Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 243 MWh fjernvarme. 9.5 MWh. Fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Solbakkevej 018B 8600 Silkeborg BBR-nr.: Energikonsulent: Lars Petersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: dai arkitekter ingeniører Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 243 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/01/09-31/12/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Efterisolering af varmerør i teknikskure og fælles teknik: Varmerør med 20 mm isolering efterisoleres til i alt 40 mm isolering og uisolerede varmerør, boligfordelere og ventiler isoleres til i alt 40 mm. 20 MWh Fjernvarme 8340 kr kr. 2.6 år 2 Alle 40 W glødepærer i Fælleshus udskiftes til 9 W kompaktrør 541 kwh el 1080 kr kr. 3.3 år 3 Efterisolering af varmerørsstik til vekslere fra 30 til 50 mm og efterisolering af uisolerede vekslere med 50 mm 9.5 MWh Fjernvarme 4020 kr kr. 9.5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger.

2 SIDE 2 AF 9 De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 1100 kr./år Samlet besparelse på vand: 4400 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 4 Etskyls klosetter udskiftes til 2 skyls 126 m³ vand 4410 kr.

3 SIDE 3 AF 9 5 Lofter med 200 mm mineraluld efterisoleres med 100 mm til i alt 300 mm mineraluld 12 MWh Fjernvarme 4930 kr. 6 Termoruder udskiftes til lavenergiruder 29 MWh Fjernvarme kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommens energimærke er beregnet til D, hvilket er forventeligt i den pågældende type ejendom. De foreslåede rentable energiforbedringer, vil ikke ændre mærket til C, men udbedringerne anbefales, også ikke umiddelbart rentable forbedringer som dog med fordel kan gennemføres i forbindelse med renoveringer i øvrigt. Ejendommens samlede årlige vandforbrug for 2009 er opgjort til 1115 kbm svarende til ca 56 kbm pr bolig, hvilket er et normalt forbrug i ældreboliger med relativt få beboere. Det anbefales dog at udskifte etskyls klosetter til 2 skyls. Boligerne ejes af boligforening AAB Silkeborg og består af 20 stk rækkehuse placeret i 7 rækker husene er i et plan. 6 stk huse har uopvarmede små glasudestuer a ca 7 kvm, ved en samlet varmetabsberegningen er der set bort fra disse udestuer 2stk huse (Solbakkevej 28C og 28D) og fællesrum blev gennemgået indvendig. Hele bebyggelsen blev gennemgået udvendig Energimærket er beregnet i EK-Pro version 4/4. Bebyggelsen betragtes som en samlet ejendom, idet ejendomsnr., anvendelseskode og offentlig varmeforsyning er ens for alle boligerne. Fællesrum er sammenbygget med boliger i bygning nr. 2 og er ligeledes indregnet i den sammlede ejendom. Der var ingen utilgængelige rum Boligforeningen sørger (i flg. oplyste) for at aflæse månedlige forbrug på hovedmålere placeret i teknikrum i fællesrum. Målerfirmaet Brunata udarbejder det årlige varme -og vandregnskab i henhold til det af Boligforeningen indberettede forbrug alt til brug for beboernes varme og vandregning. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tag: Betontagsten på præfab. gitterspær, 20 gr. taghældning. Loft: Rustikbrædder, dampspærre og 2 x 100 mm isolering kl. 36. Opbygning i h.t. tegn. 100A af sag nr Isoleringstykkelse målt på stedet i nr 28 D. Isoleringstykkelse forudsættes at være ens i hele adfdeling 32. Forslag 5: Lofter med 200 mm mineraluld efterisoleres med 100 mm til i alt 300 mm mineraluld, når renovering af tag bliver aktuel.

4 SIDE 4 AF 9 Ydervægge Beboelser: 35 cm hulmur med 110 mm facadeteglsten, 125 mm murbatts, 100 mm helvægselementer i letbeton. Fællesrum: Ydervæg med letbeklædning: Træskelet med Glasalfacadeplader 125 mm A-batts, 11 cm teglstensbagmur. Vægopbygning i henhold til tegn. 101A af sag nr Fællesrummets ydervægge er regnet til samme U værdi som beboelsernes murede ydervægge (samme isoleringstykkelse). Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer er med almindelige termoruder i henhold til arb. beskrivelsen sag nr punkt SN 400 og set på stedet. Vinduer er generelt med flere fag, hvoraf nogle er oplukkelige. Vinduer vurderes at være i god stand og tætte. Der er friskluftventiler i vinduer/døre i henhold til normkrav. Mål på vinduer er i henhold til tegning 140A af som viser vinduesoversigt med type og mål sammenholdt med plantegninger 10A og 11A samme sags nr. Forslag 6: Termoruder udskiftes til lavenergiruder Gulve og terrændæk Overalt terrændæk, dels som parketgulv og klinkegulv uden gulvvarme. Parketgulv 22 mm massiv på opklodsede strøer. 50 mm A batts. Dampspærre. Betonlag. 200 mm coated løse letklinker I baderum, entre, fællesvaskeri, fællestoilet, fællesteknikrum, fælleskøkken er der flisegulv på beton, 30 mm sundolit, betonunderlag og 200 mm coated løse klinker. Data kan ses på tegning 100A, 101A, 520 dateret sag nr Kælder Der er ingen kælder Ventilation Ventilation Der er naturligt aftræk fra baderum og køkkenemhætter med indbygget motor i køkkener. I fællesrum er der mekanisk udsugning i med tænd/sluk trinløs regulator som betjenes manuelt efter behov. Der er ikke indregnet elforbrug til denne sjældent benyttede ventilator type Exhausto BES Fællesrum i øvrigt er regnet naturligt ventileret som boligerne. Varme Køling Der er ingen køling

5 SIDE 5 AF 9 Varmeanlæg Opvarmning er via radiatorer med Danfoss termostatventiler på fremløb. Der er ikke gulvvarme i bebyggelsen Varmt vand Varmtvandsproduktion foregår i uisolerede vandvarmevekslere i hver bolig placeret i uopvarmet teknikskur placeret ved boligfacade. Varmt vand er uden cirkulation. Forslag 3: Efterisolering af varmerørsstik til vekslere fra 30 til 50 mm og efterisolering af uisolerede vekslere med 50 mm Fordelingssystem Varmedel: Offentligt fjernvarmestik er ført ind i afdelingens fællesrum, med hovedafspærring og offentlig måler for nærværende bebyggelse. Herfra (fra fælles teknikrum) er udført interne jordledninger med stikindføring til installationvekslersunit i teknikskur ved hver bolig. I hver bolig og fællesrum er der varmefordelingsmålere på radiatorer og fordelingsmåler på varmtvandsrør i teknikskur og fælles teknik. Fjernvarmeledninger i jord er udført som præisolerede stålrør. Fjernvarmestik i skure og fællesrum er isoleret med 30 mm. Øvrige varmerør som tilsluttes veksler er dels isoleret med 20 mm eller partielt uisolerede (boligfordelere, nogle ventiler og diverse rørudsnit er uisolerede). Rør og veksler er registreret på stedet i nr 28 D og 28 C og i fællesrum. Rør i jord er angivet på tegning 801 af sag nr Fra boligfordelere i teknikunit i teknikskure føres bløde koblingsledninger i gulve ud til hver radiator. Vanddel: Offentligt vandstik er ligelede ført ind i afdelingens fællesrum med hovedafspærring og offentlig hovedmåler. Herfra er udført interne jordledninger med stikindføring til installationsskur i hver bolig. I hver bolig forefindes pasrør forberedt for vandmåler. Fra boligfordelere i teknikskab føres pex rør i rør koblingsledninger i gulve ud til hvet tapsted. Varmevekslerunit i hver lejlighed og i fællesrum er af typen Redan TD, Aqua unit hvor det varme vand styres via trykstyringsventil og varmen via TD (trykdifferensregulator). Ovennævnte data er registreret på stedet i nr 28 D og 28 C samt set på tegning 802, 804, 805 af sag nr Forslag 1: Efterisolering af varmerør i teknikskure og fælles teknik: Varmerør med 20 mm isolering efterisoleres til i alt 40 mm isolering og uisolerede varmerør, boligfordelere og ventiler isoleres til i alt 40 mm. Armaturer Ved håndvask 2 grebs armaturer type Damixa, ved brus termostatbruser type Oras. Ved køkkenvask 2 grebs Damixa.

6 SIDE 6 AF 9 Automatik Der er ingen automatik til styring af varme og varmt vand. El Belysning Belysning omfatter kun fællesbelysning (belysning i Fællesrum) og udenndørs fællessbelysning. Belysning i fællesrum: Zoner: Fællesrum: 9 stk armaturer a 2x9W kompaktrør (tændes manuelt på egen gruppe) og 4 stk armaturer a 25W glødepærer tændes manuelt på egen gruppe. Vaskeri: 1 stk armatur a 2x9W kompaktrør, manuel tænd sluk. Restzone omfatter flg.: Gang: 2 stk armaturer a 40W glødepåærer. Depot: 1 stk armatur a 40W glødepære. Køkken: 1 stk armatur a 40W glødepære og 1 stk a 2x9W kompaktrør. Vaskeri: 2 stk armaturer a 40W glødepåærer. Toilet: 1 stk armatur a 40W glødepære. Alt manuel tænd, sluk. Fælles udendørsbelysning omfatter: 1 stk armatur i udhæng ved hver bebelsesindgang a 9 w kompaktrør. 9 w set i kuppel ved nr 28D. Øvrige regnet ens. Ved indgang til fælleshus er der 2 stk 40 W glødepærer i armatur i udhæng. I terræn er der 10 stk høje standere og 3 stk lave a 50 W (radium RNP-E). Al udendørsbelysning er på lysfølere Forslag 2: Alle 40 W glødepærer i Fælleshus udskiftes til 9 W kompaktrør Andre elinstallationer I fælles vaskeri er 1 stk vaskemaskine Nortec (ydelse 6,75 kw), tørretumbler Nyborg typr T160. I terræn forefindes pumpebrønd for spildevand. Data kunne ikke umiddelbart aflæses /oplyses, men i flg tegning 505 af sag er 2 stk. pumper angivet til: Thrige Teknik PKD Effekt forbrug til vaskemaskine, tørretumbler, kloakpumper er ikke indregnet i energimærket. Vand Vand Klosetter er 1 skyls Gustavsberg, set i nr. 28D og 28C. Der er regnet med ens klosetter i alle lejligheder og fælleshus Forslag 4: Etskyls klosetter udskiftes til 2 skyls

7 SIDE 7 AF 9 Vedvarende energi Solvarme Det er ikke umiddelbart muligt at etablere solvarmeanlæg til brugsvand, da varmtvand produceres i decentrale brugsvandsvekslere i hver lejlighed. Solvarmeanlæg ville fordre en varmtvandsbeholder. Ved senere udskiftning af vekslere bør det overvejes at etablere solvarmeanlæg med beholdere i hver bolig, da pladsen i bryggers tillader dette. Varmepumpe Der er ikke varmpumpeanlæg. Er ikke umiddelbart relevant i nærværende fjernvarmeområde med forholdsvis lav enhedspris på fjernvarme Solceller Der er ikke solceller. På længere sigt bør man dog være opmærksom på at solceller bliver mere og mere effektive og billigere at etablere, så denne løsning kan blive relevant og rentabel også i eksisterende byggeri indenfor overskuelig tid. Specielt kunne man forsøgsvis etablere solceller ved fælleshus for husets eldrift. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1991 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 1266 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 68 m² Opvarmet areal: 1320 m² Anvendelse ifølge BBR: 130 Rækkehus Kommentar til BBR-oplysninger: Ingen bemærkninger Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år

8 SIDE 8 AF 9 El: Vand: 2 kr./kwh 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Boliger kr. Fælleshus kr.

9 SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Ballevej 2A Telefon: ltp@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.