Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Transkript

1 Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of Denmark European Agricultural Fund for Rural Development Naturerhverv.dk Denmark and EU invest in rural development. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug See European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

2 Disposition Oversigt over Grøn Vækst Udvaskning af kvælstof Efterafgrøder Alternativer til efterafgrøder Målrettet regulering januar 2014

3 Målt udvikling i udledningen januar 2014

4 Hvornår træder kravene i kraft? Restriktioner i jordbearbejdning Omlægning af fodergræs Efterafgrøder Ingen grønne marker Målrettede efterafgrøder Randzoner Efterår Omlægning af N-reguleringen - yderligere N-red? Tidligst i 2015/16 formodentligt senere

5 Forventet fordeling af de ha ekstra efterafgrøder i efteråret?

6

7 Jyndevad Forsøgsstation, vårbyg,efterafgr.,langvarige forsøg Udvaskning, kg N pr. ha Pløjet forår 60 kg N/ha 120 kg N/ha Pløjet forår m.efterafgr.

8 8... Afgrøde: Vårbyg

9 Udvaskning fra forskellige afgrøder: Afgrøde Antal Observeret kg N pr. ha Sommer/Vinter Obs. Gns. Min. Maks. Korn/Bar jord Korn/Vintersæd Korn/Efterafgrøde Majs/Bar jord Frøgræs Kilde: N_Les 4

10 Regler for efterafgrøder: Under 0,8 DE/ha Lig eller over 0,8 DE pr. ha Krav til efterafgrøder alternativer til efterafgrøder: Reduktion af kvælstofkvoten forøgelse af kvælstofkvoten 29. januar 2014

11

12 Omkostninger ved køb/slag af efterafgrøder Sandjord Lerjord Min. Maks. Min. Maks. Udsæd Maskinomk Merudb Eftervirkning Delsum: Manglende N Delsum II Bøvl Betaling Aftale mellem afgiver og modtager

13 3 fs. med efterafgrøder forud for vårbyg, sandjord Efterafgrøder forud for vårbyg Efterafgrøde Sandjord 3 fs. Lerjord 6 fs. Udb.+m.udb hkg/ha Ingen 63,6 59,9 Alm. rajgræs 1,4 0,4 Olieræddike sået før høst Olieræddike sået efter høst 4,2 0,3 3,3 0,7 LSD ns. ns. Oversigten 2012, s. 229

14 Nedsat N-kvote contra efterafgrøder januar 2014

15 Nedsat N-kvote contra efterafgrøder Forskel i stykomkostninger Variable maksinomkostninger pr. hkg 700 Kr./ha 15 Kr./ha 75 Hkg i vinterhvede 130 kr./hkg Vinterhvede - Pris vinterhvede - vårbyg vårbyg, udbytte, hkg/ha Forskelle i DB, kr./ha

16 Hvad koster undergødskningen? Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt Vurdering Kr. pr. 85 kg N/ha Kr. pr. 56 kg N Kg korn N pr. pr. kg kg korn N Kr./kg N Kr. kg N Lav Middel Høj januar 2014

17 Udbyttekurver ved étårige og langvarige forsøg Data fra Petersen, 2012

18 31 kg kerne/kg N 18 kg kerne/kg N 12 kg kerne/kg N januar 2014

19 Efterafgrøder eller kvotereduktion? Plantebrug, Maltbyg (+20 kr.) Plantebrug, foderbyg Svinebruger, eget foder Udbytteforskel vinterhvede vårbyg, hkg/ha Eft.afgr. Eft.afgr. Kvotered. Eft.afgr. Efterafgr. Kvotered. Kvotered. Efterafgr. Kvotered. Kvotered januar 2014

20 Ved kvotereduktion vær opmærksom på muligheder for at skaffe ekstra N: Ca. 5 kg kvælstof pr. ha af reduktionen på 12 kg N kan hentes ved forsuring af gylle! Tidligere såning af vintersæd kan være med til at modvirke langsigtet effekt januar 2014

21 Forøget kvælstofkvote Samme princip lidt mindre merudbytte januar 2014

22 Efterafgrøder af olieræddike Fodervikke Blanding af olieræddike og fodervikke Efterafgrøderne er sået den 12. juli 2012 før høst af vinterhvede. Fin sandbladet lerjord på Lolland. Fotos: Olav Høegh, Dansk Landbrug Sydhavsøerne Oversigt over Landsforsøgene s. 199

23 1 fs Eftervirkning af forskellige efterafgrøder på lerjord Oversigt over Landsforsøgene s. 199

24 1 fs. sandjord 2013, eftervirkning i vårbyg Oversigt over Landsforsøgene s. 197

25 Forsøg med mellemafgrøder Vinterhvede Såtidspunkt Mellemafgrøde Optaget N, mell. afgøde N-min, cm, kg N/ha Sept. Sept. Nov. Hkg/ha Antal fs Ingen mellemafgrøde ,7 Alm. rajgræs Forår ,1 8 kg cikorie Forår ,0 15 kg olieræd. 4 uger før høst Udb. + merudb ,6 LSD ns Oversigten, s. 200

26 N-min, november, kg N/ha 6 fs Tidlig såning af vintersæd, N-min Vinterhvede Triticale Vinterrug Såtidspunkt: Normal Tidlig Oversigten, s. 204

27 Udbytte, hkg/ha 6 fs Tidlig såning af vintersæd, udbytte ,7 89,7 85,4 85,1 84,1 77,7 70 Vinterhvede Triticale Vinterrug Normal Tidlig Oversigten, s. 206

28 Tidlig såning af vintersæd Såning ca. 20. august contra 20. september Gennemført i 3 normale, men ikke lune efterår! Så tidlig såning har resulteret i merudbytte! Ingen problemer med udvintring, sygdomme mv. Effekt på N-min i november som næsten svarer til efterafgrøder!

29 Målrettet regulering bygger på variation i: Følsomheden i recipienten og indenfor recipienten Retentionen mellem oplande, deloplande og indenfor deloplandet Udvaskning fra rodzonen primært indenfor deloplande (markniveau)

30 N- Reduktionskrav i de enkelte hovedvandoplande

31 Generel regulering som i dag Recipientfølsomhed, (Maks N-tilledning pr. ha landbrugsjord) Robust (stor tilladelig N-udledning pr. ha landbrugsjord) Mindre robust (lille tilladelig N-udledning pr. ha landbrugsjord) Retention, pct. fjernet kvælstof under transport fra rodzone til recipient Stor N-reduktion Lille N-reduktion I forhold til i dag: Fordel Uændret Ulempe

32 Målrettet regulering Ingen yderligere krav til reduktion af N-udledning Recipientfølsomhed, (Maks N-tilledning pr. ha landbrugsjord) Robust (stor tilladelig N-udledning pr. ha landbrugsjord) Retention, pct. fjernet kvælstof under transport fra rodzone til recipient Stor N-reduktion Lille N- reduktion Mindre robust (lille tilladelig udledning pr. ha landbrugsjord) I forhold til i dag: Fordel Uændret Ulempe

33 Målrettet regulering Stort krav til yderligere til reduktion af N-udledning Recipientfølsomhed, (Maks N-tilledning pr. ha landbrugsjord) Robust (stor tilladelig N-udledning pr. ha landbrugsjord) Retention, pct. fjernet kvælstof under transport fra rodzone til recipient Stor N-reduktion Lille N- reduktion Mindre robust (lille tilladelig udledning pr. ha landbrugsjord) I forhold til i dag: Fordel Uændret Ulempe

34 N retentionskort Retention, pct. Effekt af efterafgrøder Effekt ved rodzone, kg N/ha Effekt på udledning, kg N/ha Relativ effekt

35 Målrettet regulering indenfor et delopland Bedste bud på et reduktionskort / sårbarhedskort Forskellige grader af sårbarhed Sårbare arealer En betydelig del af overskuddet ender i vandmiljøet Robust Robuste arealer Alt eller den altovervejende del af overskuddet reduceres på vej mod vandmiljøet. Kilde: Aquarius

36

37 Overordnet beregning af potentialet i målrettet regulering ud fra detaljeret retentionskortlægning i Lundgaard Bæk oplandet Normreduktion, -15 pct. Efterafgrøder, ha Udvaskning, kg N/ha Udledning, kg N/ha Generel Målrettet Gevinsten ved at undgå normreduktion i dette opland kan anslås til ca. 500 kr./ha

38 Virkemidler er afgørende! Dyrkningsrelatede virkemidler i områder med lav retention stor recipientfølsomhed er ikke tilstrækkelige og effektive 2 strategier mulige: Defensiv strategi: Udtagning, udflagning af produktion Offensiv strategi: Virkemidler uden for dyrkningsfladen, flerårige energiafgrøder mv.

39 Rensning af drænvand en mulighed? Fra Charlotte Kjærgaard, AU. Plantekongres 2014

40 Fra Charlotte Kjærgaard, AU. Plantekongres 2014