Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Transkript

1 Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed

2 Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring som løsning (!?) Hvor meget har danskere og indvandrere med hinanden at gøre? arbejde, bolig, kærligheden Vil vi ha med hinanden at gøre?

3

4 Hvor mange indvandrere og efterkommere er der i Danmark? Ikke så mange endnu (2010): Knap 7% af befolkningen har ikkevestlig og godt 3% vestlig baggrund Men det er gået stærkt hvad angår de ikke-vestlige

5 Pct. Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i pct. af befolkningen

6 Ikke vestlige Indvandrere og efterkommeres andel af befolkningen: ,5 % % ( %) (2015?)

7

8 Uddannelsesdeltagelse og andel med kompetencegivende uddannelse; Danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Danskere 2010 Indvandrere og efterkommere årige, under uddannelse årige, under uddannelse 30-årige, med erhvervskompetencegivende uddannelse

9 Indvandrernes holdninger til arbejde og uddannelse Unge indvandrere er kraftig orienteret mod uddannelse og arbejde men lægger mere vægt på løn, indsats, forfremmelse og anseelse end danske unge et nemt job som giver høj løn og høj anseelse er i høj kurs hos unge indvandrere Begge grupper lægger vægt på at realisere sig selv; danske unge mest. Danske unge vægter håndværkerudd. Højere end unge indv. gør

10

11 Hvor meget har danskere og indvandrere med hinanden at gøre? Arbejder vi i de samme typer job? Bor vi de samme steder? Gifter vi os med hinanden?

12 Etnisk opdelt arbejdsmarked? Sammenligning af danskernes og indvandrernes beskæftigelsesmønster op gennem den seneste høj konjunkturer viser: o Øget etnisk opdeling frem til 2005 de to gruppers beskæftigelsesmønstre glider fra hinanden o Men udviklingen er vendt; mindre opdeling efter 2005

13 Boligsegregering i Danmark: Ikke-vestlige indvandrere Opdelingen er D-indeks faldende fra et højt niveau I-indeks 9 23 stigende Relativ høj segregering men den er ikke steget svarende til den øgede indvandring

14 Koncentration af ikke-vestlige indvandrere i København og Århus

15 International sammenligning: Etnisk opdeling i udvalgte byer. Målt på: D-indeks I-indeks Washington Sort / hvid København Ikke-vestl. indv. / danskere Oslo Ikke-vestl. indv. / nordmænd London Ikke-hvid / hvid 40 - Århus Ikke-vestl. indv. / danskere Odense Ikke-vestl. indv. / danskere New York Sort / Hvid Chicago Sort / Hvid Los Angeles Sort / hvid 66 65

16 Vil vi ha med hinanden at gøre? - har vi præferencer for etnicitet i en grad så det kan kaldes diskrimination? To slags diskrimination: Statistisk diskrimination Smags-diskrimination Begge former findes tilsyneladende (Stat. disk. er ikke rigtig diskrimination) RFF har netop undersøgt smagsdiskrimination, og

17 Vi fandt både en dårlig eller forventet nyhed, og en god nyhed: Smags-diskrimination ser ud til at være ret udbredt, men Villigheden til at diskriminere afhænger af hvad det koster

18 Unge med dansk-klingende og unge med muslimsk-klingende navne er lige tilbøjelige til at diskriminere!

19 Alternative forklaringer? Måske etnisk homogene par er mere produktive end etnisk blandede par? Nej! og det forventer de unge heller ikke Med andre ord: Mangfoldighed var/er ikke en produktionsfaktor

20 Konklusion Det danske velfærdssamfund er stagneret Indvandring kan tænkes at bidrage til en løsning men det er ikke let De ikke-vestlige indvandrere er (og vil være) massivt overrepræsenteret i bunden af samfundshierarkiet Indvandringspolitik er den mest effektive integrationspolitik Vi blander os med hinanden på arbejdsmarkedet; noget i boligområderne; men ikke i familierne (endnu) Mange vil helst være sammen deres egen slags så længe det ikke er for dyrt