Folkeuniversitetet. Norddjurs Rougsø Randers. Efterår. Program

Transkript

1 Folkeuniversitetet Norddjurs Rougsø Randers Program Efterår 2014

2 indhold Norddjurs Folkeuniversitet Rougsø Folkeuniversitet Dansk landbrug i 1800-tallet En artikel af Jens Aage Søndergaard Rundt om landbruget på Djursland og Randers i 1800-tallet Randers Folkeuniversitet Annonce for Ebeltoft Folkeuniversitet Hvordan arrangerer man en forelæsning? Oversigt

3 Folkeuniversitetet er for alle Motioner hjernen på universitetet for alle. Der er ingen adgangsbegrænsning, krav om uddannelse eller baggrundsviden. Kom med din interesse eller dit engagement så får du viden og inspiration til gengæld. På Folke universitetet kan du dyrke dine interesser, blive klogere på verden, dig selv og dit arbejde. Samtidig kan du møde andre med samme interesse som dig selv. Har du forslag til foredrag om bestemte emner, er du velkommen til at kontakte os. Se navne på kontaktpersoner side 42. Brita Mosdal Efterårets tilbud I dette fælles program for folkeuniversiteterne i Rougsø, Norddjurs og Randers kan du se en vifte af foredrag om kunst, musik, historie, lokalhistorie, arkitektur, litteratur, slægtsforskning, ytringsfrihed, dyreliv m.m. Rundt om landbruget på Djursland og Randers i 1800-tallet Folkeuniversiteterne i Rougsø, Norddjurs og Randers arrangerer sammen med Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup en dag, hvor vi sætter fokus på forskellige aspekter af udviklingen i landbruget i 1800-tallet på Djursland og i Kronjylland. Vi starter dagen med et vue over udviklingen i 1800-tallet og fortsætter med foredrag om korn og husdyr. Efter frokost ser vi på landbruget i litteraturen, plantagedrift og frugtavl og vi slutter dagen med en paneldiskussion. Det sker lørdag den 1. november. Læs program side 22 og læs artikel om dansk landbrug i 1800-tallet side 20. Yvonne Holm Karnøe Forskningen ud til folket Folkeuniversitetet er en ikke-kommerciel organisation, der arrangerer foredrag om videnskabens teorier, metoder og resultater på universitetsniveau. Det er seriøs, udfordrende og underholdende undervisning med foredragsholdere, der brænder for deres fag og som har lyst til at udbrede kendskabet til det. Peter Staugaard Få ny viden og inspiration Få derfor åbnet døren til nye erkendelser og ny viden eller få opdateret din viden om fortid og nutid inden for mange fagområder. Programmet udgives med støtte fra Norddjurs- og Randers Kommune. Velkommen og god fornøjelse! Brita Mosdal Norddjurs Folkeuniversitet Yvonne Holm Karnøe Rougsø Folkeuniversitet Peter Staugaard Randers Folkeuniversitet

4 4 Norddjurs Første Verdenskrig Bedre spionage kunne have hindret krigen I hundredåret for starten på Første Verdenskrig har mange spurgt hvorfor katastrofen indtraf. For ingen ønskede den jo. Baggrunden var, at spionvirksomheden var utrolig dårlig, og at ingen andre end tyskerne kendte til Schlieffen-planen, der militært set var genial, men aldrig burde være sat i værk. Desuden vil Danmarks rolle blive analyseret, og der vil blive kikket på årsagerne til, at vi slap så billigt gennem krigen. Sven Skovmand, historiker, cand. mag. Tirsdag den 2. september kl kr., gratis for medlemmer af Djurslands Museumsforening samt Slægtsog Lokalhistorisk Forening Djursland Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa Arrangementet er i samarbejde med ovennævnte to foreninger

5 5 EXPO JORN Kunst er fest! Museum Jorn har i anledning af 100-året for Asger Jorns fødsel lavet en udstilling, der viser, at Jorn er andet og meget rigere end bare billeder: der er skriverier, grafik, eksperimenter og så meget mere. Overalt, hvor han kom frem, tog han initiativ til nye grupper og eksperimenter, f. eks. Cobragruppen. Udstillingen viser mere end 500 værker af mere end 80 kunstnere. Vi inviterer på bustur til museet med afgang fra Thykiers Plads i Grenaa kl. 9, opsamling i Auning kl ved busstoppestedet midt i byen samt Allingåbro ved Hotellet kl. 10. Ankomst til Café Evald i Silkeborg kl. 12, hvor vi spiser frokost. Kl rundvisning i EXPO JORN for hold 1, kl for hold 2. Afgang fra museet kl Retur i Grenaa kl. ca. 18. Guider fra Museum Jorn Lørdag den 6. september kl kr., som dækker bus, entré, omvisning og frokost (uden drikkevarer). På eller eller Ørsted Bibliotek tlf eller Auning Bibliotek tlf (minimum 40 pers., maksimum 50 pers.) senest den 26. august Museum Jorn i Silkeborg Arrangementet er et samarbejde mellem Rougsø Folkeuniversitet og Norddjurs Folkeuniversitet Lær din egn at kende: Herregården som egnens magtcentrum Helt op til midten af 1800-tallet spillede herregården en meget stor rolle som det egentlige magtcentrum i lokalsamfundet. Godsejeren ejede den gård, bondefamilien boede på, og fæsteren ydede hoveri på herregårdens marker. Herremanden ejede også den mølle, hvor bonden fik malet sit korn, den kirke han søgte samt den skole, hvor børnene (hvis de var heldige) fik undervisning. Godsejeren ansatte og lønnede den lokale birkedommer, og han bestemte ligeledes, hvem der skulle springe soldat. Kort sagt var bønderne på alle måder underlagt det lokale herskab. I forelæsningen trækkes disse forhold op med inddragelse af især af herregårde og landsbyer på Djursland. Ved billedernes hjælp vil vi se, hvordan den enorme standsforskel viste sig i arkitektur og kunst i hovedbygning og sognekirke. Steen Ivan Hansen, historiker, cand.mag. Torsdag den 11. september kl kr. (200 kr. for alle 3 forelæsninger i Lær din egn at kende og ) Gerne indbetaling på konto På eller på tlf senest den 2. september Kulturperronen, Torvegade 1, 8963 Auning Skal man ud at spise inden arrangementet, har Auning Kro (tlf ) et tilbud til deltagerne

6 6 Norddjurs Samtidskunst hvad er det? Samtidskunst kan forstås som den eksperimenterende kunst, der er blevet skabt fra 1960 erne og op til i dag. Det er kunst, der stiller spørgsmål til vores oplevelse af verden, og som ofte lægger op til dialog og interaktion med beskueren. Vi skal se på samtidskunsten i et historisk perspektiv og diskutere kunstens kritiske rolle i et åbent, demokratisk samfund. Der vil blive vist væsentlige værker fra både ind- og udland med særlig vægt på 90 ernes kunst og de mange værker, man kan opleve på Grenaa Gymnasium. Henrik Broch-Lips, cand.mag. i kunsthistorie med speciale i avantgarde- og samtidskunst Torsdag den 18. september kl kr., (100 kr. for alle 5 forelæsninger på Grenaa Gymnasium: , , , , ) Gerne på eller ved indgangen Grenaa Gymnasium, N.P.Josiassensvej 21, 8500 Grenaa Arkitekturens formsprog Der fortælles om arkitektur, formsprog og ismer, de internationale bevægelser og de ideer, der nåede helt ud i provinsen, og som du til daglig ser i bybilledet, i parcelhuskvarterer og i offentlige bygninger. Du vil få et indblik i arkitekturhistorien, fra antikken til nutid, og høre om klassicisme, gotik, Arts & Crafts, skønvirke og den danske bevægelse Bedre Byggeskik, der søgte inspiration i den lokale byggeskik. Bauhausbevægelsen og den franske arkitekt Le Corbusier og funktionalismen med Mies van der Rohe fik stor betydning for den danske design- og arkitekturtradition. Inspirationen herfra kan bl.a. ses i Grenaa Gymnasiums bygninger fra 60 erne, 70 erne og gymnasiets ny Musikhus opført i Lars Sand Kirk, lektor, arkitekt m.a.a. Mandag den 22. september kl kr. (se under den 18. september) Gerne på eller ved indgangen Grenaa Gymnasium, N.P. Josiassensvej 21, 8500 Grenaa

7 7 Klassisk musik for begyndere Forelæsningen henvender sig til alle, som har lyst til at tage med på et strejftog gennem musikhistorien og få præsenteret en buket af de største mesterværker. Vi vil blandet andet lytte til Bach, Mozart, Beethoven, Chopin, Verdi og mange flere. Så lytter du allerede til klassisk musik, men vil gerne vide lidt mere, eller kunne du godt tænke dig at komme i gang med det, så er denne forelæsning lige noget for dig. Der kræves kun én forudsætning for at deltage i forelæsningen: lysten til at få udvidet sit musikalske univers. Jan Mygind, musikhistoriker Torsdag den 25. september kl kr. (se under den 18. september) Gerne på eller ved indgangen Grenaa Gymnasium, N.P. Josiassensvej 21, 8500 Grenaa Musik på recept! Er musik godt for os? Siden 1993, hvor Susan Rauscher publicerede sin artikel om Mozarteffekten i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, har man diskuteret, hvorvidt musik kan have en gavnlig virkning på intelligens, sprogforståelse og anden menneskelig kunnen. Kan det passe, at musik gør os klogere, og påvirker musik vores helbred? Forelæsningen fortæller om musik og musikalsk træningseffekt på intelligens, motorik, smerteopfattelse, sindstilstand, søvn og helbred. Peter Vuust, hjerneforsker, professor, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet Tirsdag den 30. september kl kr. (se under den 18. september) Gerne på eller ved indgangen Grenaa Gymnasium, N.P. Josiassensvej 21, 8500 Grenaa

8 8 Norddjurs Er 1814 et vigtigt år i dansk skolehistorie? 1814 er længe blevet regnet for et skelsættende år i dansk skolehistorie på grund af ny og vigtig lovgivning. I denne forelæsning fokuseres der på, hvad det var der skete i 1814 og om det nu også var så skelsættende endda! De skolelove, der så dagens lys i 1814, dækkede forskellige dele af riget med forskellig lovgivning, sprog og kultur, og det nødvendiggjorde en differentieret lovgivning. Én lov gjaldt for landdistrikterne i det danske kongerige, en anden for købstæderne og en tredje for København. To øvrige love gjaldt for henholdsvis Slesvig og Holsten og for jøder i kongeriget. Børnene skulle ikke kun lære læsning og religion som i 1700-tallet, men også som minimum skrivning og regning, og de skulle læse om emner som historie og naturlære. Lovene cementerede undervisningspligten og fastsatte nye regler for tilsyn med undervisningen, for kvaliteten af skolebygningerne og for indhold og metode i undervisningen. Pernille Sonne, historiker, cand. mag. Tirsdag den 7. oktober kl kr., gratis for medlemmer af Djurslands Museumsforening og Slægts- og Lokalhistorisk Forening Djursland Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa Arrangementet er i samarbejde med ovennævnte to foreninger Krimiens fascination en paradoksal affære Der er noget paradoksalt over, at vi nyder at synke ned i krimiens afskyelige univers af mord, vold og blod. Det afskyelige er jo noget, vi instinktivt undgår så hvorfor drages vi alligevel af krimiens gru? Dét findes der mange spændende teorier om. I denne fornøjelige og uhøjtidelige forelæsning vil litteraturformidler Thomas Olesen give en let indføring i nogle af de mange teorier om krimiens fascination. Der vil være referencer til kendte krimier fra populærkulturen. Forelæsningen er del af Ørum Biblioteks mini-tema om krimi. Oplev også krimiforfatterne bag Sander Jakobsens krimi Forkynderen, når de gæster biblioteket den 28. oktober. Thomas Olesen, cand. mag. Tirsdag den 7. oktober kl kr. Billetter kan købes på Ørum Bibliotek eller på Ørum Bibliotek, Skolebakken 43, 8586 Ørum Forelæsningen er arrangeret i samarbejde med Ørum Bibliotek

9 9 JAZZ musikken, der ændrede verden I starten af det 20. århundrede opstod jazzmusikken, som tog verden med storm erne blev ligefrem kaldt the jazz age, men den europæiske kulturelite var ikke udelt begejstret for den nye musik. Stravinsky mente eksempelvis, at jazz var et modefænomen, som var dømt til at forsvinde igen. Jazzmusikken viste sig dog at være mere livskraftig. Oplev en underholdende og seriøs gennemgang af jazzens første årtier i en kombination af foredrag og koncert. Vi opsøger jazzens rødder som eksempelvis blues og ragtime og beskæftiger os med Louis Armstrong, Duke Ellington, Fats Waller og andre centrale skikkelser i den tidlige jazzmusik. Kjeld Højlund Roesgaard, musikhistoriker og Michael Sunding, pianist, sanger og komponist Torsdag den 9. oktober kl kr. (se den 18. september) Gerne på eller ved indgangen Grenaa Gymnasium, N.P. Josiassensvej 21, 8500 Grenaa

10 10 Norddjurs Formiddagsuniversitetet på Ørum Bibliotek To spændende forelæsninger - adskilt af en god frokost er hvad Ørum Bibliotek og Norddjurs Folkeuniversitet byder på den 21. oktober. Juraprofessor Eva Smith lægger ud med forelæsningen Er ytringsfriheden en håneret? Efter hendes mening indbefatter ytringsfriheden udover retten til at gengive egne holdninger og tanker også en respekt for andres opfattelse. Det er fint om end lidt gammeldags udtrykt af Voltaire: "Jeg er uenig med Dem, min herre, men jeg vil dø for Deres ret til Deres mening. Hør foredraget og benyt din ytringsfrihed til spørgsmål/kommentarer. Efter frokosten er turen kommet til sprogprofessoren Jørn Lund, som vil forelæse ud fra sin nyeste bog Dansk i skred, som er udkommet i år. Jørn Lund er nok kendt af mange som en venlig og humoristisk iagttager og revser af vores brug af det danske sprog. Men også hans arbejde som redaktør for Den Store Danske Encyklopædi huskes endnu. e Professor Eva Smith og professor Jørn Lund Tirsdag den 21. oktober kl til kr. inkl. frokost m. drikkevarer. Billetter kan købes på Ørum Bibliotek eller online via Af hensyn til frokosten skal tilmelding ske senest torsdag den 16. oktober. Ørum Bibliotek, Skolebakken 43, 8586 Ørum Vi har også dybhav i Danmark følg forskerne fra Aarhus Universitet, når de kortlægger dyrelivet i dybhavet i Skagerrak Til dette helt specielle arrangement får du mulighed for at besøge Aarhus Universitets helt nye forskningsskib, Aurora. Herefter får du lidt lækkert at spise og hører havforskere fra Aarhus Universitet fortælle om deres ekspedition til Skagerraks dybhav i august Rundvisning på Aurora kl. 17, sandwich i Kattegatcentret kl og foredrag kl e Havforskere fra Bioscience, Aarhus Universitet Navnene bliver offentliggjort senere. Torsdag den 23. oktober kl kr., 110 kr. for årskortindehavere til Kattegatcentret Mail: GHR@kattegatcentret.dk. Tlf senest mandag den 20. oktober. Nautilus, Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Kattegatcentret

11 11 Lær din egn at kende: Naturforvaltning en udfordring og balancegang Norddjurs er rig på store sammenhængende naturområder med en høj kontinuitet i driftsform, der mange gange er et naturligt resultat af landskabselementerne. Naturarealerne forvaltes efter princippet beskyttelse/benyttelse og med biodiversiteten i højsædet. Forelæseren vil gerne fortælle om vores særlige naturtyper, hvordan de administreres, plejes og vedligeholdes. Hvorfor overhovedet sætte storkereder op, hvilken pleje er bedst egnet i Nordeuropas største ørken, og hvorfor er det særligt vigtigt for Norddjurs at beskytte løgfrø og strandtudse? Heidi Jensen Madsen, driftsingeniør og Anette Limborg Madsen, biolog, Norddjurs Kommune Torsdag den 23. oktober kl kr. (se forelæsning den 11. september) På eller tlf senest den 14. oktober Kyst- og Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted Landdistrikternes udvikling kamp mod vejrmøller eller? Perspektiver for landdistrikternes udvikling er sorte, hvis man kigger i én retning. Det gør hovedstrømmen. Kigger man i en anden retning, og vil man, at det skal være anderledes, kan man også finde lyspunkter. Men den røst har ikke så megen mæle. Mere og mere peger ellers på, at det er de lokale samfunds evner til at skabe udvikling, der bliver afgørende. Det er så ikke lige meget, hvad man gør og hvordan, og her kan der blive tale om et opgør med det projektmageri og dets støtteforanstaltninger, som ellers har kendetegnet det omfattende, frivillige udviklingsarbejde. I forelæsningen trækker Hanne Tanvig på nye udviklingsteorier og mange års studier og erfaringer med udvikling i landdistrikter. Hanne Tanvig, seniorrådgiver, ph.d. og studieleder for Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning ved IGN, Københavns Universitet Onsdag den 29. oktober kl kr. Gerne på eller ved indgangen Kystvejens Hotel og Konferencecenter, Kystvejen 26, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Grenaa Djurs Rotary

12 12 Norddjurs Tendenser i aktuel dansk litteratur Hør litteraturkritiker Lilian Munk Rösings bud på de tendenser, der dominerer skønlitteraturen i Danmark lige nu. Lilian Munk Rösing er litteraturlektor på Københavns Universitet, anmelder hos Politiken og fast smagsdommer på DR2. Hun er en vidende og begavet kritiker med fingeren på den litterære puls. Nogle af de tendenser i skønlitteraturen, som hun synes er mest dominerende lige nu, er bl.a. krop, konceptlitteratur og det politiske i poesien. Kroppen kan være til stede i litteraturen f.eks. som en ansamling af væsker og organer eller som den sansende krop. Konceptlitteraturen benytter sig af et præfabrikeret sprog f.eks. brug af adoptionspapirer eller indlægssedler med psykofarmaka. Det er også der, hvor høj stil og lavt sprog kan mødes. Det politiske i poesien måden litteraturen er politisk på stiller spørgsmål til, hvordan vi behandler hinanden og hvordan vi ønsker at leve sammen. Lilian Munk Rösing, lektor i litteratur, Københavns Universitet Onsdag den 29. oktober kl kr. Billetter kan købes på på Grenaa Bibliotek eller ved indgangen fra kl Grenaa Bibliotek, N.P. Josiassensvej 17, 8500 Grenaa Forelæsningen arrangeres i samarbejde med Grenaa Bibliotek Rundt om landbruget i Randers Amt i 1800-tallet Se program side 22 Lørdag den 1. november kl På senest den 22. oktober Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup Arrangementet er et samarbejde mellem Folkeuniversiteterne i Randers, Rougsø og Norddjurs Mejemaskine, 2-hjulet Empire E. Seiberling & Co. Denne maskine var en af de maskiner, der blev afprøvet på Constantinsborg ved Aarhus i Det var en betingelse for at kunne udstille på Landmandsforsamlingen i Randers 1894, at man havde deltaget i denne prøve. Tilhører Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup.

13 13 Julen i kulturhistorisk belysning Julen er blevet forbundet med det idylliserede landsbymiljø på trods af, at den i den udformning, vi kender i dag, helt og holdent er grundlagt af borgerskabet i 1800-tallet, og måske lige bortset fra pebernødderne består af traditioner fra andre lande. Hvor gamle er de mange traditioner, der hører julen til, hvornår og hvorfor er de kommet til og ikke mindst hvor kommer de fra? Det er nogle af de spørgsmål, forelæsningen vil give svar på. Else Marie Kofod, vicenationalsamlingschef på Dansk Folkemindesamling Tirsdag den 4. november kl kr., gratis for medlemmer af Djurslands Museumsforening samt Slægtsog Lokalhistorisk Forening Djursland Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa Arrangementet er i samarbejde med ovennævnte to foreninger Hvilke dyr må man slå ihjel er det synd for en giraf, men ikke for en gris? I Kina spiser de hunde, i Danmark slagter vi giraffer og i USA bliver de forfærdede over begge dele. Hør direktør for Kattegatcentret og tidligere vicedirektør for Odense Zoo, Bjarne Klausen, fortælle om etiske dilemmaer i dyreverdenen. Bjarne Klausen, biolog, direktør for Kattegatcentret Tirsdag den 18. november kl kr., 25 kr. for årskortindehavere til Kattegatcentret Mail: GHR@kattegatcentret.dk. Tlf Billetter kan også købes ved indgangen Nautilus, Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Kattegatcentret

14 14 Norddjurs Hvad skal Danmark leve af? Det danske samfund, som vi kender det i dag, er under pres. Skiftet fra industrisamfund til vidensamfund er ikke overstået endnu, og offentlige og private virksomheder er sat under voldsomt pres af globaliseringen, af digitaliseringen og af den stigende konkurrence. Truslerne hedder bl.a. outsourcing, udflagning, omskoling eller virksomhedsdød. Resultatet er en udfordring for den måde, vi tænker strategi og ledelse på, men rummer også en række helt nye og spændende muligheder for at lave forretninger indenfor nye områder og markeder. Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet Onsdag den 19. november kl kr. Gerne på eller ved indgangen Kystvejens Hotel og Konferencecenter, Kystvejen 26, 8500 Grenaa Arrangementet er i samarbejde med Grenaa Djurs Rotary Lær din egn at kende: Polakkerne på Djursland De fleste tænker på Lolland og Falster, når man taler om roepolakkerne omkring Men faktisk kom de første polakker til Djursland, hvor de slog sig ned. De arbejdede på de store gårde og ikke mindst i tørvebrugene ved Pindstrup og Stenvad. Hør historien om de vilkår, de levede under, og hvad der siden blev af dem. Og ikke mindst, at det faktisk var dem, der var direkte årsag til, at regeringen lavede en lovgivning til beskyttelse af de svageste i det danske samfund. Irene Helvik, museumsinspektør, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Torsdag den 20. november kl kr. (se Lær din egn at kende den 11. september) På eller tlf senest den 11. november Stenvad Mosebrugscenter, Stendyssevej 14, Stenvad, 8586 Ørum Djurs

15 15 Udkants-/Udsigtsdanmark i fremtiden provinsens byer og bygninger En forelæsnings- og debataften med fokus på Udkantsdanmark. Foruden underviser deltager borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune, samt lokalpolitikere og fagpersoner. Tom Nielsen, lektor, arkitekt M.A.A., ph.d., Arkitektskolen i Aarhus Torsdag den 27. november kl Gratis adgang På Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa Arrangeret i samarbejde med BLIN, Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs Fra 1814 over 1864 til er det helt store jubilæumsår på godt og ondt. Det er 200-året for adskillelsen mellem Norge og Danmark, 150-året for tabet af Slesvig og Holsten i 1864, samt 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig. Det er ikke just mærkedage, der indbyder til den store fejring, for de har alle med krig og endda mest med nederlag at gøre, men skelsættende begivenheder var de alle, så en markering er under alle omstændigheder på sin plads. Det vil forelæsningen gøre ved at sætte fokus på de tre jubilæer og ved i særlig grad at se på, hvilke aftryk, de satte på Djursland, ikke alene i samtiden, men også ved synlige efterladenskaber og minder, der omgiver os i dag. De mest oplagte synlige minder er nok skanserne fra kanonbådskrigen , Fregatten Jylland, der deltog i 1864, samt genforeningsstenene til minde om Første Verdenskrigs vigtigste konsekvens for Danmark, genforeningen med Sønderjylland. Men forelæsningen vil også handle om de usynlige minder i form af de bevidsthedsmæssige eftervirkninger, de tre begivenheder fik. Vilfred Friborg Hansen, historiker, cand.mag. Tirsdag den 2. december kl kr., gratis for medlemmer af Djurslands Museumsforening samt Slægtsog Lokalhistorisk Forening Djursland Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa Arrangementet er i samarbejde med ovennævnte to foreninger

16 16 rougsø EXPO JORN Kunst er fest! Sammen med Norddjurs Folkeuniversitet tilbyder Rougsø Folkeuniversitet en ekskursion til Jorn-museet i Silkeborg lørdag den 6. september. Læs nærmere om indholdet under Norddjurs Folkeuniversitet side 5. e Guider fra Museum Jorn Lørdag den 6. september kl kr., som dækker bus, entré, omvisning og frokost (uden drikkevarer). På eller eller Ørsted Bibliotek eller Auning Bibliotek (minimum 40 pers., maksimum 50 pers.) senest den 26. august Museum Jorn i Silkeborg Arrangementet er et samarbejde mellem Rougsø Folkeuniversitet og Norddjurs Folkeuniversitet Bliv godt klædt på til DR dramaserien om 1864 (Det andet af tre foredrag om Danmark i 1800-tallet) I DR's kommende dramaserie bliver vi præsenteret for historien om, hvordan krigen i 1864 var et hovedløst resultat af de nationalliberale akademikeres verdensfjerne nationalisme og arrogance. Dette har de sidste 150 år været den dominerende historie om krigen. Men var det nu også sådan? Hvilket forløb lå forud for krigen? Havde man forudset den? Forestillede man sig, at der var noget at vinde gennem krigen? Og hvilket Danmark var det, at nederlaget efterlod? Historien om krigen er historien om skabelsen af den danske nationalstat og er derfor ikke bare et militært og politisk spørgsmål, men også et eksistentielt. Forløbet inden krigen, selve krigen og krigens fatale konsekvenser var i høj grad et led i en stor diskussion om, hvem vi som danskere er - en diskussion, der fortsat er interessant. Derfor er krigen også en historisk begivenhed, der fortsat giver mening at diskutere og høre om. Cand.mag., Ph.d. Jens Wendel-Hansen, Vejlemuseerne. Torsdag den 25. september kl kr. Ørsted Bibliotek, tlf , Kulturperronen, Auning, tlf Ørsted Bibliotek, Rougsøvej 73b, 8950 Ørsted Dette foredrag arrangeres i samarbejde med Norddjurs Folkeuniversitet

17 17 Rundt om landbruget på Djursland og Randers i 1800-tallet Lørdag den 1. november går Norddjurs, Randers og Rougsø Folkeuniversiteter sammen med Landbrugsmuseet GL. Estrup "Rundt om landbruget". Se program og artikel side Murens Fald 25 års jubilæum I 2014 vil man fejre, at det er 25 år siden, at Muren faldt. Murens historie, årsagerne til dens fald, flugten fra DDR, Stasi, hverdagslivet i DDR, styrets holdning til kirken, og kirkens rolle i opgøret med den kirkefjendske holdning hos styret og meget mere vil blive behandlet. Foredraget vil blive krydret med diverse anekdoter og interne DDR-vittigheder. Jeg har bl.a. i kraft af mit hovedfag tysk et særdeles indgående kendskab til DDR s historie og livet i DDR, som jeg har erhvervet bl.a. gennem utallige besøg, første gang i 1966, hvor jeg i forbindelse med et studieophold var så uheldig at blive arresteret og senere skygget af Stasi. Foredraget vil også forsøge at inspirere til læsning af følgende bøger, som alle har fået glimrende anmeldelser: Eugen Ruge: I er med aftagende lys. Mikael Busch: Knud og Vera. Anna Funder: Stasiland Scener bag Muren. Jesper Clemmensen: Flugtrute Østersøen. Hans Jørgen Petersen, tidl. studielektor, cand. mag., Odense Torsdag den 30. oktober kl Gratis. Der vil blive serveret kaffe til 25 kr. Ikke nødvendig Sognegården, Lillegade 30, 8950 Ørsted Dette foredrag arrangeres i samarbejde med Ørsted Menighedsråd

18 18 rougsø Julens Traditioner fra hedenskab til gaveræs Benno Blæsild, der som verdens første juleinspektør har stået for Julen i Den Gamle By fra 1997 til 2004, belyser de historiske rødder bag den mest udbredte mærkedag på kloden. Den danske jul indeholder elementer, der kan føres direkte tilbage til den oldnordiske hedenskab; men som vi fejrer den i dag, har julen kun et par hundrede år på bagen. Hvad betyder ordet jul? Hvor gammel er den nordiske jul? Hvad er den ældste del af den moderne juletradition? Hvem opfandt vores form for julestemning? Disse og mange andre spørgsmål besvares. Foredraget vil kaste lys over hvordan den oldnordiske hedenske vinterfest først blev forandret til kirkens fødselsdagsfest for Jesus for siden at udvikle sig til detailhandlens største kampagneplatform. Benno Blæsild er cand. mag i historie, kunsthistorie og forhistorisk arkæologi fra Århus Universitet. Han var fra museumsinspektør i Den Gamle By. Siden februar 2005 har han været direktør for Fregatten Jylland i Ebeltoft. Han har de seneste år været flittigt brugt som juleekspert blandt andet i DR TV s Hvad er det værd samt i P4 s Café Hack. Han er forfatter til en række værker om julen, blandt andet Julens Traditioner fra hedenskab til gaveræs, der udkom i Benno Blæsild, Museumsdirektør Torsdag den 6. november kl kr. incl. kaffe Ørsted Bibliotek, tlf Kulturperronen, tlf Allingåbro Hotel, Hovedgaden Allingåbro Demokratiets indtog blev Danmarks redning (Det sidste af tre foredrag om Danmark i 1800-tallet) I løbet af 1800-tallet udviklede Danmark sig fra at være en enevældig stat til at være et demokrati. Den enevældige Frederik 6.'s beslutning i 1831 om at oprette rådgivende stænderforsamlinger var det første spæde skridt, og den formelle opgivelse af enevælden i 1848 og udfærdigelsen af den første grundlov i 1849 var de næste store skridt. Efter en række tilbageslag og fornyede kampe for demokratiet i sidste del af 1800-tallet kulminerede udviklingen foreløbigt med systemskiftet i I foredraget følger Lars Hovbakke Sørensen demokratiets udvikling i Danmark og sammenligner med en række andre europæiske lande. Med udgangspunkt i de historiske erfaringer stiller han skarpt på spørgsmålet om, hvorvidt det danske demokrati er noget særligt? Og i givet fald på hvilke punkter? og hvorfor? Lars Hovbakke Sørensen er meget brugt kommentator i radio og tv af både tidligere og samtidshistoriske begivenheder. Dette foredrag arrangeres i samarbejde med Norddjurs Folkeuniversitet.

19 19 Lektor, Ph.d., Lars Hovbakke Sørensen, Københavns Universitet Torsdag den 13. november kl kr. Ørsted Bibliotek tlf Kulturperronen, Auning, tlf Ørsted Bibliotek, Rougsøvej 73b, 8950 Ørsted Mennesker på kanten Svensk litteratur, når den er bedst Vi vil læse og over fire formiddage gennemgå og drøfte indholdet af fire svenske romaner, som hver især kredser om mennesker på kanten, der er temaet for denne sæsons litteraturstudier. Selma Lagerlöf fortæller om Jan Skrolykke, hvis kærlighed til datteren, der i den grad lever på kanten, er en gribende skildring af en kærlighed på trods. Barabbas er et menneske, der undslipper dødsdommen, da folket kræver ham fri og Jesus korsfæstet. Men han undslipper ikke den skæbne, det er at være dømt - til livet. I romanen Tyven møder vi Johan, der tilraner sig en værdighed, han alligevel ikke kan bære, og omkring ham flokkes mennesker, der i den grad lever deres liv på kanten. Endelig skal vi møde de to brødre i Torgny Lindgrens roman, der grundet en ulykkelig kærlighedshistorie og tabet af et barn hver for sig kun holder sig i live for at overleve den anden. Samlet set udgør de fire romaner beskrivelser af menneskeskæbner på kanten, som kun få kan gøre det. Kejseren af Portugalien af Selma Lagerlöf (1914) Barabbas af Pär Lagerkvist (1950) Tyven af Göran Tunström (1986) Humlehonning af Torgny Lindgren (1996) Ole Juul, Cand. theol., Ødum. Tirsdagene den 13. og 27. januar og 3. og 17. februar kl kr., som betales første gang. Ørsted Bibliotek, tlf Kulturperronen, Auning, tlf Genbrugsen, Rougsøvej 122, 8950 Ørsted

20 20 Dansk landbrug i 1800-tallet Af Jens Aage Søndergaard Museumsinspektør Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup Når man ser på et bestemt tidsrums landbrug, er det altid de store forandringer, der falder i øjnene. Man kan starte alle sine indledninger med ordene: Det var en periode med store og grundlæggende forandringer i landbruget - det gælder også for 1800-tallets landbrug. Men det giver selvfølgelig også mening, at der hele tiden er store forandringer i det erhverv, der mere end noget andet har været samfundsskabende i Danmark. I 1800 var Danmark et enevældigt monarki. 100 år efter var den demokratiske stat et fasttømret princip, som havde været gennem stænderforsamlinger, to grundlove og en forfatningskamp, og Norge og Sønderjylland var tabt i krig. Ved begyndelsen af 1800-tallet var dansk landbrug stadig i gang med implementeringen af landboreformerne. Det var en meget radikal forandring af landbrugets vilkår, som skiftede fra et middelalderligt godssystem med fæstegårde og hoveri til et moderne produktionslandbrug med et stigende antal selvejerbønder. I år, hvor vi fejrer slaget ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland, er vi nok tilbøjelige til at sætte moderniseringen af landbruget sammen med denne sørgelige begivenhed. Virkeligheden er dog, at det moderne landbrug, eller det som nogen kalder den anden landbrugsreform, tager sin begyndelse omkring Fra at være et traditionsbundet, kornproducerende landbrug begynder man nu at reagere i forhold til markedet. Der er altså en langsom bevægelse i gang - en bevægelse, der måske bedre kan beskrives som en voksende erkendelse af mulighederne ved en flerstrenget produktion. Den gør, at man kan vælge den mest lønsomme. Denne erkendelse kommer ikke af sig selv. Der blev ydet en markant indsats fra statsmagtens side for at udbrede kendskabet til nye dyrkningsmetoder og nye afgrøder. Dette arbejde skete først og fremmest gennem Det Kongelige Danske Land-

21 dansk landbrug i 1800-tallet 21 husholdningsselskab, som sammen med lokale landøkonomiske selskaber formidlede ny viden, delte redskaber ud og afholdt dyrskuer. Landhusholdningsselskabet var 1800-tallets landbrugsministerium, som arbejdede loyalt sammen med først kongemagten og fra 1849 det unge demokrati. Kort sagt, så var der en klar arbejdsdeling mellem staten/kongemagten og Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Den ene part sikrede rammerne gennem lovgivningen, og den anden sikrede, at de blev udfyldt. Et af de tidligste tiltag fra kongemagtens side var bøndernes ret til at handle med hinanden ved lov af 23. april Det var et første skridt på vejen til at give bønderne mulighed for at opnå en bedre pris for deres produkter, som de tidligere kun kunne afsætte i nærmeste købstad. Dette blev fulgt op af Næringsfrihedsloven i Efter Grundloven i 1849 var det især Husdyrloven af 1852 revideret flere gange i 2. halvdel af århundredet, der var med til at forme det moderne landbrug. Loven førte dels til et mere intenst avlsarbejde, men havde som bivirkning, at der blev oprettet landboforeninger over hele landet. Under indtryk af sociale uroligheder rundt om i Europa søgte man at skabe bedre forhold for husmænd og landarbejdere. Der kom en Husmandslov i 1899, der forsøgte at tilgodese de forskellige holdninger, der var til sagen. Kompromiset blev husmandsbrug, der var så små, at husmændene stadigvæk var nødt til at arbejde som daglejere for at kunne have en tilstrækkelig indtægt, men de blev jordejere, og det var målet. De ændrede produktionsforhold førte til en ny organisering af andelsbevægelsen, hvor de danske landmænd gik sammen om fælles produktion og afsætning. Andelsbevægelsen begyndte med Pastor Sonnes brugsforening i Thisted i Det blev dog de danske landmænd, der for alvor satte gang i andelsbevægelsen, først med brugsforeninger og siden og måske meget mere markant med andelsmejerier fra 1882 og andelsslagterier fra 1887 og sidenhen mange andre andelsvirksomheder. Oprettelsen af især andelsmejerier gik utroligt stærkt, man siger normalt, at der de første 8 år blev oprettet et nyt mejeri hver fjerde dag. Der var 1700 andelsmejerier i Danmark, da der var flest. Da både mejerier og slagterier primært var rettet mod det engelske marked, så kom der hurtigt fælles standarder for de varer, der blev solgt, for smørret var det lurmærket, der blev garantien for det gode produkt. Det var et på alle måder gennemorganiseret landbrug, der trådte ind i det tyvende århundrede fagligt og politisk i landboforeningerne og økonomisk i andelsbevægelsen.

22 22 Rundt om landbruget på Djursland Rundt om landbruget på Djursland og Randers i 1800-tallet Danmarks teknologiske stade og den sociale velfærd i vore dage ville ikke være mulig uden det danske landbrugs udvikling fra herregårde og stavnsbundne bønder til nutidens bedrifter med forædlede produkter. Landbrugets betydning for samfundets udvikling, eksport, befolkningsudvikling og arbejdspladser m.m. kan næppe overvurderes. Folkeuniversiteterne i Rougsø, Norddjurs og Randers er derfor gået sammen med Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup om denne dag, hvor vi sætter fokus på forskellige aspekter af udviklingen i landbruget i 1800-tallet på Djursland og i Kronjylland. Vi starter dagen med et vue over udviklingen i 1800-tallet og fortsætter med foredrag om korn og husdyr. Efter frokost ser vi på landbruget i litteraturen, plantagedrift og frugtavl og vi slutter dagen med en paneldiskussion. Program Velkomst Jens Aage Søndergaard om landbrugets udvikling generelt Anders Borgen om kornsorter Torkild Liboriussen om husdyr Frokost Bemærk Johs. Nørregaard Frandsen om litteraturen Jens Reddersen om plantager Pause Anemette Olesen om frugtavl Afsluttende paneldebat med direktør Peter Bavnshøj, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Mulighed for at se udstilling af kareter, arbejdsvogne m.m. Lørdag 1. november kl kr. inkl. kaffe/te og frokost ekskl. øl og vand Billet købes senest onsdag den 22. oktober på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning Ved færre end 100 tilmeldte aflyses arrangementet og solgte billetter refunderes Arrangør: Folkeuniversiteterne i Norddjurs, Randers og Rougsø

23 og Randers i 1800-tallet 23 Dommertribunen ved de Jydske Landboforeningers jubilæumsskue i Aarhus 1897, tilhører Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. Landbrugets transformation i 1800-tallet Der er næppe noget århundrede i Danmarkshistorien, hvor dansk landbrug gennemgår større forandringer end i 1800-tallet. Det middelalderlige fæstegårdssystem afløses af det moderne produktionslandbrug. En forandring, der på afgørende måde forandrer det danske samfund. Vi vil i overordnede træk se på den udvikling og belyse den med eksempler fra Randers Amt, et område som på mange måder var med til at sætte standarder både inden for landbrugets organisering, dyrskuer og undervisning. Jens Aage Søndergaard, museumsinspektør, cand. phil. Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup 1800-tallets kornsorter I 1800-tallet ændrede kornet sig markant i dansk landbrug. Hvor kornet tidligere blev vedligeholdt i landsbyerne og på de enkelte gårde, blev såsædsproduktionen i 1800-tallet i stigende grad centraliseret på særlige gårde, og senere på egentlige såsædsfirmaer, som udvalgte sorter til opformering. Nye sorter blev importeret fra England, Rusland, Tyskland og Frankrig, og enkelte steder begyndte danske pionerer at udvikle nye sorter. På samme tid skete der således en øget mangfoldighed af kornsorter, men samtidig forsvandt mange af de oprindelige danske kornsorter. Anders Borgen, Ph.d. agro, planteforædler, Agrologica

24 24 Rundt om landbruget på Djursland Bondens og herremandens husdyrhold i 1800-tallet Husdyrhold har været en forudsætning for at bo og leve i Danmark siden yngre stenalder. Oplysningstiden og den teknologiske og økonomiske udvikling indebar store forandringer for både folk og fæ. Bønder blev til landmænd, husdyrene blev forædlede, og den animalske produktion blev grundlag for landets vigtigste eksporterhverv. Torkild Liboriussen, Lic. agro, tidligere Aarhus Universitet, Foulum Bondeliv og landbokultur i dansk litteratur Landbruget og landbokulturen udgør en meget betydelig erfaring i dansk kultur og bevidsthed. Forelæsningen vil belyse de lange linjer i den litterære skildring af landbokulturen med fokus på 1800-tallet samt vise, hvordan denne litteratur rummer særlige faser og temaer. Djursland vil få en særlig behandling med Blicher, Jakob Knudsen, Severin Weiersøe, Vagn Steen og Josephine Klougart som eksempler, men i øvrigt vil Jeppe Aakjær, Hans Kirk, Knud Sørensen, Anne Marie Løn og Jens Smærup Sørensen blive inddraget. Johs. Nørregaard Frandsen, professor ved Syddansk Universitet Foto s. 23/24: Pløjning med stude på den jyske hede. Tilhører Hedeselskabet. Herunder: Kornhøst med le og kratte. Et høstpar som disse skulle afhøste en tdr. land om dagen.

25 og Randers i 1800-tallet 25 Plantager og læhegnsplantning Nedture og opture for træer og skov på Djursland I 1800-tallet var skovene i Danmark på hælene. Med tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1700-tallet, Norge i 1814 og Sønderjylland i 1864 mistede vi enorme mængder skov, mens massivt slots- og flådebyggeri og svenske soldaters ødelæggelser og bondehugst toldede hårdt i skovene. Foredraget fortæller om nedturen for skov og træer i Danmark, og hvordan Fredskovsforordningen 1805 og Hedeselskabet 1866 tog hånd om de problemer, som konge og adel ikke kunne løse. I foredraget vil der både være flotte billeder og gode historier, men også viden om emner som løv vs. nål, fredsskov, gammel skov vs ny skov, planteskoler vs frø, forenings-, gårdmands-, grossererplantager, det flyvende korps, og hvordan hegn blev til læhegn. Jens Reddersen, biolog og naturvejleder, Nationalpark Mols Bjerge Frugt og bær i de gamle bondehaver Hvor fik vi stikkelsbærret eller ribsene fra, og hvornår begyndte vi at dyrke så mange forskellige frugter? Anemette Olesen har været med til at bestemme udvalget af planter i Dansk Landbrugsmuseums have. I ord og billede vil hun belyse nogle af vore mest skattede frugter og bær til haven. Der fortælles om ernæring og husråd med disse frugter og bær. Desuden bydes der på smagsprøver af dem. Anemette Olesen, havekulturhistoriker og forfatter

26 26 RANDERS Det usynliges tilstedeværelse Sven Dalsgaards surrealisme Allerede i slutningen af 1930 erne begynder Dalsgaard at eksperimentere med et formsprog, der skal udtrykke en sjælelig tilstand. Den konkrete virkelighed og den psykiske virkelighed, bevidsthed og underbevidsthed skal forenes i en højere kunstnerisk virkelighed. Den psykofotografiske surrealisme ses ofte som et kort mellemrum i Dalsgaards udvikling, men i foredraget kastes der lys over det surreelle som et centralt og bevidst selvreflekterende materiale i Dalsgaards samlede kunstneriske produktion Majbritt Løland, museumsinspektør, Randers Kunstmuseum Onsdag 27. august kl kr. Randers Kunstmuseums Venner: Fri entré Randers Kunstmuseum, Stemannsgade 2, Randers C Arrangør: Randers Kunstmuseum Udvandrerskæbner I årtierne omkring år 1900 rejste rigtigt mange danskere vestpå i håbet om at skabe sig en ny og bedre tilværelse på den anden side af Atlanten. Men hvem var egentlig udvandrerne, og hvordan gik det dem i det fremmede? To meget forskellige eksempler på udvandrere fra Danmark var den i sin tid berømte skuespiller Jean Hersholt, der fik tildelt 2 Oscars, og den berygtede Hertug Holm. Begges historier bliver fortalt, og det samme gælder historierne om de mange anonyme familier, der gennem tiden har forladt Danmark for at søge lykken under fremmede himmelstrøg. Torben Tvorup Christensen, arkivar, ph.d. Tirsdag 2. september kl Gratis Fritidscentret, lokale 8, Vestergade 15, Randers C Arrangør: Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers

27 27 Jens Otto Krags liv og virke Søren Hansen, tidligere folketingsmedlem og god ven med Jens Otto Krag, fortæller om Krags politiske virke og om hans privatliv. Søren Hansen har sammen med tidligere udenrigsminister, Kjeld Olesen, ansvaret for Krags store arkiv. Søren Hansen, pensionist Tirsdag 9. september kl Gratis for medlemmer, 40 kr. for ikke medlemmer Helligåndshuset, Randers Arrangør: Randers Amts historiske Samfund Ulve i baghaven: Fokus på et spændende dyr og en ny udfordring i Danmarks natur Ulven er tilbage i den danske natur og har skabt megen debat, glæde og bekymring. For mange år siden var ulven almindelig, men hvad er det egentligt for et dyr, der er på vej til Danmark? Og hvordan forholder vi os til et nyt stort rovdyr i de danske skove? Med udgangspunkt i forskningsresultater fra bl.a. Sverige, Tyskland, USA og Canada hører vi om hvor langt og hvor hurtigt ulve kan sprede sig til nye områder, og hvilke foranstaltninger vi kan tage, så vi kan rumme den nye beboer i den danske natur. Foredraget fortæller blandt andet om hvordan ulvenes hyl, GPS-mærkede ulve og dna fra ulvenes efterladenskaber fortæller os om deres udbredelse, færden og levevis. Mark Desholm, biolog (og seniorforsker v. Aarhus Universitet) Onsdag 24. september kl kr. Clemenshuset, Parkboulevarden 15, 8920 Randers NV Arrangør: Sct. Clemens Højskoleforening

28 28 RANDERS 6 arkæologiske foredrag Flint og flinthuggerens rolle i stenalderen teori og praksis I langt det meste af den tid, som mennesket og dets forfædre har eksisteret, har flint og lignende materialer været udgangspunkt for fremstilling af skærende værktøj, som gjorde det muligt at fremstille redskaber, våben og andet inventar af knogle, gevir, træ, skind og plantefibre. Arkæologerne har stort kendskab til udviklingen af de forskellige flintredskaber og deres anvendelse gennem de mange hundredetusinder af år, men der er stadigvæk mange uafklarede spørgsmål omkring flinten: Hvem fremstillede flintredskaberne var det alle personer, eller var det specialister. Hvilken status havde flinten, var der ejerskab til ressourcerne, og hvor lang tid blev brugt på fremstillingen? Esben Kannegaard, museumsinspektør på Museum Østjylland, arkæolog Torsdag 25. september kl Malm, jern, kniv en fortælling om jernalderens smede på Randersegnen I Danmark har smede og smeltemestre fremstillet og smedet myremalmsjern fra jernalderens begyndelse omkring 500 år før Kristi fødsel til helt op til 1500-tallet. Gennem alle 2000 år var håndværket knyttet til landbefolkningen og de civile interesser - og at der med mellemrum også var interesse for håndværket fra militær side, syntes ikke at have påvirket de basale fremstillings- og forbrugsmønstre. Henriette Lyngstrøm, lektor i arkæologi, SAXO instituttet Torsdag 2. oktober kl

29 29 Smede og smeltemestre Fra jernalderens begyndelse har jernet været det vigtigste af alle råmaterialer til både redskaber og våben. Oftest er det kun uformelige slagger og rustne klumper af sand og jord man finder, men både slagger og rustklumper rummer en fortælling om fortidens håndværkere. I foredraget fortælles hvordan arkæologien, suppleret af naturvidenskabelige metoder, kan fortælle om udvinding og forarbejdning af jern, om smedetraditioner, om brugen af værksteder og om hvor våbenofferfundenes slagne hære kom fra. Arne Jouttijärvi, arkæolog, Heimdal-archaeometry Torsdag 9. oktober kl Bronze, messing og malm Allerede i yngre stenalder begynder kobber at forekomme i danske fund. I mange tilfælde bliver genstande, som er grønne af korrosion blot kaldt for bronze, men en række forskellige kobberlegeringer har gennem historien været brugt. Naturvidenskabelige analyser kan fortælle om metallets lange vej fra udvindingsstederne og om hvordan det blev støbt og forarbejdet af hjemlige håndværkere. Fortællingerne kan også være om hvordan kvinderne i romersk jernalder fik et par fibler støbt af stumper af romerske kar eller om hvordan brugen af messing symboliserede jernalderkrigerens status. Arne Jouttijärvi, arkæolog, Heimdal-archaeometry Torsdag 23. oktober kl Keramik i oldtiden forhistorisk, østjysk keramik Lerkardele eller skår af lerkar er af stor betydning ved bestemmelse af arten af fundpladser med spor efter menneskelig aktivitet og hvornår den fandt sted. Vi ser på keramik, der forekommer på oldtidens fundpladser fra ertebøllekultur ca år f.kr. og frem til middelalder ca e.kr. Over to aftener vil der blive gennemgået lerkarformer, godstypernes magring, brænding, overfladebehandling og dekoration. Dertil keramikkens funktion og anvendelse som markering af lokal og regional identitet. Niels Axel Boas, arkæolog Torsdage 30. oktober og 6. november kl kr. for alle 6 foredrag, de kan ikke købes enkeltvis. Senest 11. september til Frida Pedersen tlf.: eller frida@grosboel.dk Fælleslokalet på 1. sal i SFO-bygningen, Hadsundvejens Skole, Gl. Hadsundvej, 8900 Randers C. Der er elevator. Arrangør: Randersegnens Amatørarkæologer

30 30 RANDERS Embedslægearkiver, dødsattester og sindssygeanstalter Foredraget er tænkt som en appetitvækker, der skal give lyst til at arbejde med dødsattester og jordemoderprotokoller m.v. i slægtsforskningen. Der fortælles endvidere om de statslige sindssygeanstalter, der blev grundlagt i 1850 erne. Deres patientjournaler er en guldgrube af fantastiske og enestående oplysninger. Der rundes af med en gennemgang af arkivfonde og arkiver, og vi får gode tips til at få gode resultater ud af at søge arkivalier i DAISY. Endelig giver foredragsholderen nogle interessante eksempler. Ulrich Alster Klug, underviser Tirsdag 30. september kl Gratis Fritidscentret, lokale 8, Vestergade 15, Randers C Arrangør: Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers og DIS-Danmark Pakkespil Sven Dalsgaards indpakninger Indpakninger og tilhylninger er ofte blevet fremhævet som et centralt tema for Sven Dalsgaards kunst fra 1960 og frem. Dalsgaard udfordrer og pirrer hermed beskueren: Vil du befri billedet eller bevare det i skjul? Pakkespillet hos Dalsgaard er en magtkamp mellem billede, kunstner og beskuer. I foredraget ses nærmere på Dalsgaards indpakninger og på den måde han besjæler livløse genstande, monokrome malerier, hvis markante øjne møder vores blik, og stole med menneskelige attributter. Lise Skytte Jakobsen, postdoc, Aarhus Universitet, Institut for Æstetik og Kommunikation Onsdag 1. oktober kl kr. Randers Kunstmuseums Venner: Fri entré Randers Kunstmuseum, Stemannsgade 2, Randers C Arrangør: Randers Kunstmuseum

31 31 Første Verdenskrig i litteraturen Siden besættelsen har Første Verdenskrig i en dansk sammenhæng været den glemte krig, fuldstændig overskygget af den mere direkte inddragelse i Anden Verdenskrig. Det har dog på ingen måde været tilfældet i de lande, som deltog i krigen her var og er det stadig Den store krig; en krig, der har trukket endog meget lange og mørke skygger over Europa og verden i det hele taget. Foredraget skitserer kort nogle af de mange bud på årsagerne til krigens udbrud og dens forløb verden rundt, for derpå at gå i dybden med krigens litterære udtryk på alle fronter: fra de samtidige krigsromaner over Erich Maria Remarques Intet Nyt fra Vestfronten (1929) og det store boom af krigslitteratur sidst i 1920 erne og først i 30 erne, der også rummede romaner og erindringsbøger af danske veteraner, til de seneste skildringer af den i bøger som Ken Folletts Giganternes fald (2008) eller Jan Guillous Brobyggerne (2011) og Dandy (2012). Bjarne Søndergaard Bendtsen, ekstern lektor på historie, Aarhus Universitet Tirsdag 7. oktober kl kr. Sognegården, Ørneborgvej 5, 8960 Randers SØ Arrangør: Kristrup Højskoleforening