REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK

Transkript

1 Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus University DATA EXPLORING AND RESEARCH Marts 2011 REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK Rapport til Erhvervs- og Byggestyrelsen Aarhus Marts 2011

2 INDHOLD Indhold... 1 Indledning... 2 Data... 3 Ændringer i antal private job og ledighed fra Regionale ændringer i antal private job... 8 Den regionale fordeling af det samlede antal private job Brutto jobskabelse og -nedlæggelse Regional bruttojobskabelse og -nedlæggelse Brancher Sektorer Regional udvikling i private job på sektorer Brancher Ændringer i private job fordelt på brancher i konjunkturperioderne Regional udvikling i private job på brancher Detaljeret gennemgang af den regionale udvikling i de enkelte brancher Appendiks A Appendiks B Appendiks C Appendiks D Appendiks E

3 INDLEDNING I løbet af finanskrisen er der tabt ca job i den private sektor, og spørgsmålet er, om disse job vender tilbage, når krisen er overstået. For at belyse, hvorledes tabte job er blevet nedlagt og efterfølgende skabt i tidligere kriser, er det i denne rapport belyst, hvordan jobudviklingen har været i hele landet samt i de 98 kommuner over konjunkturerne siden begyndelsen af 1980 erne. Om samme mønster vil gentage sig efter det nuværende tilbageslag kan selvsagt ikke forudsiges, men tidligere erfaringer kan være med til at indikere, hvordan en fremtidig jobskabelse vil arte sig. Rapporten tager udgangspunkt i udviklingen i jobskabelse og jobnedlæggelse for hele landet i den private sektor, og for at undersøge den regionale udvikling, er jobskabelse og jobnedlæggelse i de 98 kommuner undersøgt og sammenholdt med landsudviklingen. Derved bliver det kortlagt, hvordan de forskellige områder i landet er ramt af ændringer i konjunkturerne samt, hvorledes de restituerer sig efter tilbagegange. Jobtab kan både være sket i forbindelse med lavkonjunkturer og i forbindelse med outsourcing. Ved at opdele jobskabelsen på brancher, vil det være muligt at udskille en del af jobtabene som værende fra outsourcing. Jobtab fra outsourcing vil ofte betyde, at jobskabelse sker inden for andre brancher jf. Eriksson et al, 2006 og Ibsen et al, , hvorimod jobtab som følge af en økonomisk krise ofte genopstår i de samme brancher, når væksten vender tilbage. Ud over nettojobskabelsen, som er ændringen i antal job fra år til år, undersøges bruttojobskabelse og -nedlæggelse. Ved at undersøge bruttobevægelserne er det muligt at afdække, om der oprettes få job eller nedlægges mange i en eventuel jobnedgang og ligeledes, om jobskabelse sker gennem oprettelse af nye job på eksisterende og nye arbejdssteder eller, om der er færre jobnedlæggelser i eksisterende og lukkede arbejdssteder. Overordnet finder vi, at industrien ikke er god til at genskabe jobbene efter tilbageslag i økonomien. Serviceindustrien er meget bedre i denne henseende. Vi finder også, at jobbene i navnlig industrien i forbindelse med tilbageslagene skubbes fra øst mod vest. 1 "Globalisering og det danske arbejdsmarked", DJØFs Forlag (2006). Af Tor Eriksson, Rikke Ibsen, Jingkun Li, Niels Westergaard-Nielsen. "Does Outsourcing Create Unemployment? - The Case of the Danish Textile and Clothing Industry", Working Paper, Department of Economics (Aarhus School of Business, March 2004). Af Karsten Bjerring Olsen, Rikke Ibsen, Niels Westergaard-Nielsen. 2

4 Data Arbejdssteder Data er baseret på private arbejdssteder fra IDA i perioden Det er i denne rapport om det regionale niveau nødvendigt at bruge arbejdsstedsdata i stedet for data på virksomhedsniveau, som fx er brugt i Ibsen og Westergård- Nielsen, Det skyldes, at virksomhederne kun kan have ét geografisk hjemsted og én branche, selvom virksomheden har arbejdssteder over hele landet, og dermed vil det ikke være muligt at henføre job til den kommune og branche, de faktisk befinder sig i. Da fokus er på den regionale udvikling, vil vigtig information gå tabt, hvis analysen foretages på virksomhedsniveau frem for på arbejdsstedsniveau, selvom en del nye og lukkede arbejdssteder i sagens natur ikke vil være reelt nye og lukkede, da de kan være en del af en virksomhed, der består. Kun private arbejdssteder er medtaget, så på arbejdsstedsniveau er kun medtaget arbejdssteder, som er private i hele perioden, dvs. arbejdssteder, som privatiseres i perioden, er fjernet. Der kan være spin offs fra offentlige arbejdssteder, som er private i hele deres levetid. Disse arbejdssteder medtages. I bruttobetragtningen, hvor skabte og nedlagte arbejdssteder analyseres, vil disse arbejdssteder dog ikke indgå i det år, de er spin off fra det offentlige arbejdssted. Job i den private sektor Begrænsningen til den private sektor anvender dels koden for virksomhedsform og dels koden for branche. Således er arbejdssteder med brancherne for offentlig administration, undervisning, sundhed og renovation fjernet fra data. Ydermere er antallet af ansatte begrænset ved, at studerende er fjernet fra data. Det er gjort ved at frasortere personer under uddannelse, som har en årlig lønindkomst under kr. i 2007-priser. Bruttojobskabelse og -nedlæggelse Til bruttojobskabelse og -nedlæggelse bruges oplysninger om arbejdsstedets tilstand fra år t til år t+1. Se Tabel 1 for typer af bruttojobskabelse og nedlæggelse. Kommuner Kommunerne er i hele perioden fra 1980 til 2007 opdelt efter den nye kommunekode, som de fik efter kommunalreformen i Enkelte gamle kommuner er efter kommunalreformen opdelt på flere nye kommuner, disse er henført til den største kommune. Christiansø har så få private job, at den ikke er med i de regionale opgørelser, den indgår dog i de samlede betragtninger. 3

5 Tabel 1 - Typer af bruttojobskabelse og -nedlæggelse Type Undertype Beskrivelse Nyt (tilgang) Job skabt pga. af et nyt arbejdssted er etableret Lukket (nedgang) Job forsvundet pga. at et arbejdssted er lukket Tilgang eksisterende arbejdssted Jobtilgang skabt pga. at et eksisterende arbejdssted har haft tilgang af antal ansatte (hyret) Jobnedgang pga. at et eksisterende arbejdssted har haft Nedgang eksisterende arbejdssted nedgang i antal ansatte (fyret) Jobtilgang som følge af, at der Spin-off, tilgang er dannet et nyt arbejdssted ved spin-off fra et eksisterende arbejdssted Jobnedgang som følge af, at et Overtaget, nedgang arbejdssted er overtaget af et eksisterende arbejdssted Nettoændring v. M&A Eksisterende arbejdssted med Eksisterende arbejdssted forekomst af spin-offs og overtagelser, tilgang med forekomst af M&A, tilgang Eksisterende arbejdssted med forekomst af M&A, nedgang Eksisterende arbejdssted med forekomst af spin-offs og overtagelser, nedgang Tilgang, Flyt til kommune Nedgang, Flyt fra kommune Jobtilgang pga. at et arbejdssted er flyttet til kommunen med deraf tilgang af job i kommunen Jobnedgang pga. at arbejdssted er flyttet fra kommunen med deraf nedgang af job i kommunen 4

6 Service Industri Landbrug, fiskeri og råstof Regional jobskabelse i Danmark Brancher Brancher er beskrevet ved den såkaldte branche53, men der er dog sammenlagt enkelte brancher til branche 27, ligesom der er fjernet et antal brancher i forbindelse med begrænsningen til private virksomheder. Tilbage er 32 brancher, som er vist i Tabel 2. I opgørelserne på sektorer og brancher indgår uoplyste ikke, de indgår dog i de samlede betragtninger. Tabel 2 Brancheoversigt Landbrug, gartneri, skovbrug og jagt Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Mineralolieindustri Kemisk industri Gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling og forarbejdning af metal Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailhandel Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling IT-service Forskning og udvikling Rådgivning og rengøring mv. Organisationer og foreninger Forlystelser kultur og sport Anden servicevirksomhed 5

7 ÆNDRINGER I ANTAL PRIVATE JOB OG LEDIGHED FRA Udviklingen i antal job i hele landet fra 1980 til 2007, som er hele den periode, hvor der er data, er vist i Figur 1 sammen med ledigheden. I 1980 er der 1,14 mio. private job, og i 2007 er antallet steget til 1,38 mio. job, en årlig stigning på 0,8%. I samme periode er ledigheden faldet fra 5,7% i 1980 til 2,8% i I Figur 2 er den årlige vækst i antallet af private job vist. Figur 1 - Antal private job og ledighed i hele landet, Figur 2 - % årlig ændring i antal private job i hele landet,

8 I figur Figur 1 og Figur 2 fremgår det, at der i perioden er flere konjunkturudsving. I starten af perioden befinder landet sig i eftervirkningerne af den anden oliekrise, og fra 1982 til 1986 bevæger landet sig fra lav- til højkonjunktur. Dette er tydeligt på figuren, hvor antallet af job stiger, og ledigheden falder. Fra 1987 til 1993 befinder landet sig i en forholdsvis lang krise (kartoffelkuren) hvor antallet af job falder og ledigheden stiger. Fra 1993 til 2001 stiger antallet af private job igen og ledigheden falder indtil dot.com krisen, som varer fra 2001 til Efter dot.com krisen slutter i 2003, er der igen en stigning i antal job og et fald i ledigheden. Konjunkturerne topper altså i 1986,2001 og 2007 og rammer bunden i 1982,1993 og I Tabel 3 er ændringen i antal job mellem højkonjunkturerne vist. Mellem de to første højkonjunkturer fra 1986 til 2001 skabes der private job. Det er i gennemsnit job om året svarende til 0,1% om året. Mellem 2001 og 2007 skabes der væsentligt flere job. Der skabes i gennemsnit private job om året svarende til 1,1% om året. Tabel 3 Ændringer i antal private job mellem højkonjunkturerne i 1986, 2001 og 2007 Samlet ændring antal job Årlig gennemsnitlig ændring i antal job N N % , , ,4 De bevægelser der ligger til grund for, at der skabes flere job fra top til top i den sidste periode, kan ses i Tabel 4, hvor de tabte job under lavkonjunkturerne også er vist. I snit skabes ca job om året efter den anden oliekrise i 1982 til lavkonjunkturen starter i 1987, men da vi ikke har tal for jobtabet i forbindelse med den anden oliekrise, er det ikke muligt at konkludere, hvorledes restitutionen har været i forhold til de tabte job. For den anden periode, hvor der i lavkonjunkturen fra 1986 til 1993 årligt tabes omkring job om året, skabes der i den efterfølgende periode fra 1993 til 2001 ca job om året. Eftersom højkonjunkturen er længere end lavkonjunkturen er nettojobtilvæksten ca private job for hele perioden. Dot.com krisen er forholdsvis kort, og der tabes ca private job fra 2001 til 2003, mens der skabes job efter krisen dvs. fra 2003 til Der skabes årligt omkring private job fra 2003 til 2007, hvilket er mindre end efter den anden oliekrise men væsentligt flere end efter kartoffelkuren. De to lavkonjunkturer vi kan observere i perioden, er begge efterfulgt af jobskabelse, som overstiger antallet af job, som blev tabt under lavkonjunkturerne. Om samme mønster vil gøre sig gældende efter finanskrisen vil tiden vise, men de sektorer, hvor jobbene er tabt kan have betydning. 7

9 Tabel 4 - Ændringer i antal private job mellem lav- og højkonjunkturerne, Samlet ændring antal job Årlig gennemsnitlig ændring antal job N N % , , , , , ,0 Regionale ændringer i antal private job Vi vil nu undersøge om konjunkturernes påvirkning af jobskabelsen er forskellig for de enkelte kommuner. I Figur 3 er ændringen i antal private job fordelt på kommuner i hele perioden fra 1980 til 2007 vist sammen med væksten for hele landet i samme periode. 16 kommuner har haft negativ vækst i antal private job i hele perioden fra 1980 til For Københavns og Frederiksberg kommuner modsvares nedgangen i nogen grad af, at der er tale om outsourcing til omkringliggende kommuner som Høje Tåstrup og Tårnby, der oplever en markant vækst i perioden. 8

10 Figur 3 Årlig % ændring i antal private job,

11 I Tabel 5 ses kommunernes gennemsnitlige årlige ændring i antal job fra 1986 til 2007 underopdelt på ændringerne mellem højkonjunkturerne og Begge perioder er kendetegnet ved, at hele landet kom positivt ud af dem begge mht. vækst i antallet af job i den private sektor se Tabel 3. Men væksten er noget forskellig i kommunerne. I Tabel 5 er de kommuner, som har en positiv vækst i antal job i henholdsvis og , markeret med grønt, mens kommuner med negativ vækst er markeret med rødt. For kommuner med positiv vækst i begge perioder gælder det, at de som hele landet har formået at genskabe de job, der eventuelt er mistet i den mellemliggende lavkonjunktur og at skabe nye job. Eksempler på kommuner, der har haft en positiv vækst i begge perioder, som ligger over landsgennemsnittet, er Gentofte, Tårnby, Egedal og Gribskov i Region Hovedstaden og Greve, Køge og Roskilde i Region Sjælland. I Region Midtjylland er det kommuner som Horsens, Holstebro, Silkeborg, Skanderborg, Århus, Ringkøbing-Skjern, Hedensted og Viborg, der har haft samme eller højere vækst i begge perioder. I Nordjylland er det kommunerne Morsø, Thisted, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord. I Region Syddanmark er det Assens, Kerteminde, Nordfyns, Varde, Vejen og Kolding kommune, som er kommet ud af begge perioder med en positiv jobvækst. Eksempler på kommuner, som har tabt job i begge perioder er Frederiksværk- Hundested (Halsnæs), Lolland, Langeland, Haderslev, Norddjurs, Lemvig og Hjørring kommune. Langt de fleste kommuner har højeste vækst i den sidste periode, som det er tilfældet for hele landet, men en del af de kommuner, som har en højere vækst end gennemsnittet for hele perioden , har den højeste vækst i den første periode Det kan indikere flere ting. Stopper væksten i jobskabelsen i den anden periode, kan det skyldes, at der ikke er et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag til at oprette job. Det kan eventuelt også skyldes, at de job, der oprettes i den første periode outsources eller nedlægges på anden vis, og at der ikke sker en tilstrækkelig tilpasning i erhvervsstrukturen i kommunen. En nedgang i antallet af job kan skyldes en stigning i produktiviteten, og derfor kan en nedgang i antallet af job være tegn på en positiv udvikling i virksomhederne. Da vi ikke har økonomiske oplysninger om virksomhederne, som dækker alle virksomheder over hele perioden, har vi imidlertid ikke kunnet analysere den dimension. Brøndby, Glostrup, Høje Taastrup, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Solrød, Lejre i Region Hovedstaden og Sjælland samt Struer, Jammerbugt, Billund og Aabenraa i Jylland, er alle kommuner, der har haft højere vækst end gennemsnittet fra , men som er bremset helt op fra med en negativ jobtilvækst. 10

12 Tabel 5 - Årlig % ændring i antal private job for , Region Kommune Ændring antal job Årlig % ændring Ændring antal job Årlig % ændring Ændring antal job Årlig % ændring N % N % N % Hovedstaden København , , ,5 Frederiksberg , , ,2 Ballerup , , ,2 Brøndby 642 0, , ,1 Dragør -73-0,5 81 1,6 8 0,0 Gentofte 649 0, , ,0 Gladsaxe , , ,5 Glostrup , , ,6 Herlev , , ,8 Albertslund ,2 12 0, ,8 Hvidovre ,8 89 0, ,3 Høje-Taastrup , , ,7 Lyngby-Tårbæk , , ,6 Rødovre , , ,0 Ishøj , , ,4 Tårnby , , ,0 Vallensbæk 400 1, , ,5 Furesø 655 0,7-19 0, ,5 Allerød ,6-12 0, ,6 Fredensborg ,6 56 0, ,9 Helsingør , , ,5 Hillerød , , ,1 Hørsholm 553 0, , ,5 Rudersdal , , ,2 Egedal 582 1, , ,0 Frederikssund 23 0, , ,8 Frederiksværk-Hundested , , ,1 Gribskov 282 0, , ,0 Bornholms Region , , ,9 Sjælland Greve , , ,6 Køge , , ,2 Roskilde , , ,0 Solrød 333 1,0-9 -0, ,7 Odsherred 154 0, , ,4 Holbæk , , ,5 Faxe , , ,2 Kalundborg -86-0, , ,4 Ringsted , , ,9 Slagelse ,4 78 0, ,3 Stevns ,9 79 0, ,5 Sorø , , ,4 Lejre 409 1,0-3 0, ,7 Lolland ,3-21 0, ,9 Næstved , , ,1 Guldborgsund , , ,9 Vordingborg , , ,5 Midtjylland Horsens 922 0, , ,2 Herning 18 0, , ,3 Holstebro , , ,0 Lemvig , , ,5 Struer 155 0, ,3 55 0,0 Syddjurs 125 0,1 5 0, ,1 Norddjurs , , ,4 Favrskov 67 0, , ,1 Odder , , ,6 Randers , , ,2 Silkeborg , , ,8 Samsø 37 0,3 20 0,4 57 0,4 Skanderborg , , ,7 Århus , , ,8 Ikast-Brande , , ,7 Ringkøbing-Skjern , , ,0 Hedensted , , ,7 Skive 698 0, , ,3 Viborg , , ,2 Nordjylland Morsø 635 0, , ,1 Thisted 788 0, , ,7 Brønderslev-Dronninglund , , ,2 Frederikshavn , , ,3 Vesthimmerlands , , ,6 Læsø 9 0, , ,2 Rebild 945 1, , ,6 Mariagerfjord 535 0, , ,9 Jammerbugt , , ,0 Aalborg , , ,3 Hjørring , , ,2 Syddanmark Middelfart 423 0, , ,5 Assens , , ,1 Faaborg-Midtfyn , , ,1 Kerteminde 775 0, , ,9 Nyborg , , ,3 Odense , , ,0 Svendborg , , ,2 Nordfyns 166 0, , ,7 Langeland , , ,6 Ærø , , ,5 Haderslev , , ,4 Billund , , ,9 Sønderborg , ,3 8 0,0 Tønder 915 0, , ,6 Esbjerg , , ,2 Fanø 137 3,7 21 0, ,1 Varde , , ,2 Vejen , , ,8 Aabenraa ,7-34 0, ,5 Fredericia -8 0, , ,2 Kolding , , ,7 Vejle , , ,8 Hele landet , , ,4 11

13 Den regionale fordeling af det samlede antal private job Udover væksten i antal private job i kommunerne, er det interessant at se på ændring i kommunernes andel af det samlede antal job. Det kan vise om jobbene flytter rundt i landet over tid. Perioden er , som er fra slutningen af den første til slutningen af den sidste højkonjunktur. Ændringen i fordelingen af det samlede antal job på landets kommuner og regioner er vist i Tabel 6. Det fremgår af Tabel 6, at der er sket en ændring af fordelingen til fordel for det jyske. På regionsniveau, som er vist i Figur 4, har Region Midtjylland gået fra 22% i 1986 til 24% i 2007, hvilket svarer til private job i Nedgangen i andelen af antal private job står Region Hovedstaden for, idet regionen er gået fra en andel på 35% til 33%. På kommuneniveau fremstår Københavns Kommune med den største nedgang fra en andel på 13,6% til 11,3% af de samlede private job. Heroverfor står de jyske kommuner Kolding, Århus, Skanderborg, Hedensted og Ringkøbing-Skjern Kommune med den største vækst i andelen af landets private job fra 1986 til I næste afsnit analyseres bruttobevægelserne for jobskabelse og nedlæggelse. Her vil vi se på de underliggende strukturer for den nettojobskabelse og - nedlæggelse, som vi har set på i dette afsnit. Figur 4- Fordeling af antal private job på regioner, 1986 og

14 Tabel 6- Fordeling af private job på kommuner og regioner, 1986 og 2007 Region Kommune N N % % Hovedstaden København ,6 11,3 Frederiksberg ,3 0,9 Ballerup ,6 1,8 Brøndby ,2 1,1 Dragør ,1 0,1 Gentofte ,0 1,3 Gladsaxe ,2 1,2 Glostrup ,8 0,8 Herlev ,8 0,6 Albertslund ,1 0,9 Hvidovre ,8 1,0 Høje-Taastrup ,9 1,3 Lyngby-Tårbæk ,0 1,2 Rødovre ,0 0,7 Ishøj ,3 0,3 Tårnby ,7 1,3 Vallensbæk ,1 0,1 Furesø ,5 0,5 Allerød ,4 0,5 Fredensborg ,3 0,4 Helsingør ,8 0,7 Hillerød ,8 0,7 Hørsholm ,3 0,4 Rudersdal ,3 1,2 Egedal ,3 0,4 Frederikssund ,5 0,6 Frederiksværk-Hundested ,4 0,3 Gribskov ,4 0,4 Bornholms Region ,8 0,6 Hovedstaden samlet ,5 32,8 Sjælland Greve ,5 0,6 Køge ,9 1,0 Roskilde ,1 1,3 Solrød ,2 0,2 Odsherred ,4 0,4 Holbæk ,9 0,9 Faxe ,5 0,5 Kalundborg ,6 0,6 Ringsted ,6 0,6 Slagelse ,2 1,1 Stevns ,2 0,2 Sorø ,3 0,3 Lejre ,2 0,2 Lolland ,8 0,6 Næstved ,1 1,0 Guldborgsund ,0 0,8 Vordingborg ,6 0,5 Sjælland samlet ,2 10,8 Midtjylland Horsens ,5 1,7 Herning ,9 1,9 Holstebro ,0 1,2 Lemvig ,5 0,4 Struer ,5 0,5 Syddjurs ,5 0,5 Norddjurs ,7 0,6 Favrskov ,6 0,7 Odder ,3 0,3 Randers ,7 1,6 Silkeborg ,5 1,6 Samsø ,1 0,1 Skanderborg ,6 0,9 Århus ,5 6,0 Ikast-Brande ,0 1,0 Ringkøbing-Skjern ,1 1,5 Hedensted ,6 0,9 Skive ,0 1,0 Viborg ,6 1,8 Midtjylland samlet ,2 23,9 Nordjylland Morsø ,4 0,4 Thisted ,9 0,9 Brønderslev-Dronninglund ,5 0,5 Frederikshavn ,4 1,2 Vesthimmerlands ,6 0,7 Læsø ,0 0,0 Rebild ,4 0,4 Mariagerfjord ,8 0,9 Jammerbugt ,5 0,6 Aalborg ,7 3,6 Hjørring ,2 1,1 Nordjylland samlet ,4 10,4 Syddanmark Middelfart ,6 0,6 Assens ,6 0,6 Faaborg-Midtfyn ,9 0,8 Kerteminde ,6 0,6 Nyborg ,4 0,4 Odense ,7 3,4 Svendborg ,8 0,8 Nordfyns ,4 0,4 Langeland ,2 0,2 Ærø ,1 0,1 Haderslev ,1 0,9 Billund ,7 0,7 Sønderborg ,6 1,4 Tønder ,7 0,7 Esbjerg ,4 2,3 Fanø ,0 0,0 Varde ,7 0,9 Vejen ,8 0,8 Aabenraa ,1 1,1 Fredericia ,1 1,0 Kolding ,7 2,2 Vejle ,9 2,0 Syddanmark samlet ,8 22,1 Landet samlet Fordeling af antal job på kommuner og regioner 13

15 BRUTTO JOBSKABELSE OG -NEDLÆGGELSE Udviklingen i antallet af job beskrevet i forrige afsnit er resultatet af et meget større antal oprettede og nedlagte job. Job oprettes enten på nystartede arbejdssteder, som nyoprettede job i en eksisterende virksomhed eller som en nettotilgang på arbejdssteder, som opkøber eller udskiller arbejdssteder (denne nettoændring benævnes M&A i det følgende). På kommuneniveau vil arbejdssteder, som flytter ind i kommunen også bidrage til kommunens jobskabelse. Job nedlægges ved, at arbejdssteder lukker, der nedlægges job på eksisterende arbejdssteder, job, som forsvinder med arbejdsstedet ud af kommunen samt nettoafgang som følge af M&A. Dvs vi opererer her ikke bare med den traditionelle oprettelse og nedlæggelse af job, men også med, at jobbene kan flytte til en anden kommune eller kan komme fra en anden kommune i forbindelse med, at arbejdsstedet flytter. Figur 5 viser bruttobevægelserne for jobskabelse- og nedlæggelse for private job fra 1980 til 2007, samt nettojobskabelsen. Mellem og job oprettes og nedlægges hvert år, heraf langt størstedelen på eksisterende arbejdssteder. Figur 5 - Bruttojobskabelse og nedlæggelse i den private sektor i hele landet, Tabel 7 viser de årlige tal for bruttojobskabelse og jobnedlæggelse fordelt på højog lavkonjunkturer. Den årlige bruttojobskabelse i den første højkonjunktur i er næsten den samme som i den sidste højkonjunktur i , men den årlige bruttojobnedlæggelse er væsentlig højere i end i , hvilket resulterer i den højere nettojobskabelse i perioden I den mel- 14

16 lemliggende højkonjunktur er bruttojobskabelsen lavere, mens bruttojobnedlæggelsen ligger mellem de to andre perioder. Den lavere nettojobskabelse i denne periode er altså et resultat af både en lavere nettojobskabelse og en forholdsvis høj nettojobnedlæggelse. De to lavkonjunkturer minder mere om hinanden, dog er der både lidt flere årlige joboprettelser og jobnedlæggelser i perioden , end der er i perioden Tabel 7 - Årlig bruttojobskabelse og -nedlæggelse af private job i hele landet for høj- og lavkonjunkturer, År Nyt arbejdssted, tilgang Eksisterende arbejdssted, tilgang M&A, tilgang Brutto tilgang Lukket arbejdssted, nedgang Eksisterende arbejdssted, nedgang M&A, nedgang Brutto nedgang N N N N N N N N N I alt netto I Tabel 8 og Tabel 9 er bruttobevægelserne fordelt på nye, lukkede, eksisterende og M&A. M&A kan enten være negativ eller positiv og optræder derfor kun i en af tabellerne. I Tabel 8 fremgår det, at bidraget til jobskabelsen fra nystartede arbejdssteder ikke virker specielt konjunkturfølsomt, dog ligger andelen i perioden højere end de andre perioder. Det kan skyldes, at der sker andre ændringer i erhvervsstrukturen end de konjunkturrelaterede. Det positive bidrag til jobskabelsen fra M&A er lille og optræder kun i første og sidste periode. M&A vil ofte være led i omstruktureringer i en virksomhed, og disse omstruktureringer vil ofte betyde optimeringer, som f.eks. når to arbejdssteder lægges sammen, og der kan opnås besparelser på en række funktioner. Derfor vil netto M&A i mange tilfælde betyde et negativt bidrag til jobskabelsen. I den første og den sidste højkonjunktur er bidraget dog positivt. Tilbage er, at jobskabelsen på eksisterende virksomheder udgør omkring 90% af den totale jobskabelse. Her har de unge virksomheder en helt speciel rolle, jf. Ibsen og Westergård-Nielsen, Tabel 8 - Bruttojobskabelse i privat sektor fordelt på typer for høj- og lavkonjunkturer, År Nyt arbejdssted, tilgang Eksisterende arbejdssted, tilgang M&A, tilgang I alt % % % % ,4 89,2 1, ,2 90, ,9 91, ,6 90, ,8 87,9 1, "Job Creation by Firms in Denmark, IZA Working Paper (2011). Af Rikke Ibsen og Niels Westergaard-Nielsen 15

17 I Tabel 9, hvor jobnedlæggelsernes fordeling er vist, fremgår det, at andelen af jobnedlæggelser, der sker som følge lukninger, ikke er specielt konjunkturfølsomme, med derimod falder over hele perioden. Den mest markante forskel mellem konjunkturerne er, at der nedlægges lidt flere job som følge af M&A i lavkonjunkturer, formentlig i forbindelse med strukturtilpasninger og effektiviseringer i sammenlagte eller opsplittede virksomheder. Tabel 9 Bruttojobnedlæggelse i den privat sektor fordelt på for høj- og lavkonjunkturer, År Lukket arbejdssted, nedgang Eksisterende arbejdssted, nedgang M&A, nedgang Regional bruttojobskabelse og -nedlæggelse Væksten i en kommune kan være opstået, fordi der oprettes job, mens der ikke nedlægges job, hvilket vil give en nettotilgang. Ligeledes vil en kommune, som nedlægger job, uden at der oprettes nye, opleve en nettonedgang i antal job. I Tabel 5 ovenfor fremgår de årlige netto ændringer i antal private job i kommunerne for perioderne og Bag tallene for nettoændringerne gemmer bruttobevægelserne sig. Selv om nettoændringen i en periode er lille, så kan den dække over meget store bruttobevægelser, dvs. at der er oprettet og nedlagt mange job. Et mål for dynamikken i bruttobevægelser er Excess job reallocation rate, som er et mål for det antal job, der nedlægges og oprettes ud over nettoændringen, dvs. udover det antal, der samlet oprettes eller nedlægges. Excess job reallocation rate beregnes som summen af jobskabelse og nedlæggelse minus den absolutte værdi af nettojobskabelsen i forhold til antallet af ansatte i kommunen. I alt % % % % ,1 84, ,6 81,6 4, ,8 86,8 0, ,7 82,1 5, ,4 87,6-100 hvor JS=bruttojobskabelsen fra år t til t+1 JN=bruttojobnedlæggelsen fra år t til t+1 NJS=nettojobskabelsen fra år t til t+1 Job=antal job i kommunen i år t+1 I Figur 6 er Excess job reallocation rate vist for kommunerne i den sidste højkonjunktur Der er stor forskel på kommunernes Excess job reallocation rate fx Frederiksberg Kommune, der med en Excess job reallocation rate på 35% har haft store bruttobevægelser fra ift. hele landet, som ligger på 16

18 19,5%. I den modsatte ende er Kerteminde Kommune, der med en Excess job reallocation rate på 12,5 har haft mindre antal bruttojoboprettelser og nedlæggelser end gennemsnittet ift. nettovæksten. 17

19 Figur 6 - Excess job reallocation rate for kommunerne,

20 For hele landet er bruttobevægelserne opdelt på nyoprettede, lukkede og bevarede arbejdssteder samt M&A (tabel 7, 8 og 9). For kommunerne er arbejdssteder, som flytter mellem kommunerne også en del af bruttobevægelserne, da disse flytninger er en del af kommunernes jobskabelse og -nedlæggelse. Andelen af bruttojoboprettelse og -nedlæggelse fordelt på alle disse typer er vist i appendiks A for alle kommuner i perioden Andelen af nyoprettede arbejdssteder svinger mellem 5 og 17%, hvor Region Hovedstaden og Syddanmark har den største spredning. Region Sjælland adskiller sig ved at ingen kommuner har en andel på under 10%. For joboprettelser har M&A kun ringe betydning, idet kun 4 kommuner har et positivt bidrag af betydning fra M&A. De resterende joboprettelser fordeler sig stort set mellem oprettelser på bevarede arbejdssteder og arbejdssteder, der flytter ind i kommunen, men her er forskellene til gengæld markante, som vi vender tilbage til nedenfor. For jobnedlæggelser udgør lukkede arbejdssteder mellem 6 og 18%, og der er en jævn spredning på kommunerne i alle regioner. Da M&A er et nettomål, og der var få kommuner med et positivt bidrag, vil der selvsagt være flere kommuner med et negativt bidrag. Jobnedlæggelser som følge af M&A er dog også koncentreret på færre kommuner end de andre typer jobnedlæggelser, til gengæld har de så andele på op til 24%. I Region Hovedstaden har M&A størst andel af jobnedlæggelserne for Tårnby, Høje Tåstrup og Albertslund, i Region Sjælland har Stevns, Kalundborg og Vordingborg størst M&A andel, mens Midtjylland er højst for Struer og Norddjurs og Nordjylland for Rebild og Jammerbugt kommuner. I region Sydjylland er andelen højst i Fredericia, men andelene af M&A er lavere i kommunerne i Region Sydjylland end i kommunerne i de andre regioner. De resterende jobnedlæggelser er fordelt på bevarede arbejdssteder og arbejdssteder, som flytter ind i kommunen. Som omtalt er de største regionale forskelle mellem typerne af jobskabelse og nedlæggelse for arbejdssteder, der flytter ud og ind af kommunerne. Som udgangspunkt vises andelen for hele landet i Tabel 10 i de 5 konjunkturperioder. Andelen af bruttojobskabelsen, der stammer fra flytninger af arbejdssteder ind i kommunen er større end andelen af bruttojobnedlæggelse som følge af flytninger ud af kommunen. Andelen for flytninger ind i kommunen er størst i lavkonjunkturer, sandsynligvis fordi bestående arbejdssteder opretter færre job i forhold til højkonjunkturer. Andelen af fraflytninger afhænger ikke i så høj grad af konjunkturer, men er svagt stigende over perioden. 19

21 Tabel 10 Andel af brutto joboprettelser og jobnedlæggelser som følge af arbejdssteder, der flyttes ud og ind af kommunen, hele landet Arbejdssteder der flytter til kommunen Arbejdssteder der flytter fra kommunen % % ,4 10, ,6 11, ,4 11, ,6 11, ,5 13,6 Hvor i landet, til- og fraflytninger har størst andel af jobskabelse og jobnedlæggelse, er vist i Figur 7 for perioden Enheden i tabellen er andelen af jobskabelse og nedlæggelse som følge af flytninger mellem kommuner i forhold til landsgennemsnittet i Tabel 10. Det er ganske tydeligt, at arbejdssteder flytter langt mere ind og ud af kommunerne på Sjælland, mønstret er det samme i alle perioder. Se appendiks D for absolutte tal for jobskabelse og jobnedlæggelse samt Excess job reallocation rate for kommuner og regioner for alle 5 konjunkturperioder. 20

22 Figur 7 Andel af brutto joboprettelser og jobnedlæggelser som følge af arbejdssteder, der flyttes ud og ind af kommunen ift. landsgennemsnittet,

23 Samme er i Figur 8 vist på regioner for alle perioder. For samtlige perioder ligger andelen for både fraflytninger og tilflytninger i Hovedstadsområdet langt over landsgennemsnittet, mens alle andre regioner ligger under. Uden for Hovedstadsområdet ligger region Sjælland højest. Region Hovedstaden har derudover en større andel af fraflytninger end tilflytninger, mens det forholder sig omvendt i de andre regioner. Figur 8 - Andel af brutto joboprettelser og jobnedlæggelser som følge af arbejdssteder, der flyttes ud og ind af regionerne ift. landsgennemsnittet 22

24 BRANCHER Sektorer Samlet set er der sket en jobtilvækst i Danmark for private job fra 1980 til 2007, men udviklingen er meget forskellig for industrien og servicesektoren. I Figur 9 er denne udvikling tydelig, da den viser en stigning i job i servicesektoren, hvor antallet af private job stiger fra til , og et fald i industrisektoren, hvor antallet af private job falder fra til Mens udviklingen i antal job i servicesektoren følger konjunkturerne med stigninger i højkonjunkturer og fald i lavkonjunkturer, se Tabel 11 og Tabel 12, forholder det sig anderledes med industrisektoren. Figur 9 - Antal private job fordelt på sektorer, I den første højkonjunktur er der en stigning i antal job i industrien, som er lavere end for servicesektoren, men dog en stigning. I den efterfølgende lavkonjunktur falder antallet af job i industrien som forventeligt, men i perioden efter, , hvor jobbene burde genskabes, sker der en meget lille stigning i antal job i industrien. Af tabte job i perioden, genskabes kun job i industrien. I samme periode tabes job i servicesektoren, mens der skabes efterfølgende. I den anden lavkonjunktur fra 2001 til 2003 er forskellen endnu mere udtalt, da der tabes forholdsvis få job i servicesektoren, mens tabet i industrisektoren igen er massivt. I den efterfølgende højkonjunktur har servicesektoren en vækst på næsten 4% mens industrisektoren igen oplever et fald i antallet af private job. Udviklingen viser, at job tabt i industrisektoren ikke vender tilbage 23

25 efter, at konjunkturerne vender. Dette vil sandsynligvis også være tilfældet efter finanskrisen. Tabel 11 Ændring i antal private job for høj- og lavkonjunkturer, Sektor Ændring antal job N N N N N Landbrug, fiskeri og råstof Industri Service Sektorer samlet Tabel 12 - Årlig % ændring i antal private job for høj- og lavkonjunkturer, Sektor Årlig % ændring antal job % % % % % Landbrug, fiskeri og råstof 0,3-2,0 0,3-0,2 0,7 Industri 2,9-1,8 0,1-4,2-0,5 Service 5,0-1,5 2,8-0,4 3,9 Sektorer samlet 4,0-1,6 1,8-1,6 2,5 I Figur 10 er denne udvikling illustreret for de 3 år, hvor konjunkturerne topper. Industrisektoren udgør i % af de private job, i % og i %. Figur 10- Fordeling af antal private job mellem sektorer i højkonjunkturtoppene 1986, 2001 og 2007 Regional udvikling i private job på sektorer For hele landet er andelen af private job i servicesektoren vokset betragteligt siden 1980, mens industriandelen er faldet, hvilket fremgår af Figur 9 og Figur 10. Men på det regionale kommunekort er der store forskelle på, i hvilken grad industrien er på tilbagetog til fordel for job i servicesektoren. I Tabel 13 er vist et beregnet service- og industriindeks for alle kommunerne i 1986 og Indekset angiver i hvilken grad henholdsvis en kommunes industri 24

26 og servicesektor andel (antal private job) ligger over eller under gennemsnittet for hele landet. Et indeks på 1 angiver således, at sektorens andel i kommunen er lig med gennemsnittet for hele landet. I Tabel 13 fremgår det tydligt, at industriens andel er større i Jylland end Hovedstaden og det meste af Sjælland i 1986 og For Syd- og Nordjylland samt dele af Midtjylland ses endvidere, at industriandelen er stigende fra 1986 til 2007, hvilket indikerer, at der sker en vækst og koncentration af industrien i disse områder. En koncentration, som skal ses i forhold til, at industrisektoren kun har formået at genskabe få af de job, der nedlægges i en lavkonjunktur jf. ovenstående. I Tabel 14 er vist de kommuner, der har en positiv vækst i antal private job i industrisektoren fra Her er Ringkøbing-Skjern Kommune på en klar førsteplads med en stigning på job i industrien fra Der er 24 kommuner med en positiv vækst i antal industrijob, heraf er de 14 jyske kommuner og resten fordelt på Fyn og Sjælland. Men af de tilsammen ca industrijob, der er netto er skabt i de 24 kommuner, så er de næsten skabt i Jylland. I appendiks E findes tabel med de absolutte kommunetal for antal job i de tre sektorer i 1986, 2001 og For industriindekset angiver rød overgennemsnitlig industriandel og grøn undergennemsnitlig andel, mens det er omvendt for serviceindeks, hvor grøn angiver overgennemsnitlig andel. Ved ændringen i indeks angiver grøn pil (op) en stigning i indeks fra 1986 til 2007, mens rød pil (ned) angiver nedgang i indekset. 25

27 Tabel 13 - Industri- og serviceindeks for kommuner i Danmark, 1986 og 2007 (se fodnote 3) Region Kommune Industriindex Serviceindex Ændring Ændring Index Index Index Index Index Index Hovedstaden København 0,58 0,39-0,20 1,29 1,25-0,03 Frederiksberg 0,52 0,27-0,25 1,32 1,29-0,02 Ballerup 1,33 0,76-0,57 0,87 1,12 0,25 Brøndby 1,09 0,49-0,60 1,01 1,22 0,21 Dragør 0,58 0,36-0,22 1,27 1,26-0,01 Gentofte 0,69 0,15-0,54 1,21 1,33 0,12 Gladsaxe 1,15 1,20 0,05 0,97 0,97 0,00 Glostrup 0,42 0,36-0,06 1,38 1,26-0,11 Herlev 1,12 0,98-0,14 0,99 1,04 0,06 Albertslund 0,76 0,61-0,16 1,19 1,17-0,02 Hvidovre 1,01 0,72-0,29 1,04 1,13 0,09 Høje-Taastrup 0,88 0,51-0,37 1,10 1,20 0,11 Lyngby-Tårbæk 0,28 0,18-0,10 1,45 1,32-0,13 Rødovre 0,67 0,67 0,00 1,24 1,15-0,09 Ishøj 0,91 0,62-0,30 1,09 1,16 0,06 Tårnby 0,44 0,38-0,06 1,37 1,26-0,11 Vallensbæk 1,09 0,29-0,81 0,97 1,28 0,31 Furesø 1,10 1,14 0,04 0,98 0,97-0,01 Allerød 1,15 0,95-0,20 0,91 1,04 0,13 Fredensborg 1,07 1,60 0,54 0,96 0,79-0,17 Helsingør 0,92 1,14 0,21 1,08 0,98-0,10 Hillerød 0,99 0,66-0,33 1,02 1,14 0,11 Hørsholm 0,61 0,24-0,38 1,26 1,30 0,04 Rudersdal 0,70 0,71 0,02 1,21 1,13-0,08 Egedal 0,91 1,28 0,37 1,03 0,90-0,13 Frederikssund 0,87 1,06 0,19 1,09 0,98-0,11 Frederiksværk-Hundested 1,62 1,45-0,16 0,69 0,86 0,17 Gribskov 0,82 0,90 0,08 1,09 1,02-0,07 Bornholms Region 1,01 0,95-0,06 0,89 0,99 0,09 Sjælland Greve 0,76 0,54-0,22 1,16 1,18 0,01 Køge 1,26 1,27 0,00 0,86 0,90 0,04 Roskilde 0,70 0,80 0,10 1,19 1,09-0,10 Solrød 0,72 0,68-0,04 1,16 1,13-0,03 Odsherred 0,93 1,16 0,23 0,98 0,91-0,07 Holbæk 0,93 0,76-0,16 1,02 1,07 0,05 Faxe 1,09 1,13 0,04 0,90 0,95 0,05 Kalundborg 0,89 1,29 0,40 0,98 0,85-0,13 Ringsted 1,23 1,31 0,08 0,86 0,90 0,04 Slagelse 1,06 1,02-0,04 0,95 0,99 0,04 Stevns 0,85 0,66-0,19 0,99 1,02 0,03 Sorø 1,14 0,72-0,42 0,89 1,08 0,19 Lejre 0,76 0,94 0,18 1,08 0,98-0,11 Lolland 1,05 1,25 0,20 0,91 0,87-0,04 Næstved 1,14 0,89-0,25 0,91 1,03 0,12 Guldborgsund 0,98 0,82-0,16 0,95 1,01 0,06 Vordingborg 1,10 0,90-0,20 0,88 0,99 0,12 Midtjylland Horsens 1,37 1,61 0,24 0,80 0,79-0,02 Herning 1,45 1,37-0,07 0,76 0,86 0,10 Holstebro 1,18 1,53 0,34 0,85 0,80-0,05 Lemvig 1,16 1,65 0,49 0,77 0,66-0,11 Struer 1,85 1,64-0,21 0,52 0,77 0,24 Syddjurs 1,04 1,01-0,02 0,93 0,96 0,03 Norddjurs 1,27 1,30 0,03 0,78 0,85 0,06 Favrskov 1,39 1,23-0,16 0,71 0,85 0,14 Odder 1,42 1,05-0,37 0,71 0,91 0,20 Randers 1,28 1,33 0,05 0,86 0,89 0,03 Silkeborg 1,34 1,15-0,19 0,81 0,95 0,14 Samsø 0,66 0,18-0,48 0,87 1,00 0,13 Skanderborg 1,09 1,46 0,37 0,93 0,84-0,09 Århus 0,80 0,69-0,11 1,14 1,14-0,01 Ikast-Brande 1,70 1,17-0,53 0,60 0,93 0,33 Ringkøbing-Skjern 1,28 2,01 0,72 0,76 0,60-0,16 Hedensted 1,58 1,81 0,24 0,65 0,70 0,05 Skive 1,47 1,76 0,29 0,71 0,70-0,01 Viborg 1,34 1,64 0,31 0,79 0,77-0,02 Nordjylland Morsø 1,24 1,77 0,53 0,83 0,67-0,16 Thisted 1,25 1,77 0,51 0,80 0,70-0,10 Brønderslev-Dronninglund 1,00 1,16 0,16 0,91 0,87-0,04 Frederikshavn 1,27 1,51 0,24 0,81 0,81 0,00 Vesthimmerlands 1,15 1,71 0,55 0,85 0,71-0,15 Læsø 0,44 0,31-0,14 0,95 1,08 0,12 Rebild 0,98 1,44 0,46 0,87 0,78-0,09 Mariagerfjord 1,29 1,71 0,42 0,77 0,72-0,05 Jammerbugt 1,14 1,23 0,09 0,82 0,85 0,03 Aalborg 1,03 0,92-0,11 1,00 1,04 0,04 Hjørring 0,97 0,95-0,02 0,94 0,98 0,04 Syddanmark Middelfart 1,44 1,31-0,13 0,73 0,86 0,13 Assens 1,18 1,69 0,51 0,79 0,71-0,08 Faaborg-Midtfyn 1,37 1,53 0,16 0,71 0,75 0,04 Kerteminde 1,93 2,27 0,33 0,41 0,52 0,10 Nyborg 0,99 1,09 0,09 0,95 0,92-0,04 Odense 1,00 0,72-0,28 1,00 1,09 0,09 Svendborg 1,00 1,03 0,03 0,98 0,97-0,01 Nordfyns 1,10 1,48 0,37 0,74 0,69-0,06 Langeland 0,97 1,33 0,36 0,93 0,79-0,14 Ærø 0,83 0,69-0,14 1,06 1,07 0,01 Haderslev 1,17 1,45 0,28 0,88 0,82-0,06 Billund 1,50 1,52 0,02 0,72 0,82 0,10 Sønderborg 1,72 2,25 0,54 0,62 0,57-0,05 Tønder 1,31 1,39 0,08 0,78 0,79 0,01 Esbjerg 1,01 1,24 0,23 0,95 0,85-0,10 Fanø 0,20 0,16-0,04 1,49 1,32-0,17 Varde 1,14 1,50 0,36 0,88 0,77-0,11 Vejen 1,07 1,42 0,35 0,89 0,81-0,08 Aabenraa 0,70 0,82 0,12 1,16 1,05-0,11 Fredericia 1,19 1,16-0,02 0,94 0,97 0,04 Kolding 1,21 1,29 0,09 0,89 0,92 0,02 Vejle 1,12 1,13 0,01 0,92 0,95 0,04 26

28 Tabel 14 - Kommuner med vækst i antal ansatte i industrisektoren Kommune Antal job industrien Ændring antal job N N N % Ringkøbing-Skjern ,5 Skanderborg ,0 Varde ,6 Vesthimmerlands ,4 Hedensted ,6 Viborg ,6 Thisted ,0 Fredensborg ,5 Assens ,6 Holstebro ,5 Rebild ,3 Mariagerfjord ,7 Horsens ,0 Morsø ,8 Egedal ,2 Kolding ,9 Vejen ,4 Kalundborg ,9 Tårnby ,0 Nordfyns ,9 Kerteminde ,8 Frederikssund ,5 Roskilde ,3 Lejre ,8 27

29 Brancher Det er tydeligt, at industrien samlet har mistet job i perioden, men ikke alle industrier er ramt lige hårdt. I Tabel 15 og Figur 11 er vist udviklingen i antallet af private job fordelt på 32 brancher. Den branche, som har mistet flest private job er tekstilindustrien, hvor 77% af jobbene er forsvundet fra 1980 til Andre industrier, som har oplevet betydelig nedgang i antallet af private job, er transportmiddelindustrien, stenglas- og lerindustrien, fødevareindustrien, papir- og grafisk industri samt møbelindustrien. Tabel 15 Ændring i antal private job fordelt på brancher fra 1980 til 2007 sorteret efter størst årlig nettoændring i perioden Branche Antal job Ændring i antal job Brancheandel af samlet ændring antal job N N N % % Forskning og udvikling ,2 2,2 IT-service ,9 15,0 Forlystelser kultur og sport ,9 8,8 Udlejning og ejendomsformidling ,0 9,6 Rådgivning og rengøring mv ,9 23,8 Mineralolieindustri ,9 0,2 Hoteller og restauranter ,0 11,0 Transport ,7 12,9 Organisationer og foreninger ,4 4,2 Post og tele ,4 2,8 Råstofudvinding ,0 0,4 Gummi- og plastindustri ,8 2,2 Træindustri ,6 1,4 Kemisk industri ,9 1,6 Bygge og anlæg ,4 14,1 Elektronikindustri ,2 3,6 Anden servicevirksomhed ,3 1,0 Detailhandel ,8 7,2 Autohandel, service og tankstationer ,7 2,8 Engroshandel undtagen med biler ,8 6,2 Finansiering og forsikring ,1 2,1 Maskinindustri ,0 0,5 Fremstilling og forarbejdning af metal ,1 0,2 Landbrug, gartneri, skovbrug og jagt ,6-0,2 Energi- og vandforsyning ,6-0,1 Møbel og anden industri ,6-0,4 Papir- og grafisk industri ,8-3,9 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri ,5-9,7 Sten-, ler- og glasindustri ,1-3,8 Transportmiddelindustri ,6-4,4 Fiskeri ,4-1,1 Tekstil- og læderindustri ,1-10,3 Alle brancher samlet ,9 100,0 28

30 Blandt industribrancherne er der også en del, som har oplevet vækst i perioden. Elektronikindustri, maskinindustri og fremstilling og forarbejdning af metal, som alle er blandt de store brancher, oplever en vækst i antal ansatte i perioden. Mellemstore industrier som gummi- og plastindustri, træindustri og kemisk industri har ligeledes vækst. Mineralolieindustri har den største procentuelle vækst i perioden, men branchen er meget lille. I modsætning til industrien, har servicesektoren haft vækst for alle brancher på nær energi- og vandforsyning. Den største procentuelle vækst har været indenfor forskning og udvikling samt IT-udvikling. Samtidig er der også brancher, som nærmest ikke eksisterede i 1980, men som har vokset sig store. IT-branchen er et eksempel på en sådan udvikling, idet branchen har skabt næst flest job i perioden. Flest job er skabt i rådgivning- og rengøring, som i 2007 er den 3. største branche. Den største branche i både 1980 og 2007 er bygge- og anlæg, som har en vækst på 14%, efterfulgt af engroshandel med en vækst på 6%. 29

31 Figur 11 - % ændring i antal private job fra

32 Service Industri Landbrug, fiskeri og råstof Regional jobskabelse i Danmark Ændringer i private job fordelt på brancher i konjunkturperioderne Den samlede udvikling for brancherne fra 1980 til 2007 fortæller dog ikke hele historien om branchernes udvikling. I Tabel 16 er derfor vist ændringerne i brancherne i både lav- og højkonjunkturer , for at afdække, hvordan brancherne er påvirket af konjunkturerne, og om der sker en generel afmatning indenfor en branche. Tabel 16 - Årlig % ændring i antal private job fordelt på brancher i lav- og højkonjunkturperioderne, Sektor Branche Årlig gns. ændring antal job % % % % % Landbrug, gartneri, skovbrug og jagt 0,8-2,0 0,4-0,3 1,1 Fiskeri -2,2-3,3-0,6-7,5-8,4 Råstofudvinding -2,0 1,1-0,4 12,7 3,9 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 0,8-1,6-0,9-2,0-3,3 Tekstil- og læderindustri 0,2-5,4-5,3-11,5-5,1 Træindustri 6,0-0,0 1,6-2,7 1,2 Papir- og grafisk industri 3,0-1,8-0,7-6,1-0,2 Mineralolieindustri 9,4-0,9-3,7 26,0-1,5 Kemisk industri 4,2-0,9 2,8 0,8-0,9 Gummi- og plastindustri 5,0 1,3 1,4-0,6-0,7 Sten-, ler- og glasindustri 2,0-3,6 0,1-6,2 0,7 Fremstilling og forarbejdning af metal 5,8-2,2 1,0-5,1 1,7 Maskinindustri 3,8-0,2 0,2-3,8 0,0 Elektronikindustri 6,1-2,8 3,9-5,5 1,0 Transportmiddelindustri -4,2-2,3-2,4-9,7 3,9 Møbel og anden industri 6,4-0,4-0,2-4,4-3,0 Energi- og vandforsyning 0,9 0,6-3,1 1,2 2,6 Bygge og anlæg 8,2-4,0 4,1-1,6 4,6 Autohandel, service og tankstationer 3,8-2,7 2,2 0,6 2,6 Engroshandel undtagen med biler 4,6-2,0 1,7-1,4 1,8 Detailhandel 1,2-1,3 1,8 1,0 4,3 Hoteller og restauranter 4,6 0,3 3,0 0,5 5,3 Transport 5,7-0,6 3,0 0,3 2,9 Post og tele 4,4-2,0 7,3-1,1-1,6 Finansiering og forsikring 4,8-2,5-1,0 0,2 3,1 Udlejning og ejendomsformidling 5,8 2,4 3,1 3,7 6,9 IT-service 12,0 3,9 18,7-4,8 9,4 Forskning og udvikling 20,4-0,4 30,0 2,3 7,4 Rådgivning og rengøring mv. 5,8 0,0 4,0-0,8 5,4 Organisationer og foreninger 5,0 1,5 1,2 1,5-0,3 Forlystelser kultur og sport 4,9 5,1 7,8 1,1 7,0 Anden servicevirksomhed 1,3-0,1 2,3-2,0 4,4 Alle brancher samlet 4,0-1,6 1,8-1,6 2,5 I Tabel 17 ses antal job fordelt på brancher i konjunkturvendepunkterne for samme periode. 31