min. På samme måde er det vel med os, når vi møder hinanden. Vi er i de andres hænder, og de er i vores. Vi kan få det menneske, vi står overfor, til at blomstre og glædes og flyve videre med et smil på munden. Eller vi kan gøre livet mindre og trist for hinanden. Jeg tror, de fleste af os kender det på godt og ondt. I kristentroen skal vi minde hinanden om, at vi allesammen er i Guds hånd. Det tror jeg på. Og det kan vi leve vort liv på. Det betyder ikke medvind på alle cykelstier eller på alle livets veje. Langt fra. Men det betyder, at vi aldrig er alene. Heller ikke når det føles sådan. Når mørket er mørkest, så er Gud hos os. Pastor Anne Grethe Guldager, Vildbjerg Hvad er de værd? I forsikringsselskabet var jeg særligt interesseret i forsikring af hænder Hvor meget er kunstnerhænder værd? Lægers og sygeplejerskers hænder? Atlethænder? Forfatterhænder? Hvor meget, åh hvor meget er de værd, de hænder som tigger og dem som giver og de hænder som rækkes mod Herren i bøn? Dom Helder Camara Godheds Gud Godheds Gud kald os ind til dig før vi går ud til hinanden at vi kan lære at gøre hinanden lidt mindre fortræd - Livets Gud send os ud til hinanden fra åndens nulpunkt hos dig lær os at give os til hinanden uden frygt. Krista Louise Jørgensen: Endnu kan jorden dreje dig Poul Kristensens Forlag Foto Birthe Hansen / 15 /

16 Således elskede Gud verden I det lille Johannesbrev siges det ganske enkelt: Gud er kærlighed og derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. (1. Joh. 4, 9). Så enkelt, så dybt, så sandt og så vidunderligt er det. Så det er alene Guds kærlighed, der ophæver afstanden. Skaberen kom os mennesker nær som frelser og forsoner, som ven og bror. Gud er for os Jesus Kristus. Hvad der ikke kan siges om Jesus Kristus, kan ikke siges om Gud. Gud elsker verden. Han elsker hele den skabte og faldne verden, himlens fugle og markens liljer, han kysser barnet, som ligger i vuggen, han favner os alle. Og vigtigst for mig: Han elsker mig, så jeg kan elske dig. Han gav sin elskede Søn. Det vil sige, at han hengav sin elskede Søn. Og da Faderen og Sønnen er forbundne i kærlighed, er det den selvhengivende kærlighed, Guds kærlighed, der kommer til os ved Helligånden og giver os liv og glæde. Så skabes sammenhængen, den dybe sammenhæng, mellem det, som hændte Julenat, da Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, Langfredag, hvor Gud i Kristus i kærlighed ofrede sig for os, Påskedag, hvor kærligheden sejrede over døden, og Pinsedag, hvor kærlighedens og sandhedens Ånd skabte en kristen menighed for at gøre os til medarbejdere på Gudsrigets komme. Så ser Gud os, som første gang han så os. I mødet med Guds enbårne Søn får livet mening og indhold for os. I den tro, som Guds kærlighed skaber ved Ordets forkyndelse for os, bliver livet til. Der er så meget, vi ikke kan forstå. Også kristentroen er fuld af spørgsmål, som vi endnu må leve med. Troen er - indtil videre - iblandet tvivl. Men også efter pinse skal vi have at vide og leve i tillid til, at Guds kærlighed til verden er uden ende og uden grænser. Den bliver ved, indtil alle afstande er ophævet. Den lader pinsesolen gennemlyse og opvarme den kolde jord og de kolde hjerter hele året. Når Guds Ånd kommer i hans ord til os, kommer vi nærmere hinanden og nærmere meningen med vort eget liv. Så bliver glæden for alvor min glæde og livet mit liv, for således elskede Gud verden. Således elsker Gud mig. Det gør livet værd at leve, det skaber liv i døden. Lyset skinner i mørket, og mørket får aldrig bugt med det. I al sin glans nu stråler solen Uddrag af prædiken til 2. pinsedag, 1. tekstrække. Joh v. fhv. sognepræst Kaj Mogensen, Svankjær: Liv og tro. Aros Forlag. Storm P: Tilbage til naturen Gengivet med tilladelse af Storm P. Museet Gak ud min sjæl Gak ud, min sjæl, betragt med flid i denne skønne sommertid Guds underfulde gaver! Se, hvor hvert lille blomsterpar sig yndefuldt nu smykket har på marker og i haver! Velsign os med din Helligånd, og plej os med din egen hånd, så vi for dig må være som blomster små med liflig lugt, som træer fyldt med yndig frugt til Jesu Kristi ære! Og, Fader, når du ejegod oprykker blomsten med sin rod for bedre den at gemme, o, plant mig da, og giv mig læ ved livets væld, af livets træ i Paradis derhjemme! Paul Gerhardt. DDS nr. 726 Ræk mig, Herre Ræk mig, Herre, din stærke hånd og giv mig mod til at bede, at sende du vil din Helligånd din ringe tjener at lede. Ja, ræk mig, Fader, din gode hånd og giv mig tro til at tale, om dog en flig af din klædebon det undtes dit barn at male. Kaj Munk / KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/

17 Abraham og Isak Abraham sad i Mamre Lund synger vi med Grundtvig. Her blev han kaldet af Gud og fik sin søn Isak. Gud slutter en pagt med Abraham og hans slægt og lover, at han vil være deres Gud til alle tider. En dag befaler Gud Abraham at tage Isak med til Moria Bjerg for at ofre ham. Abraham adlyder Gud og begiver sig af sted med sønnen. Han bygger et bål, binder Isak og skal lige til at sætte kniven i ham, da en engel stopper ham og siger, at han skal ofre en vædder i stedet. Det er svært at forstå, hvordan historien bare kan lade Abraham drage ud i ørkenen, villig til at ofre den søn han har ventet på så længe, helt uden protest. En forklaring på det får vi ikke, men tidligere i historien om Abraham står der, at han troede Gud og, at det blev regnet ham til retfærdighed. Historien om Abraham kan altså læses som en historie om tillid til Gud og dermed tillid til, at Gud vil finde en udvej, selv når vi kun kan se lukkede døre og håbløshed. Fortællingen om Isaks ofring har været genstand for talrige illustrationer og spekulationer. For Luther var Abrahamhistorien et billede på, hvordan Gud prøver mennesket. Og Abraham er eksemplet på et menneske, der består prøven ved at vælge at have tillid til og adlyde Gud, også når det ser sortest ud. For Søren Kierkegaard handler det om konflikten mellem det etiske og det religiøse og om det, Kierkegaard kalder troens dobbeltbevægelse. Abraham er tvunget til at vælge mellem at dræbe sin søn, hvilket vil være i konflikt med det etiske, og at handle imod Guds ordre, hvilket vil være i modstrid med det religiøse. Abraham gør da troens dobbeltbevægelse: Han resignerer og giver afkald på sin eneste søn, og han tror, at Gud vil give ham Isak tilbage. I dobbeltbevægelsen opgiver Abraham altså at leve livet på egne, menneskelige betingelser og vælger at modtage det på Guds betingelser. Rationelt giver Abrahams tro ingen mening; han tror det umulige og absurde, forklarer Kierkegaard. Abraham tror på, at Guds mulighed ligger langt ud over menneskelig forstand og formåen. At det forhold, som den enkelte indtræder i med Gud, er absolut og dermed ikke kan vurderes ud fra menneskelig etik. I moderne kristen udlægning bliver Abraham-fortællingen først og fremmest en historie om en Gud, der kan skabe liv, hvor der før var ufrugtbarhed. En Gud, som går over al forstand, og som kan skabe mulighed på trods af vore begrænsninger. Landssekretær i Region Syd Lone Kofod Jensen Skåret af Frederik Grube, Tinglev Refleksioner Den, som intet bærer på, visner som det golde strå. kære gud! send din ånd og begrav jesus i mit hjerte. kære gud! send din ånd, så jesus kan opstå i de mennesker, jeg i dag skal møde. amen! Peder Kjærsgaard Roulund Johannes Johansen. DDS nr. 706 Mennesket er den eneste skabning, der nægter at være, hvad han er. Albert Camus BØN Foto Joh. Hansen / 17 /

18 / FOTOREPORTAGE/ Køb genbrugstæpper på NorthSide Når musikfestivalen NorthSide åbner i Aarhus 12. juni, sørger Kirkens Korshær i Aarhus for, at festivalgæsterne kan holde sig både varme og tørre. Mod et depositum på 150 kr. kan gæsterne leje et tæppe syet i genbrugsstof med en vandfast underside. Hvis det regner, kan man tage tæppet på som et regnslag. Hætten fungerer desuden som taske, så tæppet er nemt at transportere, når man skal videre til næste koncert. Når man er færdig med at bruge tæppet, kan man vælge at levere det tilbage og få 125 kr. igen, så man har betalt 25 kr., hvilket svarer til et måltid mad for en bruger i varmestuen. Hvis man derimod ønsker at beholde tæppet, går de 150 kr., man har betalt i depositum, til Kirkens Korshærs sociale arbejde i Aarhus. Årsmøde september Menneskets værd Forankring og forandring bliver overskriften, når Kirkens Korshær afholder årsmøde i dagene september Udover det sociale samvær byder programmet på festtale af Sogne- og feltpræst Michael W. Brautsch, mens søndagen byder på foredrag ved biskop Henrik Stubkjær, tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, kommer også med sin årsberetning. stofindtagelsesrum sikret tre år frem En ny aftale mellem regeringen, Enhedslisten og SF betyder, at der på landsplan afsættes 45 millioner kroner over de næste tre år til oprettelse eller videre drift af såkaldte stofindtagelsesrum. Der er i dag stofindtagelsesrum i København, Odense og Aarhus. Kirkens Korshær driver de to i henholdsvis Aarhus og Odense i samarbejde med de respektive kommuner. Stofindtagelsesrummene skal blandt andet medvirke til at nedbringe dødeligheden blandt stofmisbrugere samt forbedre deres sundhedsmæssige og sociale forhold. Nyt diakonalt samarbejde Foto: Jeanne Kornum Skriv gerne til Korshærsbladet med tip om spændende projekter på: redaktion@kirkenskorshaer.dk. Kirkens Korshær er med i et nyt, tættere samarbejde mellem seks diakonale private organisationer i København. Kofoeds Skole, Arbejde Adler, KFUMs Sociale Arbejde, KFUKs Sociale Arbejde og WeShelter og Kirkens Korshær arbejder alle diakonalt, det vil sige ud fra det kristne menneskesyn, og har hver for sig en 100-årig historie i socialt, diakonalt arbejde. Det overordnede formål med samarbejdet, der har fået navnet Diakonale Organisationer i København (DOK) er at forbedre udsatte menneskers livsbetingelser og rettigheder. DOK vil derfor i fremtiden lave fælles kampagner og koordinere indsatsen for bolig, sundhed, uddannelse, social service og beskæftigelse for udsatte mennesker.

19 / K ORT Mød Kirkens Korshær på Folkemødet Kirkens Korshær Korshæren deltager i Folkemødet via netværket Stop fattigdom nu. Du kan bl.a. møde Korshæren ved arrangementet Fattige fortællinger, hvor leder af Korshærens sociale arbejde i København, Lotte Molsing, sammen med repræsentanter fra Den Sociale Retshjælp, LAP, unge på kontanthjælp RETSHJÆLP og I politikere VARMESTUEN vil OVER diskutere MOBILEN kommunalreformenernes indflydelse på hjælpen til handicappede, syge og S.4 KIRKENS KORSHÆR TIL FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM S.8 socialt udsatte. INTET JOB, MEN BEDRE LIVSKVALITET S.14 Folkemødet 2015 løber af stablen i dagene juni 2015 og byder på omkring events. Læs mere på Foto: Lisette L. Andersen Korshæren udvider i Bramming Den røde løber var rullet ud, da Esbjerg Kommune og lokalrådet i Bramming sammen med den lokale Kirkens Korshær kunne åbne dørene til en helt nyrenoveret Bramming Banegård, der fremover skal huse alle tre aktører. Kirkens Korshær har lejet sig ind i den ene halvdel af banegården, hvor det er planen, at der skal etableres en socialøkonomisk virksomhed. - Vores fokus er på at aktivere mennesker og synliggøre de ressourcer, de hver især besidder, og her ser vi lokalerne i Bramming Banegård som en fremragende mulighed, siger korshærsleder i Esbjerg, Peter Kent Starup. Foto: Bodil Bertelsen vil du hjælpe os med at spare tid og penge? støttemedlemsskaber og faste bidrag, der er tilmeldt betalingsservice, sparer tid og penge i forhold til, hvis du indbetaler din støtte via girokort. det betyder flere penge til det sociale arbejde. du kan anmode din bank om at tilmelde dig eller ringe til os på , så opretter vi aftalen med betalingsservice for dig. en betalingsaftale kan altid afmeldes, inden trækket foretages, ligesom du altid kan afvise en betaling, hvis du ikke ønsker at gennemføre den alligevel. Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk

20 Magasinpost SMP ID-nr.:42361 Hjælp der gør en forskel Tekst og foto: Marc Jeppesen Da István Borzás selv kom til Danmark fra Rumænien i 2010, var det for at arbejde. Hans svigerinde var leder af et rengøringshold, som manglede arbejdskraft, og selvom det betød et karrieskift, var udsigten til en højere løn udslagsgivende. I dag hjælper han, ved siden af sit job som leder af rengøringsholdet, hjemløse migranter, der som han selv gjorde, er kommet til Danmark i jagten efter arbejde. Han har de sidste to år været frivillig i Kompasset. Det er Kirkens Korshærs uafhængige informationsservice for hjemløse migranter i Danmark, hvor der er mulighed for at få rådgivning og støtte. Sammensætningen af brugerne i Kompasset er mangfoldig, hvorfor de 25 frivillige tilsammen taler 15 forskellige sprog, såsom rumænsk, ungarsk og italiensk. Hvordan Kompasset hjælper brugerne, er meget situationsbestemt. Nogle har brug for juridisk hjælp, andre leder efter et job og nogle vil gerne vide, hvordan de skal komme videre. På trods af rådgivningen er brugernes vilkår dog ofte vanskelige. Jo længere tid man har været hjemløs, jo sværere er det ofte at holde på et job, er Istváns erfaring fra arbejdet i Kompasset. - Hvis man ikke har et sted at sove eller deler et rum med 30 andre mennesker, kan det være en udfordring at vågne udhvilet og arbejde i otte timer den følgende dag, forklarer han. MØD EN FRIVILLIG Kirkens Korshær har frivillige. De er aktive i genbrug, kredsarbejde eller på væresteder. / KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/ Stemningen blandt de frivillige i Kompasset er dog god, for selv om de mennesker, der henvender sig, ofte er i en vanskelig situation, kan de frivillige som regel hjælpe dem med et eller andet. - Det har været en god dag, når man kan mærke, at brugeren føler sig optimistisk. For eksempel når man har hjulpet med at skrive og sende en fyldestgørende ansøgning, fortæller István om en god arbejdsdag i Kompasset. - Vi prøver at gøre en forskel. Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads København K.