111861_Xella_fibergips_210x146_1korr.indd 1 21/11/08 13:15:49

Transkript

1

2 111861_Xella_fibergips_210x146_1korr.indd 1 21/11/08 13:15:49

3 Side 6 Passivhuset i træ Side 10 Mesterværker i gulve Indhold Side 14 De nye gulve i Moltkes Palæ Side 16 Green Lighthouse Side 20 Restaurering af Nr. Vosborg Side 28 Havnens bolværk Side 30 Tømrerarbejde anno 1710 Side 34 Træprisen 2008 Side 40 Stråtaget Side træspåner klokkerent Træ, Januar 2009 Udgiver: Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre voldgade 106 Postboks Købehavn K. Tlf.: trae@danskbyggeri.dk TRÆ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Side 45 Side 48 Side 52 Side 54 Roskilde Domkirke Villaen, der forsvandt Skræddersyede løsninger til tage og facader De sælger sand i sahara Ansvarshavende redaktør Søren Meyer, tlf.: sme@danskbyggeri.dk Redaktionssekretær Jan Hesselberg, tlf.: jkh@danskbyggeri.dk Redaktionsgruppen Steen Justesen, Elindco Byggefirma A/S Erik Ladefoged, Poul Ladefoged I/S Bjarne Lund Johansen, Træinformation Jonas Møller, Dansk Byggeri Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg Annoncesalg: Jan Hesselberg Tlf.: jkh@danskbyggeri.dk Grafisk design: MONTAGEbureauet ApS Produktion: Elbo Grafisk A/S Oplag:

4 Se film på STARK.dk GODT HÅNDVÆRK ER FØLELSEN AF AT LAVE NOGET UNIKT Steen Andersen Tømrermester, Bogense STARK SYNLIGGØR DET GODE HÅNDVÆRK I en tid med megen fokus på byggesjusk, mener STARK det er på tide, at synliggøre den anden virkelighed. En ansvarlig og professionel dansk håndværkerkultur, hvor man ikke går på kompromis med sit arbejde! STARK vil nu slå et slag for at synliggøre det gode håndværk. Man hører meget i medierne, at det er noget sjusk der bliver lavet. Det er jo altid de brodne kar i branchen, man hører om, og det kan måske dreje sig om 5 procent. De sidste 95 procent hører man aldrig om. Steen Andersen, Tømrermester, Mejlskov Tømrer- og snedkerforretning, Bogense Professionel indstilling og faglig stolthed I en række små portrætfilm fortæller professionelle håndværkere og selvbyggere, om deres passion for det gode håndværk. Igennem filmene ønsker STARK at synliggøre den rette professionelle indstilling og stille skarpt på den faglige stolthed, der er forbundet med at udføre et godt stykke håndværk.

5 Træ til alle tider Med dette magasin ønsker Dansk Byggeris Træsektion at vise branchens nuværende og fremtidige kunder, at træbranchen opfylder en meget bred vifte af de funktionelle og æstetiske krav, vi stiller til vores omgivelser. Træ er et flittigt anvendt materiale i såvel anlæg, i bygningers konstruktioner og beklædninger som inden for aptering og indretning af bygninger i både fortidens og fremtidens byggeri. I forhold til klimaet er træ ikke blot det byggemateriale, der under produktion og tilvirkning sætter det mindste CO 2 -fodaftryk. Under sin opvækst opsuger et træ den atmosfæriske CO 2 og lagrer det gennem sin lange brugstid. Selvom tømrerfaget er det ældste af byggefagene, er det samtidig et fag, der stadig udvikler sig. Det kommer fx til udtryk i fagets popularitet blandt de unge. Ud over at være det største af byggefagene, er tømrerfaget også det fag, som i de senere år har haft den største procentvise stigning i antallet af uddannelsesaftaler med de unge. God fornøjelse med læsning af det nye magasin. Kurt F. Sørensen, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 Bjerg Solar et passivhus I Komfort Husene ved Vejle sætter nye standarder n Af Thomas Mølvig arkitekt MAA Foto: Thomas Mølvig I landsbyen Skibet, blot få kilometer fra Vejle, udgør Komfort Husene en eksklusiv samling af ti forskellige enfamiliehuse, der alle er karakteriseret ved et minimalt energiforbrug. Boligerne er opført af forskellige konsortier, som er særligt udvalgt, og alle de opførte huse er certificeret som passivhuse. Bag initiativet står isoleringsproducenten Saint-Gobain Isover A/S, som på internationalt plan er aktiv medspiller i mange projekter med passiv opvarmning. Projektet er forankret i selskabet Komfort Husene A/S, der ejes i fælleskab af Middelfart Sparekasse og Zeta Invest A/S. Passivhuse er et aktiv men hvad er et passivhus egentlig? Passivhus er et begreb, som nu for alvor er ved at manifestere sig i byggebranchen og som har fået ekstra vind i sejlene, efter at konsekvenserne af CO 2 -udledningen er blevet synlige for enhver. Klimaændringerne er blevet en vigtig del af den politiske dagsorden, og bøger samt film som fx En ubekvem sandhed, der med den amerikanske politiker Al Gore som pædagogisk midtpunkt, har sat fokus på CO 2 - udledningen. Kun hvis en bolig kan overholde følgende tre kriterier, lever den op til betegnelsen passivhus: For det første må varmebehovet til rumopvarmning højst være 15 kwh per kvadratmeter om året. Det svarer til en varmeregning på ca kr. for et parcelhus i almindelig størrelse. Pengene går alene til elektricitet til ventilationsanlæg og varmeveksler. For det andet skal husene være fuldstændigt tætte, dvs. at infiltration/ luftskiftet højst må være 0,6 h-1 ved tryktest. Kravet til lufttæthed er altså 4-5 gange skrappere end det danske krav til nybygninger i øvrigt. Endelig må det samlede primære energibehov, inklusive hele energiforbruget til husholdning og underholdning, højst være 120 kwh per kvadratmeter om året. Komfort Husene er opført efter samme grundtanke omkring energibesparelse, men er vidt forskellige i udformning og materialeholdning. I denne artikel beskrives et af husene kaldet Bjerg Solar der er tegnet af arkitektfirmaet Bjerg Arkitektur A/S. Hovedentreprenør har været Hassing-Huset, og Erasmus & Partnere har foretaget de ingenør-mæssige beregninger. Bjerg Solar Bjerg Solar er et sortmalet træhus med listebeklædning og minder på mange måder om et stort sommerhus. Stilen er afslappet og huset er velproportioneret med store glaspartier mod syd. En udendørs træterrasse indbyder til ophold under pergolaen, som er i træ. Pergolaen skygger med sin udformning for solen om sommeren, men lader vintersolen trænge langt ind i huset. Mod nord er huset mere lukket, og her danner carporten afskærmning mod nabohuset. Den er drejet 30 grader i forhold til selve huset, og dermed skabes et fint mellemrum, der også danner indgangsparti. Interiøret er overraskende lyst og homogent i sit udtryk. Fra vindfanget træder man direkte ind i hovedrummet, der er en overraskende rumlig oplevelse i kraft af husets dynamiske tværsnit. Rummets centrale del er højloftet, og her strømmer lyset ind af det store sydvendte glasparti, der suppleres med højtsiddende vinduer. Det giver et fantastisk flot lysindfald, der trænger langt ind i huset, og samtidig opfanges solens varme. I alt har huset 30 m 2 glas, hvoraf hovedparten 6

7 vender mod syd. Interiøret er præget af lofternes og væggenes lyse birkefinér, der er monteret med stor præcision af tømreren. I rummet står tre bærende træsøjler, der også er med til at definere arealerne, og som giver karakter til husets indre. Grundrum med nicher Planen bygger på princippet om et grundrum, hvortil der knytter sig mindre nicher eller værelser. Køkkenet ligger i direkte kontakt med hovedrummet, men kan afskærmes med en skydedør. Også her er der højt til loftet og udgang til terrassen. De sekundære ligger rundt i facaden, og man skal altså passere stuen for at komme fra et rum til et andet ligesom i et atrium. Bad og soveværelse er dog sammenhængende. Plan kan varieres på forskellig vis og også spejlvendes, hvis det passer bedst i den enkelte bebyggelse. Det er påfaldende, så lidt man egentlig fornemmer teknikken i huset. Her er ingen radiatorer eller synlige rør, og ventilationen er fuldstændig lydløs. Faktisk markerer den sig kun som et par små udtag, der er integreret i loftskonstruktionen. Der er heller ikke et stort teknikrum, men blot en skabsvæg i vaskerummet, hvor energiforbruget kan kontrolleres. For den uindviede er der faktisk ikke noget, der adskiller huset fra et traditionelt hus i samme stil og det er en stor styrke i projektet. Det er først, når man fx banker på ruden i stuen, man fornemmer, at der her er tale om et hus med andre standarder end de gængse. Østrig er et forbillede for passivhuse Arkitekt MAA Søren Riis Dietz Bjerg Arkitektur A/S har været sagsarkitekt på projektet og han fortæller: Jeg har arbejdet en årrække i Østrig, hvor man er meget langt fremme med teknologien og hele konceptet omkring passivhuse. I Østrig begyndte det hele for år siden, og i dag er størstedelen af alle nybyggede enfamilieboliger passivhuse med et ekstremt lavt energiforbrug. Her ved Vejle har vi haft ansvar for bebyggelsesplanen, som oprindeligt var udformet af kommunen. Den har vi justeret og så vidt muligt optimeret i forhold til solens gang. Nu er vi også i gang med større projekter andre steder i Danmark. I dag er husbyggere meget fokuserede på engangsprisen og glemmer lidt de stadigt større energipriser. Olieprisen er steget med en faktor 6 i de senere år. Et passivhus er lidt dyrere i anskaffelse, da det naturligvis kræver mere isolering, energieffektive vinduer samt varmegenvinding og styret ventilation. Til gengæld opnår man massive besparelser på energiforbruget og sparer også udgiften til et traditionelt varmesystem, radiatorer etc., og det vil i princippet gælde i hele husets levetid. 7

8 Fakta: Bjerg Solar er ét af ti forskellige passivhuse i bebyggelsen Komfort Husene ved Skibet i Vejle. Projektet er som helhed Danmarks hidtil største udviklingsprojekt inden for enfamiliehuse uden traditionel opvarmning. Kun hvis en bolig kan overholde følgende kriterier, lever den op til betegnelsen passivhus: Varmebehov til rumopvarmning højst 15kWh/m 2 /år Infiltration ved tryktest n50 højst 0,6 h-1 Samlet primærenergibehov, inkl. hele energiforbruget til husholdning og underholdning, højst 120 kwh/m 2 /år Initiativ: Saint Gobain Isover a/s Bygherre: Komfort Husene A/S, v. Middelfart Sparekasse og Zeta Invest A/S Arkitekt på Bjerg Solar: Bjerg Arkitektur A/S Hovedentreprenør: Hassing-Huset Ingeniør: Erasmus & Partnere Omfang: 183 m² Byggeår: 2008 Pris: Kontantpris for hus og grund 4,1 mill. 8

9 9

10 Parket der nærmer sig kunst Parketgulvene i det fredede Moltkes Palæ blev efter 300 års brug genskabt af P. Rasmussen og Sønner A/S, der er en af få virksomheder med erfaring i mønster- og kunstgulve n Af Jan Broch Nielsen Ulrik Frederik Gyldenløve og Adam Wilhelm Moltke har aldrig mødt hinanden af den enkle årsag, at Gyldenløve døde i 1704, 81 år før Moltke blev født i Men hvis man i dag som et tankeeksperiment bragte dem sammen i Moltkes Palæ, som de begge har ejet i en årrække, ville både Gyldenløve og Moltke genkende parketgulvene. For selv om gulvene kun er et par år gamle, er de tro kopier af bygningens oprindelige gulve fra begyndelsen af 1700-tallet. Moltkes Palæ ligger på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade i København. Siden 1930 erne har Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn ejet den nu fredede bygning, som i 2005 og 2006 blev renoveret bogstavelig talt fra gulv til loft. I dag huser palæet blandt andet konferencecenter og restaaurant. De gamle gulve var i tidens løb blevet slebet og repareret så mange gange, at de nu viste sig umulige at renovere. Derfor blev gulvene genskabt af dygtige håndværkere fra P. Rasmussen og Sønner A/S en af de få virksomheder i Danmark, der har erfaring med den type opgaver. Træet blev leveret af Hørning, som producerer et bredt sortiment af massive parket- og plankegulve. I alt omfattede renoveringen 50 m² Versaille-mønster i den lille og store Chr. X salon, 50 m² Stjernemønster i Venezia-salonen, 100 m² kvadratmønster med jatoba friseliste i den Grønne salon og 53 m² kvadratmønster med syv stave og mahogni friseliste i Dronninggaardsalonen. De smukke parketgulve af eg i natursortering blev lagt på et undergulv af krydsfiner oven på flydemørtel. Præcision og detaljer P. Rasmussen og Sønner A/S har typisk en eller to af de avancerede gulvopgaver om året. Projektleder Søren Larsen fra P. Rasmussen og Sønner kalder dem i øvrigt for perlestikkerarbejde, fordi præcision og detaljer er så vigtigt. Vi har gode folk, der kan lide at være med på mønster- og kunstgulve, selv om man jo ikke får så mange kvadratmetre fra hånden pr. dag, siger han. Ud over medarbejdere med mod på det nødvendige præcisionsarbejde skal der være styr på mange detaljer. Det gælder blandt andet træets temperatur og fugtighed samt underlagets planhed. Nogle gange transporteres gulvets brikker og stave i termovogne og opbevares temperaturreguleret. Ved et gulv til Snapstinget, hvor mønstret stillede meget store krav til præcisionen, sørgede en landmåler for opmærkning efter alle kunstens regler. Opera og Skuespilhus Færdes man i Københavns kulturbygninger, er det sandsynligt, at man har gået på et gulv fra P. Rasmussen og Sønner. Både Operaen, Skuespilhuset, Københavns Rådhus og Københavns Lufthavn står på referencelisten. P. Rasmussen og Sønner har fået Gulvprisen flere gange. Senest i 2004 for trægulvet i det nye Operahus. Men i følge Søren Larsen overgår intet dog professor Bjørn Nørgaards kunstgulv i Proviantgården, der bruges af Folketinget og Rigsarkivet. Et fantastisk parketgulv af ask, eg, jatoba, wengé og ahorn i øvrigt også fra Hørning. Virksomhed fra 1896 P. Rasmussen og Sønner blev stiftet i 1896 af billedskjærermester Peter Rasmussen, som fra begyndelsen satsede på linoleumsgulve. Dem tilbyder virksomheden stadig sammen med næsten alle andre former for gulvbelægning: Vinyl, trægulve, tyndpuds, kork, tæpper, edb-gulve og gardiner. 10

11 Parketgulv med stjernemønster i Venezia-salonen i Moltkes Palæ. Gulvet er lagt af R. Rasmussen og Sønner A/S. Egeparket leveret af Hørning. 11

12 Versaille-mønster i Chr. X s saloner. I dag har virksomheden lidt over 60 medarbejdere, som både omfatter tømrere, snedkere og gulvlæggere. Klassiske håndværksdyder står højt på listen over virksomhedens værdier. Vi lægger vægt på godt håndværk og har altid været kendt for pænt arbejde. Vi har kunder, der husker os for opgaver for mange år siden, og som vender tilbage, fortæller adm. direktør Torben Hessing-Olsen. En billedvæg med ikke færre end års jubilarer vidner om, at medarbejderne typisk bliver længe i virksomheden. Rekorden har Ole Rasmussen, der blev ansat i 1952 og som i øvrigt er barnebarn af Peter Rasmussen, der stiftede virksomheden. Også design af gulve P. Rasmussen og Sønner har til huse i en tidligere skotøjsfabrik. På nogle punkter adskiller virksomheden sig fra en traditionel håndværksvirksomhed. Som besøgende træder man direkte ind i en permanent og inspirerende gulvudstilling med mødefawciliteter til kunderådgivning. Virksomheden tilbyder også at udarbejde forslag til design af nye gulve. Det er nok tvivlsomt, om det moderne design ville behage vores historiske gæster fra indledningen på denne artikel, Ulrik Frederik Gyldenløve og Adam Wilhelm Moltke. Til gengæld ville både Gyldenløve og Moltke sikkert sætte pris på, at der ikke bliver brug for nye gulve i palæet foreløbig. Levetiden for parketgulvene er med passende vedligehold måske 400 år endnu længere end de oprindelige gulve, der i øvrigt ved optagningen viste sig at være fremstillet af tyske specialister efter alle gulvkunstens regler. 12

13 Gulvet i Den Grønne Salon har kvadratmønster. Friselisten er jatoba. 13

14 De nye gulve ii Moltkes Palæ Hørning Parket Fabrik startede i 1929, hvor J. M. Jensen begyndte at producere massive trægulve på sit værksted og dermed også grundlagde de håndværksmæssige traditioner, der stadig spiller en fremtrædende rolle i virksomhedens profil og værdier. I 1941 tegnede arkitekt Arne Jakobsen Aarhus Rådhus, der siden blev fredet som et mønstereksempel på moderne dansk funktionalisme. Og Arne Jakobsen tegnede også det parketmønster, som skulle udgøre det massive trægulv, der skulle lægges i rådhushallen og som stadig ligger der. Hørning producerede parketstavene til mønstret og fik dermed en reference af uvurderlig betyd- 14

15 ning, som blev starten på at levere mange andre kvalitetsgulve i danske og udenlandske byggerier. I 1952 blev der på fabrikken gjort forberedelser til at opstille en ny parketmaskine med det formål at skabe en nøjagtighed i parketstavenes mål. Maskinen blev designet og produceret af J.M. Jensen selv, og maskinens helt særlige princip blev siden overført til en mere moderne og hurtigere høvlemaskine. Efter færdiggørelsen besluttede J.M. Jensen at give 30 års produktionsgaranti på de massive parketstave. Da Københavns Lufthavn i 1963 skulle vælge gulv, faldt valget på Hørning. Det blev starten på et godt samarbejde med mange spændende gulvløsninger, og i forbindelse med den nyeste renovering i foråret 2007 har Hørning for eksempel leveret 4100 m² blev et skelsættende år, da fabrikken i Hørning syd for Aarhus brændte ned til grunden. I løbet af ganske få uger var produktionen dog i gang igen på den nuværende adresse i Resenbro ved Silkeborg, hvor søsterselskabet Vima Lister også har produktion. Hørning ejes i dag af den århusianske Suhr Group. Sortimentet er nu udvidet med blandt andet overfladebehandlede planker og plejeprodukter. De massive parketstave, plankegulvene og håndværket er dog stadig kernen i et originalt Hørning gulv. Læs mere på 15

16 Byggevirksomhed glæder sig til grønne udfordringer Med Green Lighthouse får Københavns Universitet en bæredygtig bygning med et godt indeklima. Hellerup Byg A/S er totalentreprenør og ser frem til at skulle arbejde med en lang række nye løsninger n Af Jan Broch Nielsen Udfordringerne ved at projektere og opføre Green Lighthouse er til at få øje på. Mange materialer og komponenter er nye og uprøvede, og bygningen skal stå færdig allerede i juni 2009, så den kan være i regulær brug til fremvisning for deltagerne i FNs klimatopmøde i København i slutningen af november Derfor er projektleder Svend Heidam fra Hellerup Byg A/S også helt på det rene med, hvad han skal lave de kommende måneder. Green Lighthouse er meget innovativt byggeri med en masse usædvanlig teknologi. Vi skal arbejde med materialer og komponenter, som vi aldrig har prøvet før, siger Svend Heidam. Hellerup Byg indgår som totalentreprenør i det konsortium, der skal projektere og opføre det klimavenlige hus for Københavns Universitet. De øvrige deltagere i konsortiet er COWI A/S, der står for ingeniørrådgivning og udvikling af energikonceptet, og Christensen & Co arkitekter as. Universitets- og Bygningsstyrelsen er bygherre. Den tekniske nyhedsliste omfatter blandt andet grønne facadeplader af et glasfiberlignende materiale, en helt ny vinduestype fra Velfac, ovenlysvinduer fra Velux kombineret med solfangere, nye typer solafskærmninger og persienner samt gipsplader fra KnaufDanogips med et indbygget faseskiftende materiale, der kan stabilisere temperaturen ved cirka 23 grader. Træ bliver anvendt til facader og tag i form af højisolerede kassetter, der fremstilles komplet med vinduesudsparinger hos Tåsinge træ. På facaderne anvendes kassetterne noget utraditionelt på højkant. Tradition for udfordringer Hverken Svend Heidam eller direktør, og tømrermester, Klaus Peitersen fra Hellerup Byg ryster dog det mindste på hånden over de kommende udfordringer. Hellerup Byg har en tradition for at klare udfordrende byggeopgaver til både bygherrens og brugernes tilfredshed. For eksempel har virksomheden arbejdet meget med renovering af skoler og hospitaler, hvor brugerinddragelse er vigtig. Vi kan godt lide specielle opgaver, som vi er bedre gearet til end standardbyggeri, siger Klaus Peitersen. 16

17 Hellerup Byg blev stiftet i 1990 og har 80 medarbejdere inden for byggeledelse, tømrer/snedker og vvs. Virksomheden udfører alle typer opgaver for professionelle bygherrer som total-, hoved- eller fagentreprise. Alle skal lære Green Lighthouse skal være hjemsted for studerende og ansatte på Det Naturvidenskabelige Fakultet med studieadministration, lounge, mødefaciliteter og studenterservice. Bygningen får et areal på 950 kvadratmeter fordelt på tre etager. Energiforbruget til opvarmning, ventilation, varmt brugsvand og belysning bliver så lavt som 22 kwh/m 2 /år, og det nyudviklede energikoncept gør Green Lighthouse CO 2 -neutralt. Vi har et fælles mål i konsortiet om, at vi alle skal lære noget af Green Lighthouse. Derfor er vi også meget involveret i selve projekteringen. Mange af de ny teknologier vil kunne bruges i byggeri fremover og ikke mindst ved renovering af eksisterende byggerier, der skal leve op til mere nutidige energikrav, siger Klaus Peitersen. Dermed er han helt på linje med videnskabsminister Helge Sander, der i sin tale ved det første spadestik på Tagensvej i København håbede, at de bæredygtige bygningsløsninger med smuk arkitektur og godt indeklima vil inspirere andre samt bidrage til byggebranchens videnbank på området. 17

18 Mangesidet energikoncept Foto: Jan Broch Nielsen Energikonceptet skal gøre Green Lighthouse CO 2 -neutralt med en kombination af fjernvarme, solceller, solvarme og køling samt sæsonlager. Husets energiforbrug til opvarmning, ventilation, varmt brugsvand og belysning anslås til 22 kwh/m 2 /år. Varmeforsyningen forventes at blive 35 procents solenergi, 55 procent fra varmepumpen og resten fra fjernvarmenettet. Projektleder Svend Heidam (tv.) og direktør Klaus Peitersen glæder sig til de kommende udfordringer. Størstedelen af el til belysning, ventilation og pumper kommer fra 45 kvadratmeter solceller på taget. 18

19 Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Dansk Byggeri: Foto: Ricky John Molloy Foto: Jan Broch Nielsen Opløftende klimabygger Green Lighthouse er vitterligt et pionerprojekt inden for klimabyggeri, som Københavns Universitet har stillet sig i spidsen for. Det er vigtigt, at vi i Danmark satser mere målrettet på klimabyggeri. Bygninger tegner sig for ca. 40 procent af Danmarks energiforbrug, og spiller dermed en væsentlig rolle, når det gælder om at reducere energiforbrug og CO 2 -udledning. Det er vigtigt, at det offentlige går foran og viser vejen. Københavns Universitet sætter handling bag de mange ambitiøse udmeldinger og opfører universitetets første klimavenlige hus. Det er opløftende, og vi glæder os til at følge processen og lære af erfaringerne med huset. Green Lighthouse skal være hjemsted for studerende og ansatte på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Bygningen skal rumme studieadministration, lounge, mødefaciliteter og studenterservice. Det eller rettere de første spadestik den 29. oktober Fra venstre: Direktør Klaus Peitersen fra Hellerup Byg, udviklingsdirektør Bente Andersen fra COWI, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Klaus Bondam, videnskabsminister Helge Sander, rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen, marketingdirektør Michael Rasmussen fra VELUX og indehaver Michael Christensen fra Christensen & Co Arkitekter. 19

20 Svært at finde udfordringer efter Nørre Vosborg n Af journalist Bjarne Madsen Foto: Bjarne Madsen Så tømrermesteren bag hovedparten af træværket i fire års restaurering af mere end 700 års historie kunne godt tænke sig at gå på pension som 41-årig Kort om Nørre Vosborg De første skriftlige beretninger om Nørre Vosborg er fra Gennem skiftende tider har mange forskellige slægter ejet herregården. Den første, der berettes om, er Niels Bugge, som var en af de markante jyske storkøbmænd. Fra 1707 til 1778 ejede familien Linde Leth herregården. Familien Tang ejede Nørre Vosborg fra 1783 til I tre uger i 1859 gæstede H. C. Andersen Nørre Vosborg og lod sig blandt andet inspirere til eventyret Historien fra klitterne. Borganlægget har bygninger fra fire århundreder og i fem forskellige stilarter. I dag ejes Nørre Vosborg af ejendomsselskabet Realia, som igen ejes af Fonden Realdania. Det er Realia, der har stået bag den omfattende restaurering til over 100 millioner kroner. Hvad tænker en 41-årig tømrermester, når han og hans håndgangne mænd i fire år blandt andet har skarret 1000 år gamle bjælker, lavet bindingsværk og været underlagt krav om, at søm, skruer og beslag som hovedregel var bandlyst? Tja. Jeg kunne vel godt ønske, at jeg kunne gå på pension nu. Det bliver jo lidt vanskeligt at finde nye, faglige udfordringer efter Nørre Vosborg. Det gav et kæmpehul, da arbejdet var overstået, siger tømrermester Finn Madsen og griner vestjysk og bredt. Hans virksomhed, Nees Tømrer & Snedker ApS, har 18 år på bagen. En pæn alder selv i det vestjyske med kun omkring fem kilometer i luftlinje til Vesterhavet. Ingen alder, når virksomheden pludselig står over for at skulle tumle århundredgammelt håndværk. Nu lige det dér med ikke blot at skulle renovere bindingsværk, men nærmere lave nyt bindingsværk i flere hundrede år gammel bygning Ja, så er det jo ikke yngste svend, man hiver fat i. Selv har jeg ikke arbejdet med bindingsværk siden min svendeprøve for 23 år siden. Jeg tvivler på, at ret mange af de unge tømrere overhovedet har prøvet det. Men så havde vi heldigvis et par ældre og erfarne folk, der kunne klare opgaven, fortæller Finn Madsen. Danmarks største restaurering Og opgaven ja, den lød altså på hovedparten af tømrerarbejdet på Danmarks største bygningsrestaurering. Den gamle herregård Nørre Vosborg ved Ulfborg i Vestjylland skulle have en usædvanlig kraftig 20

21 ansigtsløftning, som i sidste ende løb op i over 100 millioner kroner. I løbet af fire år er herregården forvandlet fra stærkt nødlidende til et moderne hotel- og konferencecenter iklædt historiske gevandter af ypperste slags. Udbudsmaterialet var nede i papirkurven flere gange, efter at vi var blevet prækvalificeret. Fonden Realia havde købt Nørre Vosborg og havde hyret en rådgiver. Projektet blev sendt i licitation i små bidder, og vi var altså inviteret til at byde. Det var i en periode, hvor der virkelig var tryk på byggeriet, og jeg véd, at mange sagde nej tak. Men jeg er glad for, at jeg tog materialet op af papirkurven igen og tog chancen, siger Finn Madsen. Efter at Nees-firmaet havde sikret sig den første tømrerentreprise, kom kemien mellem Finn Madsen og bygherren Realdania på plads. Masser af genbrug Vi kom til at kende bygherren, og vi vidste, hvad vi gik ind til, da vi efterfølgende bød på andre entrepriser. Sammen med Kulturarvstyrelsen krævede Realdania blandt andet, at vi så vidt muligt skulle genbruge materialerne. Det kom til at kræve mange skarringer undervejs, fortæller Finn Madsen og skæver til en af de erfarne folk i firmaet, Jens Vang. Det var nemlig ham, der sammen med blandt andre en tysk tømrer, blev udsat for mange af de krævende opgaver. Også dén med bindingsværket. Tidligere var vi typisk mand i firmaet. På et tidspunkt, under renoveringen af Nørre Vosborg, var vi 57. Seks-otte af dem var tyskere, der var tre-fire polakker, en englænder og en amerikaner. En af tyskerne havde stor erfaring med renovering af det rigtig gamle, og der var også ham, der medvirkede til, at vi i Tyskland fandt el-værktøj, der kunne arbejde i de store dimensioner tømmer, som vi slet ikke er vant til i dag, beretter Finn Madsen. Under det meste af projektet havde Nees-tømrermesteren seks-otte mand gående på Nørre Vosborg. Ind imellem To medarbejdere arbejdede fast på værkstedet hjemme i Nees med at lave lister, døre, vinduer, tårn og bro til herregården. Nørre Vosborg fyldte over halvdelen I løbet af de fire år har Nørre Vosborg fyldt over halvdelen af hverdagen i firmaet. Det er også derfor, vi oplevede det som et kæmpehul, da det hele var forbi. I dag har jeg 29 ansatte, men heldigvis har vi stadig tilknytning til Nørre Vosborg. Vi er blevet hustømrer for herregården og laver alle løbende småreparationer. Og heldigvis er der planer om yderligere byggeri på stedet. En lille smedebygning og en staklade skal også renoveres på et tidspunkt. Og der er forberedt for byggeri af en ny hotelfløj, fortæller Finn Madsen. I forvejen har den gamle herregård allerede fået tilføjet et nybyggeri i form af en fløj med 36 hotelværelser. Andre dele af Nørre Vosborg er også renoveret til hoteldrift, således at centret totalt har 58 værelser. Og i det lange løb rækker det ikke. Derfor forventer Finn Madsen, at han på et tidspunkt skal byde ind på endnu en ny fløj. 21

22 Hvad er nu dét for noget, spørger tømrermester Finn Madsen efter et kik på uret på Nørre Vosborgs porttårn. Nees-tømrerne har lavet pladen til urskiven. Men dét med tallene er da vist gået helt galt. Klokken er 3 to gange. Det er naturligvis en fejl og alligevel ikke. Da porttårnet blev opført for 220 år siden, blev uret med vilje forsynet med en fejl. Kun Vorherre skaber nemlig det perfekte, mente herregårdens daværende ejer, Peder Tang. Det var sin sag for Finn Madsen og hans folk at bygge den nye hotelfløj selv om der altså var tale om nybyggeri fra bunden. Leverandørerne af bunker af sibirisk lærk var ikke meget for at slippe varerne, fordi de kunne sælge dem til anden side til højere priser. Broen i parkanlægget er fremstillet på værkstedet i Nees, hvor Finn Madsen konstant havde to mand i sving med at lave døre, vinduer, lister, tårn og andre specialopgaver til Nørre Vosborg. 22

23 Leverandørerne ville ikke levere Hotelfløjen var jo nybyggeri og meget nemmere end renoveringen af det gamle. Men langt fra så sjovt. Der er rigtig meget træ i fløjen. Dels er hele bygningen beklædt med træ, og dels er taget spejlskåret sibirisk lærk. Det havde vi i øvrigt en del problemer med at skaffe. Der bliver ikke så mange planker ud af en stamme, når de skal være spejlskåret. Og vi havde fået købt træet til en ganske god pris. Inden leveringen steg prisen på sibirisk lærk imidlertid, og så var leverandørerne ikke så vilde efter at komme af med det, når de kunne få mere ved at sælge det til anden side. Derfor kom det i portioner, men det viste sig heldigvis, at træet hurtigt fik samme farve efter at være lagt op, siger Finn Madsen. En af mange spøjse opgaver for træfolk: Lav nye vinduer, der er tilpas skæve til, at de passer. 23

24 Samtlige loftplanker i riddersalen på den gamle herregård blev pillet ned, nummereret, renoveret og sat op igen. Og det gik egentlig ret godt, konstaterer Finn Madsen. Kap hovedet af ham! Uenighed om betalingen for et stykke arbejde er et ikke et nyt fænomen for håndværksmestre. Da herremanden Niels Bugge i 1300-tallet havde haft en englænder til at bygge et tårn på Nørre Vosborg, mente Niels Bugge, at prisen var for høj. Men da håndværkeren jo havde udført sit arbejde, måtte herremanden til lommerne. Da Byg Garantiordning ikke helt var på plads på det tidspunkt, sendte Niels Bugge imidlertid to lejesvende efter bygmesteren og råbte til ham: Bygmester, bygmester. Tårnet hælder. Hvis det fik bygmesteren til at vende om, var det tegn på, at han var i tvivl, om han havde gjort sit arbejde ordentligt. I så fald skulle svendene hugge ham ned og tage pengene med tilbage til Niels Bugge. Englænderen vidste imidlertid, at tårnet var, som det skulle være. Så han vendte ikke om. I stedet gav han lejesvendene besked på at ride tilbage og sige til herremanden, at der en dag ville komme en mand i en blå kappe og få tårnet til at hælde. Profetien gik i opfyldelse. I 1530 skyllede en stormflod på det nærmeste Nørre Vosborg over ende. Manden i den blå kappe var Vesterhavet. Udnævnelse på lokummet En konge kan ikke gå på lokum med en herremand. Det kom Kong Frederik den 7. til at tænke på, da han i 1861 besøgte Nørre Vosborg sammen med grevinde Danner. Kongen havde imidlertid allerede sat sig tilrette. Og det samme havde hans vært, Nørre Vosborgs daværende ejer Andreas E. M. Tang. Herregården havde nemlig dobbeltlokummer, som var adskilt med skillevægge, men som ikke forhindrede en hyggelig snak. Her sad kongen og herremanden så side om side, og dét var i modstrid med etiketten. Nu havde kongen forståelse for, at Andreas E. M. Tang ikke sådan bare kunne indstille sit forehavende på kommando. Så i stedet benyttede han lejligheden til at udnævne herremanden til etatsråd. En konge kunne nemlig godt skide sammen med en etatsråd. Og så kunne snakken jo fortsætte og begge gjorde sig færdige i god ro og orden. 24

25 NYHED Massive planker og parketstave i varmebehandlet ask. Se flere muligheder på P l a n k e r i v a r m e b e h a n d l e t a s k Skellerupvej Silkeborg Danmark Telefon info@horningfloor.dk

26 Når der står bindingsværk på menuen i det 21. århundrede, er en erfaren tømrersvend som Jens Vang guld værd. Sammen med en tysk kollega tog Jens Vang sig af mange af de mest specielle opgaver. Finn Madsen tager et tjek oppe under taget og konstaterer, at den gamle herregård aldrig tidligere har været så velisoleret som nu. 26

27 Kviste til verden se mere på til verden Attic Group A/S Mjølbyvej Rudkøbing Tlf.: Fax:

28 De skaber levende og attraktive bydele n Af Carsten Sivertsen, PR Konsortiet Foto: Henrik Lund Siden starten af 1990 erne har Udviklingsselskabet By & Havn I/S (det tidligere Københavns Havn A/S) brugt store mængder af tropisk træ i forbindelse med renoveringen af bolværker. Omkring 1650 m 3 har fundet vej til især Inderhavnen og Svanemøllehavnen, og det hårde træ bidrager således sammen med andre træsorter til at præge den løbende forskønnelse af havneanlæggene. Træet spiller dermed også en aktiv rolle i den vision, som By & Havn arbejder for: Vi vil skabe levende bydele, som det er attraktivt at bo og arbejde i, og som det er rart at besøge. Og lad det være sagt med det samme: Københavns havnemiljøer har i de seneste årtier gennemgået en kraftig forskønnelse. Tidligere tiders forsømte erhvervshavne har fået liv og charme tilbage, og københavnerne har sammen med de mange turister fået uhindret adgang til områder, der førhen var reserveret til erhverv. Dertil kommer, at vandkvaliteten er blevet drastisk forbedret. Det at bo ved vandet er attraktivt, og derfor er der også startet stadig flere projekter, hvor vi har skabt rammerne for kanaler og de andre basale anlæg, hvorefter byggefirmaer har taget over. Et af stederne er Sydhavnen, siger Hans Vasehus Madsen, der er havnebygmester i By & Havn. Nordmolen i Svanemølle-havnen. Området blev renoveret i 2007/2008 og er i dag et attraktivt område for fritidssejlere. Holdbarhed By & Havns brug af hårdt træ dækker flere forskellige sorter, og fælles for dem er, at det hårde tømmer har en god holdbarhed, og at det ikke skal vedligeholdes. Havneanlæggene består ikke udelukkende af hårdt træ. Også træsorter som lærk anvendes i vidt omfang. Men i de sammenhænge, hvor træet skal kunne afvise alt fra biller til saltvand, bruger By & Havn det hårde træ. Det tætte ved i det hårde træ gør det umuligt for borebillerne at trænge ind i træet, og skulle de finde en fuge, er træets naturlige indhold af kisel dødeligt for billerne uden at det dog påvirker det omgivende vand. Certificering De tre hyppigst forekommende træsorter er Azobé, Greenheart og Basralocus. For By & Havn følger der meget strenge certificeringskrav med, som skal sikre, at det importerede træ i hvert eneste til- 28

29 fælde er hugget i overensstemmelse med alle principper for lovlighed/ bæredygtighed. Det gælder lige fra måden, træerne bliver fældet på, til principperne for genplantning i de tropiske skove: Det koster naturligvis noget på prisen, og der er kamp om at få fat i det certificerede tømmer. Men det er absolut essentielt, at vi ikke forskønner og forstærker vores havneanlæg på bekostning af en udryddelse af regnskoven, siger Hans Vasehus Madsen. Det betyder i praksis, at hver eneste planke, som kommer til By & Havn fra fx Sydamerika eller Afrika, er forsynet med nøjagtige data, herunder fotos, som dokumenterer, at der i hele processen er taget højde for lovligheden/bæredygtigheden. Alle detaljer i forbindelse med hugst, opskæring og transport bliver noteret af agenter, der arbejder for de leverandører, By & Havn entrerer med. har kommissionen været sammensat af laugsformændene fra tømrer/ snedkerne, smedene og murerne samt stadsbygmesteren, havnekaptajnen og havnebygmesteren. Medlemmerne er valgt på livstid. Det betyder, at Hans Vasehus Madsen som havnebygmester en gang om året tager turen rundt med de øvrige medlemmer for at kortlægge anlæggenes tilstand og i en rapport beskrive behovene for istandsættelse. Nordhavnen Et af de områder, hvor By & Havn for tiden arbejder på et meget omfattende projekt, er Nordhavnsområdet, der i dag fungerer som et havne- og indu striareal. Området svarer med 200 hektar til Indre Østerbro. Første fase for Nordhavnsudviklingen giver mulighed for boliger og m 2 erhverv. På lang sigt kan Nord havnen rumme beboere og arbejdspladser. Vedligeholdelsen By & Havns hovedkvarter ligger i en smuk, gammel bygning på Nordre Toldbod. Historien præger også det arbejde, som gøres for at vedligeholde havneanlæggene. En kuriositet er i den forbindelse den særlige Bro & Bolværkskommission, indstiftet ved Allerhøjeste Reskript af Frederik den 5. den 22. juli 1756 altså for 252 år siden. I alle de år, der er gået siden da, Tiltrækkende At de maritime miljøer trækker, fremgår også af nye tal fra Københavns Kommune og Danmarks Statistik. De nye bydele, Ørestad og Sluseholmen, tiltrækker i stor stil unge og børnefamilier. Både Ørestad og Sluseholmen er byudviklet af By & Havn. I Ørestad, hvor befolkningstallet fra 2005 til 2008 er vokset fra 375 til ca beboere, viser tallene, at bydelen er en meget ung bydel. Antallet af 0-5 årige og årige er kraftigt overrepræsenteret i forhold til Københavns kommune generelt, der i forvejen ligger højt i forhold til landet som helhed for denne aldersgruppe. Sluseholmen i Københavns Sydhavn er i løbet af 2008 blevet færdiggjort med stærkt stigende befolkningstal til følge. Fra 1. juli 2006 til 1. juli 2008 er antallet af beboere på Sluseholmen vokset fra 17 til ca Adm. direktør for By & Havn, der står for byudviklingen af begge bydele, Jens Kramer Mikkelsen, sagde bl.a. i forbindelse med offentliggørelsen af de nye tal: - På Sluseholmen er der et meget attraktivt kanalmiljø, hvor beboerne enten har udsigt til havnens hovedløb eller kanalerne. Kanalerne og broerne over dem gør, at Sluseholmen er et anderledes og varieret kvarter i København. 29

30 Tømrerarbejde anno 1710 En hel bindingsværkslænge, kostalden på Østrupgård på Sydfyn, blev væltet i stormen i 1999, men er nu blevet genopført præcist som den blev bygget første gang for ca. 300 år siden 30

31 n Af Knud Erik Jensen En af tømrerne har været med lige fra starten af genopbygningen i 2004 og arbejder stadig på stedet. En anden udskød sin planlagte pensionering med et par år for at kunne deltage i projektet. Det sker ikke ret tit, at nutidens tømrere får mulighed for at være med til genopføre en bindingsværksbygning præcist som den blev opført første gang i Oven i købet er der tale om en næsten 600 m 2 stor længe, der er en del af et af Danmarks største bindingsværksbyggerier avlsgårdens stalde og lader til Østrupgård, en middelalderlig herregård, der er et af de få bevarede borganlæg herhjemme og ligger ved Faaborg på Sydfyn. Nu er det nok heller ikke alle tømrere, der har lyst til at arbejde med gammelt bindingsværk, men efter 20 år med masser af renoveringsarbejde på fynske bindingsværksidyller har man hos Guldfeldt Tømrer- Snedker i Odense flere af slagsen, som brænder for det. En hel længe blæste omkuld At de overhovedet fik muligheden på Østrupgård, skyldtes stormen i Den blæste nemlig den ene af de tre bindingsværkslænger, som omkransede den store gårdsplads og skabte et unikt gårdmiljø, omkuld. Længen var oprindeligt kostald, men havde ikke været brugt som sådan i mange år. I sig selv havde den stor bygningskulturel værdi, og som en del af afgrænsningen af den store gårdsplads var den nærmest uvurderlig. Det var vurderingen i Kulturarvsstyrelsen og Det Særlige Bygningssyn, som i 2004 trådte til med et af de største støttebeløb nogensinde for sammen med ejeren, der netop havde købt Østrupgård, at genskabe den gamle kostald. En kostald, der af kulturminister Brian Mikkelsen blev omtalt med ordene det er sjældent, at en kostald ligefrem har enestående, national betydning, da han tog det første spadestik til genopførelsen. Arbejdet med at lave bindingsværket og lægge tagspær på varede i næsten ni måneder. Guldfeldt havde konstant fire-seks tømrere på projektet, og der blev brugt omkring arbejdstimer. Dertil kom, at firmaet også blev hyret til at lave noget renoveringsarbejde på andre dele af herregården, og dette arbejde, bl.a. udskiftning af fodremmen i en af Danmarks længste bindingsværksbygninger, står stadigvæk på. En unik tømreropgave Det var en unik tømreropgave, vi her blev stillet overfor. At lave bindingsværk i dette omfang er sjældent, men derfor også så meget mere spændende. Og havde det ikke været for Kulturarvsstyrelsen og en ejer med en kolossal lyst til at investere i et stykke dansk kultur og bevare det for eftertiden, var det aldrig blevet til noget, siger snedkermester Jens Ibsen, Guldfeldt Tømrer - Snedker, der havde overladt projektstyringen til byggeleder Johnny Andersen, en af firmaets mest erfarne folk, når det gælder bindingsværk. Fra bygherrens side var det et krav, at alt skulle være autentisk. Efter stormen var alt tømmer blevet lagt ud på jorden, nummereret, skilt ad og sammen med vinduer og døre opmagasineret på gården. Det lå, som det skulle bruges igen, klar til at blive forarbejdet med taphuller til hanebånd, udskramning til bjælker osv., da Johnny Andersen og hans folk mødte op for at påbegynde arbejdet med at opføre den 40 meter lange og 13,50 meter brede kostald. Omkring 80 pct. af bindingsværket er det eksisterende, som er blevet genbrugt. Der skulle også bruges en del nye stolper, og for at få dem til at se gamle ud, lavede vi hugmærker i dem med skarøkser, fortæller Johnny Andersen og tilføjer, at man arbejdede ud fra tegninger, som den forrige ejer, der var arkitekt, havde lavet. Meget håndarbejde og tilpasning Der var meget håndarbejde og tilpasning forbundet med projektet, så meget at en del af vores værktøj ganske enkelt blev slidt op. Vi brugte kran til at løfte de tunge ting på plads og moderne værktøj, hvor det var muligt, men ellers var det tømrerarbejde anno Der må have været mange hænder involveret dengang for 300 år siden, siger Johnny Andersen videre. På tværs af byggeriet er de 13,50 meter lange 200 x 250 mm bindebjælker fra det oprindelige byggeri blevet lagt. Der er foretaget en udfræsning i dem, så de passer sammen med de murede hvælvinger. Helt som i gamle dage er hvælvingerne understøttet af synlige bærende stolper. Hvor der skulle nyt til, var det Douglas tømmer, der blev brugt. Det gælder bl.a. alle spærene, som er nye. Spærhovederne er ni-ti meter lange, og til at støtte spærene er der rejst en stol inde under stråtaget. Hele tagkonstruktionen er lægtet med afrundede finske lægter. 31

32 Medtagne og ormædte brædder Også i hovedbygningen har vi haft flere opgaver, og lige som i kostalden skulle alt holdes i den gamle stil. Bl.a. har vi kortet en bærende bjælke af og udskiftet et stykke af bjælken. Det var en næsten seks meter lang 400 x 500 mm bjælke i massiv eg. En anden opgave gik ud på at lægge et bræddegulv i et af rummene. Ejeren havde selv skaffet brædderne, og vi kiggede en ekstra gang, da vi så dem. De var ret så medtagne og ormædte, men bruges skulle de. Og gulvet kom faktisk til at se rigtigt godt ud, efter at det var blevet slebet ned og havde fået en gang kalkbehandling, beretter Johnny Andersen. Gennem hele projektet har det odenseanske tømrer- og snedkerfirma haft lærlinge med i arbejdet. To ad gangen med omkring halvanden måneds interval og 10 lærlinge i alt har som led i deres uddannelse lært at lave bindingsværk og fået en del ny viden om træ og værktøjsbehandling. At vi har formået at uddanne nogle unge inden for bindingsværk er en god sidegevinst, indskyder Jens Ibsen og tilføjer med et smil: Nu kan vi kun vente på den næste storm! 32

33 33

34 Tre arkitekter modtog Træprisen 2008 Træprisen er en arkitektur- og designpris, der går til arkitekter, som har udmærket sig ved særlig kreativ og nytænkende anvendelse af træ. Prismodtagerne 2008 er arkitekterne Bjarke Ingels og Julien De Smedt samt designeren Peter Karpf, der modtog Træprisens nye designpris. n Af arkitekt Dorthe Bech-Nielsen Foto: Træinformation Træprisen blev oprettet af Træinformation i Den uddeles hvert andet år i samarbejde med Trælasthandlerunionen (TUN) og Træsektionen i Dansk Byggeri. Prisen har indtil i år alene været en arkitekturpris, men i anledning af 50-året for uddelingen af prisen, er der nu tilføjet en designpris. Ved uddeling af Træprisen vil der således fremover blive uddelt såvel en arkitekturpris som en designpris. Priserne er en anerkendelse til arkitekter for innovative arkitektur- og designprojekter med træ og uddeles til arkitekter, der har vist høj faglighed og kreativitet, og som med deres arbejde har været med til at præge udviklingen og udvide rammerne for, hvad der arkitektonisk og designmæssigt er muligt med træ. Træprisens arkitekturpris 2008 Arkitekterne Bjarke Ingels og Julien De Smedt modtog Træprisens arkitekturpris 2008 for deres banebrydende samarbejde i fællesfirmaet PLOT om blandt andet Havnebadet i Københavns Havn, Det Maritime Ungdomshus på Amager og VM-Bjerget i Ørestaden. Hertil kommer de projekter, som de senere har udført uden for samarbejdet på hver deres tegnestuer BIG, Bjarke Ingels Group og JDS Architects. Arkitekt Michael Sten Johnsen, Tegnestuen Vandkunsten, sidder i Træpriskomiteen og har været med til at pege på Bjarke Ingels og Julien De Smedt som prisvindere. Han mener, at de to yngre arkitekter har lavet nogle grænseflyttende projekter. De er ikke til at komme udenom! De har dannet overraskende koncepter i større målestok. De frigør sig fra arkitekturens klassiske, bundne regler og laver deres egne, fortæller Michael Sten Johnsen. Træprisens designpris 2008 Møbelarkitekten Peter Karpf fik Træprisens designpris for en serie på seks laminerede træstole, der alle er formet og foldet i flere retninger ud af ét stykke finér de såkaldte VOXIA-møbler. Der er tale om ganske enkle og meget skulpturelle stole. Peter Karpf har raffineret sit formsprog til det yderste i en overbevisende behandling af træets muligheder, og han er en af de få, der behersker det monolitiske formunivers. Han fremstår blandt de bedste i dansk møbelkunst. Som snedker kender han træets væsen og arbejder altid på træets præmisser. Han evner med stor faglig viden at skabe skulpturelt tredimensionelle møbler, som er formet ud af ét plan, fortæller Bjarne Lund Johansen, som er formand for Træpriskomiteen. Et gennembrud for træ i Danmark Bjarke Ingels og Julien De Smedt placerer sig i dag blandt de allerbedste og mest lovende arkitekter. Og de risikerer ikke at ende som blot lovende arkitekter, da de allerede har leveret varen i form af adskillige realiserede projekter. Hemmeligheden bag deres gennembrud er deres nytænkende og traditionsbrydende brug af træ i et moderne arkitektursprog. En floskelagtig beskrivelse, som ikke desto mindre i dette tilfælde rammer plet. Bjarke Ingels og Julien De Smedt har frigjort sig fra arkitekturens klassiske bundne regler og vanetækning. De har søsat en ny dagsorden med såkaldt konceptarkitektur og har formået at anvende deres materialer i nye sammenhænge og kombinationer. Det har medvirket til at ændre de traditionelle forestillinger om måden at bygge på, og de har vist nye veje i forhold til, hvor og hvordan forskellige byggematerialer anvendes. Ikke mindst er vante forestillinger om materialet træs anvendelse blevet udfordret. 34

35 35

36 Havnebadet på Islands Brygge Deres første realiserede projekt sammen i tegnestuen PLOT var havnebadet på Islands Brygge en stor swimmingpool i havnen, hvor københavnerne for første gang i mange år igen kunne bade i havnen. Projektet har været med til at synliggøre havnens forvandling fra et stort industri- og trafikområde til at blive en del af det moderne Københavns kultur og fritidsområder. Havnebadet ligger ud for Havneparken på Islands Brygge, og badet er bygget op ved hjælp af flydende pontoner, som omkranser fire bassiner. Det er formet som et skibsdæk med lange gangarealer i træ, og det fem meter høje udspringstårn med inspiration fra klippevægge, er blevet havnebadets vartegn. De modige kan da også klatre op og springe i havnen herfra. Tårnet ligner dog også stævnen på et skib og refererer dermed til havnens historie. Det er som pontonerne beklædt med cedertræ. Det Maritime Ungdomshus på Amager Et andet meget omtalt projekt af tegnestuen er Det Maritime Ungdomshus på Amager. Et hus, der meget originalt er formet som et stort bølgende trædæk som tag over selve bygningerne. Det betyder, at tag og facade flyder sammen, ved at dækket hæver og sænker sig over og omkring de to bygninger, som udgør ungdomhuset. Dækket danner med andre ord et landskab, der samtidig bruges til aktiviteter med tilknytning til det ungdommelige og maritime miljø leg, grill, solbadning mv. Ideen til trædækket opstod som løsningen på et jordforureningsproblem. I stedet for at bruge mange penge på jordrensning, valgte arkitekterne at overdække den forurenede grund med trædækket. Dækket er konstrueret ved at banke pæle ned i jorden i forskellige dybder nogle steder så dybt, at dækket når ned til vandet og andre steder rækker pælene højt nok op til, at der under dækket er plads til kanoer, kajakker og klubhus. Bjarke Ingels og Julien de Smedt undlod at lægge træbjælkerne parallelt, men flyttede dem lidt ud fra hinanden og formede dem, så der på den måde opstod bakkede, organiske faconer. Ofte forbindes en sådan formgivning med betonbyggeri, hvor de organiske former støbes omkring en forskalling af træ. Her har man undladt betonen og anvendt træforskalningen, så den kom til at udgøre selve den færdige overflade. På den måde synliggjorde de to arkitekter træet og satte fokus på træets anvendelighed og mange muligheder. 36