Udviklingsplan for Moltrup Sogn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for Moltrup Sogn"

Transkript

1 Udviklingsplan for Moltrup Sogn En central del af Haderslev Kommune 2010

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Historien... 5 Områdets natur og kultur ressourcer... 7 Infrastruktur og Erhvervsstruktur... 9 Temagruppen trafik Trafik indre ramme Trafik ydre ramme Temagruppen udvikling Byggegrunde Temagruppen OBM Det levende rum Krejsel skov Idékatalog Liste over projekter Tak til... 25

3 Forord Moltrup Mølle anno 1920 Diddesminde anno 1930 Velkommen til Moltrup sogns egen udarbejdede handleplan for vores landdistrikt. Udarbejdet af borgerne selv i tæt samarbejde med Tine Kierkegaard, Haderslev Kommunes Landdistrikts Koordinator. I februar 2009 startede man i Sogneforenings regi de indledende manøvrer til en udarbejdelse af en handleplan for landdistriktet. I juli 2009 afholdtes det første borgermøde og intromøde og temadagen i september var milepælen for udarbejdelsen af handleplanen. For nuværende er vi omkring 225 husstande i sognet og næsten tre gange så mange sjæle. Det har været mit ønske, at handleplanen skulle repræsentere så mange af sognets indbyrdes meninger og holdninger til udvikling af sognet som muligt. Jeg skal love for at holdninger og meninger er blevet udvekslet, for bedst som man taler om afvikling af landdistrikterne fordi, hvis troen var, at det at bo på landet var mere ensbetydende med afvikling end udvikling, så bliver man klogere. Handleplanen er et officielt udarbejdet dokument, der for det enkelte landdistrikt facilliterer udviklingsprocessen mellem landdistriktet og kommunen. Med andre ord et forfattet dokument, der sammenholder vores ønsker for en fremtidig udvikling her i sognet til gavn for beboer og politikerne. I vores handleplan er der udarbejdet en områdehistorisk beskrivelse, en kort natur og kultur ressource beskrivelse, et udviklings orienteret segment funderet i temagrupperne, bestående af udviklingsgruppen, trafikgruppen og Oplysning til Borgerne i Moltrup sogn gruppen. De forskellige temagrupper blev etableret på baggrund af fokuspunkter identificeret på en temadag afholdt i juni. Projektbeskrivelser og ønsker for fremtidige udviklingspunkter er omdrejningspunktet. Disse projekter er lavet i en prioriteret rækkefølge, der jf. temagrupperne har fokus på at tilgodese alle beboerne i landdistriktet. Af engagement kommer indflydelse Handleplanen er ikke et statisk kompendium for evig tid. Den er dynamisk og foranderlig, og nye segmenter eller projekter kan tilføjes i samme stil, som gamle kan tages ud. Myndighed for handleplanen vil til enhver tid være den siddende bestyrelse i Sogneforeningen, der vil udstikke rammerne for opdatering til Handleplanen for Moltrup Landdistrikt 2,0 Nu står vi i så her i begyndelsen af 2010, og de forskellige handleplansgrupper har arbejdet på højtryk. I skrivende stund har grupperne afleveret deres temaformulering og projektbeskrivelser til samskrivning i handleplanen.

4 Forord Moltrup Skole anno 1910 Oversigtskort over sognet, med motorvejen i sort Jeg er som formand i sogneforeningen og tovholder i koordinationsgruppen ydmyg over den vilje og arbejdsindsats, der er lagt i handleplanen. Vores liv her i sognet er for mange præget af et travlt arbejdsliv, men når det kommer til det essentielle, at leve trygt i vores samfund, er vi trods forskelligheder i bynavne enige om, hvad der er vigtigst. Set lidt fra oven har vi en god beliggenhed tæt på motorvej og natur. Vi har rolige landlige omgivelser og Haderslev er tæt på. Dog har vi alle på tværs af byerne identificeret fælles fokuspunkter i de trafikale forhold, som vi er enige om bør ændres. Vi må erkende, at et travlt arbejdsliv sætter sine begrænsninger, men vi har trods alt proaktive foreninger med ildsjæle i de forskellige bestyrelser, der gennemfører aktiviteter for stort set alle aldersgrupper. Ingen nævnt, ingen glemt. Stor tak til jer for det i gør. I gør en forskel. Med disse ord: I gør en forskel vil jeg afslutte mit forord. Jeg håber, at den udarbejde handleplan vil tjene til inspiration til både borgere og politikere og sikre den fortsatte udvikling i sognet. Stor tak til alle involverede i udarbejdelsen af handleplanen. I er dem der får ting til at lykkes. Se bare hvor langt vi er kommet. Mange af projekterne er godt undervejs. I gør en forskel. Dette er ikke afslutningen end ikke begyndelsen på enden, men enden på begyndelsen. (W.C) God læsning Kenneth Jensen, Formand i Sogneforeningen.

5 Historen Moltrup by set fra Møllen anno 1930 Moltrup Skole anno 1960 De tre landsbyer Moltrup, Bramdrup og Rovstrups oprindelse ligger ca år tilbage til slutningen af vikingetiden, hvor en stærk befolkningstilvækst gjorde det nødvendigt at rydde skov for at opdyrke ny jord. Alle landsbynavne, der ender på trup, drup eller strup, stammer fra denne periode. Men der boede mennesker her længe før. De fleste landmænd har jo på et eller andet tidspunkt fundet en økse eller et andet redskab af sten på deres marker, som beviser, at der allerede for år siden boede mennesker her på egnen. Arkæologerne har også flere steder i sognet fundet spor af tidligere bebyggelser, blandt andet på Bestsellers grund, og det har sandsynligvis været en forløber for det nuværende Bramdrup. Navnene Moltrup, Bramdrup og Rovstrup nævnes første gang i skriftlige kilder i tolvhundrede tallet. På samme tid er den første kirkebygning blevet rejst. Den har efter mange tilog ombygninger fået det udseende den har i dag. Der har også i middelalderen ligget to borge i sognet. Den ene ude på Bramhalevej på en bakketop lige før skoven, men der er i dag ingen synlige spor efter den. Den anden lå i Krejsel Skov nordligst i sognet lige ved grænsen til Hjerndrup og Tyrstrup sogne. Her er der et nogenlunde velbevaret anlæg af volde og grave, men ingen bygningsrester. Der foreligger heller ingen skriftlige vidnesbyrd om de to borge, men de er sikkert blevet forladt før år I 1300-tallet hærgede den frygtelige pest sygdom "Den Sorte Død" i Danmark, og man må formode, at sognet i nogle år har været mere eller mindre folketomt. I 1600-tallet blev sognet ramt af nye katastrofer blev sognet plyndret af tyske tropper, 1658 var den gal igen. Polske lejetropper, som skulle hjælpe den danske konge mod svenskerne, tog sig betalt ved at plyndre og hærge, hvor de kom frem. Bramdrup blev brændt af. Den gang lå alle gårdene samlet i en klump, ikke som nu spredt ud over området, så hvis der gik ild i en gård brændte de alle. Sidst i 1700 tallet begyndte de store landboreformer. I Bramdrup lå gårdene som de havde ligget siden de var blevet genopbygget efter afbrændingen i 1658.

6 Historien Moltrup Station anno 1910 Moltrup Station anno 2010 Bramdrup Station anno gårde lå der på begge sider af vejen mellem Bramdrup og Moltrup, fra Bramdrup Vestergade 9 til lige nord for sportspladsen. Der var naturligvis en årsag til, at man boede så tæt. En grund var, at det gav en vis tryghed i ufredstider, selvom det var en ulempe ved en brand. En anden grund var, at landsbyens jorder blev drevet af landsbyfællesskabet. På hver af landsbyens marker havde hver gård en smal strimmel jord, men det var landsbyens oldermand der bestemte hvor og hvornår arbejdet i marken skulle gøres. Det siger sig selv, at det lagde en dæmper på den enkelte bondes virketrang. I 1793 begyndte udskiftningen i Moltrup sogn, så hver gård fik samlet sin jord i en eller flere større marker, og hver bonde fik det fulde ansvar for driften af sin gård. Men der var stadig det problem, at mange gårde havde meget langt til deres jord. Omkring 1850 begyndte udflytningen af mange af gårdene,så de kom til at ligge mere tæt på deres jord, sådan som de ligger i dag spredt ud over området kom der en ny omvæltning. Den tabte krig mod Tyskland medførte som bekendt, at Sønderjylland kom under tysk herredømme i 56 år. I 1920 gav en folkeafstemning stort flertal for genforening med Danmark. Et resultat af det tyske herredømme kan ses på kirkegården, hvor der står en mindesten for de 12 unge mænd fra Moltrup sogn, som faldt som soldater i den tyske hær i første verdenskrig. En krig som de blev tvunget med i, men som de bestemt ikke havde nogen interesse i. I perioden fra 1905 indtil 1933 kørte amtsbanen på strækningen Haderslev-Moltrup-Sommersted-Jels-Skodborg. På billede 1 ses Stationsforstander Hans og Helene Rasmussen med datteren Anna, anno På billede 2 ses stationen anno På billede 3 ses toget ved stationen i Bramdrup ca Efter anden verdenskrig begynder industrialiseringen. Indtil da havde sognet været et rent bondesamfund, men nu begyndte industrien at hente arbejdskraft i landbruget. De mindre landmænd kunne tjene mere ved at tage arbejde uden for landbruget, og mange solgte efterhånden deres jord til de større landbrug. En udvikling, som stadig er i gang, og der er nu kun ganske få landbrug tilbage. Industrialiseringen førte også en decentralisering med sig, og 1970 ophørte Moltrup som selvstændig og blev en del af den nye Haderslev storkommune. I 2007 fik vi så den kommune, som vi kender i dag. Moltrup skole stoppede som folkeskole i 1992, siden da er sognet næsten ikke forandret. Men måske står vi nu over for en ny stor forandring af området.

7 Områdets natur og kulturressourcer Moltrup Schweitz før 1920 Sognets beliggenhed er i den yderste nordlige del af Haderslev kommune. Vi har motorvej E45 tæt ved, ideelt for pendlere, og vi har under 10 min kørsel til byen. Vi ligger tæt på Kasernens øvelsesterræn, og her er gode muligheder for natur oplevelser, når soldaterne ikke selv bruger området. Vi har skov tæt ved, og sydligst i sognet har vi Moltrup Schweiz, et område særlig yndet i perioder med sne. Området er meget kuperet og ret smukt i alle årstiderne. Vi har stisystemer fra den gamle Kleinbane, som tyskerne oprettede i deres tid, og vi har Kærlighedsstien, der starter oppe omkring sognets højeste punkt 123 m.o.h. og udløber ved Forretgårdvej. Menighedsrådets skov Krejsel, der ligger nordligst i sognet, byder også på natur oplevelser. I skrivende stund er et projekt, der tilgodeser skovens stisystem og en bålplads med shelters til overnattende gæster. Omdrejningspunktet for sognets kulturtilbud er Moltrup. Præsten har jævnligt arrangementer, der annonceres i Fællesnyt og på hjemmesiden Andre arrangementer som fastelavnsfest, juletræsfest og sommerfest arrangeres af de forskellige foreninger, der pt. er i sognet. Vi har således 8 foreninger i sognet, der er samlet under Sogneforeningen. De annoncerer ligeledes i Fællesnyt og på hjemmesiden. Bramdrup Bygade - gadeidyl Sogneforening Idrætsforening Klubhus Pensionistforening Lokalhistorisk forening Menighedsrådet Moltrup Frivillige Brandværn Jagtforening Moltrup Præstegård anno 1900

