Nr. 10 august/september årgang. Nyt liv. på kig i menighederne. [ ] Per Bækgaard

Transkript

1 Nr. 10 august/september årgang Nyt liv på kig i menighederne [ ] Per Bækgaard

2 En brandgo eftermiddag [ ] Peter og Sanne Würtz [ ] Per Bækgaard og Stine Frandsen»Hvad tænder du på?«sådan lød spørgsmålet lidt udfordrende torsdag eftermiddag i hallen under årets missionsstævne, og det var tydeligt, at gnisterne sprang fra de mange store og små»bål«, der var repræsenteret blandt indlægsholderne og de mange hurtige kommentarer fra salen. Missionsrådet havde i år overvejet, hvordan vi får alle til at tale om dét, der tænder os. Derfor valgte de under missionssdrøftelsen at se på forskellige sider af»status«samt i korte oplæg fra forskellige personer at fortælle, hvad der tænder dem. Vi havde efterfølgende gruppesamtaler, og det var ligeledes muligt at skrive personlige kommentarer, forslag eller synspunkter ned til Missionsrådet. Nogle af Missionsrådets medlemmer og BaptistKirkens ansatte gav indledningsvis udtryk for deres personlige hjertesager og tanker bag de projekter, som Baptistkirken i Danmark har valgt at prioritere i den kommende tid. Ønsker en»vi«-kultur Kommunikationsudvalgsformand, Lone Møller-Hansen, gav udtryk for, at hun er træt af, at vi omtaler fællesskabet som en»dem og os«-kultur i stedet for en»vi«- kultur. Det er vigtigt at være i fællesskab såvel på landsdækkende (Baptistkirken i Danmark) som verdensomspændende plan (Baptisternes Verdensalliance). Det handler om fællesskab, at stå sammen og hjælpe de svageste menigheder, og her kan hjælpen fra Baptistkirken i Danmark styrke menneskers videre vandring i livet.»vores begejstring i Jesus Kristus det livsforvandlende budskab om Jesus Kristus må være det centrale«, sluttede Lone. Projekter tænder Thomas International Missionssekretær, Thomas Spanner Hansen, delte med stort engagement, at projekter er med til at tænde ham:»projekter kan være med til at forvandle os fra at være en organisation til en organisme. Vi har gode projekter i BaptistKirken ting, vi gør sammen«, fastslog Thomas:»Missionsstævnet, kirkebyggeri i Burundi, [re:gen] i København og Kirkernes Integrations Tjeneste.«Han sluttede af med en vigtig pointe:»vi skal have mod til at tale om det, vi vil, positivt i stedet for at tale om de andre negativt.«forandringsproces nødvendig! Generalsekretær Jan Kornholt så på forandringsprocesser og konkluderede, at vi er tvunget ud i ændringer blandt andet på grund af en gradvis vigende opbakning de sidste år til fælles opgaver i vores kirkesamfund. Dette har medført nye strukturændringer i 2006 med opdeling i:» Jeg tror på muligheder frem for begrænsninger.«signe Lund Sørensen, København 2 baptist.dk

3 » Når jeg er bevæget, rørt dybt, er det en indikator for, hvilken vej jeg går. Både begejstring og bedrøvelse kan føre til engagement.«clause Gjerrild, Rønne» Vi skal have mod til at tale om det, vi vil, positivt i stedet for at tale om de andre negativt.«thomas Spanner, International Mission Projekter: Missionsopgaver, som mennesker/menigheder brænder for og derfor vælger at engagere sig i. Basisorganisation: Det basale, som er nødvendigt for at kunne koordinere den store buket af projekter. I forlængelse heraf hældte fire repræsentanter fra den store danske baptistfamilie mere benzin på det store bål: Signe Lund Sørensen tror på muligheder frem for begrænsninger.»vi er mødt med muligheder for at føre idéer ud i livet, mødt med mulighed, rum og tro på at kunne gøre noget.«kjeld Grarup mindede om, at det, der motiverer ham til at blive ved og holde ud, er, at Gud kaldte ham, og hans største ønske er stadig at se forvandlede liv.»min vigtigste og største udfordring er at se en generation forvandlet«, sagde Thomas Willer, der udtrykte ønsket om at være en del af en mission, der er større end sig selv. Han ønsker at være en del af en bevægelse i stedet for en organisation. Noget, der bevæger sig og ikke står stille.»at være i bevægelse eller være bevæget af eller til noget giver engagement«, sagde Claus Gjerrild.»Når jeg er bevæget, rørt dybt, er det en indikator for hvilken vej, jeg går. Både begejstring og bedrøvelse kan føre til engagement.«det gløder rundt om i landet Under gruppesamtalerne og i plenum fik alle lejlighed til at give vores egne»gløder«næring: Erling Johannsen, Roskilde, tænder på engagerede mennesker. Svend Eli Jensen, Vodskov, bliver engageret af noget, der er bæredygtigt. Søren P. Grarup, Silkeborg, fremhævede arbejdsfællesskabet som inspiration. Lars fra Hjørring delte glad og frimodigt, at han stod her i dag, fordi der var engagerede mennesker i Hjørring. Dorte Lund, Roskilde, er blevet tændt af et herligt liv med Vor Herre, og hun har oplevet fornyelse de seneste år. Bring tændvæsken til dit bål Nu handler det om at bringe tændvæsken med hjem til personlige og menigheders bål. Lad os fortsætte samtalen og den gensidige inspiration såvel hjemme i menigheden som på landsplan. Giv fx din mening til kende på vores debatforum på så vi i fællesskab opbygger en Baptistkirken i Danmark, der brænder i lys lue til glæde for de mange i verden, der har brug for lys og varme. 3

4 Udgivet af Baptistkirken i Danmark August/september En brandgo eftermiddag flammer fra missionsdrøftelserne Af Sanne og Peter Würtz 5 På kig i menighederne Leder Af Lola Skagen 6 Vorherre har hele tiden styret mig som en marionetdukke! Portræt af Edith Winther Af Susanne Andersen 9 Salmer går ind under huden koncertanmeldelse Af Emil Fhær 10 Lever baptistmenigheder (bedre) uden præster? har vi denne rette præste-forståelse? Af Søren P. Grarup 12 Gudstjeneste i børnehøjde børnegudstjenester i Tølløse Af Lola Skagen 14 Josef bygger bro til den virkelige verden en skuespiller gæster stævnet Af Rie Andersen 15 Døbte og døde 16 [Barundi]: Pluralis for mennesker fra Burundi Projekt»Byg i verden, byg med kirken«hjælper Joas og Maria Af Thomas Spanner 18 Dybt ned i overfladen interview med billedkunstner Jørn Henrik Olsen Af Ann Lund Wahlberg 20 Før var livet let og kedeligt i Sæby! stafetten besøger Sæby Baptistmenighed Af Bente Højris 21 Flydende familie Ivan og Renathe Zimmermann Af Sidsel Hegnsvad 24 baptist med lille b tidligere ateist underviser danske baptister Af Bent Hylleberg 26 Nam nam... reportage fra børnefestivalen Af Anne Åbom 28 [Barundi]: Pluralis for mennesker fra Burundi Baptistkirken i Danmark støtter lokale medarbejdere i Burundi Af Thomas Spanner 30 Holder det i virkeligheden? Ny undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik Af Emil Fhær 31 BBU Vi tror på det, du brænder for! Hvad sker der med BaptistKirkens børne- og ungdomsarbejde? Af Kristoffer Anhøj 32 En dansk minoritet i Slagelse Baptistkirke vietnamesere og danskere forener det bedste fra hver deres verden Af Lennart E. Jørgensen 34 Spejder er mere end knob reportage fra patruljeførertræningen Af Signe Lund Sørensen 36 Et nyt liv i tro uddrag af formandstalen Af Finn Basnov 4 baptist.dk

5 Leder På kig i menighederne eller hvad skal menighederne være på kig efter?! [ ] Stine Frandsen [ ] Lola Skagen Der er ikke noget, der sælger som information om»de andre«. Sladderjournalistikken har kronede dage, og mange gør næsten hvad som helst for 10 minutter i rampelysets skær. I vores egne rækker er nyheder om»de andre«(læs: menigheder) også eftertragtede. Måske i lige så høj grad for at pirre vores nysgerrighed som for at styrke vores følelse af fællesskab og samhørighed. Men vi har brug for at høre om og fra hinanden for ikke at ende som små selvstændige enklaver, kun optaget af verden i og rundt om os selv og vores egen menighed. Sommeren synger på sidste vers og bag os ligger et missionsstævne en uge fyldt med undervisning, inspiration, samtaler, fællesskab og meget mere. Vi er draget hver til sit måske ridende på en bølge af begejstring og glæde over, hvad sommeren førte med sig. Det er på sådant et stævne, at fællesskabsfølelsen, for nogen, for alvor får næring. Her mærker vi for alvor vores forskellighed, men bliver samtidig velsignede af dens mangeartede udtryk og frem for alt af enhedens ånd. Og det er dén enhed oplevelsen af samhørighed med de andre, vi skal videreføre hjemme i vores respektive menigheder. Det er nogle gange svært for os. I en tid, hvor der tales meget om netværk og interessefællesskaber, og hvor vi er så optaget af de missionsopgaver, der ligger os selv nærmest, er det værd at stille os selv det spørgsmål, om det store baptistiske fællesskab har nogen betydning. Har vi brug for hinanden og i så fald til hvad? De fleste, som har deltaget i missionsstævnet vil i en eller anden udstrækning kunne blive enige om, at det store fællesskab har betydning. For selvom vi også dér mødes i vores forskellige interessefællesskaber nogle på kryds og tværs så er hverandres blotte tilstedeværelse en manifestation af, at vi ikke er ene om at handle og tro. Og hvor forskelligartet vi end går til opgaven, så er vi alle en løftende del af den store fællesopgave, det er, at bringe evangeliet ud til mennesker. Derfor må vi ikke blive for optaget af egne interesser eller gøre vores menigheder til små enklaver. Vi må, i de interessefællesskaber, der etableres omkring de enkelte projekter i BaptistKirken, til stadighed have hinanden for øje og glædes over, at andre løfter en anden del af opgaven end vi. Sådan som vi i princippet altid har gjort. Hvis vi vil det store fællesskab, er vi nødt til også selv at bidrage til det og gøre os synlige for de andre. Inspiration fra menighed til menighed, søster til søster og bror til bror, er oplagt at udveksle mellem os via de mange kanaler, som vi har til rådighed: Blad, hjemmeside, nyhedsbrev og debatforum. Velkommen på banen! Redaktionen hører gerne fra flere lokale menigheder 5

6 Vorherre har hele tiden styret mig som en marionetdukke! [ ] [ ] Susanne Andersen [ ] Per Bækgaard og Stine Frandsen Et langt levet liv i Vorherres hænder er Edith Winthers erfaring, en erfaring hun gerne deler med andre. Udtalelsen kommer fra Edith Winther, 80 år, en sommereftermiddag i hendes hyggelige hjem i Aalborgs sydøstlige hjørne et rækkehus med bil i carporten, meget langt fra den materielt fattige barndom hun oplevede, da faderen døde som 35-årig og efterlod Ediths mor med fem børn født på seks år og endnu ét i vente. Selv kalder hun sig det forsømte midterbarn, og om det er dét, der har gjort hende til den selvstændige kvinde, man kender i dag og får sætningen i overskriften til at føles tvivlsom, er en god samtale værd. 80 års levet liv gemmer nemlig på en rigdom af erfaring og livsvisdom: Marionetdukken et paradoks? Vi vender tilbage til marionetdukken, for den føles som et paradoks, når man har fået fortalt en livshistorie, der har været præget af stor overlevelsesevne og selvstændighed. Allerede da hun var 11, begyndte hun at tjene penge som hjælp til husholdningen 75 øre om ugen, men drømmen om at blive lærer var uopnåelig, da det var en umulighed at få en realeksamen på grund af de trange økonomiske kår. Så arbejdslivet gik over forskellige pladser i huset og uddannelse i manufakturbranchen, inden leddegigten tvang hende til at tænke nyt på arbejdsfronten. Det blev til en pædagoguddannelse med pionerarbejde blandt åndssvage og i de sidste år af det aktive arbejdsliv opnåede hun det, der altid havde været hendes drøm: At blive lærer, idet hun blev praktikleder på Aalborg Børnehaveseminarium. Og det er her sætningen om marionetdukken falder, for Edith har hele tiden vidst, det var og er Gud, der styrer hendes liv. Lige fra de første erindringer om Fadervors nødvendighed for at få det daglige brød i barndommen til Guds kald, da hun som 30- årig gennem Arne Pedersens forkyndelse i Bethelkirken om friheden i evangeliet tog beslutningen om at blive baptist. Og i den kirke har hun virket siden og flittigt brugt af sine evner som en værdsat oplæser og fortæller. Mange tekster og sange har hun forfattet, så fortiden som dygtig revyskuespiller og tekstforfatter har også kunnet bruges i kirkelivet. Evangeliets frihed Evangeliets frihed har Edith gennem de seneste år fået genopfrisket ved læsning 6 baptist.dk

7 » Og det er her sætningen om marionetdukken falder, for Edith har hele tiden vidst, det var og er Gud, der styrer hendes liv.«fakta»der brænder en ild«af Peter Halldorf, 258 sider. Prædikener til kirkeåret. Pris 228,-.»Drik dybt af Ånden«af Peter Halldorf, 333 sider. Pris 198,-. Kan begge bestilles på eller på tlf

8 Vorherre har hele tiden styret mig som en marionetdukke! Edith Winther» Selv kalder hun sig det forsømte midterbarn, og om det er dét, der har gjort hende til den selvstændige kvinde, man kender i dag og får sætningen i overskriften til at føles tvivlsom, er en god samtale værd.«af Peter Halldorfs bøger bl.a.»drik dybt af Ånden«og»Der brænder en ild.vi trænger til at lære det indlysende igen Guds frihed i evangeliet det, der kan være så svært at forstå, for evangeliet skal forstås med hjertet ikke med hjernen. Halldorf har vist mig en dimension i bønnen ikke som jeg oplevede det i mine unge dage, hvor tungetale i en stor forsamling skræmte mig, men som en velsignelse ovenfra, en strøm af nåde, som gør mig ligesom nyforelsket«, forklarer Edith. Halldorfs beretning om Abraham som en pilgrim betager Edith, for deri ser hun sit eget liv og citerer fra Haldorf:»At være pilgrim og have et mål er ikke det samme som at vide, hvor man havner, og hvordan ens liv vil blive. Det er klogt at planlægge, men det er en fristelse at ville eje sit liv og selv bestemme fremtiden.«han åbner et vindue og sætter billeder på, som hjælper mig, konkluderer Edith. Guds styring Så lignelsen om at være Guds marionetdukke har gennem beretningen om Ediths liv alligevel givet god mening. Hun har set Guds styring gennem sit liv, men om sig selv siger hun også:»jeg er ikke føjelig og har gjort oprør, ja, nogle gange har jeg været for kritisk, men måske kommer det af, at jeg ikke ønsker at være overflødig i samfundet. Tilværelsen har ikke snydt mig, selvom jeg ikke kommer fra eventyrlige forhold, og trods sygdom og dermed stor træthed, har jeg alligevel fået lov til at leve et aktivt liv både i menigheden, i familien, blandt venner og med alle mine interesser.«8 baptist.dk

9 Koncertanmeldelse Salmer går ind under huden [ ] Per Bækgaard [ ] Emil Fhær Anne Dorte Michelsen har i de sidste år fyldt danske kirker med smukke salmesange samt egne kompositioner på missionsstævnet fyldte hun mandag aften stævnehallen med sin sang. baptist.dk s anmelder giver hjerter: Den århusiansk fødte sangerinde var noget af et tilløbsstykke mandag aften på årets missionsstævne. En godt fyldt stævnehal dannede rammen, og Anne Dorte Michelsen og hendes to musikere stod for indholdet. Ved koncerten blev Anne Dorte Michelsen ledsaget af sopransaxofonisten Anne Dueholm og den norske pianist Helge Lilletvedt, som står bag arrangementerne til de danske salmer og sange. Anne Dorte Michelsen har en interessant musikalsk baggrund. Hun er blandt andet kendt for sit medlemskab af de to bands Tøsedrengene og Venter på far, men har med tiden fået en succesfuld solokarriere. I interviews har Anne Dorte Michelsen givet udtryk for, at hun følte trang til at»søge tilbage til rødderne«og dykke ned i den danske sangskat. Det resulterede i 2001 i udgivelsen af cd en Fred hviler over land og by, som i 2003 blev efterfulgt af Så stille som sne. Anne Dorte Michelsen har altså i tidens løb bevæget sig vidt omkring inden for den musikalske scene. Det er dog mere end seks år siden, at Anne Dorte Michelsen har udgivet et nyt album i eget navn med egne sange. I marts blev der rettet op på dette, hvor års opsparet kreativ energi blev sluppet løs. Resultatet er en samling sange på cd en Hvor var det nu vi var?, som beviser den store spændvidde i Anne Dorte Michelsens repertoire lige fra stille, smukke ballader til medrivende, humoristiske popsange. Trods sin nylige udgivelse sang hun primært salmesange ved koncerten mandag aften. Mange, der oplevede koncerten i stævnehallen i Mariager, er enige om, at Anne Dorte Michelsen er en fremragende fortolker af de gamle, traditionsrige sange og salmer. Når hun synger, gør hun det med hjerte og stor indføling. Det er anmelderens indtryk, at en vis del af koncertgæsterne syntes koncerten var en smule for langtrukken og for enslydende. Denne mening deler jeg, men samtidig anerkender jeg, at jeg følte mig dybt rørt af de smukke salmer, hvis storhed og kvalitet er svær at løbe fra. Publikum kvitterede med stående bifald under koncertens sidste nummer. På vegne af baptist.dk giver jeg Anne Dorte Michelsen fire ud ad seks mulige»missionsstævne hjerter«. 9

10 Lever baptistmenigheder (bedre) [ ] Søren P. Grarup, baptist-vovvov [ ] Stine Frandsen Hvad mon årsagerne er til, at menighederne drænes for liv? Skal årsagerne findes hos præsterne? Eller skal de findes i menigheders og præsters forståelse af, hvad præstetjenesten går ud på? Og hvorfor er vi kommet milevidt fra den brug af begrebet præst, som Ny Testamente (NT) indeholder? På disse og flere andre spørgsmål grunder Søren P. Grarup i denne artikel. Spørgsmålet i overskriften fik jeg stukket ud af baptist.dk. Svaret er Ja! eller også er det Nej! alt efter, hvilket humør man er i. Men så let slipper læseren nu ikke, for hvad i alverden betyder dét spørgsmål? Hvad vil det sige, at en menighed lever? Hvilke af alle de meget forskellige menigheder handler det om? Hvad er en præst i grunden for én? Hvad vil det sige, at en menighed lever? Betyder det, at der er gang i den: En masse aktiviteter og arrangementer fuld kalender sjov, alvor, hygge, sved på panden? Eller betyder det, at der er en kontinuerlig kommunikation og interaktion med Gud og mellem mennesker, så mennesker både i menigheden og i dens omgivelser erfarer Guds kærlighed og får øje på Jesus? Jeg vil mene det sidste, selv om det ofte kan se ud, som om det er det første, der tilstræbes. Hvilken menighed? Det er naturligvis den menighed, som du kære læser er tilknyttet. Svaret på spørgsmålet i overskriften afhænger bl.a. af, hvordan din menighed lever, og hvad der i din menighed menes med ordet præst. Hvad er en præst? Præst er én stor begrebsforvirring ligesom når lillesøster peger på alt med fire ben og siger: Se mor, en vovvov! Ordet præst kommer af NT s ord presbyteros, som betyder ældste (menighedsleder, vejleder i kraft af livserfaring se Apostlenes Gerninger 15:2.). Men vi siger også præst om en tempeltjener (på NT-græsk hiereus fx ypperstepræsten, der stod som mellemmand mellem Gud og folket; hiereus har intet at gøre med presbyteros). Når vi taler om det almindelige præsteskab, er det ordet hiereus, vi har fat i, fordi Kristus er ypperstepræsten og vi er hans medtjenere i Guds tempel, som er menigheden (se Hebræerbrevet 5:11 og 1. Petersbrev 2:9). I de første menigheder findes intet særligt præsteskab. Forvirringen bliver total, når vi bruger ordet præst om alle mulige religiøse ceremonimestre voodoopræst, hindupræst. Dertil kommer, hvad der i tidens løb er proppet ind i forståelsen af ordet præst. Fx at præster er en særlig race med et fromt eller højtideligt image den højeste anerkendelse, som en præst kan få ud fra den misopfattelse, er:»er du præst? Du ligner ikke sådan en!«eller at præsten i sit virke skal rumme alt det, man efter NT s forbillede skulle forvente at finde i menighedens fællesskab apostel, profet, evangelist, hyrde, lærer, forstander, prædikant, sjælesørger, sognefader/-moder, forsanger, entertainer og festtaler, administrator, embedsmand for kirkelige handlinger, legeonkel, officiel repræsentant, osv. nå ja, det er ikke alt sammen, der er omtalt i NT! Vel forventer alle ikke alt dette af præsten, men læg alle forventningerne sammen, så bliver listen lang og fyldt med alle de tjenester, der bør være spredt ud i menighedens fællesskab! Jeg har været baptist- præst i 29 år. Og jeg ved mindre og mindre, hvad en præst er det ku lige så godt hedde en vovvov. 10 baptist.dk

11 uden præster? Ja Hvis det er sådan en præst, der spørges til, så bliver svaret på spørgsmålet: JA! For i samme grad som de tjenester og opgaver, der udspringer af en levende, kontinuerlig kommunikation og interaktion mellem Gud og mennesker (med andre ord: Helligåndens liv i menigheden), lægges over til én ansat person, i samme grad drænes menighedens fællesskab for liv. Altså er det meget sandsynligt, at menigheden lever bedre uden sådan en præst.» Præst er én stor begrebsforvirring ligesom når lillesøster peger på alt med fire ben og siger: Se mor, en vovvov! «Nej MEN: En menighed kan leve rigtig godt med en mangfoldighed af tjenester i fællesskabet, og deri udtage (eller andetsteds finde) og med ansættelse frigøre mennesker til specifikke tjenester, der kræver mere end en fritidstjans og måske uddannelse. Forkyndelsen er oplagt i den sammenhæng, men det kan i princippet være en hvilken som helst tjeneste. Drop ordet præst, nævn menighedens tjenester ved rette navn og LEV I HELLIGÅNDEN! 11

12 Gudstjeneste i børnehøjde [ ] Lola Skagen [ ] Finn Iversen For nogle forældre er det lettere at komme til børnegudstjenesterne, for her skal de ikke kæmpe for at børnene skal sidde stille og være stille i lang tid af gangen. I Tølløse Baptistkirke holder de mange forskellige gudstjenester. Et nyt skud på stammen er Børnegudstjenester. Læs her om baggrunden for dem og bliv inspireret til selv at nå ned i børnehøjde. En børnetale og en sang er måske dét børnevenlige indslag, en almindelig gudstjeneste kan byde på. Ellers er gudstjenesten primært rettet mod de voksne. Det har en gruppe i Tølløse Baptistkirke ønsket at lave om på. Derfor tog de for godt et år siden initiativ til at lave deciderede børnegudstjenester, hvor målgruppen er børn i alderen 2 til år.»ideen opstod mest fordi, vi oplevede et behov hos vores egne børn til at have et par gudstjenester om året, som var helt på deres præmisser, og så simpelthen fordi vi havde lyst til at se kirken fuld af bevægelse, liv og glade børn«, fortæller Susanne Hansson, der er en del af initiativgruppen.»vi har gode erfaringer med at holde familiegudstjenester«, fortsætter hun,»men hvor en 12 baptist.dk

13 Susanne Hansson» Det appellerer helt anderledes til børnene, når de får lov at mærke i stedet for kun at høre, og vi voksne tager heller ikke skade af det.«familiegudstjeneste skal favne og tilgodese hele familien, så er en børnegudstjeneste 100 % målrettet børnene og deres behov.«behov for at bruge kroppen To-tre gange om året er der børnegudstjeneste søndag formiddag, og det er helt bevidst, at børnegudstjenesten ligger på samme tidspunkt som en almindelig gudstjeneste. Der er lige så meget forkyndelse i en børnegudstjeneste som i en hvilken som helst anden gudstjeneste. På især to punkter adskiller en børnegudstjeneste sig fra en almindelig gudstjeneste: Det er et mål, at en børnegudstjeneste max. varer 1 time, og så skal der være noget, som aktiverer børnene fysisk. Derfor er det helt legalt at lave en forhindringsbane igennem kirken, når emnet for forkyndelsen er»forhindringer«. Hvad kan forhindre os i at være gode mennesker? Hvad kan forhindre os i at komme tæt på Gud? Eller at holde en frugtpause under gudstjenesten, eller at nadverbrødene er store, og at man sagtens kan bede om at få mere for hos Jesus er der altid nok.»det appellerer helt anderledes til børnene, når de får lov at mærke i stedet for kun at høre, og vi voksne tager heller ikke skade af det«, siger Susanne Hansson. De ældste børn deltager ligeledes i gudstjenesten, men har da ofte en agerende rolle. Til jul stod de for at spille krybbespil. Hele kirken var omdannet til stald og fyldt op med halm, og børnene var på skattejagt i kirkerummet for i fællesskab at lede efter julens budskab.»vi planlægger selv indholdet og aktiviteterne i gudstjenesten«, fortæller Susanne Hansson.»Det hjælper os naturligvis, at vi selv har børn i den aldersgruppe og ved, hvad der rører sig i dem. Og så er vi ikke blege for også at låne idéer fra fx børne-tv, og bringe dem ind i kirken. Det er nogle gange en fordel, at der på den måde er noget genkendeligt fra deres hverdag.«her er plads til børn Børnegudstjenesterne er velbesøgte, og kirken har været godt fyldt hver gang. Det er lykkedes menigheden at få kontakt til familier, som de ikke ellers ser så tit. Nogle familier bruger børnegudstjenesterne som en anledning til at tage børnene med i kirke frem for til en almindelig gudstjeneste.»for nogle familier synes det nemmere at komme til disse gudstjenester, fordi de ikke skal kæmpe for, at børnene skal sidde stille og være stille i lang tid af gangen. Det er ikke fordi, der ikke er plads til børnene ellers, men vi har ikke et organiseret tilbud til børnene ved hver gudstjeneste«, fortæller Susanne Hansson.»For at knytte yderligere kontakt og for også at få mulighed til at snakke med forældre og/eller bedsteforældre, som kommer med deres børn eller børnebørn, er der efter hver børnegudstjeneste kirkekaffe nogle gange også frokost. Børnegudstjenesterne er mere end blot en børneaktivitet. Det er en missionsgren, der når flere målgrupper. Det er børnene, der er vores primære målgruppe. Det er dem, forkyndelsen er for, og det er dem, der skal gå herfra med en god oplevelse af glæde, fællesskab og varme«, fortæller Susanne Hansson.»Men at vi får kontakt til hele familier, og at deres oplevelse af gudstjenesten er positiv, er naturligvis en ekstra bonus.«vi havde lyst til at se kirken fuld af bevægelse, liv og glade børn. 13

14 Josef bygger bro til den virkelige verden [ ] Rie Andersen [ ] Per Bækgaard Han var papfar til Guds egen søn. En jævn og godhjertet tømrer, som pludselig befinder sig under en åben himmel og en jord, der ryster under hans fødder. Hvordan var det at være Jesu far på jord? Gennem en teatermonolog en sen aften på missionsstævnet bliver Josefs historie helt fysisk. baptist.dk har mødt Ebbe Trenskow i en af sit lange skuespillerlivs smukkeste roller.»jeg står alene på scenen med ham«ebbe Trenskow om Josef, en spændende, men glemt figur. Dér i teatermørket bliver jeg grebet af hans runde lune, selvironi og følsomhed. Josef hedder manden. Jøde, tømrer og snart papfar til Guds egen søn. I monologen Jesus, min søn fremstiller Ebbe Trenskow Josef som en ærlig og kærlig far, der er stolt af sin dreng, men som samtidig er klar over, at han ikke er ene om at påtage sig faderværdigheden. Sønnen Jesus vil andet og mere end at være tømrer og får lov til at betale for det med sit liv. Josef råber sin fortvivlelse ud, mens han fortæller om romernes barbariske korsfæstelser. En jævn mand med lune Skuespiller Ebbe Trenskow har spillet stykket 60 gange på Aalborg Teater og er nu på sin egen teaterturné. I aften spiller han for 101. gang. Trenskow fremstiller Josef med charme og jødisk humor. Han balancerer fint mellem lune og vrede, varme og smerte og mellem jødisk tradition og Jesu lære, sådan som en jævn mand som Josef nu har kunnet tilegne sig. En glemt figur»jeg står alene på scenen med ham«, lyder det fra skuespilleren i et fortelt på campingpladsen.»josef er en spændende, men en glemt figur. Josef har en vældig lune. En underfundighed, når han tørt konstaterer: Jeg har ikke noget imod teorien om den hellige jomfru, men de har glemt mig. Man hører ikke mange lovsange om Jomfru Josef. «En ambitiøs mand Om stykket Jesus, min søn har skuespilleren Ina Miriam Rosenbaum på et tidspunkt sagt til Ebbe Trenskow: Jeg bliver mere og mere religiøs, når jeg arbejder med det.«selv siger Trenskow: Jeg kan li teksten. Forfatteren (John Dowie, red.) har virkelig ramt plet. Josef er et fint menneske. Han tager drengen til sig. Jeg synes virkelig, han er en god far for sit papbarn. For eksempel siger ikke så meget om de fire andre børn, der blev til på den autoriserede måde.«josef bygger bro til vores menneskelige, virkelige verden. Dér i forteltet bliver jeg ramt af en replik, som endnu en gang kommer flydende fra skuespillerens læber:»jeg er ikke en ambitiøs mand. Jeg er tømrer. Men nogle gange føler jeg mig ambitiøs. Det er, når jeg ser et stykke træ og ser min søn naglet til det. Så er jeg virkelig ambitiøs. Så er jeg så ambitiøs, som man kan blive. Så er det, jeg tænker: Det skulle ha været mig i stedet. Ikke drengen. «Fakta Turneforestillingen Jesus, min søn kan købes på DVD (175,- kr.) og VHS (150,- kr.). Kontakt: GEC-GAD s boghandler, Aalborg Teater s Billetkontor samt Danmarks Kirkelige Mediecenter Tlf: Eller info@turneteatret.dk 14 baptist.dk

15 Redaktion Anne Marie (Rie) Andersen (redaktør) Baptistkirken i Danmark Lærdalsgade 7, st. tv København S Direkte tlf rie@baptist.dk Lola Skagen Tlf.: skagen@gvdnet.dk Anne Åbom Tlf.: annej03@student.sdu.dk Bent Hylleberg Tlf: bent@hylleberg.info Hanne Kiel Tlf.: hanne_kiel@hotmail.com Lone Møller-Hansen Tlf.: m-h@mail.dk Michael Møller-Hansen Tlf.: moller.hansen@gmail.com Jacob Anhøj Tlf.: jacob@anhoej.net Grafisk design Pedersen & Pedersen, Århus. Trykkeri V-Print, Holstebro. Abonnement Abonnement på baptist.dk og baptist.dk/ tema kan tegnes på BaptistKirkens Sekretariat. Døbte og døde Døbte Gandrup-Vodskov : Niels Bloch Jensen, f Kristuskirken, Kbh : Florika Djordje, f Roskilde : Michella Marie Rasmussen, f : Mie Johannsen, f Døde Brønderslev Knud Gjerlev Steffensen, født , døbt i Brønderslev, døde Frederikshavn Betina Kjærgaard Lundholm, født , døbt i Frederikshavn, døde Hjørring Lydia Valborg Jensen, født , døbt i Sindal, døde Abonnementspriser Helårsabonnement og lydbånd 535 kr Studieabonnement 250 kr Kvartalsabonnement 190 kr Oplag: 1100 Idémateriale: Artikelforslag og digitale billeder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger tre numre ad gangen. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning. Udgivelsesdatoer og deadlines Næste nummer udkommer 6. oktober deadline 6. august (kun stævnestof) 2. november deadline 12. september 1. december deadline 29. oktober Baptistkirken i Danmark Lærdalsgade 7, st. tv København S. Tlf.: Telefontid: Mandag-fredag kl Fax: info@baptist.dk Hjemmeside: Henvendelse om adresseændring til Sekretariatet. Dødsfald og nydøbte kan indberettes til Sekretariatet. Gudstjeneste-tiderne bliver trykt i BaptistKirkens elektroniske nyhedsbrev. Bladet kan også modtages på kassettebånd. Henvendelse til Sekretariatet. Holbæk Mary Amalie Jensen, født , døbt i Sindal, døde Korskirkens Baptistmenighed Edel Neesgaard-Madsen, født , døbt , døde Odense Evald Henry Jørgensen. Født , døbt , døde Gerhard Bille, født , døbt i Odense, døde Pandrup-Birkelse Vagn Gaarden, født , døbt i Pandrup, døde Lilly Pedersen, f. Jespersen, f , døbt i Thisted, døde Roskilde Aksel Jensen Vestergaard, født , døbt i Eskildstrup, døde Ernst Henry Anton Stærkind, født , døbt i Frederiksberg, døde Guri Hansen, f. Christensen, født , døbt i Apostolsk Kirke i Fredericia, døde Tamilsk menighed optaget i BaptistKirken Den tamilske menighed, Holy Spirit Missionary Church (HSMC) fra Holbæk blev optaget som selvstændig menighed på missionsstævnet i Mariager. Menigheden, som består af 44 tamiler, blev stiftet i år Nok har menigheden hjemme i Holbæk Baptistkirke, men de er geografisk en meget spredt gruppe, som også har en aflægger i København og én i Sverige. De opfatter sig selv som baptister. Derfor har de brugt norm for vedtægter for danske baptistmenigheder og oversat den til tamilsk, så alle i menigheden kan læse deres vedtægter. Menigheden imponerede ved deres seriøsitet ved optagelsen under Missionsdrøftelsen. Af en præsentation fremgik det, at alle menighedens medlemmer tilbydes et treårigt bibelstudium, hvortil der kommer højtuddannede teologer bl.a. fra Indien og England for at undervise. Menigheden har gudstjenester flere gange om ugen, hver søndag eftermiddag og nogle gange om fredagen, andre gange om lørdagen. HSMC er en engageret og entusiastisk dansk baptistmenighed. Se en af lederne fra menigheden, Jacob Ratnam, fortælle dagbog fra missionsstævnet på års jubilar med mod på nye udfordringer I forsommeren fejrede Midtsjællands Baptistmenighed 150 års jubilæum.»det er en gammel dame, og hun springer ikke rundt, som hun gjorde for bare 20 år siden«, fortæller menighedens præst, Ole Jørgensen. Fra at have været en aktiv stationsby er Nyrup præget af en generel udflytning, som har sat sine spor, også for menigheden, hvoraf størstedelen af de godt 100 medlemmer bor uden for Nyrup.»Det er en af menighedens udfordringer«, siger Ole Jørgensen, der tror på, at et fremtidigt samarbejde med de øvrige kirker i byen bliver en forudsætning for det videre menighedsarbejde.»vi har et godt forhold til de omkringliggende sognekirker og begynder at afholde nogle fælles arrangementer til vinter. Som menighed er vi både åbne og parate til at forlade noget af det, vi plejer og begive os ud i nye initiativer«, slutter Ole Jørgensen. I de 150 år Midtsjællands Baptistmenighed har eksisteret, har den lavet to menighedsudplantninger i Næstved (1983) og i Ringsted (2000). Læs mere om menigheden på dens nye hjemmeside: 15

16 [Barundi]: Pluralis for mennesker vi håber, at fremtiden bliver bedre [ ] [ ] Thomas Spanner To liv. To af flere tusinde, som får hjælp i de projekter, som Baptistkirken i Danmark har igangsat sammen med vores partner Baptistkirken i Burundi. Joas Nzokirantevye er 54 år og bor i et lille hus i byen lige op ad missionsstationen Rubura. Han har otte børn, hvoraf de fem er flyttet hjemmefra. Han har formået at give ét af sine børn en 12-års uddannelse, tre har også sluttet sekundærskolen, mens de øvrige fik primærskolen altså seks år. Så han har klaret sig godt. 3 eller 30 kg honning? I 10 år har han holdt bier i Rubura. Hans tre traditionelle bistader giver hver omkring 3 kg honning om året. Med moderne bistader vil udbyttet tidobles til ca. 30 kg. Med disse penge ønsker han at lave forbedringer på sit hus og sende de sidste tre hjemmeboende børn i skole. Joas fremviser sine tre traditionelle bistader, som skal udskiftes med moderne bistader. Joas er blevet medlem og leder af det nystiftede bi-kooperativ i Rubura. Han var den eneste, der i forvejen havde erfaring med biavl. De øvrige i kooperativet er for halvdelens vedkommende enker og flere handicappede og forældreløse børn.»de har meget brug for hjælp«, siger han tydeligt glad over, at han kan støtte dem i deres fælles arbejde i kooperativet. Gi r sin viden videre»selvfølgelig er jeg glad for det«, siger han og ser en smule fornærmet ud over mit spørgsmål om, hvorvidt han er glad for at være med i bi-kooperativet og deltage i den undervisning, som gives over fem ugers seminarer.»i dag har jeg været på seminar og lært om de forskellige typer af bier, og hvordan man får størst udbytte. Jeg er som leder af vores kooperativ udvalgt til at deltage i undervisningen, og nu skal jeg så hjem og lære de andre 40, hvad jeg har lært.«ndarushimana Maria ved ikke, hvor gammel hun er. Men hun ved, at hun har været enke siden Hendes mand døde efter lang tids sygdom. De nåede at få tre børn, og derudover har hun to gange taget to forældreløse børn til sig. I dag har hun i alt tre børn hjemme, for én døde af sygdom, og to af børnene døde af sult under krigen. Nu er også ét barn løbet hjemmefra på grund af sult.»jeg tror, at han er i én af de store byer og prøver at finde noget at spise«, fortæller hun usentimentalt. Hjemme hos Maria spiser de for tiden kun ét måltid om dagen. De spiser, lige før de går i seng, så de kan falde i søvn. Om dagen drikker de bare vand. 16 baptist.dk

17 fra Burundi Maria er enke og har ansvaret for fire børn. Maria får hjælp med såsæd og hakke, materialer til at bygge et skur til sine geder og undervisning om landbrug. Burundi Fakta Byg i verden, byg med kirken partnerstøtte I 2007 vil 2560 familier få styrket deres indtægt i et landbrugsprojekt, 480 familier i et biavlsprojekt, og 480 familier i projekt»forældreløse børn«i Burundi. Alt sammen på grund af den støtte Baptistkirken i Danmark giver til dens partner i Burundi. Læs mere på: Fællesopgaver/Partnerstøtte Hjælp til at dyrke sin jord Maria håber, at hendes liv vil blive bedre. Hun er blevet medlem af et lille landbrugskooperativ. Det kan hun blive medlem af, fordi hun har et lille stykke jord på 30 x 30 meter, hvor hun dyrker mad til familien. Jorden tilhører ét af de forældreløse børn, som hun tog til sig, så hun skal give det fra sig igen, når pigen bliver voksen. Maria fik engang en ged af en hjælpeorganisation, men den døde efter tre dage, fordi hun ikke havde lært at passe den. Nu skal de lære at holde geder i kooperativet, og når de har avlet flere, får det enkelte medlem også geder, som de skal holde hjemme.»før krigen var det bedre«, fortæller hun.»den har ødelagt meget, og så mange mennesker er slået ihjel. Ingen passede deres marker, så det hele er meget forfaldent. Nu har vi et meget hårdt liv, men vi prøver at komme igennem det, men det er meget svært.«i projektet regner hun med at lære at bruge gødning, at få geder og lære at passe dem og at kunne dyrke mere på sine marker, så hun kan give sine børn mad og ikke kun sidde og vente på, at nogen kommer og deler mad ud til dem. Maria er rigtig glad for at være medlem af kooperativet.»det giver mulighed for en fremtid,«fortæller hun.

18 Dybt ned i overfladen [ ] Ann Lund Wahlberg [ ] Jørn Henrik Olsen Jørn Henrik Olsen er autodidakt kunstner. Hans store ønske er med sin kunst at komme dybt ned i livets overflade derned, hvor glæden og det smukke, smerten og det lidelsesfyldte eksisterer. Han er ikke bange for at komme derned, hvor det indimellem kan gøre ondt. Med kunsten oplever Jørn Henrik at finde en dybde og ro til at gruble over livet, mærke efter, forholde sig til sine medmennesker, erkende, forstå og forarges. Jørn Henrik Olsen er et menneske, der forstår at udtrykke sig på mange måder både i ord og billeder. Jeg kontaktede ham for at Du er teolog, foredragsholder og underviser. Hvad kan billedkunsten, som ord ikke kan for dig? Den gensidige mistro og ligegyldighed mellem kirken og kunsten, som i perioder har gjort sig gældende, er ikke det bedste finde ud af, hvorfor han mener, billedkun- Jeg binder selv megen energi op på ord, udgangspunkt. Kunsten kan helt oplagt sten er så vigtig, når nu hans lange CV vidner men når jeg er billedkunstner, er jeg pri- gøre kirken rigere på udtryk og skildre om en mand, der er ordets mand og som mært ordløs. Billederne må tale for sig selv. mulige fællesrum og mødesteder for kirken bl.a. har forsket og undervist på det teolo- Derfor må jeg arbejde hårdt med udtrykket og kunsten. Jeg mener, at kirken for sin del giske fakultet, både i København og Århus, i billederne, så beskueren ikke render forbi må gøre op med angstbideriet i mødet med virket som sognepræst og er en efterspurgt og gør sig opgaven for let. En beskuer skal samtidskunsten, for kirken og kunsten har foredragsholder. Hvorfor er billedkunsten ikke have lov til at dø i synden. Eller stå ofte meget til fælles. De forsøger begge at så vigtig for ham, og hvad kan vi som kirke glatbarberet, uimodsagt, medhårsstrøget skabe et rum for refleksion over, hvad det bruge kunsten til? Jørn Henrik Olsen sagde og pyntelig til ingen verdens nytte. vil sige at være menneske. Jeg efterlyser en»kunsten er for mig en hjælp til heldigvis straks ja til et interview. Hvad kan kunst tilføre et kirkerum, og hvad kan de mennesker, der kommer i kirken, bruge kunsten til? mere aktiv kreativitet i kirken og kirkerummet, som gør nytte af en stor variation af kunstneriske udtryk. Der findes så meget udfordrende tydningsmateriale i kunstens at gøre op med al Kunsten i kirken er et kæmpe emne. Men mange former og medier, som også kirken slags lidenskabs- det er også et rigtigt spændende område. kan tage stor gevinst af. I denne forbin- løshed, over- Selv op i vores egen tid er der føjet delse kan de kristne jo godt lige tænke fladiskhed og aspekter til kirkerummet ved hjælp af nye lidt over, hvorfor kunstmuseerne er blevet ugidelighed, som kunstneriske udtryk. Kunsten kan være en vor tids kirker og gudstjenesterum. Er der præger menne- hjælp til at tolke og forstå menneskelivet noget, vi har forsømt eller gjort for ringe? sker i dag.«jørn Henrik Olsen i dets mange facetter. Den kristne kirke er ude i samme ærinde. Den har også en såre vigtig tolknings- og tydningsopgave. Du har tidligere givet udtryk for, at du finder en overfladiskhed i tiden. 18 baptist.dk

19 » Jeg efterlyser en mere aktiv kreativitet i kirken og kirkerummet, som gør nytte af en stor variation af kunstneriske udtryk.«er overfladiskhed og dybde et tema, du arbejder med i din kunst? Min overfladiskhed stikker ikke så dybt, siger jeg af og til på den flabede facon. I virkeligheden er det præcis dét tema, som klinger med hele vejen. Jeg oplever, at der foran lærredet falder ro. Når man er faldet til ro, kan man ane betydningen af venners ansigter, smil, ømhed, kaldet, ansvaret,»the Unexpected II«storheden i naturen, osv. Når man ikke kaster sig hid og did, kan venskaber fordybes og horisonter udvides. Vi tror, at vi ser mere og mere af verden i vores tid, men jeg tror, at vi står i alvorlig fare for at se mindre af den, fordi vi får indsnævret vores evne til at tage vare om medmennesket og fx taber nærheden i mødet med menneskers følelser og livsvilkår. Kun- sten er for mig en hjælp til at gøre op med al slags lidenskabsløshed, overfladiskhed og ugidelighed, som præger mennesker i dag. Her kan billedkunsten afsløre og åbenbare tingenes tilstand. Sådan oplever jeg det. Mange ord og begreber kan sige nok så meget, men tit er det kunsten, der skærer lige ind til benet. Fakta Læs et udvidet interview om billedkunstner Jørn Henrik Olsen på under»nyheder & Ressourcer artikler«. Kunstnerens egen hjemmeside: 19

20 Før var livet let og kedeligt i Sæby! [ ] Bente Højris [ ] Arne Pedersen Stafetten: Sæby Sæby menighed tager her imod stafetten fra Oure, som spørger:»hvad betyder det, at I har modtaget en stor gruppe flygtninge fra Burma?«Siden foråret 2006 har Sæby menighed haft kontakt med 10 flygtninge fra henholdsvis Cambodia og Burma (Chin-provinsen med sproget lai). I august fortalte én af dem, at der nu snart flyttede chinner fra Grindsted til Sæby. Og en søndag i oktober 2006, sad så pludselig 60 nye mennesker til vores gudstjeneste! Trak i arbejdstøjet Det rykkede! Nogle få, (og nok mest præsten), havde haft kontakt med de første flygtninge, men nu var udfordringen åbenbar. Her skulle der gøres noget! Der blev skaffet kontaktfamilier i menigheden til de ca. 50, der fik bopæl i Sæby, (hvad der næppe havde været muligt på forhånd), men nu, hvor behovet var der, trak menigheden for alvor i arbejdstøjet. Og præsten blev sat op i tid. Dybe venskaber på under ét år Opgaverne er mangeartede: Lektiehjælp, kontakt til offentlige myndigheder, bryllupsforberedelser, flyttehjælp m.m Og i løbet af et halvt år er der knyttet dybe venskaber. Sprogleg med lai Børnene går til spejder, og de unge deltager i diverse ungdomsarrangementer. 2-3 chinner deltager i en del af vores menighedsrådsmøder. Der holdes gudstjeneste på lai hver søndag kl. 14. Vores venner ville på grund af sprogproblemer blive åndeligt udsultede, hvis de skulle nøjes med den danske gudstjeneste, der dog også har ændret sig: Skriftlæsningen er blevet tosproget, nogle gange lytter vi til korsang på lai, eller vi synger salmer, som findes på både lai og dansk, hvor vi synger skiftevis et vers på hvert sprog. Vi benytter Powerpoint til skriftsteder, bekendtgørelser,»vi synger salmer, som findes på både lai og dansk. Vi synger skiftevis et vers på hvert sprog.«der er mange opgaver: Lektiehjælp, kontakt til offentlige myndigheder, bryllupsforberedelser, flyttehjælp m.m prædiken-dispositioner og til billeder til glæde for alle! Udfordrende, men ikke kedeligt! Det har været en stor udfordring, men også en dejlig gave, menigheden er blevet mødt med. Ny optimisme og håb for fremtiden spirer frem. Opgaven kræver megen tid og omsorg, men den giver sandelig meget tilbage. Som en af menighedens medlemmer udtrykte det:»hvor var livet let før 1. oktober, og meget, meget kedeligt!«sæby sender stafetten videre til Bethelkirken med spørgsmålet:»hvordan har I båret jer ad med at samle Nordjyllands unge til Teenagegudstjenester, og hvad har det betydet for menigheden?«20 baptist.dk

21 Flydende familie At navigere efter nye succeskriterier! [ ] Heine Bøgsted [ ] Sidsel Hegnsvad For knapt et år siden tog Ivan og Renathe Zimmermann et stort spring menighedsmæssigt. De skiftede den veletablerede, stabile og modne menighed i Korskirken, Herlev, ud med det stadigt nystartede, flydende og unge netværk i [re:gen]. Hør dem her fortælle om det familienetværk, de har startet op i [re:gen].»det har faktisk været svært for os at forstå, at de unge mennesker igen og igen giver udtryk for, at de er glade for, at vi er der!«det er søndag eftermiddag, og solen skinner på Nørrebro i København. Sammen med Ivan og Renathe Zimmermann slentrer jeg fra Enter caféen, hvor [re:gen] holder gudstjeneste, ned mod Sankt Hans Torv, hvor jeg har sat dem stævne for at høre om det familienetværk, de for nylig har startet op i [re:gen]. Spørgsmålene står i kø Der er mange spændene spørgsmål at stille: Hvordan er det at komme i en kirke, hvor gennemsnitsalderen er tæt på jeres børns alder, og hvor formen er langt fra den, I kender? Hvordan er det at lave familiearbejde i sådan en sammenhæng? Og hvilke glæder og udfordringer har I mødt? 21

22 » Familierne savner et forum, hvor de kan tale om parforhold og familieliv, og det har vi masser af erfaring med og holdninger til.«ivan og Renathe Zimmermann Ikke et egentligt kirkeskift I første omgang er både Ivan og Renathe forundret over alle mine spørgsmål og undrer sig over, at der virkelig kan blive en hel artikel ud af deres fortællinger. Men hurtigt viser det sig, at de har masser at berette. Deres forundring handler måske om, at det, de har gang i virker helt naturligt for dem. Renathe fortæller:»faktisk var der for os ikke et tale om et kirkeskifte, men mere om at gå ind i et nyt arbejde. Thomas Willer, præst i [re:gen], udfordrede os til ikke at træffe endelige beslutninger, men blot at prøve af, om det kunne fungere for os.«ivan fortsætter:»det var alligevel med en vis usikkerhed, vi begyndte at dukke op i [re:gen]. Ville vi falde helt ved siden af, og ville det være lidt pinligt, fordi vi var for gamle?«svært at forstå: De unge er glade for os! Hurtigt oplevede de at falde til i fællesskabet:»det er rart at komme i [re:gen]! Det er en god menighed. Det, vi er særligt glade for er, at det vigtigste i [re:gen] er en fortsat søgen efter at komme Gud nær,«fortæller Renathe, og Ivan supplerer:»det har faktisk været svært for os at forstå, at de unge mennesker igen og igen giver udtryk for, at de er glade for, at vi er der vi gør jo ikke rigtigt noget.«flydende familie Det gør de dog de har nemlig startet et familienetværk op. Det adskiller sig på flere måder fra, hvad de før har lavet, bl.a. fordi det er første gang, de laver noget sammen som ægtepar, men også fordi hele tilgangen er anderledes:»vi er vant til, at kirkeaktiviteter er meget mere regelrettede når vi tidligere har lavet noget, har det været ud fra en traditionel kirketænkning. Nu fik vi at vide: Her er nogle familier, der har brug for at finde en form, hvori de kan være kirke. Det er vigtigt, at vi ikke bare former netværket, men at vi lytter til dem. Ingen særlig formel blev givet det er en udfordring«, slår Ivan fast. Sideløbende med deres arbejde er de med i et mindre fællesskab, hvori de modtager coaching i forhold til det konkrete arbejde de står i:»det er vigtigt at forstå, at det er en anderledes måde at arbejde på og at få snakket om det«, siger Ivan, og Renathe er enig:»det er virkeligt positiv med ledercoaching i mindre grupper. Det er et rigtig godt initiativ menighedens ledergruppe har taget. Det fungerer virkelig!«parforhold og familieliv på programmet Da der ingen formel var givet, startede Ivan og Renathe ud med at besøge alle de familier, der på den ene eller den anden led havde tilknytning til [re:gen], og hurtigt fandt de ud af, at der var et stort behov:»familierne savner et forum, hvor de kan tale om parforhold og familieliv, og det har vi masser af erfaring med og holdninger til. Det er godt, hvis nogle kan drage nytte af det! Samtidigt savner de også et åndeligt fællesskab, hvor børn og voksne ikke deles op, men er sammen,«siger Renathe, og Ivan følger op:»man savner kirke, ikke blot fællesskab. Man savner noget kendt, men samtidigt noget nyt og andet end det, man selv har oplevet før.«nye succeskriterier Udgangspunktet for netværket valgte Ivan og Renathe at tage i noget kendt. De åbner deres hjem hver anden fredag, hvor familierne mødes til spisning og fællesskab. Herudfra er det så meningen, at fællesskabet skal tage form:»vi er ved at lære, at ting godt må tage tid og ligesom vokse frem af sig selv. Dog er der for os noget trygt i et kendt udgangspunkt,«fortæller Renathe ærligt om spændingsfeltet mellem den flydende og den regelrette, kendte tilgang.»succes er ikke det samme som tidligere. Det er ikke lig med mange børn, der møder op til god underholdning. De skal selv aktivt være med til at forme fællesskabet. Faktisk er det for os langt 22 baptist.dk

23 » Vi regner med på sigt at starte et gudstjenestefællesskab op, hvor der ikke er et skarpt skel mellem børn og forældre.«mindre præstationskrævende«, siger Ivan, der dog indrømmer, at han stadigt påvirkes af mange afbud.» Vi øver os i at sige, at netværket kirke for familierne.«fakta Ivan Zimmermann, 48 år og SFO-leder. Renathe Zimmermann, 50 år og sygeplejerske. Sammen har de tre voksne sønner. For mere info om familienetværket kontakt: zimmermann@os.dk En kirke i kirken Endnu en ny ting at finde rundt i er den netværksstruktur, der hersker i [re:gen] og en forståelse af kirke også som dét, der sker i de små fællesskaber:»vi øver os i at sige, at netværket er kirke for familierne samtidig med, at vi oplever os som en del af [re:gen]«, forklarer Renathe og fortsætter:»vi regner med på sigt at starte et gudstjenestefællesskab op, hvor der ikke er et skarpt skel mellem børn og forældre. Sidst vi var sammen, lavede de voksne Lectio Devina (meditation over en bibeltekst, red.), og én forslog straks, at vi da sagtens kunne lave dét i fællesskab med børnene.«berigende og befriende Ivan og Renathe er tydeligt begejstrede over familienetværket og alt det nye, det bringer med sig:»jeg bliver begejstret over folks deltagelse og hengivenhed. Det er en anden måde at være kirke på en måde, der er rar og afslappende og samtidig bliver man udfordret igen og igen,«bemærker Ivan.»Den løse form og de nye faconer kan vi sagtens hvile i. Det er både berigende og befriende!«, slutter Renathe. 23