Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer

Transkript

1 Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Beretning fra dialogmødet Tirsdag den 11. november 2003 i Forsamlingshuset i Sisimiut. Introduktion Kampagneleder Tine Pars bød velkommen og gennemgik dagens program og formålet med dialogmødet. Formålet med dialogmødet var: 1. At indlede en landsomfattende dialog, hvor hele befolkningen debatterer og finder løsninger. 2. At skabe dialog, udarbejde et idekatalog og give jer medejerskab til kampagnen. Cafeskilte på bordene med dialogmødets opfordringer blev præsenteret: Sted for en væsentlig samtale Den vigtigste evne er at lytte Undgå at diskutere Tag en runde Tag notater Tine Pars holdt dernæst et oplæg om forskellen på god dialog og dårlig diskussion: Hvad er dialog En gensidig udforskningsproces At forstå og blive forstået At lære nyt om sig selv, den anden og den fælles verden 1

2 God dialog Samarbejdsvilje - forståelse Målet er at finde fælles grund Lytter for at forstå, finde mening og fælles grund Åben for at lære nyt Udforsker konfliktfyldte situationer fra mange synsvinkler Beriger hinanden ved at se forskelligt på samme situation Adskiller person og sag Åben for bedre løsninger end de oprindelige forslag Dårlig diskussion Man er i opposition begge parter søger at finde fejl hos hinanden Målet er at vinde Lytter for at finde fejl og mangler, for at kunne angribe argumenter Jeg har ret Fremfører sine egne iagttagelser som var de sandheder Søger efter ting, der adskiller Sammenblander person og sag Forsvarer egne løsninger og udelukker alternativer 2

3 Efterfølgende et oplæg om den komplekse problemstilling, som vi står overfor som samfund med hensyn til problemet omkring en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Svage sider Den offentlige diskussion foregår kun mellem fangerne/fiskerne og biologerne/forvaltningen. Vi har svært ved at bryde du af vores vante roller: Fanger/fisker Forvalter/NGO/biolog Dansker-grønlænder Moderne livsstil-traditionel livsstil Folk siger ikke deres mening offentligt af frygt for repressalier. Stærke sider Stor interesse for bæredygtig udnyttelse alle ønsker at tage hul på konflikterne og finde løsninger. Stor viden omkring de levende ressourcer. Dialog bliver kodeordet, nye metoder vil blive benyttet, så diskussionen bliver bredt du. Pressen har stor interesse for kampagnen. Vi mangler viden om de forandringer vi står overfor. Trusler Hvis der ikke følges op med en handlingsplan der sikrer en bæredygtig udnyttelse, bliver kampagnen, Tulugaq, et flop. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem det politikerne siger og det de gør. Mange fangere og fiskere vil blive ramt økonomisk hvis vi ikke formår at finde løsninger. Andre lande har stort fokus på Grønlands anvendelse af de levende ressourcer. Vort image som et folk, der lever i harmoni med den rene natur, kan få et alvorlig knæk. Muligheder Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, til gavn for vores efterkommere. Fortsat international anerkendelse af vores ret til at udnytte de levende ressourcer. Bedre presseomtale af Grønland i udlandet, hvilket er alfa og omega for vores eksport af rejer, hellefisk, krabber og sælskind og turismeerhvervet. Grønland som foregangsland indenfor bæredygtig udvikling. 3

4 1. Dialogrunde: Problemer omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. Grupperne fik som første opgave at definere problemerne om udnyttelsen af de levende ressourcer i Sisimiut kommune, og de skulle beslutte hvilke af de nævnte problemer der var centrale og hvilke der var perifere. Opgaven lød: Med udgangspunkt i den officielle definition af bæredygtig udnyttelse a) hvor ser du så problemerne omkring udnyttelsen af de levende ressourcer i din kommune. b) Hvad kan være medvirkende årsager til at problemerne er opstået? Følgende blev nævnt som centrale problemer: 1. Lokal forvaltning: - kommunerne bør have større ansvar mht. forvaltning af fangstdyr. 2. Jagtbeviser: - Erhvervsjagtbevissystemet bør genvurderes snarest 3. Lovgivning - At de bruges og følges 4. Vores samvittighed/etik/moral - vi bør alle forbedre den 5. Biologer og fangeres manglende samarbejde. - bestandsvurderinger af fangstdyr og at de respekteres. 6. Manglende organiseret indhandlingsmulighed af grønlandske fødevarer. 7. Viden - Bred oplysningsindsats i samfundet, uddannelsesinstitutioner og skoler 8. Kulturel identitet - Vores kulturelle behov bør ikke stå i vejen for en bæredygtig udnyttelse 9. Kystnært fiskeri - Fiskeskibene er for store 10. Dyrt kød - Grønlandske madvarer er for dyre 11. Manglende indhandlingsmuligheder - Lad erhvervsfangerne være ene om at udnytte fangsten kommercielt - Reorganisér salg af grønlandske produkter til virksomhederne/institutionerne - De grønlandske produkter udnyttes ikke optimalt på grund af for megen import af fødevarer 12. Forurening af omgivelserne - Hvis bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer skal opretholdes, så skal der være rene omgivelser - Nødvendigt med oplysningskampagne fra børn til ældre 4

5 - Der bør være større respekt om jagtskikke. 13. Vi sætter spørgsmålstegn ved anvendelsen af EU s regler i Grønland! 14. Kommunal forvaltning af de levende ressourcer ønskes 15. Fødevaredeklarationer på grønlandsk - Det er alt for nemt at importere kødvarer, vi kræver, at importeret kød skal være forsynet med beskrivelser af hvad kødet indeholder på grønlandsk 16. Der bør gøres en indsats mod tilbagegangen af krabbeforekomsten i Sisimiut området 17. Udvidelse af børns (vore kommende brugeres) viden 5

6 Følgende blev nævnt som perifere problemer: 1. Salg af grønlandske produkter - Ens priser bør anvendes ved salg fra brædtet og ved salg til virksomheder/institutioner 2. Bæredygtig udnyttelse - Der bør laves en særlig lovgivning for produktion af rensdyrkød til salg på hjemmemarkedet for at få en optimal udnyttelse 3. Jagtmetoder - Jagt på rensdyr med biler og jagt på moskusokser med snescootere bør stoppes! 4. Fangstredskaber - Tilpasses for at opnå bæredygtighed 5. Oplæring - Hvordan fangsten udnyttes optimalt med minimal udsmid 6. Uddannelse - Indlæring fra børneinstitutioner videre til folkeskolen 7. Større respekt for dyrenes (og menneskets) fødekæder 8. Større kommunalt tilsyn. Tilsyn med ørred- og fangstlokaliteter. 9. Kravene for store ved eksport og afsætning internt i Grønland 10. For lang jagtsæson for rensdyr 11. Overfiskeri af krabber, og ureguleret kammuslingefiskeri ved Sisimiut 12. Forbudet mod moskusoksejagt ved Sisimiut 13. Lovgivning - Lovgivningen bør være sammenhængende uden at være modstridende 14. Planlægning - Langsigtet planlægning for en optimal udnyttelse af de levende ressourcer 15. Optimal udnyttelse - Fangsterne bør udnyttes optimalt 16. Kontrol med licensuddelingen - Det er for let at få licens 17. Jagtbevis. - Der er for mange jagtbevisindehavere 18. Markedsføringen - Vi bør være dygtigere til at handle med omverdenen 19. Torskeforekomsten - Biologerne bør lave en grundig undersøgelse af torskeforekomsten ved Sisimiut 20. En mere klar politik for turismen i forhold til de levende ressourcer 21. Forskningen bør intensiveres i kommunen. 6

7 22. Planlægning og iværksættelse af en optimal udnyttelse af de levende ressourcer! 23. Kvotetildelinger - Der bør udpeges alternativer før der sættes ind med fangstreguleringer - Reguleringerne er for restriktive, disse bør have grundige vurderinger 24. Bedre udnyttelse af - Rensdyrskind - Sælkød - Moskusokseuld 25. Fiskeri - Fisk fanget med garn har dårligere kvalitet end fisk der er fanget med snelle og langliner, garnfiskeri giver problemer for kvalitetsprodukter 26. Brædtet - Brædtet bør have større muligheder, eksempelvis med pakkeri 27. Reguleringer. - Erhvervsbevisindehavere for fiskeri og fangst bør have førsteprioritet, jagtbetjentene bør udføre en streng og vedvarende kontrol efter loven. Herefter spiste vi frokost i Kommunens kantine. 7

8 Anden dialogrunde: Finde løsninger Efter frokost skulle grupperne vælge et af de centrale problemer at arbejde med. Grupperne skulle komme med konkrete forslag til hvordan problemet løses og arbejde ud fra hvem gør hvad hvornår. Forslag til løsninger: 1. Brug af og følgning af lovgivningen 1. Der skal ske informationer når lovgivningen ændres. Dette skal ske lokalt i kommunen med deltagelse fra interesseorganisationerne. 2. Disse indføres som fag i skolerne. Skolebestyrelsen skal inddrages. 3. Lovgiverne bør have et tættere samarbejde med brugerne. Brugernes viden bør vurderes nøjere. Erhvervsfangernes og fritidsjægernes. 2. Udvidelse af børns (vore kommende brugeres) viden - Naturvejleder ansættes af kommunen. - Kommunen skal have indflydelse på, hvordan vejlederen skal udføre sit arbejde. En kommune med erfaring deri skal kontaktes, om hvordan man gør. - Børnene skal vide mere om vort land/vor by. - Fangst/fiskeri/bedstemor og bedstefar samt fanger skal inddrages heri. - Ekskursioner i naturen skal bruges. - Lovgivningen inddrages i undervisningen. - Madlavning. 3. Mangel på afsætningsmuligheder - Kommunens fiskeri- og fangstpolitik skal ajourføres og tilpasses til vore dage, den skal synliggøres blandt befolkningen og virksomhederne/institutionerne, eksempelvis skal fangstbevisforholdene skærpes. Eksempel: Når 80 % af indtægten stammer fra fangst, bliver man først berettiget til fangstbeviset. - Der bør etableres et pålægsproduktion i Sisimiut, som fangerne kan indhandle til. 8

9 4. Mangel på et organiseret indhandlingssted for grønlandske produkter. Etablering af et helt nyt produktionsanlæg: 1. Indledende undersøgelser om baggrund. (Anskaffelse af kapitalinteresser, Sulisa kan inddrages i opstartsfasen. Et stabilt forsyningsnet, aftagervillige markeder og kundegrundlag. Indhentning af andres erfaringer Sipeneq, Sisimiut Food, Puisi A/S m.m.) 2. Mere eksportorienteret, mindre hjemmemarkedsorienteret. Markedsundersøgelser for høj kvalitetskød, i samarbejde med danske kanaler der har kontakter med den europæiske restaurationsverden. 3. Indhandlingsslagteriet i Kangerlussuaq/mobilt slagteri med direkte indhandling kontrolleret af dyrlægen. 4. Direkte losning i flyvemaskinen, der bringer varen ferskt til forbrugeren i løbet af kort tid. 5. Kystnært fiskeri; for store fiskeskibe. Problemformulering: Kystnært fiskeri; for store fiskeskibe! Løsningsforslag. 1. Der bør laves en kommunal handlingsplan, der koordinerer initiativerne. Hvem: Fiskerirådet, KNAPP, TPAK, AKIP, AKP, APNP, Kommunalbestyrelsen, Jolleejerforeningen, SIK m.m. Formål: Kommunens lokale myndighed og forvaltning bør øges. Finansiering: Skal indregnes i Hjemmestyrets tilskud til kommunen. Tidsplan: Igangsættes i 2004 (så snart som muligt). 6. Alt for stor centralstyring Problemformulering: Alt for stor centralstyring. Løsningsforslag 1. Større myndighed til kommunen bør tilvejebringes lovgivningsmæssigt. Skal indstilles som forslag for Landstinget. 2. Når den centrale administration ophører, så vil der være midler til rådighed når disse forvaltningsgrene overføres til kommunen! Udgifter til den centrale administration flyttes til kommunerne. 3. Med en tidshorisont på fire år. Skal søges indarbejdet i Landstingets finanslov for Til anvendelsen af EU s regler. 1. Der skal produceres primært i henhold til vores nationale madkultur, eksempelvis ved tørring m.m.. Renheden i vores klima skaber kvalitet for produkterne. 2. Laboranterne kan være med til at kontrollere produktkvaliteten. 3. Til at reducere importen af kødvarer, kan fangernes produkter anvendes samtidig med produktudviklingen af disse finder sted. 4. Et forslag der bør indstilles til Landstinget: 9

10 a) Der skal pålægges afgifter på importeret kød. b) Disse afgifter skal anvendes til at gøre hjemmeproduceret kød billigere. 8. Forurening af omgivelserne - Det er nødvendigt at fremme personlig medansvarlighed. - Samfundet har ikke råd til at man kun venter på den offentlige renholdelseskampagne. - Større medansvarlighed/fællesskabsfølelse er ønskelig. Handlingsplan: Sommeren i 2004/2005 bruges til at renholde naturen i hele Sisimiut Kommune hvor skolerne, børneinstitutionerne og virksomhederne/institutionerne deltager i 2006 nås medansvarligheden samt befolkningens samvittighed og medansvarlighed/fællesskabsfølelse. Der skal føres en intensiv oplysningskampagne i løbet af årene for renholdelseskampagnerne. Det er på tide man indfører anvendelse af fælles renholdelse af naturen ude i de rekreative områder, hvor fælles glæde og naturforståelse indgår lad for eksempel foreninger og boligforeninger og lignende lave sådanne arrangementer. 9. For megen import af fødevarer Landstinget bør lave reguleringer ved lovgivningen. Lovgivningen bør tilpasses til vort land (fra lokalitet til lokalitet). Importeret køb bør afgiftspålægges, afgifterne anvendes til grønlandske madvarer. Til billiggørelse af grønlandske madvareprodukter. Til Sisimiut Kommuniat. Kommunale institutioner bør anvende vore egne madvarer. 10

11 Budskaber til omverden Efter fremlæggelsen af løsningsforslagene skulle grupperne blive enige om et budskab fra seminaret der skulle udgå til omverden, som kunne være til samfundet generelt, til landsstyret, til kommunen eller andre. 1. Til Landstinget. Hvis fangstdyrene skal hvile på bæredygtighed, så bør debattens budskaber realiseres. 2. Budskab til Landstinget. Det er nødvendigt at bekendtgørelser, love, regler m.v., der vedtages, videreformidles til befolkningen. Ved at komme tæt på befolkningen. 3. Til Landsstyret. Vi støtter arbejdet for bevarelsen af naturen! 4. Til alle. Overfor naturen Til bæredygtig udnyttelse af ressourcerne LAD OS VÆRE MEDANSVARLIGE! Ved lovenes udarbejdelse Ved forureningen Ved samfundsøkonomien For produktionens opretholdelse af vedvarende arbejdspladser 11

12 5. Budskab Overdrag forvaltningen af de levende ressourcer og miljøet, indenfor kommunegrænsen både til vands og til lands, til kommunerne; for at opnå en bæredygtig udnyttelse. 6. Forslag til biologerne Biologerne bør rådgive udfra mere realistiske vurderinger. 7. Lad os udnytte med bæredygtighed! - Ved ansættelse af en naturvejleder der skal vejlede om brugen af naturen, hvis vi skal udnytte levende og ikke-levende ressourcer med bæredygtighed, så bør vi starte med børnene. (Grønland set som en helhed). - Fangstteknikker, omsorg for naturen, der ellers er i fare for at forsvinde, vil således videreføres i fremtiden. 8. Til hele Verden Vort budskab er at den grønlændere ikke driver rov å fangstdyr. Dette kan ses af, at ikke alle rensdyr fanges af de tildelte kvoter. Derfor ønsker vi, at der i kommunerne oprettes et råd der skal arbejde med bæredygtig udnyttelse. 9. Budskab Landstinget og befolkningen Der bør laves en langsigtet planlægning (for eksempel over år) om de levende ressourcer, der tager udgangspunkt i de enkelte arter, med bæredygtig udnyttelse som det bærende element, i stedet for blot at tage emnet op ved valgkamp. Evaluering Grupperne blev bedt om at udpege en person der skulle evaluere på gruppens vegne. Alle fremlæggere var tilfredse med mødeformen og det der var kommet ud af gruppernes arbejde. Dagen blev afsluttet med en fælles middag på Restaurant Lady og Vagabonden. Referent: Tine Pars 12

13 Bilag Deltagere: 1. Johan Frederik Kreutzmann, Politiet 2. Hermann Berthelsen, Borgmester 3. Rasmus Berthelsen, Fiskerikonsulent 4. Kristian Kreutzmann, Atassut 5. Peter Olsen, Fiskerirådet 6. Emilie Olsen, Kommunalbestyrelsesmedlem 7. Gustav Poulsen, Politiet 8. Marie Nielsen, Atuisut 9. Hanseeraq Lennert, Ældreforeningen 10. Frank Nielsen, Erhvervssekretariatet 11. Mette Cortzen, IA 12. Erik Lomholdt, Demokraterne. 13. Inger Eriksen, Kommunalbestyrelsesmedlem 14. Juliane Broberg, Foreningen for fiskere og fangeres koner 15. Poul Kreutzmann, Hundeslædeforeningen Qimusseq 16. Thimothæus Poulsen, Knud Rasmussen s Højskole 17. Fali Kleist, Knud Rasmussen s Højskole 18. Sofiaaraq Kleist, Foreningen for fiskere og fangeres koner 19. Kristian Lennert, Kommunalbestyrelsesmedlem 20. Gustav Enoksen, Jollefiskerforeningen 21. Juliane Enoksen, skolelærer, Minngortuunnguup Atuarfia 22. Alfred Olsen, Kommunalbestyrelsesmedlem 23. Aqqa Peter Lyberth, Kommunalbestyrelsesmedlem 24. Joel Petersen, Trawlerbesætningsmedlemmers forening 25. Lars Fly, Trawlerbesætningsmedlemmers forening 26. Thor Kristoffersen, Siumut 27. Marius Olsen, Kommunalbestyrelsesmedlem 28. Adam Dahl, KNAPP 29. Nuka Frederiksen, Sorlak 30. Abel Ludvigsen, SAAPP 31. Jens Johansen, TPAK 32. Ludvig Olsen, Ældreforeningen 33. Abel Berthelsen, Sisimiut Seafood 34. Anda Berthelsen, Bygderådet, Sarfannguit 35. Hans Karl, KNAPP, Sarfannguit 36. Søren Mortensen, Nuna Connector 37. Mathias Ingemann, Outfitter 38. Henrik Mørch, Museet 39. Inu Lyberth, Turistkontoret 40. David Kleist, Bygderådet, Itilleq 41. Batseba Karlsen, Bygderådet, Itilleq 42. Aqissiaq Larsen, studerende, HTX 43. Heidi Petersen, studerende, HTX 44. Ove Labansen, tolk 45. Peter Evaldsen, tolk 46. Emma Kristensen, Informationsmedarbejder Naturinstituttet 47. Ann Dorthe Burmeister, biolog, Naturinstituttet 48. Najaaraq Paniula, Direktoratet for Miljø og Natur 49. Knud Nielsen Storch, Direktoratet for Fiskeri og Fangst 13