Uddannelsesplan - niveau 1, 2 og 3

Transkript

1 Uddannelsesplan - niveau 1, 2 og 3 1. Kultur og særkende som uddannelsessted Skolens værdigrundlag: Engdalskolen alle tiders folkeskole. Vi er en anerkendende skole, der udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabets rammer. Engdalskolen er beliggende i den gamle del af Brabrand. Skolen har p.t. 900 elever, fordelt på årgang. Af skolens elever har ca. 150 elever dansk som andetsprog, svarende til ca. 22 % af det samlede elevtal. Nogle af disse elever bor i skolens eget distrikt, mens andre elever med dansk som andetsprog primært kommer fra Tovshøjskolens og Sødalskolens distrikter. Fra 2005 er der forekommet en større tilflytning af elever fra et nyt stort boligbyggeri Helenelyst, Laskedalen og Porskær - i skoledistriktet. Elevtalsprognosen udtrykker en stadig vækst i elevtallet frem til 2021, hvor skolen kan forvente at have knapt 1000 elever. Skolen samarbejder med og har lokalefællesskab med: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Århus Ung-i-Aarhus, Område Silkeborgvej Diverse foreninger i området. Traditioner og fællesarrangementer: Den sidste dag før efterårsferien afholdes en aktivitetsdag for hele skolen, hvor aktiviteterne tager udgangspunkt i et eller flere fag samtidig med, at der lægges vægt på sociale aktiviteter, som medvirker til, at alle oplever en dag præget af begreber som lyst, glæde, fascination, spænding og udfordring. Skolepædagogerne deltager i denne aktivitetsdag. Side 1 af 13

2 Op mod sommerferien afholdes en idrætsdag med aktiviteter, der skal afspejle den idrætsundervisning, der foregår i udesæsonen, og dagen skal indeholde såvel konkurrencemomenter som aktiviteter af mere social art. Skolepædagogerne deltager i denne idrætsdag. Flere elevårgange deltager desuden i andre sportsarrangementer. Der holdes juleafslutning for alle klasser i Brabrand Kirke. I løbet af skoleåret arrangeres et antal morgensamlinger, hvor der synges, spilles, fortælles m.m. Skolefest for alle skolens elever blev genindført i 1997 og tænkes fremover afviklet ca. hvert 2. år. I løbet af foråret gennemfører SFO dels en markedsdag med salg, underholdning og gøgl og udeuge. I juni gennemfører SFO en sommerfest. I marts gennemfører 6. årgang hvert år en musicalforestilling med bidrag fra fagene musik, drama, håndarbejde og billedkunst. I april gennemføres Forårsevent - et samlet arrangement omfattende forårsudstilling og forårskoncert med bidrag fra skolens obligatoriske musikundervisning samt P-fags- og valgfagsordningen. 9. klassernes sidste skoledag i juni festligholdes for alle skolens elever og ansatte. Skolen deltager i diverse kulturelle undervisningsaktiviteter, således Musik-i-tide-ordningen under Levende Musik i Skolen, hvor skolen henter ca. fem koncerter hjem til skolen pr. år, ligesom der fast abonneres på teaterforestillinger til skolen. Engdalskolens personale deltager talstærkt i den årlige DHL-stafet sammen med andre medarbejdere i Børn og Unge. Hvad kendetegner aktuelt den pågældende skole: Indsatsområder, koncepter, udviklingsarbejder osv.? Der henvises til den aktuelle LUP/Kvalitetsrapport. Hvilke muligheder for partnerskaber med læreruddannelsen og studerende tilbyder skolen hvordan samarbejder skolen med læreruddannelsen om praktik, praksistilknytning også i forbindelse med professionsbachelorprojektet? Skolen kan indgå i alle former for partnerskaber, som er omfattet af partnerskabsaftalen for Læreruddannelsen i Aarhus og Aarhus Kommune. Skolen kan således tilbyde studerende en række undersøgelsesfelter, der er tilgængelige i skolens samlede virksomhed. Engdalskolen vil således understøtte formålet om at få skolen ind i uddannelsen og uddannelsen ind i skolen. Side 2 af 13

3 Hvilke praktikniveauer tilbyder skolen? Skolen tilbyder praktik på alle tre niveauer. 2. Praktikkens organisering Skolelederen har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for praktikken på skolen. Skolelederen har delegeret alle opgaver med koordinering og administration til skolens to praktikkoordinatorer og mentorer. Praktikkoordinator og mentor: Bent Andersen Tlf Praktikkoordinator og mentor: Rikke Jeznach Tlf Hvem kommer de studerende i kontakt med under praktikken? De studerendes primære samarbejdspartnere i praktik på Engdalskolen er praktiklærere, mentor og praktikkoordinator. Praktiklærerne samarbejder med de studerende og har vejledning med dem om de nære ting: undervisningen og klasserne. Mentor har vejledning med de studerende om mere overordnede skoleforhold og kan vejlede i tilfælde, hvor praktikken er vanskelig. Ved prøven i praktik er det enten en praktiklærer eller mentor, der eksaminerer fra skolens side. Praktikkoordinator udarbejder den studerendes skema, indsamler børneattest, koordinerer bedømmelsen m.m. Den studerende kan i lighed med lærerne trække på andre ressourcepersoner på skolen fx skolebibliotekarer og it-vejledere. På Engdalskolen forsøger vi at være åbne og imødekommende over for studerende, så de i hverdagen også kan hente hjælp blandt skolens øvrige personale. Hvordan udvælges praktiklærere? Når aftaler om partnerskaber med læreruddannelsen er på plads herunder antal studerende og deres undervisningsfag rekrutterer skolens praktikkoordinator det nødvendige antal praktiklærere via bl.a. opslag på skolens Personaleintra. Lærerne modtager studerende i de fag, hvor man har særlige kompetencer via linjefag eller stor undervisningserfaring. Side 3 af 13

4 I hvilket omfang har praktiklærerne praktiklæreruddannelse og/eller - kursus? I begrænset omfang. Ingen af skolens nuværende praktiklærere har den lange praktiklæreruddannelse. Enkelte lærere inklusive mentorerne og praktikkoordinator har været på ugekursus arrangeret af VIA. I foråret 2014 bestod skolens to praktikkoordinatorer og mentorer, Rikke Jeznach og Bent Andersen, modulet Praktiklærer til læreruddannelsen, der svarer til den gamle praktiklæreruddannelse. Arbejdsplan for en normal praktikuge Det tilstræbes, at den studerende får et realistisk billede af arbejdet som lærer i forbindelse med praktikken på Engdalskolen. Tirsdag er fast mødedag. Fravær på grund af sygdom meldes på tlf. til praktiklæreren og de medstuderende senest klokken 7.15 den pågældende dag. Raskmelding senest kl. 17 dagen før den studerende vender tilbage. I typisk praktikuge vil for den studerende indeholde undervisningslektioner, observation af undervisning, vejledning med enten praktiklærer og/eller mentor, møder, forberedelse, studietid - herunder studierelevante opgaver fra mentor. Hver praktikgruppe/studerende er tilknyttet en primær praktiklærer. Hovedparten af lektionerne er hentet i denne praktiklærers skema, og det er denne lærers mødekalender herunder gårdvagter gruppen/den studerende følger. De studerende skal i fællesskab planlægge og evaluere undervisningen, men selve undervisningen skal forestås af en enkelt studerende - enten som et forløb eller som enkelte lektioner ad gangen. De øvrige studerende i gruppen fungerer sparringsgruppe på observationspunkter, de har fået af den undervisende studerende. Særligt for praktikniveau 3 er, at praktikgruppen/den studerende i en periode af 4 uger underviser klassen uden praktiklærerens tilstedeværelse. Praktiklæreren er således kun med i klassen i 1. og 6. uge. Den ugentlige arbejdstid for en studerende på skolen ser sådan ud: Undervisningslektioner: Observation: Møder: 12 lektioner 5-6 lektioner 5-6 lektioner Side 4 af 13

5 Vejledning med mentor: 1 lektion* Vejledning med praktiklærere: Forberedelse af undervisningen: Egen studietid (artefakter m.m.): 1-2 lektioner** 10 lektioner 10 lektioner *) Hver studerende har i alt 2 vejledningslektioner á 45 minutter med mentor i løbet af praktikperioden. **) Hver studerende har i alt 3 vejledningslektioner á 45 minutter med praktiklærere i løbet af praktikperioden. Besøgsdagene På besøgsdagene modtager de studerende en arbejdsplan for hele praktikperioden. Det er også på besøgsdagen, at kontakten mellem praktiklærer og studerende etableres. Mentorer er værter på besøgsdagene. En arbejdsplan med skema og mødetid udleveres på besøgsdagene. Ligeledes præsenteres de studerende for uddannelsesplanen og Skoleintra. I hvilket omfang arbejder skolen teamorganiseret, og i giver fald: hvordan inddrages de studerende i teamene? Skolens lærere og SFO-personale er organiseret i årgangsteam og klasseteam. For at skabe rammer for bl.a. fælles forberedelse har skolen indført mødebånd med mulighed for ugentlige møder i årgangsteamene. De studerende forventes at deltage i disse ugentlige møder på den årgang, hvor deres primære praktiklærer er tilknyttet. Hvordan inddrages de studerende i skolens og klassens skole/hjemsamarbejde? De studerende forventes at skrive et brev/en besked til forældrene i forbindelse med praktikperiodens start, hvor de kort præsenterer sig og deres ideer med praktikken. Det forventes, at de studerende er i stand til at kommunikere med forældrene via Skoleintra. Afhængig af praktikniveau og tidspunkt på skoleåret deltager de studerende i forældremøder, enkelte skolehjem-samtaler efter aftale med forældrene og evt. i sociale arrangementer i klassen. Side 5 af 13

6 Hvilke forholdsregler skal tages og af hvem, hvis den studerende skal optage sig selv og undervisningen på video med henblik på efterfølgende vejledning? Ved close-up -optagelser og ved optagelser med henblik på offentliggørelse, skal der altid anmodes om samtykke hos forældrene. Ved situationsoptagelser til internt brug, skal der ikke anmodes om samtykke. Samtykket kan søges skriftligt, telefonisk eller i det personlige møde med forældrene. 3. Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Hvordan evaluerer skolen praktikken med de studerende og praktiklærerne, og hvordan formidles evalueringen indadtil i skolen som organisation og i forhold til læreruddannelsen? Omtrent midt i praktikperioden afholdes der midtvejssamtaler med deltagelse af de studerende, den primære praktiklærer, PT-vejlederen fra VIA og evt. mentor. Her laves en midtvejsevaluering af praktikken, og der vejledes også om den kommende prøve i praktik. Hvis en studerende er i fare for ikke at bestå praktikken, laves der en handleplan evt. med inddragelse af skolens ledelse. Ved afslutningen af praktikperioden inden prøven udfylder praktiklærerne bedømmelsesskemaet fra VIA med bestået/ikke bestået. De studerende og mentor afholder ved afslutningen af praktikperioden et evalueringsmøde. Evalueringen danner grundlag for skolens videre arbejde med praktik. Hvordan organiserer skolen prøverne i praktik? Engdalskolen organiserer prøverne som beskrevet i praktikhåndbogen. Skolen udpeger enten den primære praktiklærer eller mentor til at forestå eksaminationen. Stedet for afholdelsen af prøverne aftales med PT-vejlederen. Vejledning Det forventes, at de studerende udformer en dagsorden i forbindelse med vejledning med praktiklærer og mentor, som tager udgangspunkt i de tre kompetenceområder. Dagsordenen skal være praktiklæreren/mentor i hænde minimum to dage før planlagt møde. Praktiklærere og mentorer sikrer en struktur i vejledningen evt. ved brug af Det systemiske Spørgehjul. Side 6 af 13

7 Hvilke muligheder og rammer vil skolen stille til rådighed, så de studerende kan opfylde kompetencemålene på de forskellige niveauer i praktik? Adgang til alle skolens faciliteter, adgang til undersøgelsesfelter hos andre end blot praktiklærerne, råd og vejledning hos praktiklærere, mentorer og skolens ledelse. Vejledning tager som nævnt udgangspunkt i et eller flere af de tre kompetenceområder og de mål, der passer til henholdsvis niveau 1, 2 og 3. Nedenstående skemaer illustrerer, hvad vi på Engdalskolen vil lægge vægt i arbejdet med de studerendes kompetencemål på alle tre kompetenceniveauer. 4. studieår, lærerstuderende - praktikniveau 3 Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Hvordan arbejdes der med kompetencemålene: Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, De studerende skal selv planlægge undervisningsforløbene, som i god tid afleveres til praktiklærer og mentor. Den overordnede plan for undervisningen afleveres min. 14 dage før praktikstart! Initiativet til sparring med praktiklærer ligger hos den studerende. På praktikniveau 3 fungerer praktiklærer primært som vejleder - som facilitator for refleksion. evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og metoder til formativ og summativ evaluering og De studerende skal afprøve forskellige evalueringsmetoder og vurdere anvendeligheden af disse. udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. De studerende skal præsentere individuelle læringsmål, som de andre Side 7 af 13

8 i gruppen observerer på og giver sparring til. Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. i samarbejde med eleverne arbejde med klassefællesskaber. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. I praktikken på 3. niveau er det primært praktikgruppen, der varetager klassens og den enkelte elevs trivsel. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. De studerende skal redegøre for valg af klasseledelsesform. Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, kommunikere med forældre om elevernes skolegang. anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser, Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. De studerende har initiativet i relationsarbejde, der omhandler elever, kollegaer, forældre og skolens ressourcepersoner. Praktiklærer og mentor er backup. De studerende skal inden praktikken skrive et forældrebrev, hvor de præsenterer sig selv og informerer forældrene om den planlagte Så vidt som muligt deltager de studerende i forældremøde, forældresamtaler og kontaktgrupper. Side 8 af 13

9 Kompetenceområder Kompetencemål 2. studieår - praktikniveau 2 Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende Den studerende har viden om kan Hvordan arbejdes der med kompetencemålene? Praktiklærer: Med udgangspunkt i egen Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsm etoder, principper for undervisningsdif ferentiering, læremidler og it, planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdif ferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, lærepraksis støttes den studerende i udformningen af undervisningsplaner med begrundet anvendelse af forskellige metoder, undervisningsdifferentiering samt IT og læringsmidler Det betyder, at lærerne kan modellere/ vise konkrete skriftlige års- forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser under anvendelse af varierende metoder og læremidler. Krav til de studerende: Der skal laves en skriftlig plan for et undervisningsforløb med varieret anvendelse af metoder og læremidler. Der tages udgangspunkt i en planlægningsmodel (evt. Didaktikundervisningsplan for længere forløb/ enkelt lektion, Elsebeth Jensen) formative og summative evalueringsmetoder samt test, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, Praktiklærer: viser eksempler på evaluering af et undervisningsforløb og hjælper i indkredsningen af tegn på elevernes læring. Krav til de studerende: skal evaluere undervisningsforløb og kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i relation til formulerede mål. observations-, dataindsamlings - og dokumentationsmetoder. observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. Praktiklærer: skal gennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale problemstillinger som udgangspunkt for og justering af undervisningen med henblik på vejledning. Krav til studerende: Skal lave systematiske iagttagelser af egen praksis med henblik på udvikling af (Se bilag: Observationspunkter til didaktik) Side 9 af 13

10 Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og Praktiklærer: Skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i en klasse. Studerende støttes i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning, som sikrer elevernes læringsudbytte og arbejdsro Krav til studerende: skal lave lektionsplaner for hver lektion med henblik på tydelige målrammesætning. Litteratur: Magt og autoritet, Elsebeth Jensen samt Sådan bliver du bedre til at lede din klasse, John Villy Olsen (inkl. Arbejdsspørgsmål). Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourceperso ner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, Praktiklærer: Med udgangspunkt i egen lærerpraksis eksemplificerer praktiklæreren, hvordan man som lærer kommunikerer i undervisningen med henblik på elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren støtter desuden den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Krav til studerende: skal øve sig i at opretholde en professionel lærerrolle overfor eleverne. Kommunikation kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsf orløb, Praktiklærer: giver den studerende mulighed for at deltage i en kontakt til forældrene. Krav til studerende: at studerende informerer forældrene i relation til den undervisning, de har planlagt at gennemføre. Side 10 af 13

11 Kompetenceområder Kompetencemål 1. studieår praktikniveau 1 Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende Den studerende har viden om kan Hvordan arbejdes der med kompetencemålene? Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle Folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningspl anlægning undervisningsm etoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger. planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende. Praktiklærer: Skal med udgangspunkt i egen lærepraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i en klasse. De studerende støttes i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning, som sikrer elevernes læringsudbytte og arbejdsro. Praktiklærer introducerer de studerende til en eller flere planlægningsmodeller, som han/hun hjælper de studerende med at få implementeret i deres forberedelse af (evt. Didaktik undervisningsplan for længere forløb/ den enkelte lektion, Elsebeth Jensen - se bilag!) Krav til de studerende: Skal lave lektionsplaner for de lektioner, hvor de står for undervisningen. evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen. redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål. Praktiklærer: viser eksempler på evaluering af et undervisningsforløb og hjælper i indkredsningen af tegn på elevernes læring. Krav til de studerende: skal i fællesskab evaluere på egen og gruppens observations-, dataindsamlings - og dokumentationsmetoder. analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af Praktiklærer: skal gennem observation af de studerendes undervisning udpege problemstillinger som udgangspunkt for og justering af undervisningen med henblik på vejledning. Krav til studerende: Skal lave iagttagelser af gruppens samt praktiklærerens praksis med henblik på øget refleksion og udvikling af egen (Se bilag: Observationspunkter til didaktik) Side 11 af 13

12 Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse Lede elevernes deltagelse i undervisningen Praktiklærer: Skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i en klasse. Studerende støttes i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning, som sikrer elevernes læringsudbytte og arbejdsro Krav til studerende: Skal lave lektionsplaner for de lektioner, hvor de står for undervisningen. Litteratur: Sådan bliver du bedre til at lede din klasse, John Villy Olsen (inkl. Arbejdsspørgsmål). Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourceperson er og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kommunikatio n, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer. Kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever. Praktiklærer: Med udgangspunkt i egen lærerpraksis eksemplificerer praktiklæreren, hvordan man som lærer kommunikerer i undervisningen med henblik på elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren støtter desuden den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Krav til studerende: skal øve sig i at opretholde en professionel lærerrolle overfor eleverne. Skole- hjemsamarbejde Skrive forældrebrev, Praktiklærer: giver den studerende mulighed for at deltage i en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, de studerende har planlagt og vil gennemføre. Krav til studerende: at studerende informerer forældrene i relation til den undervisning, de har planlagt at gennemføre. Side 12 af 13

13 Side 13 af 13