Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Transkript

1 Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager. Jørgen Jensen havde 4 børn; Maren Jensdatter 15 år, Mette Jensdatter 17 år, Ane Jensdatter 18 år og Rasmus Jensen 20 år. Opgave 1: Skifteprotokoller For at arvingerne af træskomagerhuset kan få deres del af arven, skal der laves en skifteprotokol over Jens Rasmussens ejendele. En Skifteprotokol er en liste over alt en afdød person ejede, og hvor meget det er værd. I emnekassen ligger der et eksempel på en skifteprotokol samt en liste over, hvad forskellige genstande har af værdi. a. I skal nu gå til Jens Rasmussens hus (nr. 15) og lave en skifteprotokol over Jens Rasmussens ejendele. Protokollen skal indeholde, hvor mange af hver genstand, der er i huset, og hvad det hele i alt er værd. I skal kun lave en liste over ejendelene i den del af huset familien boede i (Det er markeret på jeres gruppes kort). a. Der er 4 arvinger til gården. Hvor meget skal de hver især arve, hvis alle får lige meget? b. Indtil 1845 arvede drenge dobbelt så meget som piger. Hvor meget arver hver af arvingerne nu? Indtil 1873 brugte man daler, mark og skilling i stedet for kroner og øre. En daler er 6 mark, mens en mark er 16 skilling. En daler er således det samme som 96 skilling. b. På Skiftelistens bagside er der de forskellige genstandes værdi i daler, mark og skilling. Lav en ny udregning af ejendelene i Jens Rasmussen hus, hvor I udregner den samlede værdi efter det gamle møntsystem. Husk at hver gang I har 6 mark, har I en daler. Arvingen Rasmus Jensen har sparet sammen gennem de sidste par år. Så han køber træskomagerhuset efter Jens Rasmussen. Materialehæftet: o Kort over Den Fynske Landsby o Liste over tingenes værdi o Ordforklaring o Eksempel på en skifteprotokol o Omregningstabel for dansk mål, vægt og mønt Til udskift: Afkrydsningsliste og udregningsliste til at udregne skifte

2 Opgave 2: Opmåling af marken Rasmus Jensen har fået et jordstykke (markeret på kortet) som han ønsker at bruge til korn. Før han kan komme i gang med såningen, skal han vide lidt om marken. a. Hvor mange meter er marken på hver side? I skal kun måle de to sider som hedder a og b på kortet. Siderne skal måles uden for hegnet så kornet på marken ikke ødelægges. a. Hvor stort er arealet af marken i m 2? Indtil 1907 målte man i alen og fod i stedet for meter. I materialekassen ligger en alenstok. a. Hvor mange alen er marken på hver side? a. Hvor mange kvadratalen er marken? a. Der går kvadratalen til en tønde land. Hvor mange tønder land er marken? b. Hvor mange m 2 går der til en tønde land? Emnekasse: o Målebånd (meter) o Alenstok Opgave 3: Såning og høst Rasmus Jensen køber lidt ekstra jord, så han har i alt 4 tønder land. Han beslutter sig for, at han vil så korn på sin mark. Rasmus Jensen kan ikke beslutte sig for, om det skal være byg eller havre. En tønde byg koster 9,66 kr., mens en tønde havre koster 6,54 kr.. Det kræver en tønde korn for at så en tønde land. a. Hvor mange tønder korn skal Rasmus Jensen bruge, hvis hele marken skal tilsås? a. Hvad koster det Rasmus Jensen at så byg på marken, og hvad koster det ham at så havre på marken? Hver gang Rasmus Jensen sår en tønde byg får han 20 tønder byg i høstudbytte. Mens hver gang Rasmus Jensen sår en tønde havre får han 22 tønder havre i høstudbytte. a. Hvor mange tønder korn kan Rasmus Jensen høste, hvis han vælger at så havre, og hvor mange tønder kan han høste, hvis han vælger at så byg? b. Denne sommer har været usædvanlig tør, hvilket betyder at der er chance for at 32 % af høsten slår fejl. Hvor mange tønder havre og byg vil Rasmus Jensen få i høstudbytte, hvis 32 % af høsten slår fejl? Rasmus Jensen er heldig, så alt kornet bliver høstet. Rasmus Jensen vil gerne sælge noget af kornet videre. Hvis kornet er umalet, kan han sælge det til de samme priser, som han købte det for. a. Hvad kan Rasmus Jensen tjene på hhv. byg og havre, hvis han sælger alt kornet videre? a. Lav en graf der viser Rasmus Jensens indtægter i forhold til pr. tønde sået korn, hvis han sår havre og byg. På grafen skal y = indtægter og x = antal tønder land med sået korn. Hvad kan det bedst betale sig for Rasmus Jensen at så på sin mark? b. Rasmus Jensen finder ud af at, hvis han skal så byg, skal han anskaffe sig en ekstra hest til høsten. En hest koster 200 kr. Tegn den nye linje for byg ind i grafen. Hvad kan det nu bedst betale sig for Rasmus Jensen at så? Aflæs på grafen, hvor linjerne for byg og havre skærer hinanden.

3 Opgave 4: Til møllen Rasmus Jensen får i sidste øjeblik et rigtigt godt tilbud på rug. Derfor beslutter han sig for at så rug på marken. Efter høsten skal Rasmus Jensen have malet rugen til mel. Han går derfor op til Maderup Vindmølle (nr. 4) for at finde ud af, hvad mølleren skal have for at male kornet. a. Indtil 1917 var møllerens løn 1/18 af det mel, han malede. Det malede mel blev målt i skæpper. En skæppe er en form for rummål, man brugte i 1800-tallet. Der står en skæppe på gulvet i Vindmøllen, som I kan se. En skæppe er 18 potter. En potte er 0,9661 liter. Hvor mange liter er en skæppe? Hvor mange liter er 1/18 skæppe? a. Til at opmåle kornet brugte mølleren en toldkop. Der ligger en toldkop i materialekassen samt en målekop. Hvor mange liter er der i toldkoppen? Hvor stor en del af en skæppe svarer dette til? b. En hel korntønde består af 139,12 liter. Hvor mange gange skal mølleren tage korn med toldkoppen for at 1/18 af kornet? I emnekassen finder I små poser med hver tre dl korn. Der er en til hver af de forskellige korntyper. a. Hvor meget vejer hver af kornposerne i gram? a. Frem til 1907 vejede man i pund i stedet for gram. I emnekassen ligger en omregningstabel over vægtenheder i 1800-tallet. Hvor meget vejer hver af poserne efter gamle vægtenheder? b. Hver af kornposerne har 3 dl. korn. Hvor meget vil en skæppe af kornet veje i pund? b. Rasmus Jensen har høstet i alt 1364 pund rug. Hvor mange pund rug kommer han i alt til at betale til mølleren for at få rugen malet? Ekstraopgave i møllen: I møllen står en gammel vægt, som mølleren har brugt til at veje kornsækkene med. Ved vægten står der lodder der passer til vægten. a. Prøv at veje nogle af gruppens deltagere. Hvor meget vejer de i pund? a. Hvor meget vejer gruppens deltagere, hvis de omregnes til kg.? Emnekassen: o Kornposer o Alm. gl. køkkenvægt o Toldkop o Målebæger Materialehæftet: o Omregningstabel for dansk mål, vægt og mønt Opgave 5: Sortebro Kro Rasmus Jensen skal selv bruge 735 pund rugmel til mad i løbet af året ud af de 1364 pund han har høstet. a. Hvor meget mel har Rasmus Jensen i overskud når det til hans eget forbrug er taget fra? Rasmus Jensen beslutter sig for at tage ind til den nærliggende købstad for at sælge det overskydende korn. Undervejs bliver han nødt til at holde et hvil på en kro, så hans hest kan samle nye kræfter. Rasmus Jensen beslutter sig for at holde pause på Sortebro Kro (nr. 18). Mens hestene hviler i kroens stald går han ind i krostuen og får et krus øl. På bordet i kroen er et gammelt spil. Spillet kaldes for et møllespil. Rasmus Jensen beslutter sig for at sætte sig og spille på mølle.

4 Spillet går ud på at få flest point. Hver af kroens gæster må dreje viseren tre gange, den der for færrest point skal give øl til de andre spillere. a. Alle i gruppen skal prøve at spille på mølle ved at dreje viseren tre gange. Hvor mange point får hver især i gruppen? a. Hvem skal have øl og hvem skal betale for den? b. Hvor stor er sandsynligheden for at Rasmus Jensen rammer 12-tallet når han drejer viseren en gang i procent? b. Hvor stor er sandsynligheden for at Rasmus Jensen rammer tolvtallet mindst en gang ud af de tre gange han drejer i procent? Emnekassen: o Ekstra møllespil til kroen Opgave 6: Den nye gård Rasmus Jensen er i den giftemodne alder og har fundet sig en sød pige i nabolandsbyen. Han beslutter sig for at sælge sin fødegård og i stedet bygge en ny gård i nabolandsbyen. Rasmus Jensen har med kornsalget og indtægterne fra salget af gården råd til at bygge en gård magen til gården fra Fjelsted (nr. 6). a. Tegn en grundplan over Fjelstedgårdens stuehus. I kan bruge måletingene fra opgave 2 a. Tegn en tegning af stuehuset på isometriskpapir. Sæt navne på de forskellige bjælker og prøv at forklare, hvad I tror de forskellige bjælkers funktion er. a. Afstanden mellem to lodrette stolper, der går fra taget og ned til jorden, kaldes et fag. Hvor mange fag er stuehuset i længden og i bredden? b. Fagene i et bindingsværkshus blev målt i fod. Der går 2 fod til hver alen. Hvor mange fod er et fag? Hvor lang er Fjelstedgården i fod? Materialehæftet: o Navnene på et bindingsværkshus.

5 Ekstraopgave: Opgave 7: I skole Hus nr. 22 i Den Fynske Landsby er en gammel landsbyskole. Skolen blev bygget i 1827 og fungerede som skole helt frem til Skolen havde to klasser, en for de ældste elever og en for de yngste. Børnene gik i skole indtil de blev konfirmerede, bagefter kom de ud og arbejde på en gård. I kan nu gå ned i skolen og sætte jer i skolestuen og regne opgaverne. Opgaverne i denne opgave stammer fra regneopgaver fra 1800-tallet. Alle opgaverne skal regnes uden brug af lommeregner. (plusstykker) (minusstykker) (gange) X X X X

6 Brug omregningstabellen fra emnekassen! " #! " $%! " # &' ' % % # ( ) * $ +, -. # * / '" $0 $1. # % ' 2 & - 3 ' ' 2 &4 / $ $% 2 5 '% " " 6& 6' 1 % "