Største produktivitetskrise i 40 år

Transkript

1 Tema: Dansk-kinesisk universitetscenter på vej i Kina > side 6 7 Cleantech er klarlagt Bedre muligheder for finansiering er et af ønskerne fra 375 cleantech-virksomheder. > side 3 Væksten er i viden Eksporten af videns- og serviceydelser stiger kraftigt og den udvikling vil fortsætte. > side 4 Iscenesat Torben Jetsmark iscenesætter lederen. > side 8 Største produktivitetskrise i 40 år Danske virksomheder er midt i den værste produktivitetskrise i over 40 år, viser ny analyse. Produktiviteten er aldrig faldet så meget de seneste 40 år. Fortsætter udviklingen, vil det lægge yderligere pres på konkurrenceevnen. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk Nummer oktober 2009 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon redaktion@di.dk Danske virksomheder producerer mindre pr. arbejdstime, end de gjorde for bare tre år siden. En ny analyse fra DI Videnrådgiverne viser, at danske virksomheder reelt er midt i den værste produktivitetskrise i over 40 år. Virksomhederne har haft så travlt under højkonjunkturen, at de har forsømt at forbedre produktiviteten, og analysen viser, at produktivitetsstigningen er gået i stå. Hvis der ikke snart sker noget, vil det udhule danske virksomheders konkurrenceevne og dermed forringe eksporten. Virksomhederne har formentlig været optaget af kun at følge med ordrerne og ikke at optimere selve produktionen. Men de bør bruge krisen til at kigge på produktiviteten. Virksomhederne skal være mere fleksible og omstillingsparate, så de lettere kan justere produktionen i forhold til de skiftende krav fra markedet, siger branchedirektør Henriette Søltoft, DI Videnrådgiverne. Medarbejderne kan mere De seneste 40 år er danske virksomheders produktivitet steget støt. Men i 2007 og 2008 er produktiviteten direk- Danske virksomheder har haft travlt under højkonjunkturen. Så travlt, at de har forsømt produktiviteten og nu står i den værste produktivitetskrise i 40 år. // Scanpix te faldet med henholdsvis 1,9 og 2,2 pct. I virksomheden Plus Pack, som producerer emballage til fødevareindustrien, er man gået imod udviklingen. Her har man fordoblet sin produktivitet de seneste fem år. Det er sket ved, at hente en ekstern rådgiver ind. Jeg tror generelt, at mange danske virksomheder har et potentiale, som de ikke ved, de har. Det drejer sig også om nogle gange at få rådgivere ind udefra og stille nogen mål op. Men man skal ikke kun stille mål op, man skal også være ambitiøs, for der er langt større potentiale i medarbejderne, end man rent faktisk tror, siger adm. direktør Torben Krøyer Bruhn. Give your Career a Major Boost Information Meeting Tuesday 3 November 2009, 17:00-19:00 Copenhagen Business School Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg For more information please contact us by phone or consult our website. phone:

2 2 Danske iværksættere mangler vokseværk Mere end hver tredje af EU-landenes gennemsnitlige iværksættere har en eller flere ansatte. Men for danske iværksættere gør dette sig kun gældende for hver femte iværksætter, viser en DI-analyse. Hvis de danske iværksættere kom op på det europæiske niveau, så ville det svare til yderligere arbejdspladser. Men, det er ikke kun i forhold til beskæftigelsen, at iværksætterne vil være med til at skabe vækst. Iværksættere kan også være med til at styrke eksport og innovation i erhvervslivet, siger chefkonsulent Sune K. Jensen, DI. Integrationspris til ISS ISS modtog i sidste uge Integrationsministeriets Beskæftigelsespris for at integrere og skabe karrieremuligheder på arbejdsmarkedet for nydanskere og traumatiserede flygtninge. I et af projekterne hos ISS er 40 traumatiserede flygtninge kommet et skridt længere imod en ny tilværelse. I et andet projekt har man fordoblet antallet af nydanske ledere på 18 måneder. Alle har krav på en fair chance på arbejdsmarkedet. Vi får 120 pct. igen fra vores nydanske ledere, siger adm. direktør Maarten van Engeland, ISS Facility Services. Klummen... håbet er som bekendt Bright Green. Direktør Thomas Bustrup, DI Leder Kvoter klæder ikke kvinder Kvoter er noget, vi taler om i forbindelse med fisk og mælk. Men det giver ingen mening, når vi taler om kvinder. Det har altid været min klare overbevisning. Nu har jeg fået opbakning fra danskerne i diskussionen om kvinder på lederposter og i bestyrelser. Dagbladet Politiken og TV2 har fået Megafon til at teste danskernes holdning. Og den er ikke til at tage fejl af. Hele 65 pct. vil ikke have kvoter for kvinder i bestyrelser i erhvervslivet. Kun 23 pct. mener, det er en god idé. Uanset alder, uddannelsesmæssig baggrund eller politisk ståsted siger danskerne nej til kvoter. Jeg hører ofte argumentet, at kvoterne virker i Norge. Det er da ikke overraskende nordmænd er lovlydige folk. Men det er udansk. Og hvad er det egentlig, der virker for nordmændene? Kvoterne øger andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Ja tak, men gavner det overhovedet virksomhederne? Og hvem siger, at det giver kvinder mere mod på ledelse? En ny norsk undersøgelse viser, at de virksomheder, der ikke er underlagt loven om kvoter, har flere kvindelige topledere end de virksomheder, der er underlagt loven. Så kvoter i sig selv kan ikke være den eneste eller rigtige vej til en mere mangfoldig ledelse. 70 virksomheder deltager i erhvervsfremstødet til Vietnam i næste uge. Landet har en af verdens højeste vækstrater. Virksomhederne er vilde med Vietnam. Landet er i perioden november genstand for det største danske erhvervsfremstød nogensinde. 70 danske virksomheder deltager. Ifølge konsulent Karl Malling Grannov, DI, skyldes interessen bl.a. landets stærke vækst. Vietnam har en af verdens højeste vækstrater. De seneste 15 år har vækstraterne således ligget på et sted mellem seks og otte pct. om året - 6,2 pct. i Vietnam er derfor også godt rustet til yderligere vækst, når krisen vender. Samhandelen mellem Danmark og Vietnam nåede sit hidtil højeste niveau i 2008, hvor den danske eksport udgjorde 952 mio. kr. og importen mio. kr. Direktør Bolette Christensen Virksomhederne står over for en stor udfordring med at tiltrække og fastholde talenter til ledelse. Vi hører fra vores medlemmer, at flere unge ikke har lyst til at være ledere. Det er en udfordring, specielt hvis det er talentfulde unge, der ikke har ambitioner om ledelse. Hertil kommer, at der i de kommende år vil være en stor afgang fra arbejdsmarkedet. Det betyder, at mangfoldighed også i ledelse er vigtigere end nogensinde før. Men det er alt for ensidigt kun at fokusere på kvinderne i jagten på større mangfoldighed. Det, virksomhederne har brug for, er de bedste til jobbet uanset køn, alder, personlighed, etnisk oprindelse, seksuel orientering osv. Kvinder skal ikke være ledere på grund af deres køn. Det er ydmygende for kvinderne. En kvinde skal udpeges til leder, når hun er den bedste kandidat. Rekordstort fremstød til Vietnam Ved Vietnamese-Danish Business Forum i Industriens Hus i september mødtes adm. direktør Hans Skov Christensen, DI, og formand Jesper Møller, DI, med den vietnamesiske premierminister Nguyen Tan Dung. Nu er det danskernes tur til at drage mod Vietnam. // Hans Søndergård DI s formand Jesper Møller leder DI s delegation af virksomheder, der besøger Vietnam. Erhvervsfremstødet er Kvinder skal ikke udpeges til leder på grund af deres køn. Det er ydmygende for kvinderne. samtidig en del af det officielle statsbesøg med det danske kongehus i spidsen. /fgb Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion. W di.dk/opinion/klummen di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: redaktion@di.dk di.dk DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, Lars Ole Løcke, René Madsen. Layout: Belle Djerberg Træholt. redaktion@di.dk 42 numre årligt, bestilles hos DI, Tina Bach, tiba@di.dk, tlf.: DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 23. oktober Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 26. oktober 2009 DI Business 3 Vi har fokuseret på én bestemt niche, og det har vist sig at være en god strategi. Lars Jagd Cleantech-virksomheder efterlyser bedre rammer Bedre finansieringsmuligheder, øget national efterspørgsel samt bedre sammenhæng mellem offentlig regulering og tilskudssystemer. Det skal ifølge 373 cleantech-virksomheder i Danmark skabe mere vækst i sektoren. Søren Falck srfk@di.dk Et vigtigt bidrag til løsningen af de globale klimaudfordringer og vores nationale vækstproblemer kan meget vel være et massivt fokus på cleantech og de virksomheder, der producerer og udvikler cleantech-løsninger. Det viser en ny, omfattende undersøgelse af den danske cleantech-sektor, som Energistyrelsen og DI Energibranchen har fået udarbejdet af Brøndum & Fliess A/S. Rapporten understøtter vores ønske om en styrket indsats i forhold til rammerne for cleantech-virksomhederne. Der er behov for bedre finansieringsmuligheder, og virksomhederne efterspørger en sammenhængende offentlig støtte og national opbakning, så de kan fremvise deres cleantech-løsninger for internationale kunder på dansk grund, siger bran- chedirektør Anders Stouge, DI Energibranchen. Internationalt anser man cleantech-produkter som et vigtigt grundlag for fremtidig økonomisk vækst, og derfor er det et hovedområde, når Danmark skal adressere sine vækstudfordringer. Først og fremmest skal vækstmulighederne sikres for den række af cleantech-virksomheder, der allerede nu har etableret sig i Danmark. Det vil også skabe grobund for at tiltrække endnu flere cleantech-virksomheder til at etablere sig på dansk jord, fremgår det af rapporten. Kvalitet og innovation i fokus Rapporten viser, at det vigtigste strategiske mål for virksomhederne er at skabe et unikt brand eller unikke produkter. Det er et erhvervssegment, der i høj grad fokuserer på kvalitet og innovation snarere end på pris og omkostningsniveau. Det gælder også for Stirling DK, som er verdens største producent af små biomassebaserede kraftvarmeanlæg, der omdanner f.eks. træflis og halm til CO 2 -neutral energi. Energibranchen er stor, og man skal passe på ikke at sprede sig for meget. Vi har fokuseret på én bestemt niche, og det har vist sig at være en god strategi for os. Men vores succes er jo ikke noget, der er kommet ud af ingenting. Vi har de sidste 20 år fokuseret benhårdt på innovation og det betyder, at vi i dag har en helt unik teknologi indenfor vores område, siger Lars Jagd, direktør i Stirling DK. Lars Jagd nikker genkendende til de vækstbarrierer rapporten fremhæver. Stirling DK har finansieringen i orden, men det vil generelt gøre Cleantech-virksomheder vil have bedre muligheder for at vise deres løsninger frem på dansk grund. //Scanpix det nemmere for cleantech-virksomheder i Danmark, hvis den nationale opbakning bliver mere udtalt. Det kunne f.eks. være i form af bedre hjemmemarkedsvilkår til modning af produkterne. Dem gør stort set alle andre EU-lande mere brug af, end man gør i Danmark. På den måde kan man sikre det første eksistensgrundlag for nystartede cleantech-virksomheder og give dem mulighed for at starte op med en vis national produktion inden de bevæger sig ud på det globale marked. Det vil skabe et bedre fundament for den efterfølgende eksport. Patenter sikrer ny klimateknologi sætning til en stærk IPR-beskyttelse. Tværtimod er de hinandens forudsætninger, fortæller branchedirektør Anders Stouge, DI Energibranchen. Han peger på, at den private sektor i dag står for 2/3 af investeringerne i forskning og udvikling på energi- og klimaområdet. Men, hvis der ikke er en effektiv IPR-beskyttelse til at garantere, at virksomhederne kan høste fordelene af deres innovationsindsats, mister de incitamentet til at investere i ny teknologi. Så bliver der ikke nogen ny og forbedret teknologi at overføre, tilføjer Anders Stouge. Klimateknologi skal spredes. Men det vil gå ud over udviklingen af ny teknologi, hvis en global klimaaftale udhuler virksomhedernes patentrettigheder. Per Geckler Møller pgm@di.dk Udviklingen af nye, klimavenlige teknologier kræver en effektiv beskyttelse af virksomhedernes patenter og Alstom Power Systems, som er førende specialister inden for energiproduktion og transport, følger drøftelserne om IPR-beskyttelse tæt. //Colourbox intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR). Det er budskabet fra DI og erhvervsorganisationer fra Australien, Brasilien, Canada, EU, Indien, Japan, Kenya og USA. En fælles erklæring kommer, efter at en række udviklingslande har rejst krav om gratis teknologi som led i forhandlingerne om en global klimaaftale. Spredningen og udviklingen af klimavenlige teknologier står ikke i mod- Krav til innovation Alstom er blandt de virksomheder, som følger klimaforhandlingerne og drøftelserne om IPR-beskyttelse tæt. Hvis vi får en global klimaaftale med ambitiøse reduktionsmål, vil det stille store krav til udviklingen af ny klimateknologi. Den teknologi, vi har i dag, rækker ikke i Men det er afgørende for os, at vi fortsat kan have tiltro til, at det kan betale sig for os at investere i forskning og udvikling, fortæller Alstoms klima- og energipolitiske rådgiver Sarah Eastabrook. Hun peger på, at barriererne for spredning af energiteknologi til udviklingslandene ikke er IPR men først og fremmest markedsbarrierer og manglende infrastruktur.

4 4 Dansk eksport af viden og service er steget kraftigt Danske virksomheder er i stigende grad begyndt at fokusere på eksporten af ekspertviden. //MT Højgaard Vækst i viden Eksporten af videnbaserede tjenester skyder markant i vejret og den udvikling vil fortsætte. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk I løbet af de senere år er eksporten af tjenesteydelser steget markant. I 2008 købte udlandet for 35 mia. kr. danskproducerede tjenesteydelser. Og alene i løbet af de seneste tre år er der sket en stigning på 13 mia. kr. Det betyder, at eksporten af udviklings- og ingeniørtjenester, arkitektydelser og andre vidensbaserede tjenester er steget med 60 pct. Cheføkonom Klaus Rasmussen, DI, har fulgt udviklingen. Vi ser en klar tendens til, at især rådgivningstjenester og tekniske tjenester i stadig højere grad bliver handlet internationalt. Både eksporten og importen af disse tjenester viser klart højere vækst, end vi ser på de fleste andre områder, siger han. Specialisering mellem lande Konkurrencen på det internationale marked er styrket, og det høje lønniveau i Danmark betyder bl.a., at flere danske virksomheder bliver nødt til at tænke i andre baner. Rådgivningsvirksomheden COWI A/S har i flere årtier eksporteret ekspertviden. Men for stadig at være en stærk spiller på området, valgte virksomheden for fire år siden at sadle om ved at opstarte regioner i Skandinavien, Østeuropa, Afrika og Den Arabiske Golf. I disse regioner ansatte COWI A/S lokalkendte medarbejdere, og direktør Lars-Peter Søbye mener, at denne strukturændring er en væsentlig grund til virksomhedens stigende eksport. Specialiseringen af tjenesteydelser vil fortsætte i takt med den stigende internationale konkurrence. Klaus Ramsussen Vi har valgt at fokusere vores virksomhedsstrategi således, at vi kan gøre os gældende i langt flere projekter i verden end tidligere. I de regioner, vi satser på, skaffer vores medarbejdere virksomheden opgaver, der kræver den ekspertviden, vi sidder med i bl.a. Danmark. Hermed gør vi os gældende både lokalt og internationalt, og det gør vores markedsplatform meget større. Og det giver langt flere kunder, fortæller han. Klaus Rasmussen forudser, at den stigende eksport af viden fortsætter. Det tyder på, at specialiseringen af tjenesteydelser vil fortsætte i takt med den stigende internationale konkurrence. Der vil derfor ske en stigende specialisering mellem landene, siger han. 75 mio. kr. retur til virksomheder Energi CO 2 -kvoteomfattede virksomheder kan se frem til at få 75 mio. kr. retur. Penge de har betalt for meget i CO 2 -afgifter siden Der er udsigt til en tidlig julegave i år for landets kvoteomfattede virksomheder. Skatteminister Kristian Jensen (V) forventes inden længe at fremsætte et lovforslag, som vil betyde, at CO 2 -kvoteomfattede virksomheder får i alt 75 mio. kr. tilbage. Pengene er en tilbagebetaling af de CO 2 - afgifter, som virksomhederne har betalt fra 2005 til Det sker efter, at EU Kommissionen i sommer godkendte, at Danmark godt delvist må fritage kvotebelagte virksomheder for CO 2 -afgiften fra 2005 til I første omgang havde ministeriet ellers udlagt afgørelsen, som at der ikke kunne ske nogen fritagelse. Men efter en henvendelse fra DI anerkender ministeriet nu, at afgørelsen åbner mulighed for at betale en del af CO 2 -afgifterne tilbage. Det mødes med tilfredshed i DI. Havde skatteministeriet holdt fast i sin fortolkning, havde virksomhederne mistet 150 millioner kroner. Nu bliver det kun det halve Derfor er vi tilfredse med, at skatteministeren nu inden for afgørelsens rammer vil tilbagebetale CO 2 -afgifterne, siger direktør Tine Roed, DI. Med lovforslaget er det desuden slået fast, at virksomhederne bliver helt fritaget fra CO 2 -afgiften fra /rema VISION 2015 FØDEVAREBRANCHEN I FRONT Kom til årsdag i DI Fødevarer Torsdag den 5. november 2009 i Industriens Hus DI Fødevarer fejrer 10 års jubilæum med en visionær rejse til 2015 Vi sætter fokus på, hvordan vækstscenariet kan se ud, for at fødevarebranchen bevæger sig sikkert frem mod Mød bl.a. fødevareminister Eva Kjer Hansen og globaliseringskorrespondent John Parker fra The Economist. > Tilmelding senest torsdag den 29. oktober 2009 til Susanne Bruun Sørensen, sbs@di.dk eller telefon: Det er gratis at deltage. > Læs mere og giv allerede nu dine input til fødevarebranchen på foedevarer.di.dk.

5 5 MOLANDER.DK Kan du se værdien... af én integreret stål- og teknikpartner? Som Danmarks største stål- og teknikgrossist tilbyder vi dig landets mest omfattende sortiment inden for stål, rustfrit stål, metalbearbejdende maskiner, el-teknik, industriautomation, tele- og datakommunikation, vvs samt værktøj og tekniske artikler. Det sikrer dig, at du kan få alt det, du skal bruge, ét og samme sted. I tilgift får du høj leveringssikkerhed, intelligent logistik, branchens bedste e-businessløsning og teknisk og kommerciel support, der kan spare dig for både tid, penge og besvær. Kan du se værdien? KOM VIDERE PÅ W.LEMU.DK/KOMPETENCER V V S E L - T E K N I K V V T S T Å L

6 6 Tema: På universitet i Kina Forpost i Østen kobler Danmark på fremtiden Planerne om et dansk-kinesisk universitet er ikke bare et formelt samarbejde. Det er en langsigtet investering i et meget forskningsivrigt Kina. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk 100 forskere, 300 studerende og 75 ph.d.-studerende vil om fire-fem år have deres daglige gang i et nyt, perspektivrigt dansk-kinesisk universitetscenter nord for den kinesiske hovedstad Beijing. Finansieringen er på plads og betyder, at Industriens Fond stiller med en garanti på 80 mio. kr., så planerne kan realiseres. Pengene går til opførelsen af bygningen, der skal stå færdig i , mens udgifterne til den daglige drift på 100 mio. kr. om året deles af de danske og de kinesiske myndigheder. Men selv om universitetscentret er i planlægningsfasen, så er der ikke mange, der er i tvivl om, at et samarbejde mellem de otte danske universiteter og Graduate School of the Chinese Academy of Science et af verdens bedste universiteter på det tekniske område vil være en fordel for danske virksomheder. Samarbejdet er en del af den danske regerings Kina-strategi, og selv om enkelte har dryppet lidt malurt i bægeret, så er forventningerne til samarbejdet store. Det gælder både blandt virksomheder og i universitetsverdenen. Et større perspektiv Forventningerne går blandt andet på, at danske virksomheder vil få langt lettere ved at rekruttere højtuddannet kinesisk arbejdskraft og lettere adgang til kinesiske talenter. Det gælder ikke mindst for de omkring 350 danske virksomheder, der er til stede i Kina. Desuden vil mange kinesiske forskere indgå i et dansk forskningsmiljø og omvendt, og samarbejdet vil betyde flere kinesiske medarbejde- Danske studerende og virksomheder får også gavn af det nye universitet i Kina. // Søren Kjeldgaard/AU-Foto re i danske virksomheder, som har stiftet bekendtskab med danske undervisningsformer og dansk virksomhedskultur, allerede inden de sætter benene i en dansk virksomhed. Det er alt sammen åbenlyse og håndgribelige fordele, men i virkeligheden skal universitetscentret ses i et langt større perspektiv, vurderer Kristian Thorn, der er international chef ved Aarhus Universitet. De seneste 10 år er forskningsinvesteringerne vokset med omkring 20 pct. om året i Kina. Og Kina er i dag det land i verden, der investerer næstmest i forskning og udvikling. Derfor er det selvfølgelig vigtigt for Danmark og dansk erhvervsliv, at vi bliver koblet på udviklingen i Kina, siger han. Vores egne udfordringer i Danmark viser jo også, at det er kloge hoveder, vi skal leve af. Kristian Thorn Han kalder samarbejdet en investering i fremtiden ud fra en forventning om, at de ambitiøse kinesere fortsætter udviklingen, og at Kina dermed bliver en meget, meget vigtig spiller. Lige nu har vi en fantastisk mulighed for at arbejde sammen med en af de aller stærkeste aktører og skabe et vidtgående og dybt partnerskab. Om 20 år er det ikke sikkert, at vi har lige så gode muligheder for at etablere samarbejdsrelationer, siger Kristian Thorn. Vigtigt for kineserne Samme vurdering giver professor Kjeld Erik Brødsgaard, der leder Asian Research Centre ved CBS. Kina er nu så attraktiv en partner, at alle de bedste universiteter i dag bejler til kineserne. Men ikke mange har et samarbejde af den størrelse, som Danmark har kastet sig ud i. Og det vil der blive lagt mærke til hos kineserne. Der er der ingen tvivl om. Det er bestemt en satsning, der vil blive bemærket, og det vil knytte Danmark og Kina tættere sammen på dette område, siger han. Kjeld Erik Brødsgaard peger desuden på, at det sender et vigtigt signal til kineserne: At Danmark kan og vil være en del af den udvikling, der finder sted i Kina i disse år. Netop derfor skal satsningen også ses i et strategisk perspektiv, der vil give pote på den lange bane. Samarbejdet er den største satsning fra dansk side på forsknings- og uddannelsesområdet i udlandet nogensinde. Og det markerer også et skifte i den måde som man i Danmark tænker uddannelse på. Kristian Thorn fra Aarhus Universitet er ikke bleg for at kalde det en mindre revolution, at vi i Danmark nu har den holdning, at hele verden ikke skal komme til Danmark, men at vi opfatter globalisering som noget, vi også skal være aktive i. Vores egne udfordringer i Danmark viser jo også, at det er kloge hoveder, vi skal leve af. Og derfor er det vigtigt at investere i uddannelse nu for at få et afkast. Og vi ser universitetscentret i Kina som den rette investering for Danmark, siger Kristian Thorn. 300 studerende, 75 ph.d.-studerende og 100 forskere skal om fire-fem udgøre et nyt d Fond: Vigtigt for d Industriens Fond har spyttet 80 mio. kr. i kassen, så danske forskere og studerende kan få tag over hovedet nord for Beijing. Det styrker nemlig danske virksomheders konkurrenceevne. Der er ingen tvivl om, at et dansk-kinesisk universitet i Kina vil være en fordel for dansk erhvervsliv, mener adm. direktør Mads Lebech, Industriens Fond. Derfor har fonden valgt at engagere sig i et 80 mio. kr. dyrt byggeri nord for Beijing tusindvis af kilometer fra Danmark. Kina har lige så mange universitetsstuderende som hele EU tilsammen. Kineserne investerer massivt i forskning og uddannelse, og her er det vigtigt for dansk erhvervsliv at være med, siger han. Ifølge Mads Lebech vil samarbejdet gavne både virksomheder i Danmark og danske virksomheder i Kina. Medarbejdere med et større kendskab til Kina og kinesisk kultur vil være en fordel. I Kina

7 26. oktober 2009 DI Business 7 ansk-kinesisk universitet nord for Kinas hovedstad Beijing. //Polfoto ansk erhvervsliv er der på visse områder stigningstakter i forskningsbevillingerne på op mod 20 pct. årligt, og det er det, dansk erhvervsliv skal med ind i og have del i. Fonden har garanteret for byggeriet, så der er penge til at opføre bygninger til de omkring 100 forskere, 75 ph.d. studerende og 300 studerende, hvoraf halvdelen vil være danskere. Huset vil få navnet Industriens Fonds Hus, men Mads Lebech vil gerne opfordre andre til at engagere sig økonomisk i samarbejdet, men også med at fremvise dansk teknologi i bygningen. Ikke alene på grund af pengene, men fordi det er vigtigt med et bredt dansk engagement i projektet. Vi tror, det er vigtigt i forhold til samarbejdet med Kina og de kinesiske myndigheder, at vi her viser, at dansk erhvervsliv i bred forstand viser en interesse for kinesisk uddannelsesog undervisningsmiljø, siger han. /jefe Om GUCAS Det kommende dansk-kinesiske universitet vil samarbejde med GU- CAS, Graduate University of the Chinese Academy of Sciences nye studenter bliver hvert år indskrevet på en af GUCAS fire afdelinger i Beijing eller en af afdelingerne i fem andre kinesiske byer. Der er flere end studerende tilknyttet universitetet heraf er flere end halvdelen ph.d.-studerende. DI: En fantastisk mulighed Det kommende universitet i Kina er et banebrydende initiativ, der vil styrke dansk-kinesisk forskning og give danske virksomheder unikke muligheder. En af styrkerne ved det dansk-kinesiske universitet i Kina er, at det er tænkt som et ligeværdigt samarbejde mellem de bedste og fremmeste forskningsmiljøer fra Danmark og Kina. Det mener direktør Lars B. Goldschmidt, DI. Det tror vi vil være afgørende for projektets succes. Og i det lys er det kinesiske universitet GU- CAS en yderst velvalgt partner. Samarbejdet vil skabe en række fantastiske, nye muligheder for danske virksomheder i Kina, mener han. For ikke alene giver samarbejdet et udbytte på forskningsområdet. Byggeriet vil formentlig helt konkret gøre brug af en række danske teknologiske løsninger, så der bliver tale om et energirigtigt og miljøvenligt byggeri. Bygningen kan blive et vartegn for danske miljø- og energiteknologier. Vi ser frem til at støtte op om det arbejde, der nu skal gøres for at både dansk erhvervsliv og dansk forskning kan få størst muligt udbytte af dette spændende initiativ, siger Lars B. Goldschmidt. /jefe

8 8 Synlige handlinger siger mere om virksomheden, end alt det virksomheden skriver og siger. Virksomheden er en scene Interview Virksomhederne har travlt med at fortælle omverdenen om alt det, de kan. Men de glemmer sommetider, at de også skal kunne leve op til det. Det kræver professionel iscenesættelse, mener forfatter og skuespiller Torben Jetsmark. René Madsen Når togpendlerne endnu engang står og venter på et forsinket tog, bliver de skuffede. Ikke kun fordi toget endnu engang kommer for sent, men også fordi DSB i sine flotte reklamefilm har skabt nogle forventninger, som de ikke kan leve op til. Det er ikke kun i DSB, at der ikke er sammenhæng mellem det, man gør, og det man siger. Alt for mange virksomheder har travlt med at fortælle verden om sig selv, men de glemmer, at man også skal kunne leve op til det, man siger. Det mener forfatter og skuespiller Torben Jetsmark. Jeg vil ikke sige, at det handler om at skabe en god oplevelse for kunderne, men den forventning du har skabt, den skal kunne indfries. Hvis kunden ikke får indfriet sine forventninger, så begynder han at sige, hvad er det så, de heller ikke kan finde ud af, siger Torben Jetsmark. Han har som konsulent rådgivet virksomheder gennem 20 år, og han har netop udgivet bogen Theater In Business, hvor han introducerer begrebet virksomhedsdramaturgi. Det handler om at iscenesætte både virksomheden og sig selv som leder. Dyre tanker uden effekt Der er masser af topledere, som siger, at vi skal være troværdige og ikke iscenesætte os selv. Og så piller jeg lidt i det, og så må de indrømme, at de iscenesætter sig selv. De tænker det bare ikke som iscenesættelse. Og det, jeg så siger til dem, er, så gør det dog professionelt, siger Torben Jetsmark. Det er vigtigt, fordi adfærden og de synlige handlinger siger mere om virksomheden, end alt det virksomheden skriver og siger, mener han. Det er handlinger, som siger, hvad det er, vi står for. I mange rigtige store virksomheder har man tænkt dyre tanker oppe i toppen. Men der kommer ikke meget ud af de dyre tanker, fordi ingen har tænkt på, hvordan de oversætter det til handlinger hos medarbejderne, siger Torben Jetsmark. Virksomhederne har ganske vist udstyret medarbejderne med virksomhedsværdier. Men ofte er det, hvad Torben Jetsmark betegner som skueværdier, der er så ukonkrete og ligegyldige, at medarbejderne ikke kan huske dem. Kerneværdier skal være på rygraden Gang på gang kan medarbejderne læse i avisen, hvad det er, virksomheden står for, og så tænker de, gud står vi for det. Man træner ikke, hvordan man vil have medarbejderne til at agere. Man spørger bare; har I forstået det. Ja, siger de så, og så gør de, som de plejer, for noget af det sværeste er at bryde gamle vaner, siger han. Ifølge ham så kan dårlige vaner ikke smides ud af hoveddøren. De skal i stedet listes ned af bagtrappen, som han udtrykker det. Men det kræver træning, træning og træning. Og det er her, at erhvervslivet kan lære noget af teaterverdenen. Vi skuespillere improviserer altid en lille bitte smule, når vi står på scenen, men det er småting. Hvis vi improviserer uden at have lagt tingene fast, så bliver det noget rod. Det samme gælder medarbejderne i virksomheden. De skal have kerneværdierne på rygraden. De skal ikke begynde at tænke, hvad ville chefen nu gøre i det her tilfælde, siger Torben Jetsmark. ««Virksomheden er en scene, og så skal der icenesættes, mener Torben Jetsmark, der har skrevet bogen Theater In Business. Nyt praktisk og inspirerende træningsforløb Den kompetente leder inspiration og træning T:

9 9 Copenhagen Business School extends its warm congratulations to the 2009 graduates of the Executive MBA and Flexible Executive MBA Programs The CBS Executive MBA Program has been designed to enhance your general management competencies and leadership skills. Delivered on a part-time basis, this program combines state-of-the-art theory with practical experience. Highpotential executives are transformed into well-rounded and capable world-class leaders at Scandinavia s leading business school. Are you ready to make the leap? The next Executive MBA Class starts in January 2010 (a 22 month program). The next Flexible Executive MBA Class starts in September 2010 (a month program). Next information meeting on Tuesday 3 November 2009, 17:00-19:00, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. For more information, please contact Admissions Manager Anni Vagner by phone or send an to av.mba@cbs.dk E x e c u t i v e M B A CBS Executive MBA is accredited by Oxana Albana, Partner, AlfaCom Group Lotte Eiskjær Andersen, Marketing Manager, Steen & Strøm Denmark Ivan Andersen, International Controller, Rockwool International A/S Søren T. Andresen, Senior Vice President, Nordea Morten Backhausen, CEO, Dansk Golf Union André Bakke, Section Manager, Dansk Byggeri Ulla Bresling, Sales Consulting Director, Oracle Denmark Jamal R. Butt, Communication Manager, World Diabetes Foundation Peter Steen Christensen, Partner, Head of European Activities, Alhambra Trust Services Hanne Danielsen, CEO, Story Farm Aristide Jean Debié, Partner Sales Director - Defense and Aeronautics, Aage Christensen A/S Susanne Arnholtz Docherty, Kultur- og Fritidschef, Slagelse Kommune Michael Gall, Senior Software Development Engineer, Microsoft Development Center Helle Havvig Gammelgaard, Director, Head of Product Control Fixed Income, Nordea Capital Markets Products Thomas Gilberg, Director, Business Development, Nycomed Danmark Troy Granger, ALK-Abello Jørgen Gorm Hansen Lars Siggaard Hansen, Audit Partner, Deloitte Morten Hesseldahl, CEO, Director, Dagbladet Information Ambro Iannone, CFO, Benetton for Denmark & Sweden Mads Jakobsen, Director, YouSee Ulrik Johannessen, Head of Wealth Management, Handelsbanken Akash Yashavant Joshi, Product Manager, Vestas Asia Pacific A/S Jesper Nøhr Kjærsig, CEO, Nohr-Con Jørgen Hald Kristensen, Director, Production, Vestas Wind Systems A/S Mikael Kristensen, Owner / CEO, Misukri ApS Ulrik Lendager, Managing Director, ABB A/S Shaun MacEachern, Associate Director, Int. Planning and Development, Biogen Idec International GmbH Tatiana Manzon, Business Developer, Wind Development and Construction, Dong Energy A/S Esben Meier, Category Group Manager, Coop Danmark Lars Melvang, Manager, Atradius Henrik Mogensen, Regional Controlling Manager, SCA AB Rikke Moseholm, Client Service Director, Bark Copenhagen Signe Nicolaisen Hørning, Managing Director, Oxford Aviation Academy Denmark A/S Henrik Nielsen, Sales & Marketing Director, Primagaz DanmarkA/S Mikkel Nielsen, Associate Director, Novo Nordisk A/S Necim Ourabah, Sales Manager, FLSmidth A/S Ash Patel, Associate Director, Int. Logistics, Biogen Idec International GmbH Kenneth Ditlev Pedersen Sales and Marketing Director, Targus EMEA Jesper Petersen, Martin Pronk, Manager Software Architecture, Ementor DanmarkA/S Sigrun Richter, Human Resource Manager, Samskip A/S Esa Rissa, Supply Line Manager, Nokia Jesper Schleimann, Director, SAS Institute René Schou, Global Product Manager, Danisco A/S Jakob Sevel, Lawyer, Bruun & Hjejle Advokatfirma Rikke Skibye-Lotz, Head of Treasury Operations, Nykredit Jannik Skou, Partner, Thomsen Trampedach GmbH Karsten Skov, Head of Department - Resource Management, Siemens Wind Power - Service René Steffensen, Executive Director, Copenhagen Business School John Svendsen, General Manager, Tarpaper Recycling ApS Brian F. Sørensen, Senior Project Manager, Nordea Jan Holte Teller, Director, Carl Ras A/S Per Tretow-Loof, Managing Director, Danske Pensionsrådgivere A/S Jesper Urban, Managing Consultant, Omada A/S Joakim Crone Valentiner, First Vice President, Nykredit Bank A/S Hans Okholm Vejrup, Director, Project Playitas, Kuoni Scandinavia A/S Neel Mark Wraae, Administration Manager, AlerisÆldreservicesA/S Thomas Aakjer, Senior Manager Design, Vitesse Semiconductor

10 10!!... Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. Køreplan for OK-2010 Mere computer mindre strøm Compute more Comsume less er sloganet fra Dell A/S til Bright Green-udstillingen til december. It-branchen viser også veje til at reducere CO 2 -udslippet. En stærk it-infrastruktur, der rækker lige fra datacenter til slutbrugerens pc kan give besparelser på strømforbrug, men også besparelser til transport af medarbejdere. Computervirksomheden Dell tilbyder også at optimere virksomhedens datakraft med mindre brug af hardware. Københavns Kommune er ifølge Dell et godt eksempel på en organisation, der har tænkt klima ind i deres IT. Sidste år skiftede Københavns Kommune 638 gamle servere ud med 32 nye og en såkaldt virtualiseringsløsning. Den betyder en reduktion i CO 2 -udledningen på ton over de næste fem år, hvilket er en vurderet reduktion på omkring 75 pct. sammenlignet med den gamle løsning. Computerkraft og minimeret strømforbrug, er nogle af elementerne i det tema, som Dell liner op til Bright Green-udstillingen december i Forum under titlen. Compute more Comsume less. Bright Green har skabt en platform til et helt centralt budskab, nemlig at der allerede eksisterer mange teknologier, produkter og løsninger, som kan understøtte indsatsen for fremtidens klima. For Dell er vores grundlæggende indfaldsvinkel selvfølgelig, at mens IT er en del af problemstillingen, er det også en del af løsningen på de klimaudfordringer, vi står overfor, forklarer adm. direktør Stig Jørgensen, Dell. Produktet er en ting, og kan føre til markante besparelser i strømforbruget og CO 2 -udslippet, men lige så vigtigt er brugen af udstyret. Stig Jørgensen peger i denne forbindelse bl.a. på brug af hjemmearbejdspladser og videokonferencer. /gth brightgreen.dk Overenskomster inden for industriens område tilstræbes afsluttet inden 12. februar DI og CO-industri har aftalt forberedelserne af de kommende overenskomst-forhandlinger på industriens område. Parterne vil senere i år indlede drøftelser med henblik på egentlige overenskomstforhandlinger efter nytår. DI og modparten CO-industri stræber mod at gøre overenskomstforhandlingerne færdige tids nok til, at en opsigelse af overenskomsterne ikke bliver nødvendig. Skulle det blive nødvendigt at opsige overenskomsterne, er det aftalt, at samtlige overenskomster bliver betragtet som rettidigt opsagt af overenskomstparterne, hvis opsigelsen er modparten i hænde senest 12. februar 2010 Navne Carsten Bjerg 50 år Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos A/S, fylder 50 år 12. november Carsten Bjerg har været medlem af DI s hovedbestyrelse samt forretningsudvalg siden september Carsten Bjerg er desuden formand for DI s Udvalg for Erhvervspolitik, med mindre andet aftales. Parterne er også enige om, at eventuelle konfliktvarsler ikke fremsendes uden en forudgående drøftelse. De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem DI og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster gælder direkte for omkring virksomheder og omfatter ca medarbejdere. Forhandlingerne mellem de to organisationer føres af adm. direktør Hans Skov Christensen og viceadm. direktør Kim Graugaard, DI, og af CO-industris formand, forbundsformand Thorkild E. Jensen og COindustris næstformand, gruppeformand Børge Frederiksen. næstformand i bestyrelsen for Provinsindustriens Arbejdsgiverforening og ambassadør for kvinder i ledelse. Reception 20. november 2009 kl på Grundfos, Bjerringbro. Jesper Z. Kock 50 år Chefkonsulent Jesper Z. Kock, DI, fylder 50 år 11. november Jesper Z. Kock er uddannet svine- og kreaturslagter i 1980 og arbejdsstudietekniker i Han var i perioden konsulent i Slagteriernes Forskningsinstitut, fra arbejdede han som arbejdsstudie- og lønningschef i Slagteriregion Syd og i årene var han Hvilke nye it-indbrud afløser spam, spyware og phishing? Få it-sikkerhed i din inbox hver måned og hold dig ajour. It-sikkerhed giver dig: > Overblik over it-trusler og tekniske løsninger > Konkrete vejledninger til håndtering af sikkerhedsudfordringer > Viden om den politiske udvikling på sikkerhedsområdet Tilmeld dig i dag: di.dk/it-sikkerhed Det er gratis. Det er kvalificeret. Det er uafhængigt.

11 26. oktober 2009 DI Business 11 konsulent hos Slagteriernes Arbejdsgiverforening. Jesper Z. Kock har siden 2002 været chefkonsulent i Overenskomst og ansættelsesret i DI med arbejdsopgaver på slagteri- og fødevareområdet. Noter REACH og tidsfristerne 1. december 2009 er deadline for opsamling af informationer om anvendelsen af de stoffer, der efterfølgende skal registreres senest 1. december DI inviterer i den forbindelse til workshop 4. november, hvor man bl.a. kan få svar på, hvordan opsamlingen af informationer bedst foregår. > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Vibeke Plambeck, vip@di.dk eller tlf.: di.dk/virksomhed/miljoe/reach Kom til COP15 Copenhagen Business Day Hvis virksomheden vil sikre sig en plads til Copenhagen Business Day 11. december 2009 under klimatopmødet, er det nu, man skal registrere interessen. World Business Council for Sustainable Development og International Chamber of Commerce arrangerer dagen. Og i år gøres det i samarbejde med DI under titlen; Business Leading Action. Man vil møde topchefer fra dansk og internationalt erhvervsliv, herunder bl.a. topchefer fra Unilever, Duke Energy og Coca Cola. Fokus på dagen er de strategier, erhvervslivet ser for CO 2 reduktioner på kort (2012), mellemlangt (2020) og langt sigt (2050). Deltagerne skal også debattere emner som business leadership og effektive partnerskaber på vejen mod en CO 2 fri fremtid. Konferencen holdes i Industriens Hus. > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Berit Frederiksen, bef@di.dk eller tlf.: di.dk/marked/markeder wbcsd.org Cafébesøg om udviklingspolitik Regeringen vil udarbejde en ny strategi for dansk udviklingssamarbejde. Udenrigsministeriet inviterer derfor til udviklingscafé i efteråret 2009, hvor strategien skal diskuteres. Synspunkter og forslag fra cafébesøgene noteres ned, så de kan munde ud i et idékatalog til inspiration for udarbejdelsen af den nye strategi. Interesserede, der ikke kan deltage, er velkomne til at melde deres synspunkter til Marie Gad. Caféarrangementerne er; 12. november og 9. december. > > Flere oplysninger hos konsulent Marie Gad, msh@di.dk eller tlf.: di.dk/marked/markeder um.dk/da Staten sparer energi Regeringen har besluttet, at statens energiforbrug skal reduceres med mindst 10 pct. i 2011 i forhold til Med reduktionsmålet bliver der også oprettet en hjemmeside, der viser statens energiforbrug og energisparetiltag. Databasen vil både vise ministeriernes og institutionernes forbrug historisk og i vidt omfang også det løbende forbrug. Synligheden kan give bl.a. energirådgivere og energiselskaber et redskab til at målrette initiativer mod besparelser i det offentlige. Hjemmesiden bliver lanceret ved årsskiftet på > > Flere oplysninger hos konsulent Camilla Damsø Pedersen, cdp@ di.dk eller tlf.: di.dk/virksomhed/miljoe Kalender 30. oktober Mød Udlændingeservice Udlændingeservice holder Erhvervsforum i DI. Kom med forslag til bedre service. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Martin Steen Kabongo msn@di.dk di.dk/butik/arrangementer 3. november Fremtiden som underleverandør Underleverandørkonference om fremtidens efterspørgsel. Sted: Horsens Kontakt: E. Brix Jørgensen brj@di.dk di.dk/butik/arrangementer 5. november Tilbage på vækstsporet? DI Byggematerialer holder Årsdag Sted: DR Musikbyen, Kbh. Kontakt: Anne Windfeldt Trolle awt@di.dk bm.di.dk INVITERER TIL UDBUDSSEMINAR for ERhVERVSVIRkSoMhEDER Arbejder du med tilbud efter udbudsdirektivet eller tilbudsloven? Kom til udbudsseminar med Horten i København eller Aarhus og bliv opdateret på de seneste afgørelser inden for udbudsretten. Samtidig får du en række håndterbare redskaber til at deltage i udbud. Tirsdag den 27. oktober 2009 kl , København Torsdag den 5. november 2009 kl , Aarhus Læs mere og tilmeld dig direkte på horten.dk/arrangementer. horten er blandt landets førende advokatfirmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Vi vokser på en lang række områder og flytter i nyt domicil i hellerup pr. 16. november Horten Ved Stranden København K Tlf Fax info@horten.dk horten.dk

12 DI 1787 København K di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst DET VIGTIGE VALG FIH PARTNERS er det lokale alternativ til de globale investment banker. Vores mål er at yde den bedst tænkelige uvildige rådgivning baseret på vores partneres mangeårige globale erfaring. Vi er åbne, ærlige og langsigtede overfor vores klienter og ingen kan matche os i erfaring, service og tilgængelighed. I modsætning til vores konkurrenter sælger vi ikke fi nansielle produkter, men virker alene som rådgiver. FIH PARTNERS rådgiver internationalt om køb, salg og fusioner af virksomheder og etablering af joint ventures, og bistår bestyrelser med take-over defence rådgivning. Vi trives med vanskelige og udfordrende opgaver. Vi bistår ledelser med innovative strategier og fremskaffelse af alternative løsninger med henblik på at skabe merværdier og rådgiver om fremskaffelse og forhandling af lånevilkår og egenkapital. FIH PARTNERS har i 2008 medvirket i transaktioner til en samlet værdi på mere end 100 mia. kroner, og ifølge Mergermarket er vi i 2008 den førende nordisk baserede investeringsbank målt på værdi af gennemførte virksomhedshandler bliver på trods af den globale fi nansielle situation et travlt år med rådgivning til danske virksomheder med henblik på styrkelse af konkurrencesituationen igennem globale opkøb, frasalg af non-core aktiviteter, fusioner, defence rådgivning, krisestyring, kapitalfremskaffelse og fi nansielle rekonstruktioner. COPENHAGEN RE Asset swap mellem Sjælsø Gruppen og dets hovedaktionær omkring WTCC P/S og WTCC III P/S DKK 700 millioner Annonceret Rådgivning til Sjælsø Gruppen omkring refi nansieringen af gældsporteføljen DKK millioner September 2009 Rådgiver for DONG i forbindelse med købet af A2Sea DKK 700 millioner Juni 2009 Rådgiver for Altor Fund III i forbindelse med købet af Pulse Medtech (tidligere Sonion Hearing Instr. Components) fra Technitrol Inc. (US) Juni 2009 Rådgiver for Alm. Brand A/S i forbindelse med salget af A/S Det Kjøbenhavnske Reassurance-Compagni til Enstar Group Ltd.(BER) DKK 150 millioner Annonceret Maj 2009 Rådgiver for Arla Foods i forbindelse med salget af Corona til Constantia (AU) Marts 2009 Rådgiver for DONG Energy i forbindelse med købet af den polske on shore vindmøllepark, Karcino, fra én af Eurotrust s datterselskaber DKK 452 millioner Marts 2009 Rådgiver for Dyrup i forbindelse med salget af industriaktiviteter til fi nske Teknos Group Rådgiver for Kommune Holding i forbindelse med salget af KMD til EQT og ATP Rådgiver for Forstædernes Bank i forbindelse med offentligt købstilbud fra Nykredit Rådgiver for DSV i forbindelse med købet af ABX Logistics med hovedsæde i Brussels Rådgiver for Procuritas i forbindelse med salget af DISA til polske Mid Europa Partners Rådgiver for DSV Miljø i forbindelse med købet af svenske Östgötafrakt Rådgiver for DSV Miljø i forbindelse med købet af svenske LBC-Bolagen DKK 90 millioner April 2009 DKK millioner ekskl. ejendomme Marts 2009 DKK millioner Oktober 2008 DKK millioner Oktober 2008 September 2008 August 2008 Juni 2008 Rådgiver for Hedegaard A/S i forbindelse med offentligt købstilbud fra Dan Agro Holding Rådgiver for ejerne af Blücher i forbindelse med salget til Watts Water Technologies noteret på NYSE Fairness Opinion til ejerne af Danske Invest i forbindelse med salg til Danske Bank Rådgiver for DSV Miljø i forbindelse med købet af 3V Transport Rådgiver for Scottish & Newcastle i forbindelse med købstilbud fra Carlsberg Rådgiver for DSV i forbindelse med salget af 50% af norske Tollpost Globe til svenske Posten Rådgiver for Arla Foods i forbindelse med salget af svenske Medipharm til Chr. Hansen DKK 727 millioner Maj 2008 DKK 869 millioner Maj 2008 DKK 84 millioner Maj 2008 Maj 2008 DKK millioner April 2008 DKK 993 millioner Marts 2008 Januar 2008 Rådgiver for Arla Foods i forbindelse med salget af Delimo til franske Lactalis Januar 2008 Rådgiver for ejerne af Louis Poulsen Lighting i forbindelse med salget til italienske Targetti DKK millioner September 2007 Rådgiver for DONG i forbindelse med samarbejdsaftale med amerikanske Covanta Energy Corporation om irske Dublin Waste to Energy Limited September 2007 Rådgiver for FLSmidth & Co. i forbindelse med købet af canadiske GLV s mineral virksomhed DKK millioner August 2007 Rådgiver for DONG i forbindelse med salget af spanske ENERGI E2 Renovables Ibéricas til tyske E.ON AG DKK millioner August 2007 Rådgiver for ejerne af Wrist Group i forbindelse med salget til Altor Equity Partners August 2007 Rådgiver for Arla Foods i forbindelse med salget af Crispy Food til KOFF Juli 2007 Rådgiver for ejerne af Icopal i forbindelse med salget til Bahrain baserede Investcorp Rådgiver for FLSmidth & Co. i forbindelse med salget af schweiziske MAAG Gear til tyske RENK Rådgiver for bestyrelsen i TORM i forbindelse med købet af OMI Corporation Joint lead manager på placeringer af TORM s aktiepost i en accelereret bookbuilding Joint lead manager af fortegningsrets-emission for Bavarian Nordic Rådgiver for norske Gjensidige i forbindelse med købet af KommuneForsikring Rådgiver for Thrane & Thrane i forbindelse med købet af norske Nera Satcom DKK millioner Juli 2007 April 2007 DKK millioner April 2007 DKK millioner Marts 2007 DKK 465 millioner Marts 2007 DKK millioner Januar 2007 DKK 526 millioner Oktober 2006 Besøg hpartners.com for yderligere information eller kontakt en af vores to managing partners for en uforpligtende fortrolig samtale: Kim Bøttkjær Oscar Mosgaard