Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer

Transkript

1 Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Beretning fra dialogmødet Onsdag den 5. november 2003 i Forsamlingshuset i Maniitsoq. Introduktion Kampagneleder Tine Pars bød velkommen og gennemgik dagens program og formålet med dialogmødet. Formålet med dialogmødet var: 1. At indlede en landsomfattende dialog, hvor hele befolkningen debatterer og finder løsninger. 2. At skabe dialog, udarbejde et idekatalog og give jer medejerskab til kampagnen. Cafeskilte på bordene med dialogmødets opfordringer blev præsenteret: Sted for en væsentlig samtale Den vigtigste evne er at lytte Undgå at diskutere Tag en runde Tag notater Tine Pars holdt dernæst et oplæg om forskellen på god dialog og dårlig diskussion: Hvad er dialog En gensidig udforskningsproces At forstå og blive forstået At lære nyt om sig selv, den anden og den fælles verden 1

2 God dialog Samarbejdsvilje - forståelse Målet er at finde fælles grund Lytter for at forstå, finde mening og fælles grund Åben for at lære nyt Udforsker konfliktfyldte situationer fra mange synsvinkler Beriger hinanden ved at se forskelligt på samme situation Adskiller person og sag Åben for bedre løsninger end de oprindelige forslag Dårlig diskussion Man er i opposition begge parter søger at finde fejl hos hinanden Målet er at vinde Lytter for at finde fejl og mangler, for at kunne angribe argumenter Jeg har ret Fremfører sine egne iagttagelser som var de sandheder Søger efter ting, der adskiller Sammenblander person og sag Forsvarer egne løsninger og udelukker alternativer 2

3 Efterfølgende et oplæg om den komplekse problemstilling, som vi står overfor som samfund med hensyn til problemet omkring en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Svage sider Den offentlige diskussion foregår kun mellem fangerne/fiskerne og biologene/forvaltningen. Vi har svært ved at bryde ud af vores vante roller: Fanger/fisker Forvalter/NGO/biolog Dansker-grønlænder Moderne livsstil-traditionel livsstil Folk siger ikke deres mening offentligt af frygt for repressalier. Stærke sider Stor interesse for bæredygtig udnyttelse alle ønsker at tage hul på konflikterne og finde løsninger. Stor viden omkring de levende ressourcer. Dialog bliver kodeordet, nye metoder vil blive benyttet, så diskussionen bliver bredt du. Pressen har stor interesse for kampagnen. Vi mangler viden om de forandringer vi står overfor. Trusler Hvis der ikke følges op med en handlingsplan der sikrer en bæredygtig udnyttelse, bliver kampagnen, Tulugaq, et flop. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem det politikerne siger og det de gør. Mange fangere og fiskere vil blive ramt økonomisk hvis vi ikke formår at finde løsninger. Andre lande har stort fokus på Grønlands anvendelse af de levende ressourcer. Vort image som et folk, der lever i harmoni med den rene natur, kan få et alvorlig knæk. Muligheder Bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, til gavn for vores efterkommere. Fortsat international anerkendelse af vores ret til at udnytte de levende ressourcer. Bedre presseomtale af Grønland i udlandet, hvilket er alfa og omega for vores eksport af rejer, hellefisk, krabber og sælskind og turismeerhvervet. Grønland som foregangsland indenfor bæredygtig udvikling. 3

4 1. Dialogrunde: Problemer omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. Grupperne fik som første opgave at definere problemerne om udnyttelsen af de levende ressourcer i Maniitsoq kommune, og de skulle beslutte hvilke af de nævnte problemer der var centrale og hvilke der var perifere. Opgaven lød: Med udgangspunkt i den officielle definition af bæredygtig udnyttelse a) hvor ser du så problemerne omkring udnyttelsen af de levende ressourcer i din kommune. b) Hvad kan være medvirkende årsager til at problemerne er opstået? Følgende blev nævnt som centrale problemer: 1. Bestyrelsen for brædtet. 2. Manglende afsætningsmuligheder skaber flaskehalse (udsmid). 3. Der skal gives tilbydes alternativer, før der vedtages nye reguleringer. 4. Fangst og jagttiderne bør ikke ændres hele tiden, SÅ MAN KAN NÅ AT VÆNNE SIG TIL DEM. 5. Der er næsten ingen muligheder for afsætning i vores kommune, der er ellers ressourcer at tage af, men der mangler faste aftagere af fangsterne. Der bør være mulighed for afsætning af fangster på tværs af kommunegrænser. Mulighederne for eksport af fangsterne bør være meget bedre. Butikkerne (Brugsen & Pisiffik) bør sælge flere ferske grønlandske produkter. 6. Mere håndfast tilsyn af brædtet efterlyses. 7. Mangel på oplysningskampagner på tværs af generationerne. Her tænkes på skolen og de ældre. 8. Brædtet bedre hygiejne. 9. Mangel på afsætningmuligheder af fangster. 10. Brædtet. Fastlåsning af priser, selvom kødet er for gammelt, afstedkommer udsmidning ikke alene af kød. Manglende hygiejne. Organiseret salg. 4

5 11. Uorganiseret/ureguleret fangst. Grindehvalfangst. Alt for stor fangst i forhold til hvad vi kan fortære. For megen udsmid skaber dårligt indtryk om os. 12. Et velorganiseret afsætning, lokalt i vor by, udadtil. 13. Respekt for naturen efterlyses. 5

6 Følgende blev nævnt som perifere problemer: 1. Oplysningskampagne i skolen og til befolkningen. 2. Debatter med efterfølgende handlinger. 3. Bedre moral. 4. Kvoteringer af fangster. 5. Lovgivningsmæssige hindringer for bedre udnyttelse. 6. Nødvendighed af reduceringer af dyrebestande når de bliver for mange (balancering). 7. God moral under jagt og fangst. 8. Der bør aflægges prøve ved ansøgning om jagtbevis. Større viden kan ikke være til skade! 9. Oplysningskampagne: Der bør være mere oplysning om naturen i folkeskolen. 10. Efterladte fangstredskaber er et stort problem. 11. Realistiske salgspriser for friske og gamle varer? 12. Dårlig udnyttelse af fangster, dårlig købmandsskab? Mangel på markeder? 13. Sælg aldrig fangster der har ligget natten over i den forurenede havn, for sundhedens skyld. 14. Mangel på flænsested for sæler og marsvin. 15. Udsmidning af kød fra sæler og marsvin. 16. For store forekomster af måger og ravne. Det øgede antal af måger og ravne afstedkommer følgende problemer: a) De fortærer markant flere af andre fugles yngel, især under edderfuglenes yngletid. b) De er begyndt at tage forråd fra huse, der er hængt i det fri. Og de er begyndt at ødelægge skraldespande. c) De forurener løbende på vandreservoirer og på brædtet med deres klatten. 17. Kommunikation. Der er mangel på kommunikation imellem de belæste, fangere og den almene befolkning. Fangernes følelse af at blive trådt på. 18. Manglende afsætningsmuligheder. Alt for stort udsmid af kød. Dårlig udnyttelsesgrad. 6

7 19. Rensdyr og moskusokser. Der er manglende planlægning på længere sigt. 20. Større respektfuld samarbejde efterlyses blandt biologer og brugere. 7

8 Anden dialogrunde: Finde løsninger Efter frokost skulle grupperne vælge et af de centrale problemer at arbejde med. Grupperne skulle komme med konkrete forslag til hvordan problemet løses og arbejde ud fra hvem gør hvad hvornår. Løsningsforslag til afhjælpning af problemerne: 1. Vedrørende grindehvaler: Det foreslås at der udarbejdes en bekendtgørelse om grindehvaler. Forslaget vil blive stillet de relevante steder i Maniitsoq. KNAPP/Maniitsoq kommune/mtp. Lad disse diskutere vort forslag og derefter sender den videre op i systemet. Med dette forslag mener vi, at man bør stoppe rovfangsten på grindehvaler. 2. Oplysningskampagne om bæredygtig udnyttelse. Da der er mangel på oplysningskampagner på tværs af generationerne, hvad angår skolen og de ældre. Forslag til større oplysningskampagne om bæredygtig udnyttelse/forbrug: Vejleder om natur og brug af denne (koordinerer aktiviteterne i kommunen). Indhold: Ændring af læseplanen. Emner: Optimal udnyttelse af fangsten, god etik og moral, våbenlære/benyttelse af fangstredskaber, viden om dyr m.m., og udnyttelse af eksisterende ressourcer: Politiet, fangere, jagt & fiskeri betjente, turistoperatører. Målgruppe: 6-15 årige. Bekendtskab om bæredygtig udnyttelse hos de unge: Debatforum i ungdomsklubberne. Finansiering: Dækkes ved indførelse af gebyr for fangstbevis. Budgetmæssige omposteringer. 3. Fag der skal undervises i ved folkeskolen: Kendskab til fangstdyr! Kendskab til fisk. Beskyttelse af naturen. Regler ved færden til vands og til lands. Fangstteknikker. Historie. Forhold der er udenfor Grønland. Ansvarlighed. Lovgivning. Kendskab til våben/fangstredskaber. 8

9 Udnyttelse af lokal viden. Disse sendes videre til skolebestyrelsen + Inerisaavik. 4. Fangst og jagttiderne bør være mere stabile. Hvert år ændres jagttiderne, for eksempel strækker jagttiden for rensdyr fra her i efteråret og hen mod deres løbetid. Forslag til brug af flerårig jagttidsfastsættelse: Rensdyr/moskusokser: 1. august-10.oktober. 1. februar-28. februar Rider: 1. december-30.april Ridernes æg udvikles først i maj måned, og æglægningen foregår i juni måned. Riderne er ikke i tilbagegang i Maniitsoq Kommune. Henvendelser: Snarligst til Fangstrådet Direktoratet for Miljø og Natur Landsstyret Landstinget. 5. Større respekt for naturen! 1. Kommunal naturforvaltningsplan (naturvejlederordning) så snart som muligt. 2. Interesseorganisationerne arrangerer skiftevis (årlig miljø pris). 3. Inddragelse af befolkningen til renholdelse af naturen (forår + efterår). 4. Løbende oplysningskampagner med de lokale media! 5. Lokale virksomheder som baggrundsstøtte. 6. Synlige beviser for god udnyttelse af de levende ressourcer. 7. Observatør for de kommunale aktiviteter! 8. Hold Maniitsoq ren!!! 6. Mere organiseret afsætning. For mange rensdyr og moskusokser. a) Lokalt i vor by: KNAPP, jolleejere, kommunen, restauratører, børneinstitutioner, skolen skal mødes. Tilbyd fangsterne til lidt lavere priser. Lad børnene lave og spise grønlandske produkter i folkeskolen. Omlæg brædtets drift og gør dette mere tillokkende. b) Eksternt (internt i vort land/andre lande): Der bør ansættes nogle der specifikt søger nye afsætningsmarkeder. Fødevarelovgivningen for forædling er for stram (krav fra dyrlægeembedet). Direktoratet for Erhverv, Sulisa A/S, samt erhvervsrådet bør sørge efter nye afsætningsmarkeder, eller de private (Nuka A/S m.m.) bør oppe sig mere, ønskelig opstart fra

10 7. Manglende afsætningsmuligheder skaber flaskehalse a. Der skal kvoteres efter de forskellige arters ankomsttider. b. Båden skal udstyres passende til den tildelte kvote. c. Ved kvotetildelingen skal afsætningsforholdende være sikrede. d. Først når punkterne 1-3 er opfyldt som en samlet enhed, kan de levende ressourcer udnyttes optimalt. e. Senest den 1. januar f. Fiskeriets strukturtilpasning mht økonomi. g. Lokalt med udgangspunkt i Maniitsoq Kommune. h. Interesseorganisationerne, Maniitsoq Kommune og de centrale myndigheder (om hvem). i. Forslag fra brugerne (interesseorganisationerne), tilladelser fra kommunen til hjemmestyret. 10

11 Budskaber til omverden Løsningsforslagene blev hængt op som vægaviser og derefter skulle grupperne blive enige om et budskab fra seminaret der skulle udgå til omverden, som kunne være til samfundet generelt, til landsstyret, til kommunen eller andre. Gruppernes budskaber: 1. Myndighederne kan ikke vaske deres hænder, når de så strengt lukker af for fugle pr. 15. februar. Uden de samtidigt anviser en alternativ indtægtskilde for den tabte indtjening! De kan heller ikke sige, at vi alene skal søge efter alternativer. Myndighederne skal ikke være så restriktive, hvis de ikke kan anvise andre muligheder. 2. Til Landstinget m.v.: Benyt Jer af befolkningen. 3. Politiske handlingsplaner bør være mere konsekvente. Man bør planlægge på lang sigt. - Ingen zig-zag kurs, eksempelvis med fuglebekendtgørelsen - Stabilitet - Trofasthed - Troværdighed - Pålidelighed 4. Forskellige skindtyper. Fra for eksempel: Rensdyr, får, ræve, sæler m.v. Der bør være indhandlingsmuligheder for disse, og eksisterende virksomheder bør udnyttes bedre. Forslaget stilles til Landsstyret. 5. Flyt moskusokse-trofæjagten længere ind i landet. Dette for at undgå konkurrence med de fastboendes jagtterritorier. 6. At Kommunen i fremtiden arbejder med løbende kampagner for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer tiltag der ligner Tulugaq-kampagnen! Vi elsker Jer. 7. Bedre informationer i forbindelse med vor udnyttelse af de levende ressourcer - bedre borgerinformation end i dag fra direktoraternes side - bedre information til andre nationer om vor udnyttelse af de levende ressourcer (TV kan benyttes). 11

12 8. Mindretals udtalelse: Grønlandske fødevarer er ikke i fare for udryddelse det er grønlænderne der er ved at blive udryddet. Evaluering Grupperne blev bedt om at udpege en person der skulle evaluere på gruppens vegne. De fleste var tilfredse med udbyttet og med dagens forløb. Dagen blev afsluttet med en fælles middag på Hotel Maniitsoq. Referent: Tine Pars 12

13 Bilag Deltagere: 1. Peter Lyberth, Brdr. Lyberth 2. Steffen Petrussen, Sermersuut Seafood 3. Anthon Kreutzmann, kommunalbestyrelsesmedlem 4. Karl Davidsen, kommunalbestyrelsesmedlem 5. Søren Lyberth, kommunalbestyrelsesmedlem 6. Siverth K. Heilmann, borgmester 7. Ole Kreutzmann Mio-moskusuld 8. Elisibannguaq Josefsen, elev, ATI 9. Angutitsiaq Høy Poulsen, elev, ATI 10. Marie Lyberth, lærer, Atuarfik Kilaaseeraq 11. Ole Olsen, lærer, Atuarfik Kilaaseereaq 12. Hansine Lyberth, Ældreforeningen 13. Niels Berthelsen, Ældreforeningen 14. Marianne Andersen, Kvindeforeningen 15. Ane Skifte, Kvindeforeningen 16. Aviaja Sørensen, Maniitsoq Tourist Service 17. Adam Lyberth, Outfitter 18. Brian Wind, Great Greenland, Skindindhandling 19. Jens Frederiksen, Politiet 20. Ado Silassen, Politiet 21. Ole Thor Hermansen, Teknik og Miljø Forvaltningen 22. Iver Lyberth, Fiskeri og jagtkonsulent 23. Johannes Rosing, Fisker og fangerforeningen, MAPP 24. Søren Møller, Fritidsfisker og fangerforeningen, MTPAP 25. Vittus Heilmann, MTPAP 26. Bitten Heilmann, Atuisut 27. Jens Peter Mølgaard, Jagtbetjentassistent 28. Jakob Heilmann, Jagtbetjent 29. Bilha Andersen, Erhvervsforvaltningen 30. Bodil L Kristiansen, Erhvervsforvaltningen 31. Emma Kristensen, Informationsmedarbejder, Naturinstituttet 32. Jens Nyeland, biolog, Naturinstituttet 33. Mads Skifte, Greenland Tourism 34. Knud Nielsen Storch, Direktoratet for fiskeri og Fangst 35. Ole Heinrich, Direktoratet for Fiskeri og Fansgt 36. Najaaraq Paniula, Direktoratet for Miljø og Natur 37. Margrethe Storch Egede, Kvindeforeningen 13