Årlig besparelse i energienheder. 4.9 MWh Fjernvarme, 1270 kwh el

Transkript

1 SIDE 1 AF 12 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Knud den Stores Vej 32A-C Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Forbrug: 235 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/10/05-30/09/06 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A1 er det bedst opnåelige energimærke, så A2, herefter B1 osv. og G2 er det dårligste. Rentable besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energi- og vandforbruget i ejendommen. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene nedenfor uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Efterisolering af kælderdæk m. 50 mm + plade 2 Efterisolering af facade med Rockwool facadesystem m. 100 mm isolering 3 Efterisolering med 200 mm rullebatts i tagrum og 100 mm batts i skunk (vandret og lodret) 37 MWh Fjernvarme kr kr. 8 år 56 MWh Fjernvarme kr kr år 12 MWh Fjernvarme 7320 kr kr år 6 Isolering af rør og ventiler samt pumpeudskiftning 4.9 MWh Fjernvarme, 1270 kwh el 5300 kr kr. 3.8 år 7 Udskiftning til sparepærer i udv. belysning, trappeopgange og kældergang 885 kwh el 1550 kr. 500 kr. 0.3 år Forklaring: Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den fakt-

2 SIDE 2 AF 12 ske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygnigns og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. i form af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger. Tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførsel at flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen at de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Derfor vil den samlede besparelse, som er anført nedenfor, ikke nødvendigvis svare til summen af besparelser fra de enkelte forslag. Besparelser og investeringsbehov Samlet varmebesparelse: kr./år Samlet elbesparelse: 3820 kr./år Samlet vandbesparelse: 0 kr./år Investeringsbehov: kr. inkl moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: kr./år Konklusion: Energibesparelserne er alle en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelserne gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: D1 Det oplyste fjernvarmeforbrug er hentet fra årsopgørelsen fra forsyningsselskabet. I forbruget indgår en fast effektafgift. Der er regnet med et graddage uafhængigt forbrug (GUF) på 30 %. Det skal bemærkes, at den angivne mærkningsskala relaterer til en teoretisk beregningsmodels energibehov. I denne model indregnes energibehov til opvarmning, energibehov til bygningsdrift samt energibehov til bortskaffelse af overtemperaturer i tidsrum, hvor temperaturen overstiger 26 gr Celcius. På mærkets forside ses det graddagekorrigerede samlede forbrug. Senere i mærket er angivet årlige omkostninger for de enkelte lejlighedstyper. Beregningen foretages alene på baggrund af arealfordelingen, og tager således ikke hensyn til den enkelte boligs beliggenhed, andel af klimaskærm samt individuelle brugsvaner. De reelle omkostninger for en lejlighed kan derfor afvige fra de beregnede. Ved de givne forudsætninger er der beregnet et teoretisk energibehov på i alt 196 kwh/m² pr. år - svarende til en arealvægtet mærkningskarakter E2. Det teoretiske energibehov er fordelt med hhv 178, 4 og 7 kwh/m² pr. år på energibehov til opvarmning, bygningsdrift og bortskaffelse af overskudsvarme. Tilsvarende værdier efter gennemførelse af rentable besparelsesforslag vil udgøre 139 kwh/m² år - fordelt med værdierne 116, 3 og 15 kwh/m² år. Besparelsesforslag er rentable at udføre som selvstændige tiltag eller i forbindelse med anden renovering. Gennemførelse af alle forslag vil give den arealvægtede mærkningskarakter D1. Besparelsesforslag ved renovering

3 SIDE 3 AF 12 Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Følgende foranstaltninger bør overvejes i forbindelse med renovering af ejendommen. Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Udskiftning af samtlige ruder i vinduer fra stueetage t.o.m. tagetage til energiglas 5 Udskiftning af toiletter med standardskyl til toiletter med lavt skyl 26 MWh Fjernvarme kr. 25 m3 vand 1000 kr. Lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen REVIDERET ENERGIMÆRKE: DETTE ENERGIMÆRKE ERSTATTER ENERGIMÆRKE AF , DA DER ER FORETAGET MINDRE JUSTERINGER MHT. BESKRIVELSE AF BYGNING OG INSTALLATIONER. Overordnet: Tagrum benyttes til opbevaring, og er uopvarmet. Ejendommens varmeanlægget er udskiftet i 2001, hvor der blev konverteret til fjernvarme. Bygningen er fra 1966 i 3 etager, udnyttet tagetage, uudnyttet tagrum samt uopvarmet kælder med teknikrum, fælles vaskeri og depotrum. Der er 3 opgange med 2 lejligheder pr. etage - i alt 24 lejligheder. Lejlighedernes respektive arealer varierer ifølge BBR fra 58 til 87 kvm. Der er løbende udskiftet vinduer i lejlighederne og trappeopgangene, og ca. 2/3 er udskiftet fra vinduer med forsatsruder til vinduer med termoruder. Vinduer i kælder er de originale vinduer m. 1 lag glas. Af de 8 store "indvendige" altaner er 6 stk. blevet inddækket med skydevinduer af glas. De 4 små "indvendige" altaner er stadig åbne. Lejlighederne er moderniseret i varierende grad. Antal ejendomme: 1 fritliggende ejendom. Utilgængelige rum: I alt 20 lejligheder samt aflåste depotrum i kælder. Der er ikke udført destruktiv undersøgelse i forbindelse med energimærkningen. Forbrug ej omfattet: Elforbrug i lejligheder.

4 SIDE 4 AF 12 Månedlige aflæsninger: Der foreligger ikke aflæsninger af månedlige forbrug, driftsdata mv., da ejendommen iht. konsulentens oplysninger ikke tidligere har været energimærket, selv om den burde have været mærket under den tidligere ELO-ordning. Det graddage uafhængige forbrug (GUF) er sat til 30 %, da det reelle forbrug ikke kendes. Bygningens anvendelse: Bygningen er opdelt i ejerlejligheder. KONSULENT KOMMENTARER: Grundlag: Som grundlag for energimærket er anvendt oplysninger fra BBR-meddelelse, ejeroplysningsskema udleveret fra bygningsejer samt tegningsmateriale (planer, faceder og snit) indhentet hos den stedlige kommunale bygningsmyndighed. Bygningsgennemgang: Bygningsgennemgangen blev foretaget af energikonsulenten og bestyrelsesrepræsentant i 4 af 24 lejligheder. Moderniseringsgraden af de besigtigede lejlighed er varierende. Udvendige forhold samt kælder og tagrum blev ejendommen besigtiget af energikonsulenten alene. Der blev ikke foretaget destruktive indgreb for kontrol af klimaskærm. I forbindelse med bygningsgennemgangen konstateredes følgende: Letbetonfacader (gasbeton) mod nordøst og sydvest er nedslidte. Der kan konstateres revnedannelser samt delvist løst væv/puds. Ovennævnte kan på længere sigt medføre indvendige fugtskader som følge af indtrængende slagregn bag lommer på væv, ligesom der er risiko for vand- og frostskader på vævet. I besigtiget tagrum (ved ventilator) er konstateret delvis manglende understrygning af tagsten. Umiddelbart virker tagbelægningen nedslidt, og en nærmere udvendig inspektion (evt. via lift) bør iværksættes for konstatering af de reelle forhold. I besigtiget tagrum er isolering kraftigt nedtrådt, hvorfor isoleringsevnen er nedsat betragteligt. Der er ingen lyddæmper på ventilatorens sugeside, hvilket medfører et forhøjet lydniveau (støj fra ventilator) i nogle af lejlighederne. Dette kan udbedres ved etablering af lyddæmper umiddelbart før ventilator, hvilket kræver mindre ændring af ca. 2-3 meter kanal i tagrummet. Udsugningsventilatoren bør serviceres jævnligt for at sikre en optimal drift. Ventilatoren er blevet serviceret i foråret 2007, hvor luftmængden blev reduceret. Besparelsesforslag: Der er anført besparelsesforslag for klimaskærm. Forslagene består i: 1) Efterisolering af etageadskillelse mod kælder i form af opsætning af isoleringsbatts og afsluttende plade på loft i kælder. I investering er indregnet omkostninger til ændring af el-installationer. Investering er angivet som reelle udgifter. Der er i investering ikke regnet med udgifter til etablering og drift af byggeplads o.lign. Der bør inden evt. iværksættelse af forslag indhentes priser på arbejdets udførelse. De i energimærket anvendte priser er erfaringspriser for større arbejder, hvorfor der kan forekomme afvigelser i konkrete tilfælde af mindre udbedringer, ligesom der kan være sæson- og konjunkturafhængige afvigelser. 2) Efterisolering af facader og gavle med Rockwool facadesystem med 100 mm isolering. Investering er angivet som reelle udgifter. Der er i investering ikke regnet med udgifter til etablering og drift af byggeplads o.lign. Der bør inden evt. iværksættelse af forslag indhentes priser på arbejdets udførelse. De i energimærket anvendte priser er erfaringspriser for større arbejder, hvorfor der kan forekomme afvigelser i konkrete tilfælde af mindre udbedringer, ligesom der kan være sæson- og konjunkturafhængige afvigelser. 3) Efterisolering i tagrum med 200 mm isolering samt i skunke med 100 mm isolering. I investering er indeholdt omkostning til demontering og retablering af bygningsdele for adgang til skunke. Investering er angivet som reelle

5 SIDE 5 AF 12 udgifter. Der er i investering ikke regnet med udgifter til etablering og drift af byggeplads o.lign. Der bør inden evt. iværksættelse af forslag indhentes priser på arbejdets udførelse. De i energimærket anvendte priser er erfaringspriser for større arbejder, hvorfor der kan forekomme afvigelser i konkrete tilfælde af mindre udbedringer, ligesom der kan være sæson- og konjunkturafhængige afvigelser. Der er anført besparelsesforslag for varmeanlæg. Forslaget er en kombination af efterisolering af uisolerede rør, ventiler og pumper og samtidig udskiftning af cirkulationspumper for varmt brugsvand. Rentabiliteten for det kombinerede forslag stammer primært fra udskiftning af pumper. Derfor anbefales ubetinget en udskiftning af pumper, hvorimod efterisolering i sig selv ikke er direkte rentabel som selvstændigt forslag. Pumperne vurderes at have en restlevetid på min. 4-5 år uden problemer. Investering er angivet som reelle udgifter. Der er i investering ikke regnet med udgifter til etablering og drift af byggeplads o.lign. Der bør inden evt. iværksættelse af forslag indhentes priser på arbejdets udførelse. De i energimærket anvendte priser er erfaringspriser for større arbejder, hvorfor der kan forekomme afvigelser i konkrete tilfælde af mindre udbedringer, ligesom der kan være sæson- og konjunkturafhængige afvigelser. Der er anført besparelsesforslag for belysning på fællesarealer. Forslaget består i udskiftning fra glødepærer til sparepærer i samtlige armaturer. Investering er angivet som reelle udgifter. Der er anført besparelsesforslag for klimaskærm i forbindelse med renovering. Udskiftning af glas i forsatsruder og udskiftning af termoruder er rentabelt at udføre i forbindelse med anden renovering og muligvis også som selvstændigt tiltag - for endelig vurdering heraf bør der indhentes tilbud på arbejdets udførelse. Investering er angivet som reelle udgifter. Der er i investering ikke regnet med udgifter til etablering og drift af byggeplads o.lign. De i energimærket anvendte priser er erfaringspriser for større arbejder, hvorfor der kan forekomme afvigelser i konkrete tilfælde af mindre udbedringer, ligesom der kan være sæson- og konjunkturafhængige afvigelser. Der er anført besparelsesforslag for vandforbrug i forbindelse med renovering. Udskiftning af toiletter er rentabelt at udføre i forbindelse med anden renovering og muligvis også som selvstændigt tiltag - for endelig vurdering heraf bør der indhentes tilbud på arbejdets udførelse. Investering er angivet som reelle udgifter. Mærkningsgrundlag: Ejendommen er mærket efter retningslinier i Håndbog for Energikonsulenter version af inkl. rettelsesblade nr Ejendommen er mærket med udgangspunkt i anvendelseskode 140 Flerfamiliehuse. Almene energispareråd: Ved fornyelse af hårde hvidevarer i lejemål bør anskaffes apparater med A, A+ eller A++. Lysarmaturer bør forsynes med lavenergipærer hvor muligt. Opvarmet areal: Det opvarmede areal udgøres af boligarealet inkl. trappearealer. (Der er ingen varmegivere i trapperum, men trappearealer er beliggende indenfor klimaskærm) Der er udført opmåling i de besigtigede lejligheder samt udvendigt af bygningen. Øvrig registreret opvarmet areal stammer fra tegningsmateriale. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagdækning består af understrøgne tagsten oplagt på spærkonstruktion.

6 SIDE 6 AF 12 Taghældning er overordnet 45 grader - dog har en mindre del af taget en hældning på 10 grader. Der er et mindre uudnyttet tagrum, hvor bl.a. udsugningsanlæg er placeret. Loft over 3. sals lejligheder (tagetage) er bræddekonstruktion isoleret med 100 mm mineraluld i tagrum. Den ene side af tagetagen er med skrå vægge/tag, hvor der ligeledes er 100 mm isolering under tagsten. Skunk ved nordøstfacade er lodret opbygget med brædder/forskalling og 50 mm isolering. Skunk er vandret opbygget med "roma" dæk og 50 mm isolering. Forslag 3: Efterisolering med 200 mm rullebatts i tagrum og 100 mm batts i skunk (vandret og lodret) Ydervægge Ydervægge er udført i massive teglsten hhv. beton/gasbeton. Nedenstående er en generel/overordnet angivelse af, hvorledes facader er opbyggede, da der forekommer variationer i bygningen. Facade mod nordøst: Kældervæg er 35 cm beton. Facade i stueetage er 30 cm limede gasbetonsten. Facade på 1. og 2. etage er 20 cm limede gasbetonsten. Facade mod sydvest: Kældervæg er 35 cm beton. Facader ud for trappeopgange samt ved altaner er 30 cm limede gasbetonsten (i stueetage) hhv. 20 cm limede gasbetonsten (på 1. og 2. etage). Øvrig facade er 11 cm beton beklædt indvendigt med 30 mm kork (stueetage t.o.m. tagetage). Gavle: 35 cm massiv teglstensmur (kælder t.o.m. 2. etage). 30 cm hulmur med ca. 50 mm isolering - ifølge tegningsoplysninger (tagetage). Forslag 2: Efterisolering af facade med Rockwool facadesystem m. 100 mm isolering Vinduer, døre, ovenlys mv. Boliger: Vinduer er alle oplukkelige enkeltfagsvinduer i forskellige størrelser. Ca. 1/3 er er originale trævinduer med koblede rammer og 1 lag glas. Ca. 2/3 er nyere plastvinduer med termoruder. Vinduer i gavl mod nordvest er oplukkelige enkeltfagsplastvinduer med termoruder isat Tagvinduer er Velux vinduer med termoruder. Kælder: Alle vinduer er originale trævinduer med 1 lag glas, hvor af ca. ½ er oplukkelige og ½ er faste vinduer. Døre: Opgangs- og kælderdøre er massive trædøre med vinduer i 1 fag og med 1 lag glas. Døre er de originale døre. Døre til altandøre er massive trædøre med vinduer i 1 fag og med koblede rammer med 1 lag

7 SIDE 7 AF 12 glas. Der blev ikke konstateret punkterede ruder ved besigtigelsen. Forslag 4: Udskiftning af samtlige ruder i vinduer fra stueetage t.o.m. tagetage til energiglas Gulve og terrændæk Kælder: Gulv er 10 cm støbt beton og 2 cm betonslidlag. Isoleringsforhold er ukendt, og fremgår ikke af tegningsmaterialet. Etageadskillelse mellem kælder og stueetage: 42,5 cm "roma" dæk med trægulve oplagt på strøer. Der er ikke konstateret isolering, og tegningsmaterialet angiver heller ikke nogen isolering. Øvrige etageadskillelser: Som etageadskillelse mellem kælder og stueetage. Forslag 1: Efterisolering af kælderdæk med 50 mm + plade Kælder Der er fuld kælder i bygningen. Kælderen er uopvarmet med varmecentral, fælles vaskeri, depotrum og cykelkælder. Ventilation Ventilation Ejendommen er mekanisk ventileret fra toilet/baderum og køkken via udsugningsanlæg, hvor ventilator er placeret i tagrum. 11 lejligheder er forsynet med separat emhætte i køkken. Bygningen vurderes at have normal tæthed, da der ikke er konstateret utætte vinduer eller entrédøre til trappeopgange. Der er dørpumper på alle opgangs- og kælderdøre. Kælder er naturligt ventileret via enkelte facaderiste. Varme Køling Der er ikke registreret eller oplyst at være køling i ejendommen. Varmeanlæg Ejendommen opvarmes med fjernvarme. I varmecentral er opstillet unit - fabr. Gemina Termix C VVX 28E-S (2001) med 2 stk. varmevekslere for radiatoranlæg hhv. varmt brugsvand. Veksler for radiatoranlæg er præisoleret (ca. 50 mm isolering). Varmerør på primærside er isolerede med ca. 30 mm isolering. I vekslerunit er varmerør uisolerede.

8 SIDE 8 AF 12 Forslag 6: Isolering af ventiler og rør samt pumpeudskiftning Varmt vand Varmt brugsvand produceres i varmevekslerunit i varmecentralen. Varmtvandsrør føres under loft i kælder frem til opføringer/stigstrenge ved badeværelser. Cirkulationsledning ligger i tagrum i bygningens længde med 1 central nedføring til kælder. Veksler for varmt brugsvand er præisoleret (ca. 50 mm isolering). I vekslerunit er varmerør uisolerede. Varmtvandsrør i kælder samt stigstrenge er isolerede med 30 mm (varmt brugsvand) hhv. 25 mm (cirkulation). Afspærringsventiler er uisolerede. Cirkulationspumpe er Grundfos UP N (2001) og i konstant drift. Pumpe er uisoleret. Ladekredspumpe er Grundfos UPS (2001) og i konstant drift. Pumpe er uisoleret. Fordelingssystem Varmeanlægget er et lukket tostrengsanlæg med ekspansionsbeholder. Varmerør føres under loft i kælder frem til stigstrenge - primært ved facader. Der er ingen indreguleringsventiler på afgreninger i varmeanlægget - kun afspærringsventiler. Radiatorer er generelt placerede under vinduer. Varmerør i kælder er isolerede med 30 mm isolering. Der forefindes enkelte kortere uisolerede rørstykker ved afgreninger. Afspærringsventiler er uisolerede. Stigstrenge i lejligheder er uisolerede. Cirkulationspumpe er Grundfos UPE (2001). Pumpe er uisoleret. Radiatoranlægget lukkes ikke ned udenfor fyringssæsonen. Automatik Varmeanlæggets fremløbstemperatur styres af automatikanlæg Clorius KC 7500 med urdrfit og vejrkompensering. Der er termostatventiler (forskellig alder) på samtlige radiatorer. Varmeanlæggets fremløbstemperatur styres af automatikanlæg fabr. Danfoss (2001) med urdrift og udekompensering. Radiatorer er forsynede med termostatventiler (varierende alder). El Belysning Udvendig belysning: Ved hver opgangs- og kælderdøre er 1 armatur, som er forsynet med 60 W glødepære. Udvendig belysning styres af skumringsrelæ. Trappeopgange: På hovedtrapper er der 1 armatur pr. etage samt 1 armatur ved gang til hoveddør - ialt 6 armaturer pr. trappe. Armaturer er forsynede med 60 W glødepærer. Trappebelysning er forsynet med Columbustryk (trykknaprelæ). Kælder: I kældergange er armaturer forsynede med 60 W glødepærer Ovennævnte belysning er forsynet med Columbustryk.

9 SIDE 9 AF 12 I kælderrum er armaturer ligeledes forsynede med 60 W glødepærer. Der er manuel tænd/sluk på disse armaturer. Forslag 7: Udskiftning til sparepærer i udv. belysning, trappeopgange og kældergang Hårde hvidevarer Lejligheder: I de besigtigede lejligheder er hvidevarer af varierende alder. Generelt forefindes 1 komfur/ovn samt emhætter (se afsnit vedr. ventilation) samt køle- /fryseskab i køkken. Kælder: Fællesvaskeri med 1 stk. vaskemaskine IPS-LGS (2001), 1 stk. tørretumbler Alliance (1992) samt 1 stk. centrifuge Miele (?). Brugsmønster for vaskeri kendes ikke, men vurderes at være under middel. Andre elinstallationer - Vand Vand Toilet i de besigtigede lejligheder er af variende alder og dermed også varierende skyllefunktion. Det vurderes, at 4-5 toiletter med fordel kan udskiftes til nye med højt/lavt skyl. Forslag 5: Udskiftning af toiletter med standardskyl til toiletter med lavt skyl. Amatur Armaturer er af varierende alder og type, og det vurderes, at der maksimalt er sparefunktion på halvdelen af armaturerne. Lejlighederne er genrelt forsynet med 1 køkkenvask, 1 håndvask og 1 bruser. Vedvarende energi Solvarme - Varmepumpe - Solceller -

10 SIDE 10 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1966 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 1712 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1718 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: BBR oplysninger stammer fra udskrift udleveret som bilag til kontrakt. Det registrerede opvarmede og det oplyste opvarmede areal stemmer overens. Forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 1.75 kr./kwh Vand: 40 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Varmeafregning: Radiatorer: Individuel afregning fra fordampningsmålere på radiatorer. Varmt vand: Individuel afregning fra målere til tapsteder. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgifter 2 vær. lejlighed kr. 2 vær. lejlighed kr. 2 vær. lejlighed kr. 2 vær. lejlighed kr. 2 vær. lejlighed kr. 3 vær. lejlighed kr.

11 SIDE 11 AF 12 3 vær. lejlighed kr. 4 vær. lejlighed kr. 4 vær. lejlighed kr.

12 SIDE 12 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses mærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmesiden Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klagen vedrørende energimærkningen kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder er andelslejligheder herunder ejerforeneninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på Energikonsulent og gyldighed Energikonsulent: Jesper Hau Firma: Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S Adresse: Lautrupvang 4B 2750 Ballerup Telefon: hau@leifhansen.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.