Adelaïde nyt. November december 2018

Transkript

1 Adelaïde nyt November december 2018 Januar 2019

2 Kontaktliste Forstander. Bodil Fanini tlf.: Afd.sygeplejerske for hele huset Tina-Maria Espersen tlf.: Sygeplejerske/ gruppeleder for stuen Malene Eskildsen Sygeplejerske/ gruppeleder for 1. sal Irene Toft Sygeplejerske/ gruppeleder for 2. sal Peter Hjørnet Kontor. Trine Holm - Larsen tlf.: thl@bjornsholm.com Fysioterapi. Bettina Gheysen tlf.: beke@gentofte.dk Klubben. Ulla Risløv tlf.: ulr@bjornsholm.com Varmemester. Kim Fogde tlf.: kif@bjornsholm.com Frisør. Lone Nielsen tlf.: tirsdag og torsdag Fodpleje. Yvonne Darre tlf.: mandag og fredag Redaktionen består af. June Staal Hansen Maria Ørtoft Trine Holm-Larsen Ulla Risløv Bladet kan også læses på: Adelaïde`s hjemmeside.

3 Kære Alle Efter den lange, varme, tørre sommer skal jeg love for at efteråret er kommet til os. Den mørke tid indbyder til indendørs hygge og gerne ekstra lys. Jeg opfordrer til at anvende kunstige lys og ikke stearinlys pga. brandfaren. De kunstige lys er efterhånden også udviklet til at virke meget naturtro. I øjeblikket er alle ansatte plejen ved at blive undervist i forbindelse med at Adelaide sammen med flere andre plejehjem deltager i et projekt om urinvejsinfektioner. Det er læge og Ph.d.-studerende Sif Arnold der sammen med Gentofte kommunes hygiejnesygeplejerske der står bag projektet. Formålet er at undgå unødig overbehandling med antibiotika. I forbindelse med at vi, som resten af Gentofte kommune skal have et nyt dokumentationssystem vil alt personalet skulle gennemgå undervisning i systemet, som hedder Nexus. Tidsplanen for overgangen styres centralt i kommunen, og foreløbig ser det ud til at vi på Adelaide skal i gang til marts. I foråret fik vi implementeret en hundepolitik på Adelaide og med stor tilfredshed kan vi konstatere at den overholdes. Mange af beboerne er gangbesværede og det er nødvendigt at tage hensyn til det ved færden i fællesarealerne, ikke kun ved besøg af hunde, men i det hele taget. Snart er det jul og alle de hyggelige traditioner bliver taget op igen. Vi plejer at have nogle rigtig gode eftermiddage med vores gløgg, æbleskiver og bankospil. Når der kommer opslag vil jeg bede om at gæster der ønsker at deltage skriver sig på listerne af hensyn til indkøb og planlægning. I forbindelse med julen er der mange af beboerne der skal ud til familie. Alle beboere vil få en juleseddel som jeg vil bede om at man udfylder og afleverer senest den 10. december. Til sidst vil jeg ønske alle beboere, pårørende, personale og frivillige en rigtig glædelig jul og på gensyn i Med venlig hilsen Bodil Fanini

4 Velkommen til: Grete Hessner Ruth Signe Stampe Gåture med Klubben Vi går vi tur i nærområdet tirsdag eftermiddag. Hvis du vil med så kontakt klubben. Vi glæder os af til at høre fra dig. Hilsen Ulla og Maria

5 En dejlig dag i Kristina s sommerhus Menuen bestod af grillpølser med kartoffelsalat og Kristinas gammeldags æblekage Huset ligger i Kulhuse tæt ved stranden Så mange søde brombær

6 Håndsprit skum Efterårstid - og mange går rundt med forkølelse eller ligger i sengen med influenza. Og så bliver det gode råd, om at du skal vaske hænder tit og nyse i ærmet, igen aktuelt. Hvorfor nu det? Når du nyser, står der en byge af bittesmå dråber ud af næsen, som spredes med stor kraft. I hver af de små dråber er der smitstof, fx influenzavirus. Hvad har håndhygiejne og influenza med hinanden at gøre? Hvis du nyser eller hoster i hånden, som mange af os har lært af vores forældre, vil hænderne blive våde af de mange små dråber. Det betyder, at smitstoffet, fx virus, befinder sig i stort antal på håndfladen. Efter et stykke tid er hånden tør igen, fordi vi har varme hænder, og væsken fordamper hurtigt. Smitstoffet er dog ikke "hoppet af", og det betyder, at du giver mange virus videre, når du giver en anden et håndtryk. Når den, du har trykket i hånden, så gnider sig i øjnene, sutter på fingeren eller piller næse, føres smitstof lige op på de slimhinder, der er indgangsporten for sygdommen. Fra det er sket, går der oftest kun et par dage, før den pågældende lægger sig syg. Det betyder, at selv om det er en sygdom, der let spreder sig ved host og nys, gennem dråber, der flyver rundt, så er hænderne også meget vigtige i spredningen af infektionen. Hvordan bruges håndsprit skum korrekt? Mange steder er der i dag opsat håndsprit dispenser. Ligeledes har vi her på Adelaïde fået opsat en håndsprit skum dispenser i vindfanget ved hovedindgangen. Håndsprit skum indeholder udover sprit også glycerol, der sikrer, at huden ikke tørrer ud. Dispenseren bruger skum da det er lettere at fordele i hånden. Dispenseren giver dig et par milliliter skum ud i hånden og gnubber derefter hænderne mod hinanden, så spritten fordeles på håndflader, på håndryggen, på fingrene og mellem fingrene. Du skal gnubbe og gnide, indtil huden er helt tør. Hvad så med håndvask? Selvom du har vasket hænderne grundigt, vil der stadig sidde bakterier og virus på dine hænder. Det er derfor en god ide også at bruge håndsprit. Når du både har vasket hænder grundigt og gnubbet dem med håndsprit skum, har du gjort, hvad du kan for at nedsætte risikoen for at smitte.

7 Vi siger farvel til: Carl Georg Jensen Inge Alice Højsteen Esther Holst Schneider Ordrup Kirkes hovedtrappe og handicapindgang. Kirken har et trappeanlæg med flere funktioner. Først og fremmest er kirken tilgængelig for alle uanset alder og uanset et eventuelt bevægelseshandicap. Hovedindgangen er en bred trappe, flankeret af to ramper, hvoraf den sydlige med et tryk på en knap kan omdannes til en fuldt automatisk kørestolslift. Husets gudstjeneste. Torsdag den 22. november kl. 14 i havestuen Torsdag den 20. december kl. 14 i havestuen Torsdag den 31. januar kl. 14 i havestuen Ved Lars Sølling

8 November måned: Anny Dora Jervin Bolig november Ingrid Ebba Jørgensen Bolig november Henning Sørensen Bolig 8 8. november Jytte Lohse Bolig november Gerd Oddborg Larsen Bolig november Hugo Poulsen Bolig november Kai Ejler Aaberg Bolig november December måned: Birthe Vera Nielsen Bolig december Bodil Frandsen Bolig december Lise Munk Bolig december Birgit Madsen Bolig december Januar måned: Birgit Silcowitz Bolig januar

9 Medlemmer af beboer/pårørende råd 2018 Følgende personer er medlem af rådet: Gitte Stürup (hustru til Don Bennet 1. sal) Sonny Walin Laursen (beboer 2. sal) Bjarne Juhn Jensen (beboer 1. sal) Henning Sønderskov Sørensen (beboer st.) Birthe Skands (beboer st.) Kit Nielsen (datter af Birthe Vera Nielsen st.) Klaus Lehrmann (søn af Kirsten Lehrmann st.) Mona Gøthler (medlem af seniorrådet) Kristina Rasmussen (sygehjælper) Ulla Risløv (aktiviteten) Bodil Fanini (forstander) Referat af beboer pårørenderådsmøde den 25 september 2018 i klubben på 1. sal Tilstede var Birthe Skands, Henning Sørensen, Bodil Fanini, Gitte Stürup, Mona Gøthler, Kristina Rydahl Rasmussen, Bjarne Jensen, Sonny Laursen, Kit Nielsen, Ulla Risløv (ref.) Godkendelse af referat Referat godkendt Resultat af loppemarked i juni Overskuddet fra loppemarked er på 1500,- kr. som bliver brugt på transporten til Nordisk films særudstilling med Olsen Banden. Nyt låsesystem Huset har fået et nyt låsesystem med en chip. De nye låse er på depot og kontor rum Persondataforordningen Trine fra kontoret har været på 3- dages kursus i persondataloven. Alle beboere har fået oplysninger vedrørende politikken om dette Personalesituationen Pt har vi sygeplejestuderende, sosu-assistenter, og sosu-hjælpere, alle kræver ekstra opmærksomhed og hjælp til studiet. Klubben har Masuda i praktik indtil begyndelsen af nov. Kommunen indfører Nexus og sygeplejerskerne er til undervisning og underviser andre på kommunens øvrige plejehjem

10 Efterårets aktiviteter I løbet af efteråret er der fokus på indendørs aktiviteter. Vi har sang hver 14. dag, musikcafe ca. 1. gang/måned, banko 1 gang/ måned, Quiz, film. Vi har flere ture til museer. Arken er populær for tiden. Endvidere planlægges julen og følgende datoer ligger klar julegløgg/ banko stuen og 1. sal 29/11. 4/12 julegløgg 2. sal. Lucia 13/12. Julefrokost for beboere og personale 18/12. Gudstjeneste 20/12 Opstart af studiekredse Vi er blevet kontaktet af HC Jepsen som har udarbejdet materiale til afholdelse af 4 studiekredse. Plan om indkøb af Rickshaw Venter til foråret med at købe ny beboer cykel Rickshaw. Eventuelt Vi har fået nye vinduer, på kontor, køkken, klub og fysioterapi. Arbejdstilsyn har været på besøg Grøn smiley Levnedsmiddelkontrol har været på besøg Grøn elite smiley Næste møde er tirsdag den 27. november 2018 kl. 15 i klubben Den heldige vinder af konkurrencen i sidste nummer af Adelaide Nyt er Kai Aaberg bolig 240 Det er dejligt at modtage historier fra både beboere, pårørende og personale Redaktionen opfordrer alle til at bidrage med indlæg Eksempelvis: en tur, et sted du holder af, en ynglingskage /ret, en hobby mm Er der brug for hjælp til at skrive, er man velkommen til at kontakte redaktionen

11 Olsen Banden særudstilling Olsen Banden særudstilling. Vi kørte derud med Vangskov og vores egen bus. Blev modtaget af vores søde guide Først fik vi historien om Olsen Banden I Benny og Yvonne s spisetue

12 Efter Olsen Banden udstillingen spiste vi dejlig aftensmad i klubben Vi sad længe og hyggede med et glas vin

13 hjørnet Da jeg kom til Amerika, havde jeg dårlig en skjorte på kroppen, og nu ejer jeg flere millioner, sagde dansk-amerikaneren. Hvad vil du gøre med alle de skjorter, lød svaret. Faderen:- Havde du problemer med eksamensspørgsmålene? Datteren: -Nej, men jeg havde store vanskeligheder med svarene Manden til konen:-hvad ville du gøre, hvis jeg vandt i lotto? Hun:-Jeg ville tage halvdelen af pengene og så forlade dig. Manden:-Fint, jeg har vundet 40 kr., her er dine 20 kr.- og smut så Fortravlede Betty kom styrtende Ind til spåkonen og smed 100 kr. På bordet. -Fremtiden kan du godt glemme alt om. Fortæl mig hellere, hvad Jeg lavede i går. En snak om kristendom En astronaut og en hjernekirurg talte om kristendom, da astronauten sagde: -Jeg har været ude i rummet flere gange, men aldrig set en engel flyve. Hertil svarede hjernekirurgen:- Jeg har opereret mange kloge hoveder, men aldrig set en tanke En røver kommer ind i butikken og stjæler et TV. Ekspedienten som er en blondine, opdager dette og sætter efter ham. Efter at have fanget ham midt på gaden siger hun forpustet. Vent, du har jo glemt fjernbetjeningen!

14 Advent er forberedelse og forventning til julen, som fejrer, at Jesus kom til verden. Mange adventstraditioner handler netop om at glæde sig og tælle ned til den store julefest. Adventstiden begynder med første søndag i advent, som ligger fjerde søndag før juledag. Et lys tændes hver søndag, indtil de fire lys i adventskransen brænder og viser, at nu er det snart jul. Ligesom kalenderlys og kalendergaver handler adventskransen om at tælle ned til jul. Julekrybbe, Luciafest og levende lys hører også til adventstiden. De spreder julestemning og forbereder os på festen, som også handler om, at der blev tændt lys i mørket. I kirken bliver der sunget adventssalmer og læst fra Bibelen om forventninger til Jesus. Mange kirker har taget traditioner som adventskrans og Luciaoptog til sig, og der arrangeres mange julekoncerter i december. Første søndag i advent er også en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Adventstidens farve er lilla, som symboliserer bod og forberedelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. Både sjæl og krop skulle beredes på at tage imod julens budskab. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at festen begyndte og samle opmærksomheden om julens ånd December. Julens farve er ikke som man skulle tro rød. Decembers højtider er tilknyttet farverne hvid, violet og rød. Således er 1. advent, juleaften, juledag og søndag efter jul tilknyttet farven hvid advent samt nytårsaften er den violette farve. Kun 2. juledag har farven rød. Der er mange traditioner i julemåneden og de kan være forskellige fra familie til familie. En af traditionerne er at have en adventskrans med 4 lys. Skikken med de 4 lys kom til Norden omkring 1860, hvor de i Sverige blev brugt sammen med en grankrans. Første gang der blev set en adventskrans i Danmark var omkring 1914 i Sønderjylland. I 1919 brugte kongehuset for første gang adventskransen da Dronning Alexandrine havde traditionen med sig fra barndomshjemmet, slottet Schwerin i Nordtyskland. Blomsterhandleren der skulle lave adventskransen til kongehuset udstillede den i sin forretning før den blev afleveret til kongehuset. I løbet af få dage skulle alle i Århus have adventskrans med røde eller hvide bånd og 4 lys i. På det første julemærke efter anden verdenskrig var motivet en adventskrans. Det var også først efter krigen, det blev almindeligt at pynte kransen med hvide lys og røde bånd.

15 Husets arrangementer i november og december måned. Lørdag d. 24. november kl. 14 kommer Duo Tones og spiller og synger også lidt julemelodier Traditionen tro er der julegløgg med æbleskiver og banko for beboere og pårørende. Torsdag d. 29. november på 1. sal kl Torsdag d. 29. november i stuen kl Tirsdag d. 4. december på 2.sal kl Se opslag i afdelingen. Tirsdag d. 11. december Juledans med Gentofte kommunes Aktiverende team Torsdag d. 13. december kl. 11 går elever fra Sankt Josephs søstrenes skole Lucia Fredag d. 14. december kl Messiaskirkens Kor synger julen ind. Så er det tid til at finde festtøjet frem. Tirsdag 18. december julefrokost for husets beboere og personale Torsdag d. 20. december Julegudstjeneste kl. 14: med efterfølgende kaffe 2. Januar Nytårskur i havestuen. Nærmere besked følger

16 Lucia Det skulle efter sigende være håndværkere fra det tyske Rhinland, der sidst i 1600 tallet, tog skikken med til Skandinavien. Der er mange svenske myter om natten til den 13. december. Det var en lang mørk nat, og det var en nat, hvor nogle folk var bange for trolde jætter, varulve m.m. Men i det katolske Sverige blev den 13.december også starten på julefasten. Det fortælles, at her fik man den fine hvide Lucia til at bringe festlige retter ind til herskaberne på de store herregårde og godser, for der skulle spises godt inden fasten, og da Lucia ikke kunne bære både maden og lys, fik man lavet en krone med lys i, der kunne lyse op, når hun gik i de lange gange. I begyndelsen af 1900 tallet var den kendte svenske sangskriver Gunnar Wennerberg i Italien, hvor han hørte en skøn sang, der handler om en smuk fiskeri havn ved Neapel. I 1920 satte han ny tekst til og Lucia sangen, som vi kender den blev sunget for første gang i Sverige. Igen i år går eleverne fra Sankt Joseph søstrenes skole Lucia optog den13. december Julekalenderen stammer ligeledes fra Tyskland hvor den første pap julekalender udkommer i Den første danske julekalender udkom først i 1930èrne og var en afrivningskalender med tegninger af Hedvig Colin og digte af Aage Hermann; den hed Børnenes Julekalender. Den første låge-julekalender blev udsendt i 1932 af Chr. Olsens kunstforlag. Den første TV-julekalender blev sendt i Kalenderlyset stammer også fra Tyskland. Det første danske kalenderlys menes at være fra Før den tid lavede folk selv deres stearinlys som man inddelte i 24 felter, som blev afbrændt med et stykke hver dag i december. Julekortet stammer fra England. Det første julekort blev udgivet i tre år efter frimærkets opfindelse (af direktøren for Victoria and Albert Museum, Sir Henry Cole) og var tegnet af John Callott. I 1870 kom tyske julekort til Danmark. Man mener de første

17 danskproducerede julekort kom i og man mener de blev tegnet af Carsten Ravn. Kravlenissen kom til verden i Det var den danske tegner Frederik Bramming ( ) der tegnede to ark med nisser der kunne klippes ud og hænges op. Der udkom eksemplarer. Frederik Brammings nisser kendes ved aldrig at have en kvast i huen og aldrig én tand i munden. Gløgg blev først kaldt glødet vin, og den havde et betydeligt lavere alkoholindhold end nutidens gløgg. Selv om ordet gløgg er forholdsvist nyt (det kommer af svensk glogg), så har traditionen med varm, krydret vin en lang forhistorie. Allerede antikkens grækere kendte til at søde og krydre vin. Under inspiration af den franske brulot begyndte man i det 17. århundrede at servere varm cognac med smeltet sukker i. Senere blev cognac erstattet af vin, og drikken kom efterhånden til at ligne vores dags gløgg mere og mere. Det var dog først hen mod slutningen af det 19.århundrede, at gløgg blev en juletradition. Ingen ved længere, hvordan det gik til, men formentlig var varm og sød drik velkommen ved midvinter. I dag er gløgg i mange varianter med eller uden alkohol blevet en fast bestanddel af de fleste forestillinger om julen Gløgg som helsedrik Fra første færd var gløgg en helsedrik eller ligefrem en medicin, som kunne bruges mod flere forskellige sygdomme formentlig især dem, som hænger sammen med vinterdepressioner. I skrifter fra antikken står der om de helbredende krydderier og urter, der blev lagt i opvarmet vin. I Norden var varm vin populær allerede i Middelalderen. I Sverige og i Danmark har man drukket varm vin siden 16. århundrede. Vin blev anset for at være helsebringende, og da den svenske nationalhelt Gustav Vasa kunne lide den varme drik, gav det drikken en betydelig prestige. Især var hans egen favorit efterspurt, en blanding af rødvin, sukker, honning, kanel, ingefær, kardemomme og nelliker. Æbleskiver er en dansk delikatesse hovedsageligt bestående af pandekagedej, der i en æbleskivepande er stegt i kugleform. Æbleskiver nydes lune, normalt med flormelis og syltetøj og evt.

18 et glas gløgg. Da fremstillingen af æbleskiver med en æbleskivepande tager relativt lang tid, er det blevet populært at købe æbleskiver til opvarmning i ovnen. På trods af navnet, indeholder æbleskiver i dag typisk ikke æbler. Omkring år 1700 betegnede æbleskiver endnu tynde stykker æbler vendt i mel og æg derefter stegt i smør på en pande. Denne gamle udgave af æbleskiver er ikke udbredt i dag, men kendes stadig på Als som stegte æbleskiver. Den moderne form for æbleskiver bagt i æbleskivepande omtales i Peters Jul (1866), også H.C. Andersen har beskrevet æblefyldte æbleskiver i eventyret Krøblingen (1872). I Frk. Jensens kogebog fra 1901 står der dog: Når æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver. Muligvis skyldes det nutidige brug af ordet æbleskive. Ordet er bibeholdt, selv om det ikke længere er almindeligt at tilsætte nogen form for æbler. Misteltenen Når vi hænger mistelten op i julen- og kysser hinanden under dener det oprindeligt en engelsk tradition. At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til de urgamle keltiske frugtbarhedsritualer og på grund af troen på misteltenens gavnlige virkning på frugtbarheden opstod skikken med at kysse hinanden i døråbningen. Længe mente man også, at misteltenen beskyttede mod onde magter, og hvis man hængte den op i døråbningen, kunne der ikke ske familien noget ondt. Juletræet har en kort historie i Danmark. Så vidt det vides blev det første juletræ tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i Først omkring 1. verdenskrig bliver juletræet efterhånden udbredt uden for borgerskabet og det bliver en elsket tradition for rig som fattig. Juletræet symboliserer Livets træ fra Edens Have. Vi sætter det ind i vort hjem for at fejre at Livets træ blev født julenat. Jesus Kristus er Livets træ i vores verden. Gaverne under træet symboliserer frugten fra Livets træ. I dåb og nadver får vi det evige liv af Jesus Kristus. Med juletræet fejrer vi, at Livets træ er kommet ind i vores verden som et nyfødt spædbarn.

19 1. januar Nytårsdag Helligdag i Danmark og alle de øvrige nordiske lande, officiel flagdag. På landet skød husbonden nytåret ind (hvis han havde et gevær) gik i kirke og brugte resten af dagen til stilfærdige sysler. Allerede omkring år 1000 under Knud den Store, blev det bestemt at det skulle være fast opsigelses- og skriftedag. Vejrvarsler, overtro Som vejret er på denne dag, således skal det også blive på Sankt Hans dag. Hvis solen skinner, så længe det varer at sadle en hest, ja så skal det nok blive et frugtbart år. 6. januar Helligtrekongersdag Markerer julens afslutning. Tidligere lod man juletræ og julepynt stå helt til helligtrekongersaften den 5.januar. Traditionen siger, at gæsterne, der fulgte stjernen hen til den nyfødte Jesus i Betlehem var konger fra det fjerne Østen. Det er nok mere sandsynligt, at de var videnskabsmænd, der studerede himmellegemer. Derfor bliver de også kaldt `de vise mænd`. Men betegnelsen `konger` hænger endnu ved navnet på den første søndag i kalenderåret. I januar ligger løg og frø i jorden og venter på sol og varme. Faktisk kan vi allerede i januar se erantis, vintergækker og julerosen (Helleborus ) blomstre og den smukke vinter dronningebusk står også i blomst. Hvor er alle insekterne; De sidder i revner og sprækker og venter på varme og lyse tider, så de kan starte en ny cyklus. Myrerne holder varmen ved at de nede i mørket har opmagasineret plantedele, hvorpå de dyrker bakterier og svampe, som omsætter døde plantedele. Denne proces udvikler varme, så myrerne ikke fryser ihjel.

20 QUIZ: Kan du huske Matador Sæt et kryds ved det rigtige svar 1.Hvem skrev melodien til Matador? A: Bent Fabricius Bjerre B: Lise Nørgaard 3. Hvad hedder kokkepigen hos familien Varnæs? A. Fernando Møhge B. Laura 5.Hvem spiller rollen som Kathrine Larsen? A: Lily Broberg B: Elin Reimer 7. Hvad hedder Agnes mand? A. Fede B. Røde 2.Hvad hedder grisehandlerens hund i matador? A: Prik B. Kvik 4. Hvad hedder Mads Skjerns bror? A. Kristen Skjern B. Niels Skjern 6.Hvad hedder Mads Skjerns søn? A. Niels B. Daniel 8. Mads Skjern og hans bror åbner en ny bank i Korsbæk. Hvad hedder den A. Skjern Bank B, Omegnsbanken Skriv det rigtige bogstav på de 8 spørgsmål her på slippen nederst. Læg slippen i Bodils postkasse på 1. sal. Vinderen af en æske chokolade/blomst vil blive offentlig gjort i næste nummer af Adelaide nyt. KLIP.KLIP....KLIP.KLIP NAVN BOLIG NR.