PETER DEN STORES BESØG I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PETER DEN STORES BESØG I DANMARK"

Transkript

1 1 PETER DEN STORES BESØG I DANMARK Det gik ikke stille for sig, da zar Peter den Store og zarina Katarina besøgte København i begyndelsen af 1700-tallet. Artikel af Thomas Lyngby, museumsinspektør på Det Nationalhistoriske Museum.

2 PETER DEN STORES BESØG I DANMARK Af Thomas Lyngby Aldrig har der vel været flere russere i Danmark end i sensommeren I enorme teltlejre på Nørre- og Østerfælled uden for Københavns volde lå russiske soldater, på Hven yderligere Sammen med danske soldater, der havde deres lejre ved Sankt Jørgens Sø, skulle de invadere Sverige og bringe de gamle østdanske provinser Skåne, Halland og Blekinge tilbage under den danske krone. Sveriges konge, Karl XII, skulle tvinges til en fred, hvor han tillige afstod betragtelige landområder øst for Østersøen til Rusland. Inden for Københavns volde opholdt sig de fornemste af de russiske gæster. Den russiske zar, Peter den Store, og zarina, Katarina, var indlogeret på Frederiksholm i en pragtfuld gård, der tilhørte direktøren for Ostindisk Kompagni, Wilhelm Edinger. I det følgende skal det handle om Peter den Stores ophold i København i Men først opridses baggrunden for de dansk-russiske invasionsplaner. Baggrund I 1699 havde Peter den Store, Frederik IV og den sachsiske kurfyrste August den Stærke, der tillige var konge af Polen, indgået en alliance vendt mod Sverige. Året efter brød krigen ud. Den danske deltagelse blev i første omgang kortvarig. I Slesvig og Holsten, hvor hertugen af Gottorp var en vigtig magthaver ved siden af den danske konge, angreb Frederik IV svenske militærlejre, som var anlagt i de gottorpske landområder. I begyndelsen gik det godt for danskerne. Snart fik hertugen af Gottorp imidlertid hjælp fra Lüneburg, og da Karl XII i august med støtte fra en stor engelsk-hollandsk flåde kunne gøre landgang på Sjælland og truede med at belejre København, var Frederik IV tvunget til at trække sig ud af krigen. Den Store Nordiske Krig fortsatte uden Danmark. Sachsen var stadig Ruslands allierede, indtil August den Stærke også var nødt til at indgå separatfred og i nogle år opgive den polske krone. En tid kæmpede Rusland alene mod Sverige. Efter en stor svensk offensiv kom det til et afgørende vendepunkt i 1709, da Peter den Store vandt en knusende sejr over Karl XII ved den ukrainske by Poltava. Den svenske konge måtte søge tilflugt i byen Bender i Osmannerriget, som han en tid fik med i sin krig mod Rusland. Da osmannerne havde nået deres egne mål, blev de mindre interesserede, og den svenske konges ophold fik nærmest karakter af et fangenskab. Danmark og Sachsen trådte atter ind i 2

3 krigen. November 1709 blev der landsat danske soldater i Skåne. Nogle måneder senere måtte den danske hær imidlertid undsættes over Sundet efter et blodigt slag ved Helsingborg. Men den danske invasion bandt svenske styrker, og det lykkedes Rusland at erobre alle de svenske provinser syd for den Finske Bugt og Rigabugten. Nord for den Finske Bugt trængte russerne frem forbi Viborg foregik en stor del af krigen i Nordtyskland, hvor Bremen-Verden, Rügen, Stralsund, Wismar og de dele af Pommern, der hørte til Sverige, efterhånden blev erobret af de allierede, som i 1715 også kom til at omfatte Preussen og Hannover. Sidstnævnte var kommet i personalunion med Storbritannien, da kurfyrst Georg Ludwig i 1714 besteg den engelske trone som George I. Med uforsonlige holdninger satte Karl XII Englands velvilje mod Sverige over styr, mens danske diplomater med forsigtighed og snilde gjorde alt for at få George I på deres side. Man lovede, at Hannover efter krigen skulle overtage Bremen-Verden, som Danmark havde besat i Afgørende for de nordtyske krigshandlinger blev det, at Frederik IV i begyndelsen af 1713 med hjælp fra sine allierede indesluttede en stor svensk hær, der anført af feltherren Magnus Stenbock var marcheret ind i Holsten efter at have besejret en dansk-sachsisk hær ved Gadebusch den 20. december året før. Men Stenbock var gået i en fælde. Den danske flåde havde overskåret forsyningslinjerne til Sverige, og Peter den Store indvilgede i at hjælpe i kampen mod Stenbocks hær. Den 29. januar mødtes Frederik IV og Peter den Store i Rendsborg. Sammen besatte de Husum, hvor Frederik IV tog ophold på slottet, zaren i et andet af byens huse. Da man havde fået nys om, at gottor- perne i hemmelighed samarbejdede med svenskerne, kunne man droppe alle hensyn til hertugen. Den 18. februar overtog danske tropper fæstningsværkerne omkring Gottorp, og hertugens amter blev underlagt kongelige embedsmænd og behandlet som danske provinser. Samme dag modtog Peter den Store Elefantordenen af den danske konge, og Frederik IV Andreasordenen af zaren. Stenbock og hans hær blev indesluttet i Tønning og måtte efter nogle måneders belejring overgive sig til Frederik IV. Efter den svenske kapitulation i Tønning begyndte Danmark og Rusland i fællesskab at lægge planer for en invasion i det svenske hovedland. I 1714 drøftede man et angreb på flådebasen Karlskrona i Blekinge, og i efteråret 1715 foreslog Peter den Store via sin ambassadør, fyrst Dolgorukij, en dansk- russisk landgang på Skånes vestkyst. Selv alvorlig sygdom kunne ikke dæmpe Peter den Stores iver efter at drøfte sine ideer med den danske envoyé, Hans Georg Westphalen, og Frederik IV var lydhør. Den 1. december skrev den danske konge til zaren fra sit hovedkvarter uden for Stralsund, som han belejrede, at han tænkte på, hvorledes man tidligt næste år kunne angribe kongen af Sverige i hjertet af hans lande. Frederik IV forhandlede derom med zarens generaladjudant, Jagousinsky, som var hos ham i Stralsund. Inden for murene i den belejrede by havde Karl XII kommandoen. Et år forinden var han omsider undsluppet sit fangenskab. Efter 16 dages ridt tværs gennem Europa var han den 20. november 1714 sluppet ind i Stralsund. Med mand forsvarede han sig indædt mod dansk-russisk-preussiske belejrere. Afgørende blev det, at den danske flåde var i stand til at opretholde en blokade af byen. Den 23. december overgav Stralsund sig, og nu havde Sverige kun Wismar tilbage i Nordtyskland. Karl XII var imidlertid dagen før overgivelsen undsluppet i en båd. Nytårsdag 1716 steg han i land i Skåne, og her begyndte han straks at lægge 3

4 planer for angreb på Danmark, og det blev den svenske konge, der først førte krigen over på skandinavisk område. Det var hård vinter, og Karl XII sendte soldater til Hven, mens han undersøgte, om isen var stærk nok til at bære hæren resten af vejen over Sundet til Sjælland. I København, hvor der det sidste halve år havde været koppeepidemi, forberedte man sig på en ny plage, en svensk belejring. Magistraten skaffede hestestalde, kvarterer til svenske krigsfanger og udleverede 2000 flintebøsser fra Tøjhuset til borgervæbningen. Der blev lavet lister over våbenduelige studenter, og hvad der i det hele taget fandtes af mandlige logerende og tjenestefolk i byen. Amtmanden fik ordre til at opkøbe kvæg. Noget blev drevet til København, andet til Møn, Lolland og Falster, så det ikke skulle komme fjenden i hænde. Heldigvis slog det om i tø den 5. februar, og Karl XII måtte opgive sit forehavende. I stedet vendte den svenske konge sig i marts mod Norge. Den 18. marts blev Christiania besat. Situationen var alvorlig, og Frederik IV måtte sende flere soldater derop. I april havde de dansk-norske styrker held med en modoffensiv. Karl XII trak sig tilbage, men satte alt ind på at erobre grænsefæstningen Frederikssten. Den svenske konge måtte dog opgive sit forehavende, efter at kaptajn Peter Tordenskiold i fjorden Dynekilen syd for Frederikssten den 8. juli besejrede en stor svensk forsyningsflåde, hvis mange skibe enten blev erobret eller ødelagt. Øjeblikkeligt trak Karl XII sig tilbage. Frygten for en svensk invasion på Sjælland og krigen i Norge forsinkede forberedelserne til den planlagte dansk-russiske invasion i Skåne. Zaren havde bemærket forsinkelsen og klagede herover. Det var ikke den eneste klage, zaren fremførte. I Nordtyskland, hvor den svenske fare efterhånden var til at overse, begyndte alliancen at slå sprækker. I april 1716 lod Peter den Store sin brors datter, Katarina Ivanovna, ægte hertugen af Mecklenburg- Schwerin, Karl Leopold, som såvel den danske, den preussiske som den engelske konge nærede uvilje imod. Den mecklenburgske hertug ønskede, at det sidste svenske støttepunkt i Nordtyskland, Wismar, skulle tilfalde ham, når Sverige forventeligt måtte opgive byen. Preussen og Hannover, der ønskede, Wismar skulle være en fri rigsstad, frygtede, at Mecklenburg med zarens støtte skulle nå sit mål. Det var preussiske og danske styrker, der belejrede svenskerne i Wismar, og russiske var på vej for at hjælpe deres allierede. Efter brylluppet gjorde de preussisk-danske belejrere en kraftanstrengelse for at få byen til at overgive sig, før de russiske styrker nåede frem. Kapitulationsforhandlingerne var i gang, men ikke afsluttet, da russerne kom, men den danske general Dewitz forhindrede de russiske soldater i at deltage i besættelsen. Peter den Store gav udtryk for voldsom utilfredshed i et brev til Frederik IV og hadede fra da af den danske general. Atmosfæren var derfor ikke den bedste, da Frederik IV den 28. maj mødtes med Peter den Store på lyststedet Ham und Horn i nærheden af Hamborg. Men en uges tid senere lykkedes det alligevel at slutte traktat om virkeliggørelsen af det fælles angreb på Skåne. Peter den Store skulle stille med 40 bataljoner og ryttere, Frederik IV med 20 bataljoner og ryttere. Danskerne skulle sørge for at sejle 30 russiske bataljoner og 1000 dragoner fra Warnemünde til Sjælland. I Danmark skulle Frederik IV betale for forplejningen af 15 russiske bataljoner og 1000 ryttere. Frederik IV havde op til mødet forsøgt at få Preussen til også at stille tropper, men det lykkedes kun at få dem til at love 4

5 transportskibe mod betaling. Preussen og Sachsen var mindre opsatte på at hjælpe nu, hvor svenskerne var fordrevet fra Nordtyskland. Opmuntrende var det, at det i juli lykkedes at få en britisk flådedeling til at dække operationen. Det var stedse den danske konges ønske at skabe en koalition af flere lande og i det hele taget sikre sig, at det russiske bidrag til invasionen ikke blev alt for overvældende. En tilbageerobring skulle være bæredygtig på sigt, og Frederik IV nærede intet ønske om at være i lommen på zaren for tid og evighed. Efter mødet i Ham und Horn rejste Peter den Store til kurbadene i Pyrmont det havde hans læge anbefalet oven på vinterens sygdom. Dernæst skulle han komme til København, og de to monarker skulle sammen invadere Skåne. Danmark mobiliserede for fuld kraft. Soldater blev trukket hjem fra Pommern, og jyske og fynske regimenter sendt på march til København. Alle amts- og købstadsøvrigheder blev sat til at skaffe skibe, der kunne sejle hø og andre nødvendigheder til København. Der blev også gjort foranstaltninger til at skaffe skibe, der kunne hente de russiske soldater i Warnemünde. Ankomst, indkvartering og underholdning Efter kuropholdet i Pyrmont rejste Peter den Store til sine soldater i Warnemünde, hvor de ventede på at blive overført til Danmark. Zaren var utålmodig og besluttede med sine skibe at sejle i forvejen med en del af styrken. Natten mellem den 14. og 15. juli gik han i land på Sydfalster. Den 14-årige apotekersøn, Claus Seidelin, var i Nykøbing Falster vidne til Peter den Stores ankomst og har givet en levende skildring i sine erindringer. I landsbyen Gedesby indledte zaren med at jage den lokale foged og kromand og dennes hustru ud af deres seng for selv at lægge sig i den med støvlerne på. Fogeden sendte straks bud til Nykøbing om den celebre gæst, og den følgende formiddag gjorde zaren sit indtog i byen: Hand kom da Dagen derpaa her til Byen Klocken 11 Formiddag, dog icke i nogen Karet, men i en Art af en liden aaben Chaise, som blev baaren af 2de Heste, hvilcken hand selv hafde med sig, og blev ført paa Slottet; men hand var icke fornøyet dermed, thi hand vilde have spiist i et Vertshuus, hvorfor hand, da hand fandt sin Kok paa Slots-Trappen, pryglede hand ham brav af. Endelig tog hand dog derimod, men begierede at spiise alene, saa at [stiftamtmand] Lützou og [amtmand] Reichou maatte retirere sig. Den 16. juli nåede nyheden om Peter den Stores ankomst til København. Man fik travlt med at gøre klar til modtagelsen i hovedstaden, som man forventede ville finde sted samme dag. Borgervæbningen blev posteret langs zarens planlagte indtogsrute fra Vesterport til Slottet. Den fornemme gæst dukkede imidlertid ikke op, og da det senere forlød, at han ville ankomme med skib, fik borgerskabet lov til at afmarchere med besked på at mødes igen, når der blev kaldt til samling med trommeslag. Den følgende dag forlød det, at zaren ville ankomme ad søvejen, og borgervæbningen stillede op fra Toldboden til Slottet. Frederik IV blev roet ud til Peter den Stores skib, hvor de to fyrster hilste på hinanden under kanoners løsen. Zaren og kongen kørte gennem byen i et optog af vogne, alle med seksspand. Først ceremonimesteren og ministrene efter rang, så zaren og kongen i Frederik IVs vogn. Efter majestæterne fulgte til hest en del kavalerer og livgarden. Det gik ad Store Kongensgade over Kongens Nytorv, forbi Kanalen over Holmens Bro til Slottet, imens kanoner saluterede. På slottet blev der holdt taffel, hvorefter Peter 5

6 den Store ved titiden blev kørt til den russiske gesandt, fyrst Dolgorukij, der logerede i Grev Dannekjolds Gaard på Kongens Nytorv. Zaren havde ved ankomsten stiftet bekendtskab med ceremoniellet ved det danske hof, og det passede ham ikke. Allerede dagen efter skrev han til zarinaen, at han havde måttet tage del i en ceremoni, som han ikke havde oplevet magen til i 20 år. Zaren gjorde ikke meget for at skjule sin misnøje, og hans ligefremhed virkede stødende på danske iagttagere. Om morgenen den 18. juli sendte Frederik IV respektfuldt sin karet til Kongens Nytorv, så Peter den Store kunne køre bekvemt til Slottet. Men zaren afslog denne høflighed. I stedet tog han en chalup, der lå i Nyhavn og roede til Holmens Bro, og skønt kongens kusk i mellemtiden var kørt hertil, insisterede zaren på at gå det sidste stykke over slotspladsen og gennem vagten til fods. Mere forsonlig har den videbegærlige zar nok været, da Frederik IV efter middagstaflet fremviste sine stalde og Tøjhuset. Men Peter den Stores attitude var blevet bemærket, og samme dag skrev en iagttager: dass der Zar, sogleich Er den Fuss auf dem Lande gesetzet, Er als Herr und Meister agiret. Zarens enorme fysiognomi, de simple klæder, han som oftest bar, og hans uslebne sprogbrug gjorde et brutalt og skræmmende indtryk. Flere steder finder man beskrivelser af hans nærmest tarvelige daglige klædedragt. Selv ved sit indtog i byen havde han båret sin dagligdagsdragt, der beskrives som en gammel og plettet rød kjole af groft klæde, der kunne knappes helt op i halsen; en hvid lærredstrøje med hvide trådknapper og uden vest; brune bukser, der var bundet under knæene; et par grå strømper, der beskrives som ikke værende bedre end de vore Jyder sælger paa Torvet ; sorte læderknæbånd med messingspænder; spidse sko med messingspænder, en smal hørlærredsklud om halsen og foran halsen en stor sølvknap med en glassten i. Dragten manglede manchetter og halværmer, så man kunne se den grove skjorte langt inde på de solbrændte arme. På hænderne havde han beskidte handsker, og i hånden en stor, tyk stok med læderrem i. I et slidt vedhæng bar han en huggert, der karakteriseredes som mere lignende et bøddelsværd end en kårde. På det krøllede og flettede sorte hår bar han en kasket, som var overtrukket med grøn voksdug. Til fester iklædte han sig enten en grøn klædeskjortel med guldbesætninger eller en rød med sølvbesætninger og bar herpå sin fulde orden. Zarinaens dragt beskrives til gengæld som magnificens. Selv ved højtidelige lejligheder var zarens sprogbrug så ligefremt, at det vakte anstød ved det slebne danske hof. Ved et taffel skal Frederik IV spøgefuldt have sagt til zaren: Ah! jeg hører, kjære Broder, at også I har en Maitresse, hvortil Peter den Store vredt svarede: Kjære Broder! de Fruentimmere, jeg holder, koste mig ikke mange Skillinger, men hun, som I holder, koster Eder Tusender af Rigsdaler i Sølv, som I kunde bruge paa en langt nyttigere Maade. Peter den Stores fordringer var dog ikke mindre, end han ønskede sig en passende residens under sit ophold i den danske hovedstad. Umiddelbart efter sin ankomst fremsatte han ønske om at få stillet en af prins Carls boliger til rådighed enten Charlottenborg på Kongens Nytorv eller Blågård lidt uden for byen. Frederik IV var bekymret på sin lillebrors vegne. Kongen frygtede, at bohavet ville blive ødelagt og sendte besked til prins Carls kammerjunker, Christian Frederik Holstein, om at flytte de mest kostbare sager, sonsten wird alles ruinirt, som majestæten udtrykte det, mens han forsikrede, at han ville gøre alt, hvad der var menneskeligt 6

7 muligt for at forhindre, at zaren tog ophold i en af prins Carls ejendomme. Heldigvis for prins Carl blev der fundet en anden løsning. Frederik IV var mindre bekymret, når det gjaldt en ejendom tilhørende direktøren for Ostindisk Kompagni, Wilhelm Edinger. Denne havde tidligere haft den russiske ambassadør, fyrst Dolgorukij, logerende. Den 19. juli befalede kongen, at Vilhelm Edinger ufeilbarligen inden i morgen aften indrømmer og giør reddelig for Hans Mait. Czaren hans Gaard og Huus med alle derudi befindende værelser. Tre dage senere fik henholdsvis byens præsident og byens politimester ordre til straks at låne det nødvendige bohave til zaren hos byens borgere. Den 23. juli ved syvtiden om aftenen ankom zarina Katarina til byen. Zaren og kongen havde kørt hende i møde, og sammen gjorde de et højtideligt indtog ad Vesterport via Vestergade, Gammel Torv, Nygade, Vimmelskaftet, Amager Torv, Østergade, Kongens Nytorv forbi Holmens Kanal over Holmens Bro til Slottet, mens der blev blæst på trompeter, slået på pauker, og kanoner blev afskudt. Kongen skal have budt hende velkommen ved at drikke hendes skål af en guldpokal besat med ædelstene, der efterfølgende blev foræret som gæstegave. Efter at have indtaget aftensmåltidet blev zaren og zarinaen med vogn bragt det korte stykke til deres logi i Edingers gård, hvor en afdeling af kongens garde i den tid, de høje herskaber boede her, holdt vagt. Det palæagtige bygningskompleks var opført i 1680erne i barok stil. Fra porten ud mod Frederiksholms Kanal trådte man ind i en gård omkranset af fire fløje: tre grundmurede til beboelse og bagest én i bindingsværk, der rummede køkkener og stalde. De rum, der de næste måneder dannede ramme om en stor del af zaren og zarinaens liv, havde stuklofter med plafondmalerier, og væggene i de fornemste rum var beklædt med gyldenlæder. I stueetagen fandtes kontorer, kabinetter og stuer; på første sal var de fornemste rum, hvor zaren og zarinaen boede. På anden sal var der mindre værelser til tjenestefolk, og i fløjen over porten fandtes palæets store sal. Til majestæternes sovekammer låntes af den velhavende købmand Christian Schupp et fornemt sengeomhæng i karmoisinrødt silkedamask med vævet blomsterbuket-mønster og underforet med hvid taft, seks stole betrukne med gyldenlæder, et nøddetræsbord med indlægninger og to gueridoner. De møbler, Edinger havde ladet stå, og de indlånte fra borgerskabet, slog ikke helt til. Zarinaen savnede et opbevaringsmøbel, og der blev bestilt en dragkiste hos snedkeren Lars Fögen. Dragkisten var i egetræ indlagt med valnøddetræ, som var udskåret som blomster og fugle i mange farver. Der blev også bestilt en løjbænk til at hvile sig på om dagen. Til rekreative formål kunne gæsterne også benytte haven bag gården, der var udsmykket med fire blystatuer, og som desuden indeholdt 18 laurbær og 41 andre træer i baljer samt 132 blomster i havevaser. I haven lå to lysthuse, hvoraf det ene af zarinaen blev indrettet til badstue. Foruden zarens hofstat i Edingers gård blev det til hans store følge nødvendigt at finde indkvartering hos ikke færre end 116 borgere København og 29 uden for byen. Det danske hof underholdt Peter den Store med operaer, komedier, tafler og fester. Zaren besøgte Rosenborg og Frederiksberg Slot, hvor man dejeunerede på tagaltanen, og zarparret skal have ytret glæde over udsigten. Det blev også til besøg på Kronborg, fra hvis tårn zaren betragtede Skåne, og på Frederiksborg Slot skulle Peter den Store efter sigende have været så optaget af et fornemt bord 7

8 udført i scagliola teknik, at han i sin iver for at undersøge det lavede et hul i det ene hjørne med sin kårde. Til Peter den Stores underholdning arrangeredes en jagt i Dyrehaven. Zaren fældede en hjort nær Strandmøllen og huggede desuden hovederne af to rådyr. Man spiste i den Eremitage, som Christian V havde ladet opføre. Den var som den senere fra Christian VIs tid udstyret med en taffelmaskine, der kunne hejse maden fra køknet til spisesalen. Så måske har herskaberne her spist alene uden opvartende tjenere. Efter et taffel på Rosenborg blev der arrangeret ringrendning til vands, hvor zaren og dronning Louise sad i en jolle, Frederik IV og zarina Katarina i en anden. Peter den Store dyrkede sin interesse for videnskab og teknik ved besøg i Kunstkammeret, hvor han fik et stykke forstenet brød og et par laplandske træsko til det kunstkammer, han selv var ved at etablere i Sankt Petersborg. Hvor han kom, undersøgte han fæstningsværker, geværer, krudt, orlogsskibe med videre. I observatoriet på toppen af Rundetårn aflagde han flere besøg. Den 1. oktober observerede han Venus og Jupiter sammen med zarinaen, der kørte op i en vogn, mens zaren red. I diskussioner med den tilstedeværende astronom, Peder Nielsen Horrebow, demonstrerede zaren, at han var en kender af videnskaben, og han opfordrede Horrebow til at komme til Rusland. Det var ikke kun danske videnskabsmænd, zaren prøvede at få personlig kontakt med under sig ophold. Han forhandlede også med danske købmænd om sine storstilede planer om at ophjælpe den dansk-russiske handel. Krigsforberedelserne De mange adspredelser gav afbræk i de intense forberedelser til krigen. På sit skib rekognoscerede zaren ofte langs den skånske kyst, mens en mægtig allieret flåde samledes ved København. Den russiske flåde talte 14 linjeskibe, og den engelske admiral Norris befalede over 19 skibe, der var George Is bidrag. Også en mindre hollandsk flåde var til stede. Den skulle dog først og fremmest holde øje med, hvad der foregik, og forholdt sig neutral. Planen var, at den fælles flåde skulle operere i Østersøen og sikre et massivt herredømme, så ingen svenske orlogsfartøjer kunne chikanere transporten af de mange russiske soldater fra Nordtyskland og siden overførelsen af den dansk-russiske invasionsstyrke til Skåne. Flådens afsejling trak ud, da Frederik IV ønskede, at det danske kontingent skulle være det stærkeste. Han afventede derfor ankomsten af flådefartøjer fra Norge, herunder dem Tordenskiold havde vundet i Dynekilen. Den 7. august ankom viceadmiral Christian Carl Gabel fra Norge, og hermed nåede det danske bidrag til fællesflåden op på 19 linjeskibe og fire fregatter. Næste spørgsmål, der skulle afklares, var, hvem der skulle have overkommandoen over flåden. Man enedes om at gøre Peter den Store, der personligt ville deltage i operationen, til den formelle leder, men admiral Norris betingede sig uafhængighed og ville kun følge zaren efter forudgående krigsråd. Den frygtindgydende flåde, der den 16. august sejlede fra København, var den største, der nogensinde var set i Østersøen. Skibene lagde sig ved Bornholm, og svenske fartøjer i området søgte ly i Karlskrona. Nu kunne overfarten af de russiske styrker fra Warnemünde begynde. Zaren syntes vanen tro, at det hele gik langsommeligt, og var noget utilfreds med, at den danske transportflåde først forlod København 29. august. I de følgende uger satte 186 fartøjer mere end soldater over fra Nordtyskland til København, og den 15. september var missionen 8

9 afsluttet. Dagen forinden havde præsterne fået besked om på den følgende søndag at bede for, at invasionen skulle blive heldig, og Frederik IV foreslog zaren, at den 21. skulle være dagen, hvor det gik løs. Zaren afblæser aktionen Stor var de danske ministres forbløffelse, da deres russiske kolleger den 17. september erklærede, at en invasion måtte udsættes til det følgende forår, da det var blevet for sent på året. Man gjorde kraftige indvendinger, men da zaren to dage senere erklærede, at operationen var aflyst, var det definitivt. De russiske generaler, der var ankommet til Sjælland, synes at have lagt pres på zaren for at få ham til at opgive foretagendet. Den danske skuffelse var enorm. Året var begyndt med forberedelser til et forsvar af København, dernæst havde der været krigen i Norge og så den store mobilisering til den skånske invasion, der havde beslaglagt enorme ressourcer, ligesom zaren og hans suites besøg og indkvartering, som var kommet pludseligt og uvarslet, havde krævet sit. I de fleste købstæder var der blevet bagt beskøjter, og der blev leveret enorme partier af mel, hø, tørv og brænde med videre til soldaternes lejre ved Køben- havn. Det havde også krævet store anstrengelser at tilvejebringe de mange transportfartøjer, der skulle sætte de russiske soldater over. Dertil kom de lykkelige omstændigheder, hvorunder man havde opnået støtte fra den engelske konge. Men zaren var ikke til at hugge eller stikke i, og den 26. september bad Frederik IV ham om straks at give ordre til at trække alle russiske soldater på Sjælland og Hven ud af Danmark oktober sejlede de russiske styrker bort, uden at de havde udrettet det, de var kommet for. Hvordan kunne det komme dertil? Russerne gav danskerne skylden for, at aktionen blev afblæst. Danskerne havde, hed det, smølet med forberedelserne, men på interne russiske møder fremhævede zarens ministre, at landgangsoperationen var for risikabel, skønt man nu kalkulerede med, at aflysningen kunne føre til, at danskerne ville forlade alliancen og slutte særfred med Sverige. Blandt årsagerne til aflysningen var nok, at zarens rekognosceringer havde givet russerne overdrevne forestillinger om, hvor stærkt Karl XIIs forsvar var. Dertil kom, at man ønskede at overføre tropper til Polen, hvor et ulmende adelsoprør mod landets konge kunne give grobund for, at Sverige på ny etablerede sig syd for Østersøen, hvilket man for alt i verden ville undgå. Det er blevet hævdet, at Peter den Store aflyste operationen, fordi han underhandlede med svenskerne om en særfred eller fordi han ligefrem ønskede at erobre København eller Kronborg. Der er dog aldrig blevet fremført beviser for, at sådanne forhandlinger skulle have fundet sted, tværtimod. Helt frem til kort før aflysningen synes zaren at have regnet med at udføre planen. Den 6. september skriver han til sin søn Aleksej: Dersom Du vil gjøre Dig duelig til Tronfølger, da opsæt ikke Din Rejse hertil længere end otte Dage. I saa Fald vilde Du endnu kunne kommer til at tage Del i Felttoget. Meget tyder på, at det ikke var zaren selv, men hans generaler og ministre, der først var imod udførelsen af det planlagte. Nogle måneder senere klager Peter den Store således i et brev til feltmarskal Sjeremetev: Efter at I og flere af Generalerne havde faaet standset og hindret Landgangen, kan I nu se, hvor slette Virkninger dette har havt. Englænderne ere fuldstændig uenige 9

10 med os, de Danske tør ikke gjøre noget uden dem, og saaledes komme vi til at vende hjem med Skam. Var det blevet til noget med Landgangen, vilde vi allerede have faaet Fred; men i det Sted have de Raad, I have givet, ført til, at alt er blevet kuldkastet, og at Krigen er trukket i Langdrag. Med hensyn til spekulationerne om, at zaren havde onde hensigter mod Danmark, så synes den russiske styrke slet ikke at have været stærk nok til at indtage København. Den danske flåde ville kunne sætte de tilstedeværende russiske skibe ud af spillet og kunne vel i givet fald forvente støtte fra englænderne. Skønt der var flere russiske end danske soldater i invasionsstyrken, skal man fra de russiske fratrække de 2000 dragoner på Hven, og til de danske lægge garnisonen i København, borgervæbningen, og hvad man ellers ville kunne mønstre og bevæbne i byen. Dertil kom, at danskerne havde mere artilleri, og at København var velbefæstet. Peter den Store stod ikke stærkt nok til et angreb på København, og det har efter alt at dømme aldrig været hans hensigt. At der herskede mistillid og gnidninger mellem danskere og russere, er imidlertid evident. For eksempel var russerne utilfredse med, at de kun måtte sende 100 soldater inden for voldene ad gangen, når der skulle hentes vand inde i byen. Skønt tallet blev hævet til 150, gav det anledning til konfrontationer ved portene til tider med sårede og døde. Det er sandsynligt, at den uudtalte mistillid, der lå bag den intense danske overvågning, og som indbefattede en dansk fregat, der patruljerede i farvandet mellem Hven og Sjælland, virkede fornærmende på zaren. Forhandlinger og selskabelighed gjorde tilsyneladende ikke forholdet mellem zaren og Frederik IV bedre, måske snarere det modsatte. Under en troppeparade ved Frederiksberg Slot den 9. september fortalte zaren på sin vanlige ligefremme og samtidigt nedladende facon Frederik IV, at han ikke havde me- get til overs for de danske generalers dygtighed, og han nægtede at deltage i det efterfølgende taffel, hvis general Dewitz skulle være med. Han havde ikke glemt begivenhederne i Wismar i foråret. Kongen opfattede udtalelserne som manglende tillid til den danske hær, hvilket han fandt sårende og ærekrænkende. Zaren var også utilfreds med, at Frederik IV ikke ville gå med til at bruge den store flåde mere offensivt mod svenskerne, herunder at sende danske fartøjer til den Botniske Bugt, hvor de skulle have understøttet en planlagt russisk invasion i Østsverige. Den gensidige mistillid gødede jorden for, at zaren kunne lade sig overtale af generalerne til at afstå fra et angreb. Den utålmodige og iltre zar kan godt have følt, at danskerne smølede, men indrømmede ofte, at hans klager havde været forhastede. Danskerne bestræbte sig til det yderste med de ressourcer, man havde til rådighed, og forsinkelserne var til at overse. Og russerne var heller ikke selv klar med alt til tiden. Et dragonregiment, som russerne selv stod for oversejlingen af, ankom først den 15. september, to dage før aflysningen. Hvad der holdt Danmark og Rusland sammen var deres fælles fjendskab mod Sverige. Den gensidige skepsis var ikke større end, at man grundlæggende stolede på, at man ikke ville hinanden det ondt. Derfor havde Frederik IV intet hastværk med at få alle sine soldater samlet, før russernes ankomst. Tværtimod søgte han at spare på udgifterne til hærens fortæring ved at sørge for, at de ankom så tæt på den planlagte invasion som muligt. Omvendt blev Peter den Store roligt boende, mens hans tropper forlod byen. Det var vigtigt for Frederik IV at bidrage med tilstrækkelig styrke, så han ikke kom i lommen på zaren, ligesom den engelske flådes 10

11 håndsrækning var en kærkommen blåstempling af de territoriale gevinster, han håbede, der ville komme ud af aktionen. Danmark kunne næppe stå stærkere og Sverige svagere. Derfor var den danske skuffelse enorm, da russerne aflyste. Hertil kom, at man havde bestræbt sig med så megen møje i et år, der havde budt på så mange udfordringer. Afrejse og efterspil Trods afblæsningen af aktionen forblev zaren i København i mere end en måned. Man forhandlede om en mulig invasion det følgende år uden at kunne komme til enighed, og det selskabelige program fortsatte også. På Frederik IVs 45-års fødselsdag, den 11. oktober, blev der holdt maskerade på Københavns Slot. Fra riddersalens galleri var alle byens honnette folk inviteret til i forklædning at overvære de to fyrstelige par indtage deres aftensmåltid. Dernæst måtte de komme ned til selve festen. Ifølge en beretning underholdt zaren sig samme Tiid med Dantz samt ellers viiste sin store Fornøyelse over én og anden Masques Artighed. Det var tilsyneladende ikke alle det danske hofs forlystelser, zaren fandt kedsommelige, sådan som det ellers antydes i andre beretninger. Den 26. oktober spiste Peter den Store og Katarina for sidste gang sammen med Frederik IV og dronning Louise på Københavns Slot. Efter måltidet tog de afsted, og næste morgen tidlig rejste zaren og zarinaen fra byen. De danske og russiske fyrster havde forsikret hinanden om ubrydeligt sammenhold og venskab, men sandheden var, at de efter besøget stod hinanden fjernere end før. Det aflyste felttog øgede også kong Georges uvilje mod zaren. Fra engelsk side mente man, at zaren i virkeligheden bare var interesseret i at sætte sig fast med sin hær i Danmark og Nordtyskland, og man frygtede, at Peter den Store skulle gøre sig til herre over Østersøen. Sverige, der havde været trængt i sommeren 1716, stod nu med bedre muligheder såvel på krigskuepladsen som diplomatisk. Alliancen havde slået store revner. I de følgende år angreb den danske konge i Bohus Len, mens svenskerne gjorde indfald i Norge. Den 3. juli 1720 sluttede man fred på Frederiksborg Slot. Mod et vederlag på rd gav Danmark afkald på de erobrede områder, Rügen, en del af Forpommern, Wismar og Marstrand; til gengæld måtte Sverige opgive sin frihed for at betale Øresundtold og i øvrigt love aldrig mere at yde Gottorp hjælp til skade for Danmark. I forlængelse af fredsslutningen udstedte England og Frankrig garantier for den danske konges udelte besiddelse af hertugdømmet Slesvig. Ellers blev Gottorp restitueret, men den danske sydgrænse syntes mere sikker end tidligere. Krigen havde samlet set svækket Sverige, der nu var en stat på niveau med Danmark-Norge. Den gamle dansk-svenske rivalisering om at beherske Østersøen var fortid. Konkurrerende magter havde meldt sig først og fremmest Rusland, men også Polen og Preussen. Frederik IV og hans efterfølgere forstod at placere Danmark så heldigt i konflikterne i Østersøen og Europa, at Den Store Nordiske Krig blev landets sidste større konflikt i 1700-årene. Aldrig siden har Danmark været tættere på at vinde de tabte provinser mod øst tilbage. Til de mange spildte udgifter føjede sig de krav om betaling for indkvarteringen, som Københavns borgerskab meldte sig med krav, der også indeholdt vidnesbyrd 11

12 om de russiske gæsters hærgende ødelæggelser, grænsende til vandalisme. Blandt ødelæggelserne i Wilhelm Edingers gård var 440 knuste glasruder. Edinger forlangte samlet 3556 rd i betaling, men som så mange andre af byens borgere, blev hans fordringer væsentligt nedsat, og han fik kun udbetalt 1005 rd. Historierne om zarens og russernes tilstedeværelse i København og Danmark levede videre i erindringen. Og når man i 1700-årenes København oplevede noget tumultarisk, blev det almindeligt at sige: Er det Moskovitten, der er kommen til Staden! 12

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus.

Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus. Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus. De fleste af pigerne kendte Hanne og Ernst fra tidligere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mordet på Hans Ritmester i 1658.

Mordet på Hans Ritmester i 1658. Mordet på Hans Ritmester i 1658. v. Dorothy Jones Danmark har været i krig mod Sverige en del gange. I 1657 skete det igen og den Svenske hær invaderede Danmark den vinter. De var så heldige at det var

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 294/2007 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Wagrain, Østrig. 10.2.-17.2.2007 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV I alt 33.888 kr. (ekskl. årsrejseforsikring,

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere