BESTYRELSEN. Juli 2011 nr. 71. Fra La Verna

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESTYRELSEN. Juli 2011 nr. 71. Fra La Verna"

Transkript

1 Assisi-Kredsen Marianne Plum Teglværksgade 3,1.th. DK-2100 København Ø Returneres ved varig adresseændring Juli 2011 nr. 71 Frederik Hjerrild, formand Dirch Passers Allé 17, 3.th., 2000 Frederiksberg tlf Marianne Plum, sekretær Teglværksgade 3,1.th, 2100 Kbh Ø tlf / Lotte Abel, kasserer Havnevej 26,st.tv Roskilde tlf Assisi-Kredsens giro: Bank: reg. nr 3186 konto: Gunnar Bach Pedersen Sdr. Boulevard 114,1.tv, 1720 Kbh. V tlf BESTYRELSEN NYT FRA ASSISI-KREDSEN redigeres af Marianne Plum (ansv) Gunnar Bach Pedersen 20 Eva Rungwald Løvevej 10, 2610 Rødovre tlf Gert Ryom-Hansen Vennemindevej 2, 2.th., 2100 Kbh Ø tlf Blanka Langsted Roskildevej 94, 5.tv., 2000 Frederiksberg tlf Johan Petersen Kulsviervej 95 B, 2800 Lyngby tlf Christina Plum Strandvejen 91, 2100 Kbh. Ø tlf Assisi-Kredsen på Internet: Nyt fra Assisi-Kredsen ISSN Fra La Verna

2 INDHOLD: Formandens beretning side 3 Frans - en profet for vor tid side 4 Sølvbryllupsrejsen side 14 Efterårsmøde side 19 Bestyrelsen bagsiden ASSISI-KREDS DATOER september Tur til Vadstena (Ingen ledige pladser) oktober: Assisi-rejse (Ingen ledige pladser) 19. november Efterårsmøde 25. februar 2012 Årsmøde maj 2012 Assisi-rejse (henv. Gunnar Bach Pedersen) oktober 2012 Assisi-rejse (henv. Marianne Plum) Efterårsmøde 19. november 2011 i Enghave Kirke Assisi-Kredsens efterårsmøde bliver lørdag d. 19. november i Enghave Kirke. Vi begynder som sædvanligt med gudstjeneste kl. 11, og derefter er der frokost. Som taler får vi besøg af sognepræst Jesper Fich, som for ikke så længe siden gav os en glimrende indføring i den hellige Dominikus og det særlige ved den dominikanske orden. Hans emne er denne gang: Katarina af Siena, Clara af Assisi og andre af middelalderens kvindelige helgener Netop i middelalderen var der nogle kvinder, som blev særdeles betydningsfulde. Her vil vi blive præsenteret for nogle af dem Her ovenfor: Forårsrejsens sølvbrudepar og andre af rejsedeltagerne ved middagen på ristorante Metastasio. Forsiden: Et flot udsyn mod San Francesco får vi oppe fra borgen Rocca Maggiore. 2 Deltagelse i efterårsmødet koster 100 kr., som dækker mødeafgift, frokost og kaffe. 19

3 Lørdag starter tilbagerejsen til Danmark det bliver en dag med mange syns- og oplevelsesindtryk. Når jeg sidder her og fortæller om min tur til Assisi, er oplevelsen på Carceri, hvor vi synger Dejlig af jorden, et af højdepunkterne. Når jeg er på rejse med Assisi-Kredsen og går i Frans og Claras fodspor sammen med alle de pilgrimme, der har gået der før mig, så kommer tanken til mig, som H.C. Andersen siger: At rejse er at leve. Jeg kan leve længe på denne tur, det er kun 2. gang, jeg er i Assisi sammen med min mand og en flok dejlige mennesker. 18 Men det er ikke sidste gang - jeg har fundet ud af at være i byen, ikke lade mig distrahere af alle souvenirbutikkerne, men kun besøge enkelte, denne gang vidste jeg hvad jeg ville ha med hjem fra rejsen. Jeg fik en Maria købt i Santa Maria della Rose samt en bog med billeder af Lorenzetti, to ting der er med til at bevare min indre ro samt glæden over turen. Jeg, kunne skabe min egen rejse i mit tempo sammen med en gruppe mennesker, jeg nød at have som rejseledsagere og samtale partnere. En stor tak til jer alle fra turen. Ellen Margrethe Laugesen Årsmøde og generalforsamling lørdag den 26. februar 2011 Beretning for året 2010 Året 2010 i Assisi-Kredsen begyndte med årsmøde med generalforsamling den 27. februar. Foredraget ved årsmødet var ved Brian McGuire, professor ved RUC og dertil en lærd kender af middelalderhistorien, som gav os en indsigtsfuld afdækning af rødderne til vores nutidige idéer og identitet i Danmark og i Europa. I årets løb har der været arrangeret to rejser til Assisi, en i april-maj og en i september, og iflg. deltagernes beretninger i bladet ser det ud til at begge disse rejser har været berigende for deltagerne. På den ene rejse skete der dog det uheldige at en af rejsedeltagerne snublede på et skævt trappetrin i gaden og måtte tilbage til Danmark med adskillige skader. Med alle de rejser vi gennem årene har foretaget, er der forunderligt nok kun sket ganske få alvorlige uheld, men det kan altså forekomme. Derfor denne generelle formaning til alle Assisi-rejsende: vær agtpågivende, pas på hinanden, hold godt fast i hinanden. Sidst i august havde vi en dejlig lørdag i Roskilde med rundvisning i domkirken samt tolvsang og frokost hos franciskanerne i S. Laurentii Kirke. Til deltagernes store overraskelse dukkede Broder Theodor op, han var på besøg i Danmark og gav os en munter beretning om sit liv i Assisi. I november var der efterårsmøde, hvor sognepræst ved Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg Jesper Fich holdt et levende og inspirerende foredrag om Sankt Dominikus og om sin personlige tilknytning til Dominikanerordenen. Jeg vil takke bestyrelsens medlemmer for hver deres bidrag til at møder og rejser forløber så godt - og særligt redaktørerne af vores blad, Nyt fra Assisi-Kredsen, som gør det muligt også for dem som ikke har været til et møde eller på en rejse at følge med i begivenhederne. Også til Gunnar Bach Pedersen som holder vores hjemmeside på nettet opdateret. Og tak til vores kasserer og revisor. På sidste årsmøde drøftede vi kort hvordan vi skal forstå den del af vores vedtægt der siger: 'Endvidere kan kredsen støtte unges ophold i Assisi ". Christina Plum fra bestyrelsen har taget kontakt til den katolske ungdomspræst, og de vil sammen med nogle andre arbejde videre med planer som vi evt. kan være med til at støtte. Der er ca. 370 medlemmer i Assisi-Kredsen, et ret stabilt medlemstal. For nylig var jeg til et selskab hvor jeg talte med en kvinde som kendte Assisi og viste interesse for Assisi-Kredsen, og så sagde hun lidt spøgefuldt: "Men er Assisi-Kredsen ikke noget indspist?" Det kunne jeg jo kun bekræfte, i Assisi-Kredsen foretager vi os næ- 3

4 sten aldrig noget uden at vi spiser sammen, på rejserne endda tre gange om dagen. Der er jo ikke noget galt i at være indspist, blot man aldrig vender ryggen til omverdenen, men at der stadig er plads og åbenhed for at nye kan komme med. Der kommer stadig nye med på rejserne og til møderne, og det ser ud til at der let opstår nye kontakter og venskaber. Og jeg vil gerne sige et særligt 'velkommen' til dem der er kommet med for nylig. Tak til alle jer medlemmer for glade sammentræf ved møder og på rejser. Pace e bene Frederik Hjerrild fmd. Kollekt ved gudstjenesten til Folkekirkens Nødhjælp: kr. Frans - en profet for vor tid Årsmødeforedrag ved Frederik Hjerrild Frans, Il poverello di Dio - Guds lille fattige - kender de fleste i denne forsamling allerede fra det vi har læst i bøger og hørt ved foredrag og opsamlet på rejser til Assisi. Jeg vil ikke trætte med mange årstal, for et menneskes betydning kan ikke forstås ud fra den kronologiske historie, men snarere ved at se på det menneskes virkningshistorie. Men vi kan lige repetere kort at Frans blev født i 1182, altså for godt 800 år siden. Frans' fader, Pietro Bernardone, var på forretningsrejse til Frankrig og Flandern på den tid Frans blev født, så Frans' mor, Donna Pica, lod sin førstefødte døbe med navnet Giovanni, Johannes, navnet på den discipel som Jesus elskede højst. Dåben fandt sted i 4 domkirken på den tid, Santa Maria Maggiore, der ligger på bispepladsen. Døbefonten er senere flyttet op i den nye domkirke, San Rufino, hvor man kan se den i dag.ved sin hjemkomst ændrede faderen navnet til Francesco, 'den franske'. Faderen havde vist også hentet sin hustru, fru Pica, i Frankrig. Frans døde i 1226 i en alder af 44 år og blev helgenkåret to år efter sin død. Der er måske enkelte kristne fra Folkekirken som har nogen betænkelighed ved at beskæftige sig med helgener, men lad os lige slå fast at Frans af Assisi ikke blot er helgen i den romersk-katolske kirke, han er også en del af den evangelisk-lutherske kirkes historie. Den evangelisk-lutherske kirkes historie går længere tilbage end til refleksion og eftertanke. Det er ikke længere en kirke, men i dag er der en udstilling af den specielle Mariafigur, der er skabt af Kunstneren Guido Dettoni della Grazia. Maria er udskåret i træ hentet fra hele verden. Det er godt at sætte sig ned og lytte, til den specielle musik, der bliver spillet, og fordøje dagens oplevelser. Går I ind på vil I kunne se, udstillingen fra Assisi og andre steder i verden. En tanke, der kommer til mig både på La Verna og Carceri er, at det er steder, hvor Frans trak sig tilbage sammen med få personer i bøn og meditation., Jeg har tænkt meget over solsangen, skrevet af Frans, der er en hyldest til 17 naturen som Gud har skabt, dyrene, blomsterne, træerne, solen. m.m. På årets tur var vi også i Perugia hvor vi brugte tid i domkirken og Umbriens nationalgalleri vi koncentrerede os specielt om en udstilling af altertavler. Det der går igen er Mariæ bebudelse, Jesus fødsel, indtoget Jerusalem, korsfæstelsen og opstandelsen. Centrale punkter i den kristne tro, og vi skal jo ikke glemme. at alle disse billeder er malet længe før bogtrykkerkunstens indtog. I Lorenzo kirkens baptisterium var der en speciel fresko med Jesus himmelfart, hvor man ser Gud tage imod ham. Det er første gang jeg ser, at Gud er afbilledet. På resten af turen så vi det nogle gange, på billeder af andre kunstnere. En utrolig dejlig tradition på rejserne er afslutnings- og festaftenen med alle søstrene og novicerne på klosteret hvor vi bor, den aften kommer broder Theodor også på besøg. Næste morgen siger vi farvel og kører mod La Verna, hvor vi skal tilbringe den sidste nat på rejsen.

5 heller ikke glemme at stoppe ved freskerne i søjlegangen af Maria bebudelse, og stigmatiseringen af Frans. For mig personligt er der ikke noget skønnere end stå tidligt op, gå i gaderne og nyde morgenen, og at starte dagen med laudes i Santa Clara kirkens kapel og måske blive der til messen. Eller at sætte sig i Clara-kirken og nyde stilheden, lytte til stemmerne under dele af messen i sidekapellet, hvor man er med, men alligevel lidt på afstand, og så betragte det specielle San Damiano kors, der hænger i kirken, med den lidende Kristus. Eller gå ned i krypten hvor Clara ligger begravet. Disse stille morgener er for mig en god start på dagen, før byen vågner og dagens mange oplevelser starter. At rejse med Gunnar er utrolig berigende, hans viden er stor og skulle der blive en for lang pause på en bustur, læser Gunnar op fra Pilgrimsrejsen af Johannes Jørgensen. Rundvisningen i San Francesco hvor Broder Theodor fortæller om nogle af freskerne på væggen i den øverste kirke og gravkapellet i den nederste kirke er så levende man bliver aldrig træt af at kikke på de detaljer han udpeger og lytte til hans fortælling om kirken. Freskerne gjorde et stort indtryk på mig, dels den historie maleren vil fortælle og dels hvordan billederne taler sammen. Denne gang talte Pietro Lorenzettis fresker til mig i gravkirken. Specielt et billede måtte jeg vende tilbage til. En eftermiddag sad jeg nogen tid og blot betragtede dette billede, hvor hans 16 disciple har taget Jesus ned fra korset, kvinderne holder Jesu legeme så kærligt, Maria kysser sin søn, mens en af disciplene tager naglerne ud af Jesus krop med en knibtang. Søndag gik jeg meget tidligt ned i San Francesco det er utrolig dejligt at komme der, før alle de andre turister myldrer ind og rundvisningerne begynder. Der var ganske få i Frans gravkapel. At sidde der i stilheden kan anbefales - kirken åbner kl. 6 om morgenen. I Maria degli Angeli er der specielt to ting, den ene den forgyldte Mariafigur på toppen af kirken. Første gang jeg var i Assisi i 2009, kom jeg dertil, hvor solen skinnede, himlen var blå det var bare så smukt der stod Maria og bød os velkommen. Det andet er billedet af Mariæ Bebudelse på endevæggen, i Portiuncula den lille kirke, tæt på hvor Frans døde. Denne lille kirke opfattede Frans som en del af himmelen, et helligt sted. Santa Maria della Rose er også et af de stille steder i Assisi hvor der er tid til Reformationen, den går faktisk helt tilbage til Jesus som alle de andre forgreninger på kirkens store træ. Frans levede 300 år før der var noget der hed Reformationen, så Frans er en fælles helgen. Og vi skal også lige have på plads hvad en helgen er. Den første betingelse for at blive udnævnt til helgen er at man er død! Det er betryggende. Helgener er ikke fejlfrie, halvguddommelige væsener, men de er mennesker som med deres virkningshistorie i livet har gjort sig fortjent til den kirkelige fortjenstmedalje, det kirkelige ridderkors, som uddeles af paven i Rom. Og ret besét er det mere betryggende at vente med uddelingen af dette 'ridderkors' til efter vedkommendes død - i modsætning til de verdslige ridderkors og ordener, som konger og dronninger og præsidenter uddeler til levende personer. Der har selvfølgelig også i kirkens historie været eksempler på politiske udnævnelser af helgener, Danmark er ikke gået fri i dén forsamling, men bare i vores nærmeste danske historie er der flere eksempler på verdslige ridderkors der er blevet inddraget og tilbageleveret. Det er klogt at give den slags påskønnelser og hæder lidt tid. I Frans' tilfælde behøvede man dog ikke mere end to år for at være overbevist om at den var god nok. Frans var som ung fascineret af ridderidealet, og vi kan da glæde os på hans vegne over at han fik ridderkorset med tilbagevirkende kraft for sin kamp og tapperhed i sin Herres tjeneste. Frans valgte fattigdommen Der er noget at fremhæve ved enhver historisk betydningsfuld skikkelse, såle- 5 des også ved Frans, men det helt særlige og originale og bestemmende for hele hans liv og virkningshistorie var at han var fattig, han valgte fattigdommen! Man kan let glemme eller underbetone dette fordi der er så mange andre glade og gode historier om Frans, og alle mulige mennesker og grupper har da også gladelig taget Frans til sig som deres, som et positivt symbol, et logo, som alle nikker velvilligt til, én som man kan bruge til sit eget gode formål. Det gælder for mennesker der beskæftiger sig med naturbeskyttelse, miljø, dyreværn, ornitologi, retræte og meditation, turisme osv. Frans er jo også hele Italiens skytshelgen. Men skal vi prøve at forstå Frans-skikkelsen i sin dybde og originalitet, så er fattigdommen nøgleordet, i al sin gru og vedvarende realitet. Fattigdom har altid være til stede i verden, det er et relalivt begreb, og mennesker har strídt og kæmpet mod fattigdom, fattigdom var og er en ulykke, en fornedrelse og en modsigelse af alle menneskers medfødte ønske om at leve sundt og glad og uden frygt for dagen i morgen. Alle mennesker véd at der er fattigdom i verden og ser den som en trussel mod et vær-

6 digt menneskeliv. Fattigdom er noget man bliver offer for. Når Jesus i Bjerprædikenens saligprisninger siger "salige er de fattige" - så er de salige, ikke fordi de er fattige, men fordi Himmeriget er deres! Der er ikke noget saligt - 'salig' betyder lykkelig - ved at være fattig, det véd enhver fattig. På samme måde med de andre saligprisninger, 'de sørgende', de retfærdighedshungrende', 'de forfulgte' - det er der ikke noget saligt, lykkeligt, i at være! - men grunden til at de er salige, lykkelige, er at 'Himmeriget er deres', dé skal arve Guds Rige. At være fattig kan man være på to måder: som offer eller fordi man har valgt det. At være offer for fattigdommen er frygteligt, dengang som nu. Frans var ikke offer for fattigdommen, tværtimod! - han var arving, den førstefødte søn af en rig og magtfuld klædehandler i Assisi, som havde kæmpet sig op til at være et af de betydende 'modecentre' i Umbrien. Korstogene bragte nye varer ind, Pietro Bernardone, Frans' fader, var fremtrædende medlem af den nye købmandsstand der efterhånden gjorde sig gældende som en ny dynamisk middelklasse sammen med de militære ledere, en ny stand der skabte uorden og kilede sig ind i den gamle feudale orden mellem majores og minores - de øverste og de nederste. Frans hørte til de privilegerede, de rige, fremtidens magthavere. Han var ikke lærd, men han havde fået mulighed for at gå i skole og lære at læse og skrive og regne i sogneskolen ved S. Giorgio (nu: Santa Chiara), han blev myndig og fuldmægtig i firmaet i en alder af 14 år. 6 At vælge fattigdommen i dén situation er galskab, som går imod enhver naturlig menneskelig stræben. Man kan beslutte sig for at leve beskedent og enkelt og ikke kræve for meget af livet og være tilfreds med den skæbne, som nu en gang er min. Men at vælge fattigdommen bevidst er galskab, unormalt. Men altså: man er ikke offer! Det er et valg, en bevidst handling. For Frans betød dette valg en frihed. Og han har jo ret: hvis man ejer noget, så er man bekymret for at miste det. Konsekvensen ser vi hos os selv, vi forsikrer os, vi værner os, og i yderste konsekvens - de virkeligt rige, millionærerne, milliardærerne - de er bange, de må omgærde deres rigdom med sikkerhed, med vagter, mure, pigtråd. De er fanger i deres rigdom. Dette gælder også på et større plan når vi taler om politiske uligheder i verden mellem rige og fattige. De rige lande må beskytte sig, ofre milliarder og atter milliarder på våben og soldater og sikkerhedsudstyr. Hvis man ikke ejer noget, så kan man ikke blive berøvet, bestjålet - der er intet at hente, der er ikke noget at komme efter. I evangelierne tales der om mange forskellige og vigtige emner, fx sygdom/ helbredelse, synd/forladelse, hykleri, lovlydighed, fred, glæde, retfærdighed etc., men et emne som berøres igen og igen er mammon, pengene, ejendom. Der er vist ikke et emne som Jesus taler mere om end netop penge. Blot ved et hurtigt kig gennem evangelierne støder vi hele tiden på hovedproblemet: arv, gæld, løn, dagløn, penge, mønt, skilling, denar, statèr, talenter, øre, guld, sølv, kobber, skat, Gåturen til San Damiano, hvor vi går gennem olivenlunden, og igen kan nyde den storslåede natur. Når vi efter gåturen fra vores kloster når frem til klosteret, hvor Clara boede sammen med sine medsøstre , tænker jeg på, at her nede skrev Clara regler for den kvindeorden, hun oprettede. Der er specielt 3 ting der betyder noget for mig, når vi går ind i klosteret. Det første vi ser, er et lille kapel - hvor der hænger et fantastisk krucifiks med Jesus når man stiller sig ved den højre side af alteret og kikker op på Jesus ansigt, så er han den døde korsfæstede; kikker man på ansigtet fra den venstre side, er han den opstandne. 15 Når man kommer til San Damiano, skal man give sig tid til at se på freskerne på væggene rundt i klosteret, måske sætte sig ned i kirken og kikke på San Damiano korset, hvor Frans fik den besked af Gud, at han skulle reparere hans hus. Man skal

7 Sølvbryllupsrejsen til Assisi Allerede i lufthavnen, da vi mødtes var glæden og forventningen stor, ferie og gensyn med Assisi for mange af deltagerne. Der intet smukkere end at se Assisi ligge på Subasio-bjerget og byde os velkommen hjem, det er et imponerende syn. Denne tur var speciel, da vi som selskab var med på en sølvbryllupsrejse. Tove og Bent Hansen trofaste Assisi-farende, havde valgt at holde deres sølvbryllup i Assisi, hele holdet var med til at fejre dem, som der er tradition for, når man holder sølvbryllup i Danmark. De blev vækket med morgensang, æresport og et lille glas. Når man rejser med Assisi Kredsen er der nydelse til alle sanser, det er en tros, kultur, kunst, kulinarisk og social rejse, hvor der er stor omsorg for hinanden juni 2011 Det er altid et højdepunkt, når vi går rundt med Eva i Assisi hun fortæller om livet i byen, dens historie. At være oppe på borgen Rocca Maggiore var en oplevelse, spændende at se borgen, ikke mindst udsigten ud over Assisi. Det fascinerer mig utrolig meget, de vidder, der er, når man står på klosterets terrasse, ved bymuren, der omslutter byen eller udsigten ud over Spoletosletten fra San Francesco. Eller når man om aftenen ser lysene ud over dalen, lyset på Rocca Maggiore, samt de oplyste kirketårne. Når vi mødes til fællesskab på terrassen, hvor vi synger, taler om dagens oplevelser og Gunnar læser op fra Fioretti. told, lån, almisse, regnskab, leje, rente, åger, skatte, gave, høst, mammon. Jesus og fattigdommen Jeg vil tilføje en sidebemærkning, som måske kan hjælpe os i forståelsen af det her: Jesu opstandelse er et mysterium, teksterne og beretningerne derom er forvirrede og modstridende, det er svært at finde ud af hvad der skete. Men måske kan vi finde lidt sammenhæng ved at se på hvad der skete Skærtorsdag aften, dagen før Jesu død: ved afskedsmåltidet med vennerne da Jesus godt kunne mærke, at nu var hans provokation mod mammon, mod det bjærgsomme, det kortsigtet fordelagtige, familieværdierne, folkeværdierne, danskheden undskyld: jødiskheden som det vel héd på dén tid mod egennytten, misundelsen, småligheden og snæversynet, nu var det nok så var han ganske klar over at nu gik den ikke længere. Alt var givet væk, han var fri, der var ikke mere at gøre, de spiste, alt var fuldbragt, de drak, alt var som det skulle være, og så midt i påskemåltidet jeg tror det er kommet som en bombe i Jesus bevidsthed: der var dog stadig noget tilbage: legemet!, hans krop, dén var der stadig. Der var intet at tage fra hans liv, for alt var givet væk undervejs, hans ord, hans kraft, hans gerninger, men der var dog noget tilbage: legemet! Dét skulle også gives væk, der skulle ikke være noget tilbage som nogen, Herodes, Pilatus, hans venner, Maria Magdalene, end ikke døden skulle kunne røve eller fastholde. Der manglede endnu det sidste for at fastholde hovedmodsætningen i livet: I kan ikke tjene både Gud og mammon han havde endnu noget tilbage: legemet, kødet og blodet. Derfor! gav han det væk, på forhånd! Der skulle ikke være noget tilbage som kunne belaste hans tro på Guds nåde, på at vi lever af at modtage fra Gud. Derfor tog han et brød og delte det ud og sagde: Spis det, det er mig, der er mit legeme. Så var det givet væk, så var der ikke mere tilbage. Læg mærke til han sagde ikke: tag dette lille stykke brød, tag det med hjem, gem det i et helligt relikvieskrin og tag det frem en gang om året og fæld en tåre over mig, nej, han sagde: spis det! Når det er spist, er det fortæret, det er blevet til kraft og styrke og affald, der er ikke mere, der er ikke noget tilbage som kan fastholdes af nogen, end ikke af døden. På samme måde med vinen: Drik det, det er mit blod, så var der ikke mere tilbage! Legeme og blod, enhver jøde har på stedet forstået betydningen! sådan var det når man slagtede påskelammet: man skar halsen over på lammet, blodet løb til den ene side, og kroppen, legemet, lå tilbage på den anden side, så var der ikke mere, alt var udgydt, alt var givet til Gud. Enten Gud eller mammon Jeg tror Frans har forstået denne dybe sandhed i livet: enten-eller. Enten Gud med frihed til at modtage alt gratis, som blomsterne på marken og himlens fugle, bekymringsfrit, enfoldigt og lykkeligt - eller mammon, ejendommen, pengene, som skaber bekymring, usikkerhed og ulighed. 14 7

8 Frans havde fået et kald til at leve efter evangeliet - en markant begivenhed som altid nævnes er de ord han hørte fra korset over alteret i San Damiano, og som han tolkede som et personligt kald: "gå og byg mit hus op". Men også andre begivenheder spillede med. I en alder af 25 år kom det til et brud med faderen, Pietro Bernardone, den scene fra Piazza Vescovado som Giotto har skildret, hvor Frans tog sit tøj af og leverede det tilbage til sin far, for i stedet at pege på sin Far i himlen. Frans er blevet kendt og husket for disse mange 'pantomimer', optrin, skuespil - fantasifyldte og billedskabende handlinger som taler tydeligere end mange ord. Jesus fortalte lignelser om Guds Rige, vort yderste håb, Frans opførte lignelser foran mennesker, visuelle lignelser. At ligne Jesus Set i bakspejlet er det tydeligt at Frans ville ligne Jesus, altså ikke blot som en amatøragtig efterligning, men han har villet leve sit liv som et Jesus-liv. Doornik, en hollandsk præst og teolog (fra hvem jeg har lånt titlen på dette foredrag), skriver at Frans ikke havde brug for nogen afsvækkende kommentar til evangeliets tekst, for den havde grebet ham på forhånd. "Måske har han (Frans) af og til tolket teksten for strengt, men aldrig for let!" Frans levede evangeliet til den yderste konsekvens. Frans ville være fattig som Jesus - Jesus ejede ikke noget, han havde ingen penge. Da skatteopkræverne engang kommer for at opkræve tempelskatten, har Jesus jo ingen penge - det er dér hvor Jesus siger til Peter: 'gå ned til søen og fang en fisk, så kan du prøve at se om der ikke ligger en statér inde i munden på den'. Jeg tror mange fromme bibellæsere har tænkt videre og troet at så gik Peter nok ned til søen, og så var der sket et mirakel hvor der lå en kostbar statér inde i munden på fisken. Det er selvfølgelig en vittighed som Jesus her siger til Peter: 'penge, hvor er det nu vi får penge fra? vi er jo fiskere i denne gruppe, og vi har da aldrig set at der skulle ligge penge inde i munden på fisk'. Eller da farisæerne kommer for at diskutere med Jesus og begynder at snakke om penge, så siger Jesus: 'penge?, hvordan er det nu de ser ud?' - og, da de viser ham en denar, så må han endda spørge dem: 'hvis billede og indskrift er det der?' Jesus var fattig, og Frans ville være fattig. Frans brød med sin lille familie - det samme gjorde Jesus før ham. Jesus havde ikke noget hus, noget hjem, han siger selv: "Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved" (Mt 8,20). Jesu mor og brødre kommer på et tidspunkt ud til Jesus et eller andet sted og prøver at få ham med hjem, og folk siger til Jesus 'din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig'. Jesus svarer: "min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det". Ved bruddet med den lille, begrænsede familie fik Frans en stor og ubegrænset familie, alle Guds skabninger. Gud er far, og alle skabninger er brødre og søstre, ikke bare mennesker, men også dyrene - Frans er husket for endog at tale med broder ulv - og elementerne, broder ild, søster vand, ja endog broder sol og søster måne og stjer- Paulus skriver til menigheden i Rom (Romerbrevet 12,2): "Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne". I den gamle oversættelse stod der: "Skik jer ikke lige med denne verden". I den originale tekst står der egentlig: 'antag ikke samme skema, samme model som denne verden'. Det er let og næsten uundgåeligt i vores nutidige verden og i vores nutidige situation at tilpasse os, at falde ind i den normale model, det normale skema, den normale kultur, den normale politiske debat. Vi er der allerede. Der er ikke mange alvorlige modsigelser at finde nogen steder. Hvem skal man stemme på? - selv Rusland og Kina er på vej til at blive fuldgyldige medlemmer af den kapitalistiske verdensorden - hvor er der noget alternativ til mammon? En lille irriterende stemme I dén situation er jeg så glad for at der dog stadig er en lille irriterende stemme - måske upåagtet, måske overhørt, men dog stadig vedholdende og vigtig i en fastholden af Jesu ord: "I kan ikke tjene både Gud og mammon". Bare sådan at vi aldrig slår os til tåls med mammon, kapitalismen, selv om vi på alle sider er omgivet af den - bare sådan at vi ikke dysser vores samvittighed til ro med, at det nok ikke kan være anderledes. Det kan være anderledes, og det er anderledes, og det bliver anderledes i Guds Rige! Frans er en herlig lille irriterende stemme der kan holde håbet ved lige og humøret oppe og galden flydende. 8 13

9 samtidige brødre og læger, at ingen med rette har kunnet drage det i tvivl: Frans levede med sårmærkerne de sidste to år af sit liv. Læger og psykologer og teologer har prøvet at give en forklaring, men Frans' stigmater unddrager sig enhver forklaring. Mange andre i kirken har haft mere eller mindre tydelige sårmærker, og også i dag sidder der i mange klostre mennesker med sårmærker. For godt 100 år siden forsøgte en fransk læge at registrere dén slags fænomener og fandt frem til over 300 bevidnede tilfælde. I nyere tid har en kendt cappuccinerpræst, Pater Pio fra Pietrelcina i det sydlige Italien, som døde i 1968, også haft disse sårmærker siden sin ungdom. Frans er dog enestående derved at det ikke drejer sig om huller i hænder og fødder som i de andre tilfælde, men som Frans' nærmeste venner der var sammen med ham beskriver det: det var nagler, nagleformede hårde vortegevækster med naglehovedet inde i håndfladen og på vristen, og ombøjede naglespidser på den anden side. Frans udtalte til sidst at han anså dette som den største nåde der var overgået ham: at få lov at dele også Kristi sårmærker. Hvorfor beskæftige sig med Frans i dag? Og hvad kan vi så bruge Frans til i dag? Der er gået 800 år, vi lever i en helt anden virkelighed, vi har større viden om universet, om verden og alle vore globale naboer, jeg tror ikke at Frans nogen sinde havde set en kineser eller en eskimo eller en indianer. Vore politiske, kulturelle og økonomiske forhold er helt anderledes 12 end på Frans' tid. I nyere tid, altså bare i de sidste 100 år, har der været folkelige og politiske bevægelser, som har kæmpet mod mammon - iklædt alle mulige betegnelser: socialisme, kommunisme, syndikalister, fagforeninger og græsrodsbevægelser, hippier og kibbutzer m.fl. De har alle haft et ønske, en drøm, en utopi, om at bekæmpe pengenes magt og alle ulighederne og uretfærdighederne, ejendommens og de arvede privilegiers magt, kapitalismen - og de er alle kommet til kort. På grund af fejl og magtsyge og grusomhed og korruption og dumhed er alle disse oprindeligt gode intentioner i dag færdige. Mammon, kapitalismen, har sejret. Vores verden er kapitalistisk, styret af kapitalen, pengene - også vort eget land, det er vores virkelighed nu. Og vi mennesker har jo en utrolig evne til at tilpasse os, til at indrette os og vore liv på de forhold der er til rådighed. Vi er alle, kristne og ikke-kristne, troende og ikketroende, involveret i en verden der er styret af penge, af kapitalen, mammon. Vi kan enkeltvis have nogle andre ønsker og drømme om en anderledes ligeværdig verden, og vi kan alle gøre noget andet og hver især holde fast i nogle små fine drømme, som vi omsætter i et medlemskab i Verdensnaturfonden eller Amnesty International eller Greenpeace eller ved at være frivillig i en genbrugsbutik, eller besøgsven, eller have et fadderskab i et u- land. Eller ved at give et årligt bidrag til Folkekirkens Nødhjælp eller Caritas eller Læger uden Grænser. Alt sammen fint fint, godt og flot, og som giver os en slags ro i sjælen. Men alligevel er vi bestemt af pengene, kapitalismen, mammon. nerne. Hér overgår Frans virkelig Jesus ved at tælle mange flere søstre og brødre med i familien, Guds familie. Det har ikke noget med panteisme eller animisme at gøre, men det er en helt ny original tanke, som vist aldrig tidligere nogen har fundet på. En tanke som jo i dag stemmer smukt overéns med bestræbelserne på at have omsorg for og agte hele Guds skaberværk. Her kan Frans virkelig bruges som profet for vor tid. Frans' brødre og følgesvende Et område hvor Frans også viser sin nytænkende originalitet finder vi i den gruppe mennesker der sluttede sig til Frans. Hans første brødre, den lille gruppe på en ti-tolv stykker som gik til Rom, var ikke forhutlede eksistenser, fattige fiskere eller rodløse eksistenser som ikke havde andet at lave. De første brødre var fornemme, maggiori, familiefædre med stort hus og trygge kår, jeg tror Frans har været De's med dem? Bernardo da Quintavalle var en berejst, rig og lærd jurist, uddannet i Bologna, et af de fineste universiteter i Europa. Pietro di Cattaneo var også jurist fra universitetet i Bologna, og rig. Der var også en søn af en konsul, en adelsmand, for blot at nævne nogle af de markante skikkelser fra den første tid. Og vi skal også lige have med at Clara og hendes søster Agnes var adelige, der var altså ikke tale om nogle forvirrede, rodløse unge damer uden muligheder. På det punkt kan vi også konstatere at Frans går videre end evangeliernes beretninger om Jesus. Jesus omgikkes fattige 9 mennesker, rigtig fattige, syndere som de blev kaldt med en samlebetegnelse, og hans første disciple var fiskere og utilpassede ildsjæle som Simon og de to tordensønner, der håbede på en social opstigen, nedefra og op. Vi kan huske at deres mor, fru Zebedæus, kommer til Jesus og beder for sine to sønner at de må få en ophøjet position i regeringen efter Jesu revolutionære sejr over den romerske besættelsesmagt. Frans første brødre derimod var rige mennesker. Det kunne ellers være blevet en fornem broderorden med store midler til rådighed, men der skete det modsatte: alle disse rige og kloge mennesker blev gjort til fattige 'mindrebrødre', På dansk kan vi ikke rigtig høre skarpheden i den betegnelse som Frans selv brugte om gruppen, frati minori. På Frans' tid var samfundet et klassesamfund med en klar opdeling mellem majores og minores: overklassen, de få, og underklassen, resten. Frans vælger altså bevidst at lade sin bevægelse, ordenen, tage navn efter nederste socialklasse. Mange af de første brødre har virkelig oplevet at skifte identitet med deres indtræden i ordenen, oppefra og ned. Det var alvor, jeg tror ikke vi rigtig kan sætte os ind i hvordan det ville være at skifte sin varme seng ud med et klippefremspring på La Verna eller en kold grotte ude i skovene ved Le Carceri, uden dyne, at leve af kildevand fra bækken og sammentiggede rester fra normale familiers bord, ingen tryghed, ingen bekvemmelighed. Ordenens hele virke har været kendetegnet ved en identificering med disse minores, de mindste, de fattige, de spedalske.

10 Ordenens udbredelse Frans var på det tidspunkt 26 år - han må have haft en overbevisende udstråling og kraft, det kan man se alene af den udbredelse ordenen fik, der er vist ikke mange nye bevægelser der har udbredt sig med så eksplosiv hast. Efter 6 år, i 1215, var mindrebrødrene spredt ud over hele Mellem- og Nord-Italien, og ved Frans' død år senere var der anslået brødre i 1130 klostre ud over hele Europa. Mindrebrødrene kom også ret hurtigt helt op til Danmark, allerede omkring 1236 kom de første til Ribe og bredte sig så ud over landet, hvor vi stadig finder erindringer om dem i stednavnene og gadenavnene. Man kan undre sig over det faktum at så mange - altså også rige og velhavende og ellers fornuftige mennesker tillod sig selv at gå med Frans - ansvarlige samfundsborgere som vel levede en sorgløs og normal familietilværelse? Jeg har ikke fundet noget svar på dette besynderlige fænomen, men jeg har en teori, en mulig forklaring - såfremt nogen har en bedre, hører jeg gerne derom: på Frans' tid havde man et andet verdenssyn end vi har i dag. Enkelte filosoffer og videnskabsmænd havde nok gjort nye iagttagelser om verdens indretning, men al indsigt var underlagt et fastlåst mønster: Biblen. Himlen var oppe, det kunne enhver se, og jorden var hér, det kunne enhver også se. Og helvede, fortabelsens sted, var nede i jorden, det vidste enhver. Menneskers endeligt, efter de år vi har i livet, var op eller ned. Dante har bare 80 år efter Frans' død beskrevet det så udførligt i Den guddommelige Kommedie, et stort 10 værk i tre bind med titlerne Helvede, Skærsilden, Paradiset. Sådan var verden indrettet, det vidste alle, læg som lærd, paver, kardinaler og grever og baroner, borgere og bønder, soldater og røvere og mordere, også Frans vidste det. Røvere og mordere og banditter har altid tænkt kortsigtet, de vidste godt hvor de endte, men de tog altså chancen. Men fornuftige mennesker kan jo godt regne og tænke langsigtet: det kunne vel egentlig godt betale sig på langt sigt at investere i det evige liv. Det korte åremål på denne jord, år, er jo intet at regne imod evigheden, Guds evighed i himlen med evigt liv og salighed. Det var alvor der på dén tid fik mennesker i tusindvis til at lytte til Frans' alvorlige og opmuntrende prædiken. Og han var jo selv et lysende eksempel på værdien af evangeliets ord, kun 44 år blev han, men hvilket velsignet liv som bevirkede at han kun to år efter sin død blev hædret med kirkens store ridderkors og fornemste udmærkelse, helgenværdigheden. Vort verdensbillede i dag er anderledes I dén forbindelse kan vi konstatere at vort verdensbillede i dag er et andet. Vi véd - det er ikke bare noget vi tror, det er noget vi véd! - at oppe over skyerne er der ikke et herligt lille paradis med englekor og evig fryd og glæde, spørg bare alle der har været oppe at flyve med SAS eller de mange astronauter der har været rigtig højt oppe eller ude eller hvad man nu skal kalde det dér hvor de har været, på Søster Måne f.eks. Og hvis vi graver dybt ned i jorden, i kulminer f.eks., så er det rigtigt at det bliver varmere og varmere jo nærmere vi kommer jordens kerne, men der er endnu ikke nogen der er stødt på et sted med djævle og evige pinsler, de ville slet ikke kunne være der for varme. Og skærsilden, altså lidt midt imellem, hvor ligger den egentlig henne? Men måske kan Frans også i denne sammenhæng være en profet for vor tid. Vi véd i dag, altså: vi véd det!, at vore problemer med himmel eller helvede, frelse eller fortabelse, ikke klares ved at den enkelte beslutter sig for at melde sig ind i Franciskanerordenen, evt. i den 3. orden. Vi er langt værre stillet end mennesker på Frans' tid. Vi står over for en kollektiv fortabelse, et scenarie af globale dimensioner som kan ende med intet mindre end et helvede på denne jord, altså oven på jorden. Mange mennesker har allerede, bare i vores nærmeste historie og levetid og i de seneste år, oplevet ragnarok eller helvede eller hvad man nu vil kalde det, med krige og bombninger og sult og fangelejre i menneskehænder, men også tsunamier og oversvømmelser og vulkanudbrud og klimaforandringer og forureninger. Menneskers frelses- og fortabelsesudsigter i dag er langt større og uoverskuelige end nogensinde tidligere. Og frelsesudsigterne ligger langt længere ude end de kan opfyldes ved at bare nogle af os bruger vort korte liv på at leve enkelt og fromt. Frelsesudsigterne indbefatter allerede nu også vore børn og børnebørn. Omend vi har et andet verdensbillede i dag, så er hovedprincippet dog stadig det samme som på Frans' tid: enten op - eller ned. Det er frelse eller fortabelse i en kollektiv, global virkelighed. 11 Frans var populær Noget bemærkelsesværdigt ved Frans og hans bevægelse er at han ikke ser ud til at have haft fjender eller farlige kritikere med beskyldninger. Jeg er ikke stødt på beretninger om sådan noget. Frans blev ikke som Jesus forfulgt og henrettet, tværtimod: overalt hvor han kom frem, blev han båret på hænder og hyldet og modtaget. Frans' radikale udlægning af evangeliet og hans ligeså radikale efterlevelse har selvfølgelig været en indirekte kritik af mange højtstående gejstlige på den tid, kardinaler og biskopper og anløbne præster, men det har jo været en vanskelig sag at anklage nogen kristen for at leve efter evangeliet. Der var i den første tid røster ved pavehoffet der mente at Frans' og ordenens liv var for radikalt, for krævende. Men hvis nogen åbnede munden mod Frans, ville det jo være mere belastende for dem selv end for den sympatiske Frans der altid mødte sine medbrødre og -søstre med et ønske om Guds fred. La Verna - stigmaterne Selv om Frans ikke blev tortureret og henrettet som Jesus gjorde, så opnåede Frans dog at ligne Jesus også på dette punkt ved at få stigmaterne, Jesu sårmærker, på sin egen krop. Hvad der er foregået på La Verna, det kolde 'Vinterbjerget', eller 'Alvernerbjerget' som Johs. Jørgensen kalder det, en nat i september 1224 to år før Frans' død, vil vel altid forblive et mysterium. Men noget er der foregået, noget faktisk, noget så velbevidnet af

Juli 2011 nr. 71. Fra La Verna

Juli 2011 nr. 71. Fra La Verna Juli 2011 nr. 71 Fra La Verna INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Formandens beretning side 3 Frans - en profet for vor tid side 4 Sølvbryllupsrejsen side 14 Efterårsmøde side 19 Bestyrelsen bagsiden 9. - 11.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Febr. 2015 nr. 89. Akvareller af Aage Schneider. Fra La Verna

Febr. 2015 nr. 89. Akvareller af Aage Schneider. Fra La Verna Febr. 2015 nr. 89 Akvareller af Aage Schneider 1 Fra La Verna INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Årsmøde med generalforsamling Dagsorden side 4 Regnskab s. 5-6+11 Vedtægter side 11 Klara af Assisis testamente

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 10. marts 2013 Midfaste søndag HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme 10 Alt hvad, som fuglevinger fik Evt. Kollekt (hvis ingen indgangsbøn)

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 7/4-2013 kl. 11.00 1. søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning:

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning: Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: DDS 84 Gør døren høj DDS 87 - Det første lys DDS 81 Fryd dig du Kristi brud DDS 77

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Opstandelsen og livet. Vi lever i lyset af Jesu opstandelse. Også når vi igen hører den historie

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

BESTYRELSEN. Februar 2009 nr. 62. Fra La Verna

BESTYRELSEN. Februar 2009 nr. 62. Fra La Verna Assisi-Kredsen Marianne Plum Teglværksgade 3,1.th. DK-2100 København Ø Returneres ved varig adresseændring Februar 2009 nr. 62 Frederik Hjerrild, formand Dalles Have 24, 3400 Hillerød tlf 48 24 50 60 hjerrild@assisi-kredsen.dk

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 1 Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 Åbningshilsen I dag er vi til juleafslutning. Julen sluttes af og bliver til Hellig tre

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 9 570/ 571-569 Hinge kl.10.30: 9-574- 570/571-475- 569 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere