L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

Transkript

1 L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

2 Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc

3 Tale ved Sorgefesten over hoisalig Kong den 26de Februar Af Chr. P. Jacobsen, Sogncprsest til ASIoS, VcSwS og??>rup. Aalborg. Den Rve'fte Boghandels Forlag. Trykt i Stistsbogtrvkkerict.

4 Z3066

5 Ierem. S, IS..Jeg vil give Eder Hprder efter mit Hjerte; og de stulle Eder med Kundskab og Forstand." fode <ltter lode Sorgens dumpe Klokketoner over Land og Rige, atter hyllede Danmarks Sonner, Danmarks Dettre sig i Sorgens morke Flor, thi fra Kongeborgen lod et Sorgens Budskab, som over Danmarks Sletter bredte Vemods dybe Alvor. Kongen ligger dod paa Baaren, Danmarks vise Konge har lukt det Vie, som saa faderligt, saa forstandigt vaagede over sine Born. Ak! kun otte Aar var det korte Tidsrum, som Christian den Ottende maatte styre Land og Rige. Ak, kun otte Aar! saa sukkede mangt et Hjerte, da Sorgens Budstab lod om Kongens Dod. Og see, kjere Christne.' det var ei blot i Kongeborgens Haller, hvori hin vise Konge havde vandret mellem Sine, at Oiet grced og Hjertet sukkede dybt i Vemods Smerte, men udenfor, i Kongeborgens Forgaard, der stode Tusinder af Hovedstadens Borgere og stirrede omgstelige mod Borgen, mens Hjertet bad en stille Bon for Landets Fader, som stred sin sidste, svcere Strid; da derfor Borgen aabnedes, og Smertens Raab lod sorrigfuldt om Kongens Dod, da grcede Stadens Sonner og dens Dottre, grcede Smertens bittre Taarer over den vise Konge, hvis indsigtsfulde Raad ei mere kunde styre Land og Rige. Men Sorgens Budstab drog omkring til Landets Born, og Vemods Alvor kom til hvert et Hjem, til Borgen og til Hyt

6 4 ten. Ak! kun otte Aar prydede den vise Christian Danmarks Throne. Ak! han, som var en Hyrde efter Herrens Hjerte, han, som fodede sine Bom med Kundskab og Forstand", ak, kun i otte Aar var Hyrdestaven i hans Haand, ak, kun i otte Aar kunde vi ledes af den kundskabsrige Fyrstes vise Raad. Nu ligger Staven brudt, hans Maal er bragt til Ende, nu er Viisdommens Aand draget bort fra det Land, hvorover den for-saa omhyggeligt vaagede. Sorger derfor, Danmarks Sonner, sorger, Danmarks Dottre, sorger over den vise, kundskabsrige Konges Bortgang; thi, stue vi tilbage i Fortiden, og lade Danmarks Konger troede frem for vor Tanke, da ville vi blandt hans Forgjengere paa Danmarks Throne finde Faa, som vare store, men Flere, som vare ejegode, men Ingen, hos hvem en sijonnere Aand virkede med Viisdommens Dybde og Kundskabernes Fylde, som hos denne nys Bortgangne. Derfor kunde han med Videnskabsmanden tale om hans Videnstab, med Borgeren om hans borgerlige Syssel, og med Eder, Danmarks Bonder, talte han indsigtsfuld om Forbedringer i Landvcesenet. Herved vandt han Alles Hjerter, ene herved knyttede han og den Krands om hans Tinding, som Tidens Glemsel aldrig stal bortveire. Han hcevede Danmarks indre Forhold, Videnskaber og Kunster, Livet i Kjobstaden og Livet paa Landet til et saadant Holdepunkt, der scetter Danmarks Born lige med de meest dannede Folkeflag. Derfor blev ogsaa Tabet stort for Land og Rige og derfor hvile Landesorgen tungt over Danmarks Sletter. Men, kjere Christne! medens i denne Stund, da Kongens Lig bisattes ved hans Fcedre, mangt et Vie grader dybt af Vemod, see! da runger hoit fra Norges Fjelde Sorgens Raab og Jammerklage, thi ogsaa der var han en elsket Drot, og Norges frie Sonner vil aldrig glemme ham, som lod Friheds- Banneret vaie stolt paa Eidsvolds Klipper. For tohundrede Aar tilbage reiste vore Fcrdre en Bautasteen for Danmarks

7 og Norges Konge, den store i Nord og Syd saa holt beromte Christian den Fjerde, og nn, tohundrede Aar derefter, vil snart blandt Danmarks Dale, som blandt Norges Fjelde, Bautastenen reises over ham, den vise i Nord og Syd saa hoit agtede Christian den Ottende. Han var en Fader for sit Folk, og en Fader i Ordets sande Betydning; han virkede ved Aandens Magt og strabte at havde Aandens Herredomme i Livet; men, kjere Christne! han var ogsaa en Fader for sin Son, for ham, som nu med Smertens Vemod staaer gradende ved sin Faders Baare. Hans sidste Oieblikke vare derfor helligede til Sonnen, han talte lange med ham, og efterlod den bortvigende Sjels dybe Tanker til den vordende Konge. Lader os derfor en foie Stund dvale ved hiint alvorlige Optrin og tanke os: Den doende Faders Afsked med Sonnen." Stille Alvor leirer sig stedse om det Sted, hvor en Fader tager Afsked med sine Born, og Vemodens, Smertens bittre Alvor griber Sonnens Hjerte, uaar den doende Fader lcegger Sonnens Haand til det suart kolde Hjerte, naar han for sidste Gang velsignende lader Haanden hvile paa den knælende Sons Hoved. Dybt rystende er jo dette Oieblik: Faderen beder, Sonnen grader, den Doende haver det forklarede Blik nd over Fremtidens Dunkelhed, den Kncelende skuer gjennem Oiets Taare knn Dod, Grav og Morke. Men fee, kjere Christne! denne Fader, som ligger doende paa Sygelejet og lager Afsted med sin Son, er Landets Konge, han, i hvis vise Hander Landets Vel og Vee har varet betroet, og Sonnen, som knaler ved Leiet, er ham, som efter Faderen stal betrade Landets Throne. Derfor blev og den Time, hvori den doende Fader tog Afsked med Sonnen, ei blot vigtig og betydningsfuld for denne, men vil og stedse vare vigtig og betydningsfuld for os Alle, for alle dem, som i Christian den,

8 6 Ottende erkjendte Landets vise Fader og ophoiede Herre. Derfor dvcele vi faa gjerne ved denne Time, og foge i denne at finde det Lys, ver, som Haabets Stjerne sial veilede os gjennem kommende Fremtids Morke. Det var en ypperlig Aand", siger Propheten, og Forstand og Klogskab, til at lose vansielige Ting, blev funden i ham"; derfor lyde ogsaa Viisdommens Raad fra den doende Faders Lceber i detoieblik, da han tager Afsked med Sonnen. Kun otte Aar var den korte Tid, han maatte styre Land og Rige, men stjondt Tiden var kort, var det en bevceget Tid, og til i en saadan Tid at holde Hyrdestaven, dertil udfordredes en Hyrde efter Herrens Hjerte, en Ypperlig Aand, der var begavet med Forstand og Klogskab. Det var ei udvortes Fjender, som truede Landets Vel, og ved Overmagtens Vcelde vilde kue Landets Born; men det var i Landets Indre at Tvedragtens Sced var udsaaet; de af vore Brodre i den sydlige Deel as Landet, som ei have det samme Tungemaal som vi, Holsteens og for en Deel Slesvigs Jndvaanere, vildledede af falske Lcerere og ildesindede Svcermere, stolede paa Frcendsiabet til det tydsie Folk, i hvis Arme de kastede sig og derfor vovede at trodse Landets Konge. Det danske Sprog skulde nedkues og danske Mcend foragtes. Dette faae den vise Konge, og Kummerens Sky drog mangen Gang over den lyse Aand. Han vidste, at vcebnet Magt end mere vilde opirre de vilde Svcermere, og han saae, at i Lce af Fredens rolige Palmer trivedes Landets Lykke; Borgernes Vel, Landmandens Tarv, Alles Lykke hvilede paa hans Faderhjerte, derfor lukkede han mangen Gang Oiet for det, han ei vilde see, lukkede Oret for den Tale, han ei vilde hore. Med Viisdom og med Klogstab ledede han disse indviklede Forhold, og det lykkedes den lyse Aand at bevare Freden uforstyrret. Men destovcerre! Freden var ei bescestet, fordi den urolige Aand holdtes bunden af Viisdommens Magt. Endnu gjce-

9 7 rede det og endnu gjmer det stcerkt i Syden; dette Mae ven vise Christian, og det var denne Tanke, som vistnok i Dodens Oieblikke hvilte saa tungt paa Landsfaderens Hjerte, at han bad til Herrernes Herre, om endnu i nogen Tid at maatte lede Landets Anliggender; men Livets Herre var ogsaa Dydens Herre, og hans Maal stod nu til Ende. Derfor lode Viisdommens Raad fra den doende Faders Lceber til Sonnen, til ham, i hvis yngre og uerfarne Hcender han nu maatte overgive Regjeringens Tomme. Med det dybe Blik i Verdensbegivenhedernes Gang veileder nu den doende Konge Sonnen, den blivende Landets Herre, og den oplyste snart forklarede Aand meddeler Forstandens klare Tanker til ham, der blev tilbage. Ja? Danmarks Sonner, Danmarks Dottre! Eders forevigede Konge, han som nu ligger dod paa Baaren, han var, hvad Propheten siger, en Hyrde efter Herrens Hjerte, thi han fodede sine Born med Kundskab og Forstand"; lovbunden Frihed var hans Losen, og at hceve sit Folk til Frihedens gavnlige Ildoven, det var Maalet sor hans Tragten; ligesom han fordum plantede Frihedens Lov i Norges Klipper med Skrifttegn, som aldrig Tidens Tand vil udslette, saaledes var det ogsaa hans Agt at berede sine danffe Born den Velsignelse, som den paa Oplysningen grundede Frihed stjcenker. Men Doden kaldte ham, forinden han kunde scette denne Krands ved Siden af hine Hoederens Palmer, som han i Ungdommens Vaar sankede blandt Norges Fjelde; Kronen blev ham for svcer, men Hcederens Laurbcer snoe sig om hans Tinding, thi den doende Konge betroer til Sonnen sit Onsie og viser ham det store, ophoiede Maal, som han nu skal udfore. Og ligesom fordum Norges Sonner jublede over den Frihed, som den vise Christian sijcrnkede dem, saaledes juble nu Danmarks Bom over den Gave, som den doende Fader giver dem ved Sonnen.

10 8 Gud og Fædrenelandet" var den afdode Konges Valgsprog, og da derfor den doende Fader havde betroet Sonnen sit Lands vigtigste Anliggender, da hcever han sit fromme, gudhengivne Hjerte i Ben til Herrernes Herre og Kongernes Konge, og beder for ham, som var hans Son, den Eneste, nedbeder Himlens Fred over ham og hans Gjerning, nedbeder den himmelske Faders Velsignelse over Sonnen Dg Tonnens Jdrcet. Den i Dodens Kamp matte Faderarm hviler velsignende paa Sonnens Hoved. Da blev Frederik den Syvende salvet, thi Faderen, den snart forklarede Aand taler jo Herrens, den himmelske Faders Ord til Sonnen. Taaren, Vemods bittre Taare randt af Sonnens Vie, thi Faderens Haand hvilte faa mat paa Sonnens Isse, og det Fader-Vie, som for faa lyst og kjerligt tolkede Viisdommens Ord til ham ogfaa det var mat, ja snart var brustent. Broder! Softer! Du som med mig idag i Templet dvceler ved Sorgens Minde om den afdode Konge, har Du staaet ved Din Faders Dodsleie, og lyttet til Sukket, som udgik fra hans Lcebe, har Du folt den matte Haand at hvile velsignende paa Din Pande; o! da veed Du, hvad Sonnen folte, da han kncelte ved den doende Faders Leie. Som Du i hiiut alvorlige Oieblik bad og bad med Inderlighed til Gud Fader i Himlene, faa bad og Frederik, da Faderoiet var lukket og Lceben blev stum; han bad til sin Fader i Himlene, at den Viisdoms Aand, som nys var draget bort, maatte som en Fredens og Frelsens Engel vaage beskyttende over det Land og det Folk, som den doende Fader gav ham at styre. Og Herren, Gud Fader i det Hoie hore hans Bon. Amen.