Stor reportage fra Bornholm s. 6 s. 10

Transkript

1 Nr. 3 juli årgang Stor reportage fra Bornholm s. 6 s. 10 EU-modstand vokser s.14 Messerschmidt overfaldet s. 16 Gadekrig i Sverige s. 26 Thilo Sarrazin advarer Danmark s. 28

2 Leder Folkemøde-fjant Hotel Hammersø på Bornholm er en ægte, folkelig oplevelse. Det kan anbefales! I modsætning til Folkemødet, der bestemt er en oplevelse, det er bare ikke et møde med folket. Indrømmet: Folkemødet ér blevet mere folkeligt. Der er flere danskere, der ikke tilhører den snakkende klasse, den kommunikative, politiske lobbyist-elite, nu på Bornholm under Folkemødet end der var de første to år. Men et møde med folket er det altså ikke! Foto: Karsten Lorentzen ELITE-TRÆF: En topleder på et af de såkaldt store dagblade blev en af aftenerne under Folkemødet iagttaget i ret vissen tilstand i baren på et af de gode gæstgiverier i Allinge på Bornholm. Det blev der vist ikke taget billeder af, ligesom det heller ikke os bekendt er nævnt i nogen avis, at den ellers til tider offentlige person med meninger om dette og hint denne aften kunne antræffes i selskabeligt overrislet tilstand. Men sådan er det jo - som en radikal politiker nok ville formulere det. Medierne skriver mest om sig selv, når der skal jamres og klages, eller prales, sjældent når det skal afsløres, at nogle af mediespidserne lige som så mange andre mennesker kan få en tår over tørsten, også i offentligheden. Chefredaktører, politikere, lobbyister, kommunikationsdirektører, partnere, ejere, konsulenter og hele den snakkende klasse af talende og skrivende, krøllede hoveder fra journalistog kommunikationsstanden var ved at falde over hinanden i køerne til gratis fadøl på et af de steder i folkemødebyen, man næsten må antage næste år stopper for den fri udskænkning under indtrykket af de mange mennesker, der gerne brugte halve timer i de lange, varme og masende køer for at få gratis fadølsskum, der ellers kunne købes nærved for mellem 30 og 50 kroner, alt efter stedet og øllet. Eftersom en betragtelig del af gæsterne ved Folkemødet på Bornholm i juni måned rent faktisk er folk, der får hele baduljen betalt - enten af Folketinget, der foruden flybilletter sponserede taxaer til folketingsmedlemmer, der på den mest bekvemme måde skulle finde fra lufthavnen i Rønne til Folkemødet i Allinge nordpå, partierne, deres firmaer, deres arbejdsgivere eller andre sponsorer er det underholdende, at køerne til gratis fadøl kan være så lange. Med den ellers ikke billige overfart til vands eller i luften, taxa på øen, overnatning, bespisning og sponsor-frokosterne betalt skulle man tro, at der lige var råd til at købe en øl selv, hvis man er reklamedirektør, lobbyist, redaktør eller for den sags skyld politiker. Men sådan foregår det ikke. Folkemødet er lidt popsmart kaldt politikernes Roskilde-festival, men bortset fra tilstedeværelsen ved åbningen af det jyske poporkester TV2 er det desværre ikke folkelig musik men popsmart snak-snak-snak, og altså mestendels på andres regning, der dominerer på den ellers vidunderlige klippeø de dage i juni. Og hvis Folkemødet er en festival er det faktisk forsonende, at det nok mere er Langelands- eller Skanderborgfestivalen, Folkemødet minder om, end smatten i Roskilde Desto mere sigende er det, at nogle kalder Folkemødet politikernes Roskilde-festival. For det forekommer stensikkert mere smart for reklame- og lobbyisttyperne i mærkevarejakker, designerbriller og stribede farveladesokker at være en Roskilde-festival med det nye og mærkelige end at være en del af en hyggenygge-folkefest under Bøgen i Skanderborg! Demokrati-værksted Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulsen Dahl, foreslog i sin tale på Folkemødet, at man omdøbte mødet til et demokrati værksted.det giver god mening. For det er nemlig alle dem, der i Hovedlandet, i Hovedstaden eller andre landsdele til daglig arbejder i og med og op mod folkestyret og dets institutioner, partier og mange andre interessenter, der i fire-fem dage, for andres regning, forstås, rykker teltpælene op og flytter arbejdet til det behagelige Bornholm. Lidt, som når EU-parlamentarikerne ind i mellem flytter hele molevitten fra Bruxelles til Strasbourg, for hvis ikke der er møder dér en gang imellem, bliver franskmændene sure Folkemødet er et glimrende træf for alle disse folkestyrets håndværkere og interessenter af forskellig slags. Og at der kan skabes nyttige forbindelser, drives god politik og mega-effektiv lobbyisme henover lidt røget fisk fra Østersøen og en fadbamse eller otte, kan der ikke herske to meninger om. Jeg er nødt til at sige det: En campingplads i Korsør, en markedsplads i Døllefjelde Musse eller USA-festen i Rebild Bakker den 4. juli er mere folkelig og folkenært, end Folkemødet nogensinde bliver! Men Bornholm er som altid fantastisk. DF havde indlogeret sig på Hotel Hammersø, der ligger postkortsmukt med udsigt over Hammersø og Hammerknuden. Inventaret er som fra en film fra 60 erne og 70 erne, trerettersmenuerne er som vor mor eller mormor lavede dem, poolen ny og hyggen som en juleaften. Hotellet ejes og drives af rigtige mennesker, som der ikke er gået elite eller Karl Smart i. Folk, der betænksomt og serviceminded driver hotel for gæsterne, som føler sig noget så enkelt som godt behandlet. De timer, vi havde på Hotel Hammsersø i de fire dage, var ægte folkelige, fornøjelige og i fire farver. Så et folkemøde, dét havde vi på Bornholm! Sønd. 2

3 Nyhedsbrev Kristians ABC A Somalier burde udvises! Hvis en somalisk statsborger i Danmark voldtager en 10-årig pige og forsøger at voldtage to andre skal han udvises af Danmark. Sådan bør det være! Spørger man den danske befolkning, tror jeg ikke, der vil være nogen tvivl om det. Men for nylig blev en somalisk 18-årig mand i landsretten alene idømt fængselsstraf. Landsretten vurderede ikke, at han skulle udvises. Tidligere var byretten i Herning kommet til en anden konklusion. Her blev manden idømt 6 års fængsel OG udvisning. Når landsretten kan komme til et andet resultat, er reglerne åbenbart ikke tilstrækkeligt klare. Derfor bør Folketinget ændre reglerne, så der ikke fremover er nogen tvivl i sådanne situationer. Hvorfor skal den 10-årige pige og hendes familie om måske 3-4 år se somalieren i lokalområdet igen? Hvorfor skal hun og hendes familie frygte for sådan en voldsmand? Han burde ikke efter endt fængselsstraf have noget at gøre i Danmark længere! Han burde være udvist! Regeringen gør desværre på mange områder det forkerte. I foråret er der bevilget statsborgerskab til en person, som PET har vurderet kan være til fare for landets sikkerhed. Fordi vedkommende er statsløs, mener regeringen ikke, at vi bør diskutere sagen. Dansk Folkepartis holdning er klar: Det er Folketinget, der efter Grundloven bevilger statsborgerskab. Derfor skal alle oplysninger om ansøgerne også kunne drøftes. Og da befolkningen naturligvis skal vide, hvad Folketinget vedtager af lovgivning, må sådanne sager også kunne drøftes offentligt. For Dansk Folkeparti er det vigtigt at understrege, at vi ærgrer os over, at hæderlige ansøgere om statsborgerskab bliver kædet sammen med en, der kan være til fare for landets sikkerhed. Ansvaret for denne sammenkædning ligger hos regeringen, der har stillet lovforslaget, hvor personerne er sammenkædet. Men at denne sammenkædning så skulle betyde, at man ikke må diskutere sagen offentligt endsige fortælle befolkningen hvad der sker i Folketinget, er absurd. Selvfølgelig skal man det i et demokrati! Og har man svært ved at acceptere det, bør man gå til regeringen med sin utilfredshed over det lovforslag, de stillede ikke budbringeren, der sørger for at befolkningen får kendskab til, hvad politikerne vedtager! B Større fokus på erhvervsuddannelserne I min tale på folkemødet eller demokrativærkstedet, som jeg hellere vil kalde det - på Bornholm tog jeg fat på diskussionen om erhvervsuddannelserne, som på det seneste har fået kritik for at være en decideret uddannelsesmæssig skraldespand. Kun 18,8 procent af de ældste folkeskoleelever har søgt om at blive optaget på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. 73,6 procent af de unge har derimod søgt om at komme på gymnasiet. Vi skal væk fra det med, at håndens arbejde ikke er så fint som åndens arbejde! For i virkeligheden skal man også kunne åndens arbejde for at bliver erhvervsuddannet! Til efteråret, hvor der er politiske forhandlinger på uddannelsesområdet, er det DFs vision at få højnet erhvervsuddannelsernes status. Dels ved at indføre gennemtænkte adgangskrav til uddannelserne og dels ved en storstilet kampagne, som åbner alles øjne for, at erhvervsuddannelserne er vigtige for det danske samfund. Og så skal man holde op med at tale om, at de håndværksmæssigt uddannede skal have lavere løn. Det er altid disse grupper i det danske samfund, som fordi de er i konkurrence med østeuropæere, får at vide, at de skal have lavere løn. Men det er jo med til at få færre unge til at søge en erhvervsuddannelse! C Til kamp mod børnecancer I juli måned deltager jeg for tredje år i Team Rynkebys cykeltur fra Ringe på Fyn til Paris. En uges hårde strabadser på asfalten venter forude! Turens formål er at samle en forhåbentlig masse penge ind til Børnecancerfonden. Fonden har til formål at øge oplysningen om kræft hos børn, styrke forskningen i behandlingsmetoder og forbedre vilkårene for de ramte børn og deres familier. Jeg er stolt over at være en del af dette projekt! Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe kræftsygdomme. Kræftens Bekæmpelse vurderer, at antallet af kræfttilfælde stiger voldsomt i de kommende 12 år, så vi skal fortsætte med at sikre ressourcer til bekæmpelse, forebyggelse og rehabilitering i forhold til kræftområdet. Staten skal yde sit, men privates bidrag tæller også. Sidste år gav cykelturen til Paris et bidrag til Børnecancerfonden på over 16 mio. kr. Et meget væsentligt bidrag til fonden. Mit håb er, at vi igen i år får samlet et stort bidrag ind. Så samtidig med at turen giver mig en masse positivt i forhold til de mennesker, jeg møder på holdet og undervejs og en masse god kondition sikrer det altså også en god sum penge til et yderst støtteværdigt formål. Så når det næste tråd på cyklen op af en bakke på vejen til Paris næsten virker uovervindeligt, skal man blot tænke på formålet med turen. Så kommer man helt i mål! Følg turen på DF s hjemmeside! Foto: Carsten Lundager 3

4 Grundlovsdag En veloplagt Kristian Thulesen Dahl indtog talerstolen på Lykkesholm for første gang i rollen som formand. Pia Kjærsgaard anklagede i sin grundlovstale Helle Thorning-Schmidt for at have fuppet sig til magten og at bekymre sig mere for EU end danskernes ve og vel. Danmarks største grundlovsmøde Kristian Thulesen Dahl tog sig god tid til at komme rundt og hilse på de mange gæster. Af Karsten Lorentzen Når det gælder Dansk Folkepartis traditionsrige grundlovsfest på Lykkesholm, er der kun én vej, og det er opad. Her afløser den ene rekord den anden. Mens der sidste år var fremmødt ca. 800 gæster, var tallet i år hele 987. De var alle kommet for at høre Kristian Thulesen Dahls og Pia Kjærsgaards grundlovstaler og at nyde de smukke omgivelser, den gode musik og den herlige DF-stemning. Der var som altid trængsel ved boderne med mad og drikke, men i år sørgede en pølsevogn for aflastning noget som mange tog til sig. Tina Siel og hendes duo sørgede traditionen tro for leveringen af de helt perfekte musikalske rammer med et festligt potpourri af danske klassikere. Kristian Thulesen Dahls grundlovstale havde som noget helt naturligt på denne dag det danske demokrati som omdrejningspunkt, herunder de 987 gæster var mødt op til Danmarks største grundlovsmøde. kræfter, der udgør en trussel mod såvel det danske velfærdssamfund som de danske værdier. Pia Kjærsgaard i rollen som værdiordfører I anledning af formandsskiftet sidste år var der byttet om på talernes rækkefølge. Det betød, at Pia Kjærsgaard nu i rollen som værdiordfører talte som nummer to på grundlovsmødet. I sin tale lagde hun hovedvægten på forsvaret af de danske værdier. De er ingen selvfølge og slet ikke i en tid, hvor regeringen fører værdipolitik, selv om den ikke er meget for at indrømme det, sagde Pia Kjærsgaard. 4

5 Efterlysning: Modig justitsminister Foto: Carsten Lundager Peter Skaarup holdt grundlovstale i både Esbjerg og Varde. Sankt Hans Traditionsrig Sankt Hans-fest på Parcelgården Tekst og foto Karsten Lorentzen Peter Skaarup efterlyste i sin grundlovstale på Marbækgård i Esbjerg mod og mandshjerte hos den danske justitsminister Morten Bødskov (S) i forbindelse med rocker- og bandefæstninger rundt om i de danske byer, blandt andet i Esbjerg. Af René Teige Jeg er hverken allergisk over for birk eller bynke. Men hold nu kæft, hvor slår jeg ud af ham der Jønke. Sådan lyder det på den esbjergensiske singer-songwriter Ninna Andreasens debutalbum Barske Banaliteter, som hun udgav mandag den 27. maj. Og netop albummet med den usminkede kindhest til det stedlige rocker- og bandemiljø fik en central plads i Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører Peter Skaarups Grundlovstale. Han citerede nemlig den modige sangerinde, som med sin sang protesterer mod, at både Hells Angels og Bandidos har slået sig ned i Esbjerg. Nærmere bestemt lige rundt om hjørnet fra Ninna Andreasens bolig. Alligevel tøver hun ikke med at anvende gloser som reptilhjerner og rygmærkeninjaer samt i utvetydige vendinger at opfordre rockere og bandemedlemmer til at forlade Esbjerg. Den handling er mere end Danmarks justitsminister kan matche. Tværtimod blev Morten Bødskov i Peter Skaarups tale anklaget for at lade stå til og svigte esbjergenserne og andre borgere, fordi ministeren ikke vil støtte sit eget tidligere forslag om at lukke rockerborgene. Vægelsindet minister Dansk Folkeparti fremsatte for cirka tre måneder siden et beslutningsforslag om at lukke samtlige rockerborge og tilsvarende bande-fæstninger. Det er dybt uheldigt og uhensigtsmæssigt, at organiserede kriminelle kan opføre kriminelle centre, hvorfra narkohandel og vold udgår, sagde Peter Skaarup. Han gjorde opmærksom på, at ministeren er løbet fra sit eget forslag, som Dansk Folkeparti for nyligt stillede. Kun Dansk Folkeparti og Konservative stemte for. Forslaget var tidligere noget justitsminister Morten Bødskov selv gik ind for, men endnu en gang har han ændret mening, for så sent som den 3. juni blev forslaget nedstemt blandt andet af Morten Bødskov, slog Peter Skaarup fast. Dansk Folkepartis gruppeformand benyttede sin grundlovstale til at sende følgende salut til den vægelsindede minister: Hvis blot alle danskere var lige så modige som Ninna Andreasen. Tænk hvilken forskel det ville gøre, hvis justitsminister Morten Bødskov var bare halvt så modig som Ninna Andreasen og tog fat på problemerne, og lod politiet slå ned på de mange rockerborge, som skyder op rundt omkring i landet. Den pige kan I godt være stolt af i Esbjerg! Den danske sommer er byger, der går og kommer. Det var meget betegnende for Dansk Folkepartis traditionsrige Sankt Hans-fest på Parcelgården ved Roskilde Fjord, hvor Tage Nielsen og Margit Nielsen sammen med DF-Roskilde endnu en gang slog portene op for en festlig aften med Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard som båltaler. Efter en indledende byge holdt det dog tørt hele aftenen, og den røde heks blev sendt af sted mod Bloksbjerg helt planmæssigt. I sin båltale slog Pia Kjærsgaard blandt andet fast, at Dansk Folkepartis grundlovsmøde og Sankt Hans-fest er en del mere folkelige end Folkemødet på Bornholm, ligesom hun omtalte det kommende valg til kommuner og regioner som en oplagt platform til udbredelse af Dansk Folkepartis værdipolitik. Mere end 200 gæster var mødt op for at fejre Midsommerfesten med udsigt til den smukke Roskilde Fjord. Bandet Danmark stod i år atter for den musikalske underholdning. Igen i år var der stablet et imponerende bål på benene og denne gang var heksen rød hvorfor mon? 5

6 DF på Bornholm På besøg i demokrativæ Traditionen tro brød solen frem og gjorde sceneprojektørerne unødvendige, da Dansk Folkeparti lørdag den 15. juni overtog scenen ved folkemødet på Bornholm. Eller som DF s formand Kristian Thulesen Dahl foretrækker at kalde det: Demokrativærkstedet! Jeg må sige, at når man vandrer rundt her, så er det jo meget kollegaerne fra Christiansborg og andre, man møder. Dem man normalt træffer i København. Og derfor har jeg spekuleret på, om det her med Folkemødet, altså det, at vi kalder det et folkemøde, egentlig er den rigtige betegnelse. Jeg er nået frem til, at jeg synes, at det ville være bedre at kalde det for et demokrativærksted, sagde Kristian Thulesen Dahl. Han understregede, at man i de fire dage på Bornholm skal diskutere demokratiets tilstand, demokratiets vilkår i vores land og finde ud af, hvor der er problemer, hvor der er noget, der skal gøres bedre, og hvor det er så dejligt, når der er ganske almindelige, gode danskere, der også vil bidrage, men hvor der jo er en masse interesseorganisationer, lobbyister og politikere, som diskuterer lidt væk fra Christiansborgs tykke mure, om demokratiet har det, som det skal have her i Danmark. Ytringsfrihed under pres Der er jo normalt to demokratityper, man diskuterer. Der er det repræsentative demo- krati, hvor befolkningen bliver inddraget en gang hvert fjerde år. Så går vi til stemmeurnerne, og så får danskerne lov til med et kryds at sige, hvem man vil repræsenteres af i Folketinget. Så går der fire år, hvor befolkningen så bare kan se på, indtil man efter fire år igen bliver spurgt, hvad synes I så? Og så får man mulighed for at vælge om. Det er vel egentligt den gennemførte tanke i det repræsentative demokrati, hvor politikerne synes, det er alle tiders, hvis befolkningen gider holde sig lidt uden for, sagde Kristian Thulesen Dahl og fortsatte: Over for det har vi en demokratitolkning, der kunne være det inddragende demokrati. En situation, hvor befolkningen er med undervejs. En situation, hvor befolkningen også har lov til at have indflydelse på de ting, der sker. Hvor man ikke bare hvert fjerde år bliver spurgt, men hvor det er befolkningens vilje, der tæller, også undervejs i processen. Det er det, som jeg synes, vi skal have som demokrati i Danmark, det er mit mål med demokratiet i Danmark. Men hvis man skal have sådan en situation, så er det jo afgørende, at befolkningen har viden om, hvad der foregår på Christiansborg. Det er afgørende, at vi har ytringsfrihed, og at alle, der ønsker at ytre sig omkring ting i det politiske, har lov til det. Eksempel nummer et Kristian Thulesen Dahl valgte at fremdrage tre eksempler, som på det seneste har sat behovet for folkelig indsigt og ytringsfrihed på demokratiets dagsorden. Det er ikke lang tid siden, at vi i Folketinget diskuterede tildelingen af statsborgerskaber til udlændinge. Vi havde et lovforslag fra regeringen om, at 685 mennesker skulle have dansk statsborgerskab. Vi forsøgte i ugevis at få en debat frem om, hvorvidt Folketinget skal bevilge statsborgerskab til en, som vores egen efterretningstjeneste vurderer, kan være en potentiel terrorist. Vi siger klart fra. Vi siger klart nej i Dansk Folkeparti. Vi synes det ikke. Og vi synes, der skulle være en debat i befolkningen om, hvorvidt Folketinget skal bevillige en potentiel terrorist statsborgerskab, eller vi skulle sige nej tak. 6

7 rkstedet Der hvor vi har det største demokratiproblem er i forhold til EU, konstaterede DF-formanden: Jeg stod nede ved DF s stand og prøvede at høre lidt på statsministerens tale her fra scenen i går (fredag den 14. juni, red). Og jeg er målløs over, at man her på Bornholm, hvor det handler om demokratiets tilstand, som statsminister kan møde frem og tale om nationens tilstand, uden overhovedet at forholde sig til det demokratiske problem, som vi har i forhold til EU. Der har vi virkelig et stort problem. I disse år flyttes massiv magt fra nationalstaterne, fra Danmark, til EU. Der flyttes massiv magt fra København og Folketinget til Bruxelles. Det er en diskussion, der bør foregå overalt, om vi ønsker dette. Man bliver simpelthen nødt til at respektere et mere fleksibelt opbygget samarbejde, hvor nationalstaterne har mere at skulle have sagt, mener Kristian Thulesen Dahl. For hvad foregår der i Folketinget? Hvad foregår der på Christiansborg? Hvad laver politikerne i forhold til det her? De fører, ikke formelt, men reelt, hemmelige forhandlinger om, hvordan Danmarks EU-politik skal se ud fremover. Vi har fra Dansk Folkepartis side forsøgt at blande os ind i det her for at prøve at bringe viden ud til befolkningen om, hvad der foregår. Det eneste, vi har fået ud af det indtil nu, er et ultimatum fra Europaministeren om, at hvis vi ikke siger ja og amen til at ville ændre retsforholdet, så EU kan få mere indflydelse over danske forhold som for eksempel på rets- og udlændingeområdet, så må vi ikke være med i en aftale om dansk EU-politik. Ikke noget som helst om, hvordan man sikrer, at befolkningen er inddraget i forhold til fastlæggelsen af den danske EU-politik, sagde han. Hvilken kurs..? Regeringen har siddet i snart to år, og der er stadig dømt slingrekurs, eller helt mangel på kurs. Jeg blev i går i en debat spurgt, hvad jeg mente om kursen, og jeg må blankt erkende, at jeg blev helt paf. Jeg blev bedt om at forholde mig til, hvad jeg synes om regeringens kurs, og jeg måtte sige, hvad for én af dem? Er det den, de gik til valg på? Er det den, de kørte de første par år? spurgte Kristian Thulsen Dahl: Er det den, de er på vej ind på med vækstplanen? Eller er det dét, som jeg tror, de vil lave om et halvt år? De sagde, at hvis bare de kom til, så ville vi få vækst i det danske samfund. De ville investere os ud af krisen. Vi ville ikke spare os ud af krisen. Vi vil investere os ud af krisen. Vi skal virkelig få gang i Danmark igen. Siden det tidspunkt har de gang på gang vedblivende nedjusteret væksten for det danske samfund. Det står rædsomt til, konstaterede han. Og så afsluttede Kristian Thulesen Dahl sin tale med at fastslå, at regeringen ikke har nogen demokratisk legitimitet. Regeringen kom til magten på et bedrag. Regeringen foregøglede at kunne nogle ting, som den har vist sig efterfølgende ikke at kunne. Desværre er der intet håb om at få regeringen af vejen de næste to år. Man udskriver jo ikke folketingsvalg, hvis man er i stor risiko for at tabe valget. Så sandsynligheden er, at vi må arbejde med denne regering de næste to år. Og selv om vi har en regering, som vi ikke ønsker i Dansk Folkeparti, så vil jeg godt love her på mødet i dag, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få indflydelse på tingene på Christiansborg. At vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at påvirke tingene i den rigtige retning. At vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at det, Folketinget render rundt og laver, er i pagt med det, som befolkningen ønsker. tei- Eksempel nummer to Vi har haft behandling af den såkaldte offentlighedslov. Det er et misvisende udtryk, for offentlighedsloven er i virkeligheden en mørklægningslov. Det er en lov, der drejer sig om, hvordan man kan undtage offentligheden for indsigt i det, politikerne sidder og laver, når der forhandles forlig på Christiansborg. Så der, hvor vi har haft viden om solcellesager og skattesager, fordi journalister har kunnet søge aktindsigt i det, som politikerne har gået og lavet, så ønsker ledende politikere at få den offentlighed fjernet, få den væk, så man ikke kan se, hvad politikerne går og laver. Eksempel nummer tre David & Ko Dansk Folkepartis stand er både en attraktion for voksne og børn. Udover smagsprøver på grillede Bornholmerpølser, kokkens egen laksesalat, frugt og meget mere, er der konkurrencer for små og store. Børnene kunne farvelægge og tegne køer, og det var der mange som gjorde. Med i dommerpanelet, der skulle vælge fem vindere, sad Kristian Thulesen Dahl, som dømte dødt løb mellem David på fem år og storesøster Sille på ni fra Aakirkeby. Der måtte følgelig lodtrækning til: Den der fik DFbolsjet. Martin vandt præmien: Et kort med adgang for fem personer til Joboland. Og mon ikke storesøster nød godt af givinsten også DFU ku DR P3 bød på musikquiz og DF Ungdom løb med førsteplads, hæder og diplom for en suveræn sejr. Her er det landsnæstformand Peter Kofod, som holder beviset for sejren, der kom i hus med deltagelse af DFU-formand Anders Vistisen, Julie Gottschalk, Sandra Nielsen, Simon Hampe Sørensen, Krista Bjarknæs, Chris Bjarknæs, Line Andersen og MF Morten Marinus. Fortsættes... 7

8 DF på Bornholm DF ere i sadlen Foreningen Sind arrangerede igen i år cykelindsamling. Og som i 2012 var det igen DF, der var mest synlig. Morten Marinus cyklede en tur både torsdag og fredag. På den ene tur nåede han 13, 1 km og 14,7- på den anden. Det gav ham en 3. plads Peter Skaarup kørte friskt til og nåede 17,5 km, det gjorde ham til Nr. 2. Konservatives Jonas B. Christensen vandt med 19 km. Blandt kvinderne cyklede Karina Adsbøl en tredjeplads hjem med 11,5 km Kul på Kokken på DF s stand, Nicolai Thrane måtte for en stund vige pladsen med grillkullene, da Pia Kjærsgaard og Karen Ellemann lavede hotdogs med de berømte Bornholmerpøser. DF stævner ud 7. august Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt holdt pressemøde på Bornholm om, at det nu er officielt, at Morten Messerschmidt er spidskandidat for DF ved Europaparlamentsvalget næste år. Det skete under titlen Bornholm kalder Bruxelles I samme moment løftede de to sløret for Dansk Folkepartis EU.kampagne, som på to store Roll-up bannere blev præsenteret som Det sejler i EU. Vi sejler for Danmark Endelig blev sommerens helt store DF-begivenhed afsløret. Når Dansk Folkepartis sommergruppemøde august på Højstrupgaard i Helsingør sluttes af med et pressemøde onsdag den 7. august, fortsætter partiets MF ere til den smukke skonnert Halmø for at sejle på politisk sommertogt rundt i Danmark Skibet er ladet med to store sager, nemlig efterårets valg til byråd og regioner og næste års valg til Europa-Parlamentet På hver havn, DF-skibet anløber, vil der blive pyntet op og holdt havnefest. Fra startstedet Helsingør til Aarhus. Du kan følge med i, hvorhen Halmø sejler fra august på DF s hjemmeside, hvor der i løbet af den kommende måned vil blive lagt sejlplaner ind. Solskin over DF Formand for DF-lokalforening Linda Kofoed Persson glædede sig med DF s gruppeformand Peter Skaarup over det flotte vejr og flotte besøg på DF s stand. DF til DF Danske Fysioterapeuter havde en fin, indrammet tegning af Roald Als samt en fodbold og et sjippetov med til Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl for hans gode eksempel på, at travle politikere godt kan være i god form Det er næppe nogensinde sket før, at Allinge Stadion har dannet ramme om en rundboldkamp. Men det blev der lavet om på lørdag den 15. juni, da Pianisterne (Pia Kjærsgaards hold) og De Lyngvilde (Jim Lyngvilds hold) tørnede sammen med et interesseret publikum på plads ved sidelinjen. Solen bagte på de stadig rødere kinder og stadionspeakeren reklamerede for is salg i klubhuset. En halv times spil med muntre kommentarer mellem de to holdkaptajner endte nogenlunde lige , lød det fra opgiveren, hvorefter der blev knipset et væld af holdbilleder, som vi iler med at bringe eksempler på. Tæt på Thulesen Hundredvis af besøgende lagde vejen forbi DF s stand for at veksle ord med politikerne. Her Kristian Thulesen Dahl. 8

9 Mode med mere Pia Kjærsgaard er et stilikon. Hun får altid topkarakter af Ekstra Bladets ellers så barske Jim Lyngvild, modediktator med meget, meget mere. De to kaldte smil og latter frem hos en stor tilskuerskare ved DF s stand, da de fredag eftermiddag tog hul på at diskutere, om klæder skaber folk eller klæder gør folk skabede. Og så satte modediktatoren ind med en række barske kommentarer om især misforstået påklædning blandt landets MF ere. Enhedslisten blev slet ikke bedømt. De ligger udenfor kategori! Peter Skaarup bordede Absalon Det danske krigsskib Absalon havde lagt til kaj ved Folkemødet. Skibet har deltaget i jagten på pirater ved Afrikas Horn. Mere fredeligt gik det for sig på Solskinsøen, hvorfra Peter Skaarup og Steen Thomsen entrede krigsskibet EU i Østersøen Morten Messerschmidt fik diskuteret EU med mange. Han fik også signeret rigtigt mange eksemplarer af sin nye bog Dagbog fra EU om EU s spild af dine penge Tre raske herrer på rad Christian Langballe, Søren Espersen og Martin Henriksen nød det gode vejr og den frie debat på Dansk Folkepartis stand. Pladask for spejderne Politik er en konditionskrævende disciplin. I hvert fald, når udfordringerne på Christiansborg bliver erstattet af udfordringer på Folkemødeprogrammet på Bornholm, nærmere betegnet Spejderdysten på Hammerknuden ved Hammershus. Her skulle Blåt hold og Rødt hold dyste i både klatring, tømmerflådesejlads og stejl tovbaneflugt med målstreg i den smukke Opalsøen. Det blev hårdt, udfordrende og vådt..! Pia Kjærsgaard deltog på Blåt Hold, som vandt dysten. Denne var arrangeret af de danske spejderkorps for at sætte fokus på det frivillige arbejde, som i høj grad holder spejderbevægelsen i gang. Foto: Jens Thybo Pia Kjærsgaard og Hella Joof fik sig en lang snak ved Folkemødet Foto: Ole Winther Tak for i år Kristian Thulesen Dahl stod først for, da ordstyreren åbnede årets sidste arrangement på scenen, hvor politikerne fik mulighed for at kommentere forløbet af årets fest. På programmet stod partilederdebat, men blandt andre Helle Thorning-Schmidt, Annette Wilhelmsen, Margrethe Vestager og Lars Løkke Rasmussen glimrede ved deres fravær. De får chancen for at sige pænt farvel ved næste års møde, som afholdes den juni

10 DF på Bornholm Erhvervsuddannelsernes status skal højnes Kristian Thulesen Dahl slog i sin partiledertale ved Folkemødet på Bornholm et slag for en opgradering af fokus på erhvervsuddannelserne. Købmand Flemming Hansen oplyser på sin benzinstander, at prisen skal ganges med to den kan nemlig ikke klare de tocifrede beløb. Tanken har han i øvrigt måttet kæmpe med myndighederne for at bevare. Erhvervsuddannelserne er noget, der ligger os meget på sinde. Sagen er jo, at vi har fået en situation i det danske uddannelsesvæsen, hvor gymnasierne bliver valgt til af nogen som værende et spørgsmål om at få tiden til at gå, indtil man ved, hvad man egentligt vil med livet. Men mange, der tager en gymnasieuddannelse, burde jo have været på en erhvervsuddannelse. Desværre har man fået gjort erhvervsuddannelserne rent statusmæssigt - til en uddannelsesmæssig skraldespand. Og det er fuldstændigt forkert, sagde Kristian Thulesen Dahl. Han mener, at man skal se på, hvordan man kan få højnet erhvervsuddannelsernes status i det danske samfund, så flere kommer på den rette hylde. Det kan få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne til. Få flere unge til at erkende, at det er en vigtig vej at gå, både for den livskvalitet man skal have i arbejdslivet senere, når man er færdig med sin uddannelse, men også for det danske samfund. Vi har brug for de erhvervsuddannede. Vi skal væk fra det med, at håndens arbejde ikke er så fint som åndens arbejde. Vi skal også væk fra, at man siger, at hvis man vælger gymnasiet og universitetet, så det er åndens arbejde, så læser man. Men tager man håndens arbejde, en erhvervsuddannelse, så er det bare sådan noget med, om hænderne er skruet rigtigt på. For sagen er jo, at også på erhvervsuddannelserne skal man kunne åndens arbejde. Der skal man kunne matematik. Der skal man kunne sprog. Man skal faktisk kunne mange ting, sagde partiformanden. Urimelig skævvridning For at give det billede til de unge, at vi faktisk prioriterer erhvervsuddannelserne, så mener vi, at der skal indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne, der viser, at man skal kunne nogle ting. Det skal ikke være en skraldespand. Det skal ikke være der, man kommer, hvis man ikke kan komme andre steder hen. Det skal være der, man kommer, fordi man er dygtig, fordi man kan nogle ting. Vi mener også, at der skal en storstilet kampagne til, som åbner alles øjne for, at erhvervsuddannelserne er vigtige for det danske samfund. Og så mener vi, at vi skal stoppe den politiske snak om, at lønningerne til håndværkere skal ned. Hvad er det for noget, vi er endt i? At fordi der er østeuropæere, der kommer til Danmark og udkonkurrerer danskere på lønninger og tvinger lønningerne ned, så giver vi det budskab til danske unge, hvis du vælger en erhvervsuddannelse, så må du forvente at få en lavere livsindkomst på sigt, end hvis du vælger det finere og går på gymnasium og universitet. Hvad er det for en skævvridning, vi er ved at lave af det danske samfund? spurgte Kristian Thulesen Dahl. Hvis man vil tale om lønninger, så bør man lige så meget tale om lønninger for den højtuddannede akademiker, som man taler om det for håndværkeren. Det er min ambition i forhold til efterårets forhandlinger., sagde han. Flemming Hansen bag disken. Foran ham står en gammeldags regnemaskine med strimmel, men det betyder ikke, at man ikke kan betale med dankort. Oprindeligt havde han to butikker den i Moseby og en ved Hesnæs. Men den sidste måtte lukke for 15 år siden. Omsætningen var for lille. En tidslomme på Falster Af Karsten Lorentzen De danske købmænd har det hårdt. Dels må de flere steder i landet kæmpe en ulige kamp mod grænsehandlen, dels bliver de presset af de store supermarkeder med udvidede åbningstider. Men i Moseby på Falster finder man stadig den ægte gammeldags købmand med benzinstander foran butikken. I hvert fald så længe købmanden har lyst til at fortsætte. Flemming Hansen har sammen med sin hustru drevet butikken siden 1970, og han siger han har været heldig og haft en enorm opbakning. De nye åbningstider gider han ikke, som han siger, og han understreger, at der nok ikke kommer nogen og overtager butikken efter ham. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at drive sådan en butik i dag. Det er kun, fordi vi selv går og passer det hele. Den lokale opbakning er god, men vi kan mærke, at mange af vores faste kunder er døde. Så flytter der yngre mennesker ind, som måske arbejder i København eller Nykøbing, og så køber de ind der, siger Flemming Hansen. Den nye lukkelov har han ikke meget til overs for, og han mener, at mange supermarkeder allerede er dødtrætte af den. De fleste supermarkeder sælger ikke meget efter kl. 19, og det koster jo at drive butikken også selv om det er unge, der arbejder. Han efterlyser i øvrigt anderledes markante tiltag til at gøre grænsehandlen mindre attraktiv. Sæt prisen på en kasse øl eller sodavand ned med 25 kroner pr. kasse. Så vil mange flere købe ind lokalt i stedet for at køre til Tyskland. 10

11 Historiebussen Historiebussen nu med revy Årets revyhold er Flemming Krøll, Mette Marckmann, Henrik Lykkegaard, Henrik Kofoed, Pernille Schrøder og kapelmester Morten Wedendahl. I seneste udgave af Dansk Folkeblad, blev sensommerens flotte rejseplan afsløret. Redaktionen lovede da, at et endeligt program ville ligge klar ultimo juni: I sensommerdagene onsdag den 28. august til søndag den 1. september er det igen tid til at tage på oplevelsestur med Historiebussen, som denne gang kan præsentere et af sine vel nok flotteste programmer. Gunhild Legaard og Preben Elmenhoff er som sædvanlig dygtige og kompetente rejseledere og guider på turen. De har udarbejdet et særdeles attraktivt program, som redaktionen iler med at bringe. Onsdag den 28.august: Fredericia kl 9.00 Odense Slagelse Høje Taastrup Bytur i Vordingborg Indkvartering på hotel Maribo Søpark, Vestergade 29, Maribo Torsdag den 29.august: Morgenmad Maribo Domkirke/kloster Veteranbanen til Bandholm Fuglsang Museum Nykøbing Falster på egen hånd Om aftenen lokal MF er med ved spisning Fredag den 30. august: Besøg på Gavnø Slot Vejlby kirke Nyord Møns Klint Fanefjord kirke (kalkmalerier) Lørdag den 31. august: Besøg på Stevnsfortet Højerup kirke Besøg på Nysø Herregård Grundtvigs fødested og mindestuer i Udby Efter aftensmaden: NYKØBING FALSTER REVY Søndag den 1. september: Morgenmad Afrejse fra hotel Maribo Søpark Rundvisning på Christiansborg ved MF er Martin Hendriksen. Fremvisning af gobelinerne Hjemrejse: Høje Taastrup kl Slagelse Odense Fredericia Prisen for turen er 2.700,- kr. Tillæg for enkeltværelse 1.000,- kr. Prisen dækker bustransport, hotelophold med halvpension (morgenmad og aftensmad), udflugter, revy billet, samt entreer. Vi håber du/i har fået lyst til at være en del af denne studietur. Især medlemmer, der ikke tidligere har været med på Historiebussen og nye medlemmer vil med stort udbytte kunne deltage. Bussen kører med opsamling i Fredericia Odense, Slagelse og Høje Taastrup. Der er også mulighed for at komme direkte til Hotel Maribo Søpark. tei- Tilmeldingskupon sendes til Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K Navn: Adresse: Postnr. by: Enkeltværelse Historiebussen nu med revy Dobbeltværelse Mobil.: .: Vil gerne bo sammen med Opsamlingssted: 11

12 Regionsrådsvalg Region Hovedstaden Dansk Folkeparti har afholdt opstillingsmøde til regionsrådsvalget i Region Hovedstaden.DF stiller med nedenstående 14 kandidater på en sideordnet liste. Henrik Thorup, Kærmindevej 31, 2820 Gentofte Kenneth Kristensen Berth, Nørrebred 3, 2625 Vallensbæk Lucas Thelander Hultgren, Ved Ørehøj 2, 02. th, 2900 Hellerup Finn Rudaizky, Overgaden Neden Vandet 29 5, 1414 København Marlene Harpsøe, 3060 Espergærde Jess Persson, Vestermarievej 6, 3700 Rønne Aia Fog, Ndr. Frihavnsgade 43, 04. th, 2100 Kbh. Ø Rita Rahbek Russell, Dalstrøget 66, 2. th, 2870 Dyssegård Ole Søhøj Nielsen, Evetoftvej 107, 3370 Melby Krista Bjerknæs Fallesen, Tørveagervej 2, Dalby Huse, 3630 Jægerspris Morten Dreyer, Ålegårdsvænget 27, 2791 Dragør Katrine Dencker, Blichersvej 3, 02. th, 3000 Helsingør Bo Christof, Bavnevej 2 st. th, 2650 Hvidovre Jørgen Hoffmann Reiff, Grønnevang 212, 3250 Gilleleje Region Sjælland DF region sjælland har valgt følgende kandidater til regionsrådsvalget. (listen er sideordnet) Peter Jacobsen, Bjergstedvej 30, 4460 Snertinge Daniel Nørhave, Sjællandsgade 19c, 2.th, 4100, Ringsted Gitte Louise Simoni, Mørbjergvænget 78, Vindinge, 4000 Roskilde Jeppe Jakobsen, Vænget 2B, st. th., 4400 Kalundborg Ellen Thomsen, Møllegårdsvej 103, 4295 Stenlille Henrik Brodersen, Næstved Landevej 603, 4243 Rude Frederik Pedersen, Skovvej 101, 4220 Korsør Erik Kjelgaard, Præstevejen 11, 4960 Holeby Carsten Nielsen, Antilopevej 33, Ejby, 4623 Lille Skensved Thomas Palmskov, Fodbygårdsvej 69, 4700 Næstved Kim Errebo, Nyborrevej 4, 4791 Oure Eric Steffensen, Tjennemarkevej 31, 4952 Stokkemarke Kim Sjølund, Druelundsvej 11, 4660 St. Heddinge Peer Justesen, Skolegade 20, 4281 Gørlev Sjælland Kisse Bødker, Vinkelvej 5, 4941 Bandholm Jørgen Mundt Andersen, Valdemarsvej 27, 4600 Køge Søren Brask, Pærehaven 39, 4600 Køge Steen Petersen, Jernbanegade 23E, 4690 Haslev Birgit Holse, Skovby Tværvej 53, 4840 Nørre Alslev Tonny Borgstrøm, Vejsager 19, 4241 Vemmelev Claus Engskov, Valhals Kvarter 28, 2670 Greve Strand Rene Bresserdorff, Nørre Alle 70, 4400 Kalundborg Anette Marie Knoblauch, Birkevej 34, 4920 Søllested Flemming Knoblauch, Birkevej 34, 4920 Søllested Region Syddanmark Dansk Folkeparti har ved et opstillingsmøde på Scandic Hotel i Kolding holdt opstillingsmøde og valg af kandidater til regionsrådet i Region Syddanmark. Thies Mathiasen, Chr. Andersens Vej 1, 6520 Gram Peter Kofod Poulsen, Storegade 77 A 1, lejl. 5, 6100 Haderslev Susanne Eilersen, Lunddalvej 3, Erritsø, 7000 Fredericia Kristina Jørgensen, Domhusgade 17, 02. tv, 6000 Kolding Søren Rasmussen, Primulavej 7, 6000 Kolding René Lundegaard, Torballegyden 30, 5450 Otterup Jesper Krarup, Ved Gamle Dige 3, 6280 Højer Holger Gorm Petersen, Lyngdraget 4, 7183 Randbøl Bjarne F Jensen, Sydtoften 153, 7200 Grindsted Hans Bjergegaard, Savværksvej 1A, Glamsbjerg Jan Voss Hansen Elmevej 3, 6520 Toftlund Kristian Kruse Sdr. Havnegade 12 st. th Kolding Niels Erik Søndergaard, Rasmus Rasks Allé 95, 5250 Odense SV Anni Grimm, Hovedgaden 19, 6621 Gesten Esben Drejer Teglgårdsvej 5B, Vindinge, 5800 Nyborg Kim Welcher, Kildemosevej 1, 5900 Rudkøbing Region Midtjylland Dansk Folkeparti har afholdt opstillingsmøde til regionsrådsvalget i Region Midtjylland. Dansk Folkeparti stiller med nedenstående 13 kandidater på en sideordnet liste. Anders Vistisen, Energivej 54, st., 8920 Randers NV Jette Skive, Søndervangen th, 8260 Viby J Tilde Bork Pedersen, Engens Kvarter 10, 7400 Herning Egon Grandahl Lauridsen, Susåvej 32, 7400 Herning Lone Langballe, Nedergårdsvej 2, 8830 Tjele Per Asp, Kærvej 9, Knudstrup, 8620 Kjellerup Karina Due, Nørskovlundvej 62, 8620 Kjellerup Karl Balleby Jensen, Ringkøbingvej 134, 7620 Lemvig Flemming Iversen, Idom Kirkevej 14, st. tv, 7500 Holstebro Flemming Flethøj, Søndergårdsvej 1, 8960 Randers SØ Claus Kvist Hansen, Byvangen 81, 8700 Horsens Leif Lund, Egealle 194, 8600 Silkeborg Lisbeth Søe, Fakkegravvej 10, 7140 Strouby Region Nordjylland Regionsrådkandidaterne i Region Nordjylland er på plads (sideordnet opstilling). Rikke Karlsson, Grangårdsvej 77, 9530 Støvring Kristoffer Hjort Storm, Peter Freuchens Vej 37, 9210 Aalborg SØ Tommy Eggers, Boulevarden 22, 2 th, 9000 Aalborg Vivi P. Jensen, Skelbækvej 168B, 9800 Hjørring Annette Vahlgreen, Gl. Møllevej 27, 9640 Farsø Karina Smith Christensen, Uglevænget 40, 9310 Vodskov Gert Ingolf Johansen, Vissebo 14, 9210 Aalborg SØ Meiner Nørgaard, Søndenom 9, 7990 Øster Assels Peter Sørensen, Sælholmvej 2, 7770 Vestervig Trine Olesen, Grønnegangen 7, st th, 9000 Aalborg Tommy Munk Degn, Toften 1, Ravnkilde, 9610 Nørager Ida Stabell, Bejstrupvej 202, 9690 Fjerritslev Jess Kristensen, Lindholmsvej 42 st. tv, 9400 Nørresundby Carsten Munk, Bynkevej 19, 9000 Aalborg Jørgen Svenstrup, Tjelevej 6, 9240 Nibe Hanne Bøgsted, Skævevej 90, 9352 Dybvad 12

13 Råd mister støtte Nydansk Ungdomsråd lukker og slukker Af Kenneth Kristensen Berth En konference med en pakistansk sharialærd ved navn Mohammed Tahir ul-qadri blev skelsættende for organisationen Nydansk Ungdomsråd, der nu har valgt at nedlægge sig selv, efter det lykkedes Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, at få frataget Ungdomsrådets bevilling på 1 million kroner. Dansk Folkeparti ville ikke længere medvirke til at støtte en organisation, om hvilken man med rette kunne stille spørgsmålstegn ved, om denne virkede for demokrati og integration, siger Martin Henriksen i en kommentar. Nydansk Ungdomsråd inviterede i september 2012 den pakistanske sharialærde Tahir ul-qadri til Danmark for at tale om fredelig sameksistens. Foreningen glemte dog at fortælle, at Tahir ul-qadri er forfatter til Pakistans drakoniske sharia-love, ligesom ul-qadri ved flere lejligheder har tilkendegivet, at personer, der nedgør islam skal slås ihjel. Minister eller imam Socialminister Karen Hækkerup bad efterfølgende Nydansk Ungdomsråd om at vælge, hvorvidt de ønskede ministerens eller Tahir Og det er godt, mener Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen, der selv tager en del af æren for Ungdomsrådets beslutning. Rådet havde udspillet sin rolle efter de inviterede en gal pakistansk imam til Danmark for at prædike integration, mener Martin Henriksen. ul-qadris deltagelse på konferencen, og Nydansk Ungdomsråd valgte Tahir ul-qadri. Det var en ufattelig hovmodig optræden over for ministeren. Jeg har ikke meget til overs for Karen Hækkerup men når en forening, der er helt og aldeles finansieret af skatteborgerne, beder ministeren om at rende og hoppe til fordel for en imam, der prædiker død og ødelæggelse over Vesten, så må man sige, at man har bekendt kulør og så burde det være indlysende, at man ikke kan støtte sådan en organisation længere, siger Martin Henriksen, der ikke desto mindre måtte kæmpe hårdt for at få standset støtten til Nydansk Ungdomsråd. Efter konferencen viste det sig, at den person i Nydansk Ungdomsråd, Hassan Bostan, som havde stået for invitationen til Tahir ul- Qadri selv var medlem af Tahir ul-qadris bevægelse Koranens Vej (Minhaj ul-quran). Det samme var i øvrigt et af bestyrelsesmedlemmerne i Nydansk Ungdomsråd, Zishan Ali. Borgmester berøringsangst Nydansk Ungdomsråd viste sig også at have misbrugt socialministeriets brevpapir ved at have anvendt social- og integrationsministeriets logo i henvendelsen til Tahir ul-qadri. Vi skal ikke have ekstreme mennesker, der er tilhængere af dødsstraf til homoseksuelle, ægteskabsbrydere og islam-kritikere, til at tegne dansk integrationspolitik over for unge mennesker. Nydansk Ungdomsråd var simpelthen ikke sin opgave voksen, siger Martin Henriksen. Nydansk Ungdomsråd får dog ikke lov at hvile i fred, for Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev har meddelt, at hun vil genoplive foreningen i København. De københavnske skatteborgere skal foreløbig betale kr. om året til den nye forening og Anna Mee Allerslev understreger over for Jyllands Posten, at hun ikke vil blande sig i, hvilke talere det nye råd inviterer til deres arrangementer. Jeg kan jo ikke bestemme over, hvad Københavns Kommune vil bruge skatteborgernes penge til, men det er da forfærdeligt, hvis skattepenge skal bruges til at finansiere Hizb ut-tahrir, eller salafisterne fra Tingbjerg skal fortælle unge muslimer om, hvordan de bør leve i Danmark, siger Martin Henriksen. Foto: Polfoto Den muslimske svovlprædikant, Mohammed Tahir ul-qadri, blev Nydansk Ungdomsråds endeligt efter rådet inviterede forfatteren bag Pakistans drakoniske blasfemilove til Danmark for at tale om fredelig sameksistens. Tahir ul-qadri mener bl.a. at islamkritikere skal hænges. 13

14 EU Britisk EU-modstand stormer frem Ved lokalvalgene i Storbritannien opnåede EU-modstanderpartiet UKIP (United Kingdom Independence Party) en stor sejr. 147 pladser i lokalrådene en vækst på 139 pladser. Selv partiets formand, Nigel Farage, der til dagligt er medlem af EU-Parlamentet i samme gruppe som Morten Messerschmidt er overrasket, da Dansk Folkeblads udsendte besøger ham på kontoret i Bruxelles. Han tøver ikke med at kalde det et vendepunkt i britisk politik. Af Karsten Lorentzen Fotos: Hermann Kelly På Nigel Farages kontor i EU-Palamentet kimer telefonerne i en uendelighed, og pressechef Hermann Kelly springer frem og tilbage med papirer og print til formanden. Det gør det ikke til nogen enkelt opgave at interviewe ham, men humøret er højt. Nærmest euforisk. Her er gennembruddet, der kan true den britiske regering med David Cameron i spidsen og de øvrige tilhængerpartier i Westminster, jubler Nigel Farage. Det er fascinerende, ikke, fortsætter han. Hver fjerde vælger valgte UKIP. Ingen tror nemlig på det konservative parti og David Camerons løfter om en folkeafstemning. Han fremviser stolt valgresultatet. Med sit karakteristiske britiske vid og sin karisma er Nigel Farage ikke en person, man overser. For knap to år siden tog han f.eks. Dansk Folkepartis årsmøde i Herning med storm, da han revsede EU og krævede suveræniteten tilbage til de europæiske befolkninger. Og det er lige præcis, hvad UKIP handler om: Storbritannien skal helt ud af EU. Det gavner ikke britiske interesser at være medlem i hvert fald ikke set med UKIP-briller. I øjeblikket er hele vores liv bundet og dikteret af EU. Vi taler ikke om selve EU længere, men kun om følgevirkningerne og konsekvenserne af at være medlem. Næsten alt bliver bestemt her i Bruxelles. Det drejer sig om procent af den nationale lovgivning, siger Nigel Farage. I Danmark vakte det stor opsigt, da den britiske premierminister David Cameron foreslog et EU i flere hastigheder og opfordrede landene uden for eurozonen til at finde sammen i et samarbejde for at sikre, at også deres interesser bliver varetaget i EU. Men ifølge Nigel Farage er David Cameron gang på gang rendt fra sine løfter til vælgerne. Dansk Folkeblads udsendte hos Nigel Farage. Én ting er sikker: Man keder sig ikke i selskab med UKIP-formanden. På vej ud af kontoret tager han med vanlig sans for det teatralske en mærkelig hat på. Det er en klovnehat. Sådan en går mange af os med, fordi Ken Clark (konservativt parlamentsmedlem, red) i valgkampen omtalte os som en samling klovne. David Cameron er kynisk Den britiske befolkning har for længst gennemskuet David Camerons kyniske opførsel. Læg mærke til, at han siger, at der ikke kommer nogen folkeafstemning de næste fire et halvt år, og først efter en genforhandling. Og vi ved jo alle, at han sammen med de øvrige tilhængere til den tid vil iværksætte en gigantisk kampagne, som skal advare briterne om, hvor farligt det vil være at komme til at stå uden for EU. Hele manøvren går ud på at trække alting i langdrag og at stoppe væksten i UKIP. Det er som drengen, der råbte ulven kommer så selv hvis Cameron faktisk mener det denne gang, så er der ingen, der tror på ham længere, siger Nigel Farage. Pludselig ringer telefonen. Nigel meddeler, at han desværre ikke har tid til at spise frokost 14

15 Nigel Farage har ved flere lejligheder gjort sig bemærket i EU-Parlamentet. Især da han for nogle år siden sammenlignede den dengang nyudnævnte præsident for EU, Herman Van Rompuy med en våd klud og efterfølgende undskyldte sin udtalelse om, at han havde en udstråling som en bankansat. Det kunne nemlig tolkes som en hån mod de bankansatte. Ved andre lejligheder er medlem af UKIP blevet forvist fra mødesalen og har måttet betale bøder som følge af deres optræden. de næste seks uge så det bliver først en gang i sommerferien. Er det ikke bare fantastisk, udbryder han efter at have lagt røret på. Det var en af vores nye støtter, der ringede. På denne fyrs CV står der blandt andet, at han som 15-årig undslap nazisternes koncentrationslejr i Bergen Belsen. Nu lever han i London og er en succesfuld jødisk forretningsmand. Jamen, det er det fantastiske ved politik, at de møder de mest fantastiske mennesker, siger han begejstret. Eurokrisen fører til social uro og nationalisme Når talen falder på yndlingshadeemnet EU får tonen imidlertid en helt anden lyd. EU er havnet i det totale kaos, og euroen truer hele Europas fremtid. Nu indrømmer selv nogle af arkitekterne bag euroen som Oskar Lafontaine i Tyskland og økonomen Thilo Sarrazin, at euroen er en katastrofe, siger Nigel Farage. I sidste ende vil euroen bryde sammen, men det kommer til at tage længere tid, end det burde, fordi den politiske vilje til at bevare status quo er overvældende. Jeg tror, at sammenbruddet sker inden for de næste 10 år, og det vil føre til voldsom social uro og muligvis revolution i et land som Grækenland. Det ironiske ved det hele er, at euroen producerer store mængder af nationalisme præcis det, den var sat i verden for at bekæmpe. På samme måde viser historien, at de lande, som troede på, at deres kommunistiske systemer ville skabe retfærdighed, i dag er de mest uretfærdige og ulige samfund i verden. Se bare på Rusland. Han mener desuden, at euroens dødskamp vil åbne mange europæeres øjne for en række ubehagelige sandheder. Euroen vil uden tvivl ende sine dage som en slags udvidet D-mark-zone bestående af Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg. Men mere interessant bliver det, at europæerne kommer til at se den grufulde sandhed i øjnene, at Tyskland og Frankrig slet ikke passer sammen og er uenige om alting. Den sandhed frygter alle, fordi Tyskland- Frankrig-aksen er det bærende element i hele EU-konstruktionen. Bare vent og se. Det konservative parti er blevet væk Nigel Farage er til gengæld optimistisk på UKIPs vegne og siger, at alt kan ske også i et land med et valgsystem, der ikke gavner et parti som UKIP. I Storbritannien er der nationale valg i enkeltmandskredse. Det forklarer, hvorfor UKIP er et stort parti i EU-sammenhæng hvor der som i Danmark er valg efter forholdstal men en dværg i det nationale partilandskab i Storbritannien. Ingen partier har gennem historien lidt mere under det britiske valgsystem, end vi har, og grunden er, at vi trækker vores støtte på tværs af det politiske spektrum fra venstre til højre, fra ung til gammel og fra mænd til kvinder. Der findes stadig dem, der mener, at vi kan komme op på 23 procent af stemmerne uden at vinde en eneste plads i Underhuset, men lad os nu se. Navnlig i Sydengland vil vi have gode muligheder for at vinde kredse. Adspurgt om, hvorvidt en UKIP-sejr kan svække det konservative parti så meget, at Labour (Socialdemokratiet, red) kommer til magten, trækker Nigel Farage nonchalant på skuldrene: Det er jo komplet ligegyldigt, hvem der er ved magten. Jeg kan ærlig talt ikke få øje på noget konservativt parti mere. De er borte. De har bare forskellige farver i valgkampen, men der er ingen forskel på dem. Vi har tre udgaver af Labour. I øvrigt bliver alt jo alligevel bestemt her fra Bruxelles desuden tager vi rigtig mange stemme fra Labour, siger Nigel Farage. Nigel Farage mener, at det er et spørgsmål om tid, før den tysk-franske akse i EU bryder sammen. Han fremhæver, at UKIP også har sat indvandringen meget højt på den politiske dagsorden. Indvandringen vil nemlig ifølge ham blive den helt store game changer i europæisk og britisk politik. Det har været en problem siden den store EU-udvidelse i 2004, og nu kommer også Rumænien og Bulgarien på banen. Her står tusindvis af mennesker på spring for at komme til Vesteuropa, fordi der ingen muligheder er i deres hjemlande, som er præget af kaos og korruption. Han afviser i den forbindelse de mange påstande fra medierne om, at der skulle befinde sig racister i UKIP. Hvis vi opdager, at tidligere medlemmer af BNP (det højreekstreme British National Party, red) søger om optagelse, eller hvis vi efterfølgende finder ud af, at de har været medlemmer, bliver de omgående ekskluderet. Men naturligvis har det været svært at undersøge 1700 kandidater ned til mindste detalje. 15

16 Overgreb i Tyrkiet Tyrkertroen Demokratiet druknede i peberspray, tåregas og vandkanoner, da demonstranter råbte slagord og kastede med nelliker på Taksimpladsen i Istanbul. DF s Morten Messerschmidt blev gasset og spulet væk fra et uskyldigt restaurantbesøg Foto: DR2. knægtet Af René Teige Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan lagde adskillige alen til den milelange afstand til reelle forhandlinger om et tyrkisk medlemskab af EU, da han lod politiet gå til angreb på en gruppe demonstranter. Angrebet, der fandt sted søndag aften den 23. juni i Istanbul, ramte nemlig både kvinder og børn samt de to danske EU-parlamentarikere DF s Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen (S). Og måske endnu værre for Erdogan: Den brutale fremfærd blev filmet af DR2, som var i fuld gang med at lave en tv-serie om Europa og EU, herunder Tyrkiets formentlig bristede illusioner om at komme ind i EUvarmen. EU s tidligere kommissær for udvidelse, Olli Rehn (nuværende kommissær for økonomiske og monetære forhold, red.) understregede allerede i 2005, at kravene til et tyrkisk EUmedlemskab var de skrappeste, EU hidtil har fastsat. Blandt andet lød det fra EU-kommissæren, at man ville stoppe forhandlingerne, hvis Tyrkiet overtrådte menneskerettighederne. Man må sige, at Tyrkiets premierminister er meget tæt på at gøre netop det. Han forsøger godt nok at forsvare sig og regeringen med, at urolighederne skyldes en udenlandsk sammensværgelse, men det modbeviser det tyrkiske politis optræden i søndags. Angreb turister, kvinder og børn Morten Messerschmidt er fortsat rystet over oplevelsen. Han sad sammen med Dan Jørgensen og spiste på en restaurant, mens de så på en fredelig demonstration. Pludselig stormede politiet med tåregas og pepperspray. Jeg fik sprøjtet noget i øjnene, så jeg ikke kunne se, men jeg kunne høre, at folk skreg. Det gjorde situationen endnu mere skræmmende, siger Morten Messerschmidt. Han fortæller, at kvinder og børn flygtede i panik. Og så satte politiet vandkanoner ind, og vi blev spulet i retning mod en fire meter dyb kløft. Vi kæmpede for at holde os fast, og undgå at falde ud over skrænten siger han. Det tyrkiske politi udsendte ingen advarsler om det brutale angreb, så turister, kvinder og børn samt fredelige demonstranter fik ikke en chance for at komme væk, siger Morten Messerschmidt. Det tyrkiske politis brutale fremfærd gik ud over kvinder og børn og folk, der tilfældigt befandt sig i nærheden af en i øvrigt fredelig demonstration. Blandt andet blev Morten Messerschmidt ramt af tåregas. EU skal reagere på det her Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen er enige om, at sagen ikke slutter her. Vi tager det her med til vore respektive baglande, siger Morten Messerschmidt. Der er ingen tvivl om, at der skal komme en reaktion på det, der er sket, fra Europæisk hold, siger Morten Messerschmidt. DR var med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen i Istanbul som led i de sidste optagelser til Langt Fra Bruxelles som bliver sendt på DR2 til efteråret. DR og de to EUparlamentarikere har optaget fem programmer fra fem lande med de to EU-parlamentarikere. 16

17 Besøg i synagogen Overrabbiner Bent Lexner: Vi har lært at dukke hovederne Repræsentanter fra Dansk Folkeparti besøgte synagogen i København for at høre jødernes bud på, hvad der kan gøres ved stigende antisemitisme i visse dele af samfundet. Af Helene MacCormac Tidligere på året afviste en skoleleder på Nørrebro jødiske børn på skolen, fordi det ville føre til konfrontationer med skolens store andel af børn med palæstinensisk baggrund. Medierne og politikere havde forskellige konklusioner på sagen, men for Dansk Folkeparti var der ingen tvivl om, at her var tale om endnu et udtryk for den stigende antisemitisme, som er set i både København og resten af Europa i de senere år. Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard og Martin Henriksen tog, sammen med Carl Christian Ebbesen fra Københavns Borgerrepræsentation, turen fra Christiansborg til Synagogen i Krystalgade, for at høre, hvordan jøderne tackler problemerne med den øgede trussel i hverdagen. For Dansk Folkeparti er løsningen helt basalt, at der bør vises nul tolerance overfor intolerance. Den diskrete synagoge Synagoge er det græske ord for forsamlingshus. Den statelige gule bygning fra 1833 er dog tydeligvis ikke beregnet på bankospil og festmiddage med romerlys. Bygningen ligger let tilbagetrukket fra de øvrige bygninger i Krystalgade. Et krav fra myndighederne i sin tid, fordi man ikke ønskede, at synagogen skulle virke prangende. Så den ligger og putter sig. Lidt diskret inde bag det store smedejerngitter, hvor de 12 søjler symboliserer de 12 stammer i Israel. Synagogens indre er blevet betegnet som verdens smukkeste. En betagende blanding af orientalsk og dansk kultur. Præcis som det jødiske samfund i Danmark også ønsker at se sig selv. Overrabbiner Bent Lexner og formanden for Det Mosaiske Troessamfund Finn Schwarz tog imod i Det Jødiske Hus, som er bygget i tilknytning til synagogen. Der var kage til kaffen. Spørgsmålet om jødernes sikkerhed er ikke nyt, men det er ikke den del af jødernes hverdag, som overrabbineren og formanden helst taler om. Et stigende antal terroraktioner mod jødiske mål rundt om i verden de seneste år har øget beredskabet hos både det danske politi og det jødiske samfund. Efter drabet på en lærer og tre skolebørn på en jødisk skole i Toulouse i Frankrig sidste år, har man indkøbt sikkerhedsudstyr for 1,7 millioner kroner til at øge sikkerheden på den jødiske Carolineskolen i København. Samtidig er der et frivilligt vagtværn af medlemmer, som hvert år sammenlagt afsætter mere end 4000 timer til arbejdet med at holde øje med synagogen ved Gudstjenester og andre arrangementer. Graden af skjulthed er blevet større I 2012 blev der i Det Mosaiske Troessamfund registreret 40 forhold af antisemitisme. Overfald, verbale trusler, hærværk, chikane og truende adfærd. Overfald på jøder på åben gade af arabisk udseende unge personer, som har revet ofrenes halskæder med davidsstjerner af, er tydeligvis antisemitiske. Det samme gælder, når en person monterer en Zyklon B-container (Den giftgas som nazisterne anvendte i udryddelseslejre under 2. verdenskrig) på synagogens gitterværk, som det skete i maj sidste år. Men der kan af og til herske tvivl om motiverne. Når nogle arabiske drenge kaster æg mod vinduerne i jødiske ældreboliger, er det ikke umiddelbart til at vide, om det er antisemitisme eller almindeligt hærværk. Men vi registrerer alligevel episoden, forklarer Finn Schwarz. Der vil altid være skoler i København, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at sende vores børn hen, fordi det vil føre til konflikter med visse elevgrupper. Det er måske ikke i orden, men vi ønsker ikke at tage konfrontationen. Vi har mere end 2000 års erfaring i at leve som jøder, så vi har lært at dukke hovederne. Man kan sige, at den stigende antisemitisme gør, at graden af skjulthed er blevet større for os jøder, siger Bent Lexner. Søger dialog med fjendtlige kræfter Det er også vores frygt, hvis vores medlemmer begynder at flygte ud af det Mosaiske Troessamfund, fordi de ser det som en sikkerhedsrisiko, at være praktiserende jøde. Det skete efter 2. verdenskrig, og det er på ingen måde en ønskelig situation. Derfor går vi heller ikke ud og råber højt, hver eneste gang, der har været et tilfælde af antisemitisme, siger Finn Schwarz. Jeg tror mere på en dialog med eventuelle fjendtlige kræfter i samfundet, siger Bent Lexner, som dog har haft svært ved at finde repræsentanter fra de muslimske samfund, der er interesserede at indgå i et samarbejde om dialog. Rundvisninger i synagogen er et af overrabbinerens vigtige redskaber i arbejdet for at få skabt en bedre dialog med omverdenen. 200 grupper bliver hvert år vist rundt, heriblandt skoleklasser fra de såkaldt socialt belastede områder. Det er skægt at se, hvordan muslimske skolebørn ofte står og skutter sig lidt, inden de går med ind i synagogen. Men når de kommer ud igen, efter at jeg har fortalt om vores ritualer og traditioner, er de ofte lutter smil og kommer hen og fortæller mig, hvor meget jøder og muslimer har tilfælles, siger Bent Lexner med et smil. 17

18 Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen [email protected] Dahl, Kristian Thulesen, form. [email protected] Ebbesen, CC org. nfmd, [email protected] Eilersen, Susanne, [email protected] Elmenhoff, Preben [email protected] Espersen, Søren [email protected] Henriksen, Martin [email protected] Nødgaard, Karin [email protected] Anders Vistisen [email protected] Skaarup, Peter, [email protected] Thomsen, Steen [email protected] Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia [email protected] Adsbøl, Karina [email protected]) Ahrendtsen, Alex [email protected] Blixt, Liselott [email protected] Bøgsted, Bent [email protected] Christensen, René [email protected] Christiansen, Kim [email protected]) Dahl, Jens Henrik Th. [email protected] Dahl, Kristian Th. [email protected] Dencker, Mette Hjermind [email protected] Dencker, Mikkel [email protected] Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk Espersen, Søren [email protected] Flydtkjær, Dennis [email protected] Henriksen, Martin [email protected] Kjærsgaard, Pia [email protected] Krarup, Marie [email protected] Langballe, Christian [email protected] Marinus, Morten [email protected] Nødgaard, Karin [email protected] Skibby, Hans Kristian [email protected] Skaarup, Peter [email protected] Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: [email protected] DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: [email protected] KALENDER Succesen følges op Dansk Folkeparti havde sidste år stor succes ved kræmmermarkedet i Karrebæksminde, hvor mange kiggede forbi for at diskutere politik og efterfølgende besluttede at tegne et medlemskab af DF. Derfor er Dansk Folkeparti igen i år at finde på det store marked, der finder sted fra den 25. til den 28. juli. Her vil blandt andre DF s byrådsmedlemmer være at finde. Kontakt person: Formand for DF-Næstved lokal forening, Annette Kelberg tlf Gribskov rister de røde DF lokalafdeling Gribskov deltager i år ved Kulturnatten i Gilleleje lørdag den 24. august Afdelingen vil være at finde ved DF s pavillon hvor vi rister de røde (pølser). Herudover vil lokalafdelingens byrådsog regionsrådskandidater samt kredsens folketingskandidat være til stede. KALENDER Som traditionen byder, vil DF-Gribskov uddele en flyer, specielt fremstillet til det kommende kommunalvalg. Her vil det regerende flertals små fadæser og unødvendige besparelser blive omtalt på vanlig humoristisk vis. Næste stop: DF s årsmøde København Storkreds arrangerer bustransport til Dansk Folkepartis årsmøde 2013 i Herning Kongrescenter. Bussen kører lørdag den 14. september kl fra parkeringspladsen ved Christiansborg (tæt på Børsen). Tilmelding ved indbetaling af kr.200,- på kontonummer: Reg. nr kontonummer: Husk at anføre navn ved indbetaling. Yderligere oplysninger hos lokalafdelingsformand Sonja M. Pedersen, tlf eller -mail: [email protected] Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 17. årgang, nr. 1/2013. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Lorentzen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // [email protected] Næste nr. udkommer fredag Deadline for kalender o.l. er Forsidefoto: tei-phot Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Klummen Udviklingsbistand løber løbsk Far, mor og børn: kroner..! Næh, der er ikke tale om sommerens feriebudget. Måske snarere det beløb, der kunne have forsødet ferien eller hverdagen for økonomisk pressede familier og ældre, som kun har folkepensionen at leve for. Nævnte kroner er det beløb (efter skat forstås), som far, mor og to børn betaler i udviklingsbistand årligt. I øvrigt en udgift, der er groet under den nuværende regering, som har forhøjet den danske bistand med 600 millioner kroner, brugt 650 millioner kroner på at afskaffe starthjælpen og 200 millioner kroner på at få asylsøgerne ud af centrene. Så nu betaler danskerne cirka 17 milliarder kroner årligt midt i en krisetid. Sagt på anden vis: Hver dansker betaler fra vugge til grav i gennemsnit kroner om året. Det er DF s ordfører for udviklingsbistand, Hans Kristian Skibby, der har regnet på den enkelte danskers udgift til udviklingsstøtte på baggrund af britiske Daily Mails opgørelser, som bruger OECD s officielle tal for de enkelte landes udgifter til udviklingsstøtte. Til sammenligning betaler man i Japan, USA og Storbritannien henholdsvis 503-, 590,- og 625 kroner pr borger. Tankevækkende..! tei 18

19 Opstilling til Folketinget Lokalforening/er: DF-Aabenraa Valgkreds: Aabenraakredsen Tid og sted: Søndag, den 4. august 2013 kl på Kalvø Badehotel, Kalvøvej 12, 6230 Rødekro, Henvendelse til: Lokalformand Werner Jensen, tlf Lokalforening/er: DF-Hjørring Valgkreds: Hjørringkredsen. Tid og sted: Torsdag den 8. august 2013, kl på Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring. Henvendelse til: Lokalformand DF-Hjørring Vivi Jensen. telefon Lokalforening/er: DF-Odder-Samsø og DF- Skanderborg Valgkreds: Skanderborg Tid og sted: Onsdag den 14. august 2013 kl i Kulturhuset Skanderborg, Parkvej 10 Skanderborg Henvendelse til: Formand DF-Odder-Samsø: Rita E. Kjær tlf / Formand DF-Skanderborg: Aksel Nielsen tlf Lokalforening/er: DF-Kalundborg og DF- Odsherred Valgkreds: Kalundborgkredsen. Tid og sted: Torsdag, den 15. august 2013, kl på Odsherred Rådhus, Nyvej 22, 4573 Højby. Henvendelse til: Lokalformand DF-Kalundborg Peer Justesen, tlf og lokalformand DF-Odsherred Steen Egede Jensen, tlf Lokalforening/er: DF-Jammerbugt Lokalforening og DF-Brønderslev Lokalforening Valgkreds: Brønderslevkredsen. Tid og sted: Onsdag, den 28. august 2013, kl på Rådhuset i Aabybro. Henvendelse til: Lokalformand DF-Jammerbugt Ida Stabell, telefon og lokalformand DF-Brønderslev Erik Sørensen, telefon Lokalforening/er: DF-Syddjurs og DF- Norddjurs Valgkreds: Djurskredsen. Tid og sted: Lørdag, den 31. august 2013, kl på Hotel Havlund, Kystvejen 1, 8500 Grenå. Henvendelse til: Lokalformand DF-Syddjurs Peter Dahl, tlf / og lokalformand DF-Norddjurs Inger K. Andersen, tlf Lokalforening/er: DF-Odense Valgkredse: Odense Østkredsen, Odense Vestkredsen og Odense Sydkredsen. Tid og sted: Mandag, den 2. september 2013, kl på Odense Rådhus. Der serveres lidt til ganen. Henvendelse til: Lokalformand Christel Nydam Adler Gall på telefon Lokalforening/er: Ishøj, Vallensbæk og Brøndby Valgkreds: Brøndbykredsen Tid og sted: Tirsdag den 10. september 2013 kl i Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand. Henvendelse til: Lokalformand DF-Ishøj Poul Rikardt Jørgensen tlf , lokalformand DF i Vallensbæk Carina Kristensen Berth tlf , lokalformand DF i Brøndby Poul Gaardbo, tlf Nyvalgte DF-folketingskandidater Dansk Folkepartis ordfører for forskning og forebyggelse, Jens Henrik Thulesen Dahl er netop blevet valgt til Folketingskandidat i Assenskredsen. Det skete på lokalforeningen DF-Assens kombinerede generalforsamling samt opstilling til Folketings- og byrådsvalg på Glamsbjerg Hotel. Jens Henrik Thulesen Dahl har været medlem af DF siden 2006 og blev ved kommunalvalget i 2009 valgt til Assens byråd, hvor han er medlem af økonomiudvalget. Han har siden 2011 været medlem af Folketinget. Nu er han kandidat til det kommende Folketingsvalg. Dansk Folkepartis lokalforeninger i Glostrup og Ballerup har valgt folketingsmedlem Pia Kjærsgaard som partiets kandidat i Ballerup-kredsen, Københavns Omegns Storkreds. For Dansk Folkepartis værdiordfører er der tale om et gensyn med Københavns Omegns Storkreds, idet hun fra var kredsens kandidat i Glostrup-kredsen (Københavns Amt). På mange måder er det lidt som at vende hjem til det gamle og velkendte, selv om jeg også havde utroligt mange positive oplevelser i Kalundborg-kredsen. Nu ser jeg frem til det kommende folketingsvalg og samarbejdet i såvel Ballerup-kredsen som hele Københavns Omegns Storkreds, hvor jeg er både kandidat og bosiddende, siger Pia Kjærsgaard. Fortsættes side 24 Lokalforening/er: DF-Roskilde Valgkreds: Roskilde Tid og sted: Torsdag den 15. august 2013 kl på Roskilde Rådhus. Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde. Henvendelse til: Lokalformand Gitte Simoni, tlf Lokalforening/er: DF-Ringsted og DF-Sorø. Valgkreds: Ringstedkredsen. Tid og sted: Tirsdag, den 27. august 2013, kl i Landsbyhuset Gyrstinge, Gyrstinge Bygade 34 B, 4100 Ringsted Henvendelse til: Lokalformand DF-Ringsted Jeanie Nørhave, tlf og lokalformand DF-Sorø Michael Pihl, tlf Lokalforening/er: DF-Gladsaxe Valgkreds: Gladsaxekredsen. Tid og sted: Tirsdag den 27. august 2013 kl på Gladsaxe Rådhus. Henvendelse til: Lokalformand i DF-Gladsaxe Kristian Niebuhr tlf Folketingskandidat Har du interesse for at blive opstillet som folketingskandidat for Dansk Folkeparti, skal du først optages på partiets kandidatbase. A) Rekvirér et ansøgningsskema ved henvendelse til DF, Christiansborg, tlf: eller mail: [email protected] B) Udfyld og returnér skemaet til Dansk Folkeparti, HB s Valgudvalg, Christiansborg, 1240 Kbh. K. Herefter vil du snarest muligt modtage besked om, hvorvidt du er godkendt. Det er også muligt, at du vil blive indbudt til en samtale. Efter optagelsen på Kandidatbasen, som løbende ajourføres, vil du kunne blive kontaktet af en (eller flere) DF-lokalformand, som kunne være interesseret i at opstille dig i valgkredsen - eller du kan vælge selv at henvende dig direkte til en lokalformand for at gøre opmærksom på, at du er interesseret i at opstille i hans eller hendes valgkreds. Du kan evt. påregne at blive indkaldt til en samtale i lokalforeningen. I mange tilfælde vil der kun være én kandidat på det opstillingsmøde, der så følger, og hvor alle de lokale medlemmer er stemmeberettiget - men i nogle tilfælde vil der skulle et kampvalg til mellem to eller flere kandidater. 19

20 Nyt fra Borgen V. René Teige Støtte til museer udenfor København De åndssvage blev behandlet særdeles hårdhændet af eksperimenterende læger, der anvendte, hvad vi i dag ville kalde grusomme torturinstrumenter. Gud ske lov har DET ændret sig på blandt andet det psykiatriske hospital i Odsherred. Det kunne de særligt indbudte til årsmødet for psykiatriske hospitaler konstatere. Behandlingerne bestod blandt andet af piskning med brændenælder, glødende jern på hovedbunden, udtrækning af hår samt kulde, sult og tørst. Blandt de inviterede var DF s værdiordfører Pia Kjærsgaard. Hun udtrykte i sin tale ved årsmødet sin fulde støtte til museerne udenfor København og kritiserede den generelle nedprioritering af alt, der foregår udenfor København. En nedprioritering, som både politikere og medier er bannerførere for. Her viser vi en række af de scenarier, man kan opleve på museet i Odsherred. DF bestod Regeringen dumpede med et brag før, under og efter lærerkonflikten. Dansk Folkepartis uddannelses- og kulturordfører, Alex Ahrendtsen, skrev i samarbejde med lærerformand Anders Bondo Christensen i Politiken ( ) en kronik om konflikten, og siden har DF krævet, at et regeringsindgreb for at få standset Kommunernes Landsforenings lockout af lærerne, skulle være afbalanceret. Sådan gik det som bekendt ikke. Under konflikten var lærernes blik rettet mod Christiansborg. Enkelte kom endda indenfor blandt andet grupper, som blev vist rundt og fik en debat om S-SF-R s læggen den danske model i graven. Her er en gruppe lærere på besøg på Borgen med Alex Ahrendtsen i spidsen. 9. A på Borgen Torsdag den 18. april var 9. A fra Nørre-Snede Centralskole på tur til København. Højdepunktet var et besøg på Christiansborg, hvor det lokale medlem af Folketinget, Hans Kristian Skibby (DF), viste rundt og fortalte om jobbet som politiker. Besøget på Borgen blev suppleret med en sejltur, hvor eleverne så byen fra vandsiden. Ligeledes besøgte de fristaden Christiania Dagen var arrangeret af klassens forældreråd. Der også selv havde sørget for finansiering. Derfor kunne eleverne tage af sted uden at komme i strid med konflikten mellem KL og lærerforeningen. Af samme grund var Skibbys to lockoutede sønner med på rundvisningen hin torsdag. Lejrskole på Borgen Vi er en 8. klasse fra Gjellerupskolen, der skal på lejrskole i København tirsdag den 14. maj til torsdag den 16. maj. Vi vil høre om du har lyst til og mulighed for at forestå en rundvisning på Christiansborg, samt fortælle lidt om, hvad det vil sige, at være politiker og have sin daglige gang på borgen for 20 friske og engagerede unge mennesker, samt to lærere. Sådan lød opfordringen til Dansk Folkepartis Skatte-, IT- og Dyrevelfærdsordfører Dennis Flydtkjær, som beredvilligt stillede op for at give eleverne fra Gjellerup (ved Vejle, red.) en god oplevelse. 20

21 Foto: Scanpix DF ere så rødt Onsdag den 8. maj var Højbro Plads for en kort stund omdannet til skueplads for en række fodbold-showkampe til fordel for fred i Sierra Leone. I alt blev der spillet tre kampe mellem blå og røde hold: En MFkamp for mænd og én for kvinder samt én for ungdomspolitikere. Øh, skal Corydon ikke spille i blåt, lød det sarkastisk fra Peter Skaarup. De laver nok selvmål - igen, lød en anden driller fra de blå spillere. Özlem Cekic s succeskriterium var at tackle en V-politiker, mens blåt holds spillere var i deres gode ret til at se rødt. Peter Skaarup, Martin Henriksen og Morten Marinus sørgede for et stærkt DF-islæt på det blå hold. Men de kunne ikke hindre, at Holger K. Nielsen og Bjarne Corydons røde hold vandt kampen. Ligeså blev det nederlag for de kvindelige mf eres hold, selvom DF s Karina Adsbøl satte tempo fra første dommerfløjt. Så er der da noget, de kan finde ud af, kommenterede Peter Skaarup tørt de rødes succes. Tak for turen Deltagerne på Historiebussens tur til Haag og Bruxelles maj i år fik en fantastisk tur med en række oplevelser, som er få forundt. Blandt disse var overværelse af en afhøring af Radovan Karadzic ved Krigsforbryderdomstolen, besøg i NATO s hovedkvarter og møde med Morten Messerschmidt i Bruxelles. Blandt dem, der har sendt positive tilbagemeldinger, er Lotte og Poul Gaardbo fra DF i Brøndby, som har sendt redaktionen fotos fra den fine tur. 21

22 Landet rundt BS og kandidaterne Han har trukket Bubber gennem vildmarksfarer, lavet risikoberegninger ved TV2 s Den store Mission, og uddannet af forsvaret afviste piger i særdeles dårlig form. Sidste weekend i maj gjaldt det så godt 200 byrådskandidater ved et spændende kursusarrangement. BS Christiansens tale var bygget op omkring toppræstation og samarbejde. Mads Blærerøven Christensens dagsorden lød på førstegangsindtryk kropsprog og udstråling. Endelig gav tidligere chefredaktør Arne Mariager 20 gode råd til, hvordan byrådskandidaterne kan blive synlige i lokalpressen og i vælgeroplandet i al almindelighed. Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Pia Kjærsgaard samt byrådsmedlemmerne Rikke Karlsson, Finn Rudaizky og René Christensen fulgte op med erfaringer og gode råd Men der blev også plads til at se det spændende boksebrag mellem Mikkel Kessler og Carl Frog, endda garneret med boksering, hvor opvarmningskampen stod mellem Kristian Thulesen Dahl og Mads Christensen med Peter Skaarup som kampleder. Publikum håbede på, at kampen ville gå over flere omgange, eller rettere pauser. Pia Kjærsgaard var nemlig en populær nummerpige Kampen endte uafgjort, mens det flotte arrangement helt sikkert satte byrådskandidaterne i kamphumør. Foto: Steen Thomsen DølleFjelde-Musse Dansk Folkeparti havde sat alle sejl forud for det 35. Døllefjelde-Musse Marked Marked april DF lokalafdelingerne Guldborgsund og Vordingborg stævnede da også ud med flere mønter end nogensinde før i de 10 år, DF har været med på marked. Og det gav pote. De gæster på markedet havde i hvert fald mulighed for at gæste DF s stand, deltage i konkurrencer om gavekort til middage for to samt diskutere politik med Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen, som også sidder i Guldborgsund byråd. At DF s stand blev et tilløbsstykke understreges af, at partiet tegnede hele 19 nye medlemskaber. Slagkraftig duo Karin Nødgaard og Søren Epersen var med til at gøre årets Grundlovsarrangement på Skjoldenæsholm ved Jystrup, som var arrangeret af Slagelse lokalforening, til en succes. Godt gået Mandag den 27. maj var cirka kvinder mødt frem til det årlige Ladywalk. Og det var DF s Mette Dencker, der holdt åbningstalen for arrangementet, der i år blev afholdt til fordel for Scleroseforeningen og Endometrioseforeningen Også i Agger, Frederikshavn, Nakskov, Odense, Rønne, Skælskør, Sønderborg, Aalborg og Aarhus var der Ladywalk. Og i år slog det landsdækkende arrangement alle rekorder med hele deltagende kvinder. Mette Hjermind Dencker sluttede sin tale af med at citere sangeren Peter Sommer, som i en nys udgivet sang, synger: Hvorfor løb vi vi kunne have gået hele vejen..! Lad os gøre det og godt gået DF & KO DF i Kolding sørgede den 10. maj for en munter gadekampagne, hvor politisk debat blev løftet med en række overraskelser til de fremmødte, blandt andet viste ko og hest, som var populære kampagnedeltagere. Her sammen med DF s bolig- og handicapordfører, MF Karina Adsbøl. På Samsø var en Pia Pia Kjærsgaard besøgte tirsdag den 30. april Samsø. Besøget skulle markere, at Dansk Folkeparti stiller op ved det kommende kommunalvalg ( ). Og samsingerne var både gode og interesserede værter. Der var flot fremmøde, smil og vilje til debat, da Pia Kjærsgaard stillede op på henholdsvis Rosens Plads og Langgade i Tranebjerg samt på p-pladsen ved Netto i Tranebjerg 22

23 DF BUTIKKEN KAMPAGNE VARER Habitnål Kasket regulerbar Lighter med logo Indkøbsnet Pastiller Ballon Kuglepen Slipsenål Krus Mulepose med lomme T-shirt med stort logo Skrivepen Udover DF Butikkens varer kan lokalformænd bl.a. rekvirere: DF Bolcher, DF balloner, DF flag, DF vindmøller, DF brochurer, DF grundlovsbøger og DF principprogram. T-shirt mørkeblå T-shirt hvid Polo shirt. Mørkeblå Sweatshirt. Mørkeblå Kampagnejakke Slips Silketørklæde Kasket. Slipsenål Habitnål Habitnål/pin stor Pastiller Mulepose Mulepose med lomme Sports/rejsetaske stor Krus Kuglepen Skrivepen Lighter Marguerite smykker: Broche Øreringe / sæt Ørestikker / sæt Halssmykke / ny størrelse BØGER (Str.: S XXXL) (Str.: S XXXL) (Str.: S XXXL) (Str.: S XXL) (Str.: S XXXL) 65,00 65,00 98,00 148,00 280,00 128,00 148,00 35,00 30,00 10,00 20,00 5,00 10,00 35,00 118,00 50,00 3,50 8,00 5,00 35,00 49,00 49,00 59,00 Marguerite øreringe / sæt Marguerite halssmykke m/kæde Marguerite ørestikker/sæt Marguerite broche Kristian Thulesen Dahl, - Kronprinsen En kritisk portrætbog der kommer hele vejen rundt om mennesket Kristian Thulesen Dahl. 314 sider. Medlemspris 150,- PIA K. - Årene ved magten Elisabeth Svanes personlige og meget velskrevne bog om Pia Kjærsgaard. 224 sider. Medlemspris: 150,- Sportstaske Rummelig rygtaske med lille DF logo på lomme 98,- Populært DF Forklæde 128,- Knus Tyrannerne - Erindringer fra et usædvanligt liv. 412 sider. Medlemspris: 98,00 Messerschmidt - Portræt af en politisk ener. 376 sider. 249,- Se hele DF BUTIKKENS store udvalg og nyheder på: Alt kan bestilles hos: DF-BUTIKKEN Tlf.: / hverdage kl. 08:00-16: [email protected] 23

24 Fortsat fra side 19 Nyvalgte DF-folketingskandidater DF-Furesø og DF-Egedal har genvalgt MF Pia Adelsteen som folketingskandidat i Egedalkredsen. Dermed er den erfarne politiker klar til at tage endnu en tørn som medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Pia Adelsteen har været medlem af Folketinget fra valget i november Sideløbende har hun været medlem af byrådet i Slangerup fra samt Frederikssund byråd fra Dansk Folkeparti i Horsenskredsen har genvalgt MF Hans Kristian Skibby som kredsens folketingskandidat. Hans Kristian Skibby har været kredsens kandidat siden 2003 og blev indvalgt i Folketinget ved valget i 2005 og efterfølgende genvalgt ved valgene i 2007 og I Folketinget har Skibby bl.a være formand for Folketingets Kommunaludvalg og bestrider i denne valgperiode opgaven som partiets erhvervsordfører og ligeledes ordførerskabet vedr. udviklingsbistand. Dansk Folkeparti i Kolding har ved sit opstillingsmøde til det kommende Folketingsvalg genvalgt MF Karina Adsbøl til kredsens folketingskandidat. Karina Adsbøl har siddet i Folketinget siden 2011, og hun er lige nu Dansk Folkepartis handicap- og boligordfører. Lokalforeningerne DF-Køge og DF-Lejre har enstemmigt valgt Dansk Folkepartis MF er, sundhedsordfører Liselott Blixt som folketingskandidat i Køge Kredsen. Liselott Blixt har de seneste snart fem år markeret sig som en af Christiansborgs højt respekterede politikere. Som DF s sundhedsordfører har hun siden valget i 2007 siddet med ved bordet, når de seneste års sundhedspolitik er blevet formuleret. Dansk Folkepartis lokalforening i Sønderborgkredsen har genvalgt kredsens folketingskandidat Jørn Dohrmann. Jørn Dohrmann har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti siden Han er partiets miljøordfører og er desuden medlem af Transportudvalget og udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fi- skeri. Han er medlem af Kolding byråd, hvor han er formand for Børneudvalget. Dansk Folkepartis forsvars- og gymnasieordfører Marie Krarup blev ved DF-Vardes opstillingsmøde valgt til Vardekredsens folketingskandidat. Marie Krarup har senest markeret sig som en af DF s forhandlere i forsvarsforliget. Hun er cand. mag i øst-statskundskab og samfundsfag og har i en årrække undervist som gymnasielærer i religion, samfundsfag og erhvervsøkonomi på Frederiksborg gymnasium. MF Christian Langballe, Kirkeordfører, Indfødsretsordfører og formand for udvalget for indfødsret for Dansk Folkeparti er valgt som Folketingskandidat i Viborg Østkreds. Christian Langballe blev valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti 15. september Han er cand.theol fra Arhus Universitet og sognepræst i Tjele og Nr. Vinge sogne samt Viborg Domsogn. DF-Esbjerg lokalforening har valgt ny folketingskandidat i Esbjerg Bykredsen. Valget faldt på den 58-årige vicepolitikommissær ved politiets efter-/videreuddannelse i Brøndby ved København, Per Nørhave. Dermed får Bykredsen en særdeles erfaren politiker, som blandt sine mærkesager har lov, orden og grænsekontrol samt en stram udlændingepolitik. Den nyvalgte kandidat er medlem af kommunalbestyrelsen for DF i Ringsted. Lokalforeningen DF-Esbjerg har valgt Jack Gregersen fra Kolding som folketingskandidat i Esbjerg Omegnskredsen. Den nyvalgte kandidat er 31 år, chauffør og selvstændig. Han har været medlem af DF-Ungdom fra 1999 samt været formand for DF-Ungdom i Sydøstjylland. Blandt årsagerne til, at han for 14 år siden valgte DF, er partiets udlændingeog EU-politik samt uddannelsespolitik. Morten Dreyer, formand for lokalafdelingen DF-Dragør og byrådsmedlem i Dragør kommune er valgt som folketingskandidat i Falkonerkredsen. Morten Dreyer er en kendt debattør, som ganske ofte får DF på dagsordenen i forskellige dagblades og lokalavisers debatfora. DF lokalforeninger i Faxe og Stevns har på et opstillingsmøde i marts valgt Henrik Brodersen som kredsens folketingskandidat. Henrik Brodersen sad i Folketinget fra 2007 til 2011, hvor han blandt andet var ordfører for ø-kontakt og yderområderne. Lokalforeningerne DF-Halsnæs og DF-Frederikssund har valgt Gitte Hemmingsen til Folketingskandidat i Frederikssundkredsen. Kandidaten er medlem af bestyrelsen i DF- Halsnæs samt formand for Handicap Rådet, der rådgiver Halsnæs kommunes byråd i handicappolitiske sager og er desuden i stand til at behandle alle lokalpolitiske spørgsmål vedrørende handicappede. Dansk Folkepartis lokalafdelinger, DF-Greve og DF- Solrød, har valgt Gert Poul Christensen til Grevekredsens folketingskandidat. Gert Poul Christensen er formand for lokalafdelingen DF-Greve og medlem af Greve Byråd. Han nævner erhvervs-, integrationsog retspolitik blandt sine mærkesager. Med valget følger et stramt program for Gert Poul Christensen, som er marketingskonsulent på dagbladet Børsen. Lokalforeningen DF-Hedensted har valgt Tilde Bork til Folketingskandidat i Hedenstedkredsen. Den nyvalgte kandidat har været medlem af Dansk Folkeparti siden Hun har bestridt en række tillidsposter gennem de seneste fem år. Blandt andet har Tilde Bork været formand for DF-Ungdom på Sjælland og er lige nu partisekretær i DF-Ungdom. DF lokalafdelingerne Gribskov og Hillerød har torsdag den 18. april 2013 valgt tidligere MF Marlene Harpsøe til folketingskandidat i Hillerødkredsen. Det skete i Kulturhuset i Helsinge, hvor Dansk Folkepartis tidligere uddannelses- og dyrevelfærdsordfører blev valgt uden modkandidat. Rikke Karlsson blev den 8. april ved et opstillingsmøde i DF-Rebild og DF-Vesthimmerland valgt som folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Himmerlandskredsen. Rikke Karlsson var enstemmigt indstillet til valg af de to lokalafdelinger. 24

25 På DF-Lollands opstillingsmøde onsdag den 23. april blev Nicolai Sennels enstemmigt valgt til folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Lollandkredsen. Den nyvalgte kandidat er kendt som en flittig debattør både ved debatarrangementer og via læserbreve samt artikler. Lokalforening DF-Randers har valgt Anders Primdahl Vistisen som kredsens folketingskandidat. Anders Primdahl Vistisen er landsformand for DF-Ungdom og blev valgt til regionsrådet i Region Midtjylland i En enig forsamling på opstillingsmødet i DF- Silkeborg har valgt Karina Due som kandidat til et kommende Folketingsvalg. Karina Due sidder allerede i Silkeborg Byråd. Lokalafdelingen DF- Frederiksberg har valgt Jette Plesner Dali til folketingskandidat i Slotskredsen. Den nyvalgte kandidat er formand for lokalafdelingen på Frederiksberg og har været medlem af DF siden Også ved det kommende folketingsvalg bliver det Kenneth Kristensen Berth, der skal repræsentere Dansk Folkeparti i Albertslund-Taastrupkredsen. Det stod klart efter et opstillingsmøde på Rådhuset i Høje-Taastrup torsdag den 23. maj, hvor han blev enstemmigt genvalgt som kredsens kandidat. Lokalafdelingerne DF- Vejen og DF-Billund har valgt bestyrelsesmedlem i DF-Ungdoms afdeling i Kolding Kristina Jørgensen til folketingskandidat i Vejenkredsen. Lokalafdelingen DF- Viborg har valgt DF s byrådsmedlem i Skive, Preben Andersen som folketingskandidat i Viborg Vestkredsen. Debat Værdikrigerne kommer Peter Kofod Poulsen fra DF Ungdom indgår nu et samarbejde med Thomas Rohden fra Radikal Ungdom. De skal sammen rundt på skoler og uddannelsesinstitutioner for at diskutere værdipolitik. Af Lars Ohlsen Selv om vi er politisk meget uenige, kan vi jo sagtens tale sammen, og vi fandt ud af, at vi faktisk er enige om, at der diskuteres alt for lidt værdipolitik i Danmark lige nu. Værdipolitikkens betydning kan ikke undervurderes, for det er i virkeligheden den, der former fremtidens Danmark, lyder det fra Peter Kofod Poulsen (23). Han er næstformand for DF Ungdom, og han har sammen med sin politiske fjende Thomas Rohden (17), der er formand for Radikal Ungdom i Sønderjylland, sat sig for, at få bredt den værdipolitiske diskussion ud i Sønderjylland, hvor de begge bor. Derfor vil de tilbyde skoler og uddannelsesinstitutioner i området et arrangement, hvor de to debatterer på livet løs, men hvor også de tilstedeværende skal inddrages og diskutere med. Vi har begge et ønske om at få inddraget folk på vores egen alder i debatten, og det er min fornemmelse, at unge ikke rigtig gider det der med at komme til politisk møde i et forsamlingshus, hvor de måske får en kedelig oplevelse og ikke for alvor får muligheden for selv at komme til orde. Det vil vi gerne gøre op med, så vi tager ud til de unge der, hvor de er. Det er vores håb, at vi får nogle livlige debatter, og at de tilstedeværende får en fornemmelse af, at demokrati er så meget mere, end at gå ned på den lokale skole og stemme, når der er valg, siger Thomas Rohden. Brandvarme emner Det er særdeles væsentlige emner, som Peter og Thomas vil tage op med de unge sønderjyder. På forhånd peger de to på udlændingepolitikken, retspolitikken, EU, kultur- og kirkepolitik som nogle af de emner, de vil kaste sig over i debatterne. Det er netop de store emner, vi vil tage op. Spørgsmål som: Hvad er det ideelle samfund? Skal vi have et multikulturelt samfund? Skal vi have mere eller mindre EU? Skal de kriminelle sluses ud, eller skal de straffes hårdere? Det er vigtige spørgsmål, og det skulle da undre mig meget, hvis ikke dem, der kommer til at deltage i debatten, har nogle meninger om disse ting, siger Peter Kofod Poulsen. Thomas Rohden (17) og Peter Kofod Poulsen (23) henholdsvis fra R og DF er klar til at tage adskillige omgange i det syd- og sønderjyske 25

26 Sverige under pres Gadekrig i Sverige Hvad sker der i Sverige? Inden for det seneste år har Sveriges to største byer Stockholm og Gøteborg været plaget af indvandreruroligheder af en størrelse og omfang som hidtil primært er set i Frankrig og Storbritannien. Hvis man spørger den svenske elite er sociale problemer årsagen. Meget tyder på, at grunden til urolighederne snarere skal findes i forandringen af den svenske befolkningssammensætning Af Kenneth Kristensen Berth Trods to tilfælde af voldsomme indvandreroptøjer på et halvt år er der ikke antydningen af selvransagelse i forhold til landets udlændingepolitik i den svenske elite. I stedet ignorerer politikere, kommentatorer og eksperter totalt fakta og giver socialt armod, billedtjenester på internettet eller det indvandringskritiske svenske parti, Sverigedemokraterna, skylden for det, der for enhver uhildet iagttager er kulturelt betinget. Det startede med politiets nedskydning af en 69-årig, formentlig mentalt forstyrret, indvandrer i Stockholm-forstaden Husby. Den 69-årige havde vandret rundt i forstaden svingende med en machete, og da politiet ville anholde ham, endte han med at blive skudt og dræbt. Det var dog først en uge senere natten til 2. pinsedag, at urolighederne for alvor tog fat. En stor gruppe unge indvandrere drog hærgende gennem Husby og satte ild til biler, skoler og den lokale politistation. Urolighederne bredte sig senere til andre indvandrertunge forstæder i Stockholm, hvor politiet blev angrebet. Over ni dage stod Stockholms forstæder i flammer. Skaderne løb op i 22 millioner danske kroner. 80 procent er indvandrere Omkring 80 procent af indbyggerne i Husby er indvandrere eller efterkommere med rod i lande som Tyrkiet, Libanon, Syrien, Irak og Somalia. Fittja, Kista, Tensta og de andre forstæder, som blev sat i flammer, adskiller sig i befolkningssammensætning ikke væsentligt fra konfliktens arnested i Husby. Men befolkningssammensætningen er ikke problemet, hvis man skal tro svenske eksperter, meningsdannere og politikere, der i øvrigt har gjort alt, hvad der var muligt for at neddæmpe reaktionerne. Således forsvandt urolighederne lynhurtigt fra forsiderne på de store svenske aviser i håbet om, at man kunne kvæle den offentlige opinion ved at brede et uvidenhedens tæppe ud over optøjerne. De vandaliserende indvandrere og efterkommere blev også i vanlig svensk stil konsekvent omtalt som unge mennesker. Statsminister Frederik Reinfeldt fra de Konservatives svenske søsterparti Moderaterna lød nærmest som var han i affekt, da han bedyrede, at uromagerne skulle levere kvarteret tilbage til beboerne i Husby som om uromagerne var kommet rejsende dertil udefra og udnævnte i samme åndedrag indbyggerne i Husby til sande svenske helte. Hans partifælle og medlem af Borås Byråd, Olle Engström, kom derimod i en artikel i lokalavisen Borås Tidning til at beskrive urolighederne som en konsekvens af en alt for optimistisk og ukontrolleret indvandring. Olle Engström måtte samme dag opgive alle sine tillidshverv i Moderaterna. Det er samfundets skyld Svenska Dagbladets kulturskribent Petter Larsson diagnosticerede urolighederne som udtryk for den daglige systemvold, som indbyggerne bliver udsat for. Arbejdsløshed, usikre job, usle boliger, diskriminering og en gang imellem ren chikane fra ordensmagten. Og så stigmatiseringen, mediebillederne, fordommene. Hans kollega på Sveriges største avis Expressen, Lars Lindström, var ikke sen til at placere skylden for optøjerne hos Sverigedemokraterna. Sverigedemokraterna fik også skylden, da indvandreroptøjer hærgede Göteborg i dagene før julen Heller ikke danske medier opdagede den etniske dimension i det, der fik navnet Instagram-optøjerne. To piger på henholdsvis 15 og 16 år elever i folkeskolens ældste klasser er under tiltale for at have videreformidlet en stribe billeder af hovedsageligt unge piger, heraf en del med indvandrerbaggrund, på billedtjenesten Instagram, garneret med påstande om de pågældendes angivelige seksuelle eskapader. Rygtespredningen førte kort før jul over tre dage til voldsomme optøjer foran to gymnasier i Göteborg, Plusgymnasiet og Framtidsgymnasiet. Optøjerne var angiveligt et forsøg på at stille gerningsmændene bag profilen gbgsorroz (navnet formentlig en slags forkortelse for Göteborg-ludere) til ansvar for rygterne. Omkring 500 i svensk terminologi såkaldt unge mennesker stimlede sammen foran de to gymnasier, hoppede på biler og kastede med sten og flasker mod politiet, hvorefter de nu maskerede drog hærgende igennem Göteborg by, hvor et kamerahold fra det svenske TV4 blandt andet blev overfaldet og et svensk flag forsøgt brændt af. Indkøbscentret Nordstan måtte kortvarigt af- 26

27 22 millioner danske kroner blev der anrettet skader for, da unge indvandrere og efterkommere over ni dage gik amok i de svenske forstæder angiveligt i protest mod politiets nedskydning af en ældre mentalt forstyrret indvandrer. Ifølge svenske politikere, meningsdannere og kommentatorer skal årsagen findes i socialt armod. Mere end 80 procent af indbyggerne i Husby er af anden etnisk oprindelse end svensk. Foto: Scanpix spærres, mens McDonalds og Elgiganten måtte lukke. Det samme måtte Göteborg Kommunes kontor for familieomsorg, da de unge mennesker forsøgte at tiltvinge sig adgang til kontoret. Hovedet på sømmet Mens svenske aviser straks lagde ansvaret for begivenhederne på Instagramprofilens bagmænd og i øvrigt ikke syntes at undre sig over, hvordan en indrømmet - omfattende form for mobning kunne føre til, at en bydel blev sat i undtagelsestilstand, så udtalte den norske voldsforsker Ragnhild Bjørnebekk til den norske avis Verdens Gang om optøjerne, at det er en lidt unordisk måde at reagere på, vi tænker ofte ikke så stærkt på hævn og raseri. Ud fra det jeg kunne observere, så var der et vældigt stærkt raseri. Med det citat ramte den norske forsker rimeligvis hovedet på sømmet. Årsagen til optøjerne i Göteborg skal formentlig findes i den muslimske æreskultur, hvor krænkelsen af en piges ære er identisk med krænkelsen af hele familiens ære. Når muslimske piger beskyldes for eksempelvis at have haft seksuel omgang med drenge uden for ægteskabet, som det skete på Instagramprofilen, så vækker det et voldsomt raseri blandt brødre, fætre, fædre og andre familiemedlemmer og meget tyder på, at det var netop dette raseri, der antændte begivenhederne i Göteborg kort før julen Det er dog ikke en konklusion, som kan genfindes i svenske medier. I Sverige har man dog lært af urolighederne i Göteborg. Således har regeringen besluttet, at rektorer på svenske gymnasier fremover skal undervises i sociale medier. De to piger, der var ansvarlige for videreformidlingen af billeder og tekster på Instagram, står nu tiltalt i retten for grove injurier og risikerer fængsel og et erstatningssøgsmål på svenske kroner og er i svensk presse altså udstyret med eneansvaret for urolighederne i Göteborg. Medens den svenske elite kategorisk nægter at se realiteterne i øjnene, fortsætter asylansøgere med at strømme til Sverige. Samlet ventes i år et sted mellem og nye asylansøgninger. I 2012 søgte udlændinge om asyl i Sverige 63 procent flere end forventet. Tyskland modtog lidt flere asylansøgninger end Sverige. Tyskland har 80 millioner indbyggere Sverige 9 millioner. Siden 1980 har Sverige givet opholdstilladelse til mere end asylansøgere svarende til, at knap 5 procent af den svenske befolkning i dag er flygtninge oveni skal så lægges indvandrere, der er kommet i form af familiesammenføringer, erhvervsarbejde og lignende. Den svenske økonom Jan Tullberg har regnet sig frem til, at indvandrere og flygtninge i Sverige til sammen hvert år koster godt 100 mia. kr. svarende til omkring 3 procent af det samlede svenske bruttonationalprodukt. 27

28 Danmark truet Thilo Sarrazin: Jeg fortryder Thilo Sarrazin gæstede i foråret Trykkefrihedsselskabet i København, hvor han blev hædret med ytringsfrihedsprisen. I den anledning fik Dansk Folkeblads udsendte lejlighed til en samtale med den omstridte økonom om Europas fremtid, EU og problemerne omkring indvandringen. Blandt andet mener Sarrazin, at der er grænser for, hvor meget det danske velfærdssamfund kan holde til Tekst og foto: Karsten Lorentzen Thilo Sarrazin er indbegrebet af den selvsikre tyske økonom, der begraver sine opponenter i fakta. Humoren er underspillet, men det gør ikke alvoren i hans budskaber mindre. Når det gælder Tysklands og Europas fremtid, er Sarrazin ikke nogen optimist. Vores kontinent er blevet dummere som følge af masseindvandringen og faldende børnetal blandt veluddannede. Med to kontroversielle bogudgivelser har økonom og tidligere bestyrelsesmedlem i den tyske forbundsbanks bestyrelse, Thilo Sarrazin (68), kastet grus i den maskinelle, tyske politiske korrekthed. Først udkom bogen Deutschland schafft sich ab (Tyskland afskaffer sig selv), der advarede om, at Tyskland risikerer at gå til grunde som følge af masseindvandringen og manglende børnefødsler blandt veluddannede. Bogen solgte næsten to millioner eksemplarer det er det største antal for en faglitterær bog siden Anden Verdenskrig. Siden udkom endnu en bog med titlen, Europa braucht den Euro nicht (Europa har ikke brug for euroen) med undertitlen hvordan politisk ønsketænkning har ført os ind i krisen. Begge bøger udmærker sig med underspillet polemik. I forgrunden belyses Sarrazins ærinde gennem enorme mængder statistikker og fakta, hvilket har gjort livet surt for de kritikere, der forsøger at modbevise hans påstande. Men Thilo Sarrazin advarer andre mod at gøre noget lignende. Jeg vil ikke råde nogen, som stadig har deres karriere foran sig til at gøre det samme som jeg. Med mindre han da tjener så meget på bogen, at han slet ikke behøver nogen karriere, siger Thilo Sarrazin, da vi indleder samtalen. Men jeg havde aldrig regnet med, at bogen (Deutschland schafft sich ab, red) ville blive så stor en succes, tilføjer han. 28

29 ikke et ord Bogen kostede ham posten som bestyrelsesmedlem i den tyske forbundsbank, men det tyske socialdemokrati, SPD, turde ikke ekskludere ham, selv om mange krævede det. Det ville ifølge ham selv også have været særdeles dumt, idet intet af det, han har skrevet kan modbevises heller ikke hans kontroversielle synspunkt om, at forskellige befolkninger også indeholder forskellige intellektuelle egenskaber. Eksempelvis at jøder er dygtigere end andre. Advarsel mod masseindvandring Jeg gjorde det helt rigtige. I virkeligheden ville jeg gerne have folk til at læse mellem linjerne, at arabere yder et meget ringe bidrag, men det ville være farligt. Så derfor skrev jeg i stedet om jødernes fremragende egenskaber. Enhver intelligent læser kan jo så slutte sig til, at det nok forholder sig anderledes med andre befolkninger. Det er også værd at bemærke, at INGEN i Tyskland har modsagt mig, og de tyske jøder gav mig jo fuldstændig ret, siger Thilo Sarrazin. Han advarer gennem hele sig bog mod masseindvandringen fra den muslimske verden og han gør det ikke uden humor, da Dansk Folkeblads udsendte spørger om grænser for indvandringen: Man kan ikke blot tale om indvandrere. Man må skelne mellem de forskellige grupper. København og Danmark kan glimrende modtage ubegrænsede mængder af russere, polakker og vietnamesere. Russerne er beskæftiget med pengevask det sætter gang i økonomien. Polakkerne er gode håndværkere, og vietnamesere passer deres arbejde på restauranten. De yder alle et bidrag. Mellemøsten er noget helt andet. Der må ikke komme flere indvandrere fra disse lande. Full stop. Men hvordan kan man gøre dette uden at komme i konflikt med konventionerne? Ansvarlige politikere gør følgende: Spørger sig selv, hvad der er fornuftigt og udmønter dette til lov. Ikke omvendt. Genévekonventionen var f.eks. et resultat af krigens rædsler, og konventioner skal tjene menneskets interesser. En konvention, som strider mod ens egne interesser, træder man ud af, eller lader være med at tilslutte sig. Det gælder også for samtlige love, at de kan ændres. Nogle konventioner blev udarbejdet på grund af den specielle situation i den tidligere østblok, men nu bliver de misbrugt groft. 80 procent af de 1,4 milliarder afrikanere har i teorien krav på flygtningestatus i Europa. Vil det sige, at vi skal have 800 millioner afrikanere til Europa? Det ville være vores undergang. Og hvis vi alligevel ikke kan modtage de 799 millioner, hvorfor skal vi så have resten? Det er vanvid, siger Thilo Sarrazin. Dansk velfærd truet af indvandring Han tilføjer, at den eneste udvej for Europa er en total lukning af ydergrænserne. Grænserne skal kontrolleres grundigt, og der skal investeres massivt i kontrol af EU s ydergrænser. Hvis nogle EU-lande ikke kan levere den nødvendige kontrol af ydergrænserne, skal de smides ud af unionen, for så lever de ikke op til kravene. Selvfølgelig er det muligt at kontrollere grænserne. Det lykkedes også for de gamle romere ved hjælp af mure omkring riget. Men kun så længe den politiske vilje var til stede. Det betyder desuden, at hvert eneste flygtningeskib, der krydser Middelhavet øjeblikkeligt og uden tøven skal sendes tilbage. Så vil landene ved Afrikas nordkyst nemlig automatisk blive bedre til at kontrollere deres grænser mod syd, således at Europas ydergrænse mod syd reelt forlægges til Sahara. Thilo Sarrazin lægger ikke skjul på, at han er imponeret over den danske velfærdsmodel. Men han ser den truet af indvandringen. I Danmark kan I tillade jer meget, fordi I har et effektivt produktionsapparat og samtidig kan afsætte jeres produkter til høje priser. Enhver økonomi kan i længden kun importere i samme mængde, som den eksporterer. Danmark har en i verdenssammenhæng unik omfordeling af goder, men jeres system er udsat for en stor indvandring af uproduktive mennesker. Det kan medføre så store omkostninger, at jeres samfund bryder sammen. Den debat må jeres politikere tage, fordi den er væsentlig, når man har en økonomi, som er baseret på en stor omfordeling, siger Thilo Sarrazin. Danmark har frihed uden for eurozonen Til gengæld mener han, at Danmark bør glæde sig over at stå uden for euroen. Det indebar ingen ulemper for Danmark, at landet valgte at sige nej til den fælles valuta. Tværtimod vil det være en enkelt beslutning for Nationalbanken at lade den danske krone flyde frit som den svenske. Efter min mening må man altid skelne mellem to forhold i praktisk politik: Om man kan gøre noget bedre, eller om man overhovedet har et valg. Medlemslandene i euro-zonen har ikke noget valg. I Danmark har I frihed til at afkoble kronen fra euroen og i stedet knytte den til pundet, dollaren eller bare lade den stå frit. Er Deres teorier om euroen blevet bekræftet, og hvordan ser De fremtiden? Ja, bogen er nu et år gammel, og der er intet i indholdet, som ikke svarer til virkeligheden i dag. Men fremtiden vil jeg nødig spå om. Det kunne være, at præsident Hollande reformerer det franske arbejdsmarked og sænker skatterne, ligesom det kunne være, at italienerne gør det samme. Men det er usandsynligt. Det eneste, man kan sige er, at den eneste gangbare vej; nemlig at medlemslandene reformerer deres økonomier og gør dem konkurrencedygtige, er behæftet med store risici og faldgruber, fordi udgangspunkterne er så forskellige, siger han. Thilo Sarrazin er nådesløs, når det gælder EU-landenes kontraktmæssige forpligtelser. Da talen falder på den danske grænsekontrol, forklarer han, at man nødvendigvis må overholde, hvad man har skrevet under på. Når I har underskrevet Schengen-konventionen, må I enten følge den eller træde helt ud. Det er logikken i al sin enkelthed. Storbritannien sagde fra begyndelsen, at de ikke ville være med. Det kunne I også have gjort i Danmark, konstaterer han tørt. 29

30 Månedens DF er? Hvorfor er du medlem af DF? Navn: Alder: I sin tid var jeg medlem af Fremskridtspartiet, men så begyndte Mogens Glistrup med at gå over gevind, og så meldte jeg mig ud. Da Pia Kjærsgaard stiftede Dansk Folkeparti, ville jeg lige se det an først, før jeg meldte ind. Det viste sig jo så, at DF var et helt anderledes og seriøst parti, og så meldte jeg mig selvfølgelig ind. Birgit Holse 61 år Status: Gift, har en voksen søn og to børnebørn Erhverv: Efterlønner, tidligere renseriejer Bor i: Skovby, Guldborgsund Medlem af DF siden: 2000? Hvad er dine politiske mærkesager? Det er landdistriktspolitik. Jeg er medlem af byrådet, og så er det naturligt, at jeg går op i det nære.? Du er lokalformand. Hvad laver jeres lokalforening? Vi bruger det meste af vores tid på markeder, gadekampagner og lignende, for vi gør meget for at være synlige. Et eksempel er det store Djøllefjelde-Musse Marked, der går over tre dage og har cirka besøgende. Vi betaler et firma for at komme og sætte vores store stand med telt op, og så går det ellers derudad. Det er vigtigt med en stor bemanding fra vores side. For der skal hele tiden være nogen til at tale med folk inde i teltet, lige som der skal være nogen uden for, som skal få folk ind i teltet. Vores lokale MF er og byrådsmedlem René Christensen er meget aktiv her, og han er selvfølgelig også at finde i vores stand på Djøllefjelde-Musse Marked. Derudover har vi været på Julemessen i Sakskøbing Sportscenter og Gedser Marked, hvor vi altid er meget velkomne.? Hvordan kan I mærke det? Jamen, der var et år, hvor vi ikke havde fået meldt os til i så god tid, som vi plejer, og så henvendte de sig til os for at høre, hvor vi dog Navn: Alder: Gert Ingolf Johansen 53 år Status: Gift, søn på 11 Erhverv: Bor i: Aalborg Medlem af DF siden: 2005 Selvstændig, freelancekonsulent? Og jeg kan forstå, at I har en meget aktiv lokalforening? Ja, vi har travlt. Vi har blandt andet startet et Grundlovsmøde op. Her inviterer vi landspolitikere, lokalpolitikere og gæstetalere. I år er det lokalpolitikere, der taler, fordi der er kommunalvalg og regionsrådsvalg senere i år. Dog får vores lokale folketingskandidat Morten Marinus også lov til lige at kigge forbi.? Hvorfor er du medlem af DF? Jeg har altid været meget politisk interesseret. Ja, endda så meget, at jeg kunne finde på at følge med i byrådsmøder på tv. I 2005 besluttede jeg mig for, at nu skulle det være. Jeg meldte mig derfor ind i partiet for at gøre en forskel.? Hvad er dine politiske mærkesager? Det er primært udlændingepolitikken og socialpolitikken.? Du er formand for lokalforeningen? Ja, nu har jeg altid lavet frivilligt arbejde, og jeg ender som regel i bestyrelsen i disse foreninger, fordi jeg ikke kan holde min mund. Og så er jeg også endt som formand, fordi jeg engagerer mig så meget, som jeg nu gør. Min foreningsfilosofi er, at der skal laves masser af medlemspleje i form af gode arrangementer, der rammer bredt. Desuden skal der være en bestyrelse, der kan samarbejde og har respekt for hinanden. Hos os har vi fokus på det organisatoriske arbejde, for vi skal jo ikke bruge bestyrelsens møder på at tale om politik. Vi holder desuden politiske møder, hvor vi får kendte DF-politikere til at komme forbi. Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl har været her, og for nyligt kom Morten Messerschmidt til fyraftensmøde. Der kommer cirka 100 pr. gang, når vi har den slags arrangementer.? Det lyder som et pænt fremmøde? Ja, det skulle jeg mene. SF har da haft Villy Søvndal på besøg, og jeg kunne se på billederne fra besøget, at han kun kunne trække omkring 30. Vi gør så også det, at vi inviterer lokalpressen til den slags arrangementer. Vi sender simpelthen en pressemeddelelse til for eksempel Nordjyske eller TV2/Nord, hvis vi laver noget, som vi mener, at de kan være 30

31 blev af. Ha-ha. Det er nok ikke så mærkeligt, for jeg mener faktisk, at Gedser var det afstemningsområde i Danmark, hvor DF fik flest stemmer i procent (26,5 procent, red.).? I laver vel også arrangementer for medlemmerne? Ja, da. I år har vi været ude og sejle på Nakskov Fjord med postbåden Vesta. Vi var cirka 30 af sted, og vi havde en dejlig dag med fantastisk vejr hele dagen. Det er jo ikke helt ligegyldigt, når man sejler. Vi har også været af sted til Grænsemuseet i Sønderjylland, da der var mange, der gerne ville se det. Turen hjem gik gennem Tyskland, og så var det jo op til den enkelte, om der skulle købes lidt ind undervejs. Endelig har vi haft et godt arrangement med Morten Messerschmidt. Vi plejer at have tre-fire arrangementer årligt, og det er et fornuftigt antal, synes jeg.? I er tæt på 200 medlemmer? Vi er faktisk oppe på 207 i dag. Jeg mener, at vi er den anden største DF-lokalforening i Sjællands Storkreds. Jeg tror, at det det hænger sammen med, at vi arbejder meget målrettet for at få nye medlemmer til. Vi bruger mange ressourcer på det, og jeg mener, at det er en meget fornuftig måde at bruge ressourcerne på.? I har også fået en profil på Facebook? Det er en del af vores valgkamp, hvor vi prøver at spille på alle tangenter. Vi vil jo meget gerne have et godt valg. Der er femten kandidater på listen, og vi tror på, at vi kan få valgt fem ind, men hvis det går rigtigt godt, kan vi måske nå op på seks byrådsmedlemmer. Det ville være fantastisk. Men jeg mener så også, at vi har et godt udgangspunkt. Vi sidder fire i byrådet nu, og vi har den afgørende stemme, som så også bliver brugt. Vi har fået mange gode ting igennem. Endeligt har vi en stemmesluger i Rene Christensen (han fik personlige stemmer ved kommunalvalget i 2009, red.), så jeg mener, at der er god grund til optimisme.? Der er vist ingen tvivl om, at politik fylder meget i dit liv. Men hvad laver du ellers i din fritid? Jeg bruger mest tid på haven, for jeg har en meget stor have. Og så skal vi til at gå i gang med biavl her snart. På grund af den hårde vinter, er det først til juni, at vi kan få en begynderfamilie, som så udvider sig i løbet af sommeren. Det betyder, at vi gerne skulle få smule af vores egen honning hen omkring august, da vi jo desværre gik glip af forårsbestøvningen. Vi håber dog, at det bliver til meget honning til næste år.? Så I bliver hjemme i år? Ja, biavlen skal i gang, og så har jeg to store new foundlændere, der helst skal passes af deres mor. Men vi har rejst meget, og da vi gjorde det, gik vi efter steder med smuk natur. Vi har for eksempel besøgt Svalbard, Færøerne, Island og Grønland. Det har været storslåede oplevelser, som vi ikke ville foruden. interesseret i. Det giver faktisk en pæn mediedækning af, hvad vi går og laver.? Men I har vel også andre arrangementer? Ja, vi var på tur til Christiansborg i november. Den blev udsolgt i løbet af 0,5. Vi var cirka 50, der tog turen til København. Her viste Morten Marinus og Bent Bøgsted rundt, og vi fik hilst på både Pia og Kristian og vi sluttede vores besøg af med frokost i Snapstinget. Da vi nu var i København, tog vi lige forbi Tivolis julemarked også. Kort tid efter havde vi julefrokost med politisk indlæg.? Forhåbentligt et kort politisk indlæg? Nej, vi tager faktisk det politiske ganske alvorligt. Der er en times indlæg før julefrokosten, og sidste jul var det folketingsmedlem Martin Henriksen og regionsrådsmedlem Rikke Karlsson, der stod for den del. I øvrigt holder vi altid budgetmøde for medlemmerne forud for budgetforhandlingerne i Aalborg Kommune. Her kan medlemmerne komme med input til vores byrådsmedlemmer, altså vi involverer medlemmerne den vej rundt. Det gør vi også på vores søndagsmøder med vores byrådsmedlemmer, hvor medlemmerne kan komme med forslag og idéer, som de så kan tage videre med sig i byrådet. Det gør vi to gange om måneden. Jeg tror på, at den slags medlemsinvolvering fungerer som ringe i vandet. Og hvis vi i bestyrelsen udviser engagement, så smitter det af på medlemmerne, med endnu flere til følge. Jo flere vi er, jo mere synlige bliver vi, og det gør en forskel! Endeligt har vi et lokalt nyhedsbrev på en cirka tolv sider, som vi udsender fem gange om året.? I har også et godt samarbejde med den lokale afdeling af DF Ungdom? Ha,ha, ja, det er lidt spøjst. Jeg blev inviteret til et tillidsmandsmøde hos DF Ungdom, hvor jeg skulle fortælle om Aalborg-modellen. Jeg blev lidt overrasket, for jeg anede faktisk ikke, at vi havde sådan en model. Det viste sig så, at det er, hvad de kalder vores praksis for. Vi inviterer formanden for den lokale DF Ungdom-afdeling med til alle bestyrelsesmøderne, og vi har en god dialog og et godt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden på forskellige måder. Jeg mener, at det virker godt. For antallet af medlemmer af DF og af DF Ungdom er pænt stigende her i Aalborg, og vi har også flere unge kandidater på vores lister her til valget.? Hvad laver du så i den fritid, du har? Den går mest med andet frivilligt arbejde. Jeg har en del jern i ilden. Desuden dyrker jeg lidt motion, spinning og den slags. Det kan man så ikke lige se på mig, men jeg er faktisk i fin form. Jeg har også en fortid som topidrætsmand, idet jeg har spillet ishockey på højeste niveau herhjemme og desuden også var dommer (man kan roligt sige top-dommer, red.) i en årrække.? Skal du og din familie så på ferie i år? Det ved jeg faktisk ikke. Det er sådan noget, vi beslutter os for i sidste øjeblik. Vi tager gerne en afbudsrejse, hvis det skal være. Men jeg er nu også meget glad for at campere her i Danmark, så nu må vi se, hvad det bliver til i år. 31

32 Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Ved adresseændring, kontakt tlf.: Magasinpost SMP ID nr.: Dansk Folkepartis 18. årsmøde den 14. og 15. september 2013 Der indkaldes hermed til Dansk Folkepartis 18. årsmøde, lørdag - søndag den 14. og 15. september 2013 i MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning, telefon Er man allerede valgt som delegeret på lokalforeningsgeneralforsamlingen, skal man ikke foretage sig yderligere da girokort + hotelbestillingsliste allerede er udsendt. Tilmelding for gæster: Alle DF-medlemmer kan som gæster, dog uden tale- og stemmeret, overvære årsmødet. Ønsker man at tilmelde sig som gæst, skal man tilmelde sig på nedenstående GÆSTETILMELDING. Kupon for gæstetilmelding indsendes til: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K så den er sekretariatet i hænde senest den 5. august Mærk venligst kuverten Årsmøde. Kuponen må gerne fotokopieres, hvis man ikke ønsker at klippe i bladet. Der vil kun være adgang til årsmødet for tilmeldte. Årsmødegebyret er 200 kr. Festmiddag lørdag aften koster 125 kr. og søndagens frokost koster 25 kr. Efter tilmelding vil gæster modtage girokort og hotelbestillingsliste. GÆSTETILMELDING: Navn: Medl.nr.: Adresse: Postnr./ by: Telefonnummer: Mobil: Mailadresse: Underskrift: