Kulturpakker - en kulturel løftestang
|
|
- Rebecca Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og Skanderborg kommuner. Evalueringen er en opsummering, der samler de hovedpunkter op, som lærere og ledere har lagt vægt på i deres besvarelser. Tekst i kursiv er direkte citeret fra besvarelserne. Stor tilfredshed Overordnet set er der meget stor tilfredshed med Kulturpakker hos både kulturpakkekontakter og skoleleder. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 står for meget tilfreds, er gennemsnittet i besvarelserne for, hvor tilfreds man er med ordningen 4,8. Kunst og kultur har en plads i skolen På det overordnede spørgsmål om, hvorfor det er vigtigt, at børn og unge møder kunst og kultur i skolen, er der stor enighed om at kunsten med sit mangfoldige udtryk er med til at udvide elevernes horisont og erfaringsverden, pirre deres nysgerrighed, eftertænksomhed og kreativitet og styrke andre kompetencer end dem, der normalt udvikles i skolen. Samtidig er mødet med kunsten en vigtig del af en almen dannelse. Gennem kunsten og det levende møde med professionelle kunstnerne får eleverne et afbræk i hverdagen med nye oplevelser, som giver mulighed for nærvær, fællesskab, identifikation og rollemodeller. En skoleleder i Skanderborg siger: Kunst og kultur kan noget som undervisning ikke kan det kan tale et æstetisk og mangfoldigt sprog, som taler ind til oplevelse og nærvær. En anden udtaler: Børn har i deres hverdag brug for disse store oplevelser! Der er mange børn, der ikke ellers vil komme i teateret eller til koncert og da slet ikke se danseforestillinger! De skal møde kunsten, når den er bedst opført og udført af professionelle, der kan deres fag! Det er kæmpe oplevelse, og kunstnerne er rollemodeller for vores børn. Man kan rent faktisk også arbejde med kunst og kunstnerisk udfoldelse som et fremtidigt arbejde! Det er en eye-opener for nogle børn. Skolen når alle børn Skal eleverne sikres mødet med den professionelle kunst og kultur spiller skolen en central rolle, fremgår det af besvarelserne, da det er det eneste sted, man kan nå alle elever uanset geografi og socio-kulturel 1
2 status. Lærere og ledere mener derfor, at skolen må tage ansvaret på sig og i samarbejde med andre - præsentere alle elever for professionel kunst. Som to af Kulturpakke-skolelederne formulerer det: Vor opgave i folkeskolen er at være med til at forme hele mennesker. I vores del af kommunen er levende og nærværende kunst og kultur for langt de fleste hjem ikke eksisterende. Det er min opfattelse, at børn desværre i alt for ringe grad oplever teater, dans og koncerter i deres fritid. Som offentlig institution må vi påtage os ansvaret for at eleverne får gode kulturelle oplevelser, som måske kan løftes ind i et fagligt perspektiv i undervisningen. Den enkeltes identitetsdannelse Alt i alt tyder svarene på, at Kulturpakker er en mulighed for at give eleverne kulturelle spor, som de ellers aldrig ville have fået. I det følgende udfoldes lidt flere perspektiver på, hvad disse kulturelle spor kan være. Mange er i deres besvarelse inde på, at Kulturpakker bidrager med gode forstyrrelser for den enkelte elevs identitetsdannelse. Det handler først og fremmest om simpelthen at opleve nogle kunstneriske højdepunkter, som børnene kan huske tilbage på. De er udviklende og en lise for sjælen. Et andet aspekt handler om, at eleverne gennem kunstoplevelser kan erfare deres egen situation fra en anden vinkel. At se et stykke hvor man kan se dele af sig selv, kan gøre meget ved de unge. Eleverne kan få belyst flige af deres eget univers fra en anden vinkel og relatere til det. De kan, bliver det fremhævet, på den måde forstå at der er forskellige måder at tænke/forstå hvad man ser/hører. En dimension, der også nævnes flere gange, er den levende kunst som en vigtig modpol til massemediernes perfekte billeder af perfekte mennesker. Det er væsentligt for den enkeltes identitetsdannelse, at der findes mange forskellige rollemodeller. En lærer siger: Det har en kæmpe værdi, at børnene møder den rene vare. Levende mennesker på scenen LIVE på allerbedste måde! Der kan være skønhedsfejl, der altså ikke er klippet væk. Børnene kan meget bedre identificere sig med kunstnerne på scenen. En anden lærer udtrykker det sådan: Nutidens unge får de fleste af deres kulturindtryk fra de sociale medier, radio og tv. Også derfor er det vigtigt at møde, se, føle, lugte, høre og opleve kunstneriske udtryk live. Her kan man hverken slette eller spole I forlængelse heraf fremhæver mange, at Kulturpakker er med til at danne eleverne til at have glæde af kunst. Det at være et menneske, der har glæde af kultur og kunst kommer ikke af sig selv. Mødet med den levende kunst i Kulturpakker giver mål og retning i en sådan bestræbelse. En skoleleder skriver: Eleverne bibringes en nysgerrighed overfor kunst og kultur, som er vigtig i forhold til deres alsidige personlige udvikling og som kan være med til at forankre en interesse, som holder hele livet. 2
3 Endelig fremhæver nogle lærere, at Kulturpakker er medvirkende til at eleverne overskrider egne grænser, når de fx selv skal deltage dele af kunstoplevelsen eller arbejde med forberedelsen af den. Positive, fælles oplevelser Kulturpakker bidrager tilsyneladende på mange måder til den enkelte elevs udvikling. Også det fælles bliver fremhævet af næsten alle lærerne som noget af det væsentlige, Kulturpakker er med til at styrke. I et læringsrum, der i stigende krav er differentieret, virker det som noget, alle er meget optagede af. En lærer siger fx: Det er fællesoplevelser, og det giver gode diskussioner og styrker det sociale i klasserne. En anden påpeger, at der gennem de fælles oplevelser er grundlag for samtale og dialog, og særlige emner, der kommer i spil i klassen. Platform for kulturel nysgerrighed og aktivt medborgerskab Med blot to år på bagen er KulturCrew allerede en kæmpe succes. Konceptet, der tager udgangspunkt i de kunstneriske arrangementer, rammer ned i helt centrale værdier for de deltagende skoler. En lærer beskriver det sådan her: På vores skole har vi et KulturCrew bestående af 10 unge mennesker, der i samarbejde med mig hjælper til ved de kulturelle arrangementer, der er på vores skole. De sørger for det praktiske, information af de øvrige elever om, hvad der skal ske, sørger for forplejning, skriver på hjemmesiden og til de lokale aviser. De tager et ansvar, og de nyder at bliver taget alvorligt og være medansvarlige for så vigtige arbejdsopgaver! De tager ansvar for egen læring og det at være aktive medborgere i vores samfund. Tilmed får de også ofte en god snak med nogle mennesker, der brænder lige så meget for musik, dans og teater som de selv. Kunst i skolefaglighed og skolehverdag Ud over at give oplevelser, der bidrager til at udvikle individ og fællesskab, kan Kulturpakker bruges som et konkret udgangspunkt for undervisning og andre pædagogiske aktiviteter i skolehverdagen. En skoleleder skriver: Kunst og kultur kan være svært at arbejde med, for det er ikke det lærere nødvendigvis bedst er uddannet i. Og her stiller Kulturpakker efter manges mening op med god inspiration. Dels i form af selve kunstnerbesøgene, dels ved at stille undervisningsmaterialer og lærerkurser til rådighed, og dels ved på lærernetværksmøderne at tilbyde måder at samtale om kunsten på. Det kan have direkte indflydelse på årsplanlægningen, eller man søger at tage temaer op, som den kunstneriske oplevelse har sået. På den måde flettes det skolefaglige og det kunstfaglige sammen i elevernes læring. 3
4 Undervisningsmateriale helt konkret er som at få et kursus stukket i hånden. Forberedelsesmaterialer, der sendes til skolen, er generelt af meget høj kvalitet, og de bidrager til, at lærerne (oftest) efterbehandler oplevelsen og inddrager materialerne i den fortsatte undervisning. Flere nævner, at Kulturpakker er med til at konkretisere forskellige trinmål og er Et konkret afsæt til at gennemgå forskellige kulturelle genrer. En lærer skriver: Efter et besøg af Jacob Venndt har vi et par drenge, der er begyndt at spille mundharpe. Vores 7. klasse digtede og skrev deres eget skuespil efter at have set teaterstykket. Vores SFO startede et dansehold efter børnene havde været med til en danseworkshop. Så vi har brug for denne inspiration udefra til at sætte vores eget liv og hverdag i perspektiv! Endelig fremhæver en lærer, at der med Kulturpakker skabes et større udtryksrepertoire: Det gør det naturligt at referere ti l forskellige udtryksformer, fx i forbindelse med projektopgaver og afgangsprøve. Kulturpakker som garant for tilgængelighed og kvalitet På det mere specifikke spørgsmål om, på hvilke måder Kulturpakker bidrager, kredser mange af svarene om det at løfte i flok i kommunen. Som det lyder fra en leder: Kun ved at gå sammen på kommunalt plan kan vi få kunstnerne på skolen i den målestok, Kulturpakker kan klare. Andre supplerer: Ellers tror jeg ikke, vi fik oplevelserne det ville være for dyrt, besværligt, blive nedprioriteret. Og: Det gør det økonomisk muligt for os i udkanten af udkants-danmark at tilbyde vore elever disse tilbud. Også det strukturelle i ordningen med koordinatorer på flere niveauer, fremhæves som noget positivt. Strukturen giver tilgængelighed og kvalitet som én formulerer det: Kulturpakker er en løftestang for de kulturelle islæt i skolen. Med udgangspunkt i rundsendt materiale og initiativer fra de(n) lokale formidler, spredes "kultur-undervisning" mere ud både hvad angår aldersklasser og fag. Et andet strukturelt aspekt, der fremhæves, er netværkene og det deraf følgende samvær med andre skoler. I forbindelse med netværkene giver Kulturpakker, mener nogle, inspiration og medvirker til en udvidet dialog. Endelig er mange inde på, at kompetencecentrene bag Kulturpakker giver både kvalitet og mangfoldighed. Med Kulturpakker får man kunst og kultur af høj kvalitet, hvor nogen med særligt forstand på varen, har valgt. Det er godt!! Hvor er tiden? Sammen med de mange positive ord er der i lærernes besvarelser formuleret nogle udfordringer, som alle handler om tid i en skolehverdag, hvor mange forskelligartede opgaver skal løses. Det handler først og 4
5 fremmest om, at det er svært altid at finde ressourcer til lærernes deltagelse i Kulturpakkekurser og - møder. Særligt kulturpakkekontakterne bruger meget tid i det daglige på deres vigtige funktion. En enkelt nævner, at de ældste klassetrin virker til at have meget på programmet i løbet af skoleåret. Bare der var mere kunst og kultur i skolen... Umiddelbart efter den skriftlige evalueringsrunde afholdt vi i Kulturpakker de halvårlige netværksmøder i alle tre kommuner, og her blev den positive holdning til projektet bekræftet. Det generelle ønske fra netværkene var, at kunst og kultur kommer til at fylde mere i skolen, og gerne i form af længerevarende forløb. Det ønske står nu, august 2012, som en fælles og perspektivrig udfordring til kompetencecentrene og kommunerne i Kulturpakker. Kulturpakker, august
Evaluering af kulturpakker
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 64 Offentligt Evaluering af kulturpakker Sæson 2012-13 kulturpakker.dk Det er vigtigt, at børnene og vi voksne nogen gange møder noget, der er
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereEN VÆRDIBASERET SKOLE
Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mere12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:
Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereVelkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne. 14. Juni 2012
Velkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne 14. Juni 2012 PROGRAM 10.00 Velkomst og præsentation af dagen Ved KL. 10.10 Hvordan sætter vi fokus på det enkelte barns
Læs mereKulturguide skolerne Albertslund Pixiudgave
Vision Kulturguide ne Albertslund Pixiudgave - alle børn og unge i Albertslund kommune skal i deres hverdag møde kunst og kultur - alle kulturinstitutioner skal bidrage til mødet mellem børn og unge og
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017
Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereForældretilfredshedsundersøgelse 2013
Page 1 of 6 Forældretilfredshedsundersøgelse 2013 Skrevet af BU Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole Meget tilfreds 61 svar 19% Tilfreds 196 svar 62% Hverken utilfreds eller tilfreds 34 svar
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereLINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE
LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE Fra august 2012 etablerer vi linjeskole på Grønnevang Skole. Muligheden for faglig fordybelse indenfor enkelte emner styrkes, og vi skaber større faglig sammenhængskraft
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereRødding Skoles trivselspolitik
Rødding Skoles trivselspolitik Rødding skole er som folkeskole lære- & værested for børn med forskellige hjemlige forhold. Skolen skal tage hensyn til hver enkelt elev såvel som til fællesskabet. Den må
Læs mereBØRNEKULTUREN LØFTER FREDERICIA
Notat vedr. børnekulturstrategi, marts 2019, Kristian Lykkebo INDHOLD Rammetekst: Børnekulturen løfter Fredericia 1 Børnekulturstrategi: Den kulturelle opvækst i Fredericia, 0-16 år 3 Temadag: Børnekultur
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSkolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen
Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereSalaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12
Salaam Filmfestival Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival er en landsdækkende, flerkulturel filmfestival for skoler og ungdomsuddannelser. Vi rejser rundt med film og oplæg for skoler og ungdomsuddannelser.
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereDET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereUdvalgspolitik Kulturudvalget
Udvalgspolitik Kulturudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Udvalgspolitik Kulturudvalget Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereFDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.
HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereVoksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.
Mål og indholdsbeskrivelse Overordnet målsætning for Saltum SFO. Der er taget udgangspunkt i børnehavernes læreplaner, for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes dagligdag med fokus på sammenhæng mellem
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereSuveræne skoler i Lejre Kommune
Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk
Læs mereDER ER BRUG FOR ALLE
Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER
Læs mereForventningsafstemning i centrum
Forventningsafstemning i centrum Kommunen spiller en afgørende rolle i skole-foreningssamarbejdet og er med til at etablere det første møde mellem skole og foreninger. Der bliver lagt klare rammer for,
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereKARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.
KARISE EFTERSKOLE På Karise Efterskole har alle elever særlige læringsforudsætninger, herunder unge med læringsvanskeligheder, udviklingshæmning og autisme. Vi tilrettelægger et læringsmiljø, hvor du vil
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereIndstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger
Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger Foreningens navn: Teatergruppen Syvstjernen Foreningstype: Kultur Hvor mange: 50-250 Kontaktperson: Tue Bertelsen Mail: tue.bertelsen@gmail.com
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mere7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge!
Østskolen 7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Linier på Østskolen I den nye folkeskolereform, som Østskolen er i fuld gang med at implementere, satses der på at fastholde og udvikle folkeskolens
Læs mereSTESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER
STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereTilsynserklæring 2015/2016
Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereIndhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning
Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen
Læs mere