Øhavets historier. Fortalt af Bjarne Bekker

Transkript

1 Øhavets historier Fortalt af Bjarne Bekker

2 Øhavets historier En billedfortælling om livet i Det sydfynske Øhav Nye vinde i Øhavet AF BJARNE BEKKER UDGIVET PÅ BEKKERS FORLAG DECEMBER 2008 De har altid klaret sig selv. Men de har aldrig været sig selv nok. På øerne i det sydfynske Øhav er gæstfriheden legendarisk og elskeligheden stor og ægte. Gæstebud er selve livets mening, og trangen til hygge nedarvet og perfektioneret. Pyntelige huse spejler øboens sande sjæl. Kærlighed til livet er håndgribelig. Længe før morænelandskabet sank, og havet skabte 55 øer og holme, har stenalderfolket jaget, bygget, levet og overlevet. De egenskaber trives i bedste velgående, trods stormfloder og forlis. Minesprængninger og flystyrt. Druknedød og storbrande. Trods skolelukninger og latente færgeproblemer, nedlæggelse af sygeplejestillinger og halvering af præsteembeder, har det sociale og mentale liv i Øhavet aldrig haft det bedre. Der blæser nye vinde i det gamle Drejø Sogn, hvor alle fem øer oplever befolkningstilvækst. Simpelthen fordi trygheden bor i Øhavet. Gennem et halvt århundrede har Bjarne Bekker været på farten med alle sanser åbne. Det er blevet til en unik billedfortælling om livet, som det formede sig gennem århundreder. Men også en oprigtig kærlighedserklæring til Øhavet til Mor Danmark. 2 2 Bekkers Forlag 2008 ISBN

3 2 2

4 Kongeskibets kølvand Sommervinden fanger Kronprinsparrets våbenskjold i mastetoppen. Morgensolen tørrer agterdækkets dråber, mens skyggerne blir korte. Dannebrog lister ind i Øhavet med søvnvenlig maskinkraft på tre knob. Bag agterspejlet vågner de også inde på Skarø, mens Kronprinsen viser sin søn indsejlingen og peger ud i kølvandsstriben: Dér ligger Det sydfynske Øhav. Dér har far været frømand... 2 ISBN Bekkers Forlag 2008 Anden udgave, revideret og udvidet Layout og grafisk design: Janne og Bjarne Bekker Produceret af Bekker Media Tryk: Bookprint A/S Sat med skriften Hypatia Sans Pro og Wiesbaden Bogen er beskyttet af dansk lovgivning om ophavsret. Historien om livet i øhavet opdateres løbende på Just her, hvor Dannebrog og Kronprinsparret befinder sig, onsdag den 18. juni 2008 kl , er der sket så mange skelsættende begivenheder. Øhavets landskab formedes af istidens gletchere og smeltevand. Morænelandskabets floder blev til Højesteneløbet og Mørkedybet. Som strøet af Skaberens hånd på en rigtig god dag ligger 55 øer og holme omkring de søværts motorveje. Tilegnet Hendes Majestæt, Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik omkring besøget på Skarø 17. september Bogen er ikke en historisk analyse, men en billedfortælling om de folk, der skabte, og stadig skaber Øhavets Historier... Øhavets historier Her har slægt fulgt slægters gang, siden de første jægere byggede hytter og gik på jagt i det sunkne morænelandskab. Deres efterkommere, øfolket, har udviklet et særligt overlevelsesgen. Det har båret gennem digebrud og stormfloder. Brande, der udslettede byer. Den sorte Død. Difteritis. Kopper. Forlis, hvor hele familier druknede på vej til barnedåb. Isvintre med total isolering. Minesprængninger. Flystyrt. Lukning af alle skoler. Afskaffelse af hjemmehjælp og sygepleje. Selv da Himmeriget blev halveret og præstegerningen gjort halvtids, skuede øboerne frem mod bedre tider. Nu er de her. Tiderne. Med den første fremgang i mange år. Følg med i Kongeskibenes kølvand og royale øhavsbesøg gennem århundreder. Tag med på en rejse til livet, der var engang; til den nye tid med intiativ og tryghed i Det sydfynske Øhav. Bjarne Bekker, Skårupøre den 29. november

5 Stenalderen i Øhavet Jægerstenalderen begyndte på Afrikas Savanne for 2,4 millioner år siden, og den nåede aldrig til Danmark. Men Bondestenalderen har i rigt mål præget livet under og over Det sydfynske Øhav. Omkring år før Kristus kendte de lokale stenalderfolk til landbrug. Bopladser er fundt overalt på bunden af det sunkne morænelandskab. Da bronzen kom til Danmark omkring 1700 år før Kristus, fortrængtes stenalderfolkets levevis, men kulturtrækket med at bygge kæmpe gravmæler fortsatte. Det samme var tilfældet med brug af stenredskaber. De var billige, og er fundet utallige steder på bopladser omkring og under havet i Det sydfynske Øhav. I sidste århundrede havde landbrugs- og fiskerfamilier med respekt for livet, der var engang, store samlinger af stenøkser, pilespidser og andre redskaber. 5

6 Da istidslandskabet blev til Det sydfynske Øhav Smakkejollen er på vej fra Korshavn til Drejø. Med en let nordvestenvind sejler den tæt under Drejø Skov, østen om Mads Jensens Grund. Det er i sommeren Men det kunne være mange århundreder siden, thi den storladne natur i Det sydfynske Øhav har ikke forandret sig meget gennem årtusinder. Øhavet blev skabt, da storisen for år siden gled fra sydøst mod nordvest og efterlod 55 høje bakker, primært formet efter ismassernes kurs. Op gennem tiden blev området mellem Helnæs og Ærø i vest og Langeland-Lundeborg i øst et frodigt, skovdækket morænelandskab. Gennem århundreder et prægtigt jagtområde og boplads for generationer af stenalderfolk. Men Danmark bevæger sig med en halv millimeter om året over en akse fra Ringkøbing Fjord til Møens Klint. Nord for denne, imaginære linje, hæves landet. Syd for sænkes det. På et tidspunkt har mange af de bakker, gletcherne formede, ikke længere været høje nok, så havet er trængt ind og har gradvis overskyllet stenaldersamfundene. Morænelandskabet blev oversvømmet. Stenalderfolket måtte flytte op på bakker og høje, hvor de byggede gravmæler. De smukke stenhøje ligger i dag som en hilsen fra dengang, bopladserne lå dér, hvor vi i dag sejler i et af verdens smukkeste og mest fredfyldte farvande. Det sydfynske Øhav blev formet som et lavvandsområde med enkelte fordybninger som Skarøgraven og farvandet mellem Ærø og Drejø. Disse fordybninger er kendt af fiskere, der i generationer har luret, hvor ikke mindst torsken gemmer sig. Hullerne i havbunden benævnes dødishuller, fordi kæmpestore isblokke, der blev afskåret fra gletchernes videre rejse, overdækkedes med sten og grus og derfor var meget lang tid om at smelte. Op gennem Middelalderen fra Vikingetidens ophør mellem 800 og 1050 til Sen-Middeladerens slutning ved reformationen i 1536, er der bjærget utallige efterladenskaber fra bopladser i det sunkne morænelandskab. Fiskere har fået egestolper i garnene, og i fjerne tiders barske isvintre er der hentet sten, havisen har flyttet rundt med. De fleste af disse sten er anvendt som byggematerialer samt ved digebygning eller anbragt i stengærder på markerne. Det sydfynske Øhav har i forhold til det øvrige Danmark et noget mildere klima. Det er en af årsagerne til det frodige dyre- og planteliv på øer og holme. Men når isvintre sætter ind, hvilket sker omkring 15 gange i hvert århundrede, er livsvilkårene barske. Gennem tiden er al skovvækst på øerne forsvundet, så alene det at holde varmen, når isen lukkede for trafik mellem øer og landsdele, var bogstavelig talt en kamp for livet. Nogen tabte kampen, og da kunne det ske, at den døde måtte stå hjemme flere uger, indtil liget kunne sejles op til Drejø, der fik sin første kirke i 1535, året før reformationen. 6 7

7 Vikingernes folke vogn! Med historiens vingesus i smakkesejlene er intet så smukt som en sommerdag i Det sydfynske Øhav. Strandfuglenes kvidren fra uberørte kyster. Bølgernes tyste sang mod klinkbygget lærk på eg. Dykkende skarvers sagasange fra to snese sekler, som svandt. Livet, der var engang, bliver forunderligt nærværende mens klyver og topsejl peger op i evigheden. Allerede på Jesu tid brugte man joller med smakkesejl, men de kom først til Danmark i det sjette århundrede, da morænelandskabet blev overskyllet og fortidens bakker blev til et halvt hundrede øer og holme. Her, i Det sydfynske Øhav, blev smakkejoller vikingernes folkevogn. Nu sejler smakkerne som smukke svaner med fritidssamfundets kærlige hænder på ror, skøder og fald. 8 Gennem århundreder havde alle husstande i Det sydfynske Øhav egne smakkejoller. Det var før post- og færgeruter opstod, så trafikken mellem øer og landsdele blev klaret af rummelige, søstærke joller med ét eller to store sejl. Smakkejollens konstruktion var tydeligt inspireret af vikingernes klinkbyggede langbåde og de rektangulære smakkesejl ligeså. 9