Adelaïde nyt. November december 2016

Transkript

1 Adelaïde nyt November december 2016 Januar 2017

2 Kontaktliste Forstander. Bodil Fanini tlf.: Afd.sygeplejerske for stuen og 1. sal. Tina-Maria Espersen tlf.: Afd.sygeplejerske for 2. sal. Gitte Koch tlf.: eller Kontor. Mai-Britt Shee tlf.: Klubben. Ulla Risløv tlf.: Varmemester. Kim Fogde tlf.: Fysioterapi. Bettina Kennedy tlf.: Frisør. Lone Nielsen tlf.: tirsdag og torsdag Fodpleje. Yvonne Darre tlf.: mandag og fredag Redaktionen består af. Bente Pettersen June Staal Hansen Ulla Lou Ulla Risløv Bladet kan også læses på: Adelaïde`s hjemmeside.

3 Kære Alle Så kom efteråret til os med alle de smukke farver i naturen. Der er nu opsat informationsskærme på alle 3 etager, hvor blandt andet aktiviteter fremgår. Alle er velkomne til at bruge skærmene, og med tiden bliver vi nok også bedre til at fylde informationer på. Vi har fået sat et fint skilt op på muren ved siden af køkkenvinduet med vores navn og logo så det er lettere for gæster at finde hovedindgangen. Gentofte kommunes værdighedspolitik er nu udarbejdet og skal herefter virkeliggøres i vores hverdag. Der arbejdes med dette i såvel personalegruppen som i beboer pårørenderådet. Allerede nu er et tiltag sat i værk med nedsættelse af et kostudvalg bestående af beboerrepræsentanter fra alle etager, en ansat samt undertegnede. Et stort ønske for mange er at der kunne være mere lys i fællesarealerne i stueetagen og på 1. sal. Vi har søgt midler fra SATS puljen til at få installeret døgnrytme lys på de to etager. Det er meget kostbart så vi er afhængige af om midlerne tilkommer os. Der er sket en ændring hos vores administrator der tidligere hed Arup og Hvidt, beliggende på Nørre Voldgade. Det er nu Bjørnsholm a/s beliggende i Bredgade der er Adelaides administrator. Det er ikke noget der får nogen praktisk betydning for dagligdagen. Vi nærmer os nu de mørke måneder og snart julen med alle de traditioner der hører til, blandt andet vores eftermiddage med gløgg, æbleskiver og banko, julefrokost for beboere og personale og vi får igen i år besøg af Messiaskirkens koncertkor som synger julen ind. Vi vil i november lave en lille hyggelig musik café om aftenen hvor vi inviterer pårørende. Der kommer opslag til tilmelding til dette. Til sidst vil jeg ønske alle beboere, pårørende, personale og frivillige en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Bodil Fanini Velkommen til: Lotte Christensen Bodil Jacobsen Steen Erik Jønck Vera Emma Vidstrup Valborg Knudsen

4 November. Anny Dora Jervin Bolig november Henning Sønderskov Sørensen Bolig november Jytte Lohse Bolig november Gerd Oddborg Larsen Bolig november Hugo Poulsen Bolig november Erik Johannes Sveistrup Bolig november Asger Erik Østergaard Bolig november December. Henny Loft Bolig december Birgitte Bischoff Bolig december Birthe Vera Nielsen Bolig december Birgit Madsen Bolig december Januar Emma von der Recke Beckmann Bolig januar

5 Siden sidst Igen i år var vi på Rådhuset til Ulf Pilgaard og Lis Sørensen. Denne gang var vi mange af sted da flere kunne køre med Poul (frivillig) En hyggelig time på Rådhuset med Ulf Pilgaard der fortalte om sit liv i skuespiller faget. og Lis Sørensen med dejlige sange Store bagedag med næsten Sønderjyske kage borde Alle afdelinger fik et dejligt kagebord med kager som June- Elisabeth- Ulla L og beboerne havde bagt. Tak til alle for en dejlig eftermiddag hvor der blev nydt kager og boller.

6 Vi siger farvel til: Selig Freifeldt Kjeld Madsen Arne Bjørn Nawrocki Ella Hansen Lis Faaborg-Andersen Ulla Larsen Bodil Jacobsen Ordrup Kirkes hovedtrappe og handicapindgang. Kirken har et trappeanlæg med flere funktioner. Først og fremmest er kirken tilgængelig for alle uanset alder og uanset et eventuelt bevægelseshandicap. Hovedindgangen er en bred trappe, flankeret af to ramper, hvoraf den sydlige med et tryk på en knap kan omdannes til en fuldt automatisk kørestolslift. Husets gudstjeneste. Onsdag den 23. november i havestuen Onsdag den 21. december i havestuen Ved Lars Sølling

7 Hubertusjagten i Dyrehaven den 6/ Hubertusjagten er en årlig tradition, der siden år 1900 har sendt danske jagtryttere ud på den 11 kilometer lange rute. Den foregår altid første søndag i november. Undervejs skal rytterne gennem 33 forhindringer, blandt andet den berygtede Magasindam, hvor tusindvis af tilskuere hvert år tager opstilling i håb om at se en af rytterne falde af hesten og ned i det mudrede vand. Med andre ord var Hubertusjagten årets sidste jagt, og en rituel markering af afslutningen på årets parforcejagter. I dag er der ikke jagthunde indblandet, vildet er nu om dage erstattet af to ryttere med rævehaler fæstnet til skulderen. Rytterne rider i røde jakker og hvide bukser. 10. november fejres Mortens Aften Sankt Morten ca er en katolsk helgen han benævnes også Martin of Tours og kaldes til tider på dansk for Morten Bisp. Han er skytsenglen for husdyr og tiggere og fransk nationalhelgen. Historie En af de mest kendte historie handler om en soldaterkappe som han splittede ad i 2 dele og gav den ene halvdel til en frysende tigger. Samme nat fik han et syn hvor Jesus fortalte ham at han var tiggeren. På grund af drømmen lod han sig døbe dagen efter, forlod hæren og blev munk i nærheden af Tours hvor han grundlagde et kloster i Poitiers. Morten missionerede i Frankrig. Han blev utrolig populær og befolkningen i Tours ønskede ham som biskop i 371. Traditioner Sankt Morten ønskede ikke at blive biskop så han gemte sig i et skur fyldt med gæs men gæssene skræppede op og afslørede ham. Han blev således biskop mod sit ønske og indførte samtidig 11. november som officiel gåse- slagtningsdag hvor man spiser gåsesteg eller andesteg. I Danmark spiser vi mortens and den 10. november om aftenen.

8 Medlemmer af beboer/pårørende råd 2016 Formand Gitte Stürup Forstander Pårørende Beboere Senior råd Personale Bodil Fanini Kit Sanne Nielsen Mette Nørgaard Birthe Skands (stuen) Henning S. Sørensen Erling Dyrskjøt (1.sal) Birgit Madsen (1.sal) Gitte Bischoff (2. sal) Mona Gøthler Bente Pettersen Ulla Risløv Referat af beboer - pårørenderådsmøde 6. september Tilstede var, Erling Dyrskjøt, Birthe Skands, Birgit Madsen, Henning Sørensen, Gitte Bischoff, Bodil Fanini, Mette Nørgaard, Gitte Stürup, Ulla Risløv. Afbud fra Mona Gøthler, Kit Sanne Nielsen, Bente Pettersen Ad. 1. Godkendelse af referat Referat godkendt. Ad. 2 Projekter der er effektueret- elevator-kaldeanlæg-terrassedør-indkørsel Opgradering af elevator er færdig. Dejligt med nye lydløse døre og dejligt med farve ved døren. Nyt kaldeanlæg og nyt mobilanlæg. Armbåndet blinker når det er aktiveret. Snak om at få at vide om kaldet er hørt. Delte meninger om dette. Terrassedør mod vest, der undersøges om muligheden for at åbne døren udefra. Bodil har bedt Kim bestille gartnere med henblik på klipning af grønt mod vest og ud til vejen. Ad. 3. Madleverance-køkken Der har været positive tilbagemeldinger fra beboerne vedr. ny mad leverance så pt er planer om eget køkken udskudt. Svært at gøre alle beboere tilfredse dog er hovedparten positive overfor maden. Vedr. ændringer i menuen vil Bodil tage kontakt til køkken. Ad.4. Budget

9 Der skal spares i hele kommunen. Budgettet for 2017 er øget med kr. i forhold til 2016, hvilket ikke er ret meget. Heldigvis har vi også fået overskuddet fra sidste overført. Ad.6. Efterårets aktiviteter Vi vil satse mere på at få gang i: Wii spil. Det levende gulv er et interaktivt gulv hvor der kan trænes balance, sanser mm. Deltage i Rådhusdage i oktober måned. Forslag fra beboere men hensyn til musikarrangementer modtages gerne. Forslag til rekruttering af flere frivillige med målrettet søgning hos frivilligcenter Gentofte. Det kunne f.eks. være hjælp til gåture, højtlæsning. Ad.7 Værdighedspolitikken i Gentofte Der er udarbejdet en ny pjece omkring Gentofte kommunes værdighedspolitik. Bodil deler pjecen ud. På næste møde den 23. november er temaet Værdighed alle bør læse pjecen til dette møde, så vi kan finde ud af om vi på Adelaide lever op til de forskellige punkter. Ved referatets udsendelse er der fra kommunen udarbejdet materiale med spørgsmål der kan oversætte værdighedspolitikken til de enkelte steder. Spørgsmålene sendes ud med dagsorden til næste møde. Ad. 8. Bordet rundt Birgit: Har fået dørklokke ved sin dør. Ønsker at der er flere der bruger den. Erling: Ønsker en rigtig wienerschnitzel. Der er et mad budget så nogle retter kan være for dyre. Gitte: Hører nogen gange at der ikke bliver talt pænt til andre. Birte: Der går lang tid når hun har kaldt, før der kommer nogen. Ad.9. Eventuelt Der bliver opsat info skærme til beboere og pårørende på hver afdeling. Vi mangler frivillige. Der arbejdes fra kommunal side med at få tilknyttet læge til de enkelte plejehjem. Det skal dog stadig være muligt at beholde egen læge. Gentofte kommune har ansøgt staten om midler til flere varme hænder i ydertimerne der bliver i alt 3 millioner til deling til kommunens plejehjem, hvilket for Adelaides vedkommende svarer til ca kr.

10 Ad. 10 Næste møde Anmeldt kommunalt tilsyn den 23. november 2016, kl i klubben Temaet er: Værdighed Efter tilsyn er der Beboer-pårørende møde Kl i klubben Fredagsbar i klubben. Poul stod i baren og Annelise, Inger og Dorrit serverede drinks. Alle nød en lille drink og snakken gik

11 Advent er forberedelse og forventning til julen, som fejrer, at Jesus kom til verden. Mange adventstraditioner handler netop om at glæde sig og tælle ned til den store julefest. Adventstiden begynder med første søndag i advent, som ligger fjerde søndag før juledag. Et lys tændes hver søndag, indtil de fire lys i adventskransen brænder og viser, at nu er det snart jul. Ligesom kalenderlys og kalendergaver handler adventskransen om at tælle ned til jul. Julekrybbe, Luciafest og levende lys hører også til adventstiden. De spreder julestemning og forbereder os på festen, som også handler om, at der blev tændt lys i mørket. I kirken bliver der sunget adventssalmer og læst fra Bibelen om forventninger til Jesus. Mange kirker har taget traditioner som adventskrans og Luciaoptog til sig, og der arrangeres mange julekoncerter i december. Første søndag i advent er også en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Adventstidens farve er lilla, som symboliserer bod og forberedelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. Både sjæl og krop skulle beredes på at tage imod julens budskab. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at festen begyndte og samle opmærksomheden om julens ånd December. Julens farve er ikke som man skulle tro rød. Decembers højtider er tilknyttet farverne hvid, violet og rød. Således er 1. advent, juleaften, juledag og søndag efter jul tilknyttet farven hvid advent samt nytårsaften er den violette farve. Kun 2. juledag har farven rød. Der er mange traditioner i julemåneden og de kan være forskellige fra familie til familie. En af traditionerne er at have en adventskrans med 4 lys. Skikken med de 4 lys kom til Norden omkring 1860, hvor de i Sverige blev brugt sammen med en grankrans. Første gang der blev set en adventskrans i Danmark var omkring 1914 i Sønderjylland. I 1919 brugte kongehuset for første gang adventskransen da Dronning Alexandrine havde traditionen med sig fra barndomshjemmet, slottet Schwerin i Nordtyskland. Blomsterhandleren der skulle lave adventskransen til kongehuset udstillede den i sin forretning før den blev afleveret til kongehuset. I løbet af få dage skulle alle i Århus have adventskrans med røde eller hvide bånd og 4 lys i. På det første julemærke efter anden verdenskrig var motivet en adventskrans. Det var også først efter krigen, det blev almindeligt at pynte kransen med hvide lys og røde bånd.

12 Husets arrangementer i november og december måned. Torsdag d. 3. november kl spiller Allan Steen på klaver i havestuen. Vi hygger os med dessert, vin og chokolade og synger dejlige sange. Måske også en enkelt dans. Onsdag d. 16. november kommer Birgitte og koret hun underviser og synger i stuen. Torsdag d. 24. november spiller Vores Lille Orkester i stuen. Se opslag i respektive afdeling og meld jer på. Traditionen tro er der julegløgg med æbleskiver og banko for beboere og pårørende. Tirsdag d. 29. november på 1. sal kl Tirsdag d. 29. november i stuen kl Torsdag d. 2. december på 2..sal kl Se opslag i afdelingen. Søndag d. 4. december Gospelkor kl i stueetagen Mandag d. 5. december Juledans for alle med aktiverende team kl Tirsdag d. 13. december kl. 11 går elever fra Sankt Josephs søstrenes skole Lucia Så er det tid til at finde festtøjet frem. Torsdag d. 15. december julefrokost for husets beboere og personale Fredag d. 16. december kl Messiaskirkens Kor synger julen ind. Onsdag d. 21. december Julegudstjeneste kl. 14: med efterfølgende kaffe 2. Januar Nytårskur i havestuen. Allan Steen underholder. Nærmere besked følger

13 Lucia Det skulle efter sigende være håndværkere fra det tyske Rhinland, der sidst i 1600 tallet, tog skikken med til Skandinavien. Der er mange svenske myter om natten til den 13. december. Det var en lang mørk nat, og det var en nat, hvor nogle folk var bange for trolde jætter, varulve m.m. Men i det katolske Sverige blev den 13.december også starten på julefasten. Det fortælles, at her fik man den fine hvide Lucia til at bringe festlige retter ind til herskaberne på de store herregårde og godser, for der skulle spises godt inden fasten, og da Lucia ikke kunne bære både maden og lys, fik man lavet en krone med lys i, der kunne lyse op, når hun gik i de lange gange. I begyndelsen af 1900 tallet var den kendte svenske sangskriver Gunnar Wennerberg i Italien, hvor han hørte en skøn sang, der handler om en smuk fiskeri havn ved Neapel. I 1920 satte han ny tekst til og Lucia sangen, som vi kender den blev sunget for første gang i Sverige. Igen i år går eleverne fra Sankt Joseph søstrenes skole Lucia optog den13. december Julekalenderen stammer ligeledes fra Tyskland hvor den første pap julekalender udkommer i Den første danske julekalender udkom først i 1930èrne og var en afrivningskalender med tegninger af Hedvig Colin og digte af Aage Hermann; den hed Børnenes Julekalender. Den første låge-julekalender blev udsendt i 1932 af Chr. Olsens kunstforlag. Den første TV-julekalender blev sendt i Kalenderlyset stammer også fra Tyskland. Det første danske kalenderlys menes at være fra Før den tid lavede folk selv deres stearinlys som man inddelte i 24 felter, som blev afbrændt med et stykke hver dag i december. Julekortet stammer fra England. Det første julekort blev udgivet i tre år efter frimærkets opfindelse (af direktøren for Victoria and Albert Museum, Sir Henry Cole) og var tegnet af John Callott. I 1870 kom tyske julekort til Danmark. Man mener de første danskproducerede julekort kom i og man mener de blev tegnet af Carsten Ravn.

14 Kravlenissen kom til verden i Det var den danske tegner Frederik Bramming ( ) der tegnede to ark med nisser der kunne klippes ud og hænges op. Der udkom eksemplarer. Frederik Brammings nisser kendes ved aldrig at have en kvast i huen og aldrig én tand i munden. Gløgg blev først kaldt glødet vin, og den havde et betydeligt lavere alkoholindhold end nutidens gløgg. Selv om ordet gløgg er forholdsvist nyt (det kommer af svensk glogg), så har traditionen med varm, krydret vin en lang forhistorie. Allerede antikkens grækere kendte til at søde og krydre vin. Under inspiration af den franske brulot begyndte man i det 17. århundrede at servere varm cognac med smeltet sukker i. Senere blev cognac erstattet af vin, og drikken kom efterhånden til at ligne vores dags gløgg mere og mere. Det var dog først hen mod slutningen af det 19.århundrede, at gløgg blev en juletradition. Ingen ved længere, hvordan det gik til, men formentlig var varm og sød drik velkommen ved midvinter. I dag er gløgg i mange varianter med eller uden alkohol blevet en fast bestanddel af de fleste forestillinger om julen Gløgg som helsedrik Fra første færd var gløgg en helsedrik eller ligefrem en medicin, som kunne bruges mod flere forskellige sygdomme formentlig især dem, som hænger sammen med vinterdepressioner. I skrifter fra antikken står der om de helbredende krydderier og urter, der blev lagt i opvarmet vin. I Norden var varm vin populær allerede i Middelalderen. I Sverige og i Danmark har man drukket varm vin siden 16. århundrede. Vin blev anset for at være helsebringende, og da den svenske nationalhelt Gustav Vasa kunne lide den varme drik, gav det drikken en betydelig prestige. Især var hans egen favorit efterspurt, en blanding af rødvin, sukker, honning, kanel, ingefær, kardemomme og nelliker. Æbleskiver er en dansk delikatesse hovedsageligt bestående af pandekagedej, der i en æbleskivepande er stegt i kugleform. Æbleskiver nydes lune, normalt med flormelis og syltetøj og evt. et glas gløgg. Da fremstillingen af æbleskiver med en

15 æbleskivepande tager relativt lang tid, er det blevet populært at købe æbleskiver til opvarmning i ovnen. På trods af navnet, indeholder æbleskiver i dag typisk ikke æbler. Omkring år 1700 betegnede æbleskiver endnu tynde stykker æbler vendt i mel og æg derefter stegt i smør på en pande. Denne gamle udgave af æbleskiver er ikke udbredt i dag, men kendes stadig på Als som stegte æbleskiver. Den moderne form for æbleskiver bagt i æbleskivepande omtales i Peters Jul (1866), også H.C. Andersen har beskrevet æblefyldte æbleskiver i eventyret Krøblingen (1872). I Frk. Jensens kogebog fra 1901 står der dog: Når æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver. Muligvis skyldes det nutidige brug af ordet æbleskive. Ordet er bibeholdt, selv om det ikke længere er alminderligt at tilsætte nogen form for æbler. Misteltenen Når vi hænger mistelten op i julen- og kysser hinanden under den- er det oprindeligt en engelsk tradition. At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til de urgamle keltiske frugtbarhedsritualer og på grund af troen på misteltenens gavnlige virkning på frugtbarheden opstod skikken med at kysse hinanden i døråbningen. Længe mente man også, at misteltenen beskyttede mod onde magter, og hvis man hængte den op i døråbningen, kunne der ikke ske familien noget ondt. Juletræet har en kort historie i Danmark. Så vidt det vides blev det første juletræ tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i Først omkring 1. verdenskrig bliver juletræet efterhånden udbredt uden for borgerskabet og det bliver en elsket tradition for rig som fattig. Juletræet symboliserer Livets træ fra Edens Have. Vi sætter det ind i vort hjem for at fejre at Livets træ blev født julenat. Jesus Kristus er Livets træ i vores verden. Gaverne under træet symboliserer frugten fra Livets træ. I dåb og nadver får vi det evige liv af Jesus Kristus. Med juletræet fejrer vi, at Livets træ er kommet ind i vores verden som et nyfødt spædbarn.

16 Børnehaven Elverhøj på besøg Vi fik klippet flagermus edderkopper spøgelser til Haloween Den heldige vinder af konkurrencen i sidste nummer blev Karla Hjort bolig 129 Hun modtager chokolade

17 Lærerinden til Lille Lise: - Ved du, hvor mange ben en elefant har? Lise:-Ja den har seks. Et i hvert hjørne og to elfenben. Den er helt galt med dit hjerte. Har du før haft problemer med angina pectoris? -Ikke det mindste, doktor. Jeg kender slet ikke det kvindemenneske. Det sikre valg To gamle kollegaer sidder i kantinen og spiser deres medbragte mad. Pludselig siger den ene: -jeg kan ikke beslutte mig til, om jeg skal få min hjerne scannet, eller om jeg skal få læst min hånd?-jeg ville vælge det sidste. Vi ved jo, at du har en hånd! Latterhjørnet -Nåh, min fine ven. Tror du på et liv efter døden? Ville afdelingschefen vide. Den nyansatte ungarbejder nikkede. -Det var godt. For i går eftermiddag, efter at du havde forladt os for at gå til din farmors begravelse, ringede hun og spurgte efter dig! Uff Kvinden går til lægen, da hun tit prutter. -Men der er en fordel, doktor.- De lugter Ikke, og de er lydløse. Faktisk har jeg slået Tre, mens jeg har været her. Lægen giver hende en recept. Hun kigger på den: - Hvorfor skal jeg have næsedråber? Lægen:- Vi må starte et sted. Først må vi have styr på din Lugtesans og bagefter din Hørelse. Husmanden, som havde ligget syg længe, sagde en dag til sin kone: - Ved du hvad, Lillemor, nu er jeg træt af sild og vælling. Hvis du giver mig lidt af den skinke, der hænger i fadeburet, tror jeg nok, at jeg skal blive rask igen. Konen:- Er du splitterravende vanvittig! Den skal vi have til begravelsen.

18 1. januar Nytårsdag Helligdag i Danmark og alle de øvrige nordiske lande, officiel flagdag. På landet skød husbonden nytåret ind (hvis han havde et gevær) gik i kirke og brugte resten af dagen til stilfærdige sysler. Allerede omkring år 1000 under Knud den Store, blev det bestemt at det skulle være fast opsigelses- og skriftedag. Vejrvarsler, overtro Som vejret er på denne dag, således skal det også blive på Sankt Hans dag. Hvis solen skinner, så længe det varer at sadle en hest, ja så skal det nok blive et frugtbart år. 6. januar Helligtrekongersdag Markerer julens afslutning. Tidligere lod man juletræ og julepynt stå helt til helligtrekongersaften den 5.januar. Traditionen siger, at gæsterne, der fulgte stjernen hen til den nyfødte Jesus i Betlehem var konger fra det fjerne Østen. Det er nok mere sandsynligt, at de var videnskabsmænd, der studerede himmellegemer. Derfor bliver de også kaldt `de vise mænd`. Men betegnelsen `konger` hænger endnu ved navnet på den første søndag i kalenderåret. I Januar ligger løg og frø i jorden og venter på sol og varme. Faktisk kan vi allerede i januar se erantis, vintergækker og julerosen (Helleborus ) blomstre og den smukke vinter dronningebusk står også i blomst. Hvor er alle insekterne; De sidder i revner og sprækker og venter på varme og lyse tider, så de kan starte en ny cyklus. Myrerne holder varmen ved at de nede i mørket har opmagasineret plantedele, hvorpå dedyrker bakterier og svampe, som omsætter døde plantedele. Denne proces udvikler varme,så myrerne ikke fryser ihjel.

19 Hver anden onsdag er der sang med Birgitte. En dejlig time med masser af sang og musik.

20 QUIZ OM Juleblomster Skriv navnet på de 6 slags juleblomster her på slippen nederst. Læg slippen i Bodils postkasse på 1. sal. Vinderen af en æske chokolade/blomst vil blive offentlig gjort i næste nummer af Adelaide nyt. KLIP...KLIP....KLIP. KLIP NAVN BOLIG NR.