L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

Transkript

1 L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

2 Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc

3 .^^.-''7 -.!-. > x'. '..<--- - ^ ^ ^' 'l'-'^./ >->- - ^ - -,! «^ - -^- 77.5' '. - ',-'^w ^ ^ - s. '^K ^'.'" 7/ -.' -. '-...^ '. - ",^--. -.'V >.<v. - - " '. ^ - ^ < '-» -< ^ ' -.5^7'.' ^1"- '"^.'i '

4

5 Til Deres Kongelige Hsihed Punds Fredrik Carl Christian ved Hans Konfirmations-Fest d, 2Zd- Maji 1826 underdanigst af I. M. Jessen

6 som svaved' over Dybets Grunde Ved Almagtens forste: Bliv! Lue! i de Vidners Munde, Som til saligt, helligt Liv Kaldte alle Slagters Folk; Hellig Aand! Du Sandheds Tolk! Troster! som os Jesu sendte, Da til Faderen han vendte. Glands! af ham, som ingen Skygge taaler, Viisdoms dybe, rige Elv! Som evindelig gjenstraaler Den Ufattelige Selv: Urandsagelige Du! Hellige vor Aand og Hu, At paa Andagts hvide Vinge, Gud vi Hjertets Offer bringe. Hellige til Herrens rene Tempel, Ham, som vier sig til Gud! I Hans Aand tryk Viisdoms Stempel! Byd! at aldrig flukkes ud,

7 Z Lovens Fakkel i Hans Barm. Lad den brande, lys, og varm! Danmark frydes ved de Dyder, Denne Troens Dyrker pryder. Sandelig, sandelig siger jeg Eder! Alt hvad I bede Faderen om, i mit Navn, det ffal han give Eder. Iesu Navn Vor Broder, og vor Ven! Vor Troes Rlippe! Haabers sikkre Havn! Tillidfulde, Faderen Anraabe Vi, I hellig Harmonis: Din Aand i Fredrik boe! Lad Rerfcrrd, Rnnd^ab, Tro, Styre hvert Hans Vandringsfjed! Lad din Fred, din Rjerlighed, Fslge Ham ril Gravens Ro! Amen! Herre hor vor Bon! Mcerk paa vor Rost; thi du est vor Haabes Gud, og vort mcegtige Skjold. Naar Rnop til Blommer Vi see i Vaar, Om blid Skjcrrsommer Der lifligt spaaer; Om modne Frugrer, I Blades Skjul; Om Sa>d, som bugrer paa Ager guul. Saa, Fyrsre-pode! I Dagens pagc Med den Algode, Du har nedlagr '

8 Er Vaarfrses Spire, 4 Hvis Blomster vil Den Sommer zire, Du stunder til; Hvis Grene pryder Din Hostens Vang; Hvis Frugr Du nyder I Vinrer lang. Thi at kjende Gud, er fuldkommen Retfærdighed, og at vide hans Krast, Rod til Udodelighed. Pr ind s! Du stander hoit ved Thronens Tind; Men hvert Aie seer, Gamle Danmark, stolt, hvad steer paa Toppe. Dig kalder Sin, Lyser Du i Dydens Glands deroppe. Elstte Christians Sen! O foel Dit Vard! LEdle Spire af Skjoldungers Stamme!. Fadres Minde, Fadres hsie Fard, Skal Din Barm til herlig Daad opflamme. Hadret var! som Dine Fadre var, Selv i Hedenoldets aldste Dage: Dybt, og varigt, Sagas Griffel har Runen for os risted om Rolf Krage. Med heiprudde Aand saa tidt hun strev Dine Fadres valdige Bedrifter; Men, Danfolkets gamle Hadersbrev Ristede hun i de samme Skrifter.

9 Z Afguds Altre trindtom Blodet drak, Af de tusind' Offre man dem bragte, Da Gud naadig saae til Harald Klak, Og hans Aand for Christendommen vakte. Daners Konge, forste blev i Nord, I hvis Siccl Gud Troens Fakkel mndte. Prinds! Det lyde Dig fom Fadres Ord: Vee! Om i Dit Hjerte den ei brændte. Forste Christian, i Landets Skjod, Lcrrdoms forste store Hsifal bygte. Sekler kom, og atter de henflod; Som Din Faders Navn staaer end hans Rygte. Unge Fyrste! Mind Du est et Skud Af den vise oldenborgske Stammen: Lårdom ynd! Den er udsendt af Gud; Hvor den luer, Olie gyd i Flammen. Fjerde Christian stod ved hoien Mast; Fjendtlig Kugle ranede hans Aie; Kongen glemte, at den Hinde brast, Kun sit Danmark tankte Helten heie. Blegt er Blodet, Klcrdet fast en Palt, Christian! som din Haand mod Siet rakte; Tag til Lon den Taaredug, som faldt, Naar vi denne Helligdom betragte. /

10 6 Unge Fyrste! Fjerde Christian lig, Stande Du, naar Kampens Fane veier. Gud i Stridens Stund velsigne Dig, Skjcenke Dig og Danmark Held, og Seier! Men, med ydmyg Aand Alherren bed, At det aldrig maa Dit Hjerte fryde Danas Born, som Gras, ac maie ned, For blandt Heltes Flok et Navn at nyde. Staaer Du ikke Sjette Fredrik ncrr? See, Han bcrver ei naar Farer truer; Men sit Folk, Dans Sonner, har han kjar: Ossre dem! Derfor Hans Hjerte gruer. O, naar blodig Helt, i sidste Stund, Mngstlig vaner sig, og frygter Doden, Rcrddes Fredrik ei ved dette Blund; Vaagner fro i Himmel-Morgenroden. Fader, kaldes Han i Danneled. Dette Navn, naar blodig Laurbar falmer, Fredens Engel stal, med Kjarlighed, Skrive paa uvisnelige Palmer. Til Guds Himmel Trceets Krone naaer: Lårdom, Flid, og Kunst derunder bygger; Og, naar Fredrik sildig fra os gaaer. Godheds Dom han horer i dets Skygger.

11 7- Livet gav Dig Danmarks Christian; Derfor, i Din Vugges ferste Klade, Blev Du hilset af hver Mand i Dan, Som hans egen Stolthed, Haab, og Glade. Ei Din Faders Fyrstekaabe red, Ikke Kronen i Hans Skjoldemærke, I vor Barm har Kærlighedens Gled Flammet op for Ham til Luer starke. Paa Hans Kundffabstra det Blomsier groer, Hvormed Han sin adle Isse pryder. Christian blev elffelig, og stor, Ved at hadre Lårdom, Kunster, Dyder. Af Din Fader lar, lig flittig Vie, Honning fra hvert nyttigt Blomster drage; And, som Han, Talenter, og Genie! Det er Skatte for Din Fremtids Dage. Prind s! Saa trofast, som Alherrens Bud, Vare Danmark til Dit Hjerte bundet: Elste Fadrelandet, blev af Gud Paa Natur, Fornuft, og Bibel grundet. Ved den dyre Pagt, i Dag Du fvoer; Ved Din Konges; Ved Din Faders LEre; Ved hans Navn, fom over Skyer boer; Fadrelandots Held Dig helligt vare.

12 8 Gud, som stuer Hjertets dybe Grund, Kjccnder, for vor Tanke beder, Bsnnen! Naadig hore du, i denne Stund, Christians Tillidsord til dig for Sonnen! Faderen i Stovet, om og rort, Haabets Sukke sender til din Throne. Fader vor i Himlen! Lad bonhort Dannemark, og Ham, dit: Amen, tone! Herrens Aand hvile paa Ham! Msdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Kundffabs og Herrens Frygtes Aand. Vox er Fyrsters Aand i dine Hamder, Alles Fader! Lad din Haand Til et Lys, som stadigt brander, Danne Fredriks unge Aand! Lad Ham agte Vises Raad! Sonderknus hver Hykler-Braad, Til Hans Bryst sig vover ncrrme! Amen; Fader! Ham bestjcrrme! Kjebenhavn. Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz, Kongelig oy Universitets-Bogtrykker.

13 ',

14 13001S4S9151