EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

Transkript

1 EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

2 JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og af de planter, bær og rødder, de kunne samle. Det blev menneskene ved med at leve af indtil for omkring l0.000 år siden, hvor man fandt ud af at dyrke jorden. Det var i det Østlige Middelhavsområde, i det nuværende Iran og Irak, at man opfandt agerbruget. I Danmark blev man ved med at leve af jagt, indsamling og fiskeri indtil for omkring år siden. Den tid, hvor mennesker i Danmark udelukkende levede af jagt, fiskeri og indsamling, kaldes for ældre stenalder eller jæger-stenalderen. Man kalder tiden for stenalder, fordi metal ikke var kendt endnu, alle skarpe redskaber blev lavet af sten. I den første tid med agerbrug kendte man stadigvæk ikke metaller. Den tid kaldes yngre stenalder, eller bondestenalderen. I istiden var landet dækket af is, ligesom det indre af Grønland er det i dag. Danmark har flere gange været helt dækket af is. Mellem istiderne smeltede isen, og klimaet blev varmere. Der kom skov, dyr og mennesker, indtil en ny istid begyndte, Vi lever i sådan en varm periode nu, men der kan godt komme en istid til. Den sidste istid begyndte for cirka år siden, og holdt op for 15-l0.000 år siden. Efterhånden som isen smeltede, kom de første, mest hårdføre planter som dværgbirk, polarpil og rypelyng. På lune steder groede der også enkelte rigtige træer, som birk eller røn. Der begyndte også at komme dyreliv. I første række større rensdyrflokke, men også andre polardyr som snehare, fjeldrype og sangsvane, samt rovdyr som ulv, jærv og bjørn. Rensdyrjægerne før år 0. De første mennesker i Danmark var rensdyrjægere, som fulgte efter rensdyrene, efterhånden som de vandrede mod nord. De kunne bruge alting på rensdyret: De spiste dets kød, lavede telte og tøj af dets skind, og redskaber af dets knogler og gevir. De lavede også redskaber af flint: Pilespidser og knive. Der er fundet nogle enkelte af renjægernes redskaber på Langeland, pilespidser, og et slagvåben (en dræberkølle) af rensdyrtak.

3 Senere blev klimaet varmere, og der kom mere skov. Det var især fyrre- og hasseltræer, men der var også andre træer som lind, elm og birk. Der kom også flere dyr: Urokse, elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, og forskellige rovdyr som bjørn, vildkat og los. Landet så også helt anderledes ud end nu, Danmark var ét sammenhængende land og ikke en masse øer. Maglemosekultur, før år 0 Perioden kaldes Maglemosekultur, fordi man har udgravet den første boplads ved Maglemose i Nordvestsjælland fra netop den periode. Menneskene boede nu i hytter. Om sommeren boede man i små familier på en lille ø i en sø eller en mose, og levede af fiskeri, og af at jage de dyr, der kom ned til vandet. Man samlede også bær og frugter, især spiste man mange hasselnødder. Om vinteren boede flere familier sammen i vinterlejre på tørt land. Så arbejdede mændene sammen om at jage storvildt, og kvinderne havde samlet vinterforråd af nødder og frugter. Redskaberne blev lavet på bopladsen, og dér finder vi både dem og det affald, der blev til overs, når man lavede våben og redskaber. Der var flintsager som økser, små pilespidser, stikler til at skære i ben eller tak med, og redskaber til at skrabe skind rene med. Man lavede også ting af ben eller hjortetak, f.eks. harpuner og spydspidser, prene (syle) til at stikke hul i skindene med, og nåle til at sy dem sammen med.

4 Klimaet blev stadig varmere, og efterhånden som isen smeltede, kom der en masse smeltevand, så havet steg. Danmark kom gradvis til at se ud som nu. Skoven blev tættere, det blev rigtig urskov med lindetræer, ask, elm og eg. Nogle af de store dyr forsvandt, fordi skoven blev for tæt, men vildsvinet trivedes godt, og kronhjort og rådyr var der stadig mange af. Havet var også fyldt med dyr: sæler, marsvin, fisk og muslinger. Kongemosekultur og Ertebøllekultur før år 0 Perioden har sit navn, fordi man har udgravet den første boplads i Kongemose i Store Åmose på Midtsjælland og en stor boplads en såkaldt køkkenmødding - ved Ertebølle, som ligger i Vesthimmerland. Menneskene flyttede ud til kysten en del af året. Her levede de af fiskeri og jagt, og spiste mange muslinger, især østers og blåmuslinger. Deres bopladser finder vi som store køkkenmøddinger, dynger af muslingeskaller, blandet med dyreknogler, og rester af bål, flintaffald og redskaber. Man begyndte at lave de første krukker på denne tid. Det var temmelig grove krukker, der blev bygget op af lerpølser, den ene oven på den anden. Til sidst blev pølserne trykket sammen med fingrene, og krukken blev brændt, så den kunne tåle vand. Der var kun to slags krukker: Store spidsbundede kar, der kunne stå selv i bålet, og små flade skåle, der nok har været brugt som tranlamper.

5 Siden slutningen af ældre stenalder har Danmark vippet om en linie, der går omtrent fra Nordfalster til Nissum Fjord. Syd for linien er landet sunket, nord for linien har landet hævet sig. Hele det Sydfynske øhav har været land, det kan man se af, at stenalderbopladserne tit ligger under vand. I udstillingen på Langelands Museum er der ting fra en boplads, der lå knap 3 meter under vandet ud for Ærøskøbing Havn. Stedet hedder Møllegabet. Der er også fundet rester af en hytte og en begravelse i en stammebåd, som er fra en ældre boplads, som ligger endnu dybere. Stedet ligger i dag under vand, så det er kun dykkere, der kan grave der. Ved mange af bopladserne fra denne tid finder man de såkaldte køkkenmøddinger. I køkkenmøddingerne ligger der rester fra de dyr og planter, man har spist, og der ligger redskaber, som er gået i stykker. I køkkenmøddingerne er der gerne vældig mange østersskaller; desværre er mange køkkenmøddinger forsvundet, fordi man har brugt østersskallerne som kalk til høns. De redskaber og våben, man brugte i køkkenmøddingtiden eller Ertebølletiden, var ofte lavet af flint. Man lavede økser, pilespidser og forskellige knive og skrabere. Pilene var tværpile, det vil sige at deres od ikke var spids, men bestod af en skarp kant på tværs. De ser mærkelige ud, men virkede godt, fordi de skar et stort hul i det dyr, de havde ramt. Man lavede stadigvæk ting af ben eller hjortetak, f.eks. prene og harpuner,

6 samt økser med en hulhed hvor man kunne sætte en skarp flintæg ind, så øksen blev ekstra skarp. I slutningen af Ertebølletiden begyndte det første agerbrug i Danmark. Årsagen til, at man begyndte at dyrke jorden, har sikkert været fordi der var ved at være for mange mennesker, til at de kunne leve af jagt og fiskeri samt 'Indsamling alene. I jægerstenalderen kunne der nemlig ikke leve ret mange mennesker i Danmark, måske højst personer. En jæger skal have et stort område for at kunne skaffe nok vildt, mens en bondefamilie kan leve af et par marker og nogle få husdyr.