Danmark mangler investeringer

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges, bl.a. via flere investeringer fra udlandet. Men de seneste fire år har danske virksomheder investeret 1 mia. kr. mere i udlandet, end Danmark har modtaget fra udlandet. Lysten fra udlandet til at investere i Danmark er mindre end danske virksomheders appetit på at investere i udlandet. Beholdning af ud- og indgående FDI i Danmark Pct af BNP 6 Indgående 5 4 Udgående 3 UNCTAD

2 DI INDSIGT APRIL 1 SIDE 2 En del af forklaringen på den historiske forskel på investeringer ind i Danmark og ud af Danmark er, at der frem til finanskrisens begyndelse var mangel på arbejdskraft i Danmark. Der var især betydelig mangel på kvalificerede medarbejdere, og af den årsag var det ofte mere attraktivt at lægge nye investeringer i udlandet. Stigningen i danske investeringer i udlandet har dog til en vis grad været drevet af nogle enkeltstående større transaktioner, men kun i 28 kan Carlsbergs erhvervelse af Scottish & Newcastle forklare størstedelen af stigningen1. Få enkeltstående større transaktioner, men disse kan ikke forklare hele gabet Rammevilkår som verdens højeste skattetryk og et generelt højt omkostningsniveau har heller ikke fået Danmark til at fremstå som et attraktivt sted at investere. Trods dette er de indgående investeringer vokset frem til 29. At der kan være særlige danske forhold fremgår af, at det voksende gab mellem ind- og udgående investeringer ikke kan genfindes i EU-landene generelt, og heller ikke i samme omfang i vores nabolande. De udgående investeringer er løbet fra de indgående særligt i Danmark Ændring i pct.-point, Ændring udgående investeringer i procentpoint, Ændring indgående investeringer i procentpoint, UNCTAD -5-1 Storbritannien EU Sverige Tyskland Eurolandene Frankrig USA Danmark Produktiviteten lider under manglende investeringer Færre investeringer fra udlandet til Danmark vil på sigt betyde et lavere kapitalapparat i Danmark og dermed også lavere vækst i produktiviteten og i det danske velstandsniveau. 1 Af øvrige større transaktioner kan nævnes: 25, A.P. Møller Mærsk Gruppens opkøb af P&O Nedlloyd samt Kerr-McGee s olieaktiviteter i Nordsøen. 27, Danske Banks køb af finske Sampo Bank samt kapitaltilførsel til norske Fokus Invest.

3 DI INDSIGT APRIL 1 SIDE 3 Danmark har siden midten af 199 erne haft en svag produktivitetsudvikling set i historisk lys og i en international sammenligning. Det skyldes blandt andet, at investeringer bidrog væsentligt til den danske produktivitetsvækst frem til 199 erne. Men bidraget fra kapital har været meget beskedent siden 1993 bortset fra investeringer i IKT informations- og kommunikationsteknologi. Væksten på arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct. 5 Totalfaktorproduktivitet 4 Arbejdskraftkvalitet 3 Anden kapitalintensitet 2 1 It-kapitalintensitet Produktiviteten voksede med,7 pct. i gennemsnit om året fra 2 til 28. Havde produktivitetsvæksten været på niveau som gennemsnittet blandt eurolandene, kunne Danmarks BNP have været løftet med 58 mia. kr. i 28. Løftet i BNP kunne have været endnu større, hvis vi havde opnået samme produktivitetsvækst som vore nabolande Sverige og Tyskland. I Sverige er produktiviteten vokset med 1,9 pct. i gennemsnit om året fra 2 til 28. Hvis Danmark havde haft samme vækst i produktiviteten, kunne det danske BNP været 165 mia. kr. større. Det svarer til, at en almindelig dansk husstand kunne have haft 33. kr. mere til privat forbrug. Også forbrugsmulighederne i den offentlige sektor kunne have været langt gunstigere med en højere produktivitetsvækst. En gennemsnitlig produktivitetsvækst som den svenske i perioden 2 til 28 kunne give over 4 mia. kr. mere til skoler, ældrepleje, sundhed og andre velfærdsydelser. Danmarks Statistik Lav produktivitetsvækst i erne har kostet 165 mia. kr.

4 DI INDSIGT APRIL 1 SIDE 4 Sløj dansk produktivitet har kostet velstand Mia. kr. Anmærkning Beregnet effekt på BNP OECD OECD Tyskland USA Sverige Eurolandene Danske virksomheder outsourcer mest Danske investeringer i udlandet hænger ofte sammen med, at opgaver flyttes ud af landet, og danske virksomheder er helt i front, når det gælder international outsourcing. Halvdelen af store og mellemstore danske virksomheder har outsourcet en eller flere aktiviteter mellem 21 og 26 De fleste har flyttet arbejdsopgaver til andre danske virksomheder, men cirka en femtedel af de store danske virksomheder har flyttet arbejdsopgaver til udlandet. Til sammenligning har mellem 14 og 16 pct. af svenske, norske, hollandske og tyske virksomheder flyttet arbejdsopgaver til udlandet. Danske virksomheder flytter aktiviteter ud Det er primært virksomheder inden for industrien, der outsourcer, og det er primært kerneaktiviteter, der flytter til udlandet. Der blev årligt flyttet omkring 6.3 arbejdspladser til udlandet fra 21 til 26. De aktiviteter, der var forbundet med virksomhedernes outsourcing, skabte dog samtidig årligt omkring 2.9 andre danske arbejdspladser. Nettoeffekten på beskæftigelsen har således været en nedlæggelse af knap 3.4 arbejdspladser årligt. Ufaglærte jobs var overrepræsenteret blandt de udflyttede stillinger i perioden 21 26, hvilket bl.a. kan tilskrives den ringe lønspredning på det danske arbejdsmarked. Der er dog også og i stigende grad eksemp ler på, at også videnstunge arbejdspladser flytter ud. Hovedsagelig udflytning af ufaglærte jobs i 21 6

5 En DI-undersøgelse gennemført i september 28 viste, at danske virksomheder købte mere forskning og udvikling i udlandet, end udenlandske virksomheder købte i Danmark. Undersøgelsen viste også, at halvdelen af de adspurgte virksomheder forventede at flytte mere forskning og udvikling til udlandet de kommende år. DI INDSIGT APRIL 1 SIDE 5 Også forskning og udvikling flytter ud Det er i særlig grad de forsknings- og udviklingstunge virksomheder, som flytter stadig mere til udlandet. Den skæve videnbalance ser således ud til at blive endnu skævere. Danske virksomheder i udlandet Det forhold, at også videnstunge arbejdspladser placeres i udlandet, hænger i høj grad sammen med, at danske virksomheder allerede er massivt tilstede på de udenlandske markeder i form af danske datterselskaber. I alt er 11.7 danske datterselskaber til stede på de udenlandske markeder, og disse beskæftiger ca. 1,5 mio. personer. Det svarer til 85 pct. af beskæftigelsen i den private sektor i Danmark. For mange danske virksomheder er det således ikke en skelsættende beslutning, om der skal flyttes aktiviteter ud eller ej. Det er mere et spørgsmål om, hvorvidt de fremadrettede investeringer skal ske i den ene eller i den anden geografiske filial af koncernen. Virksomhedernes aktiviteter er forankret inden for mange brancher. Flest danske datterselskaber i udlandet er inden for finansiering, forretningsservice og tjenester samt handel, hotel og restauration. Alle brancher er globale De danske virksomheder, der opererer inden for forretningsservice, beskæftiger samlet set flere medarbejdere i udlandet, end de gør herhjemme. Forretningsservice omfatter primært vagt- og rengøringsbranchen. Industrien har omtrent ligeså mange ansatte uden for landets grænser som inden for. 2 pct. af det samlede antal danske datterselskaber i udlandet er industrielle, og disse virksomheder beskæftiger 25 pct. af det samlede antal ansatte i danske datterselskaber i udlandet. Industrien har lige mange ansat ude som hjemme

6 DI INDSIGT APRIL 1 SIDE 6 Forholdsvis mange beskæftiget i danske datterselskaber i Asien Gamle EU-lande (EU15) Ansatte Asien Nye EU-lande (EU12) Datterselskaber Resten af Europa Danmarks Statistik Nordamerika Mellem- og Sydamerika Oceanien og Antarktis Afrika Andel i pct. Mere end tre ud af fire danske datterselskaber i udlandet er placeret i Europa, og disse beskæftiger ca. halvdelen af det samlede antal ansatte i danske udenlandske datterselskaber. Udenlandske virksomheder i Danmark Ligesom danske virksomheder i høj grad investerer i udlandet, vælger en række udenlandske virksomheder også at investere i Danmark. De udenlandske virksomheder i Danmark er af væsentlig betydning for dansk økonomi og erhvervsliv. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede var 19 pct. af alle ansatte i den private sektor i 27 beskæftiget i en udenlandsk ejet virksomhed. De udenlandske virksomheder havde en andel på 24 pct. af den samlede danske omsætning. Danmark afhængig af udenlandske virksomheder i Danmark Med den massive vækst i investeringerne ud af Danmark er den danske produktivitets- og velstandsudvikling stærkt afhængig af også fremadrettet at kunne tiltrække stadig flere udenlandske investeringer. Høj velstand kræver tiltrækning af investeringer Gennem krisen er mange jobs blevet nedlagt enten fordi de er forsvundet helt, eller fordi de som led i den internationale arbejdsdeling er udflyttet. Det er helt afgørende for den fremtidige vækst og velstand, at de jobs der skabes nu og de kommende år, er arbejdspladser der ligger højere i værdikæden.

7 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : [email protected] DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH