Helge Hundingsbane. 1. HELGES UNGDOM Hvi have vel de Ravne Paa Borgens Tag sig sat; Hvi sjunge Odins Fugle Saa lysteligt ved Nat? (Af Brynjolf Bjarme)

Transkript

1 (Af Brynjolf Bjarme) 1. HELGES UNGDOM Hvi have vel de Ravne Paa Borgens Tag sig sat; Hvi sjunge Odins Fugle Saa lysteligt ved Nat? 5 «Forsand, vi maae vel sjunge Fra Kongehallens Tag Her fødtes jo en Kjæmper Af Kongeblod idag. Af Kongeblod oprunden 10 Ham engang lyste skal At lædske Sværdets Tunge I Kongeblod paa Val. Af Kongeblod oprunden Heel snart han laver vel 15 En Ret for sultne Ravne, Der hilse ham i Kvel.» I Braalund har de Norner Hinanden Stævne sat, Sit Gyldenspind de virke 20 Ved tause Midjenat. I Øster og i Vester De Knuder slynges fast, Hvis Spindet skulde briste, Ung Helges Livstraad brast. 25 I Kongehallen slumrer Kong Sigmunds Ætling prud, En Steenbænk er hans Vugge, Hans Svøb en Bjørnehud. Og Konning Sigmund staar der 30 Og seer fornøiet til, Mens Faderglæden driver I Drottens Sind sit Spil. «Den Amme, som ham fostrer, Maa være kjæk og stærk, 35 En Skjoldmø i det Mindste Med Ring og Pantsersærk.» 1

2 Og til at samle Kræfter Var Gutten ikke seen, Alt anden Dag derefter 40 Han stod paa egne Been. En Vinter var knapt omme, Før liden Helge sprang Saa let som vilden Fole Omkring paa Blomstervang. 45 Engang ved Borgeledet Der sad en liden Pilt, En Kattekilling leged Med Gutten nok saa snildt. «Og hør mig!» spurgte Helge 50 (Jeg troer vist med et Smiil) «Hvad er det for et Udyr, Som driver der sit Spil?» Gjenmæled da den Anden: «Du veed jo sagtens, at 55 Det Udyr er en Datter Af Mosters sorte Kat.» «Godt» tænkte liden Helge Og rapped sig afsted, Han vilde ogsaa hente 60 Sig slig en Puus herned. I Lien saa han nylig Der slig en Tingest gik; Ham tyktes, at den ligned Den Lille paa en Prik. 65 Han veed, at den har hjemme I Uren under Li, Der er et lønligt Smuthul At skjule sig udi. Imidlertid Kong Sigmund 70 I Konninghallen sad Og rundt om ham hans Kjæmper, Det var en malmfuld Rad. Og lifligt perler Mjøden I Sølverhorn ved Bord; 75 Der lyder Skjemt derinde, Der lyder Gammensord. Indtriner da ung Helge: «Kjær Fader min! forsandt I Skogen hist deroppe 2

3 80 En Legebroer jeg fandt.» Op springe Drot og Kjæmper: «Hjælp Tyr og Asathor! Det er jo Bamsens Ætling, En Unge fra ifjor!» 85 «Og er det Bamsens Ætling, Som her jeg fanget har, Forspildt er da min Møie, Thi saa min Agt ei var. Ei faldt det mig i Sinde, 90 At Bamsen var dens Moer, Skjønt til en Kat at være, Hun tyktes mig vel stor. Den knurred og den brummed, Ja vilde brugt sin Klo, 95 Et Næveslag bag Øret Dog bragte den til Ro.» «Og hør mig,» mæler Sigmund, Halv stolt og halvt i Harm, «Har du fra Hiet hentet 100 En Bamse paa din Arm, Vel kunde det dig lyste At løfte Drotten ned Fra Konningstol og sætte Dig selv i Drottens Sted. 105 Thi skal du bringes, Helge! I bedre Varetægt Til Hagal, til min Frænde, En Helt af Kjæmpeslægt. Og tag som Skjænk mit Værge, 110 Mit gode gamle Sværd, Tit lyned det paa Valen, Vel est du Gaven værd.» Afsted da vandrer Helge Med Hjelm om Pandens Hvælv; 115 Paa Skuldren bær han Sværdet, Lidt længer end han selv. Dog varer det ei længe, Før han blier drøi og lang; Han alskens Idræt prøver 120 Med Hagal mangengang. Og rokked Hagal Egen, Som hundredaarig stod, 3

4 En Bregne lig oprykked Ung Helge den med Rod. 125 Og drak end Hagal tappert, Til Helge mangled Ord, Saa drak dog Helge endnu, Mens Hagal laa bag Bord. Da lyder der et Hærbud: 130 Kong Hunding er ifærd Med Braalunds gjæve Konning At prøve Spær og Sværd. Ung Helge monne sadle Paa Stand sin Ganger graa 135 For end ved Nattetide Kong Hundings Gaard at naae. «Du speide snildt derinde!» Saa lød Kong Sigmunds Ord, De drukne Kjæmper sidde 140 Paa Rad ved Egebord. Dog Ingen har et Øie For den ukjendte Svend, Ved Driikkeborde skjelnes Ei Fiende fra Ven. 145 Og knapt er Solen runden, Saa jager han afsted, Dog overmodigt standser Han først ved Borgeled. «Og vide skal du, Hunding! 150 Ung Helge var din Gjæst Med Takord vil jeg vente Til Stævnet vort hernæst.» Da maa den rappe Ganger Vel bruge Foden snelt; 155 Thi Hundings Mænd forfølge Paa Stand den unge Helt. Som Ulveflokken jager Med Hyl den lette Reen, Saa Helteskaren farer 160 Henover Stok og Steen. «Afsted, afsted!» det lyder, «Snart har vi ham forvist!» Men Helge er den Første I Rækken dog tilsidst. 165 Ind triner han for Hagal 4

5 Og mælder om sin Færd, «Min Søn,» saa mæler Gubben, «Dit Liv var mere værd! Dog endnu kan du reddes, 170 Spild Tiden ei med Snak, Og klæd dig, før de komme, I Skrud og Kvindestak! Og skal ung Helge puttes I Trællekvindes Stak, 175 Med Sværdet skal han engang For Legen sige Tak!» Ind triner da en Kjæmper, Snart Fleer og Flere kom; I Svalen staar en Kvinde 180 Og dreier Kværnen om. Men Gaardens Folk har ikke Idag ung Helge seet; Hans Ganger har nok været Tilfods for rap og let. 185 De lyse Funker gnistred Af Kværnestenens Rand: «Den Mø har Kraft i Armen, Hun skulde været Mand!» «Og hør, hvor er du baaren, 190 Du stoute Lillievand!» «Før Hagal tog mig fangen, Jeg Skjoldmø var forsand!» En gammel Graaskjæg smidsker: «Glad red jeg under Ø, 195 Selv om det Livet kosted, At fæste slig en Mø!» Hjemdrage da de Kjæmper Til Hundings Gaard i Hast. Sit Sværd ung Helge prøver, 200 «Godt, Eggen bider hvast!» 5