Barrit og Vrigsted sognes kornmøller. Barrit-Vrigsted Lokalarkiv Årsskrift 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barrit og Vrigsted sognes kornmøller. Barrit-Vrigsted Lokalarkiv Årsskrift 2012"

Transkript

1 Barrit og Vrigsted sognes kornmøller Redaktør: Karsten Bjerreskov, arkivleder for Barrit-Vrigsted Lokalarkiv og formand for Barrit-Vrigsted Lokalhistoriske Forening. Henvendelser vedrørende skriftet eller dets indhold til: eller tlf Kopiering kun med angivelse af kilden. Da skriftet, som nævnt i forordet, er at betragte som et arbejdspapir, bør oplysningerne tjekkes før brug i anden sammenhæng. Aktive i lokalarkivet med betydning for skriftets tilblivelse: Karsten Bjerreskov, Nørrestrandsgade 5G, Horsens Hans Ole Pallesen, Nedervej 1, Neder Vrigsted Erik Nielsen, Rosenvænget 22, Juelsminde Marie Pilskog, Randvej 14, Staksrode Niels Peder Kjerkegaard, Fennen 11, Barritskovby. Barrit-Vrigsted Lokalarkiv, Kirkebro 4A(Sognegården), 7150 Barrit. Barrit-Vrigsted Lokalhistoriske Forenings bestyrelse: Formand: Karsten Bjerreskov, Nørrestrandsgade 5G, 8700 Horsens. Tlf Kasserer: Niels Peder Kjerkegaard, Fennen 11, 7150 Barrit. Tlf , Sekretær: Per Mogensen, Dynnesvej 19, 7150 Barrit. Tlf , Barrit-Vrigsted Lokalarkiv Årsskrift 2012 Forsidebillede: Vrigsted Øster Mølle tegnet 1933 af Glud Museums grundlægger, Søren Knudsen - 2 -

2 Forord: Der er snart jul, og det er tid at give gaver. I lokalarkivet fik vi den idé at prøve at samle vores informationer om Barrit og Vrigsted sognes kornmøller til det foreliggende skrift og sende det ud til medlemmerne sammen med Glud Museums årsskrift. Så er der også noget helt lokalt at fornøje sig med i julens hyggestunder. Vi håber på venlig og kritisk modtagelse af skriftet. Det betyder dels, at man aldrig bliver færdig med at samle information om fortiden. Der vil altid kunne findes mere, og vi har langt fra udtømt de mulige kilder. I nogle tilfælde har kilderne været modstridende. Så prøver man enten at finde en tredje kilde, der kan afgøre modstriden, eller man udøver kildekritik, hvilken kilde er mest autentisk? Det eneste sikre er, at det tager tid! Vi må erkende at resultatet er ufuldstændigt. Derfor beder vi om venlig overbærenhed fra læseren. Samtidig beder vi om kritik: Hvis man er i besiddelse af informationer eller viden, der er i modstrid med skriftets indhold, vil vi meget gerne høre om det. I den forstand er årsskriftet et arbejdspapir. Det er en proces, der begyndte i 2010, hvor vi til byfesten planlagde et bilorienteringsløb rundt til kornmøllerne. Det gav en masse kommentarer, erindringsglimt, ny viden og adskillige billeder til arkivet. Nu prøver vi engang mere i en anden form. Vi håber at høre fra jer! Vi håber også, at vi har kræfter til at gøre det til en tradition at lave årsskrift. Vi tror at formidling af informationer og viden om vores lokale kulturarv går rigtig godt i spand med indsamling af information/arkiva-lier til opbevaring i det lokale arkiv. Med vort eget årsskrift og Glud Museums årsskrift vil vi ønske alle vore medlemmer en glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder os til at se jer i det nye år. På Barrit-Vrigsted Lokalhistoriske Forenings vegne Karsten Bjerreskov - 3 Om kornmøller generelt Af møllerier i Barrit og Vrigsted sogne fandtes fra gammel tid vistnok kun Barritskov Vandmølle. Den er til gengæld allerede nævnt i forbindelse med en handel i 1356, hvor Niels Manderup, der var forholdsvis ny ejer af Barritskov, købte møllen tilbage til godset fra den tidligere ejer af godset. Møllen havde tilsyneladende ikke været med i handelen ved hans overtagelse af godset, og det var vigtigt for en hovedgård at have sin egen mølle. I sidste halvdel af 1600-tallet blev møllerne ansat til mølleskyldshartkorn, som lå til grund for en skattebetaling. (En gårds hartkornvar et udtryk for gårdens størrelse og blev målt i tønder = 8 skæpper, skæpper = 4 fjerdingkar og fjerdingkar = 3 album. Måleenhederne var mere et udtryk for jordens ydeevne end jordarealets størrelse). En vandmølles hartkorn kunne således være mere afhængigt af vandløbets og mølleriets mekaniske kvaliteter end af jordtilliggende. Det var også et skatteberegningstal. Foruden landgilden (den årlige lejeafgift for et fæste) kom der således til at hvile endnu en fast næringsafgift på mølleriet; men til gengæld blev dette en slags privilegium. Fæstebønder havde i reglen møllepligt til godsets mølle. Betalingen fastsattes på samme tid til 1/18 af det formalede korn, det såkaldte Toldkorn. Der var således god økonomi i at male korn for bønderne, og mange møllere var velhavende folk. Var der ikke møllepligt, afgjorde afstanden mellem møllerne som regel hvilken mølle man søgte. For godset var der også frihed i ikke at være afhængig af andre herremænd, når man skulle have malet korn til godsets eget forbrug. En tør sommer kunne der være så lidt vand i åen/bækken, at der ikke var nok til at trække kværnen hele dagen, så kom ejeren automatisk først til mølle og så måtte resten vente på at vandet løb til, eller at vejret blev bedre mere regn. I forholdet at have sin egen mølle for Barritskovs vedkommende var Staksrode Vandmølle fra gammel tid en selvejermølle og lå i Stouby Sogn og var dermed i højere grad under Rosenvolds indflydelse. Staksrode Vandmølle lå ellers indenfor rimelig afstand, idet man jo kunne forlange ægd/kørsel af godsets fæstebønder, så de måtte køre godsets korn til møllen. - 4

3 I øvrigt stammer en meget stor del af den viden, man har om møller fra gammel tid, fra rigsarkivets beholdning af arkivalier fra Rentekammeret, der stod for skatteinddrivelsen. Da den danske stat således i 1760-erne var i økonomiske vanskeligheder, måtte den se sig om for at forøge indtægterne. Blandt de skatteemner, der eventuelt kunne tages i brug, fandt Rentekammeret, at en forhøjelse af den mølleskyldsskat, der påhvilede landets møller, muligvis ville kunne give et beskedent bidrag til den slunkne kasse. Rentekammeret udsendte derfor 19. maj 1761 et cirkulære til alle landets amtmænd og udbad sig heri, at disse skulle indsamle oplysninger om den tilstand som vejr- og vandmøllerne måtte være i, og hvoraf man da skulle udlede, om en skatteforhøjelse var mulig. Til gengæld for en sådan forhøjelse var det regeringens agt at tildele alle møller faste kunder, således at alle borgere og bønder fik besked på, hvor netop de skulle lade deres korn male. Herved kunne der sikres alle møller en vis indtægt og skatteevne! Regeringen fik intet ud af sine planer. Svarene var gennemgående så pessimistiske, at man opgav forehavendet. Underligt nok! viste det sig at alle møller kørte med underskud og havde så lav kapacitet, at de næsten kun kunne overkomme at male ejerens dvs. herremandens - korn. Med hensyn til tankerne om at tildele møllerne faste kunder at indføre mølletvang så var det et punkt, som stort set alle vendte sig imod. Man var klar over, at det ville medføre et utal af stridigheder og processer, hvis man skulle tvinge kunderne til at søge en mølle, som de ikke ønskede at gæste. Så det endte med, at regeringen lod alt blive ved det gamle. Med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet begyndte udviklingen væk fra fæste- og forpagtningsvæsenet indenfor landbruget også indenfor møller-erhvervet blev de fleste møller til selvejermøller. Det skete allerede omkring 1760-erne, idet de høje kornpriser havde givet møllerne en betydelig fortjeneste. Omkring 1800 førte befolkningstilvæksten og den tiltagende opdyrkning til mangel på møller. Dette førte til en forordning om kornmøller på landet i 1825, hvor det blev muligt at oprette nye møller. - 5 Først i 1862 skete der dog noget, der virkelig ændrede forholdene i møller-erhvervet. Med Møllenæringsloven af 1852, der trådte i kraft i 1862, blev erhvervet givet frit. Herefter kunne enhver opføre en mølle og drive møllervirksomhed. Vindmøller, husmøller og store valsemøller skød op over hele landet og påførte de indtil da næsten enerådende vandmøller alvorlig konkurrence. Møllerne i Barrit og Vrigsted sogne med undtagelse af Barritskov Vandmølle - skyldte således forordningen fra 1825 og Møllenæringsloven fra 1862 deres eksistens. Barrit og Vrigsted sognes kornmøller: Det følgende er en gennemgang af Barrit-Vrigsted Lokalarkivs nuværende viden om kornmøllerne i Barrit og Vrigsted sogne udvidet med lidt om Staksrode Vandmølle, på trods af at denne var beliggende i Stouby Sogn. Det er sandsynligt, at bønderne i Staksrode har brugt Staksrode Vandmølle, idet der nok har været møllepligt nedfældet i fæsteaftalerne for de fleste fæstegårde; men der har aldrig været mølletvang, i betydningen en central forordning, i Danmark. Barritskov Vandmølle Nuværende adresse: Barritskovvej 31, Barritskov, 7150 Barrit. Matr.nr. Barritskov Hgd. 1a. Historie: 1356: Første tegn på en mølle ved Barritskov: Mogens Mogensen arvede Barritskov efter sin far ridder Mogens Jensen i begyndelsen af 1300-tallet. Han solgte en strandmølle og en gård i Barrithule til Peder Ulfsen, som i 1356 skødede dem til Niels Manderup, der var ny ejer af Barritskov. Man kan gætte på, at Niels Manderup har været svigersøn eller svoger til Mogens Mogensen og således har ønsket at bringe tidligere fraskilt gods tilbage i slægtens og Barritskovs besiddelse. 1761: På baggrund af Rentekammerets forespørgsel ved vi: Møllen tilhørte Barritskov og mølleskylden var sat til 5 Td., 2 Skp. & 2 Fdk. Denne mølle var den eneste, hvor forholdene syntes at være gode i Bjerre Hrd. Fuldmægtigen på godset fortalte, at møllen kunne male 3-4 tdr. korn om dagen, ligesom den også havde blød korn at ma- - 6

4 le. I tøvejr om vinteren kunne den male endnu mere, men manglede da ofte møllekunder; til andre tider, når omegnens andre møller svigtede, havde den så meget at male, at den næppe kunne overkomme det. 1807: Niels Rosenkrantz, kammerherre og generaladjudant, fik bevilling på i Barritskov Vandmølle at indrette et grubeværk til grynmaling. Mølleafgift 10 Rd. Op gennem 1800-tallet, kornmøllernes storhedstid, kan man se på bl.a. folkeholdet at Barritskov Vandmølle kører og har det godt! 1964: Barritskov Vandmølle er ude af funktion. 2009: I et storværk om Danmarks vindmøller og vandmøller, registrerede man: Mølleriet er nedlagt; men vandføring, stigbord og malekarm er bevaret og de smukke stråtækte bindingsværksbygninger fra 1800-tallet eksisterer stadig. Så vidt vides, har Barritskov Vandmølle været en del af Barritskovs ejendomsmasse siden 1356, så møllerne har været fæstere, forpagtere eller bestyrere under Barritskov. datter. De havde en betjent ved møllen, en tjenestekarl, en tjenestepige og en hjemmeboende søn, Andreas Mathias Jensen, på 15 år. Han overtog møllerhvervet efter faderen. 1846: Møller Andreas Mathias Jensen, født ca : Møller Andreas M. Jensen gift med Nicoline Christine Schmidt, født ca i Gedved Mølle, Tolstrup Sogn, Skanderborg Amt. De havde 3 børn og 2 møllersvende. 1870: Andreas M. Jensen var stadig møller. De havde 7 børn og 7 tjenestefolk, så der boede 16 personer i møllen. 1880: Andreas M. Jensen var stadig møller. En søn, Søren Terkelsen Jensen var møllebestyrer, født ca i Barritskov Mølle og gift med Marie Vilhelmine Schmidt, født ca i Skanderborg. I møllen var der derud over 5 tjenestefolk Møller Hans Jørgen Bylling i Barritskov Mølle har en søn til dåb i Barrit Kirke. H. J. Bylling forpagtede Barritskov Vandmølle. Han blev født 1857 i Broballe Vindmølle på Als, og han blev på et tidspunkt mellem folketællingen i 1880 og 1884 møller i Barritskov Vandmølle. Han var gift med Johanne Poulsen fra Brundlund ved Åbenrå. 1890: Møller H. J. Bylling og hustru Johanne havde 2 børn, en tjenestepige og en lærling i møllen Bestyrer møller Johannes Pedersen, født 1872 i Brøndum/Hvidbjerg ved Skive, blev ansat i Han blev gift 1899 med Anne Lassen, født 1879 i Trust, Tvilum Sogn nord for Silkeborg. De kom fra Engesvang til Barritskov Vandmølle. De flyttede til Hornsyld Mølle i 1904 og købte senere Vrigsted Vester Mølle, se der. 1906: Møller Hans Kristian Hansen, født 1879 og hustru Jensine bor med et barn i møllen. Barritskov Vandmølle tegnet 1927 af Glud Museums grundlægger Søren Knudsen Barritskov Vandmølles fæstere/forpagtere/bestyrere: 1809: Møller Gotfred Peerstrup. 1834: Møller Jens Jensen, født ca og gift med Maren Sørens Breth Mølle Nuværende adresse: Skerrildgårdvej 10, 7150 Barrit. Matr.nr.: Breth By 22b. Historie: De ældste oplysninger om en vejrmølle ved Skjerrildgård/Breth stammer fra Rentekammerets undersøgelse i 1761, idet amtmand

5 en tydeligvis efter samtale med herremanden på Skerrildgård, Jørgen Hvas indberettede (i resumé): Imidlertid haver beboerne omkring Skerrildgård dels lang og dels ond møllevej, og såfremt regeringens tanke om at tildele møllerne faste kunder skulle blive virkelighed, ville Jørgen Hvas gerne, at Skerrildgårds mølleret måtte tillægges en påtænkt vejrmølle, hvortil han kunne tænke sig bønderne i Breth, Nebsager, Vrigsted, Hyllerød og Hornsyld henlagt. Skulle omstændighederne bevirke, at flere bønder for situationens og kørsels skyld ville søge denne vejrmølle, kunne den da herefter matrikuleres. Skerrildgård havde altså ingen mølle i 1761, men ville meget gerne have en! Ovennævnte indberetning/ønske blev tilføjet indberetningen fra Gramrode Vandmølle i Rårup Sogn. Breth Mølle skyldte formentlig lovændringen om frigivelse af møllerhvervet i 1862 sin eksistens; men der gik godt 10 år, før en iværksætter påbegyndte opgaven. Peder Jacobsen Møller fik opført en Vindmølle, og den blev forsikret beskrevet! År 1873 d. 8. December foretog Brandinstansen i forbindelse med Amtsvurderingsmanden, Murmester And. Fussing og Tømrermester Christensen følgende Beskrivelse og Vurdering til Indtegning i Landbygningernes almindelige Brandforsikring. Breth Mark i Barrit Sogn Matr. nr. 22. En hollandsk Vindmølle tilhørende Peder Jacobsen Møller. Bemeldte Mølle er af hollandsk Bygningsmåde opført på et ottekantet Fundament af Grundmur af helbrændte Sten med Kalk, 1½ Stens Tykkelse og 1½ alen høj; på dette Fundament er Skroget og Møllen bygget, hvoraf ottekants Stolperne (Benene) er 13 alen lange og består af 9 tykt Tømmer; det imellem Stolperne værende Krydstømmer er 5 og 6 tykt. Bjælkelaget i Møllens 3 Bjælkelag er 8 tykt Tømmer; Skroget er udvendigt beklædt med fransk Tagspån. Ovenpå Skroget er Hatten opført og ligeledes tækket med Tagspån. I hatten er Saxbjælkerne af Eeg og Krøjbjælkerne af Fyrtømmer, der er af svær dimension, 10 tykt. Møllen består af 4 Etager foruden Hatten (3 Bjælkelag). I 1ste Etage (ved Jorden) er kun Broværket til 2 qværne og en Trappe til 2den Etage; her findes 2 Udgangsdøre til Syd og Nord. Den mindste Diameter er her 12 alen - 9 I 2den Etage er en Skalqværn (2 alen og 3 i Diameter) og en Maleqværn (2 alen og 1 i Diameter). Den mindste Diameter er her 10 alen og 6 Tommer; her er Bræddegulv. I 3die Etage findes den opretstående Axel med Stjernehjul og 2 qværndreve. Stjernehjulet har en Diameter af 4 alen og 11, bygget af Eeg og Fyr. En Trappe fører op til 4de Etage og her er Bræddegulv. Den mindste Diameter er her 8½ alen. I 4de Etage og Hatten er den liggende Axel af Eeg (20 i Diameter); på denne Axel er anbragt Kamhjul med P(?), samt et Krøjdrev på den stående Axel. Kamhjulet har en Diameter af 3 alen og 14. Den mindste Diameter er her 7 alen. Fremdeles er Møllen forsynet med et Vindfang på 30½ alen, samt Krøjværket med et Jernspil ved Jorden. Møllen er opført af lige og gode Materialer og har ikke tidligere været forsikret. Endnu er Møllen ikke fuldstændig færdig og heller ikke i Brug, men så vidt arbejdet er fremmet fandtes denne henseende at kunne vurderes: Fundamentet 70 Rd. Skroget 1000 Rd. Hatten 200 Rd. Krøjværket 80 Rd. Vindfang 250 Rd. Liggende Axel og Kamhjulet 150 Rd. P(arsen?) 30 Rd. Stående Axel og Stjernehjul 140 Rd. En Maleqværn med Broværk og Besætning En Skalqværn med Broværk og Besætning 200 Rd. 180 Rd Rd. Møllen indtegnes til Forsikring under Fors. N. 181 under hvilket N. Peder Jacobsens Sted er forsikret og består af: b. Stuehus i Øst Vest af Bindingsværk med Stråtag 730 Rd. (20 alen 15 lang, 9 alen 15 dyb) b. Stald og Lade i Vest af Bindingsværk 495 Rd. Tilsammen 3645 Rd. Imellem Møllen og Litra a og b er over 300 alen og Møllen er over 300 alen fra nærmeste Nabobygning. Da Breth Mølle var etableret i 1873, fremstod ejendommen som et husmandssted med en hollandsk vindmølle. Dvs. en traditionel møl- - 10

6 le, der malede korn for områdets bønder og Skerrildgård og med et mindre landbrug. Den fungerede sandsynligvis som sådan til et godt stykke op i 1900-tallet. På et tidspunkt forvitrede vingerne, og den øverste del af møllen blev udskiftet med et stålskelet med påmonterede møllevinger til drift af kværnen. I begyndelsen af 1950-erne blev vingerne overflødige, idet trækkraften til kværnen blev leveret af en stor dieselmotor. Mølleriet stoppede i midten af 1960-erne, og Breth Mølle blev nedrevet i slutningen af 1970-erne. Breth Mølle, ca Breth Mølles ejere/møllere 1873: Møller Peder Jacobsen Møller 1880: Møller Carl Knudsen blev født 1848 i Østrup, Glud Sogn. Han havde på det tidspunkt en husbestyrerinde, en møllersvend og en karl var Carl Knudsen stadig møller og husmand i Breth Mølle. Han var blevet gift med Jørgine Marie Andersen Langkjær, født ca i Barrit Sogn, og de har 3 børn, 1 tjenestepige og en læredreng. 1892: Møller Kr. Knudsen : Møller og landmand Christian Tørsleff, født 1844 i Klode Mølle i Kragelund, Viborg Amt, kom fra Them Mølle. Han var gift med Marie, der var født 1834 i Skads, Ribe amt, og de havde 2 børn og en møllersvend, 1904: Møller Chr. Tørslev var stadig møller i Breth Mølle. 1906: Møller Andreas Hansen, der levede af møllen og agerbrug. Han blev født 1869 og gift med Katrine, der blev født De havde 1 møllersvend, Johan Jensen Lerager, der senere blev ejer. 1911: Møller Johan Jensen Lerager, født 1870 i St. Dalby Sogn og søn af en mølleejer. Han havde 3 børn med husbestyrerinden, der også havde 1 barn fra et tidligere ægteskab, hvor manden var død. 1911: Mølleejer i Breth Mølle Troels Peter Kristensen Lundfald og hustru Ane Kirstine Laursen fik en dødfødt søn. 1916: Møller Laurids Tørsleff, født 1885, og gift med Margrethe, der er født De har 2 børn. 1921: Møller Martin Nielsen, født i 1885 i Hjørring, kom fra Glud til Breth Mølle. Han var gift med Johanne, der var født 1889 i Rårup. De havde 2 børn, der var født i henholdsvis Kauben og Kleis : Møller Peder Christian Kjeldsen ejede og drev møllen. Han var født 1883 i Ulbjerg Sogn, Rinds Hrd. og blev viet 1922 i Rårup Kirke til Margrethe Dortea Jensen, der var født 1894 i Gramrode, Rårup Sogn. Både P.C. Kjeldsen og hans hustru døde i De er begge begravede på Barrit Kirkegård : Møller Gunnar Jensen. Han var født 1909 i Foulum Sogn, Gislum Hrd. og blev viet 1946 i Barrit Kirke til Olga Bjerremand Jensen, der var født 1923 i Barrit Sogn. Beretning v. Flemming Møller Pedersen. (2012): Jeg har sammen med min far kørt til møllen i Breth i min barndom, hvor vi fik malet foderkorn, indtil min far fik en kværn. Mølleren, Peder Kjeldsen, var en meget teknisk interesseret og begavet mand og fik bil som en af de allerførste i Breth. En bil som han i øvrigt villigt lånte ud til sine naboer. Dog på betingelse af at de havde kørekort og ikke til de store gårdejere. I begyndelsen af 50-erne installerede han en kæmpestor dieselmo- - 12

7 tor til at drive møllen, da vingerne og overbygningen på det tidspunkt var ved at gå til af ælde. Det ville være for bekosteligt at udskifte overdel og vinger og han mente også, at han med dieseldrift blev mere uafhængig af vejret, hvilket jo var helt korrekt. Han har utallige gange vist mig sin store motor, som han kaldte den, og han fortalte gerne og længe om mølledrift. Han, og i øvrigt også hans kone, var meget glade for børn. De var selv barnløse. Møllen blev i 1957 solgt til Gunnar Jensen, som var gift med Olga. Han fortsatte driften af møllen til midt i 1960-erne. De sidste år arbejdede han også som daglejer på egnens gårde; men efter møllens lukning fik han fast arbejde på Gramrode Møbelfabrik. Møllebygningen blev, så vidt jeg husker, revet ned i slutningen af erne. Korsbækdal Mølleri Nuværende adresse: Korsbækdal 1, 7150 Barrit. Matr.nr.: Over Barrit By 15c. Historie: Hønseriejer Christian S. Christensen opførte mølleriet ved husmandsstedet, hvor bygningerne ellers blev benyttet til hønseri og beboelse. Udover foderstofproduktion blev der også malet brødkorn til hvedemel og valset havre til havregryn. Produktionen af mel og gryn for andre begyndte under krigen ; men var forbudt ifølge rationeringslovgivningen. I folkemunde blev der malet sort mel på de møller, hvor man kunne købe sig noget mel udenom rationeringen. Drivmidlet til møllen var el, så kværnen - og valseværket? - blev trukket af en motor. Produktionen sluttede kort efter krigen. Møllebygningen fik lov at forfalde indtil parcellen i 2001 blev solgt, bygningen nedrevet og det nuværende(2010) hus opført. Ejere: 1924-???? Hønseri- og mølleriejer Christen S. Christensen Hønse Christian - opførte mølleriet, der blev til Korsbækdal Mølleri. Han var født i Alling Sogn, Gjern Hrd. i Han blev gift i Barrit 1922 med Anna Kathrine Pedersen, født 1896 i Gylling. Ved vielsen var han møllersvend i Svends Mølle i Daugård Hans 1. kone døde i 1935, og han blev gift 2. gang i Tyrsted Kirke i 1936 med Katrine Marie Eriksen, født Han stoppede mølleriet omkring Beretning v. Marie Pilskog, datter af Karen & Jens Kjær på Randgård. Hun refererer lokale kilder (2010): Jeg har hørt fra en af naboerne, at pengene til mølleriet kom fra en lotterigevinst på 500 kr. Den satte Christen Christensen i stand til at opføre mølleriet! Christen valsede korn før krigen, for han lånte et hånddrevet valseapparat på Randgård i 1930-erne, på et tidspunkt hvor han havde problemer med at kyllingerne ikke kunne tåle det ubehandlede korn. Han afleverede valseapparatet igen engang i 1960-erne, hvor min bror, Morten, havde overtaget gården. Morten har også fortalt, at han som dreng var med Frans Sørensen fra Lille Rand oppe at få malet korn på Korsbækdal Mølleri så sent som i 1950/1951. Marie og Christen S. Christensen havde en bekendt, der var ansat hos politiet i Horsens, så under krigen blev der malet temmelig meget sort mel for ordensmagten på Korsbækdal Mølleri. Efter krigen til først i 1950-erne var Marie og Christen Christensen meget aktive i initiativet med at arrangere weekendophold for norske soldater, der var udstationeret i Tyskland. Der var gemt en ingeniør i Christian S. Christensen, og han var noget af en tusindkunstner: Han tog f.eks. rundt på dyrskuer for at se på rugemaskiner, og gik så hjem og lavede noget lignende. Under krigen lavede han et apparat til fremstilling af kartoffelmel for min far, Jens Kjær på Randgård. Christian S. Christensen blev på et tidspunkt også ansat hos smedemester Halfdan Pedersen på Barrit Langgade Korsbækdal Mølleri under forfald, ca. 1990

8 Over Barrit Mølle Nuværende adresse: Høkervej 1, Over Barrit, 7150 Barrit. Matr.nr. Over Barrit By 12b & 13h. Historie: Over Barrit Mølle blev opført 1859 af gårdejer Christian Nielsen Thorborg. Møllen var af typen hollandsk vindmølle en gallerihollænder dvs. at møllehatten med vingerne kunne drejes/krøjes særskilt fra et galleri, en altan der gik hele vejen rundt om møllen. Møllen blev bortforpagtet umiddelbart efter opførelsen til møller Hans Andersen, der kom fra Agersbøl Mølle i Sindbjerg Sogn. Forpagtningsafgiften blev sat til 500 Rigsdaler om året og dækkede møllen, tilhørende redskaber og et fritliggende hus på 10 fag. Aftalen skulle løbe over 10 år; men blev annulleret allerede i Tilsyneladende blev Over Barrit Mølle aldrig nogen guldgrube, der var mange korte ejerskaber og et enkelt fogedudlæg. I et tidsrum op mod 1903 blev der også drevet købmandshandel ved møllen. I 1921, ved møller Harald Sørensens overtagelse, foreligger en beskrivelse af møllen fra brandforsikringen. Ejendommen beskrives som en hollandsk vindmølle kr.; stuehus med paptag kr.; tilbygning med paptag kr.; stald/lade kr.; vognport med paptag 550 kr. I alt kr. Ved salget 4 år senere blev også besætningen beskrevet: 1 hest, 4 køer, 2 ungkreaturer, 1 griseso, 1 fedesvin, 10 høns og 1 hane. Prisen blev aftalt til kr. altså ca kr. under forsikringssummen. I 1928 blev der indlagt en ny 15 HK motor til at trække kværnen under vindstille. Møllen havde på det tidspunkt et vindfang på 28 alen. På et tidspunkt mellem 1937 og nogle år før 1947, hvor produktionen blev indstillet blev møllehatten udskiftet med et jernskelet. Det forøgede møllens højde væsentligt, hvilket formentlig øgede effektiviteten; men flere og flere gårde fik egen kværn, så grundlaget for vind- og vandmøllerne forsvandt hurtigt omkring Møllen blev endeligt nedrevet i Ejere: : Gårdejer og sognefoged Christian Nielsen Thorborg købte 1854 og 1860 matriklerne 12b og 13h, som kom til at - 15 udgøre Over Barrit Mølles jordtilliggende: 1 Td., 2 Skp. og 2 ¾ Alb. C.N. Thorborg opførte en vindmølle på grunden var møllen bortforpagtet til mølleren på Barritskov Vandmølle møller Jensen. Mølleejeren på Staksrode Vandmølle, Mariane Ahrenkiel, lagde sag an mod ejer og forpagter de malede ulovligt mel! 1861 var møllen bortforpagtet til møller Hans Andersen, der kom fra Agersbøl Mølle i Sindbjerg Sogn. Forpagtningen omfattede møllen med tilhørende redskaber og et fritliggende hus på 10 fag. Forpagtningsprisen var 500 Rd./år. Christian Nielsen Thorborg døde : Ane Jensen Christian N. Thorborgs enke. Ane Jensen solgte den af hendes mand opførte vindmølle i Over Barrit til møller Frederik Hasse fra Horsens. Møllen var ved salget forpagtet ud til Søren Mortensen : Møller Frederik Hasse. Han havde kun møllen i 4 år, idet han i 1875 solgte den til den tidligere forpagter, Søren Mortensen : Møller Søren Mortensen. Søren Mortensen var født i Barritskovby i Han blev gift med Ane Elisabeth Kathrine Andersen fra Nøttrup Mark ved Rårup. Søren Mortensen solgte i 1901 den værende vindmølle med stående og løbende redskaber til købmand S. Møller fra Barrit Kro : S. Møller købmand fra Barrit Kro. Han ejede kun møllen i et halvt år og solgte den videre til Niels Jørgen Nielsen, der var hjemvendt amerikaner, men ved købet stod som værende fra Barrit : Møller Niels Jørgen Nielsen. N.J. Nielsens historie på Over Barrit Mølle blev også kort, han solgte møllen videre allerede i Den nye køber var møller Steffen Chr. Steffensen fra Bøgeskov Mølle ved Fredericia. N.J. Nielsen fik som delvis betaling et mageskifteskøde på S.C. Steffensens ejendom i Egeskov nord for Fredericia også en mølle. 1904: Handels- & Industrikalenderen (Den tids Gule sider ) angiver at møllen drives af N. Nielsen; men registreringen kan have være ude af takt med virkeligheden

9 : møller Steffen Chr. Steffensen. Han blev født 1845 og gift med Oline, født De havde i børn og en møllersvend i møllen. 1908: S.C. Steffensen udstykkede i 1908 en del parceller fra matr.nr. 13h og 12b, og i 1921 solgte han vindmøllen med redskaber og maskiner, men uden kornsækkene! til Gdr. Harald Sørensen fra Andkjær : Fra Harald Sørensens tid som møller har vi en beskrivelse og værdisættelse af møllens bygninger refereret ovenfor. Ved Harald Sørensen salg af møllen til Laurits Laursen har vi desuden en beskrivelse af møllegårdens besætning også refereret ovenfor. Over Barrit Mølle, ca Foran: Minna Tønnesen. Over Barrit Mølle nedlægges : Laurits Laursen var smed fra Horsens, han havde kun møllen i få år, og økonomien var tilsyneladende dårlig måske under påvirkning af den almindelige økonomiske krise. 1928: Jørgen Sørensen fik fogedudlægsskøde på møllen. Han solgte straks ejendommen videre til Ebbe Jensen : Møller Ebbe Jensen var født 1884 i Brund, Skjold Sogn. Han blev gift i 1923 med Mary Hansen, datter af møller Anders Hansen i Klejs Mølle : Landmand, møller og musiker Jens Tolvtevar Jørgensen overtog møllen efter Ebbe Jensen. Jens Jørgensen blev født 1910 i Klakring og gift med Agnes Mary Nielsen, født 1905 i Lindved. Det blev i Jens Jørgensens tid at mølleriet efterhånden ikke længere var rentabelt. Så mølleriet blev nedlagt, og i 1953 blev møllen nedrevet. Beretning ved Finn Jørgensen, Jens Jørgensens søn(2008): Da det blev klart, at møllen ikke længere var rentabel - alle bønder fik jo selv kværn - tilbød far at forære møllen til et møllelav og skød selv 1000 kr. i lavet fra starten; men initiativet fængede ikke, så møllen blev nedrevet i Lærer Christensen henne fra skolen kom sammen med eleverne og så på, da stålskelettet med møllen blev revet ned. Blandt de sidste trofaste kunder i mølleriet husker jeg: Chr. Mikkelsen fra fattiggården, Martin Jensen fra Lykkevej, Jens Martin Jensen nede fra hjørnet af Lykkevej og Høkervej og Johan Wachmann nede på Barrit Langgade. Ejendommen blev drevet videre som almindeligt landbrug, og far og mor tog ud og optrådte. I årene 1938/39 var de ude til 363 arrangementer. Ud over at de spillede og sang, var det musik til danseskole, til dilettant og til større familiefester. Far forsøgte også at tjene noget ved siden af landbruget som vognmand og frisør, og han anskaffede en skolevogn på et tidspunkt. I 1959 forpagtede jeg ejendommen, hvilket fortsatte til 1991, hvor far døde, og jeg overtog ejendommen. Staksrode Vandmølle Nuværende adresse: Vandmøllevej 3, 7140 Stouby. Matr.nr.: Bobæk, Stouby 3a. Historie: I storværket om Vindmøller og Vandmøller i Danmark fra 2009 skrives der om Staksrode Vandmølle, at den er en meget gammel mølle, antagelig en af de ældste vandmøller i landet. I nogle forbindelser er der omtalt en Rosenvold Mølle ; men der er ingen optegnelser, som vi har kendskab til i Barrit-Vrigsted eller Stouby lokalarkiver, der omhandler en særskilt vandmølle tættere - 18

10 på Rosenvold, så Rosenvold Mølle og Staksrode Vandmølle er sandsynligvis den samme. Således omtales Rosenvold Mølle i Stouby Sogn i matriklen fra 1688 som en selvejermølle, et møllehus uden hartkorn, der på det tidspunkt tilhørte en Christen Jacobsen. Forvirringen om navnene skyldes sandsynligvis, at Staksrode Vandmølle i meget gammel tid har været underlagt Rosenvold og er blevet en selvejermølle. Den har så i nogen sammenhænge fået navn efter ejerskabet, andre gange efter placeringen? Og forvirringen antyder at Staksrode Vandmølle faktisk er blevet brugt af både Rosenvold Gods, en del af Stouby sogns bønder og Staksrodes bønder. Herredsfogeden i Bjerre Herred berettede om møllen (det må være svaret på rentekammerets forespørgsel i 1761, der her refereres til): At den hele sommeren i mangel af vand ikke kunne male til møllerens egen fornødenhed og da langt mindre for andre. For- og efterår samt om vinteren var dens maleevne så ringe, at det ej nær kan forslå til alt, hvad den fattige mand har at forskaffe sig, og havde den stakkels møller ikke haft 1½ td. land. (hartkorn) ager og eng at leve af, var det gået helt galt tallet var tilsyneladende en stabil periode for Staksrode Vandmølle, den var i hele århundredet i slægten Ahrenkiels eje, og tiden før frigivelsen af møllererhvervet var en god tid for møllerne. Fra slutningen af 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet steg møllens vurdering/handelspris fra 500 Rd. til Rd.! Staksrode Vandmølle blev drevet af et overfaldshjul, der først i 1931 blev udskiftet med en turbine. Mølledammen lå på den anden side af den nuværende vej forbi møllen. Der var i 1934 et jordtilliggende på 23 tdr. land til møllen. I en af de hårde krigsvintre i 1942 var mølledammen frosset til i en grad, så kværnen ikke kunne bruges, dvs. at møllen stadig malede på det tidspunkt, mølleriet var stort set stoppet, da Thomas Engelbrecht Pedersen overtog Staksrode Vandmølle i 1947, og på et tidpunkt ombyggede han til at producere strøm til eget forbrug.. Ejere/møllere: 1664: Niels Møller. 1688: Både Christen Jacobsen og Erik Pedersen er nævnt som møllere dette år. Møllen nævnes i Matriklen 1688 som et hus - 19 uden hartkorn. I kirkebogen: Domine Sexagesima 1688 copulerede(viede) jeg Erik Pedersen af Roe Mølle og Lene Pedersdatter af Hierrild. 1704: Erik Pedersen var stadig beboer i Staksrode Mølle; men han døde i Belle Mølle i : Bodil Pedersdatter, enke efter Christian Christensen i Årup Mølle, tilskødes Staksrode Mølle fra Marselisborg. Hun giftede sig samme år med Søren Jørgensen fra Belle Mølle. Han blev ny møller i Staksrode Mølle : Søren Jørgensen, møller i Staksrode Mølle, var ved salget forvalter på Rosenvold : Jacob Christensen Pimp i Bobæk købte Staksrode Mølle af ovenstående. Han solgte den videre til sin søn, Christen Jacobsen Pimp : Jacob Christensen Pimp var møller i Staksrode Mølle. Der var skifte efter selvejer Jacob Christensen Pimp og hans ligeledes afdøde hustru, Maren Andersdatter Langballe d. 3/ Arvinger var deres 6 efterladte levende børn. Boets aktiver, mølle med indbo, udgjorde 1011 Rd., medens passiverne var på 176 Rd. Jens Nielsen Smed fik lov at købe møllen til vurderingssummen Rd. -, mod at overtage ansvaret for børnenes kristelige opdragelse : Jens Nielsen, møller i Staksrode Mølle, solgte den til Christian Rossen for 1990 Rd. næsten 4 gange så meget, som han gav for møllen 35 år tidligere : Christian Rossen solgte Staksrode Mølle videre allerede i 1801 for 4532 Rd.!!! Der er intet, der giver nogen antydning af årsagen til prisstigningen. Køberen er Peter Christian Ahrenkiel fra Haderslev : Peter Christian Ahrenkiel. Han var fra Aller Mølle ved Christiansfeld og blev møller i Staksrode Vandmølle. Han blev gift med Sophie Amalie Jensdatter Bredal, datter af Jens Bredal i Ultang Mølle, Halk Sogn i Sdr. Jylland. De fik 2 sønner og 1 datter inden hun døde i 1809/10. De 3 børn arvede 2000 Rd. efter deres mor. Peter Christian Ahrenkiel giftede sig igen med Marie Ane Jensdatter Leerager fra Stouenbjerg Mølle i Urlev Sogn ved Hedensted

11 Da Peter Christian Ahrenkiel overtog møllen var der i møllen 1 rugkværn, som også blev brugt til at brække gryn på, 1 pillekværn og 1 boghvedekværn. 1838: opførte P.C. Ahrenkiel en ny vandmølle, der blev takseret til 3500 Rd., men forsikret for 3000 Rd. 1839: fik Ahrenkiel privilegium på at måtte opføre en vindmølle på Staksrode Mark ovenfor vandmøllen. Vindmøllen blev forsynet med 1 rugkværn og 1 pillekværn, og i samme forbindelse blev det noteret, at der i vandmøllen i var blevet installeret en maltkværn. Peter C. Ahrenkiel døde 1840 i Staksrode Mølle : Mariane (Marie Ane) Ahrenkiel drev selv møllen videre efter mandens død. Hun var tilsyneladende en stærk kvinde, der ikke lod sig noget byde. Blandt andet anlagde hun sag mod Thorborg, der havde ladet Over Barrit Mølle opføre og bortforpagtet den til mølleren på Barritskov. Denne brugte, ifølge Mariane Ahrenkiel, møllen til at male ulovligt mel. Sagen endte med forlig, 150 Rd. til Mariane Ahrenkiel og en forsikring om, at hun ikke ville anlægge flere sager! Marie Ane solgte Staksrode Mølle til sin søn Hans Peter Ahrenkiel. Som aftægtsbolig fik hun 2 værelser og 1 køkken i den vestre ende af huset. Hun døde : Hans Peter Ahrenkiel købte Staksrode Mølle af moderen for Rd. For det beløb fik han Staksrode Mølle med bygninger, mølleinventar, stående og løbende redskaber, øvrigt inventar i husene samt jorder, der var sat i hartkorn til 1 Td., 7 Skp. og 2 Fdk. Han var også en aktiv mand, i 1881 stævnede grev Frijs til Boller Slot ham for at have ændret åløbet, så der var fragået Boller Gods et areal på kvadratalen (ca m 2 - et stort parcelhus!). Ahrenkiel dømtes til at føre åen tilbage og betale sagsomkostningerne: 70 kr. Hans Peter Ahrenkiel gik på aftægt i 1872 og solgte møllen til sin broders søn. H.P. Ahrenkiel døde i 1901 og blev begravet i Stouby : Møller Anton Pedersen Ahrenkiel fik Staksrode Mølle i 1872 mod at overtage gælden i ejendommen og give hans farbror aftægt resten af hans liv. Han døde allerede som 32 årig - 21 i 1895 og uden at efterlade sig livsarvinger, så det blev hans forældre, der arvede møllen og gården : Sønniche Petersen Ahrenkiel solgte møllen og gården videre til sin svigerinde, enkefrue Mette Sophie Pedersen fra Hørning : Mette Sophie Pedersen købte Staksrode Mølle med sæd, avl, afgrøde, gødning, fourage, besætning, inventar, avlsredskaber, brændsel og alt bohave, som hendes søn, A.P. Ahrenkiel, havde efterladt sig ved sin død. Det hele for kr., hvortil skal lægges at hun overtog gæld for kr. og havde lånt sønnen kr. Hun drev møllen og gården til sin død i 1910, hvorefter den blev solgt til Jacob Engelbrecht Pedersen. Staksrode Vandmølle, Bindingsværkshuset blev kaldt Malthuset. Børnene er Signe og Svend E. Pedersen : Jacob Engelbrecht Pedersen. Han blev født 10. maj 1876 i Ørridslev Sogn og gift 7. maj 1898 med Anna Marie Pedersen fra Ørskovhøj. Han overtog møllen for kr. Efter 37 år ved møllen gik Anna Marie og Jacob E. Pedersen på af

12 tægt hos en søn, Svend, og en anden søn, Thomas overtog møllen. På det tidspunkt - i var man stoppet med at male korn for andre. Beretning v. Jacob Engelbrecht Pedersen, barnebarn af Jacob Engelbrecht Pedersen Om mølleriets nedlæggelse : Møllen stoppede stort set med at male for andre omkring 1943, og den blev så på et tidspunkt, inden Thomas solgte den i begyndelsen af 1950-erne, bygget om til at kunne producere strøm til ejendommens eget forbrug. Beretning v. Anna Engelbrecht Pedersen, gift Scherrebeck barnebarn til Jacob E. Pedersen Om at være barn i møllen : Selve mølleriet var forbudt område for os børn, når det var i brug. Der var så mange remme, der kørte, i rummet. Ligeledes fik vi besked på, at holde god afstand til sluserne, for hvis man faldt i vandet, kunne man blive revet med af strømmen. Det var sædvane i Staksrode Vandmølle, at man fik et krus gammel-øl, mens man fik malet korn i møllen. Staksrode Vindmølle J.P. Trap: Kongeriget Danmark omtaler i både 1. og 2. udgave en vindmølle i Staksrode. De to udgaver udkom i henholdsvis 1859 og Vindmøllen er ikke omtalt i 3.-udgaven af storværket. Det udkom omkring fik Ahrenkiel (Se Staksrode Vandmølle) privilegium på at måtte opføre en vindmølle på Staksrode Mark ovenfor vandmøllen. Vindmøllen blev forsynet med 1 rugkværn og 1 pillekværn. Møllen var altså væk igen i 1904 Vi er ikke vidende om andre oplysninger i lokalarkivet, der fortæller noget om en vindmølle i Staksrode ejerlav. Hvor den lå helt præcist er usikkert. Vrigsted Vester Mølle Nuværende adresse: Overvej 24, Over Vrigsted, 7140 Stouby. Matr.nr.: Vrigsted By, Vrigsted 35b Historie: Vrigsted Vester Mølle opførtes 1844 som en hollandsk vindmølle. Den blev bygget af Therkel Madsen, der ejede Alkensminde som ligger på nuværende Nedervej 2 i Vrigsted Møllen nedbrændte i I 1898 byggede møller og rigsdagsmand Jens Berthelsen en ny mølle med et vindfang på 34½ alen. Som det ses på et postkort blandt arkivets arkivalier var der i en periode i begyndelsen af 1900-tallet både Kolonial-, Isenkram-, Korn- og Foderstofforretning i møllen. Under krigen blev der også malet meget sort mel maling af brødkorn uden om rationeringen på denne mølle. På et tidspunkt blev der etableret et savskæreri ved møllen. Det blev indrettet med et motorhus, der kunne erstatte møllens trækkraft. De øvre etager af møllen blev nedbrudt i 1950-erne som følge af at et stigende antal bønder selv fik kværn. Vrigsted Vester Mølle, På jorden ses Johan Heesche med 4 af børnene. På rundgangen f.v. Peter Heesche og tjenestekarl Søren Peter Frederiksen. Ejere/Møllere: 1844: Ejer Therkel Madsen, der lod møllen opføre : Jens Berthelsen var både bagersvend og møllersvend, da han overtog Vrigsted Vester Mølle. Han blev viet første gang 1864 i Vrigsted til Sørine Andersen. 2. gang ca til Mariane Jørgensen. Han fik 8 drenge og 4 piger med de to koner i perioden

13 1865 blev han noteret som ejer af en vindmølle med bageri og tilhørende landbrug i Vrigsted. Han var en meget aktiv mand, der i flere perioder sad i både sogneråd, amtsråd og folketinget. 1898: Jens Berthelsen byggede ny mølle, efter at den gamle var nedbrændt. Han solgte møllen i 1901 og flyttede til Vinding ved Vejle, hvor han døde i : Møller M. Kastberg Andersen, født i Vejle, ejer Vrigsted Vester Mølle ved folketællingen det år. Han har en møllebestyrer, en husbestyrerinde, en møllekusk, en møllesvend og en gift bagermester, hvis kone hjælper i bageriet, som alle hjælper til med driften af møllen. 1904: Drives af møller Kastberg Andersen : Møller Johan Christoffer Heesche, der blev født i Vrigsted i Hans far var mølleforpagter Jacob Heesche, der kom til Vrigsted fra Holsten i 1842; men familien flyttede en del rundt i landet til ledige møller. C. Heesche var møllersvend i Kobberup Sogn ved Viborg, da han blev gift med Ane Marie, og de kom til Vrigsted Vester Mølle 1903/1904. Efter hustruens død i 1909 solgte J. Heesche møllen og flyttede fra Vrigsted. Ane Marie & Johan Heesche samt en datter er begravet på Vrigsted Kirkegård, og gravstenen står der endnu (2012) : Møller i Vrigsted Vester Mølle Harald Jakobsen med hustru Katrine havde i 1909 en søn til dåb i Vrigsted Kirke : Møller Niels Stinus Mortensen Bonde, født 1871 i Smidstrup, Vejle Amt og gift med Ane Bartoline Jensen Nørgård, født 1874 i Viuf, Vejle Amt. Ved folketællingen i 1911 var mølleren fraværende; men de har 2 børn, født i Hvirring og Vrigsted, og en karl og en pige : Møller Johannes Petersen. Han blev født 1872 i Hvidbjerg og gift 1899 med Ane Lassen. Han kom fra et job som bestyrer af Hornsyld Mølle og tidligere Barritskov Vandmølle. Han havde i sine unge år været ude at sejle og bl.a. rundet Kap Horn i sejlskib. Beretning: Nedenstående er et meget kort, reduceret og redigeret uddrag af et afsnit i Ulla Dahlerups bog Dengang familien var alt, Gyldendal, Uddraget er lavet ud fra - 25 afsnittet, hvor Ulla Dahlerup interviewer Marie & Kirstine Marie Pedersen, der som døtre af Ane og Johannes Pedersen voksede op i Hornsyld Mølle og Vrigsted Vester Mølle. Kun passager, der illustrerer dagligdagen i møllen er medtaget: Far købte Vrigsted Vester Mølle i 1917 i slutningen af 1. verdenskrig. Han bestyrede Hornsyld Mølle, der blev ejet af de omkringboende bønder, men fik lyst til at blive selvstændig. Der var en mølle mere i sognet, Øster Mølle; men den var ikke så stor som Vester Mølle. Vi børn var altid med i fars arbejde, han havde aldrig fremmed arbejdskraft. Allerede under 1. verdenskrig var gryn og brød rationeret. Far måtte godt male korn til grisefoder; men han måtte ikke lave mel. Møllerne sendte stafet rundt, når der kom kontrol, så de næste møllere kunne nå at få gemt det mel, de alle havde stående. Engang kom kontrollen, mens far havde mel på kværnen, så var det jo ikke så nemt at skjule. Så måtte han til herredsfogeden i Bjerre og betale en bøde. Bagefter trak herredsfogeden ham til side og hviskede Har du mere mel, Pedersen? Sådan var de alle høj som lav! Marie: Min storebror kom ud at tjene som 11-årig, og som den næstældste i flokken skulle jeg så hjælpe til i møllen Hornsyld Mølle. Det gjorde jeg så godt, jeg kunne; jeg var en stor pige og havde kræfter. Når bønderne kom kørende til møllen med deres sække på vognen, så smækkede vi en platform ud, som de satte sækkene op på. Når sækkene så blev sat op kørte jeg dem ind på en sækkevogn og satte strik på, så blev de hejst op i møllen. Det var mit arbejde fra jeg var 11 år, til jeg blev 14, når jeg ikke gik i skole. Jeg kørte sækkene ind i møllens underste etage, og far arbejdede oppe på 1. etage. Han råbte ned til mig, hvilke sække han ønskede, og så satte jeg dem på. Så hejste far dem op med trissen og hældte kornet i kværnen. Møllens vinger trak. I Vrigsted var der ingen platform, der tog far sækkene på nakken og bar dem ind. Sække på 100 kg. bar far på ryggen som ingenting, han var stærk! Men han blev syg af melstøvet fik astma. At få sækkene hejst op, så kornet kunne hældes i kværnen, foregik jo med en trisse. Der var en aksel deroppe, hvor rebet sad en mølle er 4 etager høj. Vi børn hoppede tit op på det reb og kørte op og ned gennem lemmen. Det var jo farligt. For hvis vi ikke sprang - 26

14 af i farten, kunne vi blive trukket helt op til møllehatten, hvor rebet drejede om ved akslen. Når vi kom op over lemmen skyndte vi os at hoppe til siden. Vi måtte heller ikke falde ned i lemmen, for på etagen nedenunder var der cementgulv. Nedenunder i møllen var kværnen. Far hældte kornet i, og så rislede det ned i en tragt. Kværnen var to sten, som malede mod hinanden. Der var 3 kværne: En der lavede mel, en der kunne valse og en der malede korn. Og så kom melet jo ud af tudene, hvor sækkene blev sat under. Helt oppe i hatten var en stor aksel, som møllevingerne gik ind på. Hatten kunne dreje rundt, og et lille krojhjul satte møllevingerne op mod vinden. Vi unger kunne også finde på at kravle helt derop; men det var farligt! Det var ikke noget vi fik lov til; men der var masser af flagermus i møllehatten. Der var også mange mus, men med rotter var det ikke så slemt der var en del vilde katte, der holdt til ovre i møllen! Møllen kørte også om vinteren, sne betød ikke noget for møllen; men var der islag skulle vi ud og banke is af møllevingerne, så skovlene kunne gå i hak. Der var ingen varme i møllen. Vi fik uldne trøjer og vanter på og måtte banke fingre ind imellem. Også om natten gik far ud for at mærke, om det blæste, så han kunne komme i gang. Og begyndte det at blæse om natten, stod far op af sengen og gik i møllen. Det var billigst at bruge vinden, og der skulle noget vind til for at det kunne give noget. Var der stille vejr, var der en motor omme bagved, der kunne trække møllen. Den kunne også trække en sav, som far fik installeret på et tidspunkt. Alle bønderne havde hver sit sted i møllen. De store bønder kunne komme med sække, byttede, og fik deres malede korn med tilbage. De tærskede jo hele året rundt. Negene med korn på blev kørt ind i laden, og så havde man mange steder en fast ugedag, hvor man tærskede og kørte til møllen. Hestevognene kunne holde helt ud på vejen. Når det blæste godt og det ikke var en større portion kunne de få melet med hjem igen. Så blev hestene spændt fra, og de kom ind til mor, der serverede brød og kaffe. Det var jo bønderkarle, der gerne ville have en pause, komme ind og sidde og snakke lidt. Far gik altid og arbejdede i møllen, når det blæste. Om det var nat eller dag, søndag eller juledag. Der var ikke noget der hed frihed I Vrigsted var der også jord til møllen. Kornet høstede far med le, vi børn krattede det sammen, og mor bandt det op. Det blev kørt ind i loen, hvor far tærskede det med plejl, og vi børn rensede det. Det støvede! Vi havde selv høns og køer og en næsten selvforsynende økonomi. Vrigsted Øster Mølle Nuværende adresse: Hornsyldvej 6, Vrigsted, 7140 Stouby. Matr.nr.: Vrigsted By, Vrigsted 20a. Historie: Amtsfuldmægtig og forpagter af Bygholm Mølle i Hosens fik bevilling til at lade en vindmølle opføre ved sin gård i Vrigsted i Det blev til Vrigsted Øster Mølle, en møllebygger Jørgen Jørgensen er forbundet til adressen i Bevillingen gik på mel- og grynmaling melmaling kun til eksport; men allerede i 1840 blev bevillingen udvidet til også at måtte omfatte melmaling til egnens bønder. Den oprindelige mølle brændte allerede i 1844, hvorefter en ny hollandsk vindmølle straks blev opført, stadig med møller Sindberg som ejer. Den nye mølle fik et vindfang på 34½ alen. Vrigsted Øster Mølle, ca

15 Vrigsted Øster Mølle var speciel i forhold til de andre møller ved at man kastede en jordvold op omkring det høje fundament. Jorden afstivede fundamentet og gav mulighed for at gøre det højere, så man kunne køre ind under møllen med en vogn, som det ses på forsidebilledet og selvfølgelig også bygge møllen højere. Fra ca til langt op i 1900-tallet gik Vrigsted Øster Mølle i arv fra far til søn: Peder Møller, Thomas Møller og Peter Møller var møllere efter hinanden. Møllen havde i 1934 et jordtilliggende på 36 tdr. land og blev allerede dengang drevet som landbrug, idet mølleriet var nedlagt. Møllen blev nedrevet i 1941 efter en svær stormskade samt ejerskifte på gården. Ejere/møllere: Ca ca Rasmus Sindberg født ca var i 1832 amtsfuldmægtig og blev viet til jomfru Annette Vincentine Gravenshorst fra Treldelund havde han Bygholm Mølle i forpagtning, og medens denne aftale stadig stod på, fik han i 1839 bevilling til at opføre en vejrmølle til både mel- og grynmaling ved sin gård i Vrigsted. Han oplevede, at møllen brændte allerede i 1844; men fik opført en ny hollandsk vindmølle med et vingefang på 34½ alen blev Rasmus Sindberg noteret for at være ejer af den store Holtum Mølle, som han også havde ladet opføre nord for Grejsdalen. Han har muligvis solgt Vrigsted Øster Mølle inden dette tidspunkt : Møller og gårdforpagter Peder Møller blev født i Ring Kloster ved Skanderborg ca og blev ca viet til Kristiane Marie Møller fra Skanderborg. Ved folketællingen i 1870 havde Peder Møller og Kristiane Marie 6 børn, 2 tjenestekarle og 2 møllersvende i møllegården. I 1889 var det stadig Peder Møller, der stod for det hele, men i 1904 stod den ældste søn, Thomas Møller, for driften. 1904: Drives af Thomas Møller. Adresse: Vrigsted Øster Mølle, Vrigsted pr. Bråskov Møller Thomas Møller 1915-???? Møller Peter Møller. Han blev født 1882 i møllen og blev i 1913 gift med Julie Mikkelsen Andre kornmøller: Der har været flere kornmøller i Barrit og Vrigsted sogne, og der har været flere kornmøller, der er blevet besøgt af bønder fra de to sogne. Det sidste gælder Staksrode Vandmølle, hvis historie vi har taget med i foreliggende arbejde; men også en vandmølle i Gramrode, en vindmølle i Gram og måske også vindmøllen i Hornsyld. Omkring Hornsyld Mølle var der dog det specielle, at den blev ejet af brugerne i en slags andelsselskab det kunne altså også forekomme. Vedrørende andre kornmøller indenfor Barrit og Vrigsted sognes grænser har vi hørt om en sikkert privat vandmølle ved Petersminde i Breth. Hvis der er noget om snakken, har man på Petersminde foregrebet den senere udvikling, hvor mange gårde fik opsat en vindmotor/vindrose til at trække en kværn, der senere blev eldrevet. På Petersminde udnyttede man bare bækken, der løber forbi gården, til trækkraft af en mindre vandmølle. Der har tilsyneladende også været en kornmølle i Smedskær, idet der er optegnelser, der placerer Johan Heesches (møller på Vrigsted Vester Mølle ) forældre på en mølle i det område, efter deres indvandring fra Holsten. Endelig har vi ikke gjort noget for at registrere hvor mange gårde, der faktisk nåede at opsætte en vindrose til drift af en kværn i den periode i elektricitetens barndom, hvor det var rentabelt. - 30

16 De vigtigste kilder: 1) Lebech-Sørensen, Anna Marie: Vindmøller og Vandmøller i Danmark (4 bind). Skib Forlag, ) Meyn, Niels (Historisk Indledning) & Loft, H. (Mølleteknik): Danske Møller. Erhvervsforlaget, ) Kirsten Havelund Strøm & Helene Sørensen: Møller i Danmark bidrag til en bibliografi. Dansk Historisk Håndbogsforlag, ) Vejle Amts Årbog 1957, s : Peder Jensen: gamle Vandmøller i Bjerge og Hatting Herreder. Vejle Amts Historiske Samfund, ) Vejle Amts Årbog 1943, s : Steen B. Bøcher: Vandmøller og andre vandkraftudnyttelser i Vejle Amt. Vejle Amts Historiske Samfund, ) Barløse, Chr. P.: Kongeriget Danmarks Handels- og Industrikalender over Herregårds-, Fælles- og Andelsmejerier, Teglværker, Damptærskeværker, Møller, Fabriker og Slagterier på landet. Udg. Af Chr. P. Barløse, 1889, 1892 & ) Westergaard, P.: Barritskov Gods og Eiere. København, ) Viggo Nielsens bøger om Over Barrit og Staksrode fra henholdsvis 1998 og Fortællende sammenstilling af arkivstudier vedr. realregister, fæste- og skifteprotokoller og meget, meget mere. 9) Dahlerup, Ulla: Dengang familien var alt Danske fortællinger om erhverv, som er forsvundet. Heri Mølleren et interview med Marie og Kirstine Marie (Dinna) Pedersen, der voksede op i dels Hornsyld Mølle og Vrigsted Vester Mølle. 10) Dansk Mølleforums hjemmeside: rummer en mængde oplysninger om mølletyper, deres historie, teknikken i møllerne og masser af billeder. Derudover utallige opslag i kirkebøger, folketællingslister og tilgængelige ejendomsdata på suppleret med erindringer fra arkivets aktive og vore venner og bekendte i lokalsamfundet. Kilderne kan lånes på biblioteket eller/findes på internettet dog ikke Viggo Nielsens bøger og Barløses Industrikalendere. - 31

Barrit og Vrigsted sognes kornmøller. Barrit-Vrigsted Lokalarkiv Årsskrift 2012

Barrit og Vrigsted sognes kornmøller. Barrit-Vrigsted Lokalarkiv Årsskrift 2012 Barrit og Vrigsted sognes kornmøller Barrit-Vrigsted Lokalarkiv Årsskrift 2012 Redaktør: Karsten Bjerreskov, arkivleder for Barrit-Vrigsted Lokalarkiv og formand for Barrit-Vrigsted Lokalhistoriske Forening.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Matr. 14a Varbrogaard Skagen Landevej 41 Folketælling 1787-1930 Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. 5. familie: Alder Ægtestand Stilling Peder Nielsen 60 Aar gift gmd

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for Gaard nr. 5 - Nedrevet Gårdens navn Matr.nr. (1809) Intet navn fundet 5, Frenderup By Areal (1809) Hovedparcel = 591.500 alen 2 4 moseparceller på tilsammen = 39.460 alen 2 Samlet areal = 630.960 alen

Læs mere

Folketælling Grene 1850

Folketælling Grene 1850 Elkjær, 1. familie, et aftægtshus Jens Pallesen, 57, g, Hoven, aftægtsmand Karen Sofie Andersdatter, 63, g, sognet, hans kone Elkjær, 2. familie, en gård Christen Nielsen, 33, g, sognet, gårdmand og husfader

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Matr.nr. 53 & 55-2 Huse i den østlige ende af landsbyen

Matr.nr. 53 & 55-2 Huse i den østlige ende af landsbyen Matr.nr. 53 & 55-2 Huse i den østlige ende af landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status Jordareal (1808) Huse Beliggenhed 53, Vester Egede by og sogn 55, Vester Egede by og sogn Lejehuse under gården Christianslund,

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Side 1 af 7 1709 96b Trolovet Niels Christenen og Maren Nielsdatter i Oens 1709 96b Trolovet Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter i Bottrup 1709 96b Copuleret Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Risagervej 2 4a 1878

Risagervej 2 4a 1878 Risagervej Risagervej 1 3f 1858 1858 Niels Johannes Holm Ellen Kirstine Aagaard 1868 Ellen Kirstine Aagaard, enke 1876 Johanne Kathrine Holm, syerske, ugift 1926 Anna Kirstine Holm 1943 Marius Mortensen,

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Folketælling 1840 Varho

Folketælling 1840 Varho Folketælling 1834 Varho Navn: år: Hus Herman Hansen 40 husmandsted Maren Hermansen 36 hans kone Marie Hermansen 11 barn Andreas Hermansen 10 ---- Hans Hermansen 07 ---- Maren Hermansen 05 ---- Cathrine

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015 Første Generation 1. Kirstine 1 Jensen, * 28 jul 1892 i Brændgaard i Vandborg sogn (datter af Christen Jensen og Nielsine Nielsen), hjemmedøbt i Vandborg, fremstillet i kirken den 11. september, 11 dec

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 1. MARTIN AHLER JENSEN, f. 13. juli 1882 i Lille Bjerre i Snejbjerg, d. 19. april 1963 på Herning sygehus. Han blev gift med (1) Birthe Marie Uldum, gift 7. nov.

Læs mere

Seest Vindmølle 1877-1922

Seest Vindmølle 1877-1922 Seest Vindmølle 1877-1922 Resultatet af arkivstudier 2015 Per Thornberg, Duedal, Tandholtvej 5, Seest Forord Da jeg gennem flere år har været opmærksom på, at der ikke findes nedskrevne oplysninger om

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen

Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel og Hustru Maren Larsen. Jensine

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Barrit-Vrigsted Lokalarkiv 2003

Barrit-Vrigsted Lokalarkiv 2003 Om denne pjece Med denne pjece vil vi fra lokalarkivets side forsøge at give en beskrivelse af Over Barrit, som det så ud i perioden fra ca. 1930 til ca. 1950, og vi vil også skrive lidt om de mennesker,

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Fattighuset, Hospitalet, Kommunehus, telefoncentral Vandborg Kirkeby

Fattighuset, Hospitalet, Kommunehus, telefoncentral Vandborg Kirkeby Fattighuset,, Kommunehus, telefoncentral Vandborg Kirkeby Fattighuset, Fattighuset matr. 3b syd for Vandborg kirkegård, (der ved lågen ind til den sidste anlagte kirkegård er). FT.1834 Johanne Jensdatter,

Læs mere

Anetavle for Lisbeth Nørgaard Side 1

Anetavle for Lisbeth Nørgaard Side 1 Anetavle for Lisbeth Nørgaard Side 1 Nr. 1 på denne tavle er den samme som nr. 1 på tavle nr. 1 Tavle nr. 1 2 Anton Nørgaard --3 1 Lisbeth Nørgaard -- Horsens æ Flemming Bach 3 Nina Møller --2 Ejnar Nørgaard

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1 Kirkebog 1813-1 1. Rasmus Kristensen, 40 Aar, Tjenestekarl i. Johanne Kirstine Kristensdatter, 32 Aar, hos sin Moder, Enken Maren Kristens paa Skov. 2. Hans Rasmussen, 50 Aar, Hmd. og Hjulmand i Lakkendrup

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Tidligere møller i Rørvig

Tidligere møller i Rørvig Rørvig Mølle Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed, to år efter foreningens oprettelse i 1926. Foreningen

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere