Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer

Transkript

1 Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Beretning fra dialogmødet Torsdag den 17. oktober 2002 i Forsamlingshuset i Nuuk. Introduktion Kampagneleder Tine Pars bød velkommen og gennemgik dagens program og formålet med dialogmødet. Formålet med dialogmødet var at: 1. Indlede en landsomfattende dialog, hvor hele befolkningen debatterer og finder løsninger. 2. Skabe mulighed for dialog om de konflikter og modsætninger der er mellem de grupper, der er involveret i udnyttelsen og beskyttelsen af de levende ressourcer. 3. Udarbejde et idekatalog og give jer medejerskab til kampagnen. Tine Pars introducerede teamet bag dialogmødet: Tine Pars og Ditlev Nissen fra Center for Konflikløsning har forberedt mødet sammen med Ivalo Egede, Tupaarnaq Rosing Olsen og Jonna Odgaard fra Tusagassiivik og Mikkili Skourup fra Adventure North har stået for det praktiske. Desuden deltog Emma Jakobsen fra Pinngortitaleriffik og studerende Tine Theil. Mødet foregik på grønlandsk, men de danske deltagere havde hver sin personlige tolk. Tolkekontoret i Grønlands Hjemmestyre varetog tolkningen. Konsulent Ditlev Nissen orienterede om arbejdet i Center for Konfliktløsning og om de betydningsfulde forskelle på dialog og diskussion. Hvad er dialog??? En gensidig udforskningsproces?? At forstå og blive forstået?? At lære nyt om sig selv, den anden og den fælles verden 1

2 God dialog Dårlig diskussion Samarbejdesvilje stræber efter fælles forståelse Man er i opposition begge parter søger at finde fejl hos hinanden Målet er at finde fælles grund Målet er at vinde Lytter for at forstå, finde mening og fælles grund Lytter for at finde fejl og mangler, for at kunne angribe argumenter Åben for at lære nyt Jeg har ret Udforsker konfliktfyldte situationer fra mange synsvinkler Fremfører sine egne iagttagelser som var de sandheder Beriger hinanden ved at se forskelligt på samme situation Søger efter ting, der adskiller Adskiller person og sag Sammenblander person og sag Åben for bedre løsninger end de oprindelige forslag Forsvarer egne løsninger og udelukker alternativer Herefter var der fællessang: 'Aallaartulerfik pissarsiorfik' om indsamling af forråd. 2

3 Præsentation af hinanden og vores tanker omkring bæredygtig udnyttelse Vi præsenterede os for hinanden ud fra vores navne, tilhørsforhold og hvad vi tænker når vi møder begrebet 'bæredygtig udnyttelse' sagt med 10 ord. Vi tog en runde og navngav bordet. Vores forståelse af begrebet bæredygtig udnyttelse følger her:?? Hvis vi skal tænke på bæredygtighed skal vi starte fra grunden. Love skal bane vejen til bæredygtighed. De levende ressoucer og menneskene kan ikke eksistere foruden hinanden. Hvis en af disse dele ikke fungerer optimal, kan dette have vidtrækkende konsekvenser.?? Før handling skal mennesket være årvågen overfor naturens foranderlighed, hvis man ikke skal komme ud for overraskelser.?? Bæredygtighed: Værne om naturen, bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, samarbejde mellem interesseorganisationer.?? Bæredygtighed er god optimal udnyttelse, bæredygtighed er forståelse med hverandre, bæredygtighed er ressourcerne.?? I forbindelse med til retten til fangst er det nødvendigt med løbende udvikling af fangstredskaber. Fangstredskaberne må forbedres i forhold til de hidtil gældende, så de kan blive mere effektive.?? Bæredygtig udnyttelse: At udnytte ud fra de mængder man har behov for. Hvis bestandene er nedadgående må der gribes ind, dog må man tage hensyn til dem der har særlig behov for de nævnte bestande. Fangstrestriktioner kan have vidtrækkende konsekvenser for en fanger, der alene lever af fangsten. Det bør tages med i overvejelserne.?? Udnyttelse ud fra de faktuellen viden om arterne. Forvaltning ud fra arternes status må påbegyndes. Brugere, rådgivere, og dem der indsamler data må samarbejde omkring forvaltningen.?? Bæredygtig udnyttelse: Bevarelse af ressourcer, skabe kvalitet af de udnyttede ressourcer, fortsat monitering af ressourcer, information af ressourcer. Nøgleord ved bordet: Foranderlighed hos arterne, bæredygtighed og mennesket skal ikke have begrænsende virkning overfor de levende ressourcer.?? Mennesket lever af nuturen og de levende ressourcer, og må tage godt vare på disse. Fiskere, fangere og dem der ved noget om arterne skal stå for forvaltningen af disse.?? Udnyttelse af de levende ressourcer må ske på baggrund af grundige undersøgelser.?? Udnyttelse af de levende ressourcer må ske ud fra forsigtighedsprincippet. Forsvarlig udnyttelse af ressourcerne. Hvem er brugere? Naturens egen overlevelsesmåde. Det luftbårne og søgående trafik. Fødekæden.?? Naturen. Miljøet. Jagt og fiskeri. Vand. Føde. Forurening. Begrænset jagt.?? Debat om brugen af de levende ressourcer på land, til havs og til luft.?? Ingen rovdrift på alle de levende ressourcer det er bæredygtig udnyttelse.?? Selvbårenhed uden afhængighed af andre. Forrådsindsamling, proviantering til vinteren det er bæredygtig udnyttelse. 3

4 ?? Dyreværnsorganisationer/beskyttelsesorganisationer, vedvarende indtagelse af føde, image ud ad til og restriktioner.?? Bæredygtig udnyttelse i Grønland af de levende ressourcer danner fortsat principper for vores livsgrundlag.?? Dårlig udnyttelse af fisk og fangstdyr i forhold til ressourceområder og marked. Manglende konstruktivt samarbejde på tværs af samfundet lokalsamfund/samfund på landsplan. Vision og virkelighed/politisk praktisk. Forskning/ressourceundersøgelser/udviklingsprocess.?? Dyr, planter, havet og luften skal ikke forurenes. Demokrati og ansvarlighed (nærdemokrati).?? Bæredygtig udnyttelse: udnyttelse der kan fortsætte, også til børnebørnene. Alt i naturen ændrer sig hele tiden, så der kan aldrig være sikkerhed, men det kan være et mål.?? Undgå forurening, værne om naturen. Ansvarlighed, forbrug udfra behov og lad være med at omsætte alt til penge.?? Ingen overudnyttelse af de levende ressourcer. Forbrug kun udfra behov. Målrettet og ikke skadelig forbrug til gavn for flertallet.?? Forvaltning udfra respekten for de gældende regler og samarbejde.?? Bæredygtighed: At sikre, at der også er levende ressourcer til vore børn og børnebørn.?? Forbrug af de levende ressourcer, så der altid er mulighed for fangst og så alle kan have mulighed for at opleve de levende ressourcer ude i naturen.?? Bedre udnyttelse og værnen om de levende ressourcer.?? Fremtidig lokalforvaltning i kommunerne. Restriktion omkring fangstdyr. Naturbeskyttelse. God forvaltning af de levende ressourcer. Bedre inddragelse af kommuner i fordeling af kvoter og hvordan skal kvoterne fordeles? Alt kan ikke basere sig på centralforvaltning.?? Tænk dig om før du skyder! Pas på dine handlemåder, hvis du ikke ønsker boomerang-effekt ud af dine handlinger.?? Mennesket er bedre til at jage og forurene mennesket skal sikre levende ressourcers overlevelse.?? At man forvalter de levende ressourcer, så de ikke uddør p.gr.af rovdrift og at de ikke dør p.gr.af at de er for mange.?? Jeg synes det er fint med bæredygtig udnyttelse, men det er lige lovlig for meget med restriktioner, da dette kan have modsat virkning.?? Udnyttelse af vore fangstdyr, der sikrer bestandenes størrelse på et aftalt niveau.?? En fremadrettet forvaltning af ressourcerne, også på det politiske plan.?? At der er nok ressourcer til vore efterkommere det er naturligt. 4

5 ?? At sikre de kommende generationers udnyttelse af de levende ressourcer, da det er en nødvendighed.?? Total udnyttelse af fangstdyret med vore efterkommere i tankerne.?? At sikre en brug af ressourcerne til kommende generationer.?? Værnen om naturen og de levende ressourcer. Respekt for vores livsstil og indtjeningsmuligheder. Mennesket er en del af nuturen.?? Bæredygtig udnyttelse eller værnen om traditioner.?? Ingen rovdrift på fangstdyrene og fangst uden at forurene miljøet.?? Fangst efter behov. Brug af naturen med eftertanke (minimere forureningen). God udnyttelse af ressourcerne, sirlighed og god udnyttelse.?? Det er for nemt at få udstedt jagttegn. Før udstedelse af jagttegn skal man have opnået en våbentilladelse.?? Undgå udsmid. Sæsonbetonet fangst. Undgå større fangst end bestanden kan tåle. Undgå fredning end naturen kan klare, hvilket allerede sker på visse områder i Grønland. Undgå forurening og ufrivillig udsmid.?? Økonomien spiller en stor rolle for bæredygtig udnyttelse. 5

6 Første dialog: Problemet omkring de levende ressourcer Tine Pars indledte med et oplæg om den komplekse problemstilling, som vi står over for som samfund: Svage sider Den offentlige diskussion foregår kun mellem fangerne/fiskerne og biologerne/forvaltningen. Vi har svært ved at bryde ud af vores vante roller:?? fanger/fisker?? forvalter/ngo/biolog?? dansker-grønlænder?? moderne livsstil-traditionel livsstil Folk siger ikke deres mening offentligt af frygt for repressalier. Stærke sider Stor interesse for bæredygtig udnyttelse alle ønsker at tage hul på konflikterne og finde løsninger. Stor viden omkring de levende ressourcer hos biologer, brugerne og forvalterne. Dialog bliver kodeordet, nye metoder vil blive benyttet, så diskussionen bliver bredt ud. Pressen har stor interesse for kampagnen. Vi mangler viden om de forandringer vi står overfor. Trusler Hvis der ikke følges op med en handlingsplan der sikrer en bæredygtig udnyttelse, bliver kampagnen, Tulugaq, et flop. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem det politikerne siger og det de gør. Mange fangere og fiskere vil blive ramt økonomisk hvis vi ikke formår at finde løsninger Andre lande har stort fokus på Grønlands anvendelse af de levende ressourcer. Vort image som et folk, der lever i harmoni med den rene natur, kan få et alvorligt knæk. Muligheder Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, til gavn for vores efterkommere. Fortsat international anerkendelse af vores ret til at udnytte de levende ressourcer Bedre presseomtale af Grønland i udlandet, hvilket er alfa og omega for vores eksport af rejer, hellefisk, krabber og sælskind og turismeerhvervet. Grønland som foregangsland indenfor bæredygtig udvikling Vi startede dialogen ud fra følgende spørgsmål:?? Hvordan ser problemet ud fra din position??? Hvad er det værste der kan ske??? Hvilke brændende spørgsmål rejser problemet om de levende ressourcer? Deltagerne drøftede disse spørgsmål ved deres bord, og besøgte herfter de andre borde, for at få nye input og herefter blev resultatet af dialogen skrevet op på plancher. 6

7 Bord 1. Kassoq (isskodse)?? Kommercialisering af fangstdyr har de værste konsekvenser.?? Dårlig vedligeholdelse af materiel og fangstredskaber?? Indtagning af fangstdyrene er ikke så attraktivt mere.?? I forvaltningen af fangstdyrene lytter man for lidt til brugerne. Her tænkes på kvotering af fangstdyrene. Bord 2. Nanoq (isbjørn) Spørgsmål 1.?? At enhver kan blive bruger.?? At ændre holdning?? Produktion med større økonomisk udbytte Spørgsmål 2.?? Tab af de levende ressourcer og vores kultur. Sprøgsmål 3.?? Fordeling af kvoter. Bosætnings politik?? Undertrykkelse fra omverdenen Bord 3. Sila (universet)?? Den fastboende befolkning og fangerne bliver hørt for lidt?? Man skal ikke fornægte realiteterne?? De som ikke har mulighed for uddannelse?? Brugernes viden 7

8 ?? Restriktioner har modsatte virkninger?? Jagttegn?? Restriktioner for alle?? De ældres viden?? Forurening Olie?? Naturen er nedslidt (rensdyr)?? Forurening fra andre lande?? De andre landes adfærd for de levende ressourcer?? God udnyttelse?? Værne om. Bord 4. Ullut nutaat (nye tider)?? Bedre kontrol med jagtbeviser?? Alle kan ikke være fangere man bør have en kontrol?? Hvis man vil være i stand til at gå på fangst skal man have bevis.?? Prøve?? Afsætningsmuligheder for fangere?? Kortsigtet og langsigtet handlingsplan Bord 5. Eqqarsaqqaarlutit igeriarit (tænk dig om før du skyder)?? Mere oplysning efterlyses?? Nærmere samarbejde mellem brugerne og biologerne?? Samarbejde mellem to direktorater?? Lovgivning skal tilpasses regionerne?? Videregive traditionerne til den unge generation?? Visse dyr er med til at reducere dyrebestanden?? Koordineret salg af grønlandske råvarer?? Udrydning af en dyreart?? Revurdering af fangstbevis?? Revurdering af brugere i forbindelse med restriktioner af fangstdyr?? Etablering af mobile indhandlingssteder for kød. Bord 6. Amaroq (ulven)?? Adskille erhvervs og fritidsjægere. Vi skal overfor omverdenen gøre det klart hvem der er fangere (hvor mange er der?), og hvor meget er deres forbrug.?? Udelukkelse fra omverdenen, hvis vi ikke viser ansvarlighed?? Der skal mere oplysning til/ oplæring i brug af naturen?? Skabe muligheder for bierhverv for fangerne 8

9 Bord 7. Allu (åndehul) Status quo?? Fangerne vil miste deres eksistensgrundlag?? Central forvaltning vil til stadighed være en hæmsko for bæredygtighed?? Interesseorganisationerne vil ikke have flere muligheder for at møde hinanden?? Pressionen fra omverdenen vil blive ved med at vokse?? Man vil miste respekt for lovene Minusser?? At man ikke kan mødes?? At man ikke bliver hørt?? For centralt styret?? Forståelse for lovene er mangelfuld?? Biologerne bliver misforstået Plusser?? Dialog?? Prøve at mødes omkring holdninger?? Ikke prøve at vinde for enhver pris?? Lytte til sig selv?? Lovgivning flyttes fra centralt hold ud til kommunerne, f.eks. omkring rensdyr og ørreder?? Oplysning Bord 8. Tuttu (rensdyr)?? Kompromisløshed?? Opmærksomhed og pression fra omverdenen?? Overgang fra de gamle traditioner til nye?? Føde Bord 9. Ammassak (lodde)?? Centralt styring er et problem. Kommunalt eller regionalt forvaltning bør muliggøres via lovgivningen.?? Hvis vi ikke handler her og nu, kan dette have vidtrækkende konsekvenser?? Oplysning både i Grønland og i den store verden er tvingende nødvendig Bord 10. Arfivik (grønlandshvalen) A.?? Manglende eller utilstrækkelig enighed om fælles beslutningsgrundlag - hæmmer handling!?? Ukoordinerede muligheder for bedre udnyttelse af de levende ressourcer - manglende udnyttelse?? Uklar fordelingspolitik - konflikt 9

10 B.?? At vi får udryddet en eller flere arter, hvis vi ikke gør noget?? At vi ikke handler for at udnytte bedre på de levende ressourcer fordi vi er så uenige!?? At sætte for store mål C.?? Hvorfor er vi ikke nået videre omkring en bedre udnyttelse af de levende ressourcer??? Hvordan øger vi værdien af de levende ressourcer??? De gamle og nye livsværdier hvordan kan vi få dem til at mødes? Herefter spiste vi frokost i Katuaq. Tak til Nuka A/S der sponsorede råvarerne til frokosten! Tilbage i forsamlingshuset gik vi igang med anden dialogrunde. Anden dialog: Sten på vejen Efter frokosten sad alle deltagerne ved nye borde. Tine Pars indledte med et oplæg om de sten, der bør vendes, hvis vi skal rundt om alle problemerne. Spørsgmålet til bordene var følgende:?? Hvilke sten skal vendes for at vi får skabt en positiv udvikling omkring udnyttelsen og udnyttelsen og forvaltningen af de levende ressourcer? I slutningen af runden blev hvert bord bedt om at lave tre konkrete anbefalinger om hvad der skal ske i forhold til udnyttelsen og forvaltningen af de levende ressourcer. Anbefalingerne blev sendt til høring ved nabobordet inden de blev skrevet på plancher og udstillet på en af væggene. Alle deltagere fik hver tre point til at uddele til på de anbefalinger, de hver især syntes var bedst. Pointtallene står i parentes efter den enkelte anbefaling. 10

11 Anbefalinger fra bordene: Disse 7 anbefalinger fik flest point: Top 7 Disse 7 anbefalinger fik flest points 1. Lokale råd med deltagelse af alle interessegrupper og rådgivere co-management. 2. Undervisning i respekt og god udnyttelse af naturen og de levende ressourcer bør inddrages i Folkeskolen. Dette kan ske ved en tværfaglig undervisning med inddragelse af fangere, fiskere, forvaltere og biologer. 3. Decentralisering af beslutningsprocess. Primært vedr. fangstressourcer (ansvar og forvaltning). 4. Mere oplysning i folkeskolen om fangst og fangstdyr Kvotering af fangstdyr. Kommunerne skal have mulighed for at 10 forvalte de levende ressourcer, idet bestandenes størrelse ændrer sig fra sted til sted. 6. Mere forskning til at fastslå ressourcegrundlagets størrelse og øget inddragelse af fiskere af fiskeres og fangeres viden. 7. Revurdering af jolleerhvervet (det der dem der forsyner med grønlandske madvarer i revurderingen skal der lægges vægt på bedre udnyttelse af ressourcerne) Bord 1. Kassoq 1. Alsidig rådgivning i beslutningsprocessen (fangere/jægere og biologer, ikke fra andre lande) 2. KNAPK kan ansætte egen biolog (skal understøtte fangernes viden). 3. Revurdering af jolleerhvervet (det der dem der forsyner os med grønlandske madvarer i revurderingen skal der lægges vægt på bedre udnyttelse af ressourcerne) Bord 2. Nanoq 1. For at hindre udsmidning af fangstdyr må der lovgives herom Alternative produkter: ex. Fiskelever/rogn/ben (fiskemel) Andre ikke fisk: tørkød/lever/indvolde/ribben/skind afhårede, farvet, garvede. 2. Forureningen skal stoppes 5 I fremtiden skal børn oplæres i hvordan de skal bruge naturen. I fremtiden må hele befolkningen rydde op, blandt andet gennem organiserede oprydninger i byerne. 1 1 Bord 3. Sila 1. Decentralisering af beslutningsprocessen. Primært vedr. fangstressourcer (ansvar og forvaltning 2. Lokale råd med deltagelse af alle interessegrupper og rådgivere co-management. 3. Mere forskning til at fastslå ressourcegrundlagets størrelse og øget inddragelse af fiskere af fiskeres og fangeres vide Bord 4. Ullut nutaat 11

12 1. Bedre tilpassede love til landets meget forskelligartede regioner 5 Solid argumentation ved høringer. 2. Mere realistiske høringsfrister til interesseorganisationer. Bedre koordination af salg af grønlandske madvarer med hensyn til brugere og producenter Bevillinger til brædtene må koordineres bedre Sikre den langsigtede planlægning og gå bort fra år til år 0 planlægning Bord 5. Eqqarsaqqaarlutit igeriarit 1. Nyt regelsæt for fangst må laves gennem et nyt fangstbevissystem, eksempelvis: 100 % erhvervsfanger og 50 % fritidsjægere 2. Forvaltning af kvoter og oplysning skal overtages af kommunerne. De grundlæggende love skal være gældende for hele landet 3. Mere oplysning i folkeskolen om fangst og fangstdyr Bord 6. Amaroq 1. Undervisning i respekt og god udnyttelse af naturen og de levende ressourcer bør inddrages i Folkeskolen. Dette kan ske ved en tværfaglig undervisning med inddragelse af fangere, fiskere, forvaltere og biologe 2. Indførelse af undervisning i jagt og jagtprøver og fornyelse af disse efter hvert 5 år. Krav ved jagtprøver: Duelighedsprøve, Sikkerhed, Vedligeholdelse af både, Undervisning i regelsæt, Miljøet og om terrænet og god udnyttelse af fangstdyr. 3. Oprydning af miljøet/terrænet et ugeprojekt. Ugen kan have følgende forløb: Oplysning, Oprydning, Kommunale arrangementer, God skik og moral i terrænet, Oprydning af affald, Konkurrencer, Direkte radiodebatter og udsendelser og Sommerlejr. Bord 7. Allu 1. God udnyttelse af grønlandsk mad og produkter:?? Grønlandske madvarer må produceres på sådan en måde så de bliver mere konkurrencedygtige i butikkerne. Eksempelvis som delikatessevarer.?? Grønlandske madvarer må i langt højere grad serveres ved restauranter.?? Hvis grønlandske madvarer skal kunne være mere konkurrencedygtige må landskassen give tilskud i højere grad end nu og måske skal afgifterne på ikke særlige sunde madvarer tilfalde grønlandske madvarer. Også ved samarbejde med restauranter.?? Ved eksport af grønlandske produkter må veterinære regler følges 2. Beskyttelse af fiskere og fangere ved lovgivningen. Det er alt for nemt at kunne blive fisker eller fanger. Erhvervsfiskere og fangere skal have fortrinsret i forhold til lønmodtagere, derfor må lige muligheder ændres. 3. Kvotering af fangstdyr. Kommunerne skal have mulighed for at forvalte de levende ressourcer, idet bestandenes størrelse ændrer sig fra sted til sted Bord 8. Tuttu 12

13 1. Regler / kommunale vedtægter?? Fuglevedtægter.?? Vedtægt vedr. hvalfangst.?? Vedtægt vedr. narhvalefangst.?? Vedtægter vedr. hvalfangst/jollefiskere, harpunbærende både og fangstredskaber.?? Vedtægter vedr. ørredfangst.?? Vedtægter vedr. rensdyr og moskusokse.?? Beskyttelse af fangererhvervet ved lovgivningen. 2. Værdiskabelse ved at give fangerne kursus. Produktudvikling af grønlandske madvarer. 3. Produkter.?? Eksportvarer.?? Produkter til hjemmemarkedet. Kravene til disse to former for produkter skal adskilles Bord 9. Ammassak 1. Mere fleksibel forvaltning. Fangst og miljødirektoratet må sammenlægges for at undgå knidninger. 2. Opfølgning af kampagnen TV- og radioudsendelser med færdigredigerede produkter, ikke nok med ikke et færdigredigeret produkt. 3. Forvaltning i tæt samarbejde med brugerne, eksempelvis i tættere samarbejde med kommuner og give dem reelle høringsfrister Bord 10. Arfivik 1. Vi kan ikke komme udenom følelserne ved ændring af holdninger. Ikke alle kan gå på fangst. 2. Fritidsjæger-bevis ordningen bør strammes op, for derved at opnå mindre slid på naturen. 3. Restriktioner i dag og i fremtiden må skærpes, eksempelvis ved fuglefangst og ved andre arter der er i tilbagegang

14 Akvariet Formålet med Akvariet var at give dagens arbejde et videre perspektiv. Hvad er mulighederne og perspektiverne? Hvor ligger fremadrettetheden? Akvariet skulle også være en forberedelse til det senere pressemøde, hvor de syv deltagere blev bedt om at bære dagens konklusioner frem til pressen. De syv deltagere i akvariet blev bedt om at forholde sig til følgende to spørgsmål i forhold til en af de syv anbefalinger:?? Hvad er det for muligheder, perspektiver og fremadrettethed der ligger i anbefalingen??? Hvordan kan dette seminar bidrage til en løsning af problemerne og føre udviklingen i en positiv retning? Dialogmødets øvrige deltagere fik mulighed for at stille uddybende spørgsmål og komme med kommentarer til de syv s udlægning af mødets konklusioner. Evaluering af dagens arbejde Som afslutning på dagen evaluerede vi ud fra følgende spørgsmål: Hvad tænker du om arbejdsformen i forhold til dagens arbejde og i forhold til de fremtidige dialogmøder? Giv et godt råd til Tine Pars i forhold til afviklingen af de kommende dialogmøder. Der var stor tilfredshed med det nye mødeform, men generelt ville bordene gerne have haft mere tid til at fordybe sig i emnerne. Dagen blev afsluttet med et pressemøde og en fælles middag på på thailandske restaurent. Referenter: Tupaarnaq Rosing Olsen og Emma kristensen. Bilag Bilag 1. Deltagerliste 14

15 15