Høje-Taastrup Fjernvarme Malervej Høje-Taastrup CVR. Nr: Att.: Uffe Schleiss

Transkript

1 Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Tlf: Høje-Taastrup Fjernvarme Malervej Høje-Taastrup CVR. Nr: Dir.tlf.: TMC@htk.dk 22. oktober 2014 Att.: Uffe Schleiss Sendt pr. mail til: uffe.schleiss@htf.dk ; Tine Kyed tuj@cowi.dk 19-tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven til opførelse af m 2 solvarmeanlæg på Vesterled matr.nr. 8ab Fløng By, Fløng Høje-Taastrup Fjernvarme har med brev dateret 3. september 2014 fremsendt ansøgning om tilladelse til opførelse af m 2 solvarmeanlæg på Vesterled matr.nr. 8ab Fløng By, Fløng. Anlægget understøtter Høje-Taastrup Kommunes klimaindsats, idet anlægget vil have en varmeproduktion på ca MWh/år. I forhold til den nuværende varmeforsyning vil dette medføre en reduktion i udledningen af CO 2 på ca. 300 ton/år. Høje-Taastrup Kommune har gennemgået ansøgningsmaterialet og har på baggrund af gennemgangen fastsat en række vilkår, som sikrer at forureningspåvirkningen begrænses mest muligt. På baggrund af det fremsendte materiale vurderer kommunen, at den planlagte aktivitet ikke udgør en risiko for jord eller grundvand, når vilkårene i denne tilladelse følges. Høje-Taastrup Kommune giver hermed tilladelse til: At der nedgraves jordslanger, nedgraves en 2000 liter opsamlingstank forbundet til gulvudløb i teknikbygning samt at der opstilles en overjordisk 5000 liter akuttank i forbindelse med solvarmeanlæg på Vesterled i Fløng, matr.nr. 8ab Fløng By, Fløng. Jordslangerne og den overjordiske tank vil indeholde 7,5 m 3 35% monopropylenglycol som frostsikringsmiddel, tilsat antikorrosionsmidlerne natrium-2-ethylhexanoat (<0,8 %) og dinatrium-4-hydroxy-3-[(4- sulfonatonaphthyl)azo]naphtalensulfonat (0,004 %). Tilladelsen gives på de vilkår, der er angivet i dette dokument. Lovgrundlag Tilladelsen meddeles i medfør af 19, stk. 1 og 2, i miljøbeskyttelsesloven 1. Tilladelsen kan til enhver tid tilbagekaldes efter bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens 20. Omkostninger forbundet hermed er Høje-Taastrup Kommune uvedkommende. Grundlaget for tilladelsen Følgende dokumenter har indgået i udarbejdelse af tilladelsen: 1) Ansøgning om 19-tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven til opførelse af m 2 solvarmeanlæg på Vesterled matr.nr. 8ab Fløng By, Fløng. 3. september ) Tillæg til ansøgning om 19-tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven til opførelse af m 2 solvarmeanlæg på Vesterled matr.nr. 8ab Fløng By, Fløng. 12. september 2014 samt rev. Af 1. oktober ) Yderligere materiale til ansøgning om 19-tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven til opførelse af m 2 solvarmeanlæg på Vesterled matr.nr. 8ab Fløng By, Fløng. Fremsendt 9., 13. og 21. oktober ) Sikkerhedsdatablad for MPG-varmetrans BS 30 % rød/ibc 1000 kg. Brenntag Nordic A/S. 4. november Lovbekendtgørelse 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer. Sagsbehandler/KS Doknr. Sagnr. PiaBj/Rikkeras /22182

2 5) Anmeldeskema for anlæg opført på bilag 2 iht. VVM bekendtgørelsen, miljøscreening og afgørelse om, at det ansøgte anlæg kan opstilles uden forudgående VVM-redegørelse dateret 7. oktober ) Miljøscreening af lokalplan 5.14 og tillæg 5 til kommuneplan ) Lokalplan Solfangeranlæg vest for Fløng. 19. september ) Tillæg til ansøgning om 19 tilladelse - solvarmeanlæg, Fløng. Risikovurdering - Oktober Fremsendt 8-9. oktober ) Miljøstyrelsen: Miljøforhold i forbindelse med etablering af private jordvarmeanlæg. Miljøprojekt nr. 1588, Ansøgning Hele Høje-Taastrup Kommune, der er et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), er opland for en meget stor værdifuld vandindvinding, og har varierende sårbarhedsforhold. Området ved Vesterled er desuden udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Det betyder, at områdets grundvandsressource er særlig sårbar. Høje-Taastrup Kommune har vurderet, at etablering af det ansøgte solvarmeanlægget kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Ejerforhold Matr. nr. 8ab Fløng By, Fløng ejes af Høje-Taastrup Kommune, men udlejes til Høje-Taastrup Fjernvarme i en periode på 20 år. Det er oplyst, at arealet ikke skal anvendes til andet i perioden, hvor der er solvarmeanlæg. VVM-screening Kommuneplan 2014 for Høje-Taastrup kommune blev endelig behandlet d. 16/ I forbindelse med vedtagelse af tillæg 5 til kommuneplan 2014 og lokalplan 5.14 om etablering af solfangeranlæg vest for Fløng er der foretaget miljøscreening. Der er på den baggrund truffet afgørelse om, at der ikke udarbejdes miljøvurdering. I forbindelse med selve etableringen af solvarmeanlægget har bygherre indsendt anmeldeskema iht. VVM bekendtgørelsen. Høje-Taastrup Kommune har på den baggrund vurderet, at det er ufornødent at udarbejde en VVM-screening til belysning af aktivitetens betydning for miljøet. Kommunen vurderer således, at der med de beskrevne foranstaltninger kan tages de nødvendige forholdsregler til at beskytte grundvandet. Tilsynsmyndighed Høje-Taastrup Kommune er tilsynsmyndighed for denne tilladelse. Tidsplan Anlægget ønskes opført fra modtagelse af alle tilladelser til primo december Planlagt sluttidspunkt for drift af anlægget er ultimo Etablering/bygherre Høje Taastrup Fjernvarme, Malervej 7A, 2630 Høje-Taastrup er bygherre. Drift og administration Høje Taastrup Fjernvarme, Malervej 7A, 2630 Høje-Taastrup står for drift og hermed opfyldelse af vilkår i denne 19 tilladelse. Arealet tilbageleveres til Høje-Taastrup Kommune efter sløjfning af anlæg. Bemærkninger til høringsudkast Udkast til denne tilladelse har været i partshøring hos ansøger og grundejer. Ansøgers høringssvar dateret 20. oktober 2014 er indarbejdet i tilladelsen. Klagevejledning En detaljeret klagevejledning er vedlagt denne afgørelse. Det fremgår bl.a. af klagevejledningen, hvem der kan klage. Høje-Taastrup Fjernvarme vil blive underrettet, såfremt der indløber klager fra anden side. Høje-Taastrup Kommune vil herefter videresende klagen og sagsakterne til Miljøklagenævnet. Som det fremgår af vejledningen er klagefristen for kommunens modtagelse af klage 4 uger fra dateringen af dette brev, nemlig den 19. november

3 Tilladelsen gives på følgende vilkår Projektets placering, udformning og omfang 1. Denne tilladelse omfatter etablering af solvarmeanlæg, jf. fremsendt ansøgningsmateriale /1-8/. Anlægget skal etableres og drives med de materialer og de sikkerhedsforanstaltninger der er beskrevet i ansøgningen, dog med de ændringer og tilføjelser der fremgår af vilkårene i denne tilladelse. 2. Hvis anlægget ikke er etableret inden to år fra dato, bortfalder tilladelsen. 3. Høje-Taastrup Kommune skal underrettes inden eventuelle ændringer i projektet. 4. Nedgravede jordslanger placeret på arealet skal have mindst ½ meter jorddækning. 5. Den 2000 liter nedgravede opsamlingstank skal være forsynet med lækagealarm tilkoblet SRO-anlægget. Tanken skal være godkendt til nedgravning samt være egnet til opbevaring af propylenglycol. 6. Det skal ved etablering af nedgravet tank og tilhørende rørsystem sikres, at installeringen udføres af en sagkyndig. Tank og rørsystem skal være typegodkendt. 7. Nedgravet tank og nedgravede rør koblet til opsamlingstanken skal overalt være omgivet af mindst 15 cm sand til alle sider eller ved anvendelse af skydningsteknik være indlagt i et beskyttelsesrør. 8. Inden ibrugtagning skal nedgravet tank og tilhørende nedgravede rør tæthedsprøves. 9. Den 5000 liter overjordiske glycoltank (akuttanken) skal være forsynet med lækagealarm i form af konstant niveauovervågning tilkoblet varmeværkets SRO system (alarm ved niveaufald), være godkendt til udendørs opstilling, være sikret mod påkørsel og være egnet til opbevaring af propylenglycol. Tanken skal placeres på: a. En plads med en belægning, der er tæt overfor monopropylenglycol. b. En plads der er sikret med opkanter eller alternativt en kumme, der kan rumme indholdet af beholderen. c. Alternativt skal tanken være dobbeltvægget, idet glycolen opbevares i den inderste beholder, og evt. spild opsamles i den yderste beholder. Brug af denne type tank forudsætter placering på en varig, stabil belægning. 10. Glycoltankene (akuttank og opsamlingstank) skal være markeret, så placering og indhold tydeligt fremgår. Tankene må ikke nedgraves/anbringes under eller så tæt ved bygningen, at tankene ikke ved behov kan fjernes. 11. Der skal fremsende kopi af tankattest eller overensstemmelseserklæring og eventuel dokumentation for anlæggets tæthed til tilsynsmyndigheden umiddelbart efter etableringens færdiggørelse. 12. Anlægget må ikke overdækkes på en måde, som vanskeliggør eller hindrer inspektion og reparation af nedgravede dele af anlægget. 13. Eventuelle samlinger af slangerne skal være tilgængelige for inspektion. 14. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 15. Anlægget skal tæthedsprøves ved ibrugtagning eller genstart l tank dog kun ved ibrugtagning. 16. Som frostsikringsvæske i anlægget skal der anvendes monopropylenglycol i form af MPG- Varmetrans BS 30% rød/ibc 1000 kg eller nyt stof jf. 17 og Den anvendte frostsikringsvæske skal mindst en gang hvert 5. år vurderes ifht. mulighed for anvendelse af stoffer med en mindre risiko for påvirkning af miljøet. 18. Høje-Taastrup Kommune skal skriftlig godkende brugen af eventuelle andre miljøfremmede stoffer som frostsikringsvæske. 19. Arealet med solvarmeanlæg, tanke og teknikbygning skal indhegnes, og adgangen for uvedkommende skal forhindres fx ved etablering af en aflåselig låge. 20. Målfast situationsplan med nordpil og den konkrete placering på matriklen og udformning af anlægget, herunder teknikbygning med tanke og placering af nedgravede slanger skal fremsendes og godkendes af kommunen før ibrugtagning. Egenkontrol 21. Tilladelsen skal til enhver tid være tilgængelig på adressen, sammen med en tegning der viser placeringen af slanger, akuttank og reserve opsamlingstank, samt øvrigt udstyr der indeholder frostsikringsvæske. 22. De vilkår der omhandler driften af anlægget, skal være kendt af de personer, der er ansvarlige for eller udfører den pågældende del af driften. 23. Inden anlægget tages i brug, skal anlægget trykprøves med 1,5 gange driftstryk der holdes i 15 minutter. Trykprøvningen kan ske med vand eller luft. Færdigmelding og dokumentation for afprøvning af alarmanlæg samt tæthedsprøvning af anlægget skal fremsendes til Teknikog Miljøcenteret i kommunen. 3

4 24. Der skal inden ibrugtagning af anlæg udarbejdes beredskabsplan for håndtering af uheld og spild på anlægget. Udkast til beredskabsplan skal sendes til kommentering til kommunens Miljøafsnit og kommunens Beredskab. 25. Anlægget skal løbende vedligeholdes. Risikoen for, at der kan ske forurening af jord og grundvand skal løbende minimeres. Der må således ikke være synlige tæringer af tank og rørsystem, og anlægget skal gennemgås og kontrolleres af sagkyndig mindst én gang årligt. 26. Der skal som oplyst af ejer være døgnbemandet tilkaldevagt på lækagealarm fra både tanke, rør og solfangere. Den oplyste respons tid for vagten på maksimalt en time må ikke øges uden at kommunen forinden har godkendt, en risikovurdering, som dokumenterer, at dette ikke giver en uacceptabel risiko for forurening af jord og grundvand. 27. Hvis der konstateres, eller er mistanke om, at anlægget har været utæt skal Høje-Taastrup Kommune straks underrettes om forløbet. 28. Der skal en gang om ugen foretages rundering af anlæg til visuel kontrol for utætheder. Der skal desuden løbende og mindst 1 gang årligt foretages egentlig kontrol af anlægget for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning. Eventuelle utætheder skal straks udbedres. 29. Dato for kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader noteres i en driftsjournal. 30. Resultatet af kontrollen skal opbevares i anlæggets levetid, og skal efter anmodning forevises for Kommunen. Sløjfning 31. Ved sløjfning af anlægget, skal slanger og tanke tømmes for væske og gennemskylles med vand, og derefter aflukkes. Hvis slangerne er uegnede til fremtidig brug, skal de frakobles, således at fremtidig tilslutning ikke kan lade sig gøre. 32. Væske med indhold af frostsikringsvæske skal bortskaffes til godkendt modtageanlæg og dokumentation for bortskaffelsen skal sendes til kommunen. 33. Senest en måned efter rømning af matr. 8ab skal Høje-Taastrup Fjernvarme fremsende en redegørelse, som beskriver rømningen af arealet og den foretagne egenkontrol til Høje- Taastrup Kommune. Afrapporteringen skal indeholde dokumentation for vilkår 31 og 32. 4

5 Miljøteknisk vurdering Anlæggets beliggenhed, anvendelse, ejerforhold og matrikelnummer Solvarmeanlægget placeres på den midterste del af matr.nr. 8ab Fløng By, Fløng. Anlægget består af en teknikbygning med tanke placeret længst mod øst ud til Vesterled, samt et areal med selve solfangerne placeret vest for teknikbygningen. Arealet ejes af Høje-Taastrup kommune, men er de næste 20 år udlejet til Høje-Taastrup Fjernvarme. Hele matrikel 8ab er udlagt til landbrugsareal. Der er imidlertid i lokalplan 5.14 skabt grundlag for anvendelsen til solvarmeanlæg. Placeringen af anlægget fremgår af ansøgningsmaterialet. Tegning med angivelse af arealet er vedlagt som bilag 1 i denne tilladelse. Projektbeskrivelse Der er ansøgt om tilladelse til etablering af et solfangeranlæg placeret på del af matrikel 8 ab Fløng By, Fløng. Det samlede areal til solfangeranlægget udgør i alt ca m². Selve solfangerne udgør ca m². Hertil kommer areal mellem solfangerne, teknikbygning, akkumuleringstank på 5000 liter og nedgravet opsamlingstank på 2000 liter. Projektet omfatter desuden rørføring mellem de forskellige dele i anlægget på matrikel 8ab. Situationsplan med overordnet indretning af anlæg, samt situationsplan med placering af tanke er vedlagt i bilag 2. Det samlede anlæg på matrikel 8ab indeholder i alt liter væske med et indhold af 35 % propylenglycol. Hver solfanger måler 6 meter og solfangerne monteres i sektioner med 10 solfangere, der er forbundet til henholdsvis frem og retur ledning der er nedgravet i jorden. Solfangerne opstilles direkte på jorden med punktfundering. Frem- og returledning er tilsluttet hovedledninger, der er gravet ned i jorden. Solvarmesystemet er adskilt med en varmeveksler, således at den del der ligger uden for bygningerne og dermed er udsat for temperaturer under frysepunktet, kan frostsikres. Frostsikringen sker på to måder: 1. Grundsikringen sker ved at solvarmeanlæggets solkreds påfyldes en blanding af ca. 65 % vand og 35 % monopropylenglycol. Det giver en frostsikring ned til ca. -15 gr. Det giver også en sikring for at væsken aldrig bundfryser, men forbliver i en form for grødis. 2. Den anden del af frostsikringen ligger i styringsautomatikken til solvarmeanlægget. Når temperaturen i solfangerne falder til ca. -8 gr. starter cirkulationspumpen på solvarmekredsen og vand/glycol blandingen cirkuleres rundt. Herved vil den varme, der er lagret i rørene i jorden, bidrage til at hæve temperaturen i solfangerne og undgå frostskader. Samtidig måles der på temperaturen ved varmeveksleren og når der registreres temperaturer på ca. +2 gr. så starter også cirkulationspumpen på anlæggets varmekreds. Herved kan man spæde en mindre varmemængde til solvarmekredsen og helt undgå frostskader. Solkredsen er en lukket kreds, som cirkulerer væsken ved et tryk på maks. 4-5 bar. Overstiger anlægstrykket 6 bar vil det udløse en fjederbelastet sikkerhedsventil som har fast og tæt forbindelse til en speciel opsamlingstank for glycolvæsken (5000 liter akkumuleringstank). Opsamlingstanken er en ståltank på ca liter som kan indeholde den samlede mængde væske, som på noget tidspunkt vil kunne blive blæst af i sikkerhedsventilen. Det meste af væsken befinder sig i fjernvarmerør i jorden. For at sikre mod udslip af væske ved eventuelle lækager på rørene, er der i fjernvarmerørenes isolering indbygget en alarmtråd, der reagerer på fugt i rørisoleringen. Denne fugt kan komme udefra ved en skade på det udvendige kapperør og vil så blive fanget af alarmtråden inden det fører til tæringer i selv stålrøret. Den kan også undtagelsesvis komme fra et brud på stålrørene og her fanger alarmtråden så fejlen inden væsken når ud til jorden, da det stadig er holdt inde af den udvendige PH kappe. Herudover er der i styringsautomatikken indbygget tryksensorer, der giver en alarm til vagten/driftslederen i tilfælde af faldende tryk. Samtidig vil automatikken stoppe pumpen, så der ikke pumpes væske ud ved et evt. brud. Det vil sige, at hvis der skulle komme en skade på en solfanger eller et rør over jord, som betyder væskeudslip, så vil man straks vide det og kunne reagere på det. 5

6 Solfangerne er monteret i serie med rørføring ovenud. De er sektioneret i rækker af op til 15 solfangere. Hver række er forsynet med afspærringsventiler i begge ender, så det er muligt at lukke en enkelt række af. Sikkerhedsprocedurer ved anlæggelse og drift af anlægget kan beskrives således: 1. Når anlægget er påfyldt væske, renset og udluftet foretages trykprøvning herunder en gennemmåling af alle alarmkredsløb. 3. Alle rør vil være forsynet med lækageovervågning 4. Alarmsystem fungerer således at evt. udsivning hurtigt opdages, og anlægget sektioneres således at eventuel udsivning begrænses mest muligt. Vagten/driftslederen har en responstid på maksimalt 1 time. 5. I teknikbygning hvorfra vandet med frostsikring sendes i kredsløb, etableres et gulvafløb, med afledning til nedgravet 2000 liter tank placeret nord for teknikbygning. Systemet overvåges via niveaumåler i tanken, idet niveauføler giver alarm når 10 % af tankens rumfang er fyldt. Vurdering af påvirkning af jord og grundvand Geologi og hydrogeologi De kvartære aflejringer har en mægtighed på 7-10 meter og består af meget varierende sammensætninger af moræneler, silt og sand. Ifølge boringen på matriklen (DGUnr.: , 28,5 m o. DNN) er de øverste ca. 10,5 meter af dæklaget en siltet og sandet moræneler, dog delt af et enkelt sandlag på en meters tykkelse fra 7-8 m.u.t. Området er en del af et større sammenhængende grusgravningsområde, som udgør Hedelandsformationen. Området er karakteriseret ved, at de øverste ca. 5 meter af kalkoverfladen er stærkt opsprækket og særdeles velydende. De øverste 5 meter af kalken fra meter o. DNN udgør det væsentligste grundvandsmagasin i området. I en radius af 1000 meter fra arealet findes således 6 indvindingsboringer. Matriken 8ab ligger på eller tæt ved et grundvandsskel og vandspejlshældningen er lille (iflg. Grundvandspotentiale i kalkmagasinet fra oktober 1999 fra Københavns Amt). Om vandet løber mod nord, syd eller stik øst er ikke entydigt men grundvandsdannelsen og transporten er betydelig i området. Sekundære/terrænnære grundvandsmagasiner vurderes at være beliggende i smeltevandsaflejringerne over dæklaget af moræneler. Grundvandsspejlet kan grundet de varierende lagtykkelser af moræneler være meget fluktuerende. En strømningsretning kan derfor ikke fastlægges med sikkerhed, men kan være vestlig grundet fald i terrænet mod vest. På lokaliteten er der observeret en sandstribe af smeltevandssand i moræneleren. Sandstriben er beliggende over potentialet for det primære magasin. Overordnet vurderes der at være en nedadrettet trykgradient på lokaliteten, og det primære grundvandsmagasin er derved sårbart. Lokaliteten ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i et nitratfølsomt område. Nærmeste almene vandværker er Marbjerg Bys Vandværk og Fløng Vandværk amba. Fløng Vandværks nærmeste indvindingsboring (DGU nr ) er beliggende ca. 750 m nordøst for lokaliteten. Indvindingsboringen til Marbjerg Bys Vandværk (DGU nr ) er beliggende ca m nordvest for lokaliteten. Lokaliteten er beliggende inden for indvindingsoplandet til begge de omtalte vandværker. Forurening Til frostsikring af anlægget anvendes monopropylenglycol med korrosionshæmmende tilsætningsstoffer. Datablad for frostsikringsvæsken er vedlagt i bilag 3. ARCON som leverer anlægget har oplyst, at de toksiske korrosionshæmmende tilsætningsstoffer i frostsikringsvæsken på nuværende tidspunkt ikke kan undlades eller substitueres med andre mindre toksiske forbindelser. Cowi som er rådgiver for bygherre vurderer, at udsivning med frostvæsken fra anlægget overordnet kan foregå på følgende måder: 1. Kontinuert tilførsel: Kontinuert (vedvarende) forurening er en forurening med større masse, og dermed vedvarende tilførsel af forurening f.eks. fra en mindre utæthed i rørføringer og/eller i en tank. 6

7 2. Pulstilførsel: Ved pulstilførsel (momentan forurening) forstås en forureningspuls af kort varighed, som derefter stoppes f.eks. større brud på rørføringer og/eller brud i en tank. Med hensyn til risikoen for spredning i dybden er en kontinuerlig tilførsel mere kritisk for grundvandsressourcen, idet spredningen sandsynligvis sker inden for et mere begrænset areal og over længere tid. Tekniske tiltag til sikring og løbende påvisning af utætheder/trykfald fremgår af ansøgningsmaterialet. COWI s risikovurdering for projektet er vedlagt i bilag 4. Med baggrund i den af rådgiver udarbejdede projektbeskrivelse og sikkerhedsprocedure, vurderer COWI, at etableringen af solfangeranlægget ikke udgør en risiko for forurening af grundvand, jord eller undergrund i området. Kommunens kommentarer for risikovurdering jord, undergrund og grundvand I forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelse og sikkerhedsprocedurer har rådgiver været i kontakt med leverandøren af anlægget. På den baggrund oplyser COWI, at der på nuværende tidspunkt ikke er mulighed for at substituere indholdsstofferne i frostsikringsvæsken med mindre toksiske forbindelser. Miljøbeskyttelsesloven har en overordned målsætning om anvendelse af renere teknologi (BAT). Der er desuden store grundvandsinteresser og relativ ringe geologisk beskyttelse i området. På den baggrund har kommunen stillet vilkår om, at det hvert 5. år skal vurderes om de toksiske korrosionshæmmende tilsætningsstoffer i frostsikringsvæsken kan substitueres med andre stoffer med en mindre risiko for påvirkning af miljøet. Der må ikke ske nogen form for spild af frostsikringsvæske til jord, undergrund og grundvand. Cowi har gennemgået de enkelte dele i anlægget med henblik på en vurdering af potentiel spildrisiko under forudsætning af, at døgnvagten/driftsmesteren ved alarm på anlægget har en respons tid på maksimalt en time. På baggrund af de potentielle scenarier stilles forslag til, hvordan risikoen for udslip til jord og grundvand kan minimeres ved afhjælpende foranstaltninger. Kommunen kan tilslutte sig disse vurderinger og har på den baggrund indarbejdet vilkår som sikrer disse. Herunder vilkår ifht. tankene, vilkår om rundering samt vilkår om udarbejdelse af beredskabsplan til håndtering af spild. Der er vilkår om, at anlægget skal være indhegnet således, at adgang for uvedkommende hindres. Der er etableret et regnvandsbassin umiddelbart syd for teknikbygningen. Terrænet på matrikel 8ab skråner ned mod motorvejen. Der vil således kunne ske en overfladisk afstrømning mod syd mod motorvejens regnvandsanlæg. Al afledning af vand til motorvejens regnvandssystem passerer sandfang og olieudskiller inden det ledes til recipient. Kommunen har endvidere sat vilkår til sikring mod risiko for spild til regnvandsbassin via overflade/overløb fra teknikbygning og tank. Terrænet er hævet mod øst og Vesterled og området øst herfor vil således ikke modtage utilsigtet afstrømning i den retning. På baggrund af det fremsendte ansøgningsmateriale, og herunder forudsætningerne i den gennemførte risikovurdering er det Høje-Taastrup Kommunes vurdering, at det planlagte solvarmeanlæg ikke vil udgøre en betydende risiko for forurening af jord, undergrund og grundvand, når anlægget udføres som beskrevet i det fremsendte ansøgningsmateriale og vilkårene i denne tilladelse overholdes. 7

8 Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Tlf: Klagevejledning til afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 Afgørelser, der er truffet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 2 med tilhørende bekendtgørelser. Klageinstans Natur og Miljøklagenævnet, Frederiksborggade København K Hvem skal klagen sendes til: Klagen skal sendes til Høje-Taastrup Kommune (se adresse i brevhovedet). Kommunen sender klagen videre sammen med det øvrige materiale i sagen. Hvad kan der klages over Der kan klages over den meddelte tilladelse, og dermed de vilkår tilladelsen indeholder jf. lovens 91. Krav til klagen Jævnfør lovens 77 skal klagen være skriftlig og stilet til Natur- og Miljøklagenævnet, sendes til Høje-Taastrup-Kommune og være modtaget senest ved klagefristens udløb. Klagefrist Klagen skal være modtaget i Høje-Taastrup Kommune senest ved kontortids ophør onsdag den 19. november 2014, der er dagen for klagefristens udløb. Hvornår må tilladelsen udnyttes? Tilladelsen må udnyttes fra det tidspunkt tilladelsen er meddelt. Miljøklagenævnet kan dog bestemme, at tilladelsen først må udnyttes, når en eventuel klage er afgjort. Hvem kan klage? Høje Taastrup Fjernvarme Grundejer Sundhedsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Enhver der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Anlæg af retssag og fristen herfor En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen, skal være anlagt inden seks måneder efter, at den endelige administrative afgørelse er meddelt. 2 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr af 22/12/2006 Sagsbehandler/KS Doknr. Sagnr. PiaBj/Rikkeras /22182

9 Tilladelsen sendes til orientering til flg. personer og institutioner: Høje-Taastrup Fjernvarme ved Uffe Schleiss, Ejerforeningen Engvadgård, v/ Mogens Piil, Kuglens Kvarter 20, 2640 Hedehusene Grunderforeningen Akacievej, v/ Jan Winther, Akacievej 24, 2640 Hedehusene Danmarks Naturfredningsforening, Ny Fløng Vandværk, Marbjerg Vandværk, v/ Mogens Friis, Smedevænget 37, 2640 Hedehusene Region Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen, att.: Embedslægerne i Hovedstaden hvs@sst.dk Arbejdstilsynet, At@at.dk Bilagsliste Bilag 1 Oversigtplan over anlægsområdet Bilag 2 Indretning af anlæg Bilag 3 Datablad for frostsikringsvæske Bilag 4 Kopi af risikovurdering 19 tilladelse - Solvarmeanlæg Fløng. Oktober

10 5 4 HAVEFOR A 20 1 TERNINGENS KVARTER ,00 m STENALDEREN ,00 m 30 Parkering og vendeplads D VESTERLED Vej Teknikcontainer Akku. tank 50 m2 HOLBÆKMOTORVEJEN Cirka m² Kote Kote Kote Kote Kote Kote Kote Kote Snit A-A Snit A-A HOLBÆKMOTORVEJEN KEGLENS KVARTER VED GADEKÆRET KUGLENS KVARTER E 4D 4C 4B 4A 4F 4G 4H 4I 4J KUGLENS KVARTER SIGNATUR: A NOTE: VER. DATO BEMÆRKNINGER TEGN./UDARB. KONTROL GODKENDT Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Solfangeranlæg Oversigtstegning BEMÆRKNINGER Sti til tegning: O:\A050000\A051446\3_Pdoc\CAD COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Denmark Fax Tlf PROKEKTNR. TEGN./UDARB. KONTROLLERET GODKENDT MÅL DATO A ADJE JSPN JSPN 1:2000 / ADJE DOKUMENTNR. VERSION A

11

12 Situationsplan med placering af de 2 tanke ifht. bygningen. Rev. 1: 13. oktober 2014 ARCON Solar Skørping Nord 3 DK 9520 Skørping

13 SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 MPG-VARMETRANS BS 30% RØD / IBC 1000 KG Udgave 1.0 Trykdato Revisionsdato IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Produkt information Handelsnavn : MPG-VARMETRANS BS 30% RØD / IBC 1000 KG Produkt kode : Anvendelse : Kølemiddel Leverandør : Brenntag Nordic A/S Borupvang 5 B DK 2750 Ballerup Ansvarlig afdeling : Environment & Quality Telefon : Telefax : Nødtelefon : 112 adresse : SDS.DK@brenntag-nordic.com 2. FAREIDENTIFIKATION Andre informationer Ingen helbreds- eller miljøfareklassifikation i henhold til EEC-direktiv. 3. SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER Farlige komponenter propan-1,2-diol Koncentration: 27,90 % CAS-Nr.: EF-Nr.: natrium-2-ethylhexanoat Koncentration: < 0,80 % CAS-Nr.: EF-Nr.: Klassifikation: Repr.Cat.3; R63 dinatrium-4-hydroxy-3-[(4- sulfonatonaphthyl)azo]naphthalensulfonat Koncentration: 0,004 % CAS-Nr.: EF-Nr.: Se afsnit 16 for fuld ordlyd af R-sætninger nævnt i dette afsnit. 4. FØRSTEHJÆLPSFORANSTALTNINGER Indånding : Søg frisk luft. Holdes i ro. Hudkontakt : Fjern øjeblikkeligt forurenet tøj og sko. Vask med sæbe og vand. Øjenkontakt : Skyl øjeblikkeligt med rigeligt vand også under øjenlågene. Fjern kontaktlinser. Søg læge ved vedvarende symptomer. R /5 DA

14 SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 MPG-VARMETRANS BS 30% RØD / IBC 1000 KG Udgave 1.0 Trykdato Revisionsdato Indtagelse : Skyl munden med vand og drik derefter rigeligt vand. Fremprovoker IKKE opkastning. Søg lægehjælp. 5. BRANDBEKÆMPELSE Passende slukningsmidler : vandtåge, pulver, Skum, Kulsyre (CO2) Specifikke farer ved brandbekæmpelse Særlige personlige værnemidler, der skal bæres af brandmandskabet : Ved stærk opvarmning udvikles brandbare dampe, som kan danne eksplosive blandinger med luft. : I tilfælde af brand: brug luftforsynet åndedrætsværn. Øvrige råd : Afkøl lukkede beholdere i nærheden af branden med vandtåge. 6. FORHOLDSREGLER OVER FOR UDSLIP VED UHELD Sikkerhedsforanstaltninger : For personlig beskyttelse se punkt 8. til beskyttelse af personer Metoder til oprensning : Stop udstrømningen/lækagen hvis det kan ske uden risiko. Brug personligt beskyttelsesudstyr. Opbevar og opsaml spild med ikke brændbart absorberende materiale, (f. eks. sand, jord, moler el. vermikulit) og placer det i affaldsbeholdere i henhold til de lokale myndigheders forskrifter (se afsnit 13). 7. HÅNDTERING OG OPBEVARING Håndtering Råd om sikker håndtering : Skal håndteres i overensstemmelse med god erhvervshygiejne og sikkerhedsforanstaltninger. Undgå kontakt med huden og øjnene. Holdes væk fra åben ild (Rygning forbudt). Opbevaring Krav til lager og beholdere : Opbevares tæt tillukket på et tørt og køligt sted. Beskyttes mod sollys. Egnede materialer for beholder: Aluminium, Rustfrit stål, Plastbeholder af HDPE, Uegnede materialer for beholdere: Zink 8. EKSPONERINGSKONTROL/PERSONLIGE VÆRNEMIDLER Indholdsstoffer med arbejdshygiejniske grænseværdier Indeholder ingen stoffer med grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering. Personlige værnemidler Beskyttelse af åndedrætsorganer : Brug egnet åndedrætsværn, hvis effektiv ventilation ikke er mulig. Anbefalet filter type:a Beskyttelse af hænder : Beskyttelseshandsker bør udskiftes ved første tegn på slid. R /5 DA

15 SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 MPG-VARMETRANS BS 30% RØD / IBC 1000 KG Udgave 1.0 Trykdato Revisionsdato Vælg korrekt beskyttelseshandske, for eksempel: Nitrilgummi PVC Beskyttelse af øjne : Sikkerhedsbriller Kropsbeskyttelse : Brug særligt arbejdstøj. Hygiejniske foranstaltninger : Rygning, spisning og indtagelse af drikke bør være forbudt i anvendelsesområdet. Vask hænder før pauser og ved arbejdstids ophør. Tekniske foranstaltninger Sørg for tilstrækkelig ventilation. Brug tilstrækkelig ventilation og/eller tekniske foranstaltninger ved høj temperatur bearbejdning for at forebygge påvirkning af dampe. Eksponeringen mindskes primært ved valg af arbejdsmetode og tekniske foranstaltninger. 9. FYSISK- KEMISKE EGENSKABER Udseende Form : viskøs Farve : klar blå gul eller rød Lugt : ingen Sikkerhedsdata Frysepunkt/område : -15 C Flammepunkt : > 100 C Massefylde : 1,018 g/cm3 Vandopløselighed : blandbar ph : 8,5 Fordelingskoefficient: n- : log Pow: -0,92 oktanol/vand Viskositet, dynamisk : 46 mpa.s; 25 C 10. STABILITET OG REAKTIVITET Forhold, der skal undgås Materialer, der skal undgås Generelt råd : Undgå fugt. Udsættelse for sollys. : Stærke syrer og oxidationsmidler : Stabil under normale forhold. Produktet er hygroskopisk. 11. TOKSIKOLOGISKE OPLYSNINGER Indtagelse : Dette materiale kan udgøre en lille helbredsrisiko hvis det indtages i store mængder. Indtagelse : propan-1,2-diol: LD50 rotte mg/kg Indånding : Ved indånding af høje koncentrationer kan mekanisk overbelastning af slimhinderne forekomme. Hud absorption : propan-1,2-diol: LD50 kanin mg/kg Hudkontakt : Længerevarende hudkontakt kan forårsage hudirritation. R /5 DA

16 SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 MPG-VARMETRANS BS 30% RØD / IBC 1000 KG Udgave 1.0 Trykdato Revisionsdato Affedter huden Øjenkontakt : Stænk i øjnene kan give ubehag. 12. MILJØOPLYSNINGER Oplysninger om eliminering (persistens og nedbrydelighed) Biologisk nedbrydelighed : propan-1,2-diol: Let bionedbrydeligt Bioakkumulering : Anses ikke for at være bioakkumulerbar. Toksicitet overfor fisk : propan-1,2-diol: LC50 Oncorhynchus mykiss mg/l 96 h Toksicitet overfor dafnier : propan-1,2-diol: EC50 Daphnia magna > mg/l 48 h OECD TG 202; Toksicitet overfor alger : propan-1,2-diol: IC mg/l 72 h 13. FORHOLD VEDRØRENDE BORTSKAFFELSE Produkt : I henhold til lokale og nationale regulativer. Europæisk Affaldskatalog nummer : Affaldskode i henhold til det Europæiske Affaldskatalog kan ikke generelt tildeles dette produkt, idet brugsformålet dikterer tildelingen. Affaldskoden findes i samråd med det regionale renovationsfirma. 14. TRANSPORTOPLYSNINGER Ikke farlige stoffer i betydningen af ADR/RID, ADNR, IMDG-Code, ICAO/IATA-DGR 15. OPLYSNINGER OM REGULERING Mærkning ifølge EF-Direktiver S- sætning(er) SLEV Leverandørbrugsanvisning kan rekvireres af erhvervsmæssige brugere. Nationale forskrifter R /5 DA

17 SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 MPG-VARMETRANS BS 30% RØD / IBC 1000 KG Udgave 1.0 Trykdato Revisionsdato ANDRE OPLYSNINGER Fulde ordlyd af eventuelle Rsætninger angivet under punkt 2 og 3 R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten. Yderligere oplysninger Dette sikkerhedsdatablad indeholder kun information der relaterer til sikkerhed og erstatter ikke eksisterende produktinformation og produkt specifikationer. Angiver opdateret afsnit. R /5 DA

18 HØJE TAASTRUP FJERNVARME AMBA 19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG ADRESSE COWI A/S Havneparken Vejle TLF FAX WWW cowi.dk RISIKOVURDERING - OKTOBER 2014 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Geologi og hydrogeologi Geologi Hydrogeologi 2 3 Risikovurdering Uheldstyper Spildmængder Spredning i jordmatrixen 6 4 Afhjælpende foranstaltninger 7 5 Referencer 7 1 Indledning I forbindelse med ansøgning om 19 tilladelse 1 til etablering af et solvarmeanlæg i Fløng har Høje-Taastrup Kommune anmodet om en risikovurdering over for grundvandsressourcen i området. Solvarmeanlægget medfører en teoretisk risiko for forurening af områdets grundvandsressource med glycol, som anvendes til frostsikring af anlægget. Glycolen indeholder endvidere korrosionshæmmende additiver, som ligeledes udgør en risiko. For anlæggets detaljer henvises der til COWIs 19 ansøgning dateret 3. septem- PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. dok03-miljø VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET ANPN KONTROLLERET TUJ GODKENDT JPSN 1 3. september 2014 og tillæg hertil af 1. oktober Projekt dokumenter/ 19-ansøgning TUJ/dok3 miljø.docx

19 2/7 19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG ber 2014 med tilhørende tillæg til 19 ansøgningen dateret 1. oktober Solvarmeanlægget etableres på matr. nr. 8ab Fløng By, Fløng. 2 Geologi og hydrogeologi 2.1 Geologi Lokaliteten er et morænelandskab fra sidste istid, som overvejende består af sand og ler. Lokaliteten er endvidere beliggende i et område med randmoræner. Terrænforhold Lokal geologi Lokaliteten ligger i ca. kote +28 m/dnn. Omkring lokaliteten er terrænet kuperet. Mod nord, vest og syd stiger terrænet til kote fra +42 til +50. Mod øst er terrænet mindre kuperet og svagt faldende til omkring kote +25. I en moniteringsboring (DGU nr ) udført på lokaliteten er der øverst truffet glaciale aflejringer af moræneler til kote +17,6 (10,4 m u.t.). Lerlaget har indslag af smeltevandsand fra kote +21 til +20 (7-8 m u.t.). Under lerlaget i kote +17,6 (10,4 m u.t.) træffes marint kalk/kridt (Danienkalk). Kalken betegnes som blød og slammet (kalsitit). Fra kote +11 er kalken stærkt slammet. Mod øst er der i en boring (DGU nr ) tilhørende Fløng Vandværk observeret en tilsvarende geologi med et dæklag af moræneler på ca. 14 meter over kalken/kridt. Øverst er det truffet et lag af smeltevandssand - men indslag af smeltevandssand træffes ikke i lerlaget. Mod nord er der i en boring (DGU nr ) tilhørende Marbjerg By s Vandværk observeret et dæklag af moræneler fra terræn til ca. 9,5 m u.t. (kote +14,5). Herunder træffes et sammenhængende lag af smeltevandsgrus til ca. 17,1 m u.t. (kote +7). Herefter træffes kalk/kridt (Danien-/bryzokalk). Mod syd kan en tilsvarende geologi sandsynligvis observeres (DGU nr ) som under lokaliteten. Kalk/kridt (Danien-/bryzokalk) træffes under et dæklag af ler ca. 17 m u.t. (kote +10). Data for lerlaget i boring DGU nr kan ikke fastlægges men en gammel brønd til ca. 11 m u.t. kan betyde, at der i lerlaget er en tilsvarende sandstribe som under lokaliteten. Mod vest træffes der vekslende lag af smeltevandssand/-grus og moræneler over Danienkalken. Primært grundvand 2.2 Hydrogeologi Drikkevand indvindes fra det sammenhængende lag af Danienkalk beliggende ca m under lokaliteten. Kalklaget udgør derved det primære magasin. Det primære grundvandsmagasin på lokaliteten træffes ca. 5 m nede i kalken i ca. kote +12 til 13. På lokaliteten vurderes magasinet at være spændt med et potentiale i kote +19 (ca. 8,9 m u.t.). Projekt dokumenter/ 19-ansøgning TUJ/dok3 miljø.docx

20 19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG 3/7 På potentialekort over Københavnsregionens primære grundvandsmagasin ses grundvandstrømningen i området til overordnet at være østlig. Sprækker i kalken kan bevirke at strømningsmønstret i den øvre del af kalken er meget inhomogent og endvidere kan være påvirket af de lokale vandindvindinger. Sekundært grundvand Sekundære/terrænnære grundvandsmagasiner vurderes at være beliggende i smeltevandsaflejringerne over dæklaget af moræneler. Grundvandsspejlet kan grundet de varierende lagtykkelser af moræneler være meget fluktuerende. En strømningsretning kan derfor ikke fastlægges med sikkerhed, men kan være vestlig grundet fald i terrænet mod vest. På lokaliteten er der observeret en sandstribe af smeltevandssand i moræneleren. Sandstriben er beliggende over potentialet for det primære magasin. Overordnet vurderes der at være en nedadrettet trykgradient på lokaliteten, og det primære grundvandsmagasin er derved sårbart. Drikkevandsinteresser Lokaliteten ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i et nitratfølsomt område. Nærmeste almene vandværker er Marbjerg Bys Vandværk og Fløng Vandværk amba. Fløng Vandværks nærmeste indvindingsboring (DGU nr ) er beliggende ca. 750 m nordøst for lokaliteten. Indvindingsboringen til Marbjerg Bys Vandværk (DGU nr ) er beliggende ca m nordvest for lokaliteten. Lokaliteten er beliggende inden for indvindingsoplandet til begge de omtalte vandværker. 3 Risikovurdering Leverandøren 2 af anlægget har oplyst, at de toksiske korrosionshæmmende tilsætningsstoffer i frostsikringsvæsken ikke kan undlades eller substitueres med andre mindre toksiske forbindelser. Det er aftalt med Høje-Taastrup Kommunes miljøafdeling, at risikovurderingen begrænses til en simpel model med estimerede spredningsdybder i relation til forskellige uheldsscenarier, spildmængder og sandsynligheden for disse. 3.1 Uheldstyper Udsivning med frostvæsken fra anlægget kan overordnet foregå på følgende måder: 1 Kontinuet tilførsel - Kontinuert (vedvarende) forurening er en forurening med større masse, og dermed vedvarende tilførsel af forurening f.eks. fra en mindre utæthed i rørføringer og/eller i en tank 2 Pulstilførsel - Ved pulstilførsel (momentan forurening) forstås en forureningspuls af kort varighed, som derefter stoppes f.eks. større brud på rørføringer og/eller brud i en tank 2 ARCON Projekt dokumenter/ 19-ansøgning TUJ/dok3 miljø.docx

21 4/7 19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG Med hensyn til risikoen for spredning i dybden er en kontinuerlig tilførsel mere kritisk for grundvandsressourcen, idet spredningen sandsynligvis sker inden for et mere begrænset areal og over længere tid. Tiltag til sikring og løbende påvisning af utætheder/trykfald er beskrevet i hhv. 19 ansøgningen og tillægget til 19 ansøgningen, hvortil der henvises. 3.2 Spildmængder Det er i tillægget til 19 ansøgningen oplyst produktmængder af frostvæsken i solvarmeanlæggets enhedsoperationer. Høje-Taastrup Kommunes miljøafdeling ønsker beskrivelserne præciseret, således mængderne ved udsivning opgøres på basis af en reaktionstid på max. 1 time regnet fra tid der vil gå, før tilkaldevagt kan være på lokaliteten. Rørføringer Rørføringer til frostvæsken er tilkoblet til anlæggets SRO-anlæg, hvor lækage i rørføringen detekteres med alarmtråde i rørets indre beklædning inden for kort tid. Rørføringen er udført som et rør med isolering og en ydre stofresistent kappe af plast. Den samlede mængde væske i rør og solfangere er på 5,4 m³ - heraf ca. 3,1 m³ i rørføringerne (kold og varm frostvæske). Skulle der mod forventning ske en udsivning til jordmatrixen, vil der være tale et simultant brud gennem hhv. den ydre plastkappe og rørføringen med frostvæsken. Dette scenarium kan detekteres via SRO-anlægget, og vil med stor sandsynlighed ikke finde sted, idet risikoen for overgravning er forsvindende lille. Endvidere kan brudstedet detekteres inden for få meter således en indsats kan udføres inden for relativt kort tid. Fjernvarmerørets godkendte levetid er ifølge leverandøren år mod solvarmeanlæggets forventede levetid på 20 år. Et utænkeligt spild/udslip ved et simultant brud vil være i størrelsesordenen den produktmængde der står i rørføringerne til hhv. det kolde eller varme frostvæske ca l 3. Solfangere Det er af leverandøren vurderet, at det mest kritiske sted på solfangerfeltet er utætheder i omløbere. Utætheder kan detekteres med SRO-anlæg og relativt let udbedres med en simpel efterspænding. Der er endvidere mulighed for at bypasse en lækkende solfanger, således at den kan repareres. Det er oplyst af leverandøren, at alarmgrænsen svarer til en udsivningsmængde på liter væske over længere tid (dage til uger). Yderligere udsivning inden for en time er vurderet til ganske få ml, således det samlede spild maksimalt forventes at være ca. 400 liter. Teknikbygning I teknikbygningen kan der ske en udsivning fra brud på rørføringer inde i bygningen med en samlet mængde væske på ca. 1,7 m³. Udsivning med væske i selve teknikbygningen opsamles via et selvstændigt gulvafløb i midten bygningen, som er forbundet til nedgravet tank på liter, som etableres uden for bygningen. Tanken er monteret med en niveauføler, som er forbundet til SRO-anlægget. 3 Arcon Projekt dokumenter/ 19-ansøgning TUJ/dok3 miljø.docx

22 19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG 5/7 Der er således tale om et lukket system, hvor tanken alene skal opsamle væske fra teknikbygningen. Indholdet i tanken vil blive bortskaffet umiddelbart efter alarm og kontrol. Niveauføleren kan etableres således der er mulighed for relativ kort indikation, og derved minimum oplag af væske i tanken før tømning. Risikoen for udslip til den omkringliggende jord er derved meget minimal. Sættes niveauføleren til 10 % af tankens rumfang, vil et udslip fra en utæthed i tanken være i størrelsesordenen 200 liter. Med en rundering af anlægget f.eks. med en rundering pr. uge, vil opholdstiden af frostvæske i tanken være relativt kort. Endvidere vil brud på rørføringer i teknikrummet vil være synligt med farvet væske på gulvet. Akkumuleringstank Akkumuleringstanken benyttes som opsamlingstank for frostvæsken ved trykfald forårsaget af almindelige temperatursvingninger. Ved almindelig drift indeholder tanken ca liter væske som buffer. I tilfælde af kogning i solfangerfeltet kan der maksimalt tilbageføres indholdet i solfangere samt indholdet fra den varme fjernvarmeledning til tanken. Den samlede mængde herfra er ca. 4,2 m³. Tanken har en kapacitet på l og er overfladisk. Tanken er monteret med en tryktransmitter og vil real-time indikere væskemængden i tanken. Udsivende væske fra utætheder i tanken og rørføringerne kan ikke detekteres med anlæggets SRO. Sikringstiltag kan være simple anordninger f.eks. placering af en opsamlingsbakke under tanken med føler og tilkoblet SRO-anlægget. Dette fordrer dog, at tanken placeres i et vejrbestandigt skur. Et udslip fra utætheder i tanken kan være i størrelsesordenen 400 liter. Generelle erfaringer Miljøstyrelsen har udarbejdet et miljøprojekt omhandlende miljøforhold i forbindelse med etablering af private jordvarmeanlæg /1/. Erfaringer med uheld er ifølge projektet baseret på uheldstyper med projekter i overfladejorden, hvor nedgravede jordslanger overses og overgraves. Der er endvidere indberettet et enkelt uheld grundet stormskade, hvor slanger er revet over samt et brud ved rørsamlinger eller ved uagtsomme handlinger ved påfyldninger af anlæg før opstart. Alle udslip i miljøprojektet er sket fra ca. 25 terrænnære horisontale anlæg, hvor der i Danmark skønnes at være etableret ca anlæg. Ovenstående uheldstyper er jf. vejledningen /1/ forårsaget af menneskelige handlinger og den væsentlige type for uheld (brud på rør) vurderes ikke at være realistisk på det pågældende anlæg. Endvidere er der på lokaliteten ingen eksisterende ledningsforhold eller andre ledningsejere der kræver vedligehold/gravearbejder og der risiko for brud på anlæggets ledninger. Konklusion Baseret på de konkrete risici med det pågældende anlægs enhedsoperationer vurderes det mest realiste scenarium at være en mindre utæthed i solfangere og Projekt dokumenter/ 19-ansøgning TUJ/dok3 miljø.docx

23 6/7 19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG udsivning med væske på terræn inden for et lille areal (få kvadratmeter). Den kritiske mængde er opgjort til max. ca. 400 liter. 3.3 Spredning i jordmatrixen Frostsikringsvæsken med glycol er fuldstændig blandbar med vand. En udsivning med frostsikringsvæsken vil derfor relativt hurtigt sprede sig i jordmatrixen. Spredning af et stof i umættet zone foregår vha. gasdiffusion i jordens poreluft og ved vertikal transport af forurening opløst i regn-/infiltrationsvand. Forurenet infiltrationsvand vil med tiden medføre forurening af grundvandet. Fri stoffase kan endvidere trænge direkte ned til magasinet som dog er afhængig af en række forhold. Processen stopper, når mængden af fri stof ikke længere er stor nok til at overskride kapillarkræfterne i jordmatrixen, eller når der ikke er mere stof tilbage. Spredning i lerholdige lag sker ofte via sprækker og sandslirer i lerlaget. I mere homogene jordlag som f.eks. sand, vil spredningen være mere regulær og spredningen kan herved ske inden for et mindre areal med risiko for større spredning i dybden sammenlignet med lerlag. Jordens evne til at tilbageholde stoffer er udtrykt ved retentionskapaciteten. Det har ikke været muligt at finde litteraturværdier for frostvæskens retentionskapacitet. Miljøstyrelsens har udarbejdet en model (JAGG) til beregning af den maksimale fasefordeling af specifikke stoffer i jordens umættede zone (fordelinger i hhv. jordens porevand, adsorption til jordpartikler og fordeling i jorden poreluft). Det antages endvidere, at de umættede jordlag vil kunne have en retentionskapacitet for væsken svarende til jordlagets indhold af porevand da væsken er fuldstændig blandbar med vand. Tørstofindholdet i umættede jordlag er erfaringsmæssigt på ca. 90 %. Den skønnede retentionskapacitet for glycolopløsningen er angivet i tabel 1. Tabel 1 Skønnede retentionskapaciteter for frostsikringsvæsken i umættede jordlag beregnet med JAGG Jordlag Kapacitet (l/m³) Sand 100 Ler 185 Beregningsformel Spredningsdybden kan beregnes efter nedenstående formel. Projekt dokumenter/ 19-ansøgning TUJ/dok3 miljø.docx

24 19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG 7/7 Spredningsdybden (H) = (Volumen spild (konstant) / (Areal af spild * Retentionskapacitet). H=V/(A*R). På lokaliteten er der overvejende observeret et dæklag på op til ca. 10 meter over det primære magasin. En mængde på ca. 400 liter frostvæske vil inden for et areal på 1 m² sive ned til ca. 2 m under terræn, før der ikke længere er bundet fri frostvæske i jorden. Nedsivningsdybden er således ikke kritisk i forhold til grundvandsressourcen. I Miljøstyrelsens projekt er der angivet et konservativt skøn på den vertikale porevandshastighed i ler med ethanol på ca. 1 m/år /1/. Transporttiden er herved ca år, før indholdet vil nå det primære magasin med opløst infiltrationsvand fra nedbør. Et større simultant spild/udslip fra rørføringer vil med stor sandsynlighed ske oven på terræn. Grundet et større operationstryk i røret - sammenlignet med udsivning fra en mindre lækage - vil det resulterende areal for nedsivning være større. Er arealet på ca. 20 m² vil nedsivningen ske til ca. 0,5 m u.t. med en mængde på l. 4 Afhjælpende foranstaltninger Uheld og spild med frostvæske på anlægget er omfattet af bestemmelserne i jordforureningsloven der omhandler påbud om undersøgelse og oprensning af forurening. Det anbefales, at Høje-Taastrup meddeler vilkår om udarbejdelse af en beredskabsplan til håndtering af uheld og spild. Beredskabsplanen skal godkendes af de respektive myndigheder. Det anbefales endvidere at der i en drifts- og vedligeholdelsesplan for anlægget meddeles vilkår om en ugentlig rundering på anlægget til visuel kontrol for udsivninger. Fokus skal rettes mod solfangerfeltet og utætheder i omløbere. Etablering af et mindre og vejrbestandig skur til opstilling af akkumuleringstanken inkl. anlæg til lækagekontrol og opsamling af væske kan anbefales, men indgår ikke som en del af det projekterede anlæg. 5 Referencer /1/ Miljøstyrelsen. Miljøforhold i forbindelse med etablering af private jord varmeanlæg. Miljøprojekt nr. 1588, Projekt dokumenter/ 19-ansøgning TUJ/dok3 miljø.docx