IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers

Transkript

1 IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers Forfatter: René Fausing Kylkjær ( ) Vejleder: Claus Holm HD-R Hovedopgave Aarhus School of Business and Social Science Afleveret 26. november 2014 Antal anslag:

2 Executive summary IASB published on 28 May 2014 a new standard on revenue recognition. The new standard IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers replaces most of the current guidance under IASB on revenue recognition. IFRS 15 has been long on its way and is a joint project between IASB and FASB. It changes the core principal to depict the transfer of promised goods or services to customers with the amount the entity expects to be entitled to. The main purpose with this thesis is to analyze the consequences and impacts of IFRS 15 on how and when entities recognizes revenue. The thesis is divided into six chapters, starting with the introduction and purpose of this thesis. The next chapter accounts for the current standards on revenue recognition, primarily IAS 11 and IAS 18. Then the new standard IFRS 15 is explained and reviewed. Chapter 4 analyses the consequences of IFRS 15 on primarily the communications industry and engineering & construction industry. Finally chapter 5 concludes the thesis and topic is put into perspective in chapter 6. IFRS 15 introduces a new five-step-model entities have to use when recognising revenue. Step 1: Identify the contract(s) with a customer Step 2: Identify the performance obligations in the contract Step 3: Determine the transaction price Step 4: Allocate the transaction price to the performance obligations in the contract Step 5: Recognise revenue when (or as) the entity satisfies a performance obligation The thesis concludes that IFRS 15 will have a major impact in some areas on how and when entities recognizes revenue. The impact depends on several factors e.g. industry, entity specific factors, contract terms, subjective assessments etc.

3 Indholdsfortegnelse Executive summary... 0 I: Problemformulering Indledning Problemformulering Afhandlingens disposition Problemafgrænsning Definitioner Metodevalg Målgruppe Litteraturomtale og kildekritik... 7 II: Nuværende standarder for indregning og måling Generelle betingelser for indregning af omsætning Fase 1: Identifikation af salgsaftalens komponenter De omsætningsgenererende aktiviteter Fase 2: Allokering af vederlag Fase 3: Indregning af omsætning Salg af varer vs. entreprisekontrakter Salg af varer Entreprisekontrakter Salg af serviceydelser Renter, royalties og udbytter Delkonklusion III: IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers Baggrund Generelle betingelser for indregning af omsætning... 21

4 3.3 Fase 1: Identifikation af kontrakten Kombinering af kontrakter Kontraktændringer Fase 2: Identifikation af separate leveringsforpligtelser Fase 3: Fastlæggelse af transaktionsprisen Fase 4: Allokering af transaktionsprisen til leveringsforpligtelser Fase 5: Indregning af omsætning når eller i takt med, at leveringsforpligtelsen opfyldes Andre områder Kontraktomkostninger Licenser Garantier Delkonklusion IV: Konsekvenser ved indførelse af IFRS Markante forskelle mellem nuværende standarder og IFRS Konsekvenser for forskellige brancher Entreprenørbranchen Teleindustrien Eksempler fra andre brancher Delkonklusion V: Konklusion VI: Perspektivering Litteraturliste Bilag... 69

5 I: Problemformulering 1.1 Indledning Omsætning er et vigtigt tal i regnskabet og i virksomhedens kommunikation af performance. Det er en regnskabspost og et præstationsmål, som både regnskabsaflægger og -bruger har stor fokus på. Virksomhederne sammenligner ofte realiseret omsætning med budgetteret omsætning, og posten danner ofte grundlag for andre af virksomhedens key performance indicators (KPI s). Mange nøgletal beregnes ligeledes ud fra omsætning, eksempelvis dækningsgrad, aktivernes omsætningshastighed, overskudsgrad etc. Der er dog flere forskellige regler for indregning af omsætningen, alt efter hvilke regnskabsstandarder man er underlagt. I Danmark aflægger langt de fleste virksomheder regnskab efter årsregnskabsloven (ÅRL). Nogle virksomheder aflægger dog årsregnskab efter International Financial Reporting Standards (IFRS). De to mest anvendte regnskabsregler er IFRS, for europæiske virksomheder samt virksomheder fra mange andre lande eksempelvis Australien, og United States Generally Accepted Accounting Principles (US GAAP) for amerikanske virksomheder. Der opstår et problem, når regnskaber aflagt efter IFRS skal sammenlignes med et regnskab efter US GAAP, fordi reglerne og kravene til indregning af bl.a. omsætning ikke er helt ens. Reglerne for indregning af omsætning efter IFRS er i dag spredt over flere standarder, og det giver nogle udfordringer for virksomhederne at anvende de korrekte standarder, da der på nogle områder er inkonsistens mellem standarderne. De to råd (IASB og FASB), som har til opgave at udvikle nye standarder for hhv. IFRS og US GAAP er gået sammen om at udvikle en ny standard for indregning af omsætning. Dette er en del af det fælles konvergensprojekt de indledte d. 29. oktober 2002, hvor de offentliggjorde at IASB og FASB, ville arbejde sammen om et konvergensprojekt med det formål at få ensartede globale standarder [9. september 2014] Side 1

6 Ændrede standarder kan have store konsekvenser for mange virksomheder, der er nødt til at ændre eller justere processer og måden, hvorpå de indregner de forskellige poster i regnskabet. Den nye standard, IFRS 15, om indregning af omsætninger blev vedtaget d. 28. maj 2014, men er først gældende for regnskabsår, der starter på eller efter d. 1. januar Denne nye standard forventes at få store konsekvenser for måden og tidspunktet, mange virksomheder indregner omsætning på. 1.2 Problemformulering I de nugældende standarder er der to metoder til at indregne omsætning, nemlig salgsog produktionsmetoden. Salgsmetoden giver lov til at indregne omsætning, når risiko overgår til køber, hvilket i mange tilfælde falder sammen med faktureringstidspunktet. Produktionsmetoden giver mulighed for at indregne omsætning løbende, hvis alle kriterierne herfor mødes. Produktionsmetoden anvendes ofte, hvis projekter, arbejder osv. forløber over flere regnskabsår. IFRS 15 indfører nogle andre kriterier, som skal mødes, for at kunne indregne omsætningen løbende. Dette vil få konsekvenser for nogle af de virksomheder, som i dag opfylder kravene, men ved indførelsen af IFRS 15 ikke længere vil kunne indregne omsætning løbende og vice versa. Omdrejningspunktet for denne afhandling er at analysere, hvilke konsekvenser indførelsen af IFRS 15 vil få for virksomheder og inddrage eksempler fra relevante brancher, som vil opleve en forskel fra de nuværende regler. Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling formuleres følgende hovedspørgsmål: Hvad vil indførelsen af IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers få af regnskabsmæssige konsekvenser for måden og tidspunktet, virksomhederne indregner omsætning i forhold til nuværende regelsæt for indregning og måling af omsætning? Følgende underspørgsmål er udarbejdet for at kunne belyse hovedproblemstillingen: Kapitel 2: Nuværende standarder for indregning og måling af omsætning 2 IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers, IN2 Side 2

7 Hvilke kriterier er der for indregning og måling af omsætning efter reglerne i IAS 18 og IAS 11? Kapitel 3: IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers Hvilke kriterier er der for indregning og måling af omsætning efter reglerne i IFRS 15? Kapitel 4: Konsekvenser ved indførelse af IFRS 15 Hvad er de regnskabsmæssige konsekvenser for udvalgte brancher ved indførelsen af IFRS 15 i forhold til de nuværende regler i IAS 11 og IAS 18? Det er relevant at analysere konsekvenserne på brancheniveau, da ændringerne i IFRS 15 forventes at påvirke virksomhederne forskelligt, og da virksomheder inden for samme branche typisk har lignende transaktioner, vil ændringerne i IFRS 15 berøre størstedelen af virksomhederne inden for samme branche. Følgende afsnit vil give en dybere forklaring af hvert enkelt delspørgsmål, og der redegøres for afhandlingens opbygning. 1.3 Afhandlingens disposition Afhandlingens forløb er illustreret i nedstående figur. Efterfølgende vil alle kapitler kort blive gennemgået og i samme ombæring redegøres for formålet med hvert kapitel. Del 1 Indledning Del 2 Gældende og nye regler Del 3 Konsekvensanalyse Del 4 Afslutning, konklusion og perspektivering Kapitel 1: Indledning og problemformulering Kapitel 2: Nuværende standarder for indregning og måling Kapitel 3: IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers Kapitel 4: Konsekvenser ved indførelsen af IFRS 15 Kapitel 5: Konklusion Kapitel 6: Perspektivering og afsluttende kommentarer Side 3

8 Den overordnede struktur følger ovenstående illustration. Hvert kapitel bliver nu beskrevet i nærmere detaljer. Kapitel 1 indleder afhandlingen, hvor problemstillingen identificeres, og rammerne for afhandlingen udformes. I kapitel 2 redegøres der for de nuværende regler for indregning og måling af omsætning efter IAS 18 og IAS 11, som også har til formål at være sammenligningsgrundlag for den nye standard. IFRS 15 gennemgås og redegøres for i kapitel 3, hvorefter der i kapitel 4 fokuseres på, hvilke regnskabsmæssige konsekvenser indførelsen får på virksomheder. I dette afsnit inddrages eksempler fra forskellige relevante brancher, som vil opleve en forskel i indregning og måling af omsætning i forhold til de nuværende regler. Kapitel 5 indeholder den samlede konklusion på afhandlingen, og i kapitel 6 foretages en perspektivering af afhandlingens emne. 1.4 Problemafgrænsning Omdrejningspunktet for afhandlingen er IFRS 15, hvorfor der tages udgangspunkt i reglerne under IASB, og dermed ikke reglerne i hverken i den danske årsregnskabslov eller US GAAP. Afhandlingen fokuserer på indregningen og måling af omsætning, hvorfor andre områder som eksempelvis implementering, organisatoriske konsekvenser, præsentation, notekrav etc. ikke vil blive behandlet. Omkostninger forbundet med kontrakter vil kun i begrænset omfang inddrages i afhandlingen. Fordi reglerne for omkostninger indgår i IFRS 15, vil de kort redegøres for i afsnittet omkring IFRS 15. Det er et stort område, som kan få konsekvenser for virksomhederne, men fordi fokus i afhandlingen ligger på omsætningen, og det vil kræve meget plads at gå i dybden med, så er det valgt at afgrænse herfra. Afhandlingen omfatter ikke overgangsbestemmelserne i IFRS 15, da det ikke vurderes direkte tilknytning til problemstillingen. Side 4

9 Afhandlingen vil fokusere på forskelle mellem de nuværende regler og IFRS 15, og de konsekvenser forskellene medfører, hvorfor der ikke vil blive analyseret yderligere på ligheder. Det primære fag er eksternt regnskab, hvorfor der ikke vil blive inddraget eksempler på konsekvenser for revisionsmæssige problemstillinger, eller hvilke skattemæssige konsekvenser den nye standard medfører. 1.5 Definitioner Dette afsnit har til formål at forklare og definere flere af de udtryk og forkortelser, som er anvendt i afhandlingen. Der vil ofte i afhandlingen blive brugt udtryk som de nuværende regler og de nuværende standarder, som er et fælles udtryk for reglerne i IAS 11, IAS 18 og tilhørende fortolkningsbidrag. IFRS 15: Contracts With Customers vil forkortes til IFRS 15 i afhandlingen. Denne metodik er gældende for alle standarder anvendt i afhandlingen. 1.6 Metodevalg Afhandlingen tager udgangspunkt i den nye standard for indregning af omsætning. Formålet med afhandlingen er at identificere og analysere, hvilke regnskabsmæssige konsekvenser indførelsen af IFRS 15 får på indregning af omsætning. Afhandlingen kan derfor klassificeres som en problemidentificerende eller eksplorativ undersøgelse 3, hvor formålet er at udforske forhold, som er mindre kendte eller helt ukendte. Konsekvensanalysen udarbejdes på baggrund af forskellene mellem de nuværende regler og de nye regler i IFRS 15. For at analysen skal være mere dybdegående og have en praktisk vinkel, inddrages eksempler fra relevante brancher, som vil opleve konsekvenser, når IFRS 15 træder i kraft. Konsekvenserne forventes at være meget branchespecifikke, da mange virksomhederne inden for en branche har samme typer af transaktioner, og derfor vil opleve lignende konsekvenser ved indførslen af IFRS Andersen, Ib, Den skinbarlige virkelighed, 4. udgave, s. 22 Side 5

10 Indregning af omsætning kræver i mange tilfælde ledelsesmæssige skøn, så konsekvenserne af IFRS 15 kan også variere mellem virksomhederne i en branche alt efter virksomhedens nuværende praksis. Der tages udgangspunkt primært i entreprenørbranchen og teleindustrien, da det er to brancher, som forventes at blive betydelig påvirket. Specielt teleindustrien har kritiseret den nye måde at identificere leveringsforpligtelser i kontrakter med kunder, og måden transaktionsprisen skal allokeres på. På baggrund af to udvalgte brancher er det svært at konkludere på konsekvenser for alle virksomheder. Eksemplerne fremhæver dog nogle områder, hvor IFRS 15 ændrer markant på reglerne, hvorfor det også vil få konsekvenser for virksomheder i andre brancher. Afhandlingen indeholder således ikke en fuldstændig udtømmende liste af konsekvenser, da der er mange faktorer og specifikke virksomhedsforhold, som spiller ind. Afhandlingen fremhæver derfor nogle enkelte områder, hvor virksomhederne i de udvalgte brancher forventes at blive væsentligt påvirket af de nye regler. Der er udarbejdet fiktive eksempler til at illustrere konsekvenserne af IFRS 15. Der er fundet inspiration i bl.a. IFRS 15: Illustrative examples. Eksemplerne er kun medtaget til illustrative formål. Det er vurderet mest hensigtsmæssigt at redegøre for de nuværende regler i starten af afhandlingen, for at skabe et grundlag for konsekvensanalysen. 1.7 Målgruppe Den primære målgruppe for denne afhandling er vejleder og censor. Den sekundære målgruppe er virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS, og derved vil have interesse i at vide mere om reglerne, og hvilke konsekvenser de medfører når de træder i kraft. Dette hænger sammen med, at afhandlingen er udarbejdet ud fra regnskabsaflæggers synspunkt og ikke regnskabsbrugers. Denne afhandling er skrevet som den afsluttende del af HD-R studiet, hvorfor andre studerende også kan have interesse i at tilegne sig viden gennem denne afhandling. Side 6

11 1.8 Litteraturomtale og kildekritik Da denne afhandling analyserer konsekvenserne af den nye IFRS 15, er selve standarden, herunder illustrative examples, basis for conclusion udgivet af IASB, en essentiel del af afhandlingen. Standarder udgivet af IASB vurderes at være valide og reliable. Der anvendes kun de senest opdaterede versioner af standarderne. Andre kilder, som er anvendt, er bl.a. regnskabshåndbøger og publikationer fra store revisionshuse. Disse kilder er i en vis grad påvirket af de enkelte revisionshuses holdning, specielt i dette tilfælde da det er fortolkninger af nye regler, men det vurderes ikke, at være et problem for denne afhandling. Side 7

12 II: Nuværende standarder for indregning og måling Formålet med dette kapitel er at besvare på delspørgsmål 1: Hvilke kriterier er der for indregning og måling af omsætningen efter reglerne i IAS 18 og IAS 11? Kapitlet vil redegøre for de nuværende regler for indregning og måling af omsætning, og samtidig være et sammenligningsgrundlag til IFRS 15 i efterfølgende kapitler. 2.1 Generelle betingelser for indregning af omsætning Omsætning er en del af virksomhedernes indtægter. For at indtægten kan defineres som omsætning, skal indtægten stamme fra virksomhedens ordinære aktiviteter, hvorfor rabatter, skatter og afgifter skal fratrækkes salgssummen 4. Udspringer indtægten fra andre aktiviteter end de primære driftsaktiviteter, og er det ikke aktiviteter, som har en forbindelse til virksomhedens overordnede strategi og mål, kan indtægten ikke defineres som omsætning, men enten andre indtægter eller finansielle indtægter. Indtægter består altså af tre delmængder: omsætning, andre indtægter og finansielle indtægter, som illustreret til højre. Figur 1: Omsætning som delmængde Kilde: (Andersen & Lindegård, 2011, s. 24) Afhandlingens primære fokusområde er omsætning, og det er reglerne herfor, der vil blive taget udgangspunkt i. Reglerne for indregning af omsætning sker efter IAS 18: Revenue og IAS 11: Construction contracts, hvor IAS 18 er den primære standard, som omhandler indregning og måling af omsætning fra salg af varer, salg af serviceydelser, royalty, renter og dividende. IAS 11 regulerer omsætning fra entreprisekontrakter. Til de to standarder er der udviklet flere fortolkningsbidrag, IFRIC 15: Agreements for the Construction of Real Estate redegør for indregning af salgsaftale om salg af ejendomme, og den giver en uddybning of definitionen af entreprisekontrakter fra IAS 11. IFRIC 13: Customer Loyalty Programmes omhandler regler for indregning og behandling af kundeloyalitetsprogrammer. IFRIC 18: Transfers of Assets from Customers beskriver, hvordan overførslen af et aktiv fra kunden til virksomheden 4 (Andersen & Lindegård, 2011, s. 23) Side 8

13 behandles regnskabsmæssigt. SIC-31: Revenue Barter Transactions Involving Advertising Services indeholder vejledning omkring regnskabsmæssig behandling af byttetransaktioner, hvori en reklameydelse er en del af transaktionen. Ovenstående er de standarder og fortolkningsbidrag, som anvendes i forbindelse med indregning af omsætning 5. Indregning af omsætning følger en tretrinsmodel, som fremgår af bilag 1. Fase 1: Identifikation af salgsaftalens komponenter Fase 2: Allokering af vederlaget Fase 3: Indregning af omsætning Disse tre trin vil blive uddybet i efterfølgende afsnit. 2.2 Fase 1: Identifikation af salgsaftalens komponenter Fase 1 har til formål at identificere salgsaftalens komponenter, fordi indtægten skal indregnes på baggrund af salgsaftalens substans og ikke formalia. Dette medvirker, at salgsaftalen eventuelt skal opdeles i flere transaktioner eller delelementer. Modsat kan flere salgsaftaler skulle sammenlægges til én 6. Figur 2 viser et beslutningstræ, som indeholder flere faktorer, der påvirker, om en salgsaftale består af én eller flere salgstransaktioner. Har køber selvstændig værdi af transaktionen, kan dagsværdien af transaktionen måles pålideligt, og er Figur 2: Én eller flere salgstransaktioner Kilde: (KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 8. udgave 2013/14, s. 421) 5 (Andersen & Lindegård, 2011, s. 24) 6 (KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 8. udgave 2013/14, s. 421) Side 9

14 det sandsynligt, at der sker levering af ikke-leverede transaktioner under sælgers kontrol, hvilket kun er interessant, hvis køber har en generel returret. Er én af disse faktorer ikke gældende, skal salgsaftalen behandles som én transaktion. Der er flere faktorer, som indikerer, at køber har en selvstændig værdi af transaktionerne. Eksempelvis hvis salgstransaktionen er individuelt identificerbar, køber har, uafhængigt af de øvrige transaktioner fuld nytte af den enkelte transaktion, og køber har mulighed for separat at videresælge de enkelte transaktioner 7. Et eksempel på en aftale, som skal opdeles i flere salgstransaktioner kan være ved salg af en bil inklusive en serviceaftale på to år. I dette eksempel indregnes omsætningen fra salg af bilen når kriterierne er opfyldt, og den andel der vedrører serviceaftalen periodiseres og indregnes løbende over de to år. Et eksempel på en aftale med flere salgstransaktioner, som skal behandles som én kontrakt, kan være ved salg en integreret it-løsning, som indeholder både hardware og specialiseret software. Her skal se to transaktioner behandles samlet, da kunden kun får fuldt udnytte, når der er sket levering af begge transaktioner De omsætningsgenererende aktiviteter Når de enkelte elementer i salgsaftalen er identificeret, skal de vurderes i forhold til de omsætningsgenererende aktiviteter, som påvirker, hvilket indregningsprincip transaktionerne skal indregnes efter. De kan klassificeres som salg af varer, entreprisekontrakter, salg af serviceydelser, renter, udbytte eller royalty 9. Salg af varer Salgsmetoden Entreprisekontrakter Produktionsmetoden Salg af serviceydelser Produktionsmetoden Renter Den effektive rente Udbytte Deklarationstidspunkt Royalty Kontraktlige vilkår 7 (KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 8. udgave 2013/14, s. 423) 8 Inspiration fra begge eksempler fundet i (KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 8. udgave 2013/14, s. 422) 9 (Andersen & Lindegård, 2011, s. 25) Side 10

15 De forskellige indregningsprincipper vil blive uddybet yderligere i de næste faser. 2.3 Fase 2: Allokering af vederlag Er resultatet i fase 1, at salgsaftalen skal opdeles i flere transaktioner, skal dagsværdien af vederlaget allokeres til de forskellige delelementer. Der er to metoder til allokering af vedlaget. 1) Den relative dagsværdimetode 2) Residualmetoden Ad 1) Ved den relative dagsværdimetode allokeres det samlede vederlag forholdsmæssigt. Fordelingen sker forholdsmæssigt efter dagsværdien af de enkelte delelementer set i forhold til den totale dagsværdi af alle transaktionerne. Eksempelvis hvis en bil sælges med en tilsvarende serviceydelse. Vederlaget i alt er 480 t.kr., men dagsværdien er 500 t.kr. Dagsværdien af serviceydelsen er 50 t.kr. og bilens dagsværdi 450 t.kr. Under de givne forudsætninger vil der allokeres 48 t.kr. (aftalevederlag 480 t.kr. * dagsværdi af service 50 t.kr. / dagsværdi af vederlag 500 t.kr.) og 432 t.kr. til hhv. serviceydelsen og bilen. Typisk når denne model anvendes, vil vederlaget af ikkeleverede transaktioner være mindre end ved residualmetoden 10. Ad 2) Ved residualmetoden tages der udgangspunkt i dagsværdien af ikke-leverede transaktioner. Forskellen mellem dagsværdien af de ikke-leverede transaktioner og vederlaget allokeres til de leverede transaktioner, hvorfor dagsværdien af de ikkeleverede tranaktioner udskydes til senere indregning. Der henvises til eksemplet fra før, hvor serviceaftalen endnu ikke er leveret. Serviceaftalen har en dagsværdi på 50 t.kr., hvorfor der allokeres 430 t.kr. (dagsværdi af ikke-leverede transaktioner 50 t.kr totale vederlag på 480 t.kr.) til bilen (Andersen & Lindegård, 2011, s. 26) 11 (KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 8. udgave 2013/14, s. 424) Side 11

16 2.4 Fase 3: Indregning af omsætning Efter vedlaget er allokeret til de forskellige transaktioner, omsætningen skal indregnes. Det er vigtigt at tage udgangspunkt klassifikationen af de forskellige transaktioner foretaget i fase 1. i De omsætningsgenererende aktiviteter er afgørende for, hvordan transaktionen skal indregnes. KPMG 12 har lavet dette beslutningstræ til overordnet at bestemme, hvilken metode omsætningen skal indregnes efter. Den giver et godt overblik over hovedreglerne for indregning af omsætning. I efterfølgende afsnit vil der først ske en uddybning af sondringen mellem salg af varer og entreprisekontrakter. Herefter vil der ske en uddybning af kriterierne for indregning af omsætning af de omsætningsgenererende aktiviteter Salg af varer vs. entreprisekontrakter Udgangspunktet er, at salg af aktiver betragtes som salg af varer. Der er dog enkelte undtagelser, hvor salget betragtes som en entreprisekontrakt. Dette er gældende, hvis følgende kriterier er opfyldte 13. Figur 3: Indregning af omsætning Kilde: (KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 8. udgave 2013/14, s. 427) 12 (KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 8. udgave 2013/14, s. 427) 13 (Andersen & Lindegård, 2011, s. 27) Side 12

17 1) Der er foretaget en individuel forhandling, hvor køber har haft bestemmende indflydelse, og der er taget højde for kundens specifikke krav. Salgsaftalen skal være mere specifik udformet end en almindelig standard salgsaftale. 2) Aftaleindgåelsen er foretaget før påbegyndelsen af fremstillingen af aktivet, og denne aftale er bindende. 3) Aktivet er specifikt udarbejdet til kunden og efter kundens krav. Tilpasningen kan ikke være forskellige variationer af et standard produkt, men skal være på baggrund af kundens krav. Her lægges meget vægt på, at aktivet er specielt fremstillet til nøjagtig den kunde, og det derfor ville være svært at afsætte aktivet/produktet til andre. 4) Hvis aftalen misligholdes, vil det resultere i sanktioner af erstatning, bod eller tilsvarende. Denne adskillelse mellem entreprisekontrakter og salg af varer er vigtigt for indregning af omsætningen, da salg af varer indregnes efter salgsmetoden, og entreprisekontrakter indregnes efter produktionsmetoden. Følgende afsnit vil omhandle kriterierne for indregning af omsætning fra de omsætningsgenererende aktiviteter Salg af varer Salg af varer omfatter både egne producerede varer og varer købt med henblik på videresalg. Udgangspunktet er, at indtægter fra salg af varer indregnes efter salgsmetoden 14. Indregning efter salgsmetoden sker, når risiko overgår til køber; altså når der er sket levering. Til analyse af risikoovergang anvendes leveringsbetingelserne fra incoterms. Når følgende kriterier er opfyldt, skal omsætningen fra salg af varer indregnes (Andersen & Lindegård, 2011, s. 28) 15 (IAS 18: Revenue, afsnit 14) Side 13

18 1) De væsentlige risici og fordele vedrørende ejendomsretten af varerne er overgået fra sælger til køber. 2) Ledelsens engagement er ophørt, i det omfang som sædvanligvis er forbundet med ejendomsretten, eller kontrol over varerne. 3) Opgørelsen af omsætning er pålidelig. 4) Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå virksomheden. 5) Omkostningerne forbundet med salget kan opgøres pålideligt. Ad 1) Der er ofte flere risici forbundet ved et salg, hvor de væsentlige risici vurderes ud fra salgskontrakten. Der er tre kategorier af risici, som vurderes: Lagerrisiko Priseksponering Forsikringsrisiko. Lagerrisikoen vedrører den risiko, der er for at varerne bliver mindre værd, enten ved beskadigelse eller fordærv. Priseksponering er risikoen for ændring i markedsprisen. Forsikringsrisikoen er risiko for eksempelvis tyveri, brand, oversvømmelse etc. 16. De væsentlige risici vurderes ud fra de økonomiske konsekvenser, som de medfører. Dette vil oftest være lagerrisiko og priseksponering, da sandsynligheden er højere end ved forsikringsrisiko. Der er dog tilfælde, hvor forsikringsrisiko også er væsentlig. Ad 2) Ved dette punkt er det væsentlige muligheden for at disponere over varerne. Dette punkt hænger meget sammen med risikoovergangen til køber, og hvornår der sker levering. Oftest når der sker levering, vil muligheden for at disponere over varen også overgå til køber. Ad 3) Omsætningen eller værdien af de solgte varer skal kunne opgøres pålideligt. Sælger vil oftest modtage likvider som betaling for varerne i henhold til købsaftalen. Det er også muligt, at modydelsen er en vare eller serviceydelse. I sådanne tilfælde skal 16 (Andersen & Lindegård, 2011, s. 29) Side 14

19 vederlaget opgøres til dagsværdi. Hvis det ikke er muligt at opgøre dagsværdien, er udgangspunktet, at vederlaget udgør dagsværdien af den solgte vare 17. Ad 4) Er det ikke sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå sælger, udskydes indregningen af omsætningen til det tidspunkt, hvor usikkerheden er forsvundet. Ofte sete forhold, som kan indikere, at det er usandsynligt, at sælger vil modtage vederlaget, er eksempelvis, hvis kunden ofte har en forfalden saldo, de har fået forlænget betalingsbetingelserne, eller hvis kunden er fra udlandet, hvor der i det pågældende land er betalingsrestriktioner 18. Ad 5) Dette punkt er gældende for både salg af varer, entreprisekontrakter og salg af serviceydelser. Pålidelig opgørelse af omkostninger er vigtigt i forhold til matchning af indtægter og omkostninger, hvilket vil sige, at omkostninger og omsætning indregnes på samme tidspunkt. Udgangspunktet for indregning er som før beskrevet salgsmetoden. Der er dog en undtagelse, hvis der sker kontinuerlig overgang af effektiv kontrol og væsentlige risici og fordele. Er dette tilfældet, skal omsætningen indregnes efter produktionsmetoden Entreprisekontrakter Er salgsaftalen klassificeret som en entreprisekontrakt, skal indregningen ske efter produktionsmetoden. For virksomheder, som aflægger regnskab efter reglerne for regnskabsklasse B, er det valgfrit, bortset fra hvis det påvirker kravet om retvisende billede 20. Omsætning skal efter produktionsmetoden indregnes løbende, i takt med at arbejdet udføres. Til at vurdere, hvor langt arbejdet er, og hvor meget der skal indregnes, benyttes en færdiggørelsesgrad. Omsætningen beregnet på baggrund af færdiggørelsesgraden indregnes i resultatopgørelsen og aktiveres som et tilgodehavende hos køber. 21 Posten i balancen vil oftest være benævnt som igangværende arbejder. IAS 11 opererer med to forskellige slags entreprisekontrakter; fastpris- og kostpris-pluskontrakter. Indregningen af både omsætningen og omkostninger sker, når udfaldet af 17 (Andersen & Lindegård, 2011, s. 29) 18 (Andersen & Lindegård, 2011, s. 30) 19 (IFRIC 15: Agreements for the Construction of Real Estate), afsnit (KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 8. udgave 2013/14, s. 442) 21 (Andersen & Lindegård, 2011, s. 32) Side 15

20 entreprisekontrakten kan måles pålideligt. Dette vurderes for en fastpriskontrakt, når disse kriterier er opfyldt 22 : 1) Den totale kontraktomsætning kan måles pålideligt. 2) Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele forbundet med kontrakten vil tilgå virksomheden. 3) Både færdiggørelsesgraden og færdiggørelsesomkostningerne kan opgøres pålideligt. 4) De omkostninger, der er forbundet med kontrakten, kan opgøres pålideligt, hvorved de afholdte omkostninger kan sammenholdes de budgetterede omkostninger Ad 1) Dette kriterie er sjældent ikke opfyldt på tidspunktet, hvor arbejdet påbegyndes. Der kan dog være situationer, hvor det ikke er gældende fordi der kan være usikkerhed omkring kontraktomsætningen. Ad 2) Dette kriterie kan anses for ikke at være opfyldt, hvis køber efter indgåelse af den bindende aftale bliver betalingsudygtig. Ad 3) Der er to overordnede metoder til at estimere færdiggørelsesgraden, enten på baggrund af output eller input. Det anbefales at estimere færdiggørelsesgraden på baggrund af outputtet, som kan være færdiggørelse af en fysisk andel af hele aktivet, eller andelen af de udførte serviceydelser ud af de totale serviceydelser, som skal udføres. Metoder, hvor udgangspunktet er input, kan være realiserede omkostninger set i forhold til budgetterede omkostninger, eller antal realiserede timer ud af de forventede antal timer (Fedders & Steffensen, 4. udgave 2012, s. 417) 23 (Andersen & Lindegård, 2011, s. 32) Side 16

21 Ad 4) For at opfylde dette kriterie skal virksomheden være i stand til pålideligt og tilstrækkeligt at kunne registrere, hvilke omkostninger og indtægter der hører til hvilke projekter. Er dette ikke opfyldt, er det ikke muligt at anvende produktionsmetoden 24. Ved kostpris-plus-kontrakter er det kun kriterie 2 og 4, der skal anvendes. Ved kriterie 4 er det dog ikke nødvendigt at kunne sammenholde med tidligere skøn. Er det ikke muligt at måle udfaldet af entreprisekontrakten pålideligt, skal indregningen foretages til kostpris, så den indregnede omsætning svarer til de indregnede omkostninger. Fortjeneste eller tab på entreprisekontrakten indregnes derfor ved afslutningen af kontrakten. Ændres forholdene efterfølgende, så alle kriterierne mødes, skal kontrakten indregnes efter produktionsmetoden Salg af serviceydelser Salg af serviceydelser eller tjenesteydelser indregnes som udgangspunkt efter produktionsmetoden, som også figur 3 på side 12 viser. Salg af serviceydelser vedrører ydelser, som udføres i henhold til en aftalt opgave, og som leveres inden for en eller flere regnskabsperioder 26. Kriterierne for, hvornår omsætning fra salg af tjenesteydelser skal indregnes, er, at færdiggørelsesgraden skal kunne opgøres pålideligt, og ligeledes at de afholdte omkostninger skal kunne opgøres pålideligt, som svarer til kriterie 3 og 4 for entreprisekontrakter Renter, royalties og udbytter Det specielle ved indtægter som renter og royalties er, at det vedrører andres anvendelse af virksomhedens aktiver. Sælger vil have ret til at opkræve renter og royalty på det tidspunkt, hvor køber anvender aktivet. Renteindtægter opgøres efter den effektive rentes metode, og indtægter herfra vil oftest blive indregnet efter periodiseringsprincippet 27. Royalty indregnes lineært over perioden. Udbytter indregnes, når kapitalejerne har ret til at modtage udbytter. I praksis er det tidspunktet 24 (Fedders & Steffensen, 4. udgave 2012, s. 418) 25 (KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 8. udgave 2013/14, s. 449) 26 (Andersen & Lindegård, 2011, s. 33) 27 Periodiseringsprincippet indebærer, at transaktioner indregnes i den periode de indtræffer uanset betalingstidspunkt. Side 17

22 for vedtagelse af udbytte på generalforsamlingen, som kan sidestilles med salgsmetoden Delkonklusion Ved de nuværende regler er det afgørende parameter for indregning risici og fordele ved transaktionen. Der tages afsæt i to metoder til indregning af omsætning: Salgs- og produktionsmetoden. De omsætningsgenererende aktiviteter bestemmer, hvilken metode der skal anvendes. Salgsmetoden anvendes på salg af varer, og produktionsmetoden anvendes på entreprisekontrakter og salg af serviceydelser. IAS 11 regulerer indregning af entreprisekontrakter efter produktionsmetoden, og IAS 18 regulerer salg af varer, salg af serviceydelser, renter, royalties og udbytter. Sondringen mellem salg af varer og entreprisekontrakter er væsentlig efter de nuværende regler, da det bestemmer om omsætningen skal indregnes efter salgsmetoden i IAS 18 eller produktionsmetoden i IAS 11. Kontrakten skal behandles som en entreprisekontrakt, hvis der er foretaget en individuel forhandling, og der er taget højde for og udarbejdet efter kundes specifikke krav. Ved indregning af omsætning fra salg af varer, vurderes, om væsentlige risici og fordele ved produktet er overgået til køber, ledelsens engagement er ophørt, omsætningen kan måles pålideligt, det er sandsynligt at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, og omkostningerne kan måles pålideligt. Er dette gældende, indregnes omsætningen efter salgsmetoden, når der sker levering af varerne. Ved indregning af omsætning fra entreprisekontrakter skal kontraktomsætningen kunne måles pålideligt, det skal være sandsynligt at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, færdiggørelsesgraden skal kunne opgøres pålideligt, og det samme gælder for omkostningerne forbundet med kontrakten. Stort set samme kriterier er gældende for salg af serviceydelser, og hvis kriterierne mødes, så indregnes omsætningen efter produktionsmetoden. 28 (KPMG, Indsigt i årsregnskabsloven, 8. udgave 2013/14, s. 432) Side 18

23 Der kan være nogle praktiske problemstillinger i forbindelse med at opgøre færdiggørelsesgraden, men det fortrækkes, at der anvendes en output-baseret metode, da der kan være stor usikkerhed ved anvendelse af en input-baseret metode. Renter, royalty og dividender indregnes som udgangspunkt lineært over den gældende periode. Der vil i næste afsnit ske en gennemgang af den nye standard for indregning af omsætning, hvorefter der vil blive set på konkrete eksempler på brancher, hvor indførelsen vil få konsekvenser for måden, de indregner omsætning på. Side 19

24 III: IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers Dette kapitel har til formål at besvare delspørgsmål 2: Hvilke kriterier er der for indregning og måling af omsætningen efter reglerne i IFRS 15?. Kapitlet vil omhandle reglerne for indregning af omsætning efter den nye IFRS Baggrund IASB og FASB har udviklet en ny standard for indregning af omsætning, som en del af det fælles konvergensprojekt. Udviklingen af den nye standard har været mange år undervejs. Den kom i 2002 på agendaen hos IASB, hvorefter de d udgav et discussion paper (DP/2008), som virksomheder og andre interessenter kunne kommentere på. De foretog nogle ændringer på baggrund af kommentarerne og udgav d det første Exposure Draft (ED/2010/6). D blev det andet Exposure Draft (ED/2011/6) udgivet. Den endelige standard IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers blev endeligt udgivet d Den nye standard træder i kraft for regnskabsperioder, der starter d og erstatter følgende standarder og fortolkningsbidrag: IAS 11, IAS 18, IFRIC 13, IFRIC 15, IFRIC 18 og SIC Udbytter er regulereret i IAS 18 men er ikke omfattet af IFRS 15. Reglerne er flyttet uændret til IFRS IFRS 15 omfatter derfor ikke alle elementer i de nuværende standarder, men kun den omsætning, der opstår i forbindelse med en kontrakt med en kunde, hvilket også er tydeliggjort i navnet på standarden, contracts with customers. Nogle af tilbagemeldingerne, IASB modtog, undrede sig over, hvorfor der skulle udvikles en helt ny standard, når opdateringer til de nuværende regler kunne være tilstrækkelige. IASB argumenterer for, at hvis de nuværende regler kun blev opdateret, ville der fortsat være forskelle mellem US GAAP og IFRS og vil således ikke være et robust grundlag for de problemer, der vil opstå i fremtiden. Ligeledes er det modstridende med et af hovedformålene med den nye standard, som er at skabe en 29 ( u.d.) 30 (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), IN2+IN3 31 (IFRS 15: Basis for conslusions), BC28 Side 20

25 regnskabsstandard for indregning af omsætning, som kan anvendes på tværs af landegrænser, industrier, kapitalmarkeder etc. 32. Der er andre grunde til, at IASB valgte at udstede en ny standard. De nuværende regler er forskellige fra US GAAP, og de yder kun en begrænset vejledning på mange områder, og som konsekvens heraf er de to primære standarder IAS 18 og IAS 11 svære at anvende på komplekse transaktioner. Den manglende vejledning resulterer også i, at nogle virksomheder indregner omsætning fra sammenlignelige transaktioner forskelligt. IASB og FASB opstiller nogle mål med IFRS 15. Den skal fjerne inkonsistens og svagheder i de tidligere standarder og være et mere robust grundlag/framework for adressering af omsætningsproblemstillinger. Den skal ligeledes forbedre sammenligneligheden for indregningen af omsætning på tværs af virksomheder, industrier, kapitalmarkeder etc. og også give regnskabsbruger mere og bedre information. Ligeledes er målet at gøre det nemmere for virksomheder at udarbejde årsrapporter ved at reducere antallet af krav, som der skal henvises til Generelle betingelser for indregning af omsætning IASB har ændret kerneprincippet for indregning af omsætning i den nye standard. Omsætning skal nu indregnes, så den skildrer overdragelsen af varer eller tjenesteydelser til kunder med det beløb, som afspejler det vederlag, virksomheden forventer at være berettiget til ved udveksling af disse varer eller tjenesteydelser 34. Indregning af omsætning har ændret fokus, hvor indregningen førhen var baseret på overgang af risici og fordele, til nu hvor det er overgangen af kontrol. Ændringen I kerneprincippet vi blive nærmere gennemgået under afsnittet for fase 5. IFRS 15 definerer en kunde som følgende: A party that has contracted with an entity to obtain goods or services that are an output of the entity s ordinary activities in exchange for consideration (IFRS 15: Basis for conslusions), BC15 33 (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), IN5.A-E 34 (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), afsnit 2 35 (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), Appendix A: Defined terms Side 21

26 En kunde er en enhed, som har kontraktlig forpligtet sig til at modtage varer eller serviceydelser fra en virksomhed, hvor disse varer eller serviceydelser er en del af virksomhedens ordinære aktiviteter, mod betaling for disse varer eller serviceydelser. Definitionen er meget vigtigt for indregning af omsætning og er grundlæggende for den nye standard. IFRS 15 introducerer en ny model til indregning af omsætning. De fem trin er illustreret i følgende model: Figur 4 Femtrinsmodel Kilde - (KPMG, First Ipressions: Revenue from contracts with customers, June 2014, s. 4) Efter IFRS 15 skal kontrakten først identificeres, hvorefter de forskellige leveringsforpligtelser i kontrakten skal identificeres. Derefter skal transaktionsprisen fastsættes og allokeres ud på de forskellige leveringsforpligtelser. Sidst skal omsætningen indregnes enten på ét bestemt tidspunkt eller over tid. Hvert af de fem trin vil blive gennemgået i detaljer i følgende afsnit. Modellen skal anvendes på alle typer af kontrakter med kunder, på nær hvis de omhandler leasingkontrakter, forsikringskontrakter og kontrakter om visse finansielle instrumenter Fase 1: Identifikation af kontrakten I første fase skal kontrakter med kunder identificeres. 36 (PWC: Indregning af omsætning - hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel?, 2014, s. 2) Side 22

27 En kontrakt defineres som følgende: An agreement between two or more parties that creates enforceable rights and obligations 37. Det vil sige, at en kontrakt er en aftale mellem to parter, som skaber rettigheder og forpligtelser. Kontrakten kan indregnes, når følgende kriterier mødes 38. 1) Parterne har godkendt kontrakten og er forpligtet til at udføre de respektive forpligtelser 2) Virksomheden kan identificere hver af parternes rettigheder i forbindelse med overførslen af varer eller serviceydelser 3) Betalingsbetingelserne kan identificeres 4) Kontrakten har kommerciel substans 5) Sandsynligt at virksomheden modtager vederlag. Ad 1) En kontrakt kan være indgået såvel mundtligt som skriftligt. Den kan også være indgået i forbindelse med virksomhedens normale forretningsgange. Der ligger en del vurderinger bag ved dette kriterie, da det kan variere alt efter branche, gruppe af kunder, varens natur etc., hvorvidt der er indgået en kontrakt igennem normale forretningsgange. Det er derfor vigtigt, at virksomheden overvejer disse forretningsgange og processer, når de skal vurdere, om og hvornår der er indgået en kontrakt. Ad 2) Hvis ikke virksomheden kan identificere, hvilke rettigheder og forpligtelser parterne har, lever det ikke op til definitionen på en kontrakt. Ad 3) Det er vigtigt, at betalingsbetingelserne kan identificeres, men dette vil i praksis ofte ikke være et problem, da betalingsbetingelserne er godkendt ved aftaleindgåelse. Ad 4) Kommerciel eller forretningsmæssig substans vil sige, at transaktionen skal påvirke virksomhedens pengestrømme, risici, tidsforløb eller størrelse. 37 (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), Appendix A: Defined terms 38 (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), afsnit 9 Side 23

28 Ad 5) Det skal vurderes, hvorvidt der er sandsynligt og muligt for køber at betale vederlaget ved forfald. Mødes kriterierne ikke, skal virksomheden vurdere, om de eventuelt mødes efterfølgende og på dette tidspunkt indregne omsætningen Kombinering af kontrakter Der er tilfælde, hvor to eller flere kontrakter skal kombineres til én kontrakt. Dette gælder for kontrakter, som er indgået næsten samtidigt med samme kunde. Disse skal kombineres og behandles som én kontrakt, når én eller flere af følgende kriterier er gældende 39 : 1) Kontrakterne er forhandlet som en pakke med ét kommercielt formål 2) Størrelsen på vederlaget i én af kontrakterne afhængig af den anden kontrakt 3) Varerne eller tjenesteydelserne i kontrakterne udgør én samlet leveringsforpligtelse Kontraktændringer I situationer hvor der foreligger ændringer til eksisterende kontrakter, og som er godkendt af begge parter, er muligheden at indregne den som en ny kontrakt eller en ændring til den eksisterende kontrakt. Kontrakten skal indregnes som en ny kontrakt, hvis der er tale om en forøgelse af de først lovede varer eller serviceydelser, og ligeledes kan adskilles fra andre leverancer i kontrakten (distinct goods or services). Dette skal være i overensstemmelse med kriterierne herfor, som uddybes nærmere i fase 2 på side 25. Det skal ligeledes være gældende, at vederlaget for de yderligere varer eller serviceydelser er prissat på en standalone salgspris 40. Standalone salgspris er defineret i IFRS 15 som den pris, en virksomhed er villig til separat at sælge en vare eller ydelse til. 39 (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), afsnit (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), afsnit 20 Side 24

29 Er ovenstående ikke gældende, skal kontrakten ikke indregnes som en ny kontrakt, men et tillæg til den nuværende kontrakt. Kontraktændringen skal derfor indregnes fremadrettet, sammen med den del af den nuværende kontrakt, hvor leveringsforpligtelsen endnu ikke er opfyldt 41. Der vil i kapitel 4, komme eksempler på kontraktændringer. Vejledningen omkring kontraktændringer er i de nuværende regler begrænset, og vil derfor få betydning for flere brancher, hvor der ofte sker kontraktændringer, eksempelvis entreprenørbranchen. 3.4 Fase 2: Identifikation af separate leveringsforpligtelser Næste fase i processen, efter at have identificeret kontrakterne, er at identificere og adskille (unbundling) de forskellige leveringsforpligtelser i kontrakterne. Leveringsforpligtelse defineres i IFRS 15 som: A promise in a contract with a customer to transfer to the customer either: (a) a good or service (or a bundle of goods or services) that is distinct; or (b) a series of distinct goods or services that are substantially the same and that have the same pattern of transfer to the customer. 42 Det er muligt for en kontrakt at indeholde flere leveringsforpligtelser, eksempelvis ved salget af en telefon, hvor der i kontrakten også er salg af fri taletid i x antal måneder 43. En leveringsforpligtelse er adskillelig (distinct) fra andre leveringsforpligtelser, når følgende to kriterier er opfyldt: 1) Kunden kan drage nytte af varen eller serviceydelsen enten alene eller i kombination med andre tilgængelige ressourcer. 2) Leveringen af varen eller tjenesteydelsen kan adskilles fra andre leveringsforpligtelser i kontrakten (varen eller serviceydelsen skal også være adskilte i forhold til den konkrete kontrakt). 41 (PWC: Indregning af omsætning - hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel?, 2014, s. 3) 42 (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), Appendix A: Defined terms 43 (PWC: Indregning af omsætning - hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel?, 2014, s. 3) Side 25

30 Ad 1) Kunden kan drage nytte af varen eller serviceydelsen, når kunden kan anvende, forbruge eller sælge det til en pris, som er højere end scrapværdien, eller på anden vis skaber en økonomisk fordel. Kunden kan drage nytte af varen eller serviceydelsen enkelvis eller i kombination med andre tilgængelige ressourcer, Ad 2) Der er flere faktorer, som kan indikere, at leveringsforpligtelsen skal adskilles fra de andre leveringsforpligtelser, bl.a. hvis der ikke er væsentlig integration mellem leveringsforpligtelserne i kontrakten. Eksempelvis hvis kunden anvender varen eller serviceydelsen som en del af produktionen af de samlede leveringsforpligtelser. En anden faktor er, hvis varerne eller serviceydelserne ikke signifikant ændrer eller modificerer en anden vare eller serviceydelse i kontrakten. En tredje faktor er, hvis varerne eller serviceydelserne ikke er afhængige eller forbundet med andre varer eller serviceydelser i kontrakten 44. Er de forskellige varer og serviceydelser i kontrakten uadskillelige, skal virksomheden kombinere disse varer eller tjenesteydelser, til de udgør et bundt, som samlet set er adskillelig. Dette vil resultere i, at nogle virksomheder kommer ud for at skulle indregne alle varer eller serviceydelser i en kontrakt som en enkelt leveringsforpligtelse. Et eksempel, hvor varer eller serviceydelser er uadskillelige kan være, hvis en virksomhed skal bygge et hospital for en kunde. Virksomheden er ansvarlig for den overordnede styring af projektet. Kontrakten indeholder bl.a. ingeniørarbejde, indhentelse godkendelser, bygge fundamentet og selve hospitalet, ligge rør osv. Alle de forskellige varer og serviceydelser opfylder det første kriterie om, at kunden har nytte af det enkelte varer og serviceydelser hver for sig. Kriterie 2 derimod er ikke opfyldt, da alle varer og serviceydelser i kontrakten ikke er separate leveringsforpligtelser, idet kontrakten er at leveret et hospital. Derfor anses alle varer og serviceydelser i denne kontrakt som én leveringsforpligtelse 45. Dette step kan få konsekvenser for, hvordan virksomhederne indreger omsætning. Specielt i forbindelse med vurderingen af, om kriterie 2 er gældende. Graden af adskillelse er lidt uklar og bygger delvist på subjektive skøn, hvilket kan resultere i 44 (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), afsnit Fundet inspiration i (IFRS 15: Illustrative Examples), example 10 Side 26

31 forskellige vurderinger af, hvornår varer eller tjenesteydelser, i høj grad, er indbyrdes forbundne. Standarden ligger op til detaljeret adskillelse, hvilket også vil resultere i, at det for virksomhederne er nødvendigt med mere data og flere beregninger. For nogle virksomheder vil den nye standard resulterer i tidligere indregning af omsætning, hvilket uddybes nærmere i fase 5 på side Fase 3: Fastlæggelse af transaktionsprisen Næste fase i femtrinsmodellen er at fastsætte transaktionsprisen eller vederlaget. Indregningen af vederlaget skal ske, når de forskellige leveringsforpligtelser er opfyldt. Transaktionsprisen eller vederlaget, som skal indregnes, er det beløb, virksomheden forventer at modtage som modydelse for de leverede varer eller serviceydelser, hvori beløb, der opkræves af tredjemand, som eksempelvis moms og afgifter fragår. Kontrakten kan indeholde faste og/eller variable vederlag. Der tages udgangspunkt i, at leveringsforpligtelsen bliver overholdt, som det fremgår af kontrakten, og kontrakten ikke vil blive annulleret eller ændret 47. Når virksomheder skal fastsætte vedlaget, skal de vurdere følgende faktorer: 1) Variable vederlag 2) Væsentligt finansieringselement 3) Ikke-kontant vederlag 4) Betalinger til kunden Hvert af disse punkter vil blive uddybet herunder Variable vederlag Vederlaget kan være variabelt, fordi det eksempelvis indeholder rabatter, ret til at returnere varer, krediteringer, præstationsbaserede vederlag, incitamenter, betinget vederlag etc. Der foretages to test, hvor, hvis bare én er gældende, skal vederlaget betragtes som variabelt. Først vurderes, om det er normalt, at virksomheden yder en rabat. Det skal være som led i virksomhedens normale forretningsgange, politikker osv. 46 (KPMG, First Ipressions: Revenue from contracts with customers, June 2014, s. 9) 47 (IFRS 15: Revenue from Contracts with Customers), afsnit 47 Side 27