Frøavl Reglone. Reglone i frøgræs og hvidkløver

Transkript

1 Plantenyt nr. 39 den 6. december Frøavl - Reglone - Sukkerroesorter 2017 Frøpriser - Majshelsæd, sortsvalg - Målrettede efterafgrøder flere end vi havde forventet! - Registrering af ørreders gydeaktivitet i Vordingborg Kommunes vandløb. Frøavl Reglone De kolde perioder i november har gjort det muligt at sprøjte Reglone i december. Vær klar til behandling, hvis det ikke allerede er sket den 3-4 december. Der skal være et reelt behov for Reglone, da afgrøden ofte tager skade af behandligen. Planteavlskonsulent Bent Buchwald Telefon Mail: bbu@dlsyd.dk Reglone i frøgræs og hvidkløver Anvendelsen af Reglone i visse arter af frøgræs, kløver og havefrø giver mulighed for bekæmpelse af ukrudt, men også risiko for at skade afgrøden med udbyttetab til følge. Generelt Ukrudtsmidlet Reglone må anvendes i en række frøarter om vinteren. Det er vigtigt at være opmærksom på, at midlet har en ordinær godkendelse i afgrøder som engrapgræs, hvidkløver, rødkløver og kommen til frøproduktion, medens godkendelsen til f.eks. hundegræs, flerårige marker af rødsvingel og en lang række arter til produktion af havefrø er baseret på en godkendelse til mindre anvendelse. Når anvendelsen sker på baggrund af en godkendelse til mindre anvendelse eller tidligere off-label godkendelse, er det meget vigtigt at have en opdateret vejledning til den aktuelle anvendelse liggende. Vær opmærksom på, at Reglone kun må anvendes 1 gang pr. vækstsæson til ukrudtsbekæmpelse. Splitbehandling ser i forsøg ud til at være en fordel, men er pt ikke tilladt. Hvad kan vi bekæmpe? Reglone har en rimelig effekt på enårig og alm. rapgræs i doseringer på 1-2 liter pr. ha. Midlet har meget varierende effekt på væselhale. Effekten på blød og gold hejre samt spildkorn kræver også doseringer på 1-2 liter pr. ha for at opnå en rimelig virkning. Effekt og skånsomhed af Reglone er meget afhængig af vejret omkring behandlingstidspunktet. Det vil være en fordel, hvis Reglone indgår i en bekæmpelsesstrategi med andre løsninger. Bekæmpelsen af enårig rapgræs bør startes allerede om efteråret med relevante midler. Reglone behandlingerne kan sjældent stå alene.

2 Hvornår skal der køres? Skånsomheden overfor afgrøden afhænger af sorten, afgrødens status, at afgrøden er gået af vækst og vejret. Vedrørende sorternes tålsomhed bør man som avler rådføre sig med sin frøkonsulent. Svage marker bør behandles med skånsomhed. Overvej eventuelt andre muligheder. Behandling fra midt i december til midt i januar er de fleste år det bedste tidspunkt. Her vil de fleste marker være gået af vækst. Afvent en periode med frost. Sprøjt om formiddagen, helst på en dag med stor lysindstråling. Effekten vil øges, hvis der efter udsprøjtning kommer en periode med frost. Husk at tilsætte sprede/klæbemiddel, 0,1 liter pr. 100 liter vand. Engrapgræs Reglone har en ordinær godkendelse til ukrudtsbekæmpelse i engrapgræs til frøavl. Forsøg har vist, at frost forud for bekæmpelsen fremmer effekten og medvirker til, at afgrøden går af vækst, så risiko for skade på afgrøden minimeres. Den bedste effekt og største skånsomhed opnås ved behandling i december og januar. Er der anvendt Agil i oktober bør der max anvendes 1,0 til 1,5 liter Reglone pr. ha. Anvendelsen af Reglone bør ske på dage med klart vejr og på tørre planter. Da Reglone er et rent kontaktmiddel, skal der anvendes en stor vandmængde, dvs. minimum 250 liter vand pr. ha, men gerne mere. Mindste vandmængde, hvis der er meget dug og rim på bladene, nedsætter effekten. Den godkendte dosering er 1-2 l/ha. Undlad tilsætning af spredeklæbemiddel i følsomme sorter og i svage marker. Vær ligeledes opmærksom på, at der er forskel på sortsfølsomheden over for Reglone. Anvendelse på følsomme sorter eller svagt udlæg kan medføre alvorlige udbyttetab. I overvejelserne om anvendelsen af Reglone på arealet bør også indgå en vurdering af eventuelle fradrag for indhold af enårig og alm. rapgræs i frøvaren. Kør første gang vejrforholdene tillader det, og afgrøden er gået af vækst. Det sikrer at afgrøden ikke er hæmmet af behandlingen, når væksten starter i marts måned. Tabel 1. Engrapgræs sorters tolerance over for Reglone. Følsom Tolerant Evora Miracle, Geronimo, Yvette Balin Dosering tilpasses efter art og størrelse. Spildkorn af byg bekæmpes med ca. 1,0 liter Reglone, og spildhvede bekæmpes med 1,25-1,5 liter Reglone. Rødsvingel (Mindre anvendelse) Reglone har en godkendelse til mindre anvendelse i flerårige arealer med rødsvingel til frø for at bekæmpe væselhale. På grund af risiko for skade på afgrøden bør midlet kun anvendes i de områder af marken, hvor der er tabsgivende forekomst af væselhale. Den maksimale dosering er 0,5 liter pr. ha + sprede/klæbemiddel må ikke overskrides. Doseringen vil ikke altid være effektiv overfor væselhaler. Bemærk, at Reglone ikke må anvendes i 1. års marker, og at midlet kun må anvendes en gang pr. vækstsæson til bekæmpelse af ukrudt. Hundegræs (Mindre anvendelse) Her gælder samme strategi som i rødsvingel. Den maksimale godkendte dosering er i hundegræs 1,0 liter pr. ha tilsat sprede/klæbemiddel. Der bør om muligt pletsprøjtes. Hvidkløver Reglone er godkendt i hvidkløver både med og uden engrapgræs. Der kan anvendes op til 2,0 liter pr. ha tilsat sprede/klæbemiddel. Der behandles i december måned, når vækst og vejrforhold er til det. Da Reglone behandlingen er meget vigtig i hvidkløver for at få en effektiv bekæmpelse af en lang række ukrudtsarter, bør der behandles første gang, det er muligt. Det er ikke sikkert, der kommer en ny chance. 2

3 Sukkerroesorter 2017 frøpriser Prisforskel mellem de enkelte roesorter kan rykke på den økonomien rækkefølge sorterne imellem. Af sorter til fri bestilling ligger Daphna højest efterfulgt af Starling, Cantona KWS, Pasteur, og Degas. Planteavlskonsulent Charlotte Hansen Telefon Mail: Priserne på roefrø har indflydelse på det økonomiske udbytte mellem roesorterne, idet der er 528 kr. i prisforskel mellem den dyreste og billigste sort. De dyreste sorter er typisk nematodetolerante sorter, og de billigste er sorter uden tolerance og har været på markedet i flere år. Vi har i sidste nummer af Plantenyt bragt sortsresultaterne for de roesorter, som er på sortslisten til frøbestilling Nu kender vi frøprisen, og nedenfor i tabel 1 er opstillet en oversigt over økonomiske udbytter for de enkelte sorter samt økonomisk udbytte, hvor frøprisen er indregnet. Indregning af frøprisen rykker en smule rundt på den økonomiske rækkefølge. Tabel 1. Sortsresultater 2016, økonomisk udbytte korrigeret for frøpriser. Resistens/ tolerance 1) tons sukker Økonomisk brutto udb. kr. pr. ha Fht. Økonomisk brutto udb. Frø pris pr. unit, kr. Økonomisk brutto udb. kr. pr. ha fratrukket frøpris Fht. Økonomisk brutto udb. Inklusiv frøpris Daphna RT+NT 17, Cantona KWS RT+NT 16, Starling RT 16, Pasteur RT 16, Jollina KWS RT 16, Criollo RT 16, Degas RT 16, Fairway RT 16, Lombok RT+NT 16, Observationssorter - maks. 300 pakker Klimt RT 17, Smilla KWS RT 17, Selma KWS RT+Aph 17, Davinci RT 16, Whisky RT 16, Einar RT 16, Joker RT+NT 16, Mustang RT+Aph 16, Thorsen RT+NT 16, Jura RT+NT 16, ) RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, Aph: Aphanomyces tolerant. 3

4 Majshelsæd, sortsvalg Sorter der har klaret sig godt i landsforsøgene Sorterne har været afprøvet i mindst to Sorterne er til lune forhold Følgende sorter har den rette kombination af ovenstående: LG31211, LG31218, Sy, milkytop, SY skandik, Kompetens og Autens Planteavlskonsulent Christian Iuel Telefon Mail: chi@dlsyd.dk Sorter til helsæd 1) Vælg en sort, der kan nå pct. tørstof senest midt i oktober. 2) Til malkekøer vælges sorter, som giver den højeste økonomiske værdi. Det er som regel sorter, som kan kombinere et stort udbytte med et stort indhold af NEL20 og en høj FK NDF. I tabel 1 har jeg valgt sorter efter ovenstående kriterier. Sorterne er valgt imellem sorter, der - klarer sig godt under lune forhold og har været afprøvet mindst to år i landsforsøgene (sent modningstidspunkt) - har høj fordøjelighed Tabel 1, Majssorter til helsæd Tabellen er delt op i tre farver. Grøn gul og rød. Alle de grønne sorter har en høj økonomisk værdi og i de fleste tilfælde udbytter over middel. De gule har en mindre økonomisk værdi og udbytter over middel. De røde sorter har mindst økonomisk værdi og udbytter under middel. Som noget nyt er det muligt ved hjælp af tabellen at beregne, hvor stort et areal der skal anvendes til majs. Der er i arealet Areal. Pr. årsko ha indregnet at kvierne får 3 FE majs pr. dag pr. dyr. Sort Teoretisk modningsdato Areal pr. årsko, ha. Total, kr./årsko Udbytte, a.e. NEL20. Forholdstal DKC , Reason , Schobbi CS , Osterbi CS , Leovoxx , Autens KWS , SA , Kompetens , Absalon , Blanding , LG , Atrium , SY Milkytop , Alfastar , LG , Wizard , Nitro , SY Skandik , LG , LG ,

5 Målrettede efterafgrøder flere end vi havde forventet! I vores område kan vi udlægge fra 8 til 13 procent målrettede efterafgrøder med tilskud. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon Mail: bms@dlsyd.dk Vælger vi ikke at gøre det, får vi et obligatorisk krav på de hektar som mangler. En evt. manko kan kompenseres med en reduktion i kvælstofkvoten ha efterafgrøder på landsplan I sidste uge blev det kendt, hvordan de målrettede efterafgrøder skulle fordeles i Danmark. Og det viste sig at være et lidt andet Danmarkskort, end hvad vi forventede, og hvad vi havde set i de indledende øvelser i form af tidligere grønne og blå kort. De hektar målrettede efterafgrøder, som skal implementeres i 2017, er forårsaget af et behov for at kompensere for de ekstra kg N, som landbrugspakken er beregnet til at bidrage til øget udledning til grund- og kystvande. Ordningen løber i 2 år, hvorefter en ny og målrettet regulering træder i kraft. I forbindelse med de målrettede efterafgrøder, er der udarbejdet to vigtige kort, som er vist i figur 1 og 2 for vores område. Figur 1 viser de ekstra procent efterafgrøder, som målsætningen angiver, at der skal lægges ud, og figur 2 viser, hvornår man kan søge om tilskud til at udlægge efterafgrøderne. Tilskud på 700 kr. pr. ha Der vil være et tilskud på 700 kr. pr hektar for at udlægge målrettede efterafgrøder. De vil blive fordelt efter først til mølle princippet i hvert af de 90 kystoplande. Støtten gives som de minimis, hvilket medfører et øvre loft over 3 år procent ekstra efterafgrøder Som det fremgår af figur 1, er Lolland, Falster og Møn hovedsagelig grønt, undtagen et par områder på Lolland og ved Våelse vig. Det betyder, at de fleste landbrug i vores område bliver påvirket. Overordnet set, er der en målsætning på fra 7 til 13 procent ekstra efterafgrøder, lavest i de lyse grønne områder. For at efterafgrøderne kan opnå den største effekt, ønskes de fordelt, således at områder med udledning til grundvand prioriteres først, og herefter prioriteres områder med en primær udledning til kystoplande. 3 ansøgningsrunder Der er derfor 3 ansøgningsperioder, hvor efterafgrøder i oplande, der udleder til grundvand starter først d. 1. februar. Herefter følger oplande med lav retention d. 1. marts, og tilsidst oplande med høj retention d. 22. marts. Ansøgningsperioderne fremgår af figur 2. Det vil blive bøvlet at få det organiseret rationelt, men vi forventer at have en plan klar, til vi 5

6 skal starte, så vi så vidt muligt kan imødekomme jeres ønsker. Obligatorisk hvis målsætningen ikke nås Viser det sig, at målsætningen ikke er nået når ansøgningsrunden slutter d. 21. april, vil den manglende mængde efterafgrøder blive beregnet som et obligatorisk krav. Og i så fald uden tilskuddet på 700 kr pr ha. Målsætningen burde kunne nås Umiddelbart tror vi på, at målsætningen kan være inden for rækkevidde i vores område. Opfylder man sit MFO krav med efterafgrøder vil summen af MFO og målrettede efterafgrøde nå omkring 25 procent. Vælger man ikke at udlægge målrettede afgrøder, vil kvælstofkvoten blive reduceret med 93 kg N (<0,8 DE/ha) eller 150 kg N (>0,8 DE/ha) for hver ha efterafgrøde, der mangler. I betragtning af, at vi i vores område har udnyttet ca. 90 procent af kvoten, vil dette også være en mulighed for de sidste ha. Vi følger op med mere information i de kommende Plantenyt.. Intet behov 0-5 % 5-10 % % % % Figur 1. Vejledende behov for yderligere målrettede efterafgrøder på Lolland, Falster og Møn 2017 Oversigt over ansøgningsrunder Intet behov 1. ansøgningsrunde (1. februar april) 2. ansøgningsrunde (1. marts 21. april) 3. ansøgningsrunde (22. marts 21. april Figur 2. Oplandenes ansøgningstidspunkt på Lolland, Falster og Møn Nogle oplande vil have flere ansøgningstidspunkter. 6

7 Registrering af ørreders gydeaktivitet i Vordingborg Kommunes vandløb Vordingborg Kommune vil i perioden 1. januar 2017 til 1. april 2017 foretage en registrering af, hvor - og i hvilket omfang - ørreder gyder i kommunens vandløb. Erhvervspolitisk medarbejder Jens Kahr Telefon Mail: jak@dlsyd.dk Vandløb med registrering Registreringen af gydebanker (steder hvor ørrederne har gravet deres æg ned i grusbunden) kommer til at foregå ved, at en person færdes til fods langs følgende vandløbssystemer: Præstegårdsgrøften (Vordingborg), Bakkebølle Bæk, Vintersbøllebækken, Degnsbækken. Stensby Møllebæk, Lollikebæk, Langebæk Møllebæk, Keldemose Bæk, Kræmmerbækken. Mern Å, Øster Egesborg Vandløb, Præstemarksvandløbet, Hestofte Vandløb, Madevandløbet, Krumbæk, T.T. Ellestedrenden, Ellestedrenden. Risbæk, Landsledsgrøft, Møllebæk, Brusbæk, Splintbæk, Hovgårdsløbet. Jagt i optællingsperioden. Har man i ovennævnte periode jagtdage, som vil hindre færdsel langs de i ovennævnte vandløb, bedes de eksakte dage og vandløbsstrækning meddeles Vordingborg Kommune, Byg, Land og Miljø, Jimmi Spur Olsen, tlf eller mail: jso@vordingborg.dk. Er du interesseret i at vide mere om ovennævnte undersøgelse, kan du ligeledes kontakte Vordingborg Kommune, Byg, Land og Miljø, ved Jimmi Spur Olsen. Stenshave Bæk, T.T. Langerødsbæk, Langerødsbæk, Rævsbækken, Hulebæk. Tubæk Å, Risby Å samt småtilløb, Skvatten, Hastrup Å, Sørende (Sølodsgrøften). Bækrenden. Damme Vandløb, Præstgårdsgrøften (Møn), Hårbølle bæk, Rydsbæk, 7

8 8