kunne gøres effektiv. for sine synspunkter. hvordan magten skulle deles.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kunne gøres effektiv. for sine synspunkter. hvordan magten skulle deles."

Transkript

1 Oplysning og revolution (side ) Karakteriser oplysningstiden Beskriv situationen i Europa omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Europa omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa forandret i løbet af perioden? Hvordan kom forandringerne til udtryk i Danmark? Find fem ord fra kapitlet, som du synes karakteriserer perioden. Nævn en begivenhed fra perioden, som du ikke tror kan foregå i nutiden. Begrund. Hvem er hvem? Træk streger fra personen til den rigtige forklaring.. Engelsk filosof. Skrev bl.a. om, hvordan et land skulle styres. Adam Smith. Edward Jenner. Frederik den Store. John Locke. Montesuieu. Napoleon. Thomas Jefferson. Voltaire.. Engelsk filosof. Skrev om, hvordan produktionen kunne gøres effektiv.. Foretog den første vaccination mod kobber. Fransk filosof. Skrev bl.a., at alle havde ret til at give udtryk for sine synspunkter.. Fransk filosof. Skrev bl.a. bogen Lovens ånd. Den handlede om, hvordan magten skulle deles.. Konge i Preussen Tog magten i Frankrig og indførte en slags militærdiktatur. Var medforfatter af Den Amerikanske Uafhængighedserklæring Hvad gjorde kongerne? Her er en liste med konger, der omtales i teksten. Skriv bogstavet ved kongen ud fra det, han gjorde. Der kan høre flere handlinger til den samme konge. A: Christian 6. B: Christian 7. C: Frederik den Store D: Ludvig 16. Forbød handelen med slaver Ophævede Stavnsbåndet Indførte Stavnsbåndet Opbyggede en stærk hær Indførte i midten af 1700-tallet en række reformer af landbrug og håndværk, så produktionen blev mere effektiv Indførte konfirmationen i Danmark Blev henrettet 1

2 Magten Side kan du læse om oplysningsfilosofferne og magten Hvorfor mente de enevældige konger, at de havde ret til at sidde på magten? Hvad mente oplysningsfilosofferne, der skulle til, for at man havde ret til at sidde på magten? Hvilken forskel vil det efter din mening gøre for borgerne, om man giver den ene eller den anden begrundelse for sin magt? Hvilken begrundelse har statslederne i Europa for deres magt i dag? Hvad er formålet med at have en stat efter Lockes og Montesuieus mening? Montesuieu mente, at man skulle dele magten i tre. Hvilke? Hvilke instanser tager sig af de tre dele af magten i Danmark i dag? Montesuieu mente, at de tre magtinstanser skulle være helt uafhængige af hinanden. Hvad betyder det? Hvorfor er det vigtigt? Lav en konstrueret historie, der viser, hvordan det kan gå galt, hvis to magtinstanser bliver blandet sammen. Diskuter i klassen: Er der instanser i Danmark i dag, som ikke passer ind i tredelingen? Hvor hører politiet fx til? Er skolen og lærerne også en del af magten? Hvor passer de ind? Er de tre magtinstanser i Danmark helt uafhængige af hinanden? Hvilke berøringsflader er der mellem dem? Er det er problem? Hvad kunne man gøre for at gøre dem mere uafhængige Kopper Se billedet side 156. Hvad sker der med folk, når de bliver vaccineret? Hvad kan være forklaringen på, at tegneren viser det? Find flere oplysninger om de første vaccinationer. Landboreformerne Side kan du læse om landboreformerne Hvordan var jorden fordelt mellem bønderne i en landsby i 1700-tallet? Find to fordele og to ulemper ved at fordele jorden på denne måde. Kongen nedsatte en kommission, der anbefalede at den enkelte bonde fik samlet sin jord. Hvad ville de opnå med det? Er du enig i, at man ville kunne opnå det på den måde? Argumenter for dit svar. Side 160 kan du læse om stavnsbåndet. Hvad vil tegneren vise med billedet side 160? Skriv en billedtekst. Hvad betød stavnsbåndet, og hvad var formålet med at indføre stavnsbåndet? Hvilken forskel gjorde det for den enkelte bonde, at stavnsbåndet blev ophævet? 2

3 Stavnsbåndet var kun en af flere landboreformer. Søg på biblioteket og på internettet, og giv eksempler på andre reformer, der blev gennemført. Forestil dig, at du er oplysningsfilosof. Skriv et brev til kongen, hvor du bruger idealerne om frihed og oplysning til at argumentere for at landboreformerne vil være til fordel for hele landet. Ejnar Schroll: Folkeskolens Danmarkshistorie, 1930 giver denne forklaring på, hvorfor landboreformerne blev indført: Kronprins Frederik, der var Kristian den Syvendes og Karoline Mathildes eneste søn, overtog 16 år gammel regeringen, først som kronprins, siden som konge efter faderens død [ ] Til rådgivere valgte han så dygtige folk som den retslærde nordmand, Kristian Koldbjørnsen, og de to grever, Kristian Ditlev Rewentlov og Andreas Peter Bernstof. Disse mænd havde ligesom kronprinsen den største medlidenhed med bønderne, og de arbejdede ivrigt på at give den frihed, de længe havde sukket efter. Da Rewentlov en gang bragte spørgsmålet på bane, udbrød kronprinsen, at i så vigtig sag burde man ikke spilde nogen dag, men hellere begynde straks. Kort efter blev Den store Landbokommission nedsat med Rewentlov som formand. Den fik til opgave at overveje og undersøge, hvordan man bedst skulle gribe sagen an. Allerede 1787 fik kommissionen regeringen til at forbyde herremændene til at straffe bønderne med træhest, halsjern, spansk kappe og fangehul. Men året efter kom loven om Stavnsbåndets Løsning, 20. juni Nu kunne bønderne ligesom andre mennesker selv bestemme, hvor de ville bo. [ ] En del misfornøjede jyske herremænd bad senere kronprinsen om at tage de ny love tilbage. Men han svarede kort og godt: Jeg vil, mit folk skal være lykkeligt. Hvem fik ifølge kilden landboreformerne gennemført? Hvad var deres motiver? Sammenlign forklaringen på landboreformernes gennemførelse med teksten side Hvordan vil du forklare forskellene? Beretninger om Bastillens fald Side 163 kan du læse om Bastillens fald 14. juli Bastillens kommandant Launay rådede over en lille militær enhed bestående af 80 invalider (gamle soldater) og 30 schweizere fra den franske livgarde. Kilde 1: Uddrag af Francois Furret og Denis Richet: Den franske Revolution 1, Han (Bastillens kommandant Launay) lover en delegation fra Hôtel de Ville (Paris rådhus) at lade være med at skyde, hvis der bliver angrebet. Men ved éttiden om eftermiddagen (14. juli 1789) lykkes det mængde at trænge sig ind i forgårdene helt frem til vindebroen. Launay, der føler sig angrebet, lader sine soldater skyde. Geværsalven er blodig for belejrerne, der mister omkring hundrede mand. Folket tror sig forrådt af kommandanten. Ved Hôtel de Ville fremkalder nyheden om eftermiddagen folkets raseri. [ ] Borgere og trehundrede livgardister under ledelse af Hulin, der er underofficer, og Elie, løjtnant i Reine-Infanterie regimentet, slæber fire kanoner, hentet samme morgen ved Invalidekirken (militær kirke i Paris), hen foran Bastillen og retter dem mod vindebroen. Klokken er fem om eftermiddagen. Launay tilbyder kapitulation af Bastillen. Elie accepterer, men hvordan vil han få den ophidsede mængde, der har følt sig forrådt, og som vil hævne sine døde, til at godtage dette? Så snart vindebroerne bliver sænket, stormer mængden indenfor. Her indleder den den lange serie 3

4 af grufulde massakrer. [ ] Tre officerer og tre soldater bliver dræbt. Launay bliver trukket af sted langs kajerne til Hôtel de Ville, slået og forhånet og endelig hugget ned på Place de la Grève. [ ] Mængden drager til Palais-Royal med deres afhuggede hoveder på spydstager. Kilde 2: En schweizer, der var løjtnant i denne livgarde, skrev kort efter stormen på Bastillen et brev til sin bror i Schweiz. (Her efter G. Guggenbühl: Quellen zur Geschichte der Neuesten Zeit, 1954) Bastillen ligger i forstaden St. Anton i Paris. Otte tårne, der hænger sammen med korte volde, danner dette slots omkreds, som tillige også er omgivet med en dyb grav. [...] Kommandanten på dette slot, hr. grev Launay, en mand med ringe kendskab til krigsvæsen, uden erfaring, med ringe mod, henvendte sig allerede ved begyndelsen af urolighederne til hærens generaler og forlangte, at man skulle styrke besætningen (på Bastillen), der den gang kun bestod af firs invalider (dvs. ældre soldater). Han blev afvist, fordi man troede, at opstanden ikke ville i blive så heftig, og fordi man ikke forestillede sig, at det kunne falde nogen ind at erobre Bastillen. Han gentog sit forlangende. Endelig blev for at berolige ham jeg udvalgt sammen med tredive mand (fra den franske livgarde) og sendt derhen d. 7. juli Allerede den første dag efter, at jeg var ankommet, lærte jeg denne mand at kende og så tydeligt af alle de foranstaltninger, som han gjorde til forsvar af sin post, og som ikke duede til noget. [ ] Han (Launay) var så fuld af angst, at han om natten anså skyggen af træer og andre genstande for fjender, og vi af den grund måtte være på benene hele natten. Officererne i staben, den næstkommanderende, pladsmajoren og jeg selv henvendte os ofte til ham for på den ene side at berolige ham med hensyn til besætningens svaghed, som han altid klagede over, på den anden side på grund af ligegyldige foranstaltninger, som han traf, mens han forsømte de mere vigtige. Han hørte på det, syntes at give os ret, men handlede så igen ganske anderledes. Derpå ændrede han igen og viste i al sin gøren og laden den største ubeslutsomhed. Skønt han havde aftalt med sin stab og officererne i sin garnison, hvis de blev angrebet, at forsvare slottets ydre så længe som muligt, så befalede han alligevel d. 12. juli om aftenen, at vi skulle trække os helt ind i det indre af fæstningen og forlade det ydre, hvor hele besætningen havde opholdt sig indtil da, og som var en stilling, hvor man kunne yde stor modstand. Vi måtte adlyde. Nu befandt vi os bag firs fod høje og femten fod tykke mure, til hvilke vi havde større tillid end til kommandantens dygtighed. Om morgenen d. 14. juli kom repræsentanter for borgerne og forlangte, at man skulle overgive dem slottet. Jeg tror, at hr. guvernøren ville have gjort det, hvis ikke herrerne i staben og jeg tydeligt havde ladet ham forstå, at dette ikke sømmede sig for deres ære og ikke var i overensstemmelse med deres pligt. Kl. 3 om eftermiddagen blev vi angrebet. En mængde bevæbnede borgere og også nogle af de franske gardere bemægtigede sig forgårdene, som vi allerede havde forladt dagen før. Guvernøren efterlod ved hver port kun en bevæbnet mand til at lukke den op for de forbipasserende og lukke den igen. Vindebroen og de porte, der førte til slottet, blev hugget i stykker. Dette kunne let ske, fordi det var os forbudt at beskytte disse fra tårnene med vor ild. Nu kom man til den sidste låge, som især danner indgang til fæstningen. Efter at man forgæves havde formanet belejrerne til at trække sig tilbage, da blev det endelig befalet at skyde på dem. Hr. Launay havde begivet sig op på platformen med tredive invalider. Tredive andre invalider var på begge sider af portalen i værelserne og skydehullerne for at beskytte denne. Det kostede besvær, inden de begav sig derhen. Først efter megen overtalelse kunne man bevæge dem til at skyde på fjenderne. Jeg befandt mig med mit mandskab i slotsgården, lige overfor portalen, hvor jeg havde tre topundigere (kanoner), der blev betjent af tolv soldater, for at beskytte indgangen, hvis portalen skulle blive gennemhugget. For at gøre dem deres forsæt om at gennembryde portalen mere besværligt lod jeg hugge to huller i den optrukne vindebro, hvori jeg tænkte at sætte to af mine kanoner for at rydde broen 4

5 med dem. Men jeg kunne ikke komme nær nok på med disse, til at kunne bruge dem med fordel. Jeg lod derfor to rempartgeværer sætte ind i dem og lod dem lade. Men man kunne ikke gøre nogen stor brug af dem, fordi fjenderne havde trukket sig tilbage bag murene i forgårdene, hvorfra de fyrede på os gennem skydehullerne. Imidlertid havde de bragt en vogn med brændende halm hen på indgangen til broen og stukket guvernørens hus, som lå i vores gård, i brand. Dette hindrede os, sådan at vi ikke mere kunne se fjenden i stort antal. De havde hentet fem ottepundigere (kanon) og en bombekedel, som de ikke langt derfra havde sat i batteri, og hvorfra de beskød vore tårne, fra hvilke der blev fyret mod dem med vore kanoner. På denne måde småsloges vi tre timer. De belejrende havde, som vi siden har hørt, hundrede og tres døde og sårede. Men vi havde mistet en mand og kun få sårede. Da fjenderne så, at deres skyderi prellede afmægtigt af på murene, gjorde de anstalter til, at slå portene ind og bragte kanonerne op på den bro der fører til portalerne. Så snart hr. Launay så disse anstalter fra tårnene, syntes han fuldstændig at have tabt hovedet. Uden at rådføre sig med nogen fra staben eller fra garnisonen og høre deres mening lod han gennem en tambour (soldat) give tegn til overgivelse. Jeg holdt op med at fyre, så mig om efter hr. Launay, som jeg fandt i færd med at skrive en seddel, hvori han meddelte de belejrende: han havde to tusind centner krudt i fæstningen. Hvis de ikke ville modtage kapitulationen, så ville han sprænge fæstningen, garnisonen og hele omegnen i luften. Jeg gjorde ham forestillinger og sagde: vi var dog ikke nødt til det, vi havde dog endnu ikke lidt nogen skade, portene var endnu uskadt. Vi var endnu ikke sådan stillet, at vi var nødt til at overgive os. Men han var ude af stand til at høre efter noget og overgav mig seddelen med ordre til at lade den komme fjenden i hænde. Jeg fik den overrakt gennem et af de huller, som jeg i forvejen havde ladet skære i vindebroen. Den forblev uden virkning. Man ville ikke vide af kapitulation. Et almindeligt hyl: man skulle åbne portene og sænke vindebroen var det eneste svar. Jeg meldte guvernøren, hvad der var passeret, og begav mig ufortøvet til mine folk og ventede på det øjeblik, hvor hr. Launay ville fuldføre sin trussel. jeg undrede mig såre, da jeg et øjeblik senere så fire invalider, der nærmede sig portalen, åbnede den og sænkede vindebroen ned. På et øjeblik var fæstningen fyldt med folk, der bemægtigede sig os og afvæbnede os. Vi måtte frygte at blive myrdet på hundrede måder. Man plyndrede og hærgede hele slottet. Vi mistede alt, hvad vi havde hos os. Endelig blev jeg sammen med nogle af mine soldater, som under denne forvirring var blevet hos mig, ført ud og til rådhuset. På hele vejen derhen, som er ca. et kvarters gang, var gaderne og husene besat med utallige mennesker, der ikke råbte andet end skældsord og trusler efter mig, til helt op på tagene. Undervejs blev to af mine soldater myrdet af den rasende mængde og adskillige alvorligt såret. jeg selv havde under denne tur en mængde bajonetter, geværer, kårder og lanser på min krop. De, der ingen våben havde, løftede sten mod mig. Kvinderne skar tænder og truede med næverne. Således kom jeg under almindeligt hyleri med ud sigt til at blive klynget op så langt som til to hundrede skridts afstand fra rådhuset, da man bragte mig hr. Launays hoved i møde på en lanse for at vise mig det. Endelig nåede jeg Place de Greve, som ligger foran rådhuset. Man førte mig forbi den myrdede pladsmajor, der endnu lå i sit blod. Man viste mig den næstkommanderendes lig. Lige overfor var man i færd med at klynge tre invalideofficerer og tre menige op i en lygtepæl. Alle disse tre var end nu for kort tid siden hos mig, og jeg plejede at omgås dem, efter at jeg var kommet til Bastillen. Med denne udsigt gik jeg op ad trappen til rådhuset. Man stillede mig for en rådsforsamling og anklagede mig for at jeg også var skyld i den modstand, som man havde ydet i slottet, og i det blod, der var blevet udgydt. Jeg søgte at undskylde mig så godt som muligt og sagde, at jeg ikke var skyldig, da jeg selv var en underordnet. Hvis jeg var kommet til at gøre noget ulykkeligt, så kom det af, at jeg havde fuldbyrdet mine overordnedes ordrer. Endelig, for at jeg og resten af mine folk kunne undgå snoren, tilbød jeg dem min tjeneste og overgav mig til dem og nationen. Jeg erklærede, at jeg sammen med mine folk var parat til at lystre, hvis jeg kunne gøre dem en tjeneste. Om pøbelen nu var træt af mord, eller om min forsvarstale syntes dem så over! Bravo! Bravo! Schweizer! viste mig, at man havde mod taget mit tilbud, og at man lod mig vederfares nåde. 5

6 Sammenlign kilde 1 og kilde 2 s fremstilling af begivenhederne. Tag stilling til kilde 2 s troværdighed. Overvej bl.a.: Hvilke muligheder har ophavsmanden (løjtnanten) til kilde 2 for at vide, hvad der skete under stormen på Bastillen? Har ophavsmanden til kilde 2 en interesse i at fortælle andet end sandheden til broren hjemme i Schweiz? Hvorfor sætter invaliderne sig ifølge kilde 2 imod at skyde på angriberne? Sammenlign kilde 1 og kilde 2 s beskrivelse af kommandanten. Forklar forskellene i beskrivelsen af kommandanten. Plebejernes Manifest Side 165 kan du læse om Plebejernes Manifest. Det bestod af 15 punkter, som Graccus Babeuf skrev i Her er nogle af punkterne. 4. Både arbejdet og dets udbytte skal være fælles for alle 5. Det undertrykkelse, når nogens arbejdskraft udnyttes, mens andre lever i luksus uden at behøve at arbejde. 6. Alle, der udelukker andre for at få del i markernes afgrøder eller andre varer, er kriminelle 7. I et ægte samfund bør der hverken være rige eller fattige. 8. Rige, der ikke er villige til at give deres overflod til de fattige, er folkets fjender. 10. Den franske Revolutions mål er at ødelægge ulighed og oprette almindelig velstand. Hvilke befolkningsgrupper ville Graccus Babeuf beskytte med Plebejernes Manifest? Hvordan tog borgerskabet imod det? Hvordan ville et samfund være, hvis det blev indrettet efter Plebejernes Manifest? Kunne du tænke dig at leve i et sådant samfund. Begrund. I manifestet stod der også, at man ikke måtte eje mere end hvad man behøver til sit ophold, dvs. hvad der er nødvendigt for at klare sig. Lav en liste med 5 ting fra din hverdag, som er nødvendige for, at du kan klare dig. Lav en liste med 5 ting, som ikke er nødvendige. I det første årti af år 2000 diskuterede man, om der skulle fastsættes en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Rådet for Socialt Udsatte opfordrede politikerne til at fastsætte en grænse. Både politikere og organisationer som Red Barnet blandede sig i debatten. Regeringen (Venstre og Konservative) ville ikke fastsætte en grænse. Socialistisk Folkeparti gjorde det til deres politik at arbejde for at få en grænse. Søg på internettet efter fattigdomsgrænse, og find oplysninger til at besvare opgaverne. Du kan fx finde en folketingsdebat om fattigdomsgrænsen på: Giv forskellige eksempler på, hvordan man kan definere fattigdomsgrænsen. Hvilken måde at definere fattigdomsgrænsen på er efter din menig bedst? Begrund Undersøg, hvordan debatten om fattigdomsgrænsen har formet sig gennem de sidste år. Præsenter resultatet af din undersøgelse enten i en skriftlig rapport eller som en Powerpointpræsentation. I dit arbejde skal du: 6

7 finde citater fra forskellige politikere og organisationer. Husk at notere, hvem der har udtalt citatet, hvornår og hvor du har fundet citaterne. organisere dine citater, så du samler argumenterne for og imod at indføre en fattigdomsgrænse hver for sig. udvælge nogle centrale pointer fra debatten. kommentere citaterne og selv tage stilling til, om du synes, der bør fastsættes en fattigdomsgrænse. En slavehandlers beretning Side 166 kan du læse om ophævelsen af slavehandelen. Den franske slavehandler, John Barbot, var ansat i Det kongelige franske Afrikakompagni. Han deltog personligt selv i mindst to slavetransporter fra Afrika til De vestindiske Øer og har i en bog fra 1732 givet følgende beskrivelse af sit arbejde i Afrika i 1682 (her efter English Historical Documents, 1953) (Slaverne i Guinea i Vestafrika) bliver for størstedelen fanget i krig, men det sker, at de bliver solgt til slaveri af deres egne slægtninge. [...] Andre stjæles [ ] fra deres egne lande af røvere eller lokkes bort af kidnappere, som bortfører mange børn af begge køn. [ ] Nogle af begge køn og alle aldre sælger også frivilligt sig selv som slaver til andre af deres landsmænd af bitter nød i hårde tider og det samme gør insolvente skyldnere (folk der ikke kan betale deres gæld) og folk, der er idømt bøder, som de ikke er i stand til at betale. Men langt det største antal slaver bliver, som det er nævnt, taget i krig, enten under slag eller ved at gøre indfald i fjendernes land. Handelen med slaver er forbeholdt kongerne, de rige og de ledende købmænd. [ ] Disse slaver behandles barbarisk og grusomt af deres herrer, som ernærer dem elendigt og slår dem umenneskeligt, som det kan ses af skab og sår på kroppen af mange af dem, når de bliver solgt til os. De under dem til at dække deres nøgenhed knap den mindste las som de tilmed tager af dem, når de bliver solgt til europæerne. [ ] Den barbariske behandling af disse ulykkelige stakler gør det klart, at den skæbne, der overgår dem, der bliver købt og transporteret fra kysten til Amerika eller andre dele af verden af europæere, er mindre ynkværdig end deres, som ender deres dage i deres fødeland. For ombord på skibene udfoldes der al tænkelig omhu for at bevare og ernære dem i ejernes egen interesse, og når de bliver solgt i Amerika, burde samme motiv til at udnytte dem fornuftigt gøre sig gældende hos deres herrer, således at de kan leve des længere og yde dem mere hjælp. For slet ikke at tale om den uvurderlige fordel, de kan høste ved at blive kristne og frelse deres sjæle, hvis de for alvor forstår at drage nytte af deres situation. [ ] Når der er krig mellem indlandsnationerne og dem nærmere havet, er Guldkysten leveringsdygtig med store antal af slaver af alle køn og aldre, undertiden på et sted, undertiden på et andet, som det allerede er omtalt, alt efter krigens natur og de landes situation, imellem hvilke krigen fores. Jeg husker i den forbindelse, at i 1681 fik en engelsk smughandler i Commendo tre hundrede gode slaver for næsten ingenting udover besværet med at modtage dem ved kysten i sine både, da Commendofolkene bragte dem fra slagmarken efter at have vundet en sejr over en nabonation og taget et stort antal fanger. Til andre tider er der en sådan knaphed på slaver, at jeg i 1682 kun kunne få otte fra den ene ende af kysten til den anden, ikke blot fordi vi var et stort antal handlende skibe på kysten samtidig, men især af den grund, at der alle steder var fred mellem de indfødte. På et andet tidspunkt fik jeg to hundrede slaver blot i Acra i løbet af 14 dage eller tre uger. Og folkene fra den øvre kyst, der forstod, at jeg havde de pågældende slaver ombord, kom ned for at løskøbe dem og gav mig to for en af dem, som jeg forstod, var deres nære slægtninge, der var blevet bortført af sorte inde i landet, og bragt ned til Acra og solgt til os. Jeg husker også, at jeg engang på en af mine mange ture langs denne kyst gik hen og fik en hel familie ombord, mand, kone, tre unge drenge og en pige, købt den ene efter den anden alle på forskellige steder. Og jeg kan ikke lade være med her at nævne, hvilken mægtig tilfredsstillelse disse stakkels skabninger udtrykte over således at være kommet sammen igen, om end i trældom. I flere dage i træk kunne de ikke afholde 7

8 sig fra at udgyde glædestårer og i det uendelige at omfavne og kærtegne hinanden, og da dette vakte min medlidenhed beordrede jeg, at de skulle behandles bedre ombord, end vi sædvanligvis kan tillade os at gøre det, hvor der er fire eller fem hundrede på et skib. Og på Martiniue solgte jeg dem alle sammen, men til en fremtrædende planter for en billigere pris, end jeg kunne have forventet, hvis jeg havde disponeret over dem enkeltvis, da jeg var blevet informeret om denne herres gode væsen og havde fået hans ord for, at han vil anvende denne familie på den efter deres omstændigheder bedste måde og lade dem bo et sted for sig selv. Jeg [...] vil afslutte det kapitel [...] med en mærkværdig oplysning, nemlig, at mange af de slaver, vi transporterer fra Guinea til Amerika, er overbevist om, at de føres til slagtningen som får, og at europæerne godt kan lide deres kød. Denne forestilling har en sådan magt over nogle af dem, at de henfalder i dybt tungsind og skræk og nægter at spise overhovedet, selv om de bliver tvunget aldrig så meget og endog slået for at få dem til at tage næring til sig. Trods alle foranstaltninger kan de sulte sig ihjel, hvilket jeg har haft flere tilfælde af blandt mine egne slaver både ombord og på Guadeloupe. Hvordan beskriver Barbot de afrikanske slavehandlere? Hvordan retfærdiggør Barbot europæernes slavehandel? Barbot fremstiller sig selv som en person, der vil gøre det så godt som muligt for slaverne. Samtidig lægger han ikke skjul på, at slavehandelen er en forretning. Find eksempler i teksten. Hvilke to motiver (at gøre det så godt som muligt for slaverne eller at tjene penge på handelen) er vigtigst for Barbot? Begrund dit svar. Hvor troværdig er Barbot som en kilde til slavehandelen? Begrund dit svar. Stop for slavehandel I 1792 udstedte Christian 7. ( ) en forordning om forbud mod handel med slaver. Forbuddet skulle dog først træde i kraft i Avisen Jydske Efterretninger bragte den 30. marts 1792 Christian 7.s forordning: Hans Majestæt har den 16. marts udstedt følgende forordning angående negerhandelen: Med henblik på de tilstande, der følger af slavehandelen på kysten af Guinea og af de dér indkøbte negres overførsel til Hans Majestæts Vestindiske Øer, og i betragtning af, at det i alle henseender måtte være velgørende og gavnligt om tilførsel af negre fra Guinea kunne undværes, og at de vestindiske øers dyrkning med tiden kan bestrides af arbejdere, der er født og opdraget på øerne, er vant til at arbejde fra ungdommen og vant til himmelstrøget og til dem, de skal arbejde under, så har Hans Majestæt ladet undersøge, hvorledes og hvornår dette kan muliggøres. Ved denne undersøgelse er det blevet bragt udenfor enhver tvivl, at det kan gøres muligt og vil være fordelagtigt for De vestindiske Øer at undvære indkøb af nye negre, når plantagerne først er blevet forsynet med et tilstrækkeligt antal i det for formeringen fornødne antal, og når der bliver mulighed for understøttelse til plantageejere som har behov for det, og der sørges for at fremme negrenes ægteskaber, oplæring og sædelighed [ ] Med begyndelsen af året 1803 skal for Hans Majestæts undersåtter al negerhandel ophøre på de afrikanske kyster [ ] Men indtil da, nemlig fra nu af og indtil udgangen af året 1802, vil det være tilladt alle nationer uden forskel og under alle flag at indføre negre og negerinder fra kysten til De vestindiske Øer [ ] Udførsel af negre og negerinder fra De vestindiske Øer forbydes fra nu af på det strengeste [ ] Hvad fortæller kilden om kongens motiv til at forbyde slavehandelen? Hvorfor tråder forbuddet mod slavehandel først i kraft i 1803? Hvordan forestiller kongen sig, at De vestindiske Øer kan undvære nye tilførsler af slaver? Hvad fortæller kilden om den tids syn på slaveri? 8

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Temaer Huguenotternes hverdag i deres koloni. Troen og menighedens betydning for den enkelte. Forfølgelsen af huguenotterne efter Nantesediktets ophævelse 1685.

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Shakespeare: Macbeth. Handlingen. Spilleregler.

Shakespeare: Macbeth. Handlingen. Spilleregler. Shakespeare: Macbeth Handlingen Spilleregler. Alle sidder i en rundkreds omkring scenen. Mænd bliver spillet af piger, kvinder af drenge. Læreren er spilstyrer og bestemmer, hvem der skal ind på scenen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Andet kapitel Efterår 1830

Andet kapitel Efterår 1830 Andet kapitel Efterår 1830 Det første slag varede i ni dage. Ni aftener vendte Hugo tilbage til første geled i Salle le Peletier, ni aftener, hvor den unge Sambre hver gang genoplevede Fenellas entre på

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere