Miljøgodkendelse af svineproduktion på matr. nr. 1 a m.fl., Skullerup by, Glumsø, beliggende Skullerupvej 25, 4271 Glumsø. CVR nr.

Transkript

1 SUSÅ KOMMUNE Realskolevej Bent Jeppesen Tybjerg Bygade Herlufmagle Teknisk afdeling Dato 19. december 2006 Sag/dok / Sagsbehandler Tommy Skov/Torben Schjelde Vedr.: Miljøgodkendelse af svineproduktion på matr. nr. 1 a m.fl., Skullerup by,, beliggende Skullerupvej 25, CVR nr Den 8. april 2003 blev der anmeldt en udvidelse af dyreholdet på Skullerupvej 25 til bl.a søer. Den 1. oktober 2005, blev der vedtaget nye regler om godkendelsespligt for en række større husdyrbrug. Tidligere var det kun antallet af dyreenheder, der udløste en godkendelse. Fremover skal antallet at stipladser også indgå i vurderingen af hvorvidt husdyrholdet er omfattet af godkendelsespligten. Ændringen medfører, at svinebrug med mere end 750 stipladser til søer er omfattet af godkendelsesordningen. For bestående svinebrug er ansøgningsfristen den 1. januar Teknisk Forvaltning har den 20. december 2005 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af dyreholdet på landbrugsejendommen matr. nr. 1a m.fl. Skullerup by beliggende Skullerupvej 25, Ansøgningen er fremsendt af ØØSB på vegne af ejeren af ejendommen Bent Jeppesen Tybjerg Bygade 2, 4160 Herlufmagle. Ansøgningen er suppleret med yderligere oplysninger. Det samlede ansøgningsmateriale er listet i Miljøteknisk sammenfatning og vurdering november Nærværende godkendelse er udarbejdet på baggrund af ovenstående. Suså Kommune er myndighed i 1. instans. Det vurderes, at der ikke skal foretages planlovsmæssig behandling af anlægget på det foreliggende grundlag. 1

2 Virksomheden er optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder under punkt I- 101a: 250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg eller 750 stipladser, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 943 af 16. september 2004, ændret ved bekendtgørelse nr. 878 af 19. september Virksomheden er også omfattet af IPPC-direktivet. Dette betyder normalt, at fastsatte bestemmelser om forudgående offentlig høring skal iagttages. Imidlertid har Skov- og Naturstyrelsen i brev af 30. september 2005 oplyst, at reglerne om forudgående offentlighed kan fraviges, når der er tale om godkendelse af eksisterende virksomhed der ikke ændres væsentligt eller udvides. Der har dog været mulighed for at kommentere sagen, idet der den 15. november 2006 afholdtes uformelt borgermøde, hvor ansøgning og udkast til godkendelse blev præsenteret. På mødet fremgik det, at enkelte naboer har konstateret lugt fra produktionen. Det blev anbefalet, at tage kontakt til virksomheden, hvis naboer føler sig generet af lugt, således at årsagen til lugten kan findes. Nedenstående vilkår indeholder en pligt til at registrere henvendelsen, samt vurdere årsagen til klagen. Virksomheden har ligeledes haft mulighed for at kommentere udkast til godkendelse. Der er efterfølgende ikke kommet bemærkninger til udkastet. Storstrøms Amt har i brev af 14. januar 2004 truffet følgende afgørelse: Amtet vurderer, at den ønskede svineproduktion med den ændrede drift, sædskifte og justerede udspredningsarealer ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Produktionen er derfor ikke omfattet af VVM-reglerne i planlovens 6c. Amtet kan til enhver tid forlange dokumentation for tab af næringsstoffer og sædskifte 3 år tilbage i tiden. Suså Kommune har behandlet ansøgningen, og har vedtaget at meddele miljøgodkendelse i henhold til kapitel 5, 33 i Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse - nr. 753 af den 25. august 2001 på nedenstående vilkår: 1. ALMENT 1.1 Grundlaget for godkendelsen 2

3 Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med Miljøteknisk sammenfatning og vurdering november Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår. 1.2 Produktionens omfang Produktionen omfatter 1135 søer og 550 polte ( kg) indeholdt i søer samt 350 ekstra polte ( kg), svarende til i alt 268,9 dyreenheder. 1.3 Dokumentation af vilkår Suså Kommune kan efter den 29. oktober 2007 forlange dokumentation for overholdelse af godkendelsens vilkår. 2. GØDNINGSHÅNDTERING 2.1 Opbevaringskapacitet Virksomheden skal kunne dokumentere, at der rådes over en opbevaringskapacitet til husdyrgødning inkl. vaskevand m.v., der svarer til mindst 9 måneders tilførsel, for den til enhver tid værende produktion. 2.2 Areal til udspredning Det skal kunne dokumenteres, at harmoniarealet overholdes. For den del af harmoniarealet ejendommen ikke selv ejer skal der foreligge skriftlige forpagtningsaftaler eller anden skriftlig aftale om udbringning af gødning. Nye udspredningsarealer skal VVM-screenes inden de må anvendes til udspredning af husdyrgødning. 2.3 Gylletransport Ved transport på offentlige veje, skal gyllevognen være indrettet således, at spild ikke kan finde sted. Skulle der ske spild, skal vejbanen straks rengøres. 2.4 Gylleudbringning Gylleudspredning skal ske på en sådan måde, at berørte naboer generes mindst muligt. 2.5 Overdækning af gyllebeholderne Der skal etableres teltdug over gyllebeholderen. 2.6 Påfyldning af gylle Der skal etableres påfyldningsplads for gyllevogne ved gyllebeholderen, hvorfra der er afløb til særskilt opsamlingsbeholder eller til gylletanken. Alternativt kan der anvendes gyllevogn med pumpetårn, eller et tilsvarende system, der er sikret mod spild på jorden. Pumpe og gyllevogn skal altid være under opsyn under påfyldning af gylle. 3. STØJ 3.1 Støjgrænser Virksomhedens samlede målte eller beregnede støjbidrag angivet som det ækvivalente, korrigerede lydniveau i db(a) må ikke overskride følgende støjgrænser: 3

4 Målt eller beregnet i ethvert punkt ved nærmestliggende enkeltbolig i landzone. Nærmestliggende enkeltbolig defineres som nærmeste nabobeboelses opholdsareal Mandag til fredag kl db(a) Lørdag kl db(a) Mandag til fredag kl db(a) Lørdag kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Alle dage kl db(a) Virksomhedens samlede lavfrekvente støjbidrag - målt indendørs i ovennævnte enkeltboliger - må ikke overstige følgende værdier: L pa,lf - i frekvensområdet Hz kl db kl db L pg - i frekvensområdet under 20 Hz Hele døgnet 85 db Grænseværdierne for lavfrekvent støj gælder for det A-vægtede støjniveau i frekvensområdet 10 Hz Hz, og grænseværdierne for infralyd gælder for det G-vægtede lydniveau. 3.2 Støjmåling/beregning Virksomheden skal på Suså Kommunes forlangende dog højest en gang pr. kalenderår - fremsende dokumentationsrapport, der på baggrund af støjmålinger/beregninger viser, at vilkår 3.1 er overholdt. Dokumentationsrapporten vil i givet fald blive forlangt fremsendt med en frist på 3 måneder. For virksomhedens samlede støjbidrags vedkommende skal dokumentations-rapporten udarbejdes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/1984, 6/1984 og/eller nr. 5/1993. Målinger/beregninger skal fortages som beskrevet i disse vejledninger. Dokumentationsrapporten for overholdelse af de lavfrekvente støjværdier skal tillige udarbejdes i henhold til Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997. Støjmålinger/beregninger skal på virksomhedens regning udføres af en uvildig måleinstitution som er akkrediteret, eller af personer der er certificeret til at udføre støjmålinger af typen Miljømålinger ekstern støj jf. Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger m.v. nr. 637 af 30. juni Støjmålinger/beregninger skal angive de i praksis mest støjende driftsforhold. Dokumentationsrapporten skal fremsendes til Suså Kommune i to eksemplarer. Hvis der ved måling/beregning konstateres, at vilkår 3.1 ikke er overholdt, skal Suså Kommune straks underrettes. 4

5 Senest 14 dage efter konstateret overskridelse skal der fremsendes redegørelse for, hvilke støjbegrænsende foranstaltninger, der agtes foretaget. Målinger/beregninger skal herefter gentages indtil vilkårene er opfyldt. 3.3 Drifttider i forbindelse med transport Transport til og fra virksomheden skal som hovedregel foregå på hverdage mellem kl og kl Tomgangskørsel Tomgangskørsel må kun ske inde på virksomhedens arealer og kun når det er påkrævet af tekniske årsager. 3.5 Ventilationsanlæg Ventilationsanlægget skal jævnligt renholdes og efterses og defekte/støjende ventilatorer skal straks udbedres. 4. LUFTFORURENING 4.1 Ventilation Afkast fra staldventilation skal være opadrettet og ventilationsåbningen må ikke være afdækket. Afkastene skal føres mindst 0,8 m over tagfladen. 4.2 Lugtbidrag Ejendommen må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden for ejendommens areal. Væsentlige lugtgener skønnes af Suså Kommune, og skal ske på baggrund af konkrete observationer. Ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. Såfremt driften medfører væsentlig flere lugtgener end forudsat ved udarbejdelse af denne godkendelse, kan Suså Kommune fastsætte skærpede vilkår for driften. 5. AFFALD 5.1 Døde dyr Animalsk affald herunder døde dyr m.v. skal opbevares i lukkede containere, således at det indtil afhentning ikke giver anledning til uhygiejniske forhold. Større døde dyr skal opbevares på cementeret underlag, som ved indhegning er sikret mod hunde og katte m.v. De døde dyr skal være overdækket med presenning eller lignende. Indhegningen og overdækning kan evt. erstattes af en kadaverkappe eller lign. Døde dyr skal bortskaffes til autoriseret destruktionsanstalt. 5.2 Farligt affald Alt farligt affald herunder sprøjterester og medicinrester/emballage skal opsamles i tætte, lukkede beholdere. Affaldet skal opbevares forsvarligt på tæt bund, under tag, uden mulighed for afløb til kloak. Affaldet skal afleveres regelmæssigt. Der skal foreligge kvitteringer for aflevering af farligt affald. Kvitteringer skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år, og være tilgængelig for Suså Kommune. 5

6 6. SPILDEVAND 6.1 Rengøringsvand Alt vand fra virksomheden i forbindelse med vask af stalde, inventar mv. skal ledes til gyllebeholderne. 7. KONTROL 7.1 Fodermaskiner Alle fodermaskiner skal mindst en gang om måneden gennemgås, og eventuelle fejl eller mangler skal udbedres. 7.2 Dokumentation Der skal til enhver tid over for Suså Kommune, kunne fremlægges dokumentation for følgende: Sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt Tab af næringsstoffer Størrelsen af ejendommens dyrehold samt årsproduktion Bortskaffelse af alt ikke farligt affald Registrering af forbrug af råvarer, medicin og energi Årlig gennemgang af ventilationsanlæg Månedlig gennemgang fodermaskiner Henvendelser fra naboer vedrørende lugt fra produktionen Dokumentationen skal opbevares i mindst 3 år. 8. RENERE TEKNOLOGI 8.1 Renere teknologi Virksomheden skal i den daglige drift gøre brug af de mindst forurenende teknologier. Ligeledes skal den daglige aktivitet foregå, så der frembringes mindst muligt affald, samt på en måde hvorved den bedst mulige miljøbeskyttelse i øvrigt opnås. ANNONCERING Miljøgodkendelsen vil blive bekendtgjort i Ugeblad den 19. december KLAGEVEJLEDNING Denne miljøgodkendelse kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen af dig og andre, som har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Skov- og Naturstyrelsen og sendes til Suså Kommune, Realskolevej 5, Suså Kommune videresender klagen til Skov- og Naturstyrelsen bilagt sagens akter og Suså Kommunes kommentarer til klagen. Eventuel klage skal dog indsendes til Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning, Brogade 2, 4700 Næstved, hvis klage indgives efter den 1. januar

7 Klagefristen er 4 uger fra bekendtgørelsestidspunktet, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være kommunen i hænde senest den 17. januar Du vil, ved klagefristens udløb få besked, hvis der er indkommet klage fra klageberettigede. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal der jf. Miljøbeskyttelseslovens 101 stk. 1 være anlagt sag senest 6 måneder fra dato, eller hvis afgørelsen påklages inden 6 måneder efter klageinstansens afgørelse. IKRAFTTRÆDELSE Godkendelsen træder i kraft ved datoen for den offentlige bekendtgørelse. Klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning. Det bemærkes, at udnyttelse af godkendelsen inden klagefristens udløb ikke indebærer begrænsninger i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget godkendelse. Hvis godkendelsen ikke udnyttes inden den 1. januar 2009 bortfalder godkendelsen. Det betyder, at der efter denne dato skal søges om ny godkendelse. Virksomheden må ikke ændres eller udvides bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til 33 i Lov om miljøbeskyttelse. RETSBESKYTTELSE I henhold til bekendtgørelse af listevirksomhed, skal godkendelsesmyndigheden regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage virksomhedens samlede godkendelse op til revurdering. Første revurdering skal dog foretages efter 8 år fra godkendelsesdatoen. Påklages godkendelsen til højere administrativ myndighed skal revurderingen ske 8 år efter dato for klageinstansens afgørelse. Inden for retsbeskyttelsesperioden kan tilsynsmyndigheden - som hovedregel - ikke meddele påbud eller forbud til virksomheden. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, hvis: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse 3. forureningen i øvrigt går ud over det, som er lagt til grund ved godkendelsens meddelelse 4. væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger 5. det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker Ovennævnte betyder, at retsbeskyttelsesperioden for denne godkendelse udløber den 18. december Påklages godkendelsen til højere administrativ myndighed udløber retsbeskyttelsesperioden 8 år efter datoen for klageinstansens afgørelse. 7

8 AKTINDSIGT Der er adgang til aktindsigt i godkendelsessagen. Hvis virksomheden er pålagt egenkontrol, er der også aktindsigt i de resultater af egenkontrollen som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af. Adgangen til aktindsigt og de begrænsninger der er i adgangen til aktindsigt følger af reglerne i offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. GENERELT Ejerforhold Ændringer i ejerforhold, eller ansvarshavende for bedriften, skal meddeles Suså Kommune. Indretning og drift Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for husdyrgødning samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., samt Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand samt logbogen for beholdere med flydende husdyrgødning. Bekendtgørelsernes bestemmelser skal opfyldes straks fra tidspunktet af udnyttelse af godkendelsen. Foder Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr, rotter mv. jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni 2001 om bekæmpelse af rotter m.v. Fluer Der skal på virksomheden foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Bortskaffelse af affald Alt affald fra virksomheden skal bortskaffes forsvarligt efter Suså Kommunes til en hver tid gældende regulativer. Gødningstransporter Alle husdyrgødningstransporter, skal ske i overensstemmelse med Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. nr af 23. november 2006 fra Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri. Efter kørsel på offentlige veje skal disse hurtigst muligt rengøres omhyggeligt. Opbevaring af olie Opbevaring af olie skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005, hvor vilkårene til tanke på mindre end l skal overholdes. Driftsuheld Driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, skal straks meldes til

9 Venlig hilsen Dan Soltau / Tommy Skov Bilag: Miljøteknisk sammenfatning og vurdering november 2006 Kopi: Storstrøms Amt, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F Embedslægeinstitutionen, Havnepladsen 8, 4800 Nykøbing F Arbejdstilsynet, Viborgvej 4, 4800 Nykøbing F Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Friluftrådet, v/ hr. Terkel Jacobsen, Pilevænget 2, Skelstrup, 4930 Maribo 9

10 Miljøteknisk sammenfatning og vurdering af svineproduktion på Skullerupvej 25, 4171 Matr. nr. 1a m.fl., Skullerup by, CVR nr Ejer: Bent Jeppesen Suså Kommune November 2006 Side 1 af 12

11 1 Indledning Den 8. april 2003 blev der anmeldt en udvidelse af dyreholdet på Skullerupvej 25 til bl.a søer. Dyreholdet var da ikke omfattet af godkendelsespligt. Den 1. oktober 2005, blev der vedtaget nye regler om godkendelsespligt for en række større husdyrbrug. Tidligere var det kun antallet af dyreenheder, der udløste en godkendelse. Fremover skal antallet at stipladser også indgå i vurderingen af hvorvidt husdyrholdet er omfattet af godkendelsespligten. Ændringen medfører, at svinebrug med mere end 750 stipladser til søer er omfattet af godkendelsesordningen. Virksomheden bliver hermed omfattet af listen over godkendelsespligtige virksomheder under punkt I-101a: 250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg eller 750 stipladser jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 943 af 16. september 2004, ændret ved bekendtgørelse nr. 878 af 19. september For bestående svinebrug blev der fastsat en ansøgningsfrist til den 1. januar Suså Kommune modtog den 20. december 2005 ansøgning om miljøgodkendelse af svinebruget. Ansøgningen er fremsendt af ØØSB på vegne af ejeren af ejendommen Bent Jeppesen Tybjerg Bygade 2, 4160 Herlufmagle. Der er søgt om godkendelse af en svineproduktion på 268,9 dyreenheder. Desuden er der den 13. januar 2006 fremsendt ønske om etablering af en gyllebeholder i stedet for to. Gyllebeholderen vil blive med teltoverdækning. Denne miljøtekniske sammenfatning og vurdering udgør sammen med ansøgning m.m. som er anført i bilagslisten - grundlaget for godkendelse. Suså Kommune har vurderet materialet. en er anført sidst under relevante afsnit. 2 Myndighedskompetence Suså Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed. 3 Beliggenhed 3.1 Ejendomsadresse Virksomheden er beliggende på Skullerupvej 25, 4171, matr. nr. 1a m.fl., Skullerup by,. 3.2 Planforhold Virksomheden er ifølge Suså Kommune Kommuneplan beliggende i landzone. Der er ikke beskrevet planmæssige rammer, der begrænser virksomhedens drift. Side 2 af 12

12 3.3 Afstand til naboer m.v. Afstand fra staldbygning til meter Husdyrgødningsbek. afstandskrav (m) Fælles vandforsyning Vandløb Offentlig vej Egen beboelse Naboskel Nabobeboelse > Samlet bebyggelse > Egen vandforsyning >50 25 De vejledende afstandsgrænser for sohold på 269 dyreenheder - jf. Miljøstyrelsens Vejl. nr. 4 fra 1997 om godkendelse af husdyrbrug - er: ca. 285 meter til byzone- og sommerhusområde ca. 190 meter til områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv ca. 143 m til nabobeboelse i landzone Formålet med retningslinierne er, at vejlede myndighederne ved behandling af miljøgodkendelser ved vurdering af spørgsmålet om og i givet fald på hvilke vilkår, en godkendelse af et husdyrbrug kan meddeles under hensyn til bedriftens lokalisering i forhold til omgivelserne, herunder berørte naboer. De vejledende afstandsgrænser indikerer generelt, at beboelsesejendomme som ligger indenfor den vejledende afstandsgrænse for husdyrbruget - afhængig af bedriftens indretning m.v. - kan formodes i lugtmæssigt henseende at ville blive væsentlig berørt af udvidelsen. De generelle regler om afstandskrav for husdyrbrug under 250 dyreenheder blev ved årsskiftet 2000/2001 skærpet således, at der er krav om godkendelse, hvis der inden for 300 meter fra husdyrbruget ligger en bolig, der er en del af en samlet bebyggelse inden for en radius af 200 meter. På baggrund af skærpelsen af de generelle afstandskrav for husdyrbrug under 250 dyreenheder, er det Skov- og Naturstyrelsens vurdering, at denne skærpelse fortrænger retningslinjerne for bedømmelse af lugtgener fra svinebrug over 250 dyreenheder, om der skal ske en halvering af afstanden fra virksomheden til en samlet bebyggelse. Dette betyder, at afstandskrav til boliger, der er omfattet af definitionen på en samlet bebyggelse, bør sidestilles med boliger beliggende i byzone eller sommerhusområde, hvor det vejledende afstandskrav er ca. 285 m. Det vurderes, at virksomheden er placeret i overensstemmelse med Suså Kommuneplan og i øvrigt i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens 4. Ejendommen overholder gældende og vejledende afstandskrav. Derfor vurderes det, at omgivelserne ikke berøres væsentligt. Side 3 af 12

13 4 Indretning og drift 4.1 Produktionsbygninger Produktionen foregår i en farestald, en løbe- og kontrolstald, en drægtighedsstald, en karantænestald samt en foderlade. Bygningerne ligger ca. 25 m nord/nordvest for de ældre landbrugsbygninger. Der vil blive etableret et læhegn omkring de nye produktionsbygninger. 4.2 Beregning af dyreenheder Svineproduktionen omfatter søer og 550 polte ( kg) indeholdt i søer, svarende til 264 dyreenheder samt 350 ekstra polte ( kg) svarende til 4,9 dyreenheder. I alt 268,9 dyreenheder. Der stilles vilkår om dokumentation af dyreholdets størrelse og sammensætning. 4.3 Harmoni- og arealkrav Harmoniarealet for produktionen på Skullerupvej 25 er 268,9 DE: 1,4 DE/ha = 192 ha. Harmoniarealkravet er opfyldt, idet bedriften råder over et udspredningsareal på i alt 200,2 ha. Arealerne er fordelt på følgende ejendomme: Eget areal Skullerupvej 25 Hovvej 10, 4160 Herlufmagle Gylleaftaler Skovgårdsvej 2, 4171 Åsø Bygade 26, 4171 Forpagtning I alt 100,0 ha 45,0 ha 22,2 ha 28,0 ha 5,0 ha 200,2 ha Der stilles vilkår om, at det til enhver tid skal kunne dokumenteres overfor Suså Kommune, at harmoniarealet overholdes. For den del af harmoniarealet ejendommen ikke selv ejer, skal der foreligge skriftlige forpagtningsaftaler eller anden skriftlig aftale om udbringning af gødning. Aftalerne skal være indgået senest samtidig med ibrugtagningen af denne godkendelse. Nye udspredningsarealer skal VVM-screenes, inden de må anvendes til udspredning af husdyrgødning. 4.4 Gødningshåndtering m.v Gødningsproduktion og opbevaring Den samlede kapacitet (inkl. gyllekanaler og fortank) for opbevaring af gylle er 5733 m 3. Der opbevares ikke husdyrgødning for andre ejendomme. I ansøgningen er gødningsproduktionen ved fuld produktion opgivet til 479 m³/mdr. inkl. drikkevandsspild- og vaskevand. Dvs. pr år produceres der ca m³. Gødningsproduktionen beregnet ved hjælp af normtal fra Landbrugets Byggeblad Gr. nr , rev. januar Side 4 af 12

14 Gyllebeholderen overdækkes med telt, hvorved der ikke tilføres regnvand til beholderen. Der overpumpes gylle ca. 1 gang om ugen. Opbevaringskapaciteten er således ca. 11,7 mdr. for flydende husdyrgødning inkl. regnvand. Hvis gyllebeholderen overdækkes med telt, tilføres der ikke regnvand til beholderen, hvorved opbevaringskapaciteten bliver lidt større. Der stilles vilkår om, at virksomheden skal have mindst 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning. Overpumpning af gylle kan give anledning til lugtgener. Der stilles derfor vilkår om, at overpumpning af gylle kun må foretages på hverdage. Det vurderes at indretning af stalde og opbevaringsanlæg er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Det vurderes, at ejendommen har tilstrækkelig opbevaringskapacitet Overdækning af gyllebeholder Der er etableret telt over gyllebeholder Påfyldning af gylle Der er ikke etableret en støbt læsseplads ved siden af gyllebeholderen. Det er oplyst, at der indkøbes en ny gyllevogn med tårn, som suger gyllen op i vognen. Der stilles vilkår om, at der skal etableres påfyldningsplads for gyllevogne ved gyllebeholderen, hvorfra der er afløb til særskilt opsamlingsbeholder eller til gylletanken. Alternativt kan der anvendes gyllevogn med pumpetårn, hvor suger dykkes ned i gyllen, og overskydende slum og gylle pumpes retur til gyllebeholderen, eller et tilsvarende system, der sikrer mod spild på jorden. Pumpe og gyllevogn skal altid være under opsyn under pumpning af gylle. Det vurderes, at påfyldning af gylle kan give anledning til spild på jorden, derfor stilles der ovenstående vilkår Omrøring af gylle Gylletankene omrøres i forbindelse med udbringning af gyllen. Der fastsættes vilkår om, at eventuel omrøring af gyllen i gyllebeholderne tidligst må påbegyndes et døgn før udkørsel. Omrøring af gyllen kan give anledning til øgede lugtgener. For at begrænse evt. gener, er det væsentligt at gyllehåndteringen i forbindelse med udbringningen bliver over så kort tid så muligt Gødningstransport og udbringning Gyllen vil blive kørt ud med gyllevogn, der kan rumme ca. 20 m³. Gylleudbringningen vil kunne lugtes i omgivelserne. Side 5 af 12

15 Der fastsættes vilkår om, at ved transport på offentlige veje, skal gyllevognen være indrettet således at spild ikke kan finde sted. Skulle der forekomme et spild, skal vejbanen straks rengøres. Det forventes, at der tages hensyn til godt naboskab ved udbringningen. For at begrænse lugtgenerne accepteres det, at der spredes gylle i døgndrift. 4.5 Transport Antallet af til- og frakørsler er i ansøgningsmaterialet anslået til et gennemsnit på 8 pr uge. Der vil forekomme transporter til og fra ejendommen på alle ugedage. Transporterne forekommer i forbindelse med transport af dyr, fodertransporter, håndværkerbesøg m.m., gylle- og gødningskørsel samt afhentning af døde dyr. De eksterne transporter omfatter primært leverancer til ejendommen af fodermidler og transport af dyr. Den interne transport af halm og gylle vil foregå med traktor og gyllevogn, og disse transporter ligger hovedsageligt i to højsæsoner som er forår og efterår. Den længste transportvej vil være ca. 5 km. Samlet vurderes antallet af transporter ikke at give anledning til væsentlige gener. Der vil blive foretaget udbringning af husdyrgødning inden for de i lovgivningen tilladte perioder. Transporten i forbindelse med markdrift vurderes ikke at give anledning til unødige gener. 4.6 Affald Farligt affald Der produceres en række forskellige affaldstyper på ejendommen. Desinfektionsmidler opbevares i tæt emballage. Affaldet bortskaffes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser herom. Medicin opbevares i tæt emballage i medicinskab. Medicinrester afleveres til apoteket. Tomme flasker/emballage afleveres til genbrugsplads Der stilles vilkår om, at farligt affald skal opbevares i tætte lukkede beholdere på tæt bund uden afløb. Kvitteringer for aflevering af farligt affald skal stemples af modtagepladsen, og opbevares på virksomheden i 3 år. Det vurderes, at der kun produceres relativt små mængder farligt affald på ejendommen og at det er muligt at opbevare og bortskaffe det miljømæssigt forsvarligt Døde dyr Døde dyr afhentes til destruktionsanstalten ifølge aftale. Inden afhentning vil smågrisene blive opbevaret på køl i en container og større dyr under en kadaverkappe. Side 6 af 12

16 Der fastsættes vilkår om, animalsk affald herunder døde dyr m.v. skal opbevares i lukkede containere således, at det indtil afhentning ikke giver anledning til uhygiejniske forhold. Større døde dyr skal opbevares på cementeret underlag, som ved indhegning er sikret mod hunde og katte m.v. De døde dyr skal være overdækket med presenning eller lignende. Indhegningen og overdækning kan evt. erstattes af en kadaverkappe eller lign. Der stilles vilkår med krav om fast afhentning fra autoriseret destruktionsanstalt. For at begrænse smittespredning og mulighederne for uhygiejniske forhold, stilles der krav til opbevaring og afhentning af døde dyr. Dette krav vurderes at forebygge smittespredning og uhygiejniske forhold. 4.7 Ventilation Luftskiftet i stalden styres med diffus ventilation, hvor luften trækkes ned gennem loftpladerne, og føres bort gennem luftafkast i tagfladen med en højde på cirka 80 cm over tagfladen. Der er 20 afkast i alt. I drægtighedsstalden er der undertryksventilation med vægventiler. Max. ventilation: 324 stipladser (faresti) x 300 m 3 /time = m 3 / time 540 stipladser (drægtighedsstald) x 120 m 3 /time = m 3 / time 393 stipladser (løbestald) x 120 m 3 /time = m 3 / time stipladser (polte) 100 m 3 /time = m 3 / time I alt m 3 / time Maks. hastighed er 10-12m/s. For at begrænse elforbruget fastsættes der vilkår om at ventilationsanlæggene jævnligt renholdes og efterses. Defekte eller støjende ventilatorer skal straks udskiftes/repareres. Afkast fra staldene skal ske lodret gennem ikke afdækkede skorstene, afkastet skal føres mindst 0,8 meter over tagfladen. Der udarbejdes en årlig rapport vedr. gennemgang af ventilationsanlæggene. Under normal drift, forventes ventilationsanlægget ikke at give anledning til gener hverken i form af støj eller lugt. 4.8 Vaskevand Alt vand fra stalde m.v. ledes til gyllebeholder. 4.9 Foder og opbevaring Fodermaskiner efterses jævnligt og der bliver foretaget en kontrolvejning af udfodret foder 1 gang månedligt. Side 7 af 12

17 5 Virksomhedens forurening 5.1 Støj Miljøstyrelsen anbefaler, at støjkravene for landbrugsvirksomheder tager udgangspunkt i de i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 nævnte støjgrænser for områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse. Landbrugsejendommens støjbidrag omfatter hovedsagelig følgende aktiviteter: - Støj fra staldanlægget, transport til og fra ejendommen, interne transporter, produktion af foder samt ved indlevering og afhentning af grise. - Lavfrekvent støj kan stamme fra ventilationsanlæg og langsomtgående dieselmotorer. Der fastsættes vilkår om, at virksomhedens samlede støjbedrag ikke må overskride de vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv. For lavfrekvent støj gælder støjgrænserne i berørte boliger. Der fastsættes vilkår om, at hvis Suså kommune skønner det nødvendigt, skal virksomheden for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Støjmåling kan maksimalt kræves en gang pr. år, og skal foretages i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Der fastsættes vilkår om, at tomgangskørsel kun må ske inde på ejendommens arealer, og kun når dette er påkrævet af tekniske grunde. Ejendommen er beliggende i det åbne land. Jævnfør ovennævnte vejledning nr. 5/1984 er området type 8. Der er ikke fastsat nogen konkrete støjgrænser for dette område, men i henhold til Miljøstyrelsens vejledning lægges der op til at anvende de for områdetype 3 gældende grænseværdier for støjen - ved de nærmeste liggende enkeltboliger. Skov- og Naturstyrelsen er i en afgørelse af 11. februar 2005 kommet til, at støjbidrag fra landbrug kun omfatter faste tekniske installationer som f.eks. ventilationsanlæg og korntørringsanlæg og ikke støj fra almindelig landbrugsdrift f.eks. markarbejde. Det vurderes, at der er mulighed for lavfrekvent støj. Miljøstyrelsen anbefaler, på grund af miljøgodkendelsens 8-årige retsbeskyttelse, at der stilles vilkår herfor. Ved en konkret vurdering har Suså Kommune besluttet at kravene til områdetype 3 skal gælde. En eventuel støjmåling skal foretages ved nærmeste boligs opholdsareal uden for virksomhedens egen grund. For lavfrekvent støj gælder støjgrænserne i berørte boliger. 5.2 Luftforurening, lugt m.m. De emissioner, der fysisk finder sted på selve landbrugsbedriften består af bl.a. ammoniak(nh 3 ), nitrat(no 3 ), lattergas(n 2 0), forbrænding af energi(n0x), metan(ch 4 ), kuldioxid(co 2) og lugt. Emissionen af ammoniak bidrager til forsuring og næringssaltbelastning. Emissioner af ammoniak er primært knyttet til husdyrholdet og anvendelsen af husdyrgødningen. De emissionskilder, der skal tages i betragtning, omfatter dermed ammoniakfordampning fra stalde, gødningslagre og udbringning af husdyrgødning. Ammoniakemissioner beregnes på baggrund af normtal for kvælstofindholdet i den udskilte gødning og emissionsfaktorer for stald, lager og gødningsudbringning. Side 8 af 12

18 Der er beregnet et tab på ca kg ammoniak/år hvor tabet fra stalden er ca kg, marktabet er ca kg og tabet fra gyllebeholder er ca. 566 kg. I beregningen er der ikke taget højde for en fast overdækning af gyllebeholderen. Udvaskning af nitrat bidrager til næringssaltbelastningen. Størrelsen af udvaskningen afhænger af en række forhold. Udvaskningen af nitrat og fosfor er vurderet af Amtet i forbindelse med VVM-screeningen. Emission af lattergas bidrager både til drivhuseffekt og næringssaltbelastning. Der er bl.a. bidrag fra husdyrgødningen afsat i staldene samt udbragt husdyrgødning. Emissionsfaktoren for gylle er 0,001 kg N 2 0-N pr. kg dyr og 0,0125 kg N 2 0-N pr. kg N i udbragt husdyrgødning fratrukket den andel af kvælstoffet i husdyrgødningen, der fordamper som NH 3 eller N0x. Der sker emission af N0x-forbindelser ved forbrænding af fossile energikilder. N0x forbindelser bidrager til forsuring. Der sker emission af metan fra husdyrgødning under lagring. Metan bidrager til drivhuseffekten. Der sker emission af C0 2 fra afbrænding af fossile brændsler og fra nedbrydning af organisk stof. C0 2 bidrager til drivhuseffekten. Der er mere end 200 forskellige lugtstoffer i staldluft, som hver især bidrager til lugten. Ved den iltfrie nedbrydning, der foregår under lagring af gylle dannes der en række flygtige forbindelser hvoraf mange er potente lugtstoffer, dvs. lugtstoffer med en meget lav lugttærskel. Ud over lugten fra gyllen kommer der kun et lille bidrag fra dyrene selv, idet svin ikke har svedkirtler. Lugtgener fra husdyrproduktion kan opdeles i lugtgener fra stalde, gødningslagre, overpumpning af gylle og i forbindelse med udbringning af husdyrgødningen. Lugtgener fra gødningslagre og udbringning af gylle er begrænset til få dage om året, hvorimod lugtgener fra stalde er af permanent karakter, dog varierende med vejr- og vindforhold, årstider, staldindretning m.m. Der stilles vilkår om, at hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. Der stilles vilkår om registrering af henvendelser fra naboer, der føler sig generet af lugt. Lugt giver anledning til gener, når lugttærsklen overskrides. Lugtproblemet kompliceres af, at mennesker har varierende opfattelse af lugt og lugtgener. Allerede inden for det første døgn sker der en kraftig ændring i sammensætningen af lugtstoffer fra gyllen. Derfor vil lugten i stalde med daglig udtømning af gylle være meget svagere end i stalde med ugentlig udtømning. Lugten aftager med stigende afstand fra staldene, idet der sker en fortynding med atmosfærisk luft. På borgermødet fremgik det, at enkelte naboer har konstateret lugt fra produktionen. Det forventes, at når beplantningen omkring bygningerne har fået en vis størrelse, vil det give en yderligere fortynding af lugten. For at reducere lugtemissionen via ventilationsanlægget, er det væsentligt, at opretholde en god staldhygiejne. Dette omfatter renholdelse af stalde mv. Den faste overdækning af gyllebeholderen reducerer lugtbidraget fra gyllebeholderne. Side 9 af 12

19 For at mindske gener i forbindelse med udbringning af husdyrgødningen gøres udbringningsperioden så kort så muligt. Eventuel omrøring af gylle sker kun i forbindelse med udbringningen. Der er foretaget en lugtberegning, udarbejdet efter de vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Retningslinierne er udarbejdet af Miljøcenter Fyn/Trekantområdet maj Beregningerne af lugtemissionen er foretaget ud fra antallet af søer på á 225 kg = kg og 225 polte á 120 kg = kg. Samlet kg. Der regnes med 60LE/ton. Geneafstandene er beregnet til 459 m til boligområder, 258 m til landsby eller samlet bebyggelse og 145 m til enkeltliggende boliger. Skemaet viser de aktuelle afstande, de beregnede lugtgeneafstande, samt Miljøstyrelsens vejledende afstandskrav for sohold på 269 dyreenheder jf. vejledning nr. 4 fra 1997 om godkendelse af husdyrbrug i forhold til områdets status, samt Skovog Naturstyrelsens skærpede afstandskrav til samlet bebyggelse. Aktuelle Beregnet Vejledende Områdets status afstande lugtgeneafstand afstandskrav > Byzone > Samlet bebyggelse > Nabobeboelse Som det ses af ovenstående beregninger, så overholdes de vejledende afstandsgrænser i forhold til de omkringboende. Med den baggrund vurderes det, at den daglige produktion ikke vil medføre væsentlige lugtgener for de omkringboende. 5.3 Spildevand sanitært og tagvand Sanitært spildevand fra mandskabsrum i staldanlæg ledes via en flerkammertank til dræn. Regnvand bortledes til dræn. Der er taget stilling til afledningen i byggetilladelsen 5.4 Jord- og grundvandsforurening og forurening af søer og vandløb Opbevaring af farligt affald og olie kan være en kilde til forurening. Der stilles vilkår til opbevaring af farligt affald. Et uheld med overløb eller revnet gyllebeholder vil kunne foranledige forurening af arealet ved gyllebeholderne. Der er sat vilkår i forbindelse med håndtering af gylle og husdyrbekendtgørelsen fastsætter krav til beholderkontrol m.m. Det vurderes, at risikoen for jord- og grundvandsforurening og forurening af søer og vandløb dermed er minimeret. Side 10 af 12

20 6 Skadedyrsbekæmpelse Regelmæssig rengøring af stalde og opbevaringsanlæg til foder vil være med til at begrænse gener fra skadedyr. Der benyttes rovfluer til bekæmpelse af staldfluerne, og effekten er dokumenteret gennem adskillige år. Rovfluerne lever under spalterne, og deres larver parasiterer staldfluernes larver, således at formeringen reduceres væsentligt. Retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium foreskriver hvorledes en effektiv fluebekæmpelse kan foretages. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Det vurderes, at det er muligt at begrænse generne fra fluer, mus og rotter ved almindelig forebyggelse samt bekæmpelse. 7 Bedst tilgængelige teknologi (BAT) I forbindelse med ansøgning om godkendelse, påhviler det den enkelte virksomhed at redegøre for virksomhedens valg af teknologi. Ejeren har oplyst, at den nye stald opdeles i sektioner med delvist spaltegulv, der henvises til BAT-Byggeblad nr revideret den Sostalden indrettes som en moderne produktionsstald opdelt i sektioner med delvist spaltegulv og overbrusning (i drægtighedsstald og hos poltene). Overbrusningen skal medvirke til at køle grisene i varme perioder, binde støv, samt bidrage til regulering af grisenes gødeadfærd, således at svineri i stierne undgås. En vis andel fast gulv minimerer gylleoverfladen i gyllekummen i stalden og minimerer derfor ammoniakfordampningen i det omfang gulvet kan holdes tørt. Farestalden er opdelt i sektioner. Drikkenipler tjekkes ofte og udskiftes hvis de drypper. Ved hyppige tilsyn, godt staldklima og optimering af fodersammensætningen vil produktionen løbende blive justeret. Renholdelse og vedligeholdelse af ventilation og foderanlæg vil holde energiniveauet på et acceptabelt niveau. Husdyrgødningen udbringes med slæbeslanger eller udlægning. Der etableret en teltoverdækning på gyllebeholderen, således af lugt og ammoniakfordampning minimeres. Imellem hvert hold bliver staldene vasket og desinficeret, hvilket kan være medvirkende til, at der kan opretholdes et højt sundhedsniveau, hvilket medfører mindre behov for medicinering. Det vurderes, at ovennævnte tiltag vil medvirke til at minimere emissionerne, forbruget af energi og råstoffer pr. produceret enhed samt gøre processer mindre belastede for miljøet. Dermed er kravene til iagttagelse af mulighederne for indførsel af renere teknologi opfyldt. Side 11 af 12

21 8 Risikobetonede aktiviteter Virksomheden er ikke omfattet af bestemmelserne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre større uheld. 9 Faste procedurer for egenkontrol m.m. Der er fastsat vilkår ejer pligt til at iværksætte relevante egenkontroller. Derudover fastsættes vilkår, der sikrer at alle relevante ansatte er orienteret om miljømæssige betingelser for virksomhedens drift. Det sikres ved vilkår, at alle medarbejdere får en grundig instruktion i den korrekte udfodring. Orienteringspligt og fastsatte egenkontrolprocedurer - der giver et overblik over ejendommens foderforbrug, tilvækst og husdyrstørrelse - medvirker til at virksomheden kan drives miljømæssigt forsvarligt, og med en minimering af risikoen for uheld. 10. Samlet vurdering. På grundlag af ansøgningen og miljøredegørelsen er der foretaget en samlet vurdering af de forskellige påvirkninger fra husdyrbrugets anlæg og udspredningsarealer. For at nedsætte risikoen for ar der forekommer forurening eller væsentlige gener, er der fastsat konkrete vilkår for virksomhedens udsendelse af støj og luftforurening, ligesom det er tilstræbt at fastsætte konkrete vilkår til indretning og drift. Det er vurderet, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde som er uforenelig med hensyn til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. 11 Bilagsliste VVM - afgørelse fra Storstrøms Amt af den 14. januar 2004 Naturklagenævnets afgørelse vedrørende VVM af den 1. december 2004 ØØSB - Ansøgning om miljøgodkendelse af den 20. december 2006 ØØSB - Supplerende oplysninger til ansøgningen af den 13. januar Side 12 af 12