Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
|
|
|
- Frederik Klausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og foreninger. Det giver helt nye muligheder for at udvikle et inspirerende og anderledes skoleliv for børn og unge. Dette er Greve Kommunes definitioner, mål og rammer for disse samarbejder og partnerskaber, der danner baggrund for de lokale principper skolebestyrelserne efterfølgende skal udarbejde på den enkelte skole. Med folkeskolereformen forpligtes folkeskolerne til i højere grad at åbne sig over for det omgivende samfund, for at fremme dels folkeskolens fag og formål, dels den lokale sammenhængskraft og inddrage eksterne samarbejdsparter i gensidigt samarbejde. Det fremgår af lovgivningen, at : skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritidshjem og ungdomsklubber og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolen fag og obligatoriske emner.. (Folkeskoleloven 3 stk. 4) De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre dele af de undervisningsopgaver, som skal supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner og dels tjene som inspiration og supplement til den fagopdelte undervisning. Disse nye krav til folkeskolen understøtter den ambitiøse vision, der politisk er formuleret i Greve Kommunes skolepolitik, hvor der lægges vægt på at ruste børn og unge til at udvikle sig og udnytte deres evner, og fremme deres naturlige nysgerrighed og interesser. Ligeledes er det formuleret i Børne- og ungepolitikken at: Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå i fællesskaber. De skal passes på, så de er trygge. Og de skal udfordres, så de vokser op med tro på sig selv og egne evner. Det skal de nye samarbejder og partnerskaber således bidrage til, ved særligt at være med til at udfylde og skabe en ramme om den understøttende undervisning, som er et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter. Hensigten er at hæve det faglige niveau og at eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, som motiverer dem, og i det hele taget bidrager til deres alsidige udvikling og trivsel. Herunder, at eleverne får mulighed for at afprøve, træne og repetere færdigheder i andre fysiske rammer. 1
2 Åbningen stiller krav om og giver mulighed for en lang række kendte og nye samarbejdsparter i skolen, der på mere eller mindre forpligtende vis skal bidrage til at udfordre eleverne. Vi skal gøre noget nyt og eleverne skal kunne afprøve og bruge viden i nye sammenhænge, så de derigennem bliver så dygtige som de kan, og folkeskolen styrkes gennem professionel viden og praksis. Dette vil samtidig være med til at skabe større tilknytning til lokalområdet og styrke sammenhænge mellem skole og fritid, og således bidrage positivt til børn og unges hele liv. De nye krav fordrer en konkretisering af samspillet og rammerne for det. Dette for at sikre det bedst mulige samarbejde mellem alle parter og en succesfuld implementering af folkeskolens nye formål. I det følgende gives: 1) En definition på, hvorledes Greve Kommune har valgt at skelne mellem på den ene side forpligtende samarbejder og på den anden side partnerskaber. Denne skelnen skal sikre en fælles sprogbrug, da der er mange fælles snitflader, men også for at synliggøre de forskellige aktørers roller og forpligtelser. 2) En nærmere beskrivelse af de mål og rammer, der skal være for indgåelsen af disse aftaler. 3) En beskrivelse af de særlige forhold, der gør sig gældende for de enkelte samarbejdspartnere, der som noget nyt eller på en ny måde skal indgå i undervisningen i kommunens skoler. Definition: Forpligtende samarbejde Et forpligtende samarbejde indgås mellem den enkelte skole og en anden kommunal institution, der gennem deres formål eller aktiviteter kan bidrage til udvikling af fagligheden i de enkelte fag og/eller de obligatoriske emner. Herunder fremme elevernes læring og trivsel, tilbyde alternative læringsmiljøer og dermed bidrage til en spændende og afvekslende skoledag. Samarbejdet er gensidigt forpligtende for de to parter. Skolelederne har pligt til at tage initiativ til samarbejde med én eller flere af de kommunale institutioner, der på den anden side har ret til at tage initiativ til samarbejde. Definition: Partnerskab Et partnerskab indgås mellem den enkelte skole og ikke-kommunale interessenter, fx det frivillige foreningsliv og erhvervslivet, der gennem deres formål eller aktivitet kan tilbyde alternative læringsmiljøer og bringe virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virkeligheden. Partnerskaber er gensidigt forpligtende for de to parter. Skolelederne har et særligt ansvar for at tage initiativ til partnerskabet med én eller flere af lokalområdets aktører, der på den anden side har ret til at tage initiativ til samarbejde. 2
3 Eksisterende samarbejde (bagatelgrænse) Skolerne har hidtil i forskelligt omfang samarbejdet med en lang række institutioner og organisationer i såvel offentligt som privat regi. Det er fx foreninger, gæstelærere, virksomhedsbesøg, skoletjenestebesøg og lignende, hvor der i enkelte timer/dage præsenteres aktiviteter eller fagligt indhold. Disse aftaler kan fortsætte på samme måde og samtidig suppleres og styrkes af forpligtende samarbejder og partnerskaber. Mål og rammer for forpligtende samarbejder I Greve Kommune kan forpligtende samarbejder indgås mellem skolerne og musikskolen/billedskolen, Ungdomsskolen, Greve Bibliotek, Greve Museum eller klubberne. Visionen er, at alle elever i Greve i løbet af deres skoletid indgår i forløb med de lokale kulturinstitutioner, Ungdomsskolen og klubberne som vigtige medspillere og aktører i udviklingen af børn og unges læring og trivsel. Målet er, at alle elever bliver styrket i deres individuelle læringsproces samtidig med, at de oplever glæden og læringspotentialet i at indgå i de anderledes læringsfællesskaber og rammer, som de forpligtende samarbejder kan tilbyde. Elevernes læring er således det centrale omdrejningspunkt for indgåelsen af forpligtende samarbejder. Et forpligtende samarbejde: - indeholder tydelige læringsmål for klassen/gruppen/den enkelte elev indeholder fælles planlægning og evaluering af undervisningen mellem den ansvarlige lærer og den person, der står for afvikling af undervisningen. - indgår som en del af årsplanlægningen og udfylder en naturlig del af det faglige indhold - har et omfang af ca. 4 ugers varighed - formaliseres skriftligt gennem en række aftalepunkter i dialog mellem skolelederen og lederen af den samarbejdende institution (se skabelon) - kan have særlige økonomiske forhold, alt efter hvilken institution skolen samarbejder med. Samarbejde mellem skolerne og Musikskolen/billedskolen Med skolereformen forpligtes skolerne til at samarbejde med Musikskolen. Forpligtende samarbejde mellem skolerne og Musikskolen betyder, at : - musikskolen kan indgå i tilrettelæggelsen af skolernes musikundervisning - der kan samarbejdes om hele klasser/årgange, specifikke elevgrupper eller enkeltelever - musikskolen kan indgå i den obligatoriske musikundervisning, valgfag eller understøttende undervisning - der kan samarbejdes om elever, der ønsker at deltage i musikundervisning på musikskolen inden for folkeskolens undervisningstid, i det omfang det praktisk kan lade sig gøre 3
4 Samarbejde mellem skolerne og ungdomsskolen Med skolereformen forpligtes skolerne til at samarbejde med Ungdomsskolen, der hvor de kan bidrage til folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Forpligtende samarbejde mellem skolerne og Ungdomsskolen betyder, at: - ungdomsskolen kan tilbyde samarbejde inden for ungdomsskolelovens 3 - der kan samarbejdes om hele klasser/årgange eller specifikke elevgrupper - ungdomsskolen afvikler kortere eller længerevarende forløb inden for et fag eller et stofområde - skolen og ungdomsskolen samarbejder om udskolingen - dele af den obligatoriske undervisning kan, efter konkrete aftaler for enkelt elever, gennemføres på Ungdomsskolen Samarbejde mellem skolerne og klubberne Med skolereformen er skolerne (dvs. både undervisningsdelen og fritidsdelen (SFO)) og klubberne pålagt at indgå et forpligtende samarbejde. I Greve Kommune er det besluttet at klubmedarbejderne indgår i skolen med den tid skoledagen er blevet længere og klubåbningstiden kortere. Der er således skabt rammer for et tæt og forpligtende samarbejde, der skal bidrage til en større sammenhæng mellem elevernes skole- og fritidsliv, og som samtidig åbner op for udvikling af læringsmiljøer og inddragelse af nye kompetencer i skolen. Forpligtende samarbejde mellem en skole og en klub betyder, at: - Klubmedarbejdere varetager forløb i forhold til den understøttende undervisning - Klubmedarbejder indgår i teamsamarbejdet - Klubberne tilbyder aktiviteter fx i form af musik, idræt og forskellige former for håndværk, der bidrager til opfyldelsen af folkeskolens fag og obligatoriske emner - Klubber kan være med til at løse opgaver i forbindelse med KFI-arbejdet, inklusionsindsatser, fritidsvejledning, o. lign. - klubberne indgår som en naturlig del af skoledagen og skaber sammenhæng til elevernes fritidsliv - skoleleder og klubleder samarbejder om vilkår for de aktiviteter klubmedarbejderne indgår i - undervisning kan foregå på såvel skolen som i klubben (eller andre steder) alt efter hvad der giver mening læringsmæssigt Samarbejde mellem skolerne og Greve Museum Med skolereformen er skolerne forpligtet til at samarbejde med de lokale kulturinstitutioner. Greve Museum har i forvejen en skoletjeneste, der med forpligtende samarbejder udbygges til også at bestå af længerevarende forløb. Forpligtende samarbejde mellem skolerne og Greve Museum betyder, at : - Greve Museum kan indgå i tilrettelæggelsen af elementer af skolernes undervisning i historie og samfundsfag, blandt andet ved at tilbyde en lokal vinkel eller en særlig case. 4
5 - Greve Museum kan indgå i tilrettelæggelsen af undervisningsforløb på tværs af en bred vifte af fag og tilbyde en historisk eller lokal dimension i historie, samfundsfag, kristendom, dansk og de æstetiske fag (billedkunst, hjemkundskab og håndarbejde) Samarbejde mellem skolerne og Greve Bibliotek Med skolereformen er skolerne forpligtet til at samarbejde med de lokale kulturinstitutioner. Greve Bibliotek samarbejder i forvejen med skolerne omkring en lang række forskellige workshopper og konkrete undervisningstilbud. Med det forpligtende samarbejde udbygges det eksisterende samarbejde til også at bestå af længerevarende forløb. Forpligtende samarbejde mellem skolerne og Greve Bibliotek betyder, at : - Greve Bibliotek kan indgå i tilrettelæggelsen af elementer af skolernes undervisning i dansk og litteraturforståelse, blandt andet ved at bidrage med særlige kompetencer i forhold til læselyst og læseforståelse. - Greve Bibliotek kan, med sin specifikke viden om informationssøgning og med brede kompetencer indenfor kulturforståelse- og formidling, indgå i tilrettelæggelsen af undervisningsforløb på tværs af en bred vifte af fag, herunder også de æstetiske. - Greve Bibliotek kan med sin særlige digitale profil, tilbyde skolerne målrettede digitale læringsforløb og samarbejde om udvikling af digitale læringsforløb. Mål og rammer for partnerskaber Partnerskaber indgås mellem den enkelte skole og (fra Greve Kommune) fx frivillige foreninger, erhvervslivet, UUV, I/S Hedeland. Partnerskaber kan i princippet indgås med alle typer af aktører, såfremt de planlagte forløb og aktiviteter understøtter de tre overordnede nationale mål for folkeskolen. Visionen er at alle elever i Greve i løbet af deres skoletid stifter bekendtskab med det lokale foreningsliv, erhvervsliv og andre samarbejdsparter, der kan bibringe elevernes læring og udvikling en alsidighed og forståelse for samfundets dynamik og sammenhængskraft. Målet er, at eleverne i Greve Kommune i løbet af deres skoletid øger deres kendskab til lokalområdet og møder frivillige foreninger, erhvervslivet og andre aktører, som dels kan bidrage til at styrke elevernes almene dannelse og forståelse for det omgivende samfund, dels styrke deres uddannelsesparathed. Samtidig skal de nye partnerskaber være med til at udvikle et kreativt miljø og sætte fokus på entreprenørskab og innovation. Samtidig opstår der nye muligheder for at styrke Greve Kommunes talentstrategi gennem partnerskaber med særlige faglige kapaciteter fra lokale virksomheder eller vidensinstitutioner. 5
6 Partnerskaber skal på sigt styrke skolernes profiler og være med til at sikre udviklingen af skolens læringssyn og læringsindhold. Partnerskabet: - kan indeholde aftale om hele klasser eller enkelt elever - sigter som udgangspunkt mod at have et udviklingsperspektiv, hvor aktiviteten kan være tilbagevendende med henblik på en tættere kobling mellem skolen og det omkringliggende samfund - indeholder en beskrivelse af formål og forventede succeskriterier for begge parter - indgås med en skriftlig aftale, der indeholder en række punkter der som minimum skal konkretiseres af skolelederen og lederen af den samarbejdende partner (se skabelon) - kan medføre ressourcetræk. Finansieringen af partnerskaber aftales mellem de involverede parter fra aktivitet til aktivitet Andet Specialskoler kan indgå på lige fod som de almene folkeskoler. Privatskoler er ikke omfattet af mål og rammer for forpligtende samarbejder og partnerskaber. 6
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole
Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større
Den åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen
Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Velkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Lovgrundlag om den åbne skole
Lovgrundlag om den åbne skole 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016
Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord
Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