8 Områdets natur og kulturressourcer Moltrup Skole anno 1920 Ligeledes er der etableret en beboerforening i Rovstrup, der varetager snerydning og vedligeholdelse af det private vejnet i deres by. I alle byer er der vandværker, der er konstitueret som forening. Der er også flere madklubber i sognet. Moltrup skole har efter skoletid funktion som sognets aktivitetshus, hvor mange foreninger holder til med deres indendørs aktiviteter. Skolens vestlige fløj, hvor gymnastiksalen ligger, fungerer også som forsamlingshus og udlejes på samme måde som klubhuset, når sognets beboere afholder private arrangementer. Begge faciliteter er udstyret med køkken og køkkenudstyr og bruges jævnligt, så book i god tid! Sognets hjemmeside og sognebladet Fællesnyt er de medier, der bruges til at holde borgeren i sognet orienteret om kommende arrangementer og generelle oplysninger fra de forskellige foreninger og udvalg. Man vil således kunne finde kontaktinformationer på alle de personer, der er aktive i sognet.

9 Infrastruktur og Erhvervsstruktur Sognet ligger ud til motorvej E45 ved Haderslev nord afkørslen. Moltrup Landevej skiller byerne Moltrup og Rovstrup ad. Bramdrup og Moltrup ligger på sydsiden af Moltrup Landevej med Rovstrup på nordsiden af vejen. Byerne Moltrup og Bramdrup er yderligere forbundet til hinanden af Bramdrup Bygade, der går over i Møllesvinget ved Moltrup. Moltrup er knudepunktet i sognet og ligger ca. 4 km fra Haderslev midtby og ca. 2 km fra motorvejen. I alle byer er der vandværker, og vejnettet er så småt privatiseret. Den kollektive trafik i sognet varetages af busserne 38 Haderslev Jels og 322 Haderslev Stepping. Disse har en begrænset kørselsperiode, da tyngden af brugere er skolebørn. Der er ligeledes en cykelsti, der forbinder Moltrup med Haderslev. Der er lagt fiberoptisk kabel i sognet. Husene opvarmes primært af gas. Bramdrup Bygade set fra øst, stationen til højre Erhversfordeling i Moltrup sogn Samlet set på Moltrup sogn, er der erhvervsmæssigt stor overvægt på landbrugssiden, som er repræsenteret ved både traditionelt og økologisk landbrug. Af disse har alle markbrug, mens nicherne er repræsenteret af malkekvæg, søer, svin og æglæggere til rugeri. Af andre erhverv i sognet kan nævnes: bed and breakfast, frisør, smede, gulvsliber, datacenter, entreprenør, tømrer, vognmand og murer. Endvidere findes flere alternative behandlere.

10 Temagruppen Trafik Stormen i 1982 Bramdrup Bygade set fra vest, stationen til venstre Baggrund: På temadagen fandt vi frem til, at på tværs af landdistriktet og trods forskelligheder i bynavne, har vi flere fælles fokuspunkter, hvor omdrejningspunktet handler om at få udbedret de trafikale forhold i landdistriktet. Vores højeste prioritet for forbedrede trafikale forhold på Moltrup Landevej er en cykel/gangtunnel, som også vil være skolevej for cyklende børn fra Rovstrup og Krejsel siden. Da det i øjeblikket er forbundet med stor risiko for påkørsel bagfra at dreje af Moltrup Landevej til en af byerne i sognet, er det meget påkrævet med forbedringer her. Vi mener, i trafik-gruppen, at disse tiltag er rimelige krav, da der ifølge Haderslev kommune pt. er følgende trafik-belastning på vores landevej: I gennemsnit er der køretøjer på vejen forbi Moltrup hver dag. På den pågældende strækning er der i perioden sket 13 uheld. 6 personskade-uheld med 5 alvorlig tilskadekomne og 6 lettere tilskadekomne, 2 matrielskade-uheld og 5 påkørsels-uheld. Da dette er tal fra 2009 må det forventes, at tallene vil stige, hvis intet gøres. I januar 2010 har vores brandværn, Moltrup Frivillige Brandværn, f.eks. allerede været kaldt ud med frigørelses-værktøj til 3 ulykker på Moltrup landevej. Alle disse målinger og uhelds-statistik er fra strækningen mellem Nyhavevej og Steppingvej. En strækning på blot 2 km. Vi har identificeret andre trafikale forhold, som er uafhængige af de forhold vi har på Moltrup Landevej, hvor fokuspunktet er trafik i byerne, mellem byerne og udbygning af eksisterende trafiks infrastruktur. Vi har valgt at kategorisere vores trafikale udfordringer som indre og ydre trafik rammer med tilhørende prioriteringer. Vi vil øge mediebevågenheden på problematikkerne ved at lave læserbreve til politikerne, byrådet og aviser. Vi har indhentet forhåndsgodkendelser fra lodsejere og undersøgt, hvilke restriktioner og ydre parametre, der kan påvirke dette. Vi håber, at kommunen ser på disse forhold med alvor og vil udbygge trafiksikkerheden, nu hvor Bestsellers byggeri tager fart.

11 Temagruppen trafiks indre prioriterings ramme Indre trafikrammer Prioritet 1: Stisystem Det er vedtaget, at der i Moltrup Sogn skal etableres en legeplads, bålplads og værested beliggende ved sportspladsen, da denne er ca. midt i sognet. For at Bramdrups borgere, specielt børn og ældre, kan komme sikker til og fra denne, er det vigtigt, at der snarest etableres en gang og cykelsti mellem Bramdrup og sportspladsen. Denne sti prøver vi at fortsætte helt hen Moltrup Bygade. Trafikgruppen er pt. i gang med at beregne, hvad en sådan sti ca. vil koste. Trafikgruppen er ligeledes i gang med at forhøre sig ved de berørte lodsejere om muligheden for jord til dette projekt. En sådan sti vil også komme den ekstra cyklende trafik til gode, der forventes at opstå i forbindelse med Bestseller. Sti markeret med lilla på kortet nedenfor

12 Temagruppen trafiks ydre prioriterings ramme. Ydre trafik rammer Prioritet 1: Sikre de bløde trafikanter. I krydset ved Moltrup Bygade/Rovstrupvej ønskes etableret en gang og cykeltunnel under Moltrup Landevej. Ydre trafik rammer Prioritet 2: Sikre til- og frakørsel til Moltrup Landevej fra Sognet. Krydset Moltrup Landevej Moltrup Bygade Rovstrupvej. Se mere på oversigtskortet under Bilag. For at sikre til- og fra kørsel af Moltrup Landevej ønskes etableret: Fede rumlestriber langs cykelstriberne i begge sider af landevejen, fra Nyhavevej til Steppingvej. (se Bilag 1) Ved Møllesvinget: Venstresvingsbane for bilister kommende fra Haderslev. Ved Errestedvej: Venstresvingsbane for bilister kommende fra motorvejen. Ved Bramdrup Bygade: Venstresvingsbane ind til Bramdrup by for bilister fra øst. Højresvingsbane for bilister fra vest. Krydset Moltrup Landevej Møllesvinget Ved Steppingvej: Højre og venstresvingsbane til bilister mod Stepping. 4 intelligente vejskilte a'la Sommersted-modellen, som lyser ved krydsende trafik: Sat op på Moltrup Landevej på hver side af Moltrup Bygade/ Rovstrupvej samt vest for Steppingvej og øst for Møllesvinget. Ydre trafik rammer Prioritet 3: Krydset Moltrup Landevej Errestedvej Væsentlige forbedringer af de trafikale forhold på Moltrup Landevej: Cykelsti fra Møllesvinget til tunnelen ved Moltrup Bygade på den sydlige side af Moltrup Landevej og cykelsti fra tunnelen ved Rovstrupvej til Poulsgårdsvej, evt. helt til Steppingvej på den nordlige side af Moltrup Landevej. Bramdrup Bygade rettes ud før krydset for at give bedre udsyn ind af vejen. Rovstrupvej ønskes forhøjet op i niveau ved krydset til Moltrup Bygade, så bilister fra Rovstrup siden får bedre udsyn over landevejen. Krydset Moltrup Landevej Bramdrup Bygade

13 Ydre Trafik Infrastruktur bilag: Tunnel fra Rovstrup til Moltrup: Det er et stort ønske fra lokalområdet omkring Moltrup sogn at få opført en tunnel mellem Rovstrup og Moltrup pga. flere problemstillinger: Skolevejen: Rovstrupvej Moltrup Landevej. Grøn betyder mellem 1 5 elever hver dag. Farten og uheldsstatistik: Flere fartkontroller har påvist, at trafikanterne ikke kun kører 80 km/t men mindst km/t Det er en ren dødsfælde for mennesker og især børn at krydse vejen. Der er dokumenteret flere end 13 uheld med personskade til følge på det lille stykke vej mellem Nyhavevej og Steppingvej, et stykke vej på mindre end 1,8 km., inden for 5 år. 212 biler taget i fartkontrol en søndag i slutningen af året. Sundhedspolitik og Skolevej: Haderslev kommune har en udmærket sundhedspolitik, der bl.a. går ud på, at børn så vidt muligt skal cykle til skole, men pga. Moltrup Landevej, der adskiller Moltrup og Rovstrup, skal børnene fra Rovstrup, Krejsel og Errestedvej krydse den farlige vej hver dag for at komme i skole. Forældre tør ikke andet end at selv transportere deres børn hver morgen. Landevejen krydses af børn hver morgen for enten at kunne gøre brug af bus forbindelserne ind til Haderslev eller for at kunne benytte cykelstien imellem Moltrup og Haderslev. Skolevejen: Møllesvinget Moltrup Landevej Gul betyder mellem 6-10 elever hver dag. Da alle sociale og kulturelle arrangementer foregår i Moltrup, så som Idræt, Sommerfester, Juletræsfest, Kirke og Fastelavn, skal vejen krydses hver gang vi eller vores børn skal deltage. Fremtidsperspektiver: Da antallet af børnefamilier stiger støt i Moltrup sogn år for år og med mulige tilflyttere i de kommende år (Udskiftning af ældre beboere til børnefamilier og Bestsellers kommen), tror vi på øget trafik. Vi mener, at med tyngden af den eksisterende trafik på Moltrup Landevej samt behovet for de pendlere, der allerede bor og bosætter sig i sognet, bør der gøres noget ved trafikforholdene. Vi ønsker en gangtunnel, der binder sognet på nordsiden af Moltrup Landvej sammen med resten af sognet, så vores børn og ældre kan deltage i arrangementer i Moltrup uden frygt for den tunge hurtiggående trafik, og vi ønsker sikker skolevej for vores børn.

14 Ydre Trafik Infrastruktur bilag: Hvordan: Temagruppen har i skrivende stund kontaktet de berørte lodsejer og fået tilsagn om jord til etablering af tunnelen. Ligeledes er der en igangværende dialog med Plan og Miljø samt trafiksikkerheds medarbejder fra kommunen i forbindelse med sikkerhed på Moltrup Landevej. Gruppen har også kontakt til entreprenøren vedrørende etablering af vandtilførsel til Bestseller, så den ikke vil komme til gene for den eventuelt kommende tunnel. Foreslået placering af tunnel fra Moltrup til Rovstrup under Moltrup Landevej markeret med gult. Gruppen arbejder for større medie bevågenhed omkring sikkerheden på Moltrup Landevej.

15 Oversigtskort over tiltag omkring sikring af indre og ydre trafik infrastruktur

16 Temagruppen udvikling af Moltrup sogn: Oversigtskort Rovstrup Temagruppen udviklingsgruppen blev nedsat med det formål at skabe udvikling i et af Haderslevs landdistrikter, Moltrup sogn. Det er et sogn, som ikke har megen bevågenhed bl.a. pga. størrelsen og den korte afstand til Haderslev centrum. Her er et rigt foreningsliv, der overlever til trods for, at Haderslev er så tæt på. I udviklingsgruppen anser vi flere bosættere som et gode for at skabe et samfund herude. Et samfund, hvor der bliver spillet med mange bolde, skaber energi og tryghed. Et samfund, der lokker flere familier til, skal kunne tilbyde gode lege- og naturoplevelser, hvilket gode historiske og smukke stisystemer kan give. Ikke mindst sportsfaciliteter med et opholdssted og flot legearrangement skal vi kunne tilbyde nye bosættere. Udstykning af byggegrunde i Moltrup Sogn: Gruppen kan se en positiv udvikling af sognet ved at udstykke flere byggegrunde, således at det bliver attraktivt at flytte til sognet. Øgningen af befolkningen skaber liv og energi i sognet, sådan at foreningslivet og landsbylivet bliver styrket. Moltrup sogn er ikke bare sovebyer men byer der er værd at falde i søvn i. Ved at der kommer flere indbyggere, kan der ske en udvikling. F.eks. på børnepasningsområdet kan der opstå et lokalt behov. Sports- og fritidslivet bliver styrket, mulighederne for nye tiltag er større ved fornyelse og forbedring af sportsfaciliteter. En fare ved landdistrikterne er, at der kan komme gamle ruiner, der devaluerer sognenes resterende bygninger. Ved at få nye boligområder tiltrækkes ressourcestærke børnefamilier, der kan bidrage til et alsidigt landsbyliv. Dette er en positiv spiral, idet de gode historier spredes og yderligere familier vil kunne tiltrækkes. Vi forventer, at det inden for en årrække vil være attraktivt at bosætte sig i Moltrup Sogn pga. Bestseller og et evt. ny industriområde, hvor der vil komme mange arbejdspladser. Det vil være oplagt at bo i vores dejlige sogn, hvor vi har god infrastruktur bla. med motorvejen og den gode cykelsti til skole og øvrige faciliteter i Haderslev midte. Tidsplanen er op til lodsejerne og kommunen, jorden skal godkendes og byggemodnes etc.

17 Temagruppen udvikling af Moltrup sogn: Stisystemer i Moltrup Sogn: Gruppen har kigget på eksisterende stier og på nye ideer til at forlænge stisystemerne. Formålet med dette er at sundhed skal være det lette valg. Vi vil gerne styrke mulighederne for en sund livsførsel. Dette er helt i tråd med kommunens projekt stierne i bevægelse Moltrup Mejeri anno 1940 Ligeledes vil gruppen gerne bevare de smukke, historiske og kulturelle naturstier i området. Kærlighedsstien er en del af den gamle oksevej fra Haderslev, hvilket binder det historiske islæt fint sammen med en dejlig naturoplevelse. Vores ønske er at kunne oprette den gamle Oksevej hele vejen fra Moltrup til Bramdrup med en gangsti med en gangbelægning. Stien skal være en rustik sti, hvor naturen får lov at udfolde sig i forhold til årstidernes skiften. Gangstien stopper i Bramdrup, hvor vores ønske kunne være en cykelgangsti på samme side som idrætsanlægget i Moltrup. Herved kan vi slå flere fluer med et smæk. Få et stisystem, hvor vi binder sløjfe på og sikrer børnene en tryg vej til sportsanlægget og den nye legeplads. Desuden sikrer cykelgangstien en sikker trafikvej for både børn og voksne fra Bramdrup til Haderslev. Samtidig giver vi de mulige ansatte fra Haderslev på bestseller mm. en sund og sikker cykelsti fra Haderslev ud til industriområdet. Dejlige naturoplevelser øger samtidig interessen for at bosætte sig i vores sogn, hvilket er i overensstemmelse med vores tanker vedr. udstykning af byggegrunde. Eksisterende stier i blå, planlagte i grøn Tidsperspektivet er alt afhængigt af lodsejerne, der ejer jorden ved de berørte områder.

18 Byggegrunde Nedenstående lodsejere er kontaktet og er villig til at afstå jord til udvikling i Moltrup Sogn: Matr. nr. 4: 10 ha til ca. 75 grunde. Matr. nr. 1: 2 ha til ca. 15 grunde. Matr. nr. 10: 3 ha til ca. 10 grunde. Matr. nr. 18: 3 ha til ca. 10 grunde. Matr. nr. 12: 2,8 ha til ca. 20 grunde. Matr. nr. 74: 1 ha til ca. 8 grunde. Kortudsnit over Bramdrup Kortudsnit over Moltrup Gruppen ser følgende begrundelser for at udvide sognet med de ovennævnte byggegrunde: Udvikling af Moltrup Sogn med henblik på den kommende industrielle udvikling ved motorvejen ved Bramdrup og dermed lokal bosættelse. God beliggenhed og infrastruktur til by og hovedfærdselsåre. Grønne områder tæt ved skov og sø. Gode motionsmuligheder bla. stisystemer. Idrætsanlæg med boldbaner, tennisbaner og kommende legeplads. Velfungerende og mangfoldigt foreningsliv. Sikker skolevej og gode busforbindelser.

19 Temagruppen OBM - forside Baggrund: Der er på nuværende tidspunkt ingen fælles platform for foreninger, borgere og institutioner i Moltrup Sogn, intet sted hvor man som borger kan finde alle informationer og relevante nyheder. Der har været et stort ønske om at få en fælles platform, som kan være bindeled for alle borgere. Det nuværende medie er i papirform og husstandsomdeles kvartalsmæssigt. Vi har et udbredt ønske om at skabe et medie, der giver en mere nutidig informationsplatform og et medie, hvor der opdateres løbende. Der ønskes fokus på sognet og mulighederne i sognet, også når man kommer udefra og intet kendskab har, man skal føle sig velkommen og informeret fra starten. Idé formulering: Der er fra start blevet fokuseret på at skabe en hjemmeside. Vi lever i en informations tidsalder, og hjemmesider er mere benyttet end de læste medier. Udefrakommende og nuværende borgere vil i fremtiden fokusere endnu mere på tilgængelighed. Det har været vigtigt for os at fokusere på at skabe en fælles platform, hvor alle foreninger kunne danne en fælles front for derved at komme ud til så mange så muligt. Vi har forsøgt at skabe en brugerflade, der er enkel at gå til og nem for selv urutinerede brugere at finde rundt på. Professionelt udseende har været en af overskrifterne, for der skal ikke herske tvivl om, at det er medvirkende for ønsket om at brugerne kommer igen. Vi har fokuseret på at skabe en indgangsportal, hvor alt det vigtige er tilgængeligt. Der er oprettet fælles kalender, som er noget af det første brugeren møder, og vi har fokuseret på en nem tilgang til alle områder af sognet. Ultimativt er muligheden, for at udveksle informationer om kommende arrangementer med det samme, det optimale resultat for projektet. Gennemførelsesplan: Webdomæne Der skal indkøbes platform til hjemmesiden: Serverplads (lokal udbyder) Designplatform skal vælges (Joomla) Hjemmeside struktur skal planlægges: Designet (med udgangspunkt i den valgte platform) Opbygningen (Hvordan skaber vi den ønskede portal, hvor alt er nemt tilgængeligt)

20 Temagruppen OBM - aktivitetskalender Hjemmesidens eksistens skal udbredes: Der skal annonceres i fælles medier for sognet (Information trykt i Fællesnyt) Folder omdeles (Vi ønsker at skabe en folder med information om hjemmesiden, der skal husstandsomdeles) Udviklingsplanen integreres på hjemmesiden: Synliggørelse (For at synliggøre udviklingen i udviklingsplanen og skabe opmærksomhed omkring dette, skal vi have integreret grupperne på hjemmesiden med information og evt. billeder) Hjælpe med at udvikle det endelige produkt (Selve udviklingsplanens tilblivelse skal sikres ved hjælp af OBM og ses som et projekt i projektet) Fremtidige visioner: Sikre driften: Der skal sikres midler til at drive hjemmesiden i fremtiden. Der skal søges fonde. Lokalsamfundet skal opsøges, og vi skal derigennem søge midler til at holde økonomien. Der er både domæne og serverplads der skal betales. Midler hertil skal tilsikres. Man skal sikre foreningerne kan opdatere deres del af hjemmesiden løbende, for at skabe en bred platform med meget information. Bruger udvidelse: Det skal sikres, at alle medlemmer af sognet får mulighed for at bruge platformen. Indkøb af udstyr til udlån, så folk uden PC ligeledes kan få adgang til hjemmesiden. Forsøge at skabe hjælpegruppe til folk med IT problemer Oplysningstavle ved klubhuset til at udbrede kendskab om hjemmesiden. Mulig transmittering af kirkelige handlinger til ældre borgere i sognet.

21 Det Levende Rum I sognet er der et udbredt ønske om at få etableret et fælles sted. Et sted, hvor sognets borgere, unge som gamle kan mødes og hygge sig i fritiden. Ideen er et område, hvor børnene har en legeplads, de unge en boldbane og de lidt ældre beboere bare et fristed, hvor man kan mødes for at få en snak med sognets andre beboere. Ideen er også, at stedet skal bruges af sognets nye borgere, heriblandt selvfølgelig de unge beboere på institutionerne og dermed være alle behjælpelige med en hurtigere integration i vores lille sogn. Med andre ord et åndehul eller det levende rum, som sognets borgere nu og i fremtiden vil kunne bruge og glæde sig over. Selve legepladsen, der skal etableres i området, har vi et ønske om skal se ud på følgende måde. Oversigt over legepladsen i.f.b.m. det levende rum Bålhus / Pavillon til det levende rum Det er vores drøm, at der i området etableres et bålhus/pavillon, der skal kunne danne rammen om forskellige arrangementer lige fra kulturaftener, foredrag, sangaftener grillaftener og børnefødselsdage. I og omkring bålhuset/pavillonen opstilles borde og bænke til fri brug for gæsterne. Endelig skal området indeholde en boldbane, hvor byens unge kan mødes til alle former for boldspil og fritidsaktiviteter.

22 Krejsel Skov Voldstedet i Krejsel skov Skovløberhuset Krejsel anno 1912 I samarbejde med Hede Danmark har Moltrup og Bjerning menighedsråd udarbejdet planer og en projektbeskrivelse for Friluftsaktiviteter og natur og kulturformidling i Krejsel skov Projektbeskrivelsen er indsendt til Friluftsrådet, tipsafdelingen vedlagt en ansøgning om tilskud hertil. Er vi heldige og kommer i betragtning, får vi måske halvdelen af udgifterne refunderet af Tips - og Lottomidlerne. Formålet med projektet er at gøre Krejsel skov mere tilgængelig og brugbar for både turister og lokalbefolkningen, herunder børnehaver, skoler, cykelturister og lignende, samt alm. skovgæster og naturinteresserede, der ynder at bruge primitive overnatningspladser. Formålet er også at udbrede kulturhistorien, der er knyttet til skoven og lokalområdet, herunder bl.a. historien omkring Krejsel Voldsted. I praksis vil det udmønte sig ved: Udbygning af vej og stisystemet. Synliggørelse af voldstedet ved udtynding. Etablering af P-plads Etablering af en primitiv lejrplads ved det åbne areal før skoven med shelter (overnatningsly). I forbindelse med overnatningspladsen etableres bålplads. På udvalgte pladser i skoven, primært ved lysninger opsættes bænke. Der udarbejdes informationskort og vandretursfolder. Opsætning af informationstavler og kasser til folderne. Det er planen at opsætning af folderkasser, informationstavler, grillplads, borde og bænke, og shelter (saml selv) gennemføres ved frivillig lokal arbejdskraft. Desuden forventes projektet udført i et samarbejde med Hede Danmark, Kommunens grønne korps samt Slesvisk Vognsamling. Skulle det ske, at vi ikke får tilskud, ser vi på sagen med nye øjne. Så ender det vel med en tillempet udgave af ovenstående. Vi får se. I øvrigt vil vi forslå, at I besøger skoven. Noget er der nemlig allerede gjort, bl.a. er det åbne areal inden skoven tyndet ud, og de fritstående træer, der står tilbage er opstammede. Meget indbydende plads. Det er her den primitive lejrplads skal etableres.

23 Idékatalog Forlængelse af cykelsti ud til Bestseller / Bramdrup Vestergade Bramdrupgård udsigt mod vest Sikre og forbedre den kollektive trafik til og fra sognet nu og i fremtiden. Rute 322 og 38. Hastighedssænkende chikaner ved indkørsel til byerne mellem Moltrup og Bramdrup. Udbygning af stisystemer i sognet. Det skal sikres, at alle medlemmer af sognet får mulighed for at bruge sognets hjemmeside. Indkøb af udstyr til udlån, så folk uden PC ligeledes kan få adgang til hjemmesiden. Forsøge at skabe hjælpegruppe til folk med IT problemer. Oplysningstavle ved klubhuset til at udbrede kendskab om hjemmesiden. Mulig transmittering af kirkelige handlinger til ældre borgere i sognet.

24 Liste over projekter Trafik - Indre trafik infrastruktur - Stier Trafik - Ydre trafik infrastruktur - Rovstrup tunnel Trafik - Ydre trafik infrastruktur - Moltrup Landevej generelt Moltrup gamle skole anno 1900 Trafik - Ydre trafik infrastruktur - Cykelsti og oversigtsforhold Udvikling af Moltrup Sogn - Byggegrunde Udvikling af Moltrup Sogn - Stisystemer OBM - Hjemmeside OBM - Udstyr til udlån OBM - IT Hjælpegruppe OBM - Infostandere / Oplysningstavler OBM - Transmissioner af Kirkelige handlinger Det levende rum - Bålhus og Legeplads Krejsel Skov - Veje, Stier, Bænke, Shelter mm.

25 Tak til: Anton Toft Arne Løhndorf Bente Langeberg Bjarne Kristensen Christoffer Vitved Freddy Nielsen Hans Erik Ravn Inga Lykke Janni A. Winther Jens Chr. N. Jensen Jørgen Nissen Jørgen Kongsted Kenneth Jensen Knud Isaksen Lisbeth Schultz Mikael Winther Niels Junker Niels Jørgen Rasmussen Per Krab Peter Sørensen Svend Erik Martensen Søren Christensen Tine Kierkegaard LAG Haderslev Haderslev Landdistrikter

I foråret 2009 sad en gruppe forældre med et ønske om at få lavet et fællessted i sognet.

I foråret 2009 sad en gruppe forældre med et ønske om at få lavet et fællessted i sognet. I foråret 2009 sad en gruppe forældre med et ønske om at få lavet et fællessted i sognet. Der blev holdt en del møder omkring hvad det levende rum skulle indeholde og hvem parken skulle henvende sig til.

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Området blev opbygget med støtte fra:

Området blev opbygget med støtte fra: 4 km nordvest for Haderslev ligger Moltrup sogn. Sognet er bygget op omkring de 3 små byer Moltrup, Rovstrup og Bramdrup. Vi bor cirka 550 indbyggere i sognet der hovedsagligt består af parcelhuse og landbrug

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær 1 Forord Denne borgerplan er lavet med udgangspunkt i et stormøde i Sparkær forsamlingshus, februar 2008. Her deltog 170 af byens indbyggere.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN 2011 13 februar 2011

UDVIKLINGSPLAN 2011 13 februar 2011 UDVIKLINGSPLAN 2011 13 februar 2011 INDHOLD Stevning historie... 3 Hvad er Stevning kendt for idag... 4 Vision... 6 Elementer til virkeliggørelse af visionen... 7 Strategi... 9 Landsbylauget... 9 Kultur...

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

- En vision for udvikling i Alsønderup, Bendstrup, Lykkesholm, Sønder Strødam, Nejede og Tulstrup 2015-2020

- En vision for udvikling i Alsønderup, Bendstrup, Lykkesholm, Sønder Strødam, Nejede og Tulstrup 2015-2020 Den grønne sløjfe - En vision for udvikling i Alsønderup, Bendstrup, Lykkesholm, Sønder Strødam, Nejede og Tulstrup 2015-2020 I 2011 fik Alsønderup Lokalråd sin første visionsplan Landsbyvisionen, der

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Vision Albøge 2010 Idékatalog med resultat af drøftelser på fremtidsværksted d. 14. november 2006 i Albøge forsamlingshus

Vision Albøge 2010 Idékatalog med resultat af drøftelser på fremtidsværksted d. 14. november 2006 i Albøge forsamlingshus Vision Idékatalog med resultat af drøftelser på fremtidsværksted d. 14. november 2006 i Albøge forsamlingshus Udarbejdet af Projektsekretariatet for - godkendt af Landsbyrådet i Albøge November 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn

Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Det er nu blevet en tradition i borgerforeningen, at bestyrelsen en gang om året ca. Midt mellem to generalforsamlinger omdeler folderen Midtvejsnyt. Midtvejsnyt orientere

Læs mere

Masterplan for udviklingen af landsbyerne

Masterplan for udviklingen af landsbyerne Masterplan for udviklingen af landsbyerne Ødis, Ødis Bramdrup og Fovslet Sogneforeningen, Tænketanken ØSU og andre interessenter 2015 Vi ønsker: Muligheder for udstykning af byggegrunde på Skolebakken

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Idekatalog. fra borgermødet. Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra borgermødet. Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra borgermødet Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo? Glerup Samlingshus onsdag den 23. november 2005 1 25. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle de tanker

Læs mere

Ansøgning om Multihus i Vester Nebel

Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Visionen for Vester Nebel Multihus Vester Nebel Multihus er stedet, hvor byens borgere samles. Et sted, der summer af aktivitet

Læs mere

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Vive og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Vive og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Hvordan gør vi Vive og opland til et bedre sted at bo? Vive Forsamlingshus søndag den 30. oktober 2005 1. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året Tema 4: Fællesskab Fællesskab i et område, en landsby, en beboerforening eller et landdistrikt er noget af det vigtigste der findes. Fællesskab betyder at man får mulighed for at blive en del af fællesskabet

Læs mere

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO Udviklingsplan for Foreninger i Ryde-Stendis Holstebro Kommune 2008 LAG Holstebro HOLSTEBRO www.ryde.dk 2 UDVIKLINGSPLAN FOR 2008 I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2014

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2014 Lokalområde der søger Roum Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Roum Beboerforening Ole Lundal Schoop Roumvej 3 29405755 olelundal@fiberpost.dk Adresse: Telefon: Mail: Hvorfor skal jeres område

Læs mere

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikstrategi for Nr. Herlev Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Vision og strategi for Sdr. Hygum 2009. Sdr. Hygum skal være et sted man vælger at bosætte sig for at leve et aktivt liv, også når man bliver ældre.

Vision og strategi for Sdr. Hygum 2009. Sdr. Hygum skal være et sted man vælger at bosætte sig for at leve et aktivt liv, også når man bliver ældre. Vision og strategi for Sdr. Hygum 2009 Sdr. Hygum skal være et sted man vælger at bosætte sig for at leve et aktivt liv, også når man bliver ældre. Udarbejdet af: Sdr. Hygum Lokalråds bestyrelse November

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/9 2015.

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/9 2015. Skive Kommune Teknisk Forvaltning, Plan og Support Rådhuspladsen 2, 7800 Skive eller tek@skivekommune.dk Civilingeniør Fejl! Hyperlinkreferencen er ugyldig. Teknisk Forvaltning - Plan & Support - Plan

Læs mere

Solceller på Moltrup klubhus.

Solceller på Moltrup klubhus. Solceller på Moltrup klubhus. Moltrup sogn ligger nordvest for Haderslev og består af landsbyerne Bramdrup, Moltrup og Rovstrup. Der er ca. 550 personer bosiddende i sognet der hovedsagligt består af huse

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

December 2010. Udviklingsplan for. Timring. Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø. Borgerforeningen for Timring

December 2010. Udviklingsplan for. Timring. Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø. Borgerforeningen for Timring December 2010 Udviklingsplan for Timring Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Borgerforeningen for Timring Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø Indhold Indhold: Udviklingsplaner...2 Indledning...3

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

BORGERPLAN FOR SKJERN OMRÅDET

BORGERPLAN FOR SKJERN OMRÅDET BORGERPLAN FOR SKJERN OMRÅDET Udarbejdet jan 2007 Billede af Skern Kirke LUFTFOTOKORT OVER SKJERN OMRÅDET ( Der viser Skoleområdet Skjern Hovedgaard Skjern Kirke og det gamle mejeri ) Skjern området omfatter

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Afsluttende rapport.

Afsluttende rapport. Afsluttende rapport. Målet er nået og vores store pannabane er indkøbt. Vi har valgt en model fra Virklund Sport i en størrelse på 9,67 X 15,62 meter. Den store model gør det muligt at endnu flere kan

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

Skovlandsprojektet - Skovlandets Lokalråd - Silkeborg Kommune

Skovlandsprojektet - Skovlandets Lokalråd - Silkeborg Kommune Skovlandsprojektet - Skovlandets Lokalråd - Silkeborg Kommune Visionsdagen i Vinding 27. januar 2008 kl. 10-15. arr. Skovlandets Lokalråd og Vinding Landsbyudvalg. Ca. 40 mennesker var mødt op. Heriblandt

Læs mere

Oldermand Karen Svahn - Korshøj 435-3670 Veksø - Priv 47 17 34 20 - Arb 33 91 16 01. Godkendt på Repræsentantskabsmødet den 19.

Oldermand Karen Svahn - Korshøj 435-3670 Veksø - Priv 47 17 34 20 - Arb 33 91 16 01. Godkendt på Repræsentantskabsmødet den 19. Oldermand Karen Svahn - Korshøj 435-3670 Veksø - Priv 47 17 34 20 - Arb 33 91 16 01 Godkendt på Repræsentantskabsmødet den 19.februar 2001 B E R E T N I N G Perioden 23.februar 2000 19.februar 2001 På

Læs mere

Borgerplan for Klejtrup

Borgerplan for Klejtrup Revideret november 2008 1 Foreningerne i Klejtrup afholdt et borgermøde den 3. november 2008 om udviklingen i lokalområdet jf.: Klejtrup borgerplan - Helhedsplan for Klejtrup by juni 2005, som opfølgning

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Infrastruktur, forslag til forandringer: Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Foreningen LøjtLand FællesRåd INFRASTRUKTUR. Infrastruktur

Foreningen LøjtLand FællesRåd INFRASTRUKTUR. Infrastruktur Infrastruktur på Løjt Land * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt Kirkeby d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Ejgild Lund Anita Lindenborg

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer)

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer) 2015-01-19_ Mødet omkring sundhedsindsats i Vestfjends Noter af Merethe Raundahl Bordet rundt med aktiviteter i de enkelte lokalsamfund: Kjeldbjerg - Olav - Cykleklub - Danseklub - Forsamlingshus o Fællesspisning

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Såfremt dette ikke er i Nyborg kommunes regi, bør kommunen tage kontakt til de ansvarlige myndigheder for en afklaring.

Såfremt dette ikke er i Nyborg kommunes regi, bør kommunen tage kontakt til de ansvarlige myndigheder for en afklaring. Trafikudvalget Referat af møde d. 6.6. kl 1900 hos Lise og Gert Jensen Tilstede: Erik Haulund Jensen, Langæblevej 4 Lise Jensen, Tårup Byvej 12 Gert Jensen, Tårup Byvej 12 Elspa Hansen, Tårup Byvej 14

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere