Christophe Kolodziejczyk og Kræn Blume Jensen. Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob En opfølgende analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christophe Kolodziejczyk og Kræn Blume Jensen. Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob En opfølgende analyse"

Transkript

1 Christophe Kolodziejczyk og Kræn Blume Jensen Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob En opfølgende analyse

2 Publikationen Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob En opfølgende analyse kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Nyropsgade København V Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\..\forlaget\kbj\2899\notat\2899_notat_førtidspension_fleksjob_analyse.docx Juli 2010 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Christophe Kolodziejczyk og Kræn Blume Jensen Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob En opfølgende analyse AKF, Anvendt KommunalForskning 2010

4 Forord De seneste mange år har ledigheden i Danmark været markant faldende, men samtidig har antallet af personer på førtidspension og for så vidt også i fleksjob været stigende. AKF har på den baggrund i 2009 udgivet en rapport, hvor der blev sat fokus på kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til offentlige fleksjob. Undersøgelsen dokumenterede, at der var store kommunale forskelle i denne tilkendelse og visitering. Som en opfølgning på analysen fremlægges i dette notat en lignende analyse, men her inkluderes også andre typer af fleksjob. Analysen er udført af forsker Christophe Kolodziejczyk og seniorforsker Kræn Blume Jensen. Kræn Blume Jensen har været projektleder og har stået for udarbejdelsen af notatet. Christophe Kolodziejczyk har været ansvarlig for dataarbejdet og de statistiske analyser. Resultaterne fra den primære undersøgelse er præsenteret i rapporten Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob, som er tilgængelig på AKF s hjemmeside. Kræn Blume Jensen Juni 2010

5 Indhold Sammenfatning Baggrund og motivation Det anvendte datagrundlag Målgruppen og de centrale begreber De generelle, forklarende faktorer Demografiske karakteristika Empirisk metode Undersøgelsens resultater Rangordning af kommunerne Konklusion Litteratur Bilag 1: Branchekategorier Bilag 2: Estimationsresultater Bilag 3: Empirisk metode... 24

6

7 Sammenfatning I 2009 gennemførte AKF en undersøgelse af kommunernes brug af førtidspension og offentlige fleksjob. Målet med undersøgelsen var at benchmarke kommunerne i forhold til deres tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob, således at kommunerne kunne rangordnes efter deres tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob. I dette notat gennemføres den samme undersøgelse, men undersøgelsen udvides således, at alle typer af fleksjob indgår. Undersøgelsen i dette notat omfatter derfor både offentlige, private og selvstændige fleksjob samt fleksjob uden angivelse. Undersøgelsen bygger på AKF s Forskningsdatabase hos Danmarks Statistik, som omfatter alle personer i Danmark i perioden I tilknytning hertil inddrages DREAMdatabasen med henblik på at beskrive indkomstoverførselsforløbet samt Ankestyrelsens tilkendelsesregister i datamaterialet. I undersøgelsen lægges der særlig stor vægt på at kontrollere for borgernes helbredstilstand, således at benchmarkingen af kommunerne i forhold til deres tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob er renset for effekten af forskelle i borgernes sundhedstilstand i forskellige kommuner. Således anvendes informationer om borgernes sundhedstilstand fra både Sygesikringsregistret (lægebesøg og besøg hos speciallæger), Lægemiddeldatabasen (medicinforbrug) samt Sygehusbenyttelsesregistret (hospitalsindlæggelser). Rangordningen af kommunerne på baggrund af deres tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob, når der tages højde for borgernes demografi, arbejdsmarkedstilknytning og helbredsforhold, inddeler kommunerne i fem grupper, hvor gruppe 1 omfatter de kommuner, som visiterer væsentligt mindre, end man kunne forvente, og gruppe 5 omfatter de kommuner, som visiterer væsentligt mere, end man kunne forvente. Gruppe 2-4 placerer sig ind imellem gruppe 1 og 5. Store kommuner som København, Århus, Aalborg og Odense placerer sig ganske forskelligt i rangordningen af kommunerne. Mens København og Aalborg tilkender og visiterer mindre til førtidspension og fleksjob, end man kunne forvente (gruppe 2), tilkender og visiterer Odense (gruppe 4) og især Århus (gruppe 5) mere end man kunne forvente, når der kontrolleres for borgernes demografi, arbejdsmarkedstilknytning og helbredsforhold. Når resultaterne fra undersøgelsen i dette notat, hvor alle typer af fleksjob indgår, sammenlignes med rangordningen fra den oprindelige undersøgelse, hvor kun offentlige fleksjob indgår, fremgår det, at rangordningen af kommunerne ikke ændres væsentligt, som følge af at flere typer af fleksjob inkluderes i undersøgelsen. Nogle kommuner skifter plads i rangordningen, men det er typisk til nabogruppen (fx fra gruppe 1 til gruppe 2 eller modsat). Fire kommuner foretager dog et større spring end blot til nabogruppen. Det drejer sig om Frederiksværk-Hundested, Jammerbugt, Morsø samt Køge Kommune. Store kommuner som København, Århus, Aalborg og Odense har ikke skiftet gruppe. 7

8 1 Baggrund og motivation I 2009 udgav AKF en rapport, hvor der blev sat fokus på kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til offentlige fleksjob (Kolodziejczyk, 2009). Undersøgelsen dokumenterede, at der var store kommunale forskelle i tilkendelsen af førtidspension og visiteringen til offentlige fleksjob. Endvidere bidrog undersøgelsen fra 2009 med en rangordning af kommunerne på baggrund af i hvor høj grad den enkelte kommune tilkendte og visiterede mere eller mindre end man kunne forvente, når man tog højde for borgersammensætningen og rammebetingelserne i den enkelte kommune. På baggrund af denne rangordning, blev kommunerne inddelt i fem grupper, hvor gruppe 1 indeholder de 20% kommuner, der førtidspensionerer og visiterer væsentligt mindre end forventet, og gruppe 5 indeholder de 20% kommuner, der førtidspensionerer og visiterer væsentligt mere end forventet. Gruppe 2-4 befinder sig imellem gruppe 1 og gruppe 5. Som en opfølgning på den primære undersøgelse fremlægges i dette notat en gentagelse af den tidligere gennemførte undersøgelse, men hvor flere typer af fleksjob inkluderes. Således inkluderer undersøgelsen i dette notat både offentlige, private og selvstændige fleksjob samt fleksjob uden angivelse. Fokus her i notatet vil være på, hvorledes rangordningen af kommunerne ændres, når flere typer af fleksjob inkluderes. En del af de mere detaljerede forklaringer og redegørelser for det anvendte datamateriale er ikke gentaget i denne opfølgende analyse, og der foretages derfor her indledningsvist en generel henvisning til den tidligere undersøgelse (se Kolodziejczyk, 2009). Notatet er opbygget på følgende vis: I afsnit 2 præsenteres det anvendte datamateriale og i afsnit 3 den empiriske metode. I afsnit 4 præsenteres resultaterne fra analysen med hovedvægt på rangordningen af kommunerne, og hvorledes rangordningen af kommunerne ændres som følge af, at flere typer fleksjob inkluderes, og endelig i afsnit 5 gives en kortfattet konklusion. 8

9 2 Det anvendte datagrundlag De empiriske analyser i rapporten bygger på AKF s Forskningsdatabase hos Danmarks Statistik. Databasen omfatter alle personer i Danmark i perioden og bygger på en lang række delregistre, herunder personstatistikken, indkomststatistikken, IDA, AMFORA mv. I tilknytning hertil inddrages DREAM-databasen med henblik på at beskrive indkomstoverførselsforløbet. DREAM-databasen beskriver indkomstoverførsler til den enkelte på ugeniveau og er registreret på baggrund af CPR-nummer og kan derfor tilknyttes AKF s Forskningsdatabase. Endvidere inddrages Ankestyrelsens tilkendelsesregister i datamaterialet. Tilkendelsesregistret anvendes til identifikation af, hvem der tilkendes førtidspension, ansøgningsgrundlaget, hvad diagnosen har været, sagsbehandlingstiden samt en række andre faktorer, som giver et indblik i kommunernes praksis på førtidspensionsområdet. Tilkendelsesregistret er ligeledes registreret på baggrund af CPR-nummer og kan derfor tilknyttes AKF s registerbaserede databaser. Med henblik på at kontrollere for borgernes helbredstilstand anvendes endvidere oplysninger omkring helbredstilstanden på individniveau i form af informationer fra Sygesikringsregistret (lægebesøg og besøg hos speciallæger), Lægemiddeldatabasen (medicinforbrug) samt Sygehusbenyttelsesregistret (hospitalsindlæggelser). Sidst, men ikke mindst, inddrages oplysninger med henblik på at beskrive kommunernes rammebetingelser. Disse oplysninger er aggregerede oplysninger på kommuneniveau. Analysen er for såvel 2006 og 2007 gennemført med udgangspunkt i den nye kommuneinddeling 1. Idet Roskilde og Hillerød Kommuner i det anvendte datamateriale ikke har indberettet oplysninger til Ankestyrelsen omkring tilkendelser af førtidspension for 2007, er disse kommuner udeladt i undersøgelsen. Tilsvarende er Læsø, Ærø, Samsø og Fanø på grund af deres størrelse og særegne forhold udeladt i undersøgelsen. Således omfatter analysen 92 ud af landets 98 kommuner. 2.1 Målgruppen og de centrale begreber Analyserne sondrer mellem personer, der tilkendes førtidspension eller visiteres til fleksjob i 2006/2007, og dem som ikke gør. Grundpopulationen for analyserne er personer i alderen år, som omfatter både danskere, indvandrere og efterkommere. Undersøgelsen omfatter alene personer, der var at risk i forhold til at modtage førtidspension eller blive visiteret til fleksjob ved indgangen til Det betyder, at personer der allerede var førtidspensionister eller modtagere af anden pension eller allerede var modtagere af fleksydelse ved indgangen til 2006, ikke indgår i analysen. 1 Nogle få kommuner blev ved kommunalreformen delt op. Danmarks Statistik leverer ikke koder, der gør det muligt nøjagtigt at henføre de forskellige dele af en opdelt kommune til den kommune, som den respektive del er blevet lagt sammen med. For de opdelte kommuner vil hele kommunen derfor blive henført til den sammenlagte kommune, som hovedparten af kommunen er kommet til at høre til. 9

10 Såfremt en person, i henhold til tilkendelsesregistret, tilkendes førtidspension i løbet af 2006/2007, kategoriseres personen som nytilkendt førtidspensionist. Såfremt en person visiteres til fleksjob, i henhold til DREAM-registret 2, i løbet af 2006/2007, kategoriseres personen som nytilkendt fleksjobber. Hver person indgår kun i datamaterialet med en observation, og datamaterialet kan på den baggrund inddeles i tre subpopulationer: Personer, der tilkendes førtidspension eller visiteres til fleksjob i Personer, der tilkendes førtidspension eller visiteres til fleksjob i Personer, der ikke tilkendes førtidspension eller visiteres til fleksjob i 2006/2007. Omfanget af nytilkendelser af førtidspension og visitering til fleksjob i løbet af 2006 og 2007 er beskrevet i tabel 2.1. Tabel 2.1 Nytilkendelser af førtidspension og fleksjob i 2006 og 2007 Antal Procent Tilkendes førtidspension i ,49 Tilkendes førtidspension i ,41 Tilkendes førtidspension i alt ,90 Visitering til fleksjob ,35 Visitering til fleksjob ,28 Visitering til fleksjob i alt ,63 Samlet antal nytilkendelser af førtidspension og fleksjob i alt ,52 Antal personer i datamaterialet ,00 Kilde: AKF's registre, DREAM og Ankestyrelsens tilkendelsesregister. Anm.: Førtidspension bygger på tilkendelsesregistret for tilkendelse af førtidspension. Roskilde og Hillerød Kommuner har ikke indberettet til tilkendelsesregistret og indgår derfor ikke i datamaterialet. Fleksjob bygger på DREAM-oplysninger for påbegyndt udbetaling af fleksydelse med en varighed på mere end fire uger. Som det fremgår af tabellen er det ca. 1,5%, der tilkendes førtidspension eller visiteres til fleksjob i løbet af den toårige periode Igennem hele undersøgelsen behandles tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob under ét. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at da personer kun indgår i analysen med én observation, vil det betyde, at personer, som fx visiteres til fleksjob i 2006 og efterfølgende tilkendes førtidspension i 2007, kun indgår i datamaterialet med den observation, der knytter sig til visitering til fleksjob 3. 2 Personen skal påbegynde modtagelse af fleksydelse, og ifølge DREAM modtage fleksydelse i mindst fire sammenhængende uger, før det i analysen kategoriseres som en nytilkendelse. Følgende DREAM-koder inkluderes i relation til fleksjob: 771 (fleksjob, offentlig arbejdsplads), 772 (fleksjob, privat arbejdsplads), 773 (fleksjob, selvstændige) og 779 (fleksjob, uoplyst). 3 Det bør nævnes, at de præsenterede tal i tabel 2.1 ikke er fuldt sammenlignelige med de tilsvarende tal i Ankestyrelsens publikationer, jf. Ankestyrelsen (2007, 2008). Det skyldes, at datamaterialet i denne undersøgelse er afgrænset i forhold til det oprindelige datamateriale. 10

11 2.2 De generelle, forklarende faktorer I den empiriske analyse anvendes en række forklarende faktorer. Overordnet set kan de forklarende faktorer inddeles i faktorer, der relaterer sig til hhv. demografiske karakteristika, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, branchetilhørsforhold, helbredssituation og kommunale rammebetingelser. I de estimerede modeller er de forklarende faktorer som udgangspunkt lagget to år. Det vil sige, at for tilkendelser af førtidspension eller visitering til fleksjob i år t anvendes forklarende faktorer fra t-2. I det følgende gives en kort beskrivelse af de forklarende faktorer. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til Kolodziejczyk m.fl. (2009). Demografi De demografiske karakteristika omfatter først og fremmest personens alder i form af en række indikatorvariabler, om personen er indvandrer, om personen er efterkommer, samt hvorvidt personen bor alene. Derudover inddrages en variabel, der beskriver antallet af børn i alderen 0-17 år samt en indikator for, hvorvidt personen har førskolebørn (0-6 år). Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning Der inddrages fire indikatorvariabler til at beskrive det højest fuldførte uddannelsesniveau, hhv. gymnasium, erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående uddannelse og længere videregående uddannelse. Det betyder, at personer uden en markering i en af disse fire uddannelsesvariabler ikke har en uddannelse ud over grundskolen. Derudover inddrages erhvervserfaring, som er forudgående beskæftigelse registreret siden 1980 omregnet til fuldtidsår. Endvidere inddrages ledighedsgraden og tilsvarende antallet af dage, den enkelte har været på sygedagpenge to år før, at personen evt. tilkendes førtidspension eller visiteres til fleksjob. Branchetilhørsforhold I den empiriske analyse inddrages det senest oplyste branchetilhørsforhold, som kategoriseres i 11 udvalgte kategorier. De 11 kategorier er: Landbrug, Tung industri, Let industri, Bygge & anlæg, Handel, rådgivning og foreninger, Hotel & restauration, Transport, Offentlig administration, Undervisning, Sundhedsvæsen, Sociale Institutioner samt kategorien Uoplyst branche. Bilag 1 skitserer, hvilke brancher der indgår i de 11 udvalgte aggregerede kategorier. De enkelte branchekategorier er i analyserne endvidere interageret med indikatoren for længere videregående uddannelse med henblik på at kontrollere for betydningen af, hvilken position personen har i den enkelte branche. Helbred og medicinforbrug Der inddrages endvidere variabler, der beskriver medicinforbruget af forskellige typer af receptpligtig medicin, personers besøg i almen lægepraksis og hos vagtlæger, speciallæger, tandlæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktikere m.fl. samt oplysninger om kontakter til sygehuse, og i analysen indgår antallet af døgn, hvor personen var (heldøgns-)indlagt på 11

12 somatiske sygehuse inklusive en række udvalgte indlæggelsesdiagnoser. For en nærmere beskrivelse af de helbredsrelaterede variabler henvises til Kolodziejczyk m.fl. (2009). Kommunale rammebetingelser De rammebetingelser, der indgår i analysen, er kommunens størrelse målt ved antal borgere i aldersgruppen 18-64, beskæftigelsesprocenten i kommunen, andelen af arbejdspladser i kommunen der kræver kvalifikationer på top-/højt-/mellemniveau, samt hvorvidt kommunen er sammenlagt pr. 1. januar Kommuneoplysningerne er for de flestes vedkommende hentet fra Statistikbanken 4 eller er beregnet på baggrund af AKF s Forskningsdatabase. 2.3 Demografiske karakteristika Som beskrevet ovenfor er analysen afgrænset til personer i alderen år. I tabel 2.2 er gengivet en række demografiske gennemsnitskarakteristika for Nytilkendte, dvs. personer som tilkendes førtidspension eller visiteres til fleksjob i 2006 og 2007 og for Øvrige personer. Tabel 2.2 Beskrivende tabel for demografi Demografi Nytilkendte Øvrige Gennemsnitsalder 45,9 40,0 Andel kvinder 56,1% 48,7% Andel indvandrere 13,9% 9,8% Gennemsnitligt antal hjemmeboende børn 0,58 0,70 Antal Kilde: Anm.: AKF's registre og Ankestyrelsens tilkendelsesregister. Førtidspension og fleksjob. Roskilde og Hillerød Kommuner indgår ikke i materialet. Nytilkendte er personer, der har fået tilkendt førtidspension eller er visiteret til fleksjob i løbet af 2006/2007, mens Øvrige omfatter alle, der ikke har fået tilkendt førtidspension eller er visiteret til fleksjob. Som det fremgår af tabel 2.2, er gennemsnitsalderen markant højere for dem, som tilkendes førtidspension og visiteres til fleksjob (45,9 år) end blandt øvrige personer (40,0 år). Samtidig er andelen af kvinder relativ høj, og det samme gælder andelen af indvandrere, og de er begge stærkt overrepræsenteret blandt dem, som tilkendes førtidspension og visiteres til fleksjob i forhold til resten af befolkningen. Det gennemsnitlige antal hjemmeboende børn blandt dem, som tilkendes førtidspension og visiteres til fleksjob, er relativt lavt i forhold til resten af befolkningen, men dette kan også blot være en konsekvens af deres højere gennemsnitsalder. 4 Se 12

13 3 Empirisk metode I dette afsnit præsenteres den empiriske metode, der anvendes til at belyse kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob. I den empiriske model modelleres sandsynligheden for at få godkendt førtidspension eller fleksjob. Metoden bygger på, at der, med baggrund i alle personer i målgruppen (jf. afsnit 2.1), estimeres en model for sandsynligheden for at blive tilkendt førtidspension eller visiteret til fleksjob. Efter modellen er estimeret, udtrækkes alle personer i målgruppen i en given kommune. For hver enkelt person i den pågældende kommune beregnes sandsynligheden for, at personen tilkendes førtidspension eller visiteres til fleksjob, og dette anvendes til at beregne det forventede antal tilkendelser af førtidspension og visiteringer til fleksjob i den pågældende kommune. Dette sammenholdes efterfølgende med det faktiske antal tilkendelser af førtidspension og visiteringer til fleksjob i den pågældende kommune. Forholdet mellem det faktiske og det forventede antal tilkendelser af førtidspension og visiteringer til fleksjob udgør benchmarkindikatoren. Hvis det forventede antal tilkendelser og visiteringer er større end det faktiske, tilkender og visiterer den pågældende kommune altså mindre end man, på baggrund af den estimerede model, kunne forvente og vice versa. Beregningen af en benchmarkindikator foretages på tilsvarende vis for alle kommuner. En variant af den anvendte modeltype har tidligere været anvendt på danske data i en anden sammenhæng, jf. Andersen og Heinesen (2008) og Andersen, Husted og Heinesen (2009). I bilag 3 gives en mere teknisk redegørelse for den anvendte model. Endvidere henvises til Kolodziejczyk (2009) for en yderligere beskrivelse af den anvendte model og dens anvendelse inden for området tilkendelse og visitering af førtidspension og fleksjob. 13

14 4 Undersøgelsens resultater I dette afsnit beskrives resultaterne fra den empiriske analyse af kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob. Estimationsresultaterne fra den estimerede model og de estimerede koefficienter er placeret i bilag 2. I bilag 2 er der i tilknytning til de estimerede parametre også rapporteret den enkelte parameters tilhørende marginaleffekt. Marginaleffekten beskriver, hvor meget den beregnede sandsynlighed for at blive tilkendt førtidspension eller visiteret til fleksjob ændres, når den forklarende faktor ændres marginalt. Marginaleffekten er ændringen i procentpoint for den estimerede sandsynlighed i procent, som følge af en ændring i den forklarende faktor. Hvis man betragter bilag 2 og sammenligner med de estimationsresultater, der blev præsenteret i den oprindelige undersøgelse (jf. Kolodziejczyk, 2009), ser man at estimationsresultaterne ikke ændres væsentligt som følge af, at det anvendte datagrundlag udvides til at inkludere flere typer af fleksjob. En af de mest markante ændringer er, at personer med indvandrerbaggrund nu har signifikant lavere sandsynlighed for at blive tilkendt førtidspension eller visiteret til fleksjob. Endvidere har udeladelsen af variablen for antal dages indlæggelse på somatiske sygehuse medført, at de øvrige variabler, der knytter sig til indlæggelse, er blevet signifikante. Endvidere har enkelte af de inkluderede branchevariabler, især inden for det offentlige, opnået større betydning. 4.1 Rangordning af kommunerne Med udgangspunkt i den estimerede model rangordnes kommunerne. Rangordenen er foretaget på baggrund af den beregnede benchmarkingindikator. Benchmarkingindikatoren er bestemt ud fra forskellen mellem en kommunes beregnede antal tilkendelser af førtidspension og visitering til fleksjob (det beregnede antal på baggrund af den estimerede hovedmodel) i forhold til kommunens faktiske antal tilkendelser af førtidspension og visitering til fleksjob (det observerede antal) i løbet af 2006 og Hvis det beregnede antal er større end det faktiske antal for en given kommune (dvs. benchmarkingindikatoren er negativ), kan man sige, at den pågældende kommune førtidspensionerer og visiterer mindre end forventet. Hvis det beregnede antal er mindre end det faktiske antal for en given kommune (dvs. benchmarkingindikatoren er positiv), kan man sige, at den pågældende kommune førtidspensionerer og visiterer mere end forventet. Rangordenen er foretaget, så kommuner der førtidspensionerer og visiterer mindre end forventet rangerer øverst (dvs. kommuner med den mest negative benchmarkingindikator), og kommuner der førtidspensionerer og visiterer mere end forventet (dvs. kommuner med den mest positive benchmarkingindikator), rangerer nederst. Herefter er de rangordnede kommuner inddelt i grupper, hvor gruppe 1 indeholder de 20% kommuner, der førtidspensionerer og visiterer væsentligt mindre end forventet (dvs. kommuner med den mest negative benchmarkingindikator), og gruppe 5 indeholder de 20% kommuner, der førtidspensionerer og visiterer væsentligt mere end forventet (dvs. kommu- 14

15 ner med den mest positive benchmarkingindikator). Gruppe 2-4 befinder sig imellem gruppe 1 og gruppe 5. Tabel 4.1 beskriver kommunernes inddeling i grupper. Tabel 4.1 Kommunernes indplacering i grupper på baggrund af benchmarkingindikatoren Grupper Kommuner Gruppe 1 Bornholm (-) Gentofte (-) Norddjurs* (-) (alfabetisk) Dragør (-) Helsingør (-) Silkeborg* (-) Egedal* (-) Herlev (-) Slagelse* (2) Fredericia (2) Ishøj (2) Solrød (-) Frederikshavn* (-) Kerteminde* (-) Tårnby (-) Frederikssund* (-) Lejre* (2) Vallensbæk (-) Frederiksværk-Hundested* (3) Bornholm (-) Gentofte (-) Norddjurs* (-) Gruppe 2 Faxe* (-) Hjørring* (1) Rebild* (3) (alfabetisk) Furesø* (-) Holstebro* (-) Rudersdal* (-) Glostrup (3) København (-) Rødovre (-) Gribskov* (3) Lemvig* (1) Syddjurs* (-) Guldborgsund* (3) Nordfyns* (1) Vejle* (-) Hedensted* (1) Næstved* (3) Aalborg* (-) Gruppe 3 Allerød (4) Ikast-Brande* (2) Stevns* (-) (alfabetisk) Assens* (-) Jammerbugt* (1) Tønder* (4) Brønderslev* (2) Kolding* (-) Varde* (2) Fredensborg* (-) Lyngby-Taarbæk (-) Vesthimmerland* (-) Frederiksberg (-) Morsø (5) Viborg* (-) Holbæk* (-) Skanderborg* (4) Vordingborg* (2) Hvidovre (4) Gruppe 4 Albertslund (-) Greve (3) Odder (3) (alfabetisk) Ballerup (-) Horsens* (5) Odense (-) Brøndby (-) Høje-Taastrup (-) Randers* (-) Favrskov* (-) Hørsholm (-) Ringsted (-) Faaborg-Midtfyn* (3) Kalundborg* (-) Sorø* (-) Gladsaxe (-) Køge* (2) Thisted* (3) Gruppe 5 Billund* (-) Mariagerfjord* (4) Struer* (-) (alfabetisk) Esbjerg* (-) Middelfart* (-) Svendborg* (-) Haderslev* (-) Nyborg* (-) Sønderborg* (-) Herning* (-) Odsherred* (-) Vejen* (4 Langeland* (-) Ringkøbing-Skjern* (-) Aabenraa* (-) Lolland* (-) Skive* (-) Århus (-) Kilde: Anm.: Egne beregninger. Indplacering i grupper er sket på baggrund af den estimerede model. Tallet i parentes angiver gruppeindplacering i den oprindelige undersøgelse (jf. Kolodziejczyk, 2009) og (-) angiver, at gruppeindplaceringen er uændret. Roskilde og Hillerød Kommuner indgår ikke i materialet. Hovedstadskommuner er angivet med fed skrift. Sammenlagte kommuner er markeret med *. 15

16 Hvis man betragter tabel 4.1, fremgår det, at nogle kommuner skifter gruppe i rangordningen, som følge af at datagrundlaget udvides til at inkludere flere typer af fleksjob. Men tabellen understreger også, at der ikke vendes op og ned på rangordningen, idet de kommuner der skifter gruppe i langt de fleste tilfælde blot skifter til nabogruppen, som fx Ishøj kommune (gruppe 1) som i den tidligere analyse var placeret lidt længere nede i rangordnen (gruppe 2, jf. Kolodziejczyk, 2009). Nogle få kommuner foretager dog et større spring end blot til nabogruppen. Det drejer sig om Frederiksværk-Hundested kommune (nu gruppe 1 tidligere gruppe 3), Jammerbugt kommune (nu gruppe 3 tidligere gruppe 1), Morsø kommune (nu gruppe 3 tidligere gruppe 5) samt Køge kommune (nu gruppe 4 tidligere gruppe 2). Store kommuner som København, Århus, Ålborg og Odense har ikke skiftet gruppe. Som tabel 4.1 også viser, er der stor spredning blandt kommunerne i de forskellige grupper, og der er ikke nogen væsentlig systematik på baggrund af kommunestørrelse i forhold til, hvordan kommunerne placerer sig, når de rangordnes på baggrund af benchmarkingindikatoren. Der synes dog at være en svag tendens til, at kommuner, der ligger i tilknytning til hovedstaden, placerer sig med en lille overvægt i den øverste del af rangordenen. Hvorvidt den enkelte kommune er en kommune, der ligger i tilknytning til hovedstaden, er indikeret med fed skrift i tabel 4.1. Som nævnt i kapitel 3 anvendes kommuneinddelingen, som den har været, siden strukturreformen trådte i kraft 1. januar I forbindelse med strukturreformen blev mange kommuner lagt sammen til nye og større kommuner. Hvorvidt den enkelte kommune er en sammenlægningskommune er indikeret i tabel 4.1 med en *. Som det fremgår af tabellen, synes der ikke at være nogen markant sammenhæng mellem gruppeindplacering, og hvorvidt den enkelte kommune er sammenlagt eller ej, ud over at næsten alle kommuner i gruppe 5 (dvs. kommuner der førtidspensionerer og visiterer mere end forventet) er sammenlægningskommuner, undtagen Århus Kommune. 16

17 5 Konklusion Analysen i dette notat havde til formål at undersøge, hvorledes en tidligere gennemført rangordning af kommunerne på baggrund af deres tilkendelse til førtidspension og visitering til offentlige fleksjob blev påvirket, når andre typer af fleksjob også blev inkluderet i analysen. I den tidligere gennemførte analyse blev kommunerne rangordnet på baggrund af i hvor høj grad den enkelte kommune tilkendte og visiterede mere eller mindre, end man kunne forvente, når man tog højde for borgersammensætningen i den enkelte kommune og den enkelte kommunes rammebetingelser. På baggrund af denne rangordning blev kommunerne inddelt i fem grupper, hvor gruppe 1 indeholdt de kommuner, der førtidspensionerer og visiterer væsentligt mindre end forventet, og gruppe 5 indeholdt de kommuner, der førtidspensionerer og visiterer væsentligt mere end forventet. Resultaterne præsenteret i dette notat viser, at rangordningen ikke ændres væsentligt som følge af, at flere typer af fleksjob inkluderes i undersøgelsen. Nogle kommuner skifter plads i rangordningen, men det er typisk kun til nabogruppen (fx fra gruppe 1 til gruppe 2 eller modsat). Fire kommuner foretager dog et større spring end blot til nabogruppen. Det drejer sig om Frederiksværk-Hundested, Jammerbugt, Morsø samt Køge Kommuner. Store kommuner som København, Århus, Ålborg og Odense har ikke skiftet gruppe. På tilsvarende vis ændres de inkluderede faktorers betydning for kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob kun i begrænset omfang, når flere typer af fleksjob inkluderes. En af de mest markante ændringer er, at personer med indvandrerbaggrund nu har signifikant lavere sandsynlighed for at blive tilkendt førtidspension eller visiteret til fleksjob. Samlet set konkluderes det, at inkluderingen af flere typer af fleksjob i undersøgelsen ikke ændres væsentlig ved undersøgelsens konklusioner, og kun i mindre udstrækning ændrer ved rangordningen af kommunerne. 17

18 Litteratur Andersen, S.H. & E. Heinesen (2008): Estimating the Relative Success of Local Authorities at Labour-Market Integration of Immigrants. Journal of Population Economics, 24: Ankestyrelsen (2007): Førtidspensioner: Årsstatistik Ankestyrelsen, København. Ankestyrelsen (2008): Førtidspensioner: Årsstatistik Ankestyrelsen, København. Husted L., E. Heinesen & S.H. Andersen (2009): Labour market integration of immigrants: estimating local authority effects. Journal of Population Economics, 22(4): Kolodziejczyk, C., H. L. Andersen, K.B. Jensen & S.H. Andersen (2009): Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob. AKF Working paper, 2009(10), AKF. Wooldridge, J.M. (2003): Introductory Econometrics. Michigan State University. 18

19 Bilag 1: Branchekategorier Kategoriseringen af de 53 brancher i en række aggregerede branchekategorier Branchekategorier Branche DB53 Landbrug Tung industri Let industri Bygge & anlæg Handel, rådgivning og foreninger Hotel & rest Transport Offentlig adm. Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Uoplyst Missing Landbrug X Gartnerier X Maskinstationer, anlægsgartnere X Skovbrug X Fiskeri X Udvinding af olie og naturgas X Udvinding af grus, ler mv. X Føde-, drikke- og tobaksvareindustri X Tekstil- og læderindustri X Træindustri X Papir og grafisk industri X Mineralolieindustri mv. X Kemisk industri X Gummi- og plastindustri X Sten-, ler- og glasindustri X Fremstilling og forarbejdning af metal X Maskinindustri X Elektronikindustri X Transportmiddelindustri X Møbelindustri og anden industri X Energi- og vandforsyning X Bygge og anlæg X Autohandel, service og tankstationer X Engroshandel undtagen med biler X Detailhandel med fødevarer X Varehuse og stormagasiner X Apoteker, parfumerier, materialister mv. X Detailhandel m. beklædning, fodtøj X Detailh. i øvrigt, reparationsvirksomhed X Hotel og restauranter X 19

20 Branchekategorier Branche DB53 Landbrug Tung industri Let industri Bygge & anlæg Handel, rådgivning og foreninger Hotel & rest Transport Offentlig adm. Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Uoplyst Missing Land-, rørtransport X Skibsfart X Lufttransport X Hjælpevirksomhed til transport X Post og tele X Finansiering X Forsikring X Finansiel service X Ejendomsudlejning og -formidling X Udlejning af transportmidler og maskiner X It-service X Forskning og udvikling X Rådgivning og rengøring mv. X Offentlig administration X Undervisning X Sundhedsvæsen mv. X Sociale institutioner mv. for børn og unge X Sociale institutioner mv. for voksne X Renovation X Organisationer og foreninger X Forlystelser, kultur og sport X Anden servicevirksomhed X Uoplyst X Ukendt format Missing obs. X X 20

21 Bilag 2: Estimationsresultater Den estimerede sandsynlighedsmodel for tilkendelse af førtidspension/fleksjob i 2006/2007 Variabel Reference Koefficient t-værdi Konstant -2,115 *** -3,782 Demografi Marginaleffekt Alder (Alder 45-49) -1,927 *** -18,992-0,005 Alder (Alder 45-49) -1,536 *** -20,422-0,005 Alder (Alder 45-49) -1,336 *** -26,987-0,005 Alder (Alder 45-49) -0,898 *** -21,895-0,004 Alder (Alder 45-49) -0,547 *** -17,782-0,002 Alder (Alder 45-49) -0,294 *** -13,295-0,001 Alder (Alder 45-49) 0,310 *** 18,989 0,002 Alder (Alder 45-49) 0,348 *** 15,356 0,002 Alder (Alder 45-49) -0,762 *** -15,637-0,003 Mand (Kvinde) 0,184 *** 12,837 0,001 Bor alene (Samboende) 0,203 *** 14,687 0,001 Indvandrere (Danskere) -0,147 *** -3,617-0,001 Efterkommer (Ikke efterkommer) -0,341 *** -5,163-0,002 Antal børn ,027 ** -2,675 0,000 Børn 0-6 år (Ej børn 0-6 år) -0,323 *** -15,037-0,002 Uddannelse og arbejdsmarked Gymnasium (Grundskole/uoplyst) -0,497 *** -16,692-0,002 Erhvervsfaglig (Grundskole/uoplyst) -0,210 *** -11,577-0,001 Kort videregående uddannelse (Grundskole/uoplyst) -0,448 *** -15,801-0,002 Længere videregående uddannelse (Grundskole/uoplyst) -0,672 *** -15,133-0,003 Erfaring -0,019 *** -17,747 0,000 Selvstændig (Ej beskæftigelse/udd) -1,997 *** -50,822-0,005 Lønmodtager (Ej beskæftigelse/udd) -1,935 *** -60,201-0,020 Uddannelse (Ej beskæftigelse/udd) -2,338 *** -25,479-0,006 Årsledighedsgrad -0,581 *** -8,229-0,003 Dage på sygedagpenge: 2 år før 1,423 *** 25,293 0,008 Dage på sygedagpenge: 3 år før 0,955 *** 16,578 0,005 Brancher Landbrug (Handel mv.) 0,093 * 2,014 0,001 Tung industri (Handel mv.) 0,190 *** 7,243 0,001 Let industri (Handel mv.) 0,143 *** 4,667 0,001 Bygge & anlæg (Handel mv.) 0,045 1,627 0,000 Hotel & rest (Handel mv.) -0,062-1,918 0,000 Transport (Handel mv.) 0,131 *** 4,796 0,001 Offentlig adm. (Handel mv.) 0,208 *** 7,582 0,001 Undervisning (Handel mv.) 0,176 *** 5,041 0,001 Sundhedsvæsen (Handel mv.) 0,227 *** 5,742 0,001 21

22 Variabel Reference Koefficient t-værdi Marginaleffekt Sociale Institutioner (Handel mv.) 0,308 *** 12,515 0,002 Uoplyst (Handel mv.) -0,161 * -2,094-0,001 Interaktioner Landbrug x læng.vid.udd -0,390-1,721-0,002 Tung industri x læng.vid.udd -0,409 *** -4,532-0,002 Let industri x læng.vid.udd -0,169-1,362-0,001 Bygge & anlæg x læng.vid.udd 0,013 0,098 0,000 Hotel & restaurant x læng.vid.udd 0,120 1,028 0,001 Transport x læng.vid.udd -0,163-1,535-0,001 Offentlig adm. x læng.vid.udd 0,014 0,181 0,000 Undervisning x læng.vid.udd 0,260 *** 4,222 0,002 Sundhedsvæsen x læng.vid.udd 0,009 0,140 0,000 Sociale Instit. x læng.vid.udd 0,202 *** 4,618 0,001 Uoplyst x læng.vid.udd -0,100-0,593-0,001 Helbred medicinforbrug Hjerte medicin 1-4 0,340 *** 3,684 0,002 Hjerte medicin 4+ 0,362 *** 6,782 0,002 Blodprop medicin ,133 * 2,407 0,001 Blodprop medicin 90+ 0,143 *** 4,368 0,001 Andre Psykofarmaka ,248 *** 13,105 0,002 Andre Psykofarmaka 50+ 0,251 *** 10,258 0,002 antipsykotiske ,325 *** 7,432 0,002 antipsykotiske 10+ 1,052 *** 25,182 0,010 Stress ,127 *** 5,593 0,001 Stress 50+ 0,120 *** 6,688 0,001 Antidepressiv ,515 *** 17,347 0,004 Antidepressiv 30+ 0,523 *** 18,955 0,004 Smerte stillende med ,276 *** 11,544 0,002 Smerte stillende med ,468 *** 28,832 0,003 Medicin mod gigt ,131 *** 6,570 0,001 Medicin mod gigt 20+ 0,409 *** 23,691 0,003 Kræft medicin 0,003 *** 12,214 0,000 Hormon medicin 0,001 *** 8,568 0,000 Helbred indlæggelser Antal dage indlagt Indl. bevægelsesapparat 0,232 *** 6,894 0,001 Indl. psykiatri -0,033-0,408 0,000 Indl. mavesygdomme 0,191 *** 6,464 0,001 Indl. nervesygdomme 0,415 *** 11,127 0,002 Indl. andre sygdomme 0,272 *** 7,508 0,002 Indl. hjertesygdomme 0,340 *** 6,122 0,002 Indl. blodsygdomme 0,346 *** 3,365 0,002 Indl. øre-, næse-, halssygdomme 0,229 *** 3,307 0,001 Indl. øjensygdomme 0,676 *** 4,190 0,005 Indl. endokrine sygdomme 0,516 *** 6,868 0,004 Indl. sygdomme i mamma 0,999 *** 12,102 0,009 22

23 Variabel Reference Koefficient t-værdi Helbred læge- og speciallægebesøg Marginaleffekt Antal besøg psykiateren 0,100 *** 4,314 0,001 Antal besøg almindelig læge 0,111 *** 11,201 0,001 Antal besøg fysioterapeut 0,220 *** 24,742 0,001 Antal besøg reumatolog 0,155 *** 7,207 0,001 Antal besøg neurolog 0,260 *** 10,457 0,001 Antal besøg ørelæge 0,041 *** 3,550 0,000 Kommunale rammebetingelser Befolkning ,002 * -1,971 0,000 Beskæftigelsesprocent i kommunen -0,877-1,219-0,005 Andel arb.plads top/høj/mellem kval. -0,327-0,471-0,002 Sammenlagt kommune (ej sammenlagt) -0,023-0,286 0,000 N Log-lik ,4 Pseudo R2 0,268 Kilde: Egne beregninger. Anm.: Modellen er estimeret som en logit model. * p<0.05, ** p<0.01, *** p< Roskilde og Hillerød Kommuner indgår ikke i materialet. 23

24 Bilag 3: Empirisk metode Den empiriske model Den afhængige variabel er en binær variabel y, det tager værdi 1, hvis en person har fået en nytilkendelse af førtidspension eller er blevet visiteret til fleksjob i 2006/2007 og værdi 0 hvis ikke. Denne beslutning er beskrevet med en latent variabelmodel. Modellen indeholder en latent variabel y*, som er modelleret ved den følgende indeksmodel y i =x i β + u i og y tager værdien 1 hvis y* er positiv, dvs. y i = 1(y i > 0). Når man antager, at u har en logistisk fordeling F(z) = e z 1 + e z, får man en logit specifikation, jf. Wooldridge (2003). Modellen antager, at u indeholder en fixed-effect på kommuneniveau, der reflekterer kommunens praksis vedrørende nytilkendelsen af førtidspension og fleksjob. Vektoren x vil typisk inkludere socioøkonomiske og demografiske variabler, sundhedsvariabler på individniveau og variabler, der beskriver de kommunale rammebetingelser (fx beskæftigelsesprocenten i kommunen). Modellen estimeres ved Maximum-likelihood. Under de sædvanlige antagelser, der ligger til grund for brug af Maximum-likelihood, er estimatoren konsistent og har en normal asymptotisk fordeling, dvs. β MLE ~N(β, V), hvor V er lig med den inverse informationsmatrice, jf. Wooldridge (2003). Endvidere kan marginaleffekterne fra modellen beregnes. Marginaleffekter er særligt anvendelige i fortolkningen af den estimerede model og de forklarende faktorers betydning. Marginaleffekten fortolkes som effekten på den estimerede sandsynlighed af en marginal ændring i de forklarende variabler, dvs. F(x i β) x i = F (x i β) β Marginaleffekterne evalueres i middelværdien for de inkluderede faktorer, dvs. F(x β MLE ) x = F x β MLE β MLE. 24

25 Beregningerne er robuste over for misspecifikation som følge af neglected heterogeneity, så længe heterogeniteten ikke er korreleret med de forklarende variabler, jf. Wooldridge (2003). Det samme gælder for prædiktionen på sandsynligheden for at få førtidspension eller blive visiteret til fleksjob. Benchmarking For hvert individ prædikteres sandsynligheden for at blive tilkendt førtidspension eller blive visiteret til fleksjob, dvs. p i = F(x i β MLE ) Derefter beregnes gennemsnittet af den prædikterede sandsynlighed for alle borgere i hver kommune og sammenlignes med den observerede andel af førtidspensionister og visiterede til fleksjob i hver kommune. Ratioen mellem den observerede og den prædikterede andel af førtidspensionister betegnes benchmarkingindikatoren. Derefter laves en rangorden af kommunerne på baggrund af benchmarkingindikatoren. Indikatoren for kommune k beregnes som I k = p 1 k N = k p k 1 N k i k y k,i, i k p k,i hvor N k er antallet af individer i kommune k. Når benchmarkingindikatoren beregnes, skal der tages højde for, at estimatoren er en stokastisk variabel. Derfor gentages beregningen et bestemt antal gange med nye parametre, der trækkes fra estimatorens asymptotiske fordeling. Den estimerede parametervektor og den estimerede covariancematrice fra maximum-likelihoodestimatoren bruges, når der trækkes nye parametre. Når der trækkes M parametervektor, bliver indikatoren I k = 1 M M I k (j) j=1 Simulation Den estimerede model kan endvidere bruges til at lave simulationer, fx til at beregne omfanget af tilkendelser af førtidspension og visiteringer til fleksjob, hvis alle kommunerne gjorde som en anden given kommune. Ratioen for den højest rangerende kommune anvendes på de øvrige kommuner, og det forventede omfang af tilkendelser af førtidspension og visiteringer til fleksjob beregnes på baggrund af denne andel. I analysen har følgende været udgangspunkt for simulationerne. Der beregnes et gennemsnit af indikatoren over de N højest rangerende kommuner (hvor den højest rangerende kommune er fjernet for at undgå en ekstrem outlier ), og dette gennemsnit anvendes på de 25

26 andre kommuner. Først beregnes ratioen r k B af den observerede andel af førtidspensionister over den prædikterede andel over de N* højest rangerende bedste kommuner. r k B = 1 N p k p k k S For de andre kommuner beregnes det forventede omfang af tilkendelser af førtidspension og visiteringer til fleksjob, hvis de har den samme praksis som de højest rangerende kommuner. p S k = p k r B k. Det forventede omfang af tilkendelser af førtidspension og visiteringer til fleksjob er da N k s = p k S N k for k S Det totale antal individer, der tilkendes førtidspension og visiteres til fleksjob, kunne da reduceres med s T = p k N k N k k k S Der tages også højde for estimatorens usikkerhed i beregningerne, og der beregnes et konfidensinterval for variablen T. 26

27

28 Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob En opfølgende analyse Gennem de sidste mange år har ledigheden været faldende i Danmark, men samtidig tilkendes og visiteres mange til henholdsvis førtidspension og fleksjob. AKF har på den baggrund tidligere undersøgt kommunernes brug af førtidspension og offentlige fleksjob, men i dette notat udvides analysen til at omfatte alle typer fleksjob.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob

Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob Christophe Kolodziejczyk, Henrik Lindegaard Andersen, Kræn Blume Jensen og Signe Hald Andersen Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob Publikationen Kommunernes tilkendelse

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2013 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim.

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim. Tove Have Fra: Bjarne Simonsen Sendt: 6. oktober 2015 10:48 Til: borgerservice@kk.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere