Den kreative klasse i Danmark og Norden
|
|
|
- Agnete Clemmensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School
2 Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt sigte Kvantitativ og kvalitativ del
3 Teorien om den kreative klasse 2 forskere og en kedelig reception En model med stor forklaringskraft Forudsætninger for modellen
4 Hvad er kreativitet? Nyt, ikke rutine Egne løsninger, ikke standardløsninger Tage beslutninger, ikke følge regler Improvisere, ikke harmonere Innovere, ikke applikere
5 Den kreative proces 1. Forberedelse 2. Inkubation 3. Heureka! 4. Afprøvning, tilpasning Fleksibilitet i tid kræver Fleksibilitet i opgaver Selvstændighed, ansvar Inspiration/diversitet
6 Den kreative klasse De bliver betalt for at være kreative det meste af tiden Den kreative kerne : Computer og matematiske fag Arkitektur og ingenør fag Medico, fysisk, og samfundsvidenskabelig forskning Uddannelses, oplærings og bibliotekar fag Bohemer : Forfattere og journalister Skulptører, malere, komponister, musikere, sangere, koreografer, dansere og modeller Film- og teaterskuepillere og instruktører Designere, fotografer og dekoratører Klovne, tryllekunstnere og aktobater De bliver betalt for at være kreative noget af tiden De kreative professionelle Ledere Jurister Sygepleje og tekniske fag Finansiering Salgogmarketing
7
8
9
10 Den amerikanske kreative klasse Størrelsen af den kreative klasse i USA Procent af den amerikanske arbejdsstyrke, der tilhører den kreative klasse og undergrupper, 1999 Den kreative kerne + Bohemians De kreative professionelle 12% 18% Den kreative klasse 30% Kilde: Florida 2002:330
11 USA s top 10 Washington DC Raleigh-Durham Austin Boston San Francisco Seattle Hartford Denver Minneapolis New York Ikke de største amerikanske byer Byer med en særlig kvalitet
12 Hvad påvirker lokaliseringen af den kreative klasse i USA? Kulturelle og rekreative muligheder Bohemer Homoseksuelle Fremmede Den kreative klasse Højteknologi Økonomisk fremgang Stigende beskæftigelse Diversitet
13 Den danske kreative klasse Størrelsen af den kreative klasse i Danmark, 1995, 1999 and Den kreative kerne De kreative professionelle Pct af den danske arbejdsstyrke 1995 Pct af den danske arbejdsstyrke 1999 Pct af den danske arbejdsstyrke % 15% 15.7% 26.7% 29.3% 25.8% Bohemians 1.6% 1.7% 1.2% Den kreative klasse Baseret på tal fra Danmarks Statistik % 46% 42.7%
14 Hvad påvirker lokaliseringen af den kreative klasse i Danmark? Kulturelle og rekreative muligheder Etnisk diversitet Offentlig service Bohemer Arbejdsløshed Den kreative klasse Højteknologi Økonomisk fremgang Stigende beskæftigelse Vækst i antal virksomheder
15 Sted Talent Udvikling Tolerance Åbenhed Diversitet Kulturtilbud Tiltrækning af den kreative klasse Beskæftigelse High tech Opstart af nye virksomheder Indkomstniveau
16 Hvor bor den danske kreative klasse? København Århus Odense Ålborg Sønderborg Svendborg Roskilde Marstal
17 Områdernes karakteristika Andele af den kreative klasse i forhold til regionernes størrelse Byregion Kreative klasse Befolkning København 1 1 Århus 2 2 Sønderborg 3 14 Svendborg 4 18 Odense 5 3 Marstal 6 33 Kolding Holbaek Vejle 9 4 Viborg Åbenrå Ålborg 19 5 BaseretpåtalfraDanmarksStatistik
18 De nordiske perspektiver De 10 største byregioner har generelt en større andel kreativ klasse end landet i gennemsnit Bohemer og de kreative professionelle drages mod de største byer Den kreative kerne er mindre fokuseret på de største af de nordiske byer Den bymæssige koncentration er særlig stærk i Finland I Danmark trækker København og Århus mere end Odense
19 Undersøgelsen mangler Operationaliseringen flytter fokus Koblingen mellem den kreative klasse og uddannelse Forskelle i statistiske opgørelsesmetoder Kulturelle forskelle Størrelsen af byregionerne
20 Næste fase Udvælgelse af cases Interviews Kobling af fordelinger og forklaringer Forskningsartikler, konferencer og formidling Måske en samlet bog?
21 Sverige: Høgni Kalsø Hansen, Norge: Arne Isaksen, Finland: Mika Raunio, Danmark: Kristina Vaarst Andersen,
De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School
De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School Formål med kortlægning Strategi for: S1: Kommunal og regional livskvalitet
På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Det kreative Danmarkskort
6 Det kreative Danmarkskort Den kreative klasse er afgørende for byers evne til at skabe økonomisk vækst Men kommunerne bruger helt forkerte strategier i kampen om de kreative medarbejdere Erhvervs- og
Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14
Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort
Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.
Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan
Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?
Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring
CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1
CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark
Indblik i statistik - for samfundsvidenskab
Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik
Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse
Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Nykøbing F., Roskilde, Svendborg, Horsens Jon Sundbo RUC/CEUS Kan danske byer skabe vækst gennem den kreative klasse og oplevelsesøkonomi?
STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017
STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med
Nye analyser og fremtidige behov
Nye analyser og fremtidige behov Trine Bille Associate Professor, cand.polit., Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Fra analyser til erhvervsudvikling Vidensdag
Viceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Idéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation
Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv. eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv
Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen
The Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU [email protected] Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Fakta om sygeplejerskeuddannelsen
Januar 2019 Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Generelt om uddannelsen Sygeplejersker uddannes på landets professionshøjskoler 1. Man kan uddanne sig til sygeplejerske 23 steder i Danmark fra Rønne til
På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang
Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.
Samfundet i fremtiden. Marianne Levinsen Forskningschef i Fremforsk
Samfundet i fremtiden Marianne Levinsen Forskningschef i Fremforsk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Analyse dimittenders bosætning efter endt uddannelse
NOTAT Analyse s bosætning efter endt uddannelse Danske er har på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik foretaget en analyse af, hvor fra årgang 2014 og 2015 fra de videregående uddannelser (erhvervsakademier,
Kulturøkonomisk forskning i Norden - fra økonomiske ringvirkninger til oplevelsesøkonomi
Kulturøkonomisk forskning i Norden - fra økonomiske ringvirkninger til oplevelsesøkonomi Trine Bille Associate Professor, cand. polit., ph.d. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen
Slagelse Kommune i Fremtiden: Vækst og strategiudvalget. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker
Slagelse Kommune i Fremtiden: Vækst og strategiudvalget Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Hvad lever vi af i dag? (netto) Eksport industrivarer 68 mia. (medico 39 mia., maskiner 19 mia., møbler 5
Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
Statistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.
Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive
Overblik over det danske arenamarked
Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier
Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop
v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Dans Film. Teater Design
Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland
